MINA HINDHOLM EFTERSKOLE. Indholdsfortegnelse Baggrund Formål Værdigrundlag Eleverne... 3

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Baggrund... 3 Formål... 3 Værdigrundlag... 3 Eleverne... 3 Kontaktlærer- og Mentorfunktion... 4 Inklusion... 5 Undervisning... 6 Boglige fag/obligatoriske fag... 6 Dansk... 6 Matematik... 7 Engelsk... 9 Fysik/Kemi Idræt Biologi Geografi Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Tysk Ikke boglige fag/valgfag 2015/ Kreativ Biavl Film & Medier... 19

2 Gartneri Teater/Didaktik Agenture (Avis/Nyheder) Studievejledning Erhvervspraktik Projektopgave og OSO Skriftlige prøver Mundtlige prøver Intro- og afslutningsuge Studietur Dagsrytmen Bilagsindholdsfortegnelse... 24

3 Baggrund Mina Hindholm efterskole startede op i august Selvom skolen er meget ung, tilstræber vi os at få undervisere med mange års erfaring inden for deres fag. Derfor vil eleverne få en unik mulighed for at sætte deres præg på udviklingen af efterskolen sammen med lærere og bestyrelsen. Formål Skolens formål er at drive en efterskole inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler, herigennem fremme elevers dannelse og dygtiggørelse samt møde eleverne med det muslimske budskab. Værdigrundlag Mina Hindsholm Efterskoles værdigrundlag tager udgangspunkt i et muslimsk menneske- og livssyn, hvor eleverne må se livet som større end deres eget liv og må betragte alle mennesker som ligeværdige uanset nationalitet, hudfarve eller race. Nøgleværdier i skolens hverdag er individuelt og kollektivt forpligtende fællesskab, der skal værne om vores fælles værdier, som bygger på centrale begreber som åbenhed, hjælpsomhed, ligestilling, demokrati, gensidig respekt, mangfoldighed, ansvarlighed og aktivt medborgerskab. Skolen ønsker at skabe en hverdag, der giver mulighed for både faglig, kreativ, fysisk og social fordybelse på høj professionel plan, og hvor det centrale budskab er motivation til at tage ansvar for egen læring. Det er vigtigt for os at vores elever oplever individuel anerkendelse. På Mina Hindholm Efterskole ønsker vi at skabe et miljø hvor anerkendelse og gensidig respekt trives i et varmt fællesskab. Det er skolens hjørnesten at vores elever føler sig trygge, og kan udfolde sig både personligt og fagligt. Eleverne Skolens elevgruppe består af 49 elever 24 piger og 25 drenge hvoraf 21 tager 9. skoleår og 15 tager 10. skoleår. Skolens kurser er åbne for alle, og eleverne optages i den rækkefølge, de tilmelder sig. Der føres herefter ventelister, således, at den første på listen straks får tilbudt en plads, i fald en optaget elev måtte melde forfald.

4 Vi er en skole hvor der blandt lærerpersonalet ikke er kvalificerede og specialuddannede til professionelt at tage sig af elever med svære sociale og personlige vanskeligheder, derfor giver det ikke mening at søge Mina Hindholm Efterskole, hvis man har et stærkt behov for specialundervisning. Kontaktlærer- og Mentorfunktion Alle elever har tilknyttet én kontaktlærer, som forældre kan henvende sig til, og omvendt kan lærerne henvende sig til forældrene, hvis der opstår behov. Ud over kontaktlærerordning tilbydes der også mentorordning. De to grupper danner til sammen en kontaktgruppe for elevgrupper bestående á 5-6 elever, hvor mentorerne overdrager vigtige informationer om de elevernes sociale, faglige og individuelle behov/ønsker for at kunne nå deres faglige, sociale og individuelle kunnen fordelt ud over skoleåret. Ligeledes samarbejder lærer og mentor meget tæt sammen om eleverne og afholder møder med dem, så man bedst muligt kan hjælpe dem gennem efterskolelivet. Målet med kontaktlærer- og mentorordning er ønsket om at hver elev skal have et tæt forhold til mindst én voksen på Mina Hindholm Efterskole. Det er vores mål, at: Skabe en god og tæt relation dermed opbygge og fastholde tillid mellem elev og lærer Hjælpe eleven til at skabe tættere relationer både til voksne og jævnaldrende Fastholde den enkelte elev i mål (både fagligt og socialt), vejlede i udførelsen af opgaver så som rengøring, lektier elevråd, omsorg for andre elever samt lære at holde aftaler bl.a. stå op, møde til tiden. Skærpe den enkelte elev i tanken om fremtidige mål fx uddannelse Tryghed og støtte til den enkelte kollega i arbejdet som kontaktlærer Fælles udgangspunkt og retningslinjer for kontaktlærer-arbejdet Forebygge mobning og opdage optræk til mobning hurtigst muligt Kontaktlærerne skriver i samråd med mentorerne notater om eleverne, som er synlig for alle lærere. Læreren kan i visse situationer indhente hjælp fra kollegaer, hvis sagen drejer sig om konflikter i forhold til skolens regler inddrages ledelsen.

5 Inklusion Mina Hindholm er ikke en efterskole med specialklasse tilbud, men inklusion forstås som en del af vores hverdag. Når vi på Mina Hindholm Efterskole taler om inklusion, mener vi ordet i bredeste forstand. For os er inklusion en måde at tænke på, som afspejles i den måde vi arbejder med hinanden på når det gælder faglige, personlige, sociale og fremtidige mål. Vi betragter inklusion som en dynamisk proces, der skal skabe mening og kvalitet for den enkelte. Ved at arbejde med elevernes styrkesider og forskellige læringsstile har vi et mål om at udvikle den enkeltes personlige kompetencer. Det er vores mål at give den enkelte mulighed for udvikling og oplevelse af egne værdier, således at de kan indgå i større eller mindre fællesskaber. Gennem forskellige tiltag give dem oplevelsen af tilhørsforhold, socialisering og dannelse. Igennem vejledning, kontaktlærerordning, mentorordning og uddannelsesstøtte tilbyder vi særlige forløb for elever med følgende udfordringer: - Elever med anden etnisk baggrund end dansk - Elever med dysleksi i mild grad - Elever med faglige udfordringer og fokus på gymnasiale ungdomsuddannelser - Elever med sociale vanskeligheder Inklusionstiltaget beskrives i en skriftlig plan, som skal evalueres løbende hen over året.i denne plan beskrives de tiltag og pædagogiske aktiviteter, som er omdrejningspunktet for gennemførelsen af indsatsen. Tiltaget kan tilbydes gennem lektiehjælp enten i stilletime eller efter individuel lektiehjælp/støtte. Eleven kan få hjælp til strukturering af arbejde i fagene med supplerende samtaler med kontaktlærer eller trivselslærer. I perioder tilrettelægges undervisningen med niveauopdelt undervisning, hvor der tages hensyn til holdstørrelser og ekstra undervisning.

6 Undervisning Mina Hindholm er en boglig skole. Som skole sigter vi mod faglig dygtighed og fordybelse. Målet med undervisningen er at udvikle eleverne fagligt og socialt. For at nå målet forventes det også at eleverne personligt bidrager ved at være aktive, velforberedte, motiverede samt holder aftaler så som møde til tiden og deltage til fælles aktiviteter. Måltider, morgenbøn, læsetime og lektiecafé er obligatoriske. Undervisningen i de prøveforberedende fag skal stå mål med undervisningen i folkeskolen. Vi underviser i henhold til Fælles Mål 2009 og tilbyder ved årets afslutning prøver på FSA og FS10 niveau. Boglige fag/obligatoriske fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fysik/Kemi Biologi Geografi Kristendomskundskab Historie Samfundsfag Idræt Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt arbejde, for derved at øge deres dansksproglige færdigheder At styrke elevernes læse og skriveevne At lære eleverne at gøre brug af IT- kompenserende hjælpemidler At øge elevernes udtryks og læseglæde

7 At give eleverne indsigt i hverdagens tekster At øge elevernes indsigt i såvel skønlitteratur som faglitteratur. I undervisningen tager vi udgangspunkt i elevens danskfaglige kompetencer, og vi forsøger at nå trinmålene for dansk på et så højt niveau som muligt for den enkelte elev. Evaluering og afgangsprøver Ved skolestart på Mina Hindholm vil nogle elever have et danskfagligt niveau, der gør det muligt på baggrund af vejledning om særlige vilkår for elever med læse / stave problemer (som f. eks. IT kompenserende hjælpemidler, forlænget tid osv.) at gå op til 9. & 10. klasses afgangsprøver. Matematik Formålet med matematikundervisningen på Mina Hindholm Efterskole Formålet med matematikundervisningen er, at eleverne tilegner sig nye faglige områder, samt at de vedligeholder deres færdigheder i allerede tilegnede områder. Vi tager udgangspunkt i og hensyn til elevernes forståelse af matematikken. Vi arbejder med matematik, der kan gøre eleverne bedre rustet til at klare hverdagen og deres fremtidige uddannelse. Matematikken, der arbejdes med kan være af både praktisk og teoretisk art. I undervisningen tager vi hensyn til, at eleverne har læse, skrive og staveproblemer. Der vil derfor være få tekstopgaver, og eleverne får hjælp til at læse og forstå den tekst, der måtte være. Vi arbejder med at kombinere læseforståelse og problemløsning. Afgangsprøver og evaluering De 9. klasses elever, der har forudsætninger for det, gives mulighed for at afslutte med folkeskolens afgangsprøver.

8 Alle elever får ved skoleårets afslutning en udtalelse, hvor også deres matematikkundskaber beskrives. Arbejde med tal og algebra Undervisningen på Mina Hindholm leder frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Anvende tal i forskellige sammenhænge Arbejde med forskellige skrivemåder for tal Udvikle og benytte regneregler Bestemme størrelser ved måling og beregning Læse og benytte variable samt arbejde med grafiske fremstillinger i koordinatsystem Vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og hjælpemidler til beregning. Arbejde med geometri Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af ting fra dagligdagen Arbejde med modeller og fremstille tegninger ud fra givne betingelser Tolke, benytte og vurdere forskellige typer af tegning Undersøge og beskrive egenskaber ved plan og rumgeometriske figurer. Matematik i anvendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Vælge hensigtsmæssig regningsart i givne situationer Bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed Arbejde med grafiske fremstillinger Anvende statistik og vurdere statistiske oplysninger

9 Forholde sig til sandsynligheder Erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved anvendelse af matematiske modeller. Kommunikation og problemløsning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Erkende, formulere og løse problemer ud fra analyse af data og informationer Argumentere for og give faglige begrundelser for fundne løsninger Vurdere og tage stilling til sammenhængen mellem problemstilling og løsning Overskue og behandle matematiske problemstillinger, der ikke er af rutinemæssig art Benytte undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer til at løse problemer og erkende generelle sammenhænge Veksle mellem praksis og teori Anvende relevante faglige udtryk og kommunikere om fagets emner med en passende grad af præcision Bruge hverdagssprog i samspil med matematikkens sprog i form af tal, tegning og andre fagudtryk. Engelsk De centrale mål i engelsk er: Kommunikative færdigheder Kultur og samfundsforhold Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kommunikative færdigheder Målet for undervisningen er at eleverne skal komme til at: Forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen

10 Forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige sociale og regionale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige Følge med i og deltage i en samtale mellem flere indfødte sprogbrugere Deltage uforberedt i samtaler om kendte emner Fremlægge et forberedt stofområde selvstændigt Præsentere et emne, alene eller sammen med andre, ved hjælp af praktisk-musiske udtryksformer Redegøre for erfaringer, følelser, holdninger og viden i forbindelse med samtaler og debatter om almindeligt kendte emner Læse, forstå og referere hovedindholdet af skrevne tekster i dagligdags sprog inden for mange forskellige genrer og inden for genkendelige emner og problemstillinger Uddrage og anvende informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner og problemstillinger Kultur og samfundsforhold Målet for undervisningen er at eleven skal kunne: Give eksempler på basisviden om værdier og normer i engelsktalende lande med baggrund i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade, film, tv og internettet Perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande inden for emner som skole, livsstil, forbrug, fritids- og arbejdsliv og aktuelle problemstillinger Benytte informationer fra engelsksprogede kilder Belyse en sag fra flere sider i forbindelse med fremlæggelse af et emne eller i en debat Anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i mødet med udlændinge, på rejse og ved brug af Give eksempler på basisviden om værdier og normer i engelsktalende lande med baggrund i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade, film, tv og internettet Perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande inden for emner som skole, livsstil, forbrug, fritids- og arbejdsliv og aktuelle problemstillinger Benytte informationer fra engelsksprogede kilder Belyse en sag fra flere sider i forbindelse med fremlæggelse af et emne eller i en debat

11 Anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i mødet med udlændinge, på rejse og ved brug af . Sprog og sprogbrug Målet for undervisningen er at eleven skal kunne: Udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for almindeligt forekommende sociale omgangsformer Udtrykke sig uformelt mundtligt og skriftligt Afpasse stilen efter modtager, situation og teksttype Anvende en basisviden om gængse teksters opbygning Anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd inden for gængse emneområder og problemstillinger Anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt Anvende en grundlæggende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk inden for områder, der kan føre til misforståelser Have en udtale, der ligner britisk og amerikansk sprogtone Anvende viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ordstilling, verbernes former og funktioner, når fokus er på den sproglige form Anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig Udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for almindeligt forekommende sociale omgangsformer Udtrykke sig uformelt mundtligt og skriftligt Afpasse stilen efter modtager, situation og teksttype Anvende en basisviden om gængse teksters opbygning Anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd inden for gængse emneområder og problemstillinger Anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt Anvende en grundlæggende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk inden for områder, der kan føre til misforståelser Have en udtale, der ligner britisk og amerikansk sprogtone Anvende viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ordstilling, verbernes former og funktioner, når fokus er på den sproglige form

12 Anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig Sprogtilegnelse Målet for undervisningen er at eleven skal kunne: Udnytte de muligheder, der er for at opsøge og bruge engelsk uden for skolen Være bevidste om, hvordan de bedst tilegner sig engelsk Anvende kommunikationsstrategier, først og fremmest at omskrive og bruge overbegreber, synonymer og lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation Vælge lytte strategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold og lytte efter væsentlige detaljer Abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante Vælge læsestrategier i forhold til teksttype og situation, herunder at læse for at få oplevelse og information eller for at tilegne sig stof Anvende læsestrategier, skimming og skanning, når store tekstmængder skal overskues, eller der søges efter information Udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation Anvende ordbøger, grammatiske oversigter Bruge stavekontrol hensigtsmæssigt Anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser Gennemføre en aktivitet individuelt og i par og gruppearbejde Understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer Vi tager udgangspunkt i elevernes engelskfaglige kompetencer og arbejder hen mod at nå trinmålene for 9. klasse på et så højt niveau som muligt. Fysik/Kemi Mål: Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige

13 arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den Verden, de selv er en del af. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Indhold: Emner til året: Det periodiske system Radioaktivitet Magnetisme Elektromagnetisme, Induktion og tranformation Metaller og ioner Syrer og baser Alkohol Struktur: Derfor lægger undervisningen i fysik og kemi på Mina Hindholm vægt på: Fysikken og kemiens verden således at eleven bliver i stand til at benytte fysiske, kemiske begreber og enkle modeller til at forklare fænomener og hændelser. Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse med udgangspunkt i beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser, universets opbygning og de teknologiske. Anvendelse og forståelse for fysik og kemien i det moderne samfund ved at kunne redegøre for, tage stilling til samfundets naturvidenskabelige ressourcer

14 Idræt Mål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætsoplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Indhold: Idrætsaktiviteter: Nye og gamle idrætslege, de store boldspil (fodbold, håndbold, basket, volley), mindre udbredte boldspil (fx badminton, streetbasket, beachvolley, bounchball, ultimate, kropsbold og rugby), styrketræning, udeliv, extreme-sport, fællesgymnastik med træning af et opvisningsshow indeholdende udtryk, rytmiske sammensætninger, samarbejde, spring og akrobatik. Struktur: Undervisningen i emnekredsen IDRÆT og GYMNASTIK foregår dels skemalagt med krav om fællesgymnastik (med deltagelse i skolens årlige gymnastikopvisninger) og en bred tilbudsvifte af idrætslige valgfag (fodbold, badminton, spring, volleyball, bordtennis, basketball, gymnastik/dans, orienteringsløb) og dels indlagt i skolens årsplan i form af emnedage, idrætsligt besøg på og af andre efterskoler samt de årlige gymnastikopvisninger. Biologi Mål: Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi.

15 Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi - og biologisk forskning - i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Geografi Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Historie Mål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdagsog samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform

16 Redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie, for parlamentarisme og for samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark Se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser Reflektere over mediernes rolle som selvstændige udtryk i den politiske proces Reflektere over retsstatens betydning for demokratiet Reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Forskellige menneske- og livssyn belyses, debatteres og vurderes gennem litteratur, film og eksempler fra dagligdagen. Tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om centrale og nære emner Læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale og nære emner Deltage i samtale om centrale og nære emner Redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer Udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner.

17 Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt Udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner Anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk Anvende relevante lytte- og læsestrategier Anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse Anvende grundlæggende sprogbrugs- og retstavningsregler, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk Udnytte viden om ligheder mellem tysk og andre sprog Vælge relevante lytte- og læsestrategier Vælge relevante kommunikationsstrategier Udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet Anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk Uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster Vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk Vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faser Anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- og grammatikkontrol. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

18 Anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande Drage sammenligninger mellem tysksprogede kulturer og egen kultur Anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende Vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. Ikke boglige fag/valgfag 2015/2016 Kreativ Biavl Film & medier Gartneri Teater/Didaktik Agenture (Avis/Nyheder) Kreativ Mål: Vi starter faget med at udfordre din kreative tankegang. Her kan du i starten føle dig på dybt vand, men forhåbentlig kortvarigt. Inden forløbet er afsluttet, er du introduceret for en bred vifte af metoder, der i fremtiden kan være en stor hjælp og inspiration for dig, når du arbejder kreativt. Fagets intention er; at forsøge at skabe kunst, der ikke bare er smuk, men som har dybde og er interessant at kigge på i længere tid. Biavl Mål: Den danske faunas fortsatte beståen er betinget af at der foregår en bestøvning. Denne foretages for en stor dels vedkommende af insekter, deriblandt honningbier. Hvis der ikke fandtes honningbier eller hvis bestanden af bier og biavlere blev reduceret eller elimineret, ville det betyde et stort tab. Formålet med faget er, At eleverne får indsigt i biernes forunderlige verden. At eleverne kan kende forskel på dronninger, droner og arbejderbier. At eleverne kan klargøre materiel kasser, rammer, m.m.

19 At eleverne kan benytte en stadekniv. At eleverne kan skrælle og slynge honningtavler. Film & Medier Mål Formålet med faget er, at give eleverne færdigheder i filmkendskab, fordi - Det giver eleven forståelse for og indsigt i, hvordan filmmediet kan anvendes som udtryksform. - Mødet med fagets indhold bidrager til elevernes æstetiske dannelse. - Det bidrager til elevernes evne til at forstå og afkode films budskab. Undervisningen i filmkendskab bidrager således i særlig grad til at udvikle og styrke elevernes: - Lyst til at se andre film end mainstream film - Holdninger til at se anderledes film. Gartneri Mål: Formålet med faget gartneri er, at eleverne gennem valg af specialeområder og specialisering i de valgte områder kan tilegne sig viden, færdigheder og teori om den korrekte brug af materialer, redskaber for at tilegne sig viden på området. Desuden er det også målet at vække interessen, fantasien hos eleverne til at udvikle, erfare og konstruere brugbare metoder og teknikker gennem teoriundervisningen og føre det ud i praksis. Eleverne skal gennem undervisningen lære at opnå en ansvarsfølelse og empati med egen og hinandens produkter, specialeområder og aktivt deltage i vedligeholdelsen af specialeområderne. Teater/Didaktik Mål: At eleverne får kendskab til forskellige genre og spillemåder og derigennem bliver udfordret fysisk og psykisk. At eleverne får oparbejdet større selvtillid, engagement og at de udfordres kreativt.

20 At sætte elevernes bevidsthed om kropssprog, stemmebrug og mimik i fokus og derved give dem mulighed for at videreudvikle sig selv. Eleverne bliver præsenteret for opgaver, hvor de skal fokusere på forskellige skuespils teknikker. Eleverne vil derudover komme til at arbejde med forskellige didaktiske metoder, improvisationsøvelser inden for en bred vifte af scenarier. Dette vil udfordre deres kreative kompetencer og styrke deres og gruppens selvtillid. De vil løbende skulle vise små spil for resten af skolen, som vil være bundet af forskellige kriterier og rammer og som vil give dem et større indblik i dramaets samt didaktikkens forskellige nuancer og muligheder. Agenture (Avis/Nyheder) Formålet med valgfaget agenture handler først og fremmest om journalistik, grafisk design og film produktion. Verden omkring os er styret af kommunikation, og af de mennesker, som mestrer kommunikationens værktøjer. Eleverne skal lære at sætte deres egen dagsorden for deres liv, og lære at kommunikere i skrift, billede, lyd og film. Der arbejdes med kommunikation på flere planer. Hvis elevernes drømmejob indeholder journalistik, grafik, webdesign, filmproduktion, fotografering eller lignende, så giver faget mulighed for at styrke chancerne for at realisere elevens drøm. Studievejledning Alle elever får i løbet af året minimum en afklarende samtale med skolens vejleder. I denne samtale drøfter vi de ønsker, du har i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Vi tager udgangspunkt i de ønsker og planer du har beskrevet i den uddannelsesplan, som du har arbejdet med, inden du begyndte på efterskolen. Det overordnede formål med vejledningen er, at hjælpe dig til at træffe et godt valg med hensyn til uddannelse og erhverv. Det er vores mål, at alle elever tilmeldes en ungdomsuddannelse og at de er klædt godt på, til at fuldføre den. Vi bestræber os meget på, at være nærværende i vejledningen og tage udgangspunkt i

21 dine forudsætninger og planer for fremtiden. Vi lægger stor vægt på at være opdaterede vejledningsfagligt og holder os orienterede om, hvad der sker på uddannelsesområdet og i erhvervslivet. Erhvervspraktik Formålet er, at give eleverne en fornemmelse af de præmisser, arbejdslivet er underlagt. Eleverne fremkommer med deres ønsker over for skolevejlederen, som hjælper med at omsætte interessen til handling. Skolevejlederen besøger under forløbet eleven på arbejdspladsen og evaluerer forløbet, så eleven får konkrete erfaringer med sig fra opholdet på det pågældende praktiksted. Projektopgave og OSO Hele ugen er afsat til projektopgave samt selvvalgt opgave. Formålet er, at eleverne skal arbejde selvstændigt og målrettet med henblik på fremlæggelse. Lærerne er den i pågældende uge konsulenter, som der kan rettes henvendelse til, hvis der er behov for hjælp. Begge projekter sluttes af med en skriftlig og mundtlig evaluering, som eleven får kort tid efter. Skriftlige prøver De skriftlige prøver afvikles efter Undervisningsministeriets plan. I 10. klasse går eleverne til de prøver, som de i fællesskab med deres forældre er blevet enige om at melde sig til. Mundtlige prøver Den mundtlige prøveperiode afvikles således, at eleverne får mulighed for at læse op til de pågældende prøver og således, at de får de bedste arbejdsbetingelser for at få så god en afgangseksamen som muligt. Intro- og afslutningsuge På Mina Hindholm Efterskole planlægges der intro- og afslutningsdage. Deltagelsen til dette arrangementer skal lede frem mod: - At ryste eleverne sammen gennem forskellige aktiviteter og udflugter.

22 - At opbygge og skabe forståelse for det forpligtigende fællesskab et efterskoleophold indebærer. - At skabe følelsen for den enkelte elev, at vedkommende er velkommen, noget særligt og en aktiv del af fællesskabet. - Give eleven kendskab til skolens hverdag og normer således at eleven bliver en del af skolens hverdag. - At give eleverne tid, plads og rum til at reflektere og se tilbage på de oplevelser og venskaber der knytter dem sammen som netop det unikke elevhold de er. - At lade eleverne knytte de sidste bånd, således at venskaberne fra skoleåret vil være en solid platform i de nye udfordringer livet byder på. Studietur Hvert år tager Mina Hindholm Efterskole på to studieture hvor vi vægter sprog, kultur og religion. London er Europas hovedstad, når det gælder sprog, og Istanbul når det gælder kultur og religion. Derfor tager vi blandt andet til London og Istanbul hvert år for at lære mere om og fordybe os i sprog, kultur, religion og kunst. I samråd med forstanderen, lærerne og eleverne kan rejsedestinationen altid ændres. Dagsrytmen På efterskolen foregår alt på bestemte tider - dette er nødvendigt, når så mange skal være sammen døgnet rundt. Der er visse faste rutiner, der går igen de fleste dage. Blandt de faste rutiner kan nævnes: Fælles bøn: Hver dag starter vi med fælles morgensamling med bøn og der læses et stykke fra koranen, det er med til at give en god start på dagen. I løbet af dagen er der afsat tid til at man kan bede sine daglige bønner. Vi runder dagen af med fælles aftenbøn. Måltider: Måltiderne spises i skolens kantine. Morgenmad, frokost og aftensmad er mødepligtige. Mellemmåltiderne om formiddagen, eftermiddagen og aftenen er frivillige. Undervisning: Om formiddagen og frem til eftermiddag har vi undervisning i de obligatoriske prøvefag og om eftermiddagen i linje- og valgfag. Vi tilstræber at tilrettelægge undervisningen sådan, at du skiftevis

23 har boglige fag og valgfag. Efter aftensmaden har vi en time til lektielæsning og halv time til læsetime. Rengøring: Du er selv med til at holde skolen ren. Som elev får du tildelt et område, som du skal gøre rent på. På nogle områder er der flere elever, på andre områder står du alene med ansvaret. Efter nogle uger får man nyt område. Desuden får du i løbet af året også forskellige opgaver i køkkenet. Rengøringen er inddelt i 2 hovedkategorier: Skolerengøring: Daglig rengøring foretages hver aften som en afslutning på dagen. Ugentlig rengøring afvikles i slutningen af hver uge eller forud for et større arrangement. Hovedrengøring hvert halve år. Værelsesrengøring foregår hver morgen, hvor der primært skal ryddes op og se ordentligt ud. Ugentlig kommer man mere i bund og gør grundigt rent. Hovedrengøring på værelserne hvert kvartal. Når så mange hænder tager fat, tager det kun 30 minutter at gøre hele skolen ren. En dag på efterskolen ser oftest ud som følger: Kl Godmorgen Kl Værelsesrengøring Kl Morgenmad Kl Morgenbøn/info Kl og 2. lektion Kl Pause Kl og 4. lektion Kl Frokost Kl og 6. lektion Kl Pause Kl Forskellige valgfag afhængig af ens skema Kl Aftensmad Kl Lektietime og læsetime Kl Fællesskab og hygge Kl Gøre klar til natten Kl I seng, Lyset slukkes og der siges godnat

24 Bilagsindholdsfortegnelse Årsplan Dagsrytme Rengøringsplan (Skabelon) OVENSTÅENDE INDHOLDSPLAN ER FORELAGT FOR BESTYRELSEN DEN 24. JUNI 2015 Ahmet Ihsan Deniz Forstander