Skærpet fokus i de forebyggende hjemmebesøg til ældre. Ankestyrelsen 2010 Fuldmægtige Samuel Nielsen & Kirsten Surlykke Nielsen

Transkript

1 Skærpet fokus i de forebyggende hjemmebesøg til ældre Ankestyrelsen 2010 Fuldmægtige Samuel Nielsen & Kirsten Surlykke Nielsen

2 Disposition for oplægget (2/24) Præsentation af oplægsholdere og Ankestyrelsen Præsentation af baggrunden for Ankestyrelsens undersøgelse om forebyggende hjemmebesøg til ældre fra 2010 samt udvalgte resultater i relation til: Organisering, samarbejde og specialisering Risikogrupper og særlige indsatsområder Måling og dokumentation Eventuelle spørgsmål til undersøgelsen

3 Kort om Ankestyrelsen (3/24) Ankestyrelsens tre hovedopgaver At træffe afgørelser i klagesager, som øverste administrative klageinstans, på sagsområder, der spænder bredt over den sociale og beskæftigelsesmæssige lovgivning At sikre borgerens retssikkerhed ved at koordinere praksis på landsplan, hvorved en sag under samme betingelser får samme resultat uanset hvor i landet borgeren bor At tilvejebringe viden om velfærdsudviklingen til opdragsgivere og offentligheden

4 Kort om Ankestyrelsen (4/24) Primære opgaver i Analyse: Statistikker Udsendelse af faste statistikker om bl.a. børn og unge anbragt uden for hjemmet samt tilkendelser til førtidspension Praksisundersøgelser Der belyser praksis på social- og beskæftigelsesområdet Velfærdsundersøgelser Om konkrete emner indenfor social- og beskæftigelsesområdet

5 Undersøgelse om forebyggende hjemmebesøg til ældre (5/24) Formål med undersøgelsen Undersøge hvordan kommunerne forvalter ordningen om forebyggende hjemmebesøg Følge op på en tilsvarende undersøgelse fra 2007 med henblik på at opfange væsentlige udviklingstendenser og Afdække kommunernes opfattelse og erfaringer med at anvende Ankestyrelsens håndbog om forebyggende hjemmebesøg fra 2008

6 Undersøgelsens design (6/24) En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med fokus på blandt andet: Organisering af hjemmebesøgene, samarbejdspartnere og uddannelsesbaggrund Risikogrupper, indsatsområder og den forebyggende samtale Målsætninger, dokumentation og erfaringer med håndbogen

7 Undersøgelsens design (7/24) Interview med forebyggende medarbejdere og ledere i 11 kommuner med fokus på: Styrkelse af forebyggelsesaspektet i hjemmebesøgene Effekt og dokumentation Opfattelse og erfaringer med Ankestyrelsens håndbog fra 2008

8 Undersøgelsens overordnede konklusioner (8/24) Kommunerne har i høj grad fokus på forebyggelse og sundhedsfremme i hjemmebesøgene, hvilket har været en tiltagende tendens siden 2007 Det sker gennem: Initiativer Organisering Dokumentation

9 Udvalgte resultater fra undersøgelsen (9/24) Øget tværfagligt samarbejde og organisering af hjemmebesøgene på sundhedsområdet 35 procent af kommunerne har administrativt forankret de forebyggende hjemmebesøg på ældre- og omsorgsområdet. 50 procent af kommunerne har administrativt forankret de forebyggende hjemmebesøg på sundhedsområdet, for eksempel i et sundhedscenter eller i en sundhedsafdeling. Sundhedsafdelingen er et naturligt sted for os at være. Vores hverdag er præget af kollegaer, der ser fremad og tænker forebyggelse. Fokus er ikke kun sygdom, men muligheder og ressourcer (Herlev Kommune).

10 Udvalgte resultater fra undersøgelsen (10/24) Samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer 91 procent af kommunerne samarbejder med demenskoordinatoren 78 procent af kommunerne samarbejder med den praktiserende læge 62 procent af kommunerne samarbejder med døvblindekonsulenten

11 Udvalgte resultater fra undersøgelsen (11/24) Samarbejde med den frivillige verden Et samarbejde med frivillige sociale foreninger er et uundværligt supplement til hjemmebesøgene Jeg mener ikke, at de frivillige og kommunen kan undvære hinanden. Når de frivillige står og leder gymnastikholdene nede i hallen, så er det virkelig guld værd. Vi skal bruge hinanden meget mere! Men det er også vigtigt, at vi lytter til de frivillige, og deres oplevelse af at gøre en indsats (Næstved Kommune). Stadig flere tilbud til ældre tilrettelægges i samarbejde med foreningerne med den hensigt, at foreningerne på sigt viderefører initiativerne De initiativerne kommunerne fortæller om i undersøgelsen er både karakteriseret ved fysiske aktiviteter og socialt samvær

12 Udvalgte resultater fra undersøgelsen (12/24) Faglig specialisering og nye arbejdsopgaver Erfaringerne i undersøgelsen er, at en organisering af ordningen på sundhedsområdet har medført skærpet fokus på forebyggelse i hjemmebesøgene. Det har medført en øget faglig specialisering af medarbejderne, for eksempel på kronikerområdet Det har også medført et styrket image: Vi er blevet mere synlige - både overfor eksterne og interne samarbejdspartnere (Odsherred Kommune).

13 Udvalgte resultater fra undersøgelsen (13/24) Faglig specialisering og nye arbejdsopgaver De forebyggende medarbejdere fortæller, at det er en fordel at være et forebyggelsesteam med eksperter Som forebyggende medarbejder har jeg undervist på KOL skolen. Jeg har brugt mine erfaringer fra hjemmebesøgene, som viser, at man sagtens kan opnå forbedre livskvalitet som KOL patient. På den måde bruger jeg min viden begge steder (Lejre Kommune). Jeg er meget opmærksom på det område, hvor jeg har opnået en specialviden og holder mine kolleger orienteret om nyt materiale. Jeg oplever, at vi kan gøre mere for borgerne og det er en rigtig stor gevinst for os (Odsherred Kommune).

14 Udvalgte resultater fra undersøgelsen (14/24) Risikogrupper - målrettet indsats over for ældre med særlige behov Kommunerne fremhæver hjemmebesøgenes potentiale i relation til at tage hånd om svage ældre, herunder enker/enkemænd, udsatte ældre/isolerede ældre, demente ældre, udskrevne fra hospitalsophold samt ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Kommunerne har også særlig fokus på mænd i forbindelse med ordningen.

15 Udvalgte resultater fra undersøgelsen (15/24) Risikogrupper - målrettet indsats over for ældre med særlige behov Støtte til udsatte/isolerede ældre Du skal kunne rumme, at tingene ikke bare er firkantede eller ottekantede - der er bare ingen kanter overhovedet. Spindelvævene er over alt og kaffekoppen det er ved hanken, man skal drikke, for det er det eneste sted, der er nogenlunde rent. Og musene og rotterne løber rundt! Alt det skal du kunne rumme alle de skæve situationer! Det kræver, at du kan tænke og handle alsidigt (Sønderborg Kommune).

16 Udvalgte resultater fra undersøgelsen (16/24) Risikogrupper - målrettet indsats over for ældre med særlige behov Støtte til udskrevne fra hospitalsophold Sidegevinsten er at undgå hjemmehjælp. Vi kan se om der er barrierer i hverdagen, som borgeren skal have hjælp til løse, og vi kan støtte dem med at komme i gang igen rent socialt. Vi støtter socialt, holder modet oppe og hjælper med praktiske ting, så hverdagen synes mere overskuelig, og dermed kan vi være med at minimere genindlæggelser (Tønder Kommune).

17 Udvalgte resultater fra undersøgelsen (17/24) Risikogrupper - målrettet indsats over for ældre med særlige behov Mænd i ordningen siger generelt nej til hjemmebesøg. Alligevel har mænd ofte svært ved at håndtere pensionstilværelsen og føler sig ensomme, fordi de savner tilknytningen til arbejdsmarkedet. Struer Kommune har iværksat en lokal kampagne, som har til hensigt at afhjælpe enlige mænds berøringsangst med hjemmebesøgene.

18 Udvalgte resultater fra undersøgelsen (18/24) Risikogrupper - målrettet indsats over for ældre med særlige behov I Struer Kommune er der især fokus på mænd med et dårligt selvvurderet helbred: Vi har gjort os mange overvejelser om at lokke især mændene til at komme til foredragene ved for eksempel at tilbyde snaps og smørebrød eller noget andet, som måske kunne vække deres interesse og nysgerrighed. Desuden virker et foredrag også mere uforpligtende end et besøg i eget hjem, så det kunne være et oplagt sted at starte i forhold til at afmystificere hjemmebesøgene og gøre dem mere relevante (Struer Kommune).

19 Udvalgte resultater fra undersøgelsen (19/24) Systematisk indsamling af oplysninger og dokumentation af hjemmebesøgene 64 procent af kommunerne indsamler systematisk oplysninger om indholdet og udførelsen af hjemmebesøgene. 47 procent af disse kommuner anvender oplysningerne, for eksempel til at træffe beslutninger og iværksætte initiativer for borgeren samt informere kommunalbestyrelsen om ordningen. Det er udbredt blandt interviewkommunerne at anvende både kvantitative og kvalitative metoder til at dokumentere hjemmebesøgene, herunder deskriptiv statistik, interview, observationsstudier mv.

20 Udvalgte resultater fra undersøgelsen (20/24) Systematisk indsamling af oplysninger og dokumentation af hjemmebesøgene Kommunerne efterspørger, at der på landsplan udvikles et registrerings- og journaliseringssystem, som kan anvendes til at lave statiske udtræk på hjemmebesøgene udført hos den enkelte borger og på tværs af borgerne i den pågældende kommune. Dette skyldes at hjemmebesøgene har opnået en markant bredde i tilbud og aktiviteter affødt af samtalen med borgeren, observationer, registrering af funktionsevne, indgåede aftaler, henvisninger mv. Vi kan ikke trække statistik. Det kræver udvikling af et særligt system og det koster! Men forhåbentligt er tiden snart moden til, at flere kommuner har samme ønske for så kan det gøres billigere (Odense Kommune).

21 Udvalgte resultater fra undersøgelsen (21/24) Sundhedsvidenskabeligt studie i Struer Kommune Undersøgelsen viste blandt andet, at ordningen rammer den målgruppe, der reelt har et behov, idet borgere, der siger ja til hjemmebesøgene, har et signifikant dårligere helbred. Derudover er resultaterne fra undersøgelsen anvendt til at ændre praksis i hjemmebesøgene med hensyn til: 1. Øget fokus på ældre, der bor alene 2. Revidering af pjece om hjemmebesøgene 3. Præcisering af samtaleguiden Undersøgelsen har efterfølgende betydet en markant stigning i antallet af jasigere.

22 Udvalgte resultater fra undersøgelsen (22/24) Kommunernes opfattelse og erfaringer med Ankestyrelsens håndbog om forebyggende hjemmebesøg 94 procent af kommunerne kender håndbogen 16 procent af kommunerne oplyser, at håndbogen har betydet ændringer udførelsen af hjemmebesøgene I 13 procent af kommunerne har håndbogen betydet ændringer på forvaltningsniveau

23 Udvalgte resultater fra undersøgelsen (23/24) Kommunernes opfattelse og erfaringer med Ankestyrelsens håndbog om forebyggende hjemmebesøg Ifølge interviewkommunerne er håndbogen: Identitetsskabende og et skulderklap til medarbejderne De 13 bud på ældreområdet og kvalitetssikrer hjemmebesøgene Et læringsredskab og inspiration til nye tiltag Input til handlingsplaner og årsrapporter Håndbogen har været en bibel for os. Det har været de ti bud på, hvordan de forebyggende hjemmebesøg bør være eller rettere sagt de 13 bud, hvis man følger alle kapitlerne i håndbogen (Sønderborg Kommune).

24 Eventuelle spørgsmål til undersøgelsen og kontaktoplysninger (24/24) Analyse i Ankestyrelsen: Fuldmægtig Samuel Nielsen, tlf , ssn@ast.dk Fuldmægtig Kirsten Surlykke Nielsen, tlf , ksn@ast.dk