Fremstillinger af det primitive

Transkript

1 Anna Kaae Kjærgaard Fremstillinger af det primitive Primitivismen og dens moddiskurs i rejseberetninger og museumsudstillinger, UNIVERSiTÅTSOiBUOTHEK KIEL - ZENTRALBiBLiOTHtK - Ph.d.-afhandling Institut for Æstetik og Kommunikation Faculty of Arts Aarhus Universitet

2 INDHOLD INTRODUKTION 1. Primitivismen som historisk fænomen, s. 8 Passionen for det primitive, s. 8 - Afhandlingens genstandsfelt, s Det primitives begrebshistorie i antropologien, s Det primitives begrebshistorie i kunsthistorien, s Primitivismen som forskningsfelt: teoretiske refleksioner, s. 20 Said og den postkoloniale teoridannelse, s Kritik af den universalistiske primitivisme: Torgovnick, Foster og Price, s Kritik af den kulturrelativistiske primitivisme(kritik), s Primitivismens moddiskurs, s Afhandlingens opbygning og tese, s. 37 Præsentation af kapitel 1, s Præsentation af kapitel 2-4, s Den rene vs. den hybride kultur, s Den rene vs. den hybride kunst, videnskab og kritik, s. 44 KAPITEL 1: PRIMITIVE GENSTANDE PÅ MODERNE VESTLIGE MUSEER: KURIOSITETER, KUNST OG MATERIEL KULTUR Indledning, s Franz Boas og det moderne etnografiske museums opståen, s. 49 Boas og antropologiens forflytning fra museet til universitetet, s Boas vs. Mason: opgøret med den typologiske udstillingsform, s Boas vs. Dorsey: Det etnografiske museums (u)mulighed, s Forskningens (u)mulighed, s Formidlingens (u)mulighed, s Hall of Northwest Coast Indians, s Dioramaet og den museale repræsentations begrænsninger, s. 64 3

3 2. Primitiv kunst på Louvre, , s. 68 Kuriøs kunst: Apollinaire og den æstetiske udstillingsforms opståen, s Louvre-debatten 1920: primitiv vs. civiliseret kunst, s Opgør med evolutionismen: Einstein og Anti, s Musée du quai Branly 2006: det æstetiske vs. det etnografiske perspektiv, s "Statuary in Wood by African Savages: The Root of Modern Art", 1914, og "African Negro Art", 1935, s. 84 Afrikanske skulpturer som den moderne vestlige kunsts rødder, s Anonyme kunstnere og kollektive, historieløse værker, s Sweeney og det moderne kunstmuseums opståen, s. 91 Historisk kontekstualisering: afrikansk skulptur som selvstændig æstetisk tradition, s Formalistisk dekontekstualisering: "truth to material", s "Indian Art of the United States", 1941, s. 104 D'Harnoncourt og IACB, s Nation-building som social- og identitetspolitisk projekt, s Berigende kulturudvekslinger, s Indiansk samtidskunst: "fine art" og "folk art", s. 112 Æstetiske objekter, etnografiske perspektiver, s Museale totalinstallationer, s Museet som souvenirbutik: d'harnoncourts kommercielle markedsføring, s Navngivne, nutidige kunstnere og hybridkulturelle værker, s Debatten om "'Primitivism' in 20 th Century Art: Affinity of the Tribal and the Modern", , s. 125 Formalismens svanesang, s Fra indflydelse til affinitet, s Den primitive vs. den primitivistiske kunst i fokus, s Rubins lighedstænkning og forskelsbehandling, s Modernismen, dekontekstualiseret og rekontekstualiseret, s Det ahistoriske blik: MoMA og AMNH, s. 139 Afslutning, s

4 KAPITEL 2: GOING NATIVE PÅ TAHITI: COLLAGE, KØN OG KULTUREL IDENTITETSDANNELSE Indledning, s Gauguin og Noa Noa: tilblivelses-, udgivelses- og receptionshistorien, s. 147 Gauguins reception: fra udstødt fritænker til kolonialistisk kopist, s Gauguins collageteknik, s Noa Noas tilblivelse: To forfattere, tre udgaver, s Noa Noas udgivelse: Jagten på den originale tekst, s Noa Noas reception: Den utroværdige selvbiografi, s Noa Noas reception: Fakta eller fiktion?, s Den primitivistiske missions fødsel, død og genopstandelse, s. 169 Gauguins going //a/ive-projekt, s Tahiti-mytologier: Bougainville vs. Wallis, s Virkelighedens Tahiti: Fra uspoleret paradis til fransk koloni, s Venus, Olympia og Eva, s Gauguin og den koloniale sexisme, s Kulturelle, kønslige og retoriske ambivalenser i Noa Noa, s. 184 Titi: Den seksuelt villige kvinde som kulturel bastard, s Træfældningsepisoden: Heteronormativitetens destabilisering, s Jotépha: Gauguins homoseksuelle fristelse, s. 189 Tehura og den tahitianske mytologi, s Fakta og fiktion, s. 199 Afslutning, s. 202 KAPITEL 3: FELTBERETNINGER FRA NY GUINEA: ETNOGRAFI, SELVBIOGRAFI OG (REJSE)LITTERÆRE FORTÆLLINGER Indledning, s Lænestolsantropologen, den rejsende og feltarbejderen, s. 207 Den etnografiske monografi som robinsonade, s Opfindelsen af feltstudiet, s Kød og blod på antropologiens skelet, s Etnografen som feltarbejder: deltager og observant, s

5 Etnografen som teoretiker: opdager og opfinder, s Etnografen som formidler: selvbiografist og videnskabsmand, s Ad kulaens ruter: rejsende kulturer og (rejse)litterære fortællinger, s. 227 Kulaen: kulturelle praksisser i cirkulation, s Argonauts som ekskursiv rejsefortælling, s Videnskab og myte, s "We can imagine", s Diary og troværdighedsproblemet, s. 239 Malinowskis kontroversielle selvportræt, s Hyklerisk løgner eller hudløst ærlig?, s Troværdigheden som retorisk problem, s Dagbogen som identitetsskabende performance, s En neurotikers bekendelser, s Malinowski og Conrad: den hyperbolske racisme, s Det performativt biografiske, s. 253 Afslutning, s. 255 KAPITEL 4: REJSEERINDRINGER FRA EN GLOBALISERET VERDEN: UTOPI, KULTURKRITIK OG ANEKDOTE Indledning, s Jagten på det primitive Andet i Amazonas, s. 258 Tristes tropiques læst som rejselitteratur, s "La fin des voyages", s En hypokondrisk dystopi, s Den primitivistiske mission til genforhandling, s Dokumentation af det primitive Andet, s Rekonstruktion af det primitive Andet, s Moderne antropologi mellem kosmopolitisk humanisme og kulturalistisk racisme, s. 277 Indien som dystopi, s En racisme uden race, s Kulturvidenskab og kulturkritik, s Kosmopolitisk humanisme og kulturalistisk racisme, s

6 3. Anekdoter fra den brasilianske frontier-zone, s. 294 Lévi-Strauss' anekdoter, s Cuiabå, den glemte by, s Den kulturelle kreativitet, s Modstand og mislæsninger, s Videnskabelig teori som fortælling, s. 305 Afslutning, s. 307 KONKLUSION Den primitivistiske diskurs, s Primitivismens moddiskurs, s. 316 ILLUSTRATIONSLISTE, s. 321 BIBLIOGRAFI, s. 326 REFERAT, s. 343 SUMMARY, s