PERSONALET I TAL 2016

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "PERSONALET I TAL 2016"

Robert Ipsen
6 år siden
Visninger:

1 PERSONALET I TAL 216

2 2 PERSONALET I TAL PERSONALET I TAL 216 Udgiver Folketinget Marts 217 Christiansborg DK-124 København K Tlf ft@ft.dk Foto David Kahr Ty Stange

3 PERSONALET I TAL 3 INDHOLD ANTAL ANSATTE... 5 PERSONALEGRUPPER... 6 ALDERS- OG KØNSFORDELING... 7 ANCIENNITET... 9 ANSÆTTELSESFORMER... 1 REKRUTTERING OG MOBILITET... 1 SYGEFRAVÆR EFTERUDDANNELSE... 14

4 4 PERSONALET I TAL

5 PERSONALET I TAL 5 ANTAL ANSATTE I Folketingets Administration var der ultimo 216 ansat 426 medarbejdere, svarende til 396,3 årsværk inkl. timelønnede, barselsvikarer mv. Figur 1 viser udviklingen i antallet af årsværk siden 212: Antal årsværk siden 212 Figur 1 Årsværk ,5 392,1 392,3 39,7 396, Årstal

6 6 PERSONALET I TAL PERSONALEGRUPPER Den største personalegruppe i Folketingets Administration er akademikere (herunder bibliotekarer). Den næststørste gruppe er kontorfunktionærer, som foruden kontorpersonale tæller referenter, kontorelever og praktikanter. Den tredjestørste gruppe er folketingsbetjente 1. Herefter følger husbetjente 2, it-medarbejdere, studentermedhjælpere, håndværkere/inventarbetjente og chefer, jf. figur 2. Ansatte ultimo 216 fordelt på personalegrupper Figur 2 Antal ansatte AC ere Folketingsbetjente Kontorfunktionærer Husbetjente It-medarbejdere Chefer Håndværkere / inventar Studentermedhjælpere 1 Folketingsbetjente sørger bl.a. for sikkerhed og adgangskontrol, tager imod Folketingets gæster, servicerer under Folketingets møder, står for omvisning af besøgsgrupper og omdeler post i huset. 2 Husbetjente varetager rengøringen i hele Folketinget.

PERSONALET I TAL 7 ALDERS- OG KØNSFORDELING Der har de senere år været en stigning i gennemsnitsalderen for de ansatte i Folketingets Administration. I 216 var gennemsnitsalderen 46,3 år.

7 PERSONALET I TAL 7 ALDERS- OG KØNSFORDELING Der har de senere år været en stigning i gennemsnitsalderen for de ansatte i Folketingets Administration. I 216 var gennemsnitsalderen 46,3 år. Aldersfordelingen fremgår af figur 3: Aldersfordeling ultimo 216 Figur 3 Antal ansatte < Alder

8 8 PERSONALET I TAL I Folketingets Administration var kønsfordelingen ved udgangen af året 231 kvinder (54,2 %) og 195 mænd (45,8 %). Til sammenligning var kønsfordelingen på det statslige område i ,3 % kvinder og 52,7 % mænd 3. Som det fremgår af figur 4 varierer kønsfordelingen i Folketingets Administration inden for de enkelte personalegrupper. Antal ansatte fordelt på køn Figur Kvinder Mænd Kontorfunktionærer AC ere Folketingsbetjente Husbetjente It-medarbejdere Studentermedhjælpere Håndværkere / inventar Chefer 3 Kilde: Moderniseringsstyrelsen, ISOLA, 4. kvartal 216.

9 PERSONALET I TAL 9 ANCIENNITET Den gennemsnitlige anciennitet for ansatte i Folketingets Administration har været svagt stigende siden 2, hvor den var 9, år. Ultimo 216 var den gennemsnitlige anciennitet for alle ansatte 11,5 år. Figur 5 viser ancienniteten for ansatte i Folketingets Administration pr. 31. december 216. Anciennitet ultimo 216 Figur 5 Antal ansatte Anciennitetsår

10 1 PERSONALET I TAL ANSÆTTELSESFORMER Ultimo 216 var der 44 tjenestemænd (1,3 %) og 382 overenskomstansatte (89,7 %) ansat i Folketingets Administration. Antallet af tjenestemænd falder generelt som også i staten i takt med den øgede anvendelse af overenskomstansættelser. I 1998, hvor fordelingen første gang blev opgjort, var andelen af tjenestemænd i Folketingets Administration 33 %. REKRUTTERING OG MOBILITET Folketingets Administration har i 216 sagt goddag til 47 nye medarbejdere og farvel til 51. Figur 6 viser tilgang og afgang i de senere år: Nyansatte og fratrådte Figur Nyansatte Fratrådte

PERSONALET I TAL 11 Personaleomsætningen i Folketingets Administration var i 216 12, %. Til sammenligning var personaleomsætningen i staten 13,9% 4.

11 PERSONALET I TAL 11 Personaleomsætningen i Folketingets Administration var i , %. Til sammenligning var personaleomsætningen i staten 13,9% 4. Udviklingen i personaleomsætningen fremgår af figur 7: Udvikling i personaleomsætning i staten og Folketingets Administration Figur Folketinget Staten 4 Kilde: Moderniseringsstyrelsen, ISOLA, 4. kvartal 216 (rullende år). Personaleomsætningsprocenten i staten er beregnet som årsværkssummen for afgående medarbejdere i forhold til det gennemsnitlige antal medarbej derårsværk, mens personaleomsætningen i Folketingets Administration beregnes ved at sætte antallet af afgåede medarbejdere i forhold til det samlede antal ansatte.

12 PERSONALET I TAL Der blev i alt gennemført 24 stillingsopslag i 216 og der var 28 interne ansøgere og 1.97 eksterne ansøgere til de opslåede stillinger.

12 12 PERSONALET I TAL Der blev i alt gennemført 24 stillingsopslag i 216 og der var 28 interne ansøgere og 1.97 eksterne ansøgere til de opslåede stillinger. Til sammenligning blev der i 215 opslået 32 stillinger og der var 3 interne ansøgere og eksterne ansøgere til stillingerne. Figur 8 illustrerer udviklingen i antallet af eksterne ansøgninger: Eksterne ansøgninger Figur 8 Antal

13 PERSONALET I TAL 13 SYGEFRAVÆR I 216 var sygefraværet 8,9 sygedage pr. medarbejder mod 8,8 i 215, svarende til en stigning på 1,1 % 5. Til sammenligning kan nævnes, at sygefraværet i staten i 216 var 8,4 sygedage pr. medarbejder (215: 8,7) 6. Figur 9 viser udviklingen i det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder i perioden Gennemsnitligt sygefravær pr. medarbejder Figur ,5 8,8 8,7 8,9 8,2 8,2 8,3 8,4 7,8 6,8 Folketinget Staten Sygefraværet beregnes på grundlag af fraværsdage og fraværstimer som følge af sygdom sat i forhold til det samlede antal arbejdsdage pr. ansat i året. I opgørelsen indgår alle former for sygdom, herunder også graviditetsbetinget sygefravær og sygdom som følge af arbejdsskader. 6 Kilde: Moderniseringsstyrelsen, ISOLA, 4. kvartal 216 (rullende år).

14 14 PERSONALET I TAL EFTERUDDANNELSE Efteruddannelsesmidlerne er opdelt i en central pulje, som administreres af Personalekontoret, og en række decentrale puljer, som fordeles til de enkelte enheder efter en objektiv fordelingsnøgle. Den centrale pulje anvendes bl.a. til lederudvikling, tværgående seminarer, kurser og kompetenceudvikling, foredrag, sprog- og færdighedskurser, elev- og lærlingeuddannelse, introduktion for nyansatte og uddannelse af tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Desuden afholdes udgifter til studierejser af midlerne. De decentrale puljer kan efter de enkelte enheders prioritering anvendes til uddannelsesaktiviteter, som er knyttet specifikt til enhedens opgavevaretagelse, eller som har til formål at vedligeholde den enkelte medarbejders faglige og personlige kompetencer. Der var i det oprindelige budget afsat kr. til uddannelsesformål. Tillagt omflytninger og videreførte midler fra 215 og fratrukket budgetomflytninger i løbet af året har der i alt været kr. til rådighed 7. Det samlede efteruddannelsesbudget i 216 svarede dermed til 2,5 % af den bevilgede lønsum 8. Der var ved årets udgang brugt kr., svarende til 86 % af midlerne. Det svarer til, at der i gennemsnit blev brugt 1.52 kr. pr. medarbejder til uddannelsesformål. 7 Rådighedsbeløbet omfatter både oprindeligt budget, eventuelle merbevillinger og budgetomflytninger, videreførte midler og eventuelle ekstraordinære præsidiebevillinger. 8 Folketingets Administration har en målsætning om at afsætte et beløb svarende til ikke under 2 % af lønsummen til uddannelsesformål.

15 PERSONALET I TAL 15 Udviklingen i forbruget af efteruddannelsesmidler set i forhold til rådighedsbeløbet fremgår af nedenstående figur: Forbrug af efteruddannelsesmidler Figur 1 Forbrug i pct. af bevilling Uforbrugte efteruddannelsesmidler videreføres automatisk fra år til år, så administrationen har mulighed for at gennemføre en langsigtet uddannelsesplanlægning.

16 PERSONALET I TAL 216

Relaterede dokumenter

PERSONALET I TAL 2017

PERSONALET I TAL 2017 PERSONALET I TAL 217 2 PERSONALET I TAL PERSONALET I TAL 217 Udgiver Folketinget Marts 218 Christiansborg DK-124 København K Tlf. +45 33 37 55 ft@ft.dk www.ft.dk Foto David Kahr Henrik Sørensen Maja Flink