Verden er skæv. Af Anne Mette Poulsen; Lene Poulsen Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Verden er skæv. Af Anne Mette Poulsen; Lene Poulsen Jensen"

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå Verden er skæv Af Anne Mette Poulsen; Lene Poulsen Jensen Dette er en pdf-fil med Verden er skæv Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres

2 Anne Mette Christensen og Lene Poulsen Jensen Verden er skæv GLOBUS Faglig redaktion: Troels Gollander

3 Globus Globus består af 6 grundbøger: Vulkaner og jordskælv Verden er skæv Skabt af is, vind og vand Geo-aktivitet Globus-bøgerne indeholder en række opgaver og forslag til aktiviteter. De kaldes Geoaktivitetet. Til langt de fleste Geo-aktiviteter er der hjælp at hente på aktivitetsarkene i lærervejledningen. Vejr og uvejr Du store verden Der skal arbejdes Til hver grundbog udgives en lærervejledning med baggrundsstof og ideer til, hvordan man kan arbejde med temaet. Lærervejledningen indeholder desuden en række aktivitetsark til fri kopiering, en litteraturliste samt nyttige adresser. Globus har sin egen hjemmeside på: Her kan man finde relevante links og nyt om serien og de 6 temaer.

4 Indhold El Salvador kontrasternes land Tag med den 15-årige Anton på rejse rundt i El Salvador. Lær også El Salvador og Latinamerika bedre at kende. 6 En ny verden opdages Columbus opdagede Amerika i Efter ham fulgte spaniere og andre folk fra Europa. Hvordan gik det den oprindelige befolkning, da europæerne kom? El Salvador er et uland Verdens lande er opdelt i ilande og ulande. Hvad betyder det, og hvilken betydning har det for de mennesker, som bor der? Kaffens land Når folk i Danmark siger, at nu er det kaffetid, bør de sende en kærlig tanke til El Salvador og Latinamerika. Næsten al den kaffe, der drikkes i Danmark, kommer fra Latinamerika. Vi bliver flere og flere Jordens befolkningstal vokser hver dag med ca Kan Jorden blive ved med at rumme os, og kan vi stoppe befolkningstilvæksten? Kan vi hjælpe? Når hvert 5. menneske på Jorden lever i fattigdom, kan problemet så overhovedet løses? Hjælper den danske ulandsbistand? Stikord Her er også henvisninger til, hvor i bogen svære ord og begreber er forklaret og vist på figurer

5 Ikke alle børn går i skole. Nogle har ikke har råd til det. Tit ligger skolen for langt væk, og børnene er nødt til at tage en bus. Hvis de ikke har penge til bussen, kommer de ikke i skole. Nogle gange vil forældrene ikke lade dem gå i skole, fordi de skal hjælpe til derhjemme. Sådan skrev Imelda i en stil i foråret Hun bor i El Salvador. Et land, der er hærget af en 12 år lang borgerkrig ( ). I dag prøver befolkningen at få genopbygget landet. Imeldas familie arbejder hårdt for at få penge nok til mad og skolegang. Hvis du en dag mødte Imelda, ville I så have noget til fælles? Hvilke forskelle er der på at leve i El Salvador og i Danmark? Hvad gør vi for, at Imelda, du og Jordens to milliarder andre børn kan spise sig mætte og få en uddannelse?

6

7 El Salvador kontrasternes land Jeg mærker den tropiske sol med det samme, da jeg træder ud af flyet. Den brænder ligesom varmere end i Danmark. Varmen og den høje luftfugtighed får hurtigt mit tøj til at klæbe til kroppen. Jeg hedder Anton og er 15 år. I de næste 14 dage skal jeg på en bustur gennem El Salvador med min mor og far og min søster Clara på 13 år. Jeg var nu ikke helt vild med ideen. Jeg var hellere taget på skitur til Østrig, men min mor mente, at det vil være sundt for os at se noget helt andet. Temperaturen runder 32 grader, og jeg glæder mig til den 300 km lange sydkyst, hvor man kan bade i Stillehavet. I turistbrochuren mindede de hvide strande, palmerne og hængekøjerne om Bountyland i reklamerne. Midt på dagen er det for varmt at være i solen. For to dollars i timen kan man sidde i skyggen under palmeparasollerne. Der kører kun få busser i El Salvador, så det gælder bare om at komme med. 6

8 På vej til San Salvador Først går turen til hovedstaden San Salvador i den lokale bus. Folk taler spansk. Nogle prøver at holde styr på høns og grise. Andre sover, og en enkelt læser avis. Vi kører i den flade del af landet. Når jeg kigger ud af bussens vinduer, kan jeg se store marker. Nogle tæt beplantede med majs, andre med kaffebuske. For enden af lange alleer ses store, hvidkalkede gårde. I det smukke grønne landskab ligner gårdene eventyrslotte. Bussen skifter gear, da vi kører op i bjergene. Her i bjergene ser man ingen store gårde, men hundredvis af små huse. De er lerklinede og ser meget forsømte ud. Omkring husene er der små marker, hvor bønderne går og luger mellem majsplanterne. Den gamle bus overhaler en oksekærre. Den er lastet med sukkerrør og majs og er sikkert på vej til marked. Trafikken bliver tættere, da vi nærmer os San Salvador. Bilosen mærkes tydeligt i næsen. Jeg har fået at vide, at det nogle dage er så slemt, at folk må holde sig for ansigtet med et lommetørklæde for ikke at blive dårlig. Slum og luksusvillaer Vi kører først igennem et slumkvarter. Man kan tydeligt se, at husene er bygget af genbrugsting. Blikplader er rettet ud og brugt til tage. Husenes mure er lavet af pap og plastic. En skraldebil ankommer til lossepladsen ved siden af slumkvarteret. Folk står på spring for at komme i skraldesækkene. Flere familier har bygget huse i skraldebunkerne. Min mor fortæller mig, at de lever af madrester, eller de forsøger at finde ting, der kan genbruges og sælges på markedet. Stanken er forfærdelig. Tusinde salvadoranere rejser hvert år ind til byen for at få et bedre liv. Mange af dem havner i slumkvartererne. Ti gader tættere på centrum, og vi er pludselig i en anden verden. En bred gade med palmetræer fører os forbi den ene luksusvilla efter den anden. Det er svært at se, hvordan husene helt nøjagtigt ser ud. Høje mure med pigtråd, videoovervågning og vagter ved hovedporten holder uvedkommende ude. Ingen ved præcist, hvor mange mennesker, der bor i slumkvartererne i hovedstaden San Salvador. I baggrunden anes landets parlamentsbygning. 7

9 Forskellen mellem rig og fattig er meget synlig i El Salvador. Mange fattige må samle materiale til deres huse på lossepladsen. De rige bor i luksusvillaer med bevæbnede vagter. Et mylder af liv Gaderne omkring centrum er fyldte med boder. Her står unge piger på år med mindre børn på ryggen. Overalt forsøger børn at sælge noget. En dreng pudser sko på en fin, ældre herre. Når bilerne holder for rødt i lysreguleringerne, bliver forruderne vasket. Flere børn laver gadegøgl. Nogle drenge spyer ild. Vi står af bussen og ligner åbenbart en rig familie, for med det samme står der fem tiggerbørn foran os. Byen er et virvar af folk, der forsøger at sælge noget. Man kan købe alt fra sæbe til levende høns. 10 år. Maras hærger byen og kontrollerer flere boligkvarterer, hvor de opkræver ulovlige skatter. Det er nærmest umuligt at komme ud af banderne igen. Medlemmerne betragter hinanden som brødre og søstre, og at sladre er en dødssynd. Gadebander Aftenen falder hurtigt på, og pludselig er byens liv ebbet ud. Vi finder et hotel. Alle turister bliver advaret mod at være på gaderne efter mørkets frembrud. San Salvador er en hovedstad med meget kriminalitet som voldtægt, overfald og mord. Byen er plaget af gadebander. De kaldes maras. Bandemedlemmerne er helt unge. De yngste er kun Omkring børn i San Salvador har ikke et sted at bo, så de lever på gaden. Mange af dem sniffer lim eller har en anden form for misbrug. 8

10 Blodig borgerkrig Efter en varm, tropisk nat fortsætter vi rejsen længere op i bjergene. På vej ud af byen standser vi ved udkigspunktet Helvedes port. Jeg synes, at navnet passer dårligt til stedet. Fra udkigspunktet viser landet sig nemlig fra sin smukkeste side: San Salvador omgivet af flotte bjerge og store, frugtbare marker. Det er svært at forestille sig, men jeg har læst, at i 1992 endte en tolv år lang borgerkrig i landet. En lille gruppe af rige sad på magten og militæret. Størstedelen af befolkningen levede under dårlige forhold og gjorde derfor oprør. De dannede en undergrundshær en guerilla. Med aktioner og sabotage forsøgte de at ændre på forholdene. Adskillige guerillamedlemmer mistede livet netop her, hvor jeg står nu. Når det var mørkt, blev de hentet af dødspatruljer og henrettet på pladsen. Ligene blev kastet ud over skrænten. Under borgerkrigen blev mange guerillasoldater henrettet her og smidt ud over skrænten. Victor kommer fra en lille by nord for San Salvador. Victor Victor på 21 år mistede en bror under borgerkrigen. En vending siger, at kun fem familier i byen ikke har mistet en bror, en søster eller et andet familiemedlem. Vi møder Victor i byen San Jose las Flores. Han fortæller: Jeg er den ældste søn i familien nu. Min bror var med i guerillaen, og i et slag her i udkanten af byen døde han. Victor glemmer aldrig den dag, hvor der gik rygter om, at en guerillasoldat var død: Vi tog op for at se. Vi var så uheldige, at det var min bror. Hæren ville ikke udlevere ham. De kastede sten på hans lig, trampede på ham og hev skjorten af ham. Vi kunne ikke give os til kende som slægtninge, for så var vi helt sikkert selv blevet dræbt. Først om natten kunne min far og jeg hente ham i al hemmelighed. Blev man sat i forbindelse med guerillaen, kunne man være sikker på at miste livet. I dag er Victor lærer, selv om han ikke har nogen uddannelse. Han får heller ingen løn for sit arbejde. 9

11 Latinamerika El Salvador ligger i Mellemamerika. I både Mellem- og Sydamerika taler de fleste spansk eller portugisisk. Sprogene stammer fra latin, og derfor kaldes Mellem- og Sydamerika med en fællesbetegnelse for Latinamerika. I El Salvador taler folk spansk, da landet i mange år var en spansk koloni. Se også kortet side 15. I El Salvador er det ikke en selvfølgelighed, at børn går i skole. Da vi forlader Victor, spiller han baseball med sine elever i frikvarteret. Livet skal gå videre I Victors klasse er mange af eleverne kun få år yngre end ham selv. Da han begyndte som lærer, havde han kun seks års skolegang. Victor føler sig heldig. Han er ved at uddanne sig til lærer. Uddannelsen støttes fra Danmark. Med et smil på læben, fortæller han, at han regner med at tage studentereksamen på et år: Mit arbejde som lærer kan jeg vældig godt lide, fordi jeg viderebringer den smule, jeg ved, til børnene. De er jo fremtiden og har derfor behov for undervisning. Alt er anderledes her i El Salvador. Aldrig har jeg set så mange fattige mennesker. Jeg har heller aldrig hørt så grumme krigshistorier fra unge og gamle, der alligevel kan le ad livet i dag. På vej ud af byen kører vi forbi en vej ved navn Via de Romeo. Den er opkaldt efter Victors bror. For at mindes dem, der døde under borgerkrigen, har salvadoranerne opkaldt veje efter guerilla-soldater. Borgerkrigens rædsler er afsluttet i dag. Victor fortalte mig på vej ud i skolegården, at befolkningen efter krigen har levet efter talemåden: Livet skal gå videre, men vi må ikke glemme. Jeg synes, det er meget klogt sagt. Men om salvadoranerne også kan løse landets mange andre problemer, kan kun fremtiden vise. Geo-aktivitet Lær Latinamerika bedre at kende. Brug aktivitetsark 1. Spil Smadder. Brug aktivitetsark 2. 10

12 MEXICO Mexico City GUATEMALA Guatemala San Salvador El Salvador Indbyggere: 6,2 mio. Areal: km 2 Hovedstad: San Salvador. Vigtigste eksportvare: Kaffe. I Perus ørken er der gravet en række striber i sandet. De virker lyse i forhold til resten af ørkenen. Først fra luften kan man se, at striberne danner tegninger af fugle, fisk og edderkopper. En af dem er 1,7 km lang og 50 meter bred. Nazca-tegningerne er lavet af indianerne for omkring år siden. Belize Havana BELIZE Tegucigalpa HONDURAS NICARAGUA Managua San José COSTA RICA Amazonregnskoven er verdens mest dyrerige område. På et areal på størrelse med fire fodboldbaner kan man finde forskellige insektarter, mens der i træerne lever forskellige fuglearter. Skoven rummer stadig dyr, der ikke er beskrevet. CUBA Port-au-Prince HAITI Panama PANAMA Quito ECUADOR Lima Bogota Med et vingefang på tre meter er Andeskondoren verdens største, flyvende fugl. Verdens højeste vandfald ligger i Venezuela. Det hedder Salto del Angel, og det har et fald på 807 meter. COLOMBIA PERU CHILE Santiago DOMINIKANSKE REPUBLIK Santo Domingo Santo Domingo Caracas VENEZUELA La Paz BOLIVIA ARGENTINA Georgetown Paramaribo GUYANA SURINAM Cayenne FRANSK GUYANA To af verdenshistoriens største fodboldstjerner kommer fra Sydamerika. Det er Maradona fra Argentina og Pelé fra Brasilien. PARAGUAY Asunción Montevideo Buenos Aires URUGUAY BRASILIEN Amazonas består af mange forskellige floder, der tilsammen udgør verdens næstlængste flodsystem. Det er km langt. Det er lige så langt som fra Skagen til ækvator. Amazonregnskoven er verdens største regnskov. Den dækker et areal på ca km 2. Brasilia Rio de Janeiro Hvert år er der karneval i Rio de Janeiro. Det varer fire dage og fem nætter, hvor der bliver danset, sunget og drukket. Festens højdepunkt er sambaparaden med over mennesker. Latinamerika km Danmark Indbyggere: 5,3 mio. Areal: km 2 11

13 En ny verden opdages El Salvadors historie ligner de andre latinamerikanske landes historie. Det er historien om europæerne, der rejste ud og fandt en ny verdensdel. Men den handler også om, hvordan befolkningen, de mødte, fik ændret deres liv fuldstændigt. I Danmark kunne folk allerede i middelalderen købe varer fra fjerne lande som Kina og Indien. Det var varer som silke, te og krydderier. Især peber, kanel og karry var faldet i danskernes og de andre europæeres smag. Før krydderierne kunne sælges i Europa, skulle de transporteres den lange og farefulde vej igennem Asien. Rejsen foregik på dyreryg gennem ørkenområder og over bjerge (se kortet nederst på siden). Krydderierne var derfor meget dyre, når de nåede Europa. I 1400-tallet steg priserne yderligere. Prisen på 50 kg peber steg på rejsen fra Indien til Italien fra 3 til 80 dukater. Hvis man kunne finde søvejen til Indien, kunne man undgå den besværlige rejse og de pebrede priser. indianere. Senere fandt andre opdagelsesrejsende ud af, at Columbus ikke havde nået Indien, men derimod havde fundet et nyt og uudforsket kontinent, som fik navnet Amerika. I kølvandet på Columbus fulgte flere spanske og portugisiske ekspeditioner til Latinamerika. På rejserne mødte de indianerfolk som mayaer, inkaer og aztekere (se kortet herunder). Mødet med de indfødte I hvilken retning skulle søvejen til Indien findes? Den unge Christoffer Columbus ( ) mente, at vejen fandtes mod vest. Han var nemlig overbevist om, at Jorden var rund. I 1492 troede Columbus, at han havde fundet søvejen til Indien. Han kaldte derfor de indfødte 12

14 Fra en dagbog Du kan her læse et uddrag af en dagbog skrevet på en opdagelsesrejse i 1519: Da vi fik øje på byen, blev vi forbavsede. Nogle af soldaterne spurgte, om det ikke var et drømmebillede. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive alt dette. Byen var bygget i vandet, og en dæmning førte os over til byen. De kæmpestore tårne, templer og paladser i byen var bygget af veltilhuggede sten. Omkring de vidunderlige paladser var der haver med fremmedartede træer og stier fulde af roser og andre blomster. Byen var aztekernes hovedstad, Tenochtitlan. I dag kaldet Mexico City. Dengang var byen et imponerende bygningsværk. Blandt andet fordi den var bygget på pæle midt ude i en sø. Kampen om den nye verden Her stod de spanske opdagelsesrejsende så. Overraskede og imponerede. Byen var nok langt fra det, de havde forestillet sig og ikke nok med det. Under udforskningen af Latinamerika fandt de opdagelsesrejsende guld og sølv, der langt overgik deres vildeste fantasi. I Bolivia fandt de en af verdens største forekomster af sølv. Det siges, at der blev brudt så meget sølv, at man kunne have bygget en bro fra Bolivia til Spanien af det. Guldtørsten førte til en erobring af hele Latinamerika. Kampen mellem spanierne og portugiserne på den ene side og indianerne på den anden var ulige. Spanierne og portugiserne havde krudt og kugler, mens indianerne kun havde bue og pil. Derfor gik det værst ud over indianerne. Der fortælles om nedslagtninger, voldtægt og børn brændt for øjnene af deres mødre. En spansk præst anklagede sine landsmænd for massemord på indianerne: Jeg har med mine egne øjne set børn dø i løbet af 3 til 4 måneder. Spanierne forsvarede sig med, at indianerne spiste menneskekød og ikke tilbad den sande gud. Indianerne måtte også kæmpe mod nye sygdomme, som de fremmede havde ført med sig. Mange indianere døde af sygdomme som mæslinger og kopper, fordi de ingen modstandskraft havde over for sygdommene. Da erobringen var fuldendt, havde cirka 90 millioner indianere mistet livet på hele det amerikanske kontinent. 13

15 Inkariget erobres Spanierne og portugiserne brugte alle midler for at få indianerne til at røbe, hvor de havde gemt deres guld. Indianerne ofrede mennesker. Ofrets varme hjerte blev givet som gave til Solen. De dødes kranier blev placeret på kraniernes væg. En opdagelsesrejsende skrev i sin dagbog, at han talte kranier. Historien om, hvordan den spanske hærfører Francisco Pizarro (ca ) besejrede kejser Atahualpa og erobrede det mægtige Inkarige, fortæller alt for godt, hvordan spanierne brugte alle kneb for at vinde krigen. I 1531 stod Francisco Pizarro med en hær på 180 mænd ved Inkariget i Peru. Målet var at erobre området. Han sendte bud efter kejseren, så de kunne forhandle fred. Dagen efter kom kejseren med sit følge på mand hele Inkarigets ledelse. Pizarros hær havde gemt sig, og pludselig angreb den. Efter en halv time var kejserens følge dræbt. Pizarro lovede at frigive kejseren, hvis inkafolket kunne indsamle en løsesum i guld. Kejseren satte et mærke højt oppe på væggen i det værelse, hvor han blev holdt fanget. Hans folk ville fylde værelset med guld op til mærket. Værelset var 13 meter på den ene led og 10 på den anden. Guldet strømmede ind. Der var guld for mindst 700 millioner kroner. Værelset blev aldrig fyldt, fordi spanierne slæbte guldet væk. Da kejseren bad om at blive frigivet, blev han kvalt på byens torv af Pizarros mænd. Geo-aktivitet Skriv en artikel eller lav et radioindslag om datidens krigsfanger. Brug aktivitetsark 3. Verden bliver delt Blot 30 år efter Columbus første landgang var indianerkulturerne ødelagt. Indianerne havde også mistet magten. I El Salvador gennemførtes senere en lov af europæerne. Loven fratog indianerne deres jord. Fjorten spanske familier delte jorden mellem sig og bosatte sig på store godser haciendaer. Noget tilsvarende skete i resten af Latinamerika. 14

16 Landene blev nu kolonilande. Det betød, at de blev styret fra lande i Europa. Ens for mange kolonier var, at store dele af landenes rigdomme blev ført til Europa. Den oprindelige befolkning blev ofte frataget deres jord, som erobrerne delte mellem sig. Det var ikke kun spanierne og portugiserne, som rejste ud for at få kolonier. Lande som Frankrig, Holland og England drog også ud i verden for at underlægge sig kolonier. Danmarks sidste kolonier I over 200 år havde Danmark tre små koloniøer i Caribien: St. Croix, St. Thomas og St. John. Fra øerne hentede Dansk-vestindisk Selskab blandt andet rørsukker. I 1917 solgte Danmark øerne til USA for 94 millioner kroner. På øerne finder man stadig levn fra den danske kolonitid. Man kan gå en tur i byerne Christianssted og Frederikssted og se danske gadenavne, og i telefonbogen står efternavne som Petersen, Jensen og Hansen. britisk territorium i spansk territorium hollandsk territorium fransk territorium portugisisk territoriu uden politisk interesse Kortet viser de områder, som blev erobret af Portugal, Holland, Spanien, England og Frankrig. Årstallene i parentes fortæller, hvornår landene blev opgivet som kolonier. De tre øer i det tidligere Dansk Vestindien er i dag en del af øgruppen Virgin Island (Jomfruøerne). Øerne er et yndet turistmål. Geo-aktivitet Verdens kolonier. Brug aktivitetsark 4. 15

17 Kaffebusken kræver høje temperaturer året rundt og tåler ikke nattefrost. De nye magthavere fra Spanien og Portugal fandt hurtigt ud af, at klimaet i store dele af Latinamerika var perfekt til dyrkning af denne sarte plante. 16

18 De nye magthavere Sejren over indianerne gjorde med ét Spanien og Portugal til nogle af verdens største lande. Hvad skulle de bruge al den jord til? Ja, de tænkte sikkert, som du ville tænke. Hvad skal vi plante? Og hvordan kan vi tjene penge på jorden? I Europa var man begyndt at drikke kaffe. Det var en dyr og eftertragtet vare. På det tidspunkt blev kaffen kun dyrket i Afrika. Den høje pris lokkede bønder til at dyrke kaffe forskellige steder i verden. Det lykkedes i Latinamerika, og hurtigt blev der anlagt store plantager. En plantage er en stor mark. I stedet for at dyrke korn, som vi gør i Danmark, blev der plantet træer og buske. Spanierne og portugiserne plantede oftest kaffebuske, men der blev også plads til kakaobuske og bananpalmer. I andre latinamerikanske lande fandt man metaller som nikkel, kobber, jern, sølv, guld og aluminium. Her anlagde europæerne miner. Varerne blev solgt i Europa. På den måde blev Europa forsynet med metaller og varer som kaffe og kakao. I Latinamerika endte pengene fra salget af kaffe, kakao og metaller i plantageejernes lommer. Indianerne var slaver og fik ingen løn. Derfor blev forskellen mellem rig og fattig meget stor. En slave havde ingen rettigheder. Han eller hun kunne købes, sælges eller foræres væk. Mange slaver begik selvmord. De troede, at de som døde ville vende tilbage til Afrika. Men plantageejerne hængte ligene op i træerne for at vise, at slaverne for altid ville blive i det fremmede. Slavehandel Plantagerne og minerne krævede en masse arbejdskraft. Indianerne blev brugt som slaver. Men de var en dårlig arbejdskraft, fordi de ikke kunne holde til det hårde arbejde, og fordi de var for få. Derfor sejlede europæerne slaver fra Afrika til det amerikanske kontinent. Fra 1517 til omkring 1850 blev millioner slaver transporteret over Atlanten. Her blev de solgt til plantageejerne. Slaverne levede under elendige forhold, og mange døde under det hårde arbejde. De tomme slaveskibe blev nu lastet med varer som kaffe, kakao og bomuld og sejlet til Europa, hvor varerne blev solgt. Herefter gik turen til Afrika med en last af bl.a. rom, spejle og våben. Det blev brugt som betaling for slaverne. Denne handel mellem de tre kontinenter blev kaldt trekantshandlen (se kortet til højre). Trekantshandlen havde én klar vinder: Europa. Europæerne tjente mange penge på salget af varerne fra Latinamerika. Det var med til at sætte virksomheder i gang i Europa. 17

19 Kun få indianere I 1932 var der oprør i El Salvador. Regeringen gav ordre til, at alle indianere skulle slås ihjel indianere blev brutalt nedslagtet, og oprøret stoppede. Mange overlevende indianere klædte sig som resten af befolkningen og opgav de indianske traditioner. I dag findes der derfor kun få indianere i landet. Under borgerkrigen blev der brugt børnesoldater. Mange af de unge mennesker, der i dag skal overtage landet, har kun oplevet krig. De skal lære at dyrke jorden frem for at bære våben. af overklassen. I El Salvadors historie kan man læse om utallige oprør. De har været underklassens forsøg på at ændre de ulige forhold i landet. Oprør på oprør Under kolonitiden blev El Salvadors befolkning delt i to grupper. En lille overklasse af plantageejere med rødder i Europa ejede jorden og havde magten i landet. Størstedelen af befolkningen ejede kun lidt og levede under dårlige forhold. I 1807 blev slaveriet ophævet. Det betød dog ikke, at indianerne og de afrikanske slaver fik indflydelse i landet. Landet blev fortsat ledet diktatorisk Det sidste oprør Det sidste oprør i El Salvador begyndte i I 12 år rasede en borgerkrig. Tabstallene fortæller alt for tydeligt, at krigen var meget blodig: blev dræbt, blev invaliderede, og borgerkrigen sendte en million på flugt. I 1992 forhandlede FN om fred i landet, og krigen sluttede. Ingen af de to stridende parter vandt, men der blev indført demokratiske valg. 18

20 El Salvador er et uland I El Salvador lever omkring halvdelen af befolkningen under den nationale fattigdomsgrænse. Forskellen mellem rige og fattige i El Salvador er altså stadig enorm. Få ejer meget, og mange næsten intet. El Salvador er et uland (udviklingsland). Det overrasker dig måske ikke. Du har sikkert allerede et billede inde i hovedet af, hvad et uland er. Geo-aktivitet Hvad er et uland? Hvilke ord kommer du i tanke om, når du hører ordet uland? Find også tal og tabeller, som du synes, beskriver et uland. Brug aktivitetsark 5. Verdens ulande I dag lever 1,2 milliard mennesker for under fem kroner om dagen. De fleste bor i verdens ulande. Men hvad er et typisk uland? Der findes mange ord og tabeller, som kan være med til at beskrive et uland. For at forenkle det, kigger man ofte kun på følgende begreber: BNP, middellevetid, børnedødelighed, fertilitet og analfabetisme. Du har sikkert stødt på nogle af begreberne. Her følger en forklaring af dem: BNP står for bruttonationalprodukt. Meget forenklet betyder det landets årlige indkomst delt mellem landets indbyggere. I et uland vil tallet være lavt. Middellevetid betyder, hvor gamle indbyggerne i gennemsnit bliver i landet. I et uland vil tallet være lavt. Børnedødelighed fortæller, hvor mange børn, der ud af børn vil dø, inden de er fyldt 5 år. I et uland vil tallet være højt. 19

21 Samlet fertilitet fortæller, hvor mange børn kvinder (fra 15 til 49 år) i gennemsnit føder. I et uland vil tallet være højt. Analfabetisme fortæller, hvor mange ud af 100 indbyggere, der ikke kan læse og skrive i landet. I et uland vil tallet være højt. jeg er sammen med min familie. Det gør ikke noget, at man er fattig. Man kan godt være lykkelig alligevel. Jeg ved, at landet har problemer. Folk har ikke nok at spise. Der er arbejdsløse forældre, som ikke sender deres børn i skole. Alligevel er jeg meget heldig, for jeg bor her i dette dejlige land, som jeg elsker. Jeg er lykkelig, for her er jeg født. BNP som målestok for rigdom USA har et af verdens højeste BNP. Alligevel er rigdommen meget ujævnt fordelt i landet. Et lands indkomst er sjældent fordelt ligeligt mellem indbyggerne. Skal man finde ud af, hvorvidt et land er et uland eller et iland, er det ikke kun et spørgsmål om penge. Man må også se på, hvilke goder landets indbyggere har. Geo-aktivitet Er alle ulande lige fattige? Brug aktivitetsark 6. Hvad får du for dine penge i El Salvador? Brug aktivitetsark 7. Geo-aktivitet Hvordan passer Fatimas beskrivelse med de ord, du skrev i Geo-aktiviteten side 19. Ikke kun katastrofer I tv har du mange gange set billeder fra ulandene. Det er ofte mennesker, som er ramt af en sultkatastrofe (se foto side 21). De har brug for hurtig hjælp fra den rige del af verden. Men det at bo i et uland er meget andet end at bo i et katastrofeområde. Folk i ulandene arbejder hver dag hårdt for at få mad på bordet og føre deres drømme og ideer om en bedre tilværelse ud i livet. De venter ikke bare på vores hjælp. Unge menneskers liv i ulandene er, ligesom dit, fyldt med både sorger og glæder. De forelsker sig som andre teenagere rundt omkring i verden. Hvordan er det at bo i et uland? Danmark er et iland (industriland). I Danmark har vi alt, synes vi. Mangler vi noget, kan vi spare sammen til det, hvis vi da ikke kan købe det med det samme. Du vil i gennemsnit komme til at tjene 61 gange mere end en jævnaldrende i et uland. Fatima fra 9. klasse i El Salvador fortæller her, hvordan det er at være fattig og bo i et uland: Jeg har været fattig hele livet. Det er svært for mig at få råd til at gå i skole. Min mor er arbejdsløs, og jeg har ingen far. Han er rejst fra mig. Men alligevel er jeg lykkelig. Nogle gange er jeg lykkelig, for 20

22 Her kan du læse, hvad tre unge salvadoranere fra 8. klasse siger om deres kærester. De fortæller også, hvad deres forældre synes om det. Måske minder det dig om noget, du har hørt før. Carlos Saravia: Jeg har en kæreste. Vi er lykkelige. Mine forældre siger, at det er forkert. Fordi jeg er ikke gammel nok til at gifte mig. Men jeg er ligeglad. Hun elsker mig og jeg elsker hende. Reinaldo Morales: Jeg har en kæreste. Jeg sagde kun ja, fordi jeg så, hvor forelsket hun var i mig. Hun er køn, men jeg er ikke forelsket i hende. Når vi er sammen, laver vi mange ting, men uden at gå for vidt, selvfølgelig. Min far siger, at det er normalt i min alder at have en kæreste. Men min bedstemor siger, at jeg skal tænke over, hvad jeg laver og skal passe på, at jeg ikke kommer i vanskeligheder, som jeg senere vil fortryde. I slutningen af 1990 erne blev Sudan ramt af hungersnød efter mange års tørke. Tusinde mennesker døde af sult. Elisa Sorto: I El Salvador er det normalt at have en kæreste i min alder. Mine forældre synes ikke, det er i orden at have kærester på min alder. For de siger, at mange unge piger ikke laver lektier og passer deres ting, når de har en kæreste. Drømmen om en bedre tilværelse I El Salvador er Beverly Hills en meget populær serie blandt unge. De samler sig omkring tv-apparater, når Brandon, Dylan og Donna og seriens andre rige unge er på skærmen. Det er igennem serier som Beverly Hills, at unge mennesker i ulandene får et indtryk af, hvad det vil sige at bo i et iland. Måske er det derfor, at mange drømmer om at flytte til et iland. Det må jo være stedet, hvor alle ønsker kan gå i opfyldelse. 21

23 Mange fra Latinamerika har forsøgt at få en bedre tilværelse ved at flygte til andre lande. På billedet ses mexicanske mænd, der er kommet ulovligt (illegalt) ind i USA. De høster vandmeloner i det sydlige Texas ved Rio Grande-floden. Geo-aktivitet Lav en collage over temaet Verden er skæv. Brug aktivitetsark 8. Hvorfor er nogle lande ulande? Har det ikke undret dig, hvorfor nogle lande er ulande og andre ilande? Når du sammenligner kortet, du selv lavede over gamle kolonilande, med kortet over verdens ulande, vil du se en sammenhæng. Mange tidligere kolonilande er i dag ulande. Dette overrasker dig sikkert ikke, når du har læst om europæernes udplyndringer. Men der må også være andre grunde til, at så mange ulande har problemer med at bryde den onde cirkel. Det vil vi se nærmere på i de næste kapitler. 22 Er vi lykkelige? Her ser du nogle tal fra 1990 erne. Hvilket land tror du, de beskriver? 25% af unge mellem 16 og 24 år overskrider altid den ugentlige genstandsgrænse. For kvinder er den ugentlige genstandsgrænse 14 genstande, og for mænd er grænsen 21 genstande. 10% af dødsfaldene blandt unge skyldes selvmord, hvilket er en af de højeste selvmordsprocenter blandt unge i Europa. % Ca. hvert 3. barn oplever en skilsmisse i den familie, de er født i. Unge piger er overdreven bekymrede for deres vægt og udseende. For 29% er bekymringen så stor, at de har risiko for at udvikle spiseforstyrrelser. 25% af skolebørnene i alderen år udtaler selv, at de bliver mobbet meget ofte i et skoleår. Mellem 10 og 20% af de adspurgte elever fra 7. til 10. klasse udtaler, at de er ensomme og ikke har lyst til livet.

GLIMT AF GHANA BERETNINGER OM MENNESKER, SKOLER OG KAKAO

GLIMT AF GHANA BERETNINGER OM MENNESKER, SKOLER OG KAKAO Vidste du at Ghana er verdens næststørste producent af kakaobønner? Danmark købte og sendte slaver fra Guldkysten (i dag Ghana) over Atlanten til Dansk Vestindien? For at forbrænde en chokoladebar skal

Læs mere

L RERVEJLEDNING & UNDERVISNINGS- FORSLAG

L RERVEJLEDNING & UNDERVISNINGS- FORSLAG L RERVEJLEDNING & UNDERVISNINGS- FORSLAG MOVEATHON børn hjælper børn MOVEATHON UNICEF/NYHQ04-0604/Pirozzi UNICEF/Klaus Nedergaard UNICEF/MLIA2010-00655/Asselin UNICEF/Klaus Nedergaard børn hjælper børn

Læs mere

TEST: TØRKE I ETIOPIEN: 16-årige Husseen Ali spiser kun en gang om dagen. [s. 33] Vores land er ved at forsvinde i havet. Tataua Pese fra Tuvalu

TEST: TØRKE I ETIOPIEN: 16-årige Husseen Ali spiser kun en gang om dagen. [s. 33] Vores land er ved at forsvinde i havet. Tataua Pese fra Tuvalu Vores land er ved at forsvinde i havet. Tataua Pese fra Tuvalu TØRKE I ETIOPIEN: 16-årige Husseen Ali spiser kun en gang om dagen OL FOR ORKANER: Se, hvem der har fyret den mest af de sidste ti år DE VÆRSTE

Læs mere

Historie 6 Af Ulrik Grubb og Jens Aage Poulsen 1. udgave, 1. oplag 2014 2014 Gyldendal A/S, Copenhagen. www.gyldendal-uddannelse.

Historie 6 Af Ulrik Grubb og Jens Aage Poulsen 1. udgave, 1. oplag 2014 2014 Gyldendal A/S, Copenhagen. www.gyldendal-uddannelse. Historie 6 Af Ulrik Grubb og Jens Aage Poulsen 1. udgave, 1. oplag 2014 2014 Gyldendal A/S, Copenhagen www.gyldendal-uddannelse.dk Forlagsredaktion: Marianne Harboe og Kim Møller Hansen Ekstern faglig

Læs mere

DER SKAL ARBEJDES. Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen

DER SKAL ARBEJDES. Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå DER SKAL ARBEJDES Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen Dette er en pdf-fil med Der skal arbejdes. Filen er stillet til rådighed for

Læs mere

GEOS GRUNDBOG B NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL

GEOS GRUNDBOG B NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL GEOS GRUNDBOG B NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL Indhold KAPITEL 1 Råstoffer 6 Guld i Sydafrika 8 Råstofdannelse 12 Vand som råstof 18 Råstoffer i fremtiden 23 Cafe Geos: Mineulykker 28 KAPITEL 2

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

DET HISTORISKE OVERBLIK

DET HISTORISKE OVERBLIK ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå DET HISTORISKE OVERBLIK Af Jens Aage Poulsen Dette er en pdf-fil med Det historiske overblik Filen er stillet til rådighed for

Læs mere

Geotoper 3. Ekspedition: Serie: Geotoper Geografi for de ældste klasser GEOGRAFFORLAGET, 2006

Geotoper 3. Ekspedition: Serie: Geotoper Geografi for de ældste klasser GEOGRAFFORLAGET, 2006 Geotoper 3 Serie: Geotoper Geografi for de ældste klasser GEOGRAFFORLAGET, 2006 Redaktion: Lennie Boesen, Ole B. Clausen, Tom Døllner, Nils Hansen, Ivan Jacobsen og Jørgen Steen Forfattere til de enkelte

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Indledning Hvert menneske har en historie, der er værd at høre. Dette undervisningsmateriale Brug

Læs mere

SKABT AF IS, VIND OG VAND

SKABT AF IS, VIND OG VAND ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå SKABT AF IS, VIND OG VAND Af Peter Bering Dette er en pdf-fil med Skabt af is, vind og vand. Filen er stillet til rådighed for

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

DE FRAFALDNE. 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser UNGDOMSBUREAUET

DE FRAFALDNE. 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser UNGDOMSBUREAUET DE FRAFALDNE 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser UNGDOMSBUREAUET DE FRAFALDNE 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser De Frafaldne En samling af fortællinger om

Læs mere

Samfundsfag 8 GYLDENDAL. Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg

Samfundsfag 8 GYLDENDAL. Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg Samfundsfag 8 GYLDENDAL Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg Samfundsfag 8 GYLDENDAL INDHOLD Individ og fællesskab At blive den, man er

Læs mere

Af Helle Hinge og Henrik Juul

Af Helle Hinge og Henrik Juul ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå Brug filosofien Af Helle Hinge og Henrik Juul Dette er en pdf-fil med Brug filosofien Filen er stillet til rådighed for elever

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

HIT MED HISTORIEN Grundbog til 8. klasse

HIT MED HISTORIEN Grundbog til 8. klasse ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå HIT MED HISTORIEN Grundbog til 8. klasse Af Jens Aage Poulsen Dette er en pdf-fil med Hit med historien, grundbog 8. kl. Filen

Læs mere

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 2013 Foreningen Det Gode

Læs mere

BLIV EN GLADERE KÆRESTE

BLIV EN GLADERE KÆRESTE BLIV EN GLADERE KÆRESTE Af Carl-Mar Møller Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 77@Carl-Mar Møller www.parterapeutskolen.dk Sexolog og Parterapeut Skolen Udgivet som e-bog i 2012

Læs mere

vand Opgaver om vand på www.undervisningsavisen.dk Danskerne deler vand med dinosaurerne Vanddråbens magiske rejse Hvordan bruger vi vand?

vand Opgaver om vand på www.undervisningsavisen.dk Danskerne deler vand med dinosaurerne Vanddråbens magiske rejse Hvordan bruger vi vand? En undervisningsavis fra og vand 2004 Danskerne deler vand med dinosaurerne Vanddråbens magiske rejse Hvordan bruger vi vand? Volmer Vandhunds Store Vandvids-Quiz Hvad sker der,når vi trækker ud i toilettet?

Læs mere

Klimaet har ændret sig gennem flere tusinde år. Fra istid til tempereret klima med stor betydning for mennesker, dyr og planters betingelser.

Klimaet har ændret sig gennem flere tusinde år. Fra istid til tempereret klima med stor betydning for mennesker, dyr og planters betingelser. Klimaet har ændret sig gennem flere tusinde år. Fra istid til tempereret klima med stor betydning for mennesker, dyr og planters betingelser. Undervisningshæftet Klima og historie giver et indblik i seks

Læs mere

Peter Jepsen. Det er også min. natur. Tema om biodiversitet

Peter Jepsen. Det er også min. natur. Tema om biodiversitet Peter Jepsen Det er også min natur Tema om biodiversitet Det er også min natur Tema om biodiversitet Elevbog 2008, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Forfatter: Peter Jepsen Redaktør: Annegrete

Læs mere

egnskov Historien om Producer

egnskov Historien om Producer Køb regnsko egnskov Historien om Danskernes skov i Costa Rica Producer oduceret et af Nepenthes 1 Peter Bejder og Kim Boye Holt: Køb regnskov - Historien om Danskernes skov i Costa Rica. Layout: Lars Møller

Læs mere

Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet.

Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet. Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet. Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte Mine fremtidsdrømme består

Læs mere