Geotoper 3. Ekspedition: Serie: Geotoper Geografi for de ældste klasser GEOGRAFFORLAGET, 2006

Transkript

1 Geotoper 3 Serie: Geotoper Geografi for de ældste klasser GEOGRAFFORLAGET, 2006 Redaktion: Lennie Boesen, Ole B. Clausen, Tom Døllner, Nils Hansen, Ivan Jacobsen og Jørgen Steen Forfattere til de enkelte afsnit, tegnere og fotoliste: Se side 61 Tryk: Narayana Press, Gylling 1. udgave, 4. oplag, 2009 Printed in Denmark ISBN: Kopiering kun i uddrag og kun efter Copy-Dan s regler Til denne bog hører følgende medier: Arbejdshæftet GeoTest, Lærerhåndbog og på GONet, GeotopNet. GeotopNet er en del af Geografforlagets Grundskoleabonnement. Ekspedition: GEOGRAFFORLAGET Tlf go@geografforlaget.dk Web-butik:

2 3

3 Geotoper 3 Naturgenopretning 4 Real Madrid 10 Pres på Europa 14 Geologi og mineraler 18

4 Indhold Det geologiske kredsløb 22 Menneskeskabte katastrofer 26 Kina 32 Klimaændringer 40 Aluminium 46 Analyse af et land 52 Hvor er vi? 56

5 Naturgenopretning Naturgenopretning Projekterne omkring Skjern Å Hvad er natur egentlig for noget? Ifølge ordbogen betyder ordet natur det der kom først, mens kultur betyder det dyrkede. Men kan disse forklaringer bruges i praksis? I Danmark er landskabet planlagt og organiseret af mennesker også de fleste af de områder, vi til daglig kalder natur. Er en skov fx et naturområde? De fleste danske skove er plantede og bruges til tømmer eller brænde. De dyrkes altså. Kan vi så kalde det natur? Hvordan opfatter du selv ordet natur? Her vil vi definere natur som områder, der har rekreativ værdi, hvor der er mulighed for, at mange forskellige plante- og dyrearter kan trives, og hvor naturens kredsløb er i god balance. Men det kræver i høj grad en menneskelig indsats at skabe og beskytte natur, og derfor får et ord som naturgenopretning stor betydning. Naturen på Finansloven Ordet naturgenopretning blev opfundet af Danmarks Naturfredningsforening i midten af 1980 erne. Man ville prøve at redde naturen fra nogle bivirkninger, der var kommet som følge af, at landbruget var blevet mere effektivt. Ordet trængte hurtigt ind hos politikerne, og siden 1989 har der været afsat midler på Finansloven til naturgenopretning. Hensigten med naturgenopretning er også at give befolkningen adgang til den danske natur Historien om Skjern Å I Skjern Ådal har der i århundreder været landbrug, der tilpassede sig engenes økologiske kredsløb. Om sommeren græssede der kreaturer, og landmændene hentede hø i engen til vinterfoder. Åen gik over sine bredder flere gange om året. Når der var oversvømmelse, blev næringsstofferne i vandet aflejret og udnyttet af engens planter, og det var til gavn for vandkvaliteten i både åen og Ringkøbing Fjord. Men store oversvømmelser om sommeren kunne også ødelægge græsset og høet, og det var et problem.

6 Projekterne omkring Skjern Å Afvandingen i I 1962 gik man i gang med en effektiv afvanding af engene. De snoede åløb blev sløjfet, og vandet blev i stedet ført over i helt lige, inddæmmede kanaler. Der blev også anlagt mindre afvandingskanaler og pumpestationer, så den omkringliggende jord ikke længere blev oversvømmet. Man sænkede grundvandsspejlet, så der kunne dyrkes korn. I modsætning til engens planter skal korn have meget luft omkring rødderne, og de store landbrugsmaskiner kan ikke køre, hvis der ikke er et stabilt og nogenlunde tørt underlag. Det store afvandingsprojekt var færdigt i Problemer med miljøet Høstudbyttet steg, men det viste sig hurtigt, at afvandingen havde en række negative konsekvenser. Bl.a. blev store mængder næringsstoffer ledt ud i vandet, for det er kun halvdelen af den gødning, der spredes på markerne, som optages i planterne. Og jorden begyndte at synke sammen. Der skete det samme som mange andre steder, hvor man havde rettet vandløb ud, tørlagt søer og opdyrket enge og overdrev: Gevinsten ved landvindingen blev overskygget af problemer med forurening og efterhånden også med faldende produktion. Kortet ændrer sig. Havde man gravet kanaler før 1955? Følg landskabets udvikling på de tre kortudsnit. Er åen lagt tilbage i sine gamle slyngninger? Naturgenopretning i Selv om mange landmænd i starten protesterede, vedtog Folketinget i 1998 en lov om at slukke for pumperne og lægge åen over i slyngninger igen. I dag er der generel tilfredshed med projektet, for det har skabt et godt naturmiljø og mulighed for nye aktiviteter og indtægter i området. Formålet med den store naturgenopretning var: At genskabe et naturområde af international kvalitet At forbedre levevilkårene for dyr og planter At sikre en høj vandkvalitet i åen og i Ringkøbing Fjord At forbedre mulighederne for friluftsliv og turisme. I 2003 modtog projektet Europa Nostra Prisen, - en pris for bevarelse af den europæiske kulturarv. Hvorfor mon? Hvorfor kalder man nyttig gødning fra landbruget forurening, når det kommer ud i åen? Problemstilling: Inden for økonomi har man et begreb, der hedder costbenefit. Det betyder, at man sammenligner omkostningerne ved et projekt med det udbytte, man får ud af det. Kort sagt: Kan det betale sig? Hvilke nye erhverv har erstattet kornavlen i Skjern Ådal? Hvilke erhverv i byerne har gavn af naturgenopretningen? Er der kommet flere eller færre mennesker i arbejde? Er projektet en økonomisk gevinst?

7 Naturgenopretning Naturlige reaktioner Kan skaderne på miljøet rettes op igen? Kan naturen ikke selv rydde op efter os, når vi stopper med at udnytte ressourcerne? Måske! Elmetræet på fotografiet står i en gammel nytteskov, hvor træerne i dag i høj grad får lov til at passe sig selv. Døde træer får lov til at blive stående som perfekte boliger for bl.a. spætter og insekter, og de store fyrsvampe får også lov til at gro. Man har valgt, at sådan skal denne skov udvikle sig. Og den ser ud til at være i økologisk balance. Men der er også sket meget med naturen, som aldrig kan rettes op igen. Ved du det? Hvorfor er skovfolk normalt ikke glade for at lade døde stammer blive stående? FAKTA: Rød okker er en jordagtig form for jernglans (Fe 2 O 3 ). Det dannes af pyrit (FeS 2 ) og ilt (O 2 ). Pyrit findes i jorden, hvor det kan ligge i tusinder af år, hvor der ikke findes ilt. Det kan fx være i en våd eng. Hvis grundvandsstanden sænkes, så der kommer ilt til pyritten, deler svovlet og jernet sig, og sammen med vand (H 2 O) bliver det til svovlsyre (H 2 SO 4 ) og okker. Okker er ikke giftigt, men det gør vandet grumset, og det kan sætte sig som en hård skal på bunden af vandløbene og bl.a. også på fiskenes gæller. Okker er et synligt problem Det gamle brunkulsleje i Haunstrup blev kraftigt forurenet med okker, da brydningen stoppede i Området lignede et månelandskab, og de gamle lejer var fyldt med rødt okkervand, da staten købte jorden i Så gik man i gang med at planere sandbunkerne og kalke jorden. For at beskytte mod erosion og dæmpe sandflugten plantede man træer og såede græs. Men okkerforureningen fortsatte. Det hjalp først, da man i 1993 anlagde dæmninger og hævede grundvandspejlet to meter. Problemstilling: I Haunstrup er der gjort meget for at ændre landskabet og håndtere skaderne efter brydningen af brunkul. Læs faktaboksen og forklar, hvorfor okkerudfældningen blev bremset, da grundvandet steg. Hvorfor kan de gamle brunkulslejer ikke føres tilbage til deres udseende fra før brydningen gik i gang? Hvad skal der ske med gamle grusgrave, når man stopper med at grave?

8 Naturlige reaktioner Når jorden sætter sig Det ser ud til at være en rigtig god ide at sænke grundvandsspejlet, for så kommer der luft til rødderne, og jorden kan bære tunge maskiner. Men der kan nemt opstå problemer. Når der kommer luft ned i jorden, sker der en kemisk proces: Luftens ilt går i forbindelse med kulstoffet, som findes i muldlagets organiske stoffer, og så dannes der CO 2. Processen kaldes kold forbrænding. Når kulstoffet ved iltningen indgår i drivhusgassen kuldioxid, forsvinder der fast materiale fra jorden, som langsomt synker sammen. Naturgenopretning ved Egå Da man i 1955 afvandede engene i Egå-dalen nord for Århus, blev der lavet en række brønde ned til drænrørene. Lågene på brøndringene blev lagt i niveau med jordoverfladen, men 50 år senere stak alle brøndene cm op over jorden. Hvorfor gjorde de det? Engen er i dag marginaljord. Det betyder, at det ikke længere kan betale sig at dyrke jorden, for den har sat sig så meget, at afstanden mellem overfladen og grundvandet er kritisk: Jorden er det meste af året for våd til at bære maskinerne. Det, der er sket langs Egå, kan ikke repareres. Jorden har sat sig, og humusstofferne kommer ikke igen. Hvad sker der, hvis man dræner dybere? Problemstilling: I Egå-dalen har man valgt at stoppe pumpen og lade åen oversvømme en del af engen. Det skaber et helt nyt naturmiljø med en sø, som bliver nabo til en motorvej. Inden projektet blev vedtaget, skulle der laves en VVM-undersøgelse. Hvad er det? Hvordan kan det offentlige overtage landmændenes jord, når der skal foretages naturgenopretning? Vandmiljøplaner Naturplejen styres bl.a. af vandmiljøplaner. Nogle vigtige punkter i Vandmiljøplanen fra 1998 er: Mange landbrugsområder tages ud af drift, og der plantes skov. Så gødes der nemlig mindre. I særligt følsomme områder kan landmændene få erstatning for at drive området med lidt eller ingen gødning. Der laves vådområder, der virker som naturlige rensningsanlæg. Snoede vandløb genoprettes, både som naturgenoprettelse og som beskyttelse af vandmiljøet. Hvad mener du? Har du gode ideer til, hvordan man får mennesker til at tage hensyn til naturen? Hvorfor er det nødvendigt at lovgive om miljøet?

9 Naturgenopretning Skovene giver rent vand Hjælp grundvandet: Plant et træ! Vores vigtigste naturressource er rent vand. De fleste steder er kvaliteten af grundvandet så god, at man kan nøjes med at ilte og filtrere vandet, før det sendes ud i rørene som drikkevand. Men måske kan det ikke fortsætte sådan. Vores forbrug af pesticider, gødning, rengøringsmidler og andre kemikalier giver os nemlig et affaldsproblem, der er en trussel mod grundvandet og vandløbene. Problemet er så stort, at Folketinget har besluttet, at der skal plantes flere træer, så Danmarks areal med skove inden 2080 udgør 25 %. Hvordan kan det gå til, at skovrejsning beskytter grundvandet? Forskellen ligger i dyrkningsmetoden. De fleste marker dyrkes intensivt, så jorden bearbejdes, gødes og sprøjtes flere gange om året, mens skovene drives ekstensivt og næsten uden gødning. Statsskovene har skåret voldsomt ned på brugen af pesticider. Mens landbruget i 2002 brugte 1,43 kg/ ha/år, var forbruget i skovene helt nede på 0,002 kg. Der siver altså meget mindre gift og gødning ned gennem skovbunden, og meget af det bliver nedbrudt, inden det når ned til grundvandet. Problemstilling: Nogle kommuner deltager aktivt i projekter med skovrejsning, fordi skoven giver gode placeringsmuligheder for drikkevandsboringer. Hvordan sikrer din kommune sig, at der også er rent drikkevand i fremtiden? Spørg i Teknisk Forvaltning på rådhuset. Undersøg på dit lokale vandværk, hvordan vandkvaliteten måles. Hvor skal arealet til de nye skove komme fra?

10 Skovene giver rent vand Vestskoven i København Projekter med skovrejsning skal helst både opfylde friluftsmæssige behov, sikre grundvandet og give mulighed for produktion af træ. Vestskoven blev plantet som et rekreativt område med både åben skov med store sletter, kunstige bakkelandskaber, søer og mange stier og veje. Træerne er plantet i lige rækker. Det får skoven til at ligne en plantage, men det har to fordele. Dels kan man plante træerne med maskine, og dels kan man køre og luge mekanisk og undgå at sprøjte. De mange forskellige træarter i skoven er der, fordi der er foretaget et valg. Hvis det var Darwins Survival of the Fittest, der bestemte, var det meste af Danmark dækket af en enkelt skovtype. Find selv ud af. Hvorfor må der ikke vokse ukrudt mellem de små træer? Brug dit atlas til at undersøge, om det er bøg eller rødgran, der er vores naturlige træsort. Hvad betyder Survival of the Fittest? To natursyn Der er mange meninger om, hvordan naturen skal se ud. Det er fx ikke alle, der mener, det er godt med de mange træer, for de tager udsynet og skjuler de flotte landskabsformer med bakker og dale. Deres slogan er: Fæld et træ. Naturgenopretning skal varieres og tage hensyn til både skovrejsning og det åbne landskab, hvis alle skal være tilfredse. Men de fleste kan være enige om, at der er visse planter, der skal væk, som fx kæmpe-bjørneklo og italiensk gyvel. Skoven og klimaet Træerne består overvejende af grundstoffet kulstof. Det stammer fra fotosyntesen, hvor luftens kuldioxid sammen med vand danner kulhydrat, mens der frigives ilt: 6CO 2 + 6H 2 O > C 6 H 12 O 6 + 6O 2 Træernes vækst er med til at trække drivhusgassen kuldioxid ud af atmosfæren, så det er bundet i træmassen. Men når vi brænder træet, eller det rådner, går processen den anden vej. Problemstilling: Et af verdens største miljøproblemer er den globale opvarmning. Danmark har gennem FN s klimakonvention og Kyoto-aftalerne forpligtet sig på at mindske udledningen af kuldioxid. Det skal bl.a. ske ved at spare på de fossile brændstoffer. Hvad er fossile brændstoffer? Kan våde enge også være med til at opfylde Kyoto-aftalen? Hvad mener du? Hvad mener du om fæld et træ? Synes du, at vi skal lade naturen råde mere selv, eller foretrækker du, at naturen er planlagt? Find ud af hvorfor kæmpe bjørneklo og italiensk gyvel er problematiske.

11 Globalisering Real Madrid en global fodboldforretning boldkampe, men merchandise: spillertrøjer, tørklæder, vimpler og andet udstyr med navnene Real Madrid eller Beckham. Dette understreges af, at den 1. juli 2003, hvor Beckhams overgang til Real Madrid trådte i kraft, var alle spillertrøjer med hans navn udsolgt. Alene dette salg menes at have indbragt Real Madrid knap fire millioner kr. Ved udgangen af 2005 regner man med, at Real Madrids salg af Beckham merchandise samt film- og TV rettigheder har tjent de 240 mio. kr. hjem, som Beckham kostede. En global underholdningsindustri Real Madrid er ikke kun en sportsklub med et fodboldhold og et basketballhold i verdensklasse. Det er også en verdensomspændende virksomhed inden for underholdningsbranchen. På den måde adskiller Real Madrid sig ikke fra andre multinationale firmaer, der køber og sælger varer over hele verden. Der er tale om en privatejet virksomhed, der i 2004/05 havde et overskud på godt 8 millioner Euro før skat. I 2003 tegnede den spanske fodboldklub Real Madrid en fireårig kontrakt med fodboldspilleren David Beckham på cirka 240 millioner kroner. Når man hører dette tal, må man umiddelbart spørge: Hvordan kan en fodboldspiller være så mange penge værd? Uanset hvor god en fodboldspiller er, kan han så gøre sig fortjent til en månedsløn på 5 millioner kroner? Mange mener da også, at Beckham ikke så meget blev købt, fordi han er en god fodboldspiller, men snarere fordi han er et godt brand. Dvs. et mærke eller et navn, der sælger. Det, navnet Beckham skulle sælge for Real Madrid, var ikke så meget fod- 10

12 Real Madrid en global fodboldforretning Real Madrids verdensomspændende virksomhed Real Madrid markedsfører sit fodboldhold som Los Galácticos. Dermed prøver klubben at fortælle, at dens spillere er lysende stjerner fra hele vores galakse. Dette er måske så meget sagt, men andre dele af verden end Spanien er repræsenteret i spillertruppen. Real Madrids førsteholdstrup i fodbold december 2005: Land Antal spillere Spanien Brasilien Uruguay England Danmark Frankrig Problemstilling Real Madrid ser ud til at hente en del spillere i Sydamerika. Men hvorfor? Spillere fra Sydamerika er ofte billigere end europæiske, men da Real Madrid går efter de kendte og dyre stjerner, kan dette næppe være grunden. Der findes mange gode fodboldspillere i Sydamerika, men det gør der jo også andre steder, så det kan ikke være hele forklaringen. Måske er der særlige bånd i form af sprog, religion, kultur m.m. mellem Spanien og Sydamerika. Kan det være en forklaring? Problemstilling Hvorfor hentes der arbejdskraft til Europa fra fattigere lande i andre verdensdele? Real Madrid er ikke den eneste fodboldklub i Europa, der henter spillere i andre verdensdele. Det gør næsten alle større klubber, også danske. Som det ses på kortet, kommer der en del spillere fra Afrika og Sydamerika. Men hvorfor? Er spillerne herfra bedre? Eller er de billigere? Eller mangler vi dygtige spillere? Det er ikke kun på fodboldområdet, at der hentes arbejdskraft fra andre verdensdele til den rige verden. Hvad er baggrunden herfor? Hvad betyder det for landene i den tredje verden, at en del af arbejdskraften rejser til landene i den rige verden? 11

13 Globalisering Real Madrid og Asien Ved udgangen af 2005 havde Real Madrid ingen spillere fra Asien, men det kommer sikkert før eller senere, for klubben er meget interesseret i Asien som et voksende marked for Real Madrids produkter. Cirka 80 % af klubbens omsætning foregår i Europa, og det er begrænset, hvor meget omsætningen på det europæiske marked kan vokse. Men i andre dele af verden, fx USA, Latinamerika og ikke mindst i Asien er der gode muligheder for, at forretningen Real Madrid kan forøge sit salg. Siemens og Asien Real Madrids hovedsponsor er den tyske elektronikgigant Siemens, der har produktion og salg overalt i verden. Som så mange andre multinationale virksomheder har Siemens oplevet, at Asien udgør et voksende marked for firmaets produkter. Interessen for Asien I 2003 indgik Real Madrid en seksårig aftale med firmaet Asia Sports Development. Aftalen indebærer, at Asia Sports Development skal markedsføre Real Madrid merchandise gennem særlige Real Madrid butikker, restauranter og cafeer. Der skal også oprettes Real Madrid fodboldskoler. I alt forventes aftalen at give Real Madrid en fortjeneste på 40 millioner Euro. Real Madrid driver også to 24 timers TV kanaler med fodboldkampe og film om klubbens fodboldstjerner. De blev i 2005 sendt af syv satellit stationer, der dækker Asien, Europa, USA og Mellemøsten. Ud over fortjenesten ved salget af TV rettighederne er TV kanalerne også med til at skabe større efterspørgsel efter Real Madrid mærkevarer i blandt andet Asien. Problemstilling Hvorfor er Asien interessant? Real Madrid og Siemens er ikke de eneste virksomheder, der er interesseret i Asien. Mange andre multinationale firmaer gør en stor indsats for at komme ind på det asiatiske marked. Men hvorfor? Hvad er det, der gør Asien til et attraktivt marked? Er det fordi, her er mange mennesker og en stor befolkningstilvækst? Er der en stigende velstand? Eller er det en kombination af ovenstående forhold? Produktion af merchandise Real Madrid står ikke selv for fremstillingen af klubbens merchandise. En stor del leveres af sportsfirmaet adidas, som Real Madrid også har en sponsoraftale med. adidas er ligesom Real Madrid og Siemens et multinationalt firma, der sælger sine varer over hele verden. Firmaet har hjemsted i Tyskland, men det får fremstillet mange produkter uden for Europa især i asiatiske lande. 12

14 Real Madrid og Asien Hvad koster en spillertrøje? Når en Real Madrid spillertrøje indføres i Europa, koster den cirka 55 kr. Denne pris dækker: Materialer Arbejdsløn og fortjeneste på den fabrik, der fremstiller trøjen Transport til Europa. Når en Real Madrid spillertrøje sælges i en butik i Danmark, koster den cirka 500 kr Hvad dækker denne pris?. Problemstilling Hvad forstås ved globalisering? Real Madrids, Siemens og adidas virksomhed er eksempler på globalisering. Men hvad er egentlig globalisering? Hvorfor foregår der en globalisering? Hvad sker der i globaliseringsprocessen? Hvem har fordel af globaliseringen? 13

15 Globalisering Pres på Europa En dag i november 2005 forsøgte 500 afrikanske mænd at storme de 6 m høje pigtrådshegn, der omgiver den spanske enklave, Melilla, der ligger som et lille stykke Europa i Marokko. Marokkanske grænsesoldater åbnede ild og dræbte mindst 6 mennesker, mens 11 blev såret. Ifølge organisationen Læger uden Grænser, har Marokko med tvang transporteret mindst 600 migranter midt ud i ørkenen, hvor de er efterladt uden nogen form for hjælp, mad eller vand. Andre søger at nå Europa i små både. Det gjorde Bakoroba fra Mali. Han fortæller: Vi var 17 personer, der kom med og sejlede til øen Fuerteventura. Det tog otte timer, vi var heldige for nogle gange tager det flere dage. Men heldet slap op. På vej ind til kysten blev folk urolige, så den lille båd tippede. Båden væltede rundt. Ni personer døde. De druknede. Der var en helikopter, der holdt øje med os, og de så, at der var folk i vandet. De tog de døde op, og derefter kom der en større båd, der tog os, som var i live, med. Jeg så de andre drukne. Bakorobas historie og situation uddybes på GeotopNet De kommer i større og mindre flokke vandrende sydfra gennem Sahara. I tusindvis. Fra staterne i Vestafrika og endda helt fra Senegal og Mali. De har vandret i mange dage, måske uger. Fortrinsvis unge mænd, men ind imellem også unge familier med børn. Deres dårlige sko er slidt op, og den medbragte mad er for længst spist. De søger mod det eftertragtede Europa. Fra havne langs Nordafrikas kyst prøver de at sejle til Europa i overfyldte og synkefærdige både. De har betalt dyrt for turen. Nogle forliser og drukner i Middelhavet. De fleste bliver opdaget af den spanske eller italienske kystvagt. Eller de forsøger at forcere hegnet mellem Marokko og de spanske enklaver Ceuta og Melilla. Problemstilling Hvad sker der med de mange mennesker, hvis de når at komme i land i Spanien? Får de lov at blive? Eller bliver de sendt tilbage? Og hvad sker der med dem, hvis de bliver sendt tilbage? 1

16 Pres på Europa Hvad flygter de fra? Du har tidligere arbejdet med push-pull modellen, som hjælper dig med at overskue årsagerne til, at mennesker overalt på Jorden flygter fra deres hjemegn eller flytter af egen fri vilje til nye steder. Læs om push-pull modellen på GeotopNet. For de allerfleste af de afrikanere, som prøver at komme ind i Europa, kan push-faktorerne sammenfattes til nogle helt grundliggende geografiske forhold i de fleste mellemafrikanske stater: Overbefolkning Vanskelige naturbetingelser for fødevareproduktion U-udviklet erhvervsstruktur Meget stor arbejdsløshed især for unge Vanskelige uddannelsesvilkår Ustabile politiske forhold. Problemstilling Mali er et af de lande, hvorfra mange unge søger at komme til Europa. Hvorfor emigrerer mange især unge malesere, frem for at blive i deres hjemland? Hvad er årsagerne? Og hvad tror du, at maleserne vil opnå ved at prøve at komme til Europa? Hvilke fordele og ulemper er der for landsbysamfundet, når nogle af beboerne emigrerer til Europa? Lav din egen analyse og begrund svarene, fx i form af et mind-map eller en PowerPoint præsentation. Brug temakortene i atlas og informationerne om Mali på GeotopNet. Hvad fortæller befolkningspyramiderne om fødselstal (fertilitet), vækstrate og aldersfordeling i Mali? Hvordan vil du beskrive befolkningssituationen i 2025? Find Mali i dit atlas. I 2005 var der ca. 11,5 mio. indbyggere. Befolkningstætheden er 9 indb./ km 2. På trods af dette lave niveau må man alligevel konstatere, at Mali er overbefolket! Hvorfor det? De geografiske vilkår for at producere fødevarer til befolkningen er dårlige, da store dele af landet er ørken eller steppe. Her er der kun mulighed for ekstensiv kvægavl. I den sydlige del, savannen, regner det nogle måneder om året, og derfor kan der foruden fødevarer til lokalbefolkningen produceres landbrugsprodukter til eksport, fx jordnødder. Der er næsten ingen industrivirksomheder, som kan udnytte lokale råstoffer. Der er heller ikke andre erhvervssektorer, fx turisme, som kunne give beskæftigelse. Da Mali er et af de fattigste lande, er der kun meget begrænsede resurser til tekniske og teoretiske uddannelser. 1

17 Globalisering Hvad håber de på at opnå i Europa? Mio. 1,0 viser legaliaf illegale i EU Trods omkostningerne og de barske vilkår, som emigranterne fra Afrika møder, er der alligevel gennem årene kommet mange emigranter fra Afrika til Spanien. Alene i 2004 blev ca sendt tilbage til deres hjemland, de fleste var marokkanere. Alligevel vurderede den spanske regering, at ca udlændinge opholdt sig ulovligt i Spanien. Størstedelen af dem har arbejde i landbrug og gartnerier, i byggeriet og forskellige servicefag. I 2005 fik de illegale arbejdere mulighed for at få opholdstilladelse, hvis de kunne fremvise arbejdskontrakt, ren straffeattest og gyldigt pas eller ID-kort. Samtidig indførtes bødestraffe til de arbejdsgivere, som benytter sig af illegal arbejdskraft. Ingen forventer dog, at problemet med de illegale immigranter løses. Marokkanske kvinder på arbejde i vinmark. Problemstilling Hvordan er vilkårene for en illegal arbejder? - Overvej forhold som fx: bolig, løn, sociale og sundhedsmæssige forhold, retssikkerhed Hvorfor er det ikke sandsynligt, at problemet med illegal arbejdskraft kan løses? - Hvilke faktorer modarbejder integrationen? Nødvendig arbejdskraft Spanien har nemlig hårdt brug for arbejdskraft, - især billig og fleksibel arbejdskraft. Spanien har en meget stor produktion af grøntsager, frugt og vin, som dels afsættes til hjemmemarkedet og de ca. 60 mio. turister og dels til eksport. Arbejdet i gartnerierne, frugtplantagerne og vinmarkerne er arbejdsintensivt og sæsonbestemt. Det samme gælder arbejdet i hoteller og restauranter samt mange service- og reparationsarbejder. De illegale immigranter udfører en stor del af alt dette arbejde. På GeotopNet er der flere informationer om de illegale invandrere i Spanien. Arbejd videre med disse spørgsmål på nettet. 1

18 Pres på Danmark? Pres på Danmark? De tragiske situationer ved EU s sydgrænse i Ceuta og Melilla synes langt væk fra Danmark. Men vi vil jo gerne have de billige grøntsager fra Spanien hele året rundt. I forhold til indvandrerpresset på Spanien, Frankrig og Italien, er tallene for Danmark relativt små. Og vi oplever meget sjældent dramatiske situationer ved vore grænser. Gennem mange år der kommet mennesker fra forskellige lande til Danmark. Nogle er flygtet på grund af krig eller politisk forfølgelse, andre på grund af fattigdom og sult. De fleste er indvandret til Danmark på helt legal vis. Overvej og diskuter Lav en billedanalyse af de tre fotos. De illegale indvandrere i Danmark. Hvor kommer de fra? Hvad laver de? Hvordan behandler vi dem? De legale flygtninge og indvandrere. Hvad kan være de sandsynlige årsager til, at de emigrerer til Danmark? Hvordan er vilkårene for at få lov til at bo og arbejde i Danmark? Hvordan ville dagligdagen i Danmark fungere, hvis vi lukkede totalt af for alle flygtninge og indvandrere? Er der nogle indvandrere, som Danmark hellere vil modtage end andre? Hvorfor? 1

19 Geologi og mineraler Råstoffer på langfart En hilsen fra tidernes morgen I et lille område på 50 gange 50 meter ved Isua dybt inde i Godthåbsfjorden, opdagede geologerne for nogle år siden verdens ældste sten. Hvis man vil se en sten, der er endnu ældre, er det nærmste sted på månen. I mørke bånd i stenene findes spor af det tidligste liv, der kendes på Jorden. Da man undersøgte stenene, fandt man ud af, at de blev aflejret på bunden af havet for 3,9 milliarder år siden. I stenene er der kulpartikler, som stammer fra organismer, der levede i de ældste oceaner på Jorden. Rundtur i Jordens indre Klippeblokkene fra Isua har været en tur nede i det glødende lava i Jordens indre flere gange, inden de atter kom frem til jordoverfladen. Det er dog lidt underligt, at de ikke smeltede. Hvad der skete i samme område for ca. 2 milliarder år siden Det har vist sig, at bjergene i det sydlige Grønland er dannet i et område, hvor gamle kontinenter først sprækkede og gled fra hinanden, så der opstod et ocean mellem dem. Derefter gled kontinenterne mod hinanden i et sammenstød, der skabte vulkaner og foldede bjergene. De geologiske processer har skabt mange mineraler, som vi nu kan finde i jorden. 1 N

20 Råstoffer på langfart Grønlands lange rejse For 400 millioner år siden lå Grønland ved ækvator, men siden har øen bevæget sig langsomt mod nordvest. Det skyldes, at Grønland er en del af en stor kontinentplade, som flyder rundt på jordkloden ligesom flere andre store plader i Jordens skorpe. På tegningerne til højre kan du se, hvordan Grønland har bevæget sig i løbet af de seneste 400 millioner år. Da Grønland lå ved ækvator, var klimaet ligesom det nu er i den centrale del af Afrika. Gåden om granit Granit er en af Jordens vigtigste bjergarter, som vi finder næsten overalt i jordskorpen. Men det er meget mærkeligt, at granit kun kendes fra jordskorpens øverste lag i kontinenterne og tilsyneladende ikke findes andre steder i solsystemet. Det har fået nogle forskere til at antage, at dannelsen af granit hænger sammen med livets opståen på Jorden. Der skal ilt til den kemiske nedbrydning af klipper, og Jordens ilt er skabt af de grønne planter. Hvis det nu viser sig, at Jordens kontinenter virkelig er opstået sammen med livet på Jorden, hvad kan der så ske, hvis livet forsvandt fra Jorden? På GeotopNet kan du finde flere oplysninger om granit og andre bjergarter. Tænk over det De geologiske processer foregår stadig, og fx Atlanterhavet bliver 3-5 cm bredere om året. Hvordan vil verden se ud om 100 millioner år? Hvad tror du, der vil være, hvor Danmark ligger nu? Klippeblokken fra Isua har overlevet mange ture op i jordskorpen. Hvad tror du klippeblokken har udsat for i løbet af næsten fire milliarder år? Læs mere på GeotopNet. kappe 1

21 Geologi og mineraler De venter på guldet Eventyret om ringene Da Kronprins Fredrik og Mary blev gift, forærede Grønlands Hjemmestyre dem vielsesringe af det første guld, der blev udvundet i Grønland. Guldet stammer fra guldminen»nalunaq«, som på grønlandsk betyder»stedet, der er svært at finde«. De første små stænger med grønlandsk guld, som skulle bruges til ringene, vejede 69,5 gram. Indtil 2007 havde Nalunaq Gold Mine produceret ca tons malm til forarbejdning i Spanien. Det kom der ca. 6 tons rent guld ud af. Guldminen giver underskud Foreløbig beskæftiger guldminen Nalunaq Gold Mine, der åbnede i Sydgrønland i 2004, ca. 100 mennesker. Det forventes, at der inden for de kommende år vil åbne adskillige miner, som vil udvinde guld, rubiner og molybdæn. Men der er mange begyndervanskeligheder. Det er især øgede omkostninger til drift og efterforskning, der er skyld i den langsomme udvikling. Guld- og oliefeberen raser stadig i Grønland. Men kun fremtiden vil vise, om drømmene bliver til virkelighed. Råstofeventyr i Grønland Mange forskere mener, at der er så meget olie og så mange mineraler i Grønlands undergrund, at Grønland om få år er midt i et guldrandet råstofeventyr. Det er blot et spørgsmål om tid. Det store canadiske olieselskab EnCana Corporation har fået eneret til olieefterforskning i et kvadratkilometer stort område ud for Nuuk. Her forventer selskabet at starte prøveboringer i 2008, men det betyder, at der tidligst kan produceres olie i Problemstiling Hvis der udvindes råstoffer i stor stil i Arktis, kan det gå ud over naturen, som i forvejen er meget sårbar. Hvordan kan man udnytte råstoffer uden at ødelægge naturen? 20