Medborger i Danmark. En håndbog for nye borgere om det danske samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medborger i Danmark. En håndbog for nye borgere om det danske samfund"

Transkript

1 Medborger i Danmark En håndbog for nye borgere om det danske samfund

2 Hvordan bruges denne bog? Denne bog er en generel orientering om det danske samfund, og hvad det vil sige at være ny medborger i Danmark. For at flest muligt kan få nytte af bogen, udgives den både på dansk og på en række andre sprog. Der er tale om en håndbog, du kan slå op i, når du har behov for at vide noget om et bestemt emne. Men du kan også vælge at læse bogen igennem fra ende til anden. Du kan finde rundt i bogen, dels ved at bruge indholdsfortegnelsen, dels ved at bruge registret bagest i bogen. En lang række ord i bogen er markeret med en stjerne*. Det betyder, at du kan finde en nærmere forklaring på ordet omme bag i bogen. Håndbogen kan selvfølgelig ikke give svar på alt. Derfor indeholder den også navne, adresser, telefonnumre samt hjemmeside- og adresser på myndigheder, hvor du kan få mere at vide eller blive henvist til en anden relevant institution eller organisation. Endvidere er der et afsnit med forskellige praktiske oplysninger om det danske samfund, hvor der henvises til relevante hjemmesideadresser. Bagest i bogen finder du også en fortegnelse over udvalgte institutioner og organisationer, der beskæftiger sig med integration af nye borgere eller har særlig interesse for personer med etnisk minoritetsbaggrund. Når det gælder love og regler, er de i sagens natur ikke gengivet i deres fulde ordlyd, men blot beskrevet i generelle vendinger. Endvidere sker der løbende ændringer af love og regler. Du kan derfor ikke bruge bogen til at finde ud af, hvilke rettigheder og pligter du har i alle tilfælde. I nogle tilfælde kan det alt efter hvad sagen drejer sig om være nødvendigt for dig at søge yderligere oplysninger for eksempel hos din kommune, hos en statslig myndighed, i dit boligselskab eller hos en advokat.

3 Indholdsfortegnelse Velkommen som ny medborger i Danmark Geografi og befolkning Danmark et demokratisk retssamfund Styreform Retssamfundet Danmarks forhold til omverdenen Indrejse og ophold Indvandring til Danmark At vende tilbage til sit hjemland Dansk indfødsret Den første tid som ny borger i Danmark Hjælp og vejledning i kommunen Introduktion af nye borgere Tolkebistand Bolig Boligstandarden er høj At finde et sted at bo Lejebolig Andelsbolig Ejerbolig Regler for boliger og boligområder Flytning Familie Familie og samfund Mange former for familie Parforhold Når samfundet træder til og hjælper At få barn Børn og unge Livet som ældre Når livet slutter Arbejde og arbejdsmarked Arbejdsliv i Danmark At finde et arbejde At starte egen virksomhed Aktiveringstilbud til ledige Økonomi og forbrug Styr på privatøkonomien Leje og køb på kredit Forsikringer Forbrugerrettigheder Det danske skattesystem Kultur og fritid At tænke og tale frit Religionsudøvelse i Danmark Folkeoplysning i Danmark Foreningslivet Sport og idræt Sundhed og sygdom Det danske sundhedsvæsen Sygesikringen og sygehusvæsenet Hos lægen På sygehuset Tandpleje Medicin Skik og brug Nogle praktiske oplysninger Her kan du få mere at vide Organisationer og institutioner af særlig betydning for nye borgere Statsamterne i Danmark Arbejdsformidlingerne i Danmark Skole og uddannelse Den danske uddannelsestradition Grundskolen Efter grundskolen Videregående uddannelser Det danske uddannelsessystem Statens Uddannelsesstøtte Voksenuddannelser Godkendelse af udenlandske uddannelser Dansk for voksne udlændinge Politiske partier Ordforklaringer Stikordsregister Kolofon

4 4 Velkommen som ny medborger i Danmark Kære nye medborger. At starte et nyt liv i et nyt land kan indebære store omvæltninger. Man møder nye mennesker og nye systemer. Man stifter bekendtskab med normer, værdier og traditioner, som måske er anderledes end dem, man er vant til. Især den første tid kan derfor rumme mange udfordringer og opleves som uoverskuelig. Den bog, du har i hånden, har vi skrevet for at lette lidt på din nye hverdag. Den er formet som en generel orientering om det danske samfund, og hvad det vil sige at være ny medborger i Danmark. Der kan naturligvis ikke tegnes ét entydigt billede af det danske samfund. Danmark er som de fleste lande et mangfoldigt samfund, som repræsenterer mange forskellige politiske, sociale, kulturelle og religiøse holdninger og overbevisninger. Forudsætningen for at mangfoldigheden kan udfolde sig er, at vi i Danmark har et samfundsmæssigt fællesskab, der hviler på nogle grundlæggende værdier. Det er værdier som demokrati, velfærd, frihed, lighed og gensidig respekt mellem mennesker uanset køn, alder, hudfarve og overbevisning. Alle har både pligter og rettigheder, og alle skal inden for lovens rammer kunne deltage i samfundets liv frit og på lige fod. Danmarks demokratiske opbygning indebærer, at landet styres gennem et repræsentativt demokrati, hvor borgerne frit kan vælge deres repræsentanter ved lokale og nationale valg. Demokratiet indebærer blandt andet også, at man kan tænke, tale og skrive frit, at man kan danne foreninger, og at man frit kan dyrke sin religion. Demokratiet og medbestemmelsen er i det hele taget vigtigt på alle niveauer i samfundet. Det stiller krav til alle om at deltage i samfundets demokratiske processer for eksempel i en kommune, i en fagforening, i en sportsklub, i beboerforeningen i den ejendom, hvor man bor, eller i bestyrelsen i børnenes skoler og børnehaver.

5 5 Demokratiske principper om ligeværd og frihed for alle giver gode muligheder for den enkelte person og familie til at skabe den tilværelse, som passer bedst for dem. Men de demokratiske principper sætter også nogle rammer for den enkeltes udfoldelsesmuligheder. Det er rammer, der har til formål at sikre, at ingen udsættes for uretfærdigheder eller på anden måde lider skade. Det indebærer for eksempel, at samfundet ikke kan acceptere, at nogen diskrimineres på grund af deres køn, etniske oprindelse, hudfarve, overbevisning, seksuelle orientering eller handicap, ligesom samfundet ikke kan acceptere, at nogen udsættes for vold eller lemlæstende omskæring. Gensidig respekt og forståelse mellem mennesker og mellem grupper er afgørende for det danske samfund. At Danmark er et velfærdssamfund indebærer, at enhver efter bedste evne skal yde et bidrag til fællesskabet blandt andet ved at uddanne sig, arbejde, betale skat og forsørge sig selv og sin familie.til gengæld kan fællesskabet, når det er nødvendigt, give den enkelte en hjælpende hånd og tage sig af de svageste i samfundet. Det indebærer blandt andet, at alle har ret til gratis læge- og hospitalshjælp, og at ældre og handicappede har ret til særlig støtte i hverdagen. Det indebærer også, at personer, der mangler et arbejde, kan modtage økonomisk støtte inden for et system af pligter og rettigheder, som kan hjælpe dem til at få en uddannelse eller få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er en udfordring for os alle både nye og gamle medborgere at fastholde og udvikle et fællesskab med demokrati, velfærd og gensidig respekt mellem mennesker. I Danmark tror vi på, at den mangfoldighed, som du og andre tilfører os udefra, kan give fornyelse og dynamik, og vi håber derfor, at du vil involvere dig aktivt i det samfund, du nu er en del af. Med disse ord vil vi byde dig velkommen i Danmark og ønske dig held og lykke med din nye tilværelse her i landet.

6 1 GEOGRAFI OG BEFOLKNING

7 7 Rigsfællesskabet En del af Norden Danmark er et lille, fladt land uden bjerge, som ligger næsten helt omgivet af vand mellem Østersøen og Nordsøen. Det består af halvøen Jylland og 406 øer. De største øer er Sjælland, Fyn, Lolland og Bornholm. Mange af de øvrige øer er meget små med kun få eller ingen indbyggere. De danske landsdele er omgivet af vand og mange steder forbundet af broer. Hovedstaden, som samtidig er landets største by, hedder København og ligger på Sjælland. I Jylland er de største byer Århus, Aalborg og Esbjerg, og på Fyn er den største by Odense. Når der tales om Danmark, tænker de fleste på Jylland og øerne. Men Grønland og ø-gruppen Færøerne i Atlanterhavet er også en del af det danske rigsfællesskab, selv om de har udstrakt hjemmestyre. Danmark er medlem af EU*, mens Grønland og Færøerne har valgt at stå udenfor. Danmark er en del af Norden, som desuden består af Sverige, Norge, Finland og Island. Mod syd grænser Danmark op til Tyskland. Danmark har endvidere et nært forhold til de baltiske lande Estland, Letland og Litauen på den anden side af Østersøen. Der bor godt 5,2 millioner mennesker i Danmark. Selv om der er mange dialekter, taler alle det samme sprog dansk. Cirka personer eller 5% af befolkningen er udenlandske statsborgere. Af dem kommer cirka fra Norden, EU og Nordamerika. Resten kommer fra Østeuropa, Mellemøsten og Afrika først og fremmest Tyrkiet, Pakistan, Irak, Iran, Somalia og det tidligere Jugoslavien. Danmark er i dag et højt industrialiseret videnssamfund, der satser på uddannelse og fornyelse. Et særkende er det høje miljømæssige stade, der også udmønter sig i en betydelig produktion inden for miljøteknologi og vindmølleproduktion. 5% er udenlandske statsborgere Videnssamfund Beskæftigede fordelt på erhverv I alt er knap 2,8 millioner mennesker i Danmark i arbejde. De fordeler sig på følgende erhverv: Procent (afrundet) Landbrug, fiskeri, råstoffer 4 Industri 17 Energi- og vandforsyning 1 Bygge- og anlægsvirksomhed 6 Handel, hotel, restauration 18 Transport, post, telekommunikation 7 Finansiering, forretningsservice m.v. 12 Offentlige og personlige tjenesteydelser 35 I alt 100,0 Danmark i tal, Danmarks Statistik 2002 GEOGRAFI OG BEFOLKNING

8 8 GEOGRAFI OG BEFOLKNING Veludbygget offentligt transportnet Danmark har en meget stor udlandshandel, hvoraf industrieksporten udgør cirka 75% og landbrugsproduktionen knap 12% af den samlede vareeksport. Danmark har mange veje og jernbaner og et veludbygget offentligt transportnet. Man kan bevæge sig gennem det meste af landet på de fleste tidspunkter med bus og tog. Endvidere skaber færger forbindelser på de steder, hvor der ikke er bygget bro. Cyklisternes land Danmark er blandt de lande i verden, hvor der er flest cyklister. I myldretiden i byerne kan man se rækker af cyklister mange med børn bagpå på vej til og fra arbejde og institutioner. De fleste steder er trafikken lagt an, så den tager hensyn til cyklister. Der er cykelstier og skiltning, der husker bilisterne på, at de skal tage hensyn til krydsende cyklister.

9 GEOGRAFI OG BEFOLKNING 9 København Roskilde Kilometer 0 50 Odense Nyborg Rødbyhavn Nakskov Maribo Næstved Haslev Ringsted Køge Slagelse Korsør Rønne Århus Hammel Ebeltoft Hadsten Nykøbing Randers Bjerringbro Nykøbing M Silkeborg Kolding Ringkøbing Svendborg Skælskør haderslev Vejen Bramming Varde Grindsted Nordborg Sønderborg Kerteminde Sorø Fåborg Vojens Assens Åbenrå Fredericia Horsens Odder Ikast Skanderborg Aalborg Nørresundby Støvring Hirtshals Hjørring Brønderslev Års Frederikshavn Sæby Skagen Grenaa Herning Holstebro Struer Skive Thisted Hanstholm Lemvig Viborg Vejle Billund Brande Skjern Holbæk Kalundborg Helsingør Hundested Hillerød Frederikssund Frederiksværk JYLLAND FYN SJÆLLAND SVERIGE TYSKLAND BORNHOLM Esbjerg Middelfart Ribe Tønder

10 2 DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND

11 Styreform 11 Den lovgivende, udøvende og dømmende magt Demokratiet blev indført i 1849 Danmark er et repræsentativt demokrati*. Det vil sige, at de vigtigste beslutninger bliver truffet af politikere i Folketinget*, i amtsrådene* og i kommunalbestyrelserne* der er valgt af befolkningen. Det er regeringen og Folketinget, der lovgiver. Regeringen og den offentlige forvaltning fører lovene ud i livet. Domstolene byretter, landsretter og Højesteret dømmer og udmåler straffe i tvister for eksempel mellem borgere indbyrdes, mellem borgere og private virksomheder, eller mellem borgere og myndigheder. Denne opdeling af magten skal forhindre magtmisbrug og sikre, at folkestyret* forbliver stabilt. Grundloven Det danske demokrati, folkestyret, blev indført i Det afløste enevælden*, der havde givet kongen en usædvanlig magtfuld position siden Grundlaget herfor var junigrundloven af 1849, som var Danmarks første demokratiske forfatning. Principperne heri er trods de ændringer grundloven har gennemgået fortsat at finde i den nuværende grundlov fra Kvinderne fik stemmeret ved en ændring af grundloven i Grundloven indeholder grundreglerne for statens styre og sikrer befolkningen en lang række basale rettigheder og friheder. Det er måske dem, der betyder mest for danskernes hverdag. Når folk taler om deres grundlovssikrede ret, er det for eksempel retten til at ytre sig frit, retten til at forsamle sig, retten til at danne foreninger, religionsfriheden og ejendomsretten, de taler om. Kongehuset Det danske monarki er det ældste i verden. I over 1000 år har der været konger og dronninger, prinser og prinsesser i Danmark. Den første danske konge, man har kendskab til, er Gorm den Gamle, som regerede i 900-tallet. Fra 1660 til 1849 blev landet regeret af enevældige monarker. I dag har vi et konstitutionelt monarki, der fungerer inden for demokratiets rammer. Det indebærer, at den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Lovene vedtages i Folketinget, men de skal underskrives af regenten. Kongehuset har ingen politisk magt, men varetager en lang række repræsenta- Grundlovssikrede rettigheder Verdens ældste monarki Konstitutionelt monarki DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND

12 12 DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND tive funktioner i Danmark og i udlandet. Grundlovsændringen i 1953 betød, at regenten ikke længere behøvede være en mand, men godt kunne være en kvinde. Den lovgivende magt Det nationale parlament, Folketinget, består af 179 medlemmer fra et bredt spektrum af politiske partier. Medlemmerne af Folketinget vælges for fire år ad gangen. Statsministeren kan dog opløse Folketinget og udskrive nyvalg, inden de fire år er gået. To af Folketingets medlemmer er valgt i Grønland og to på Færøerne. Det hører til folkestyrets vigtigste kendetegn, at det er åbent og gennemskueligt. Alle folketingsdebatter er derfor åbne for offentligheden og enhver kan tage kontakt til og stille spørgsmål til politikerne. Det politiske system bliver samtidig kontrolleret og kritiseret af vælgerne gennem pressen. Åbent for offentligheden Margrethe II Dronning Margrethe II har været Danmarks regent siden Det danske kongehus er meget populært i befolkningen. Det er på mange måder blevet et symbol på fællesskabet og på de ting, der samler borgerne i det danske samfund.

13 13 Den offentlige forvaltning Uafhængige domstole Byret og landsret Den udøvende magt Regeringen består af ministre fra et eller flere partier, og den ledes af en statsminister. Regeringen skal gå af, eller der skal udskrives Folketingsvalg, hvis et flertal i Folketinget ikke har tillid til den. Statsministeren udpeger ministrene, der får hver deres ansvarsområde. Ministerierne er sammen med kommuner og amtskommuner alle sammen dele af den udøvende magt, i daglig tale kaldet den offentlige forvaltning. Regeringens og ministeriernes væsentligste opgave er at forberede og administrere lovgivningen. Den dømmende magt De danske domstole er uafhængige. Det vil sige, at hverken regering eller Folketing kan bestemme, hvordan de skal dømme. I Danmark er der en Højesteret, to landsretter og 82 byretter. Endvidere er der en række særlige domstole, som tager sig af sager inden for bestemte sagsområder. Det gælder for eksempel Arbejdsretten og Sø- og Handelsretten. De fleste sager både civile sager og straffesager bliver i første omgang behandlet i byretten*. Hvis en afgørelse fra byretten bliver anket, kan den i langt de fleste tilfælde føres videre i landsretten*. Højesteret er landets øverste domstol. Det er en appelret. Det betyder, at den kun behandler sager, der er blevet anket normalt fra en af landsretterne. Højesterets domme kan ikke ankes. Man kan klage til Den Særlige Klageret, hvis man gerne vil have en straffesag genoptaget, eksempelvis fordi der er fremkommet nye oplysninger, eller fordi man er utilfreds med dommerens eller forsvarerens måde at behandle sagen på. Kommuner og amtskommuner Danmark er inddelt i kommuner og amtskommuner, der har selvstændigt valgte kommunalbestyrelser. Det er sket for at sikre, at flest mulige beslutninger træffes tæt på borgerne. Mens Folketinget og regeringen via love udstikker rammerne for, hvordan det danske samfund skal fungere, har kommuner og amtskommuner til formål at udfylde rammerne. For eksempel har Folketinget vedtaget en integrationslov*, der pålægger kommunerne at iværksætte initiativer, som fremmer integrationen af nye medborgere i Danmark. Højesteret Den særlige klageret Tæt på borgerne DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND

14 14 DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND Partier og borgerlister Kommunalt selvstyre Det regionale niveau Valgret Kommunerne har en borgmester og et antal medlemmer af kommunalbestyrelsen, som er valgt ved almindeligt valg. Der er valg til kommuner og amtskommuner hvert fjerde år. Til disse valg opstiller både partier og borgerlister*. Kommunerne kan på mange måder føre en individuel lokalpolitik. Derfor er der forskel på, hvor meget man betaler i skat fra kommune til kommune. Og hvor mange daginstitutioner og plejehjem, der er, og hvilke fritidsog kulturtilbud, der gives. Amtskommunerne varetager en række opgaver, som, man har fundet, bør løses på regionalt plan. Det gælder for eksempel dele af den kollektive trafik, driften af sygehusene og det overordnede miljøtilsyn. Valg og politisk deltagelse Alle, der er fyldt 18 år, har ret til at stemme ved og opstille til kommunalvalg. Borgere med statsborgerskab fra lande uden for EU* og Norden dog kun, hvis de har haft fast bopæl i Danmark i de sidste tre år forud for valget. For at kunne deltage i folketingsvalg og folkeafstemninger* skal man have dansk indfødsret. EU-borgere kan deltage i valg til Europa-Parlamentet* enten i bopælslandet eller hjemlandet. Ved valg og folkeafstemninger modtager alle et valgkort, som fortæller hvor og hvornår, man kan møde frem for at stemme. At benytte sin stemmeret er en af de væsentligste dele af det at være medborger i Danmark. Og det er en vigtig måde for den enkelte at få indflydelse på, hvordan vi skal indrette vores samfund og vores hverdag. Ønsker man at få indflydelse på, hvilke personer der bliver opstillet til de kommunale valg eller ønsker man selv at opstille kan man melde sig ind i et politisk parti eller stille op på en borgerliste. For at være med til at bestemme, hvem der skal opstilles til folketingsvalg, skal man være medlem af et politisk parti. Væsentlig del af medborgerskabet De politiske partier

15 15 Integrationsråd De fleste kommuner har forskellige råd om særlige emner. Det er for eksempel ældreråd, ungdomsråd og integrationsråd. Integrationsrådene har til opgave at vejlede kommunalbestyrelsen om den lokale integrationsindsats. Man kan få nærmere oplysning i sin kommune om, hvorvidt der er eller forventes oprettet et integrationsråd i kommunen, ligesom man kan opfordre kommunen til at oprette et sådant råd. Kommunen har pligt til at yde sekretariatsbetjening af integrationsrådet. De lokale integrationsråd vælger i forbindelse med kommunalvalgene repræsentanter til det landsdækkende Rådet for Etniske Minoriteter blandt flygtninge- og indvandrermedlemmerne. Dette organ skal rådgive ministeren for flygtninge, indvandrere og integration om spørgsmål af betydning for indvandrere og flygtninge.

16 Partier og interesseorganisationer Man kan få indflydelse på samfundet på flere måder end ved at stemme til valgene eller at være medlem af et politisk parti. For eksempel kan man blive aktiv i en forening, der har til formål at varetage en eller flere specielle interesser en interesseorganisation. Interesseorganisationer har stor betydning i det danske demokrati, fordi de deltager aktivt i den offentlige debat, og fordi de bliver bedt om at udtale sig om de forslag, der fremsættes fra politisk side. Når et lovforslag behandles i Folketinget, har det således som regel været sendt til høring forinden hos en række organisationer, der har en særlig viden om eller interesse for emnet. Interesseorganisationer som patientforeninger, kvindeorganisationer, miljøorganisationer eller organisationer på arbejdsmarkedet forsøger også af sig selv at påvirke politikerne til at fremsætte eller vedtage forslag, der gavner den sag, de arbejder for at fremme.

17 Retssamfundet 17 Tavshedspligt At Danmark er et demokrati indebærer også, at det er et retssamfund. Det vil sige, at den udøvende magt handler under demokratisk kontrol, og at domstolene fungerer uafhængigt af administrationen. Det indebærer også, at alle borgere har visse grundlæggende rettigheder og friheder, at borgerne har pligt til at overholde lovgivningen, og at de har krav på en retfærdig behandling både hos de administrative myndigheder og ved domstolene. De ansatte hos en offentlig myndighed har tavshedspligt. Det betyder, at de ting, du fortæller, ikke uden dit samtykke må videregives til andre for eksempel til din arbejdsgiver eller læge. Din ret og klagemuligheder i forhold til det offentlige I forvaltningsloven står der, hvordan de offentlige myndigheder skal behandle borgerne. Loven bestemmer blandt andet, at et afslag på en anmodning altid skal være begrundet. Og den siger, at det offentlige altid skal vejlede dig om eventuelle klagemuligheder. Loven indeholder regler om, hvor lang tid sagsbehandlingen må tage og hvilke oplysninger, du som borger har krav på at få. Loven udstikker med andre ord regler for sagsbehandlingen i ministerier, styrelser, råd og nævn og i kommuner og amtskommuner. DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND Aktindsigt Folketingets Ombudsmand Du har ifølge forvaltningsloven ret til at få aktindsigt i egne sager. Hvis du søger om det, kan du som regel få at vide, hvad der står i sagens dokumenter. Der kan dog gives afslag på ansøgninger om aktindsigt, hvis myndigheden skønner, at det kan skade en tredje person at give oplysningerne videre. Folketingets Ombudsmand vælges af Folketinget og behandler spørgsmål om fejl eller forsømmelser i den offentlige forvaltning. Det kan ske enten som følge af en klage eller på Ombudsmandens eget initiativ. Ombudsmanden er uafhængig af regeringen. Alle kan henvende sig til Ombudsmanden, hvis de mener, at en myndighed har overtrådt regler eller begået fejl i sagsbehandlingen. Man skal dog først afprøve de muligheder for klageadgang, der ellers findes på det berørte område. Det er gratis at henvende sig til Ombudsmanden.

18 18 DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND Man skal stilles for en dommer inden for 24 timer Bøde og fængsel Ubetingede og betingede domme Ikke dødsstraf Forbrydelse og straf Hvis en person mistænkes for at have begået en forbrydelse, er det politiet, der efterforsker, anklagemyndigheden, der rejser tiltale, og domstolene, der tager stilling til, om personen skal straffes. Hvis man bliver anholdt og sigtet for en forbrydelse, har man ret til inden for 24 timer at blive stillet for en dommer, som skal tage stilling til, om man skal varetægtsfængsles, mens sagen efterforskes. Som sigtet i en straffesag har man ikke pligt til at afgive forklaring under en afhøring, og man har ret til advokatbistand. Der findes to forskellige former for straf bøde og fængsel. Fængselsdomme kan enten være betingede eller ubetingede. Hvis man får en betinget dom, kommer man kun i fængsel, hvis man begår ny kriminalitet. Der kan dog også være knyttet andre krav til en betinget dom, for eksempel at man undergiver sig behandling. Der er ikke dødsstraf i Danmark, så fængselsstraf på livstid er den hårdeste straf, domstolene kan benytte. Unge under 15 år kan ikke straffes. I stedet vil der blive iværksat sociale foranstaltninger. Det kan for eksempel være, at den unge skal følge nogle bestemte kurser eller anbringes på en lukket døgninstitution. Både en betinget og en ubetinget dom kan få alvorlige konsekvenser. For hvis man er blevet dømt, kommer det til at stå i ens straffeattest, hvad man er dømt for, og hvilken straf man har fået. Det kan betyde, at det senere hen kan blive meget vanskeligt at få arbejde, for arbejdsgiveren kan nemlig kræve at se ens straffeattest inden en ansættelse. Fri proces Hvis man er part i en sag og ikke har en særlig høj indkomst, kan man søge om at få fri proces. Hvis man får fri proces, får man hjælp fra det offentlige til at betale advokatbistand og sagsomkostninger. Har man et juridisk problem, kan man også henvende sig til en retshjælp eller Advokatvagten. Her giver jurister gratis eller mod et beskedent beløb anonym rådgivning om løsning af juridiske problemer. Unge under 15 år Straffeattesten Hjælp fra det offentlige Retshjælp

19 19 Enhver kan henvende sig til politiet Demonstrationer SSP-samarbejdet Politiet Politiets grundlæggende opgave er at sikre ro og orden, sikre overholdelse af lovgivningen samt forhindre, efterforske og opklare kriminalitet. Enhver kan henvende sig til politiet for at få hjælp til at finde bortkomne sager eller personer og for at anmelde lovovertrædelser. For eksempel kan man gå til politiet, hvis man udsættes for tyveri eller vold, eller hvis man mener, man er blevet udsat for diskrimination. Det er også politiet, der udsteder pas og kørekort. Det er tilladt at demonstrere i Danmark, når blot demonstrationen er anmeldt til politiet. Politiet er også til stede ved demonstrationer. Deres opgave er at sørge for, at demonstrationen foregår fredeligt. Politiet arbejder mange steder sammen med skoler og sociale myndigheder i det såkaldte SSP-samarbejde (for Skole, Sociale myndigheder og Politi ) om at forebygge kriminalitet blandt unge. informere den anholdte om hans eller hendes rettigheder. Generelt er politiet en af de faggrupper i Danmark, som befolkningen har stor tillid til. Hvis man er utilfreds med den måde, man er blevet behandlet af politiet på, kan man klage til statsadvokaterne*. Statsadvokaternes behandling af en klagesag bliver tæt fuldt af politiklagenævnet*, der er en uafhængig instans, som har mulighed for at få indflydelse på, hvordan statsadvokaterne behandler sagen. Stor tillid til politiet DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND Regler for politiet Politiet er underlagt en række regler, som de skal følge, når de anholder eller afhører en person. De må ikke benytte eller true med vold. Og de skal Det er forbudt at tage loven i sin egen hånd ved for eksempel at slå på nogen, fordi de har generet én. Det kaldes selvtægt, og det er strafbart. Selvtægt forbudt

20 20 Danmarks forhold til omverdenen DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND Mange internationale forbindelser Internationale konventioner Som et lille land har Danmark interesse i at have et stærkt samarbejde på tværs af landegrænser. Danmark har derfor mange internationale forbindelser. For eksempel er Danmark medlem af den Europæiske Union (EU), Europarådet, de Forenede Nationer (FN) den Nord Atlantiske Traktats Organisation (NATO), Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD) og World Health Organisation (WHO). I den forbindelse har Danmark underskrevet en række internationale konventioner om beskyttelse af menneskerettigheder. For eksempel FN s konvention mod tortur, FN s konvention til bekæmpelse af alle former for racediskrimination, FN s konvention til bekæmpelse af alle former for diskrimination mod kvinder og FN s konvention om børns rettigheder. I forbindelse med sit medlemskab af Europarådet har Danmark tilsluttet sig den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der har fået stor betydning i dansk ret. Danmark har været medlem af EU siden 1973 dengang De Europæiske Fællesskaber (EF). Siden Danmark blev medlem, har EU fået indflydelse på flere og flere områder, og den danske befolkning har ofte været delt i to lejre i spørgsmålet om Danmarks forhold til EU. Gennem sit medlemskab af FN forsøger Danmark at bidrage til at hjælpe nødstedte og skabe fred og udvikling i verden samt at fremme respekten for menneskerettigheder. Danmarks medlemskab af den militære alliance NATO og den vestlige økonomiske organisation OECD knytter Danmark tæt sammen med USA, Canada og en lang række europæiske lande. Internationalt udviklingssamarbejde Danmark er et af de få lande i verden, der giver mere end FN s målsætning på 0,7% af bruttonationalindkomsten til udviklingssamarbejde med fattige lande i Afrika, Asien og Latinamerika. EU FN NATO

21 21 Den økonomiske bistand ydes både gennem FN og andre internationale organisationer og direkte fra Danmark til modtagerlandet. Bistanden er i høj grad baseret på et tæt samarbejde med de lande, der modtager hjælpen, så de selv kan tage ansvaret for udviklingen af deres samfund. Hjælp til de fattigste, fremme af ligestilling mellem kønnene, demokrati, menneskerettigheder og bæredygtighed er nogle af nøgleordene i dansk ulandsbistand. DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND

22 3 INDREJSE OG OPHOLD

23 Indvandring til Danmark 23 Besøg og ophold Indvandrere og efterkommere efter indvandrere i Danmark, cirkatal: 1980: : : Danmark har haft tilflyttere i århundreder. Foruden folk fra nabolande som Tyskland, Polen og Sverige, hvorfra der har været en jævn indvandring gennem tiderne, kan fremhæves hollænderne i begyndelsen af 1500-tallet, jøderne siden 1600-tallet samt de franske huguenotter i slutningen af 1600-tallet. I årene omkring 1970 hentede danske virksomheder arbejdere til landet fra især Tyrkiet, Pakistan, Jugoslavien og Marokko, og i de seneste år er personer fra lande verden over kommet til Danmark navnlig som flygtninge eller som familiesammenførte. For at komme ind i Danmark skal man have et gyldigt pas eller anden godkendt rejselegitimation. Udenlandske statsborgere, som ønsker at opholde sig i Danmark i mere end tre måneder, skal normalt have opholdstilladelse. Vil man til Danmark for at arbejde, skal man have både opholdsog arbejdstilladelse. Danmark har et særligt samarbejde med de nordiske lande Norge, Sverige, Finland og Island. Derfor er der særlige regler for nordiske statsborgere. Det samme gælder statsborgere fra lande, der er medlem af EU*og EØS* samt Schweiz. Nordiske statsborgere kan uden tilladelse rejse ind i og opholde sig i Danmark. Statsborgere fra EU/EØSlande og Schweiz kan få udstedt opholdsbevis hos statsamterne* efter de særlige EU-regler om den fri bevægelighed. Statsborgere fra en lang række lande skal have visum for at besøge Danmark. Det kan for eksempel være for at deltage i kulturelle begivenheder eller med henblik på forretnings-, turist- eller familiebesøg. Et visum giver ikke ret til at arbejde i Danmark, og normalt udstedes det for en periode på tre måneder. På Udlændingestyrelsens* hjemmeside findes en liste over de lande, hvis statsborgere skal have visum for at besøge Danmark. Visum skal søges, inden man rejser til Danmark. Det foregår normalt ved den danske repræsentation (ambassade m.v.) i udlændingens hjemland. Danmark deltager i Schengensamarbejdet, og et visum er derfor normalt gyldigt i hele Schengenområdet. Flygtninge og asylansøgere Danmark har tiltrådt FN s flygtningekonvention af 28. juli 1951 Genèvekonventionen og dermed forpligtet sig til at yde beskyttelse til personer, som er forfulgt på grund af blandt andet deres race, nationalitet, religion Visum Geneve-konventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention INDREJSE OG OPHOLD Kilde: Danmarks Statistik og Integrationsministeriet.

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Medborger i Danmark. En håndbog for nye borgere om det danske samfund

Medborger i Danmark. En håndbog for nye borgere om det danske samfund Medborger i Danmark En håndbog for nye borgere om det danske samfund Medborger i Danmark udgives på 18 sprog: Dansk Engelsk Polsk Russisk Kinesisk Fransk Arabisk Spansk Thai Tyrkisk Farsi Serbo-kroatisk

Læs mere

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k)

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Ansøgningsskema IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Reglerne, der er beskrevet nedenfor, gælder for

Læs mere

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (stempel og navn) HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA Ansøgning om tidsbegrænset humanitær

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

IN6. Ansøgningsskema. Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere)

IN6. Ansøgningsskema. Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere) Ansøgningsskema Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere) IN6_da_141014 Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges af asylansøgere, som ønsker at arbejde

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair N O T A T 23. januar 2012 Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair J.nr. 12/005066 Erhvervsenheden 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af Beskæftigelsesministeriets og Udlændingeservices

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

SG3. Ansøgningsskema. På nyidanmark.dk kan du læse mere om, hvornår det er muligt at indgive en ansøgning i Danmark.

SG3. Ansøgningsskema. På nyidanmark.dk kan du læse mere om, hvornår det er muligt at indgive en ansøgning i Danmark. Ansøgningsskema SG3_da_141014 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af tidligere dansk statsborgerskab, dansk afstamning eller tilhørsforhold til det danske mindretal i Sydslesvig Hvad kan

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på:

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/medborgerskab/statsborgerskab/indfoedsretsproeve.htm

Læs mere

FO/FA7. Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer)/person ID Udl.nr./Person ID. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (navn) Myndighed (stempel)

FO/FA7. Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer)/person ID Udl.nr./Person ID. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (navn) Myndighed (stempel) Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (navn) Myndighed (stempel) Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer)/person ID Udl.nr./Person ID HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA FO/FA7_da_110814

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 2007/5001

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde

GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde Ansøgningsskema GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiemedlemmer til udlænding, som arbejder på Færøerne

Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiemedlemmer til udlænding, som arbejder på Færøerne Ansøgningsskema Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiemedlemmer til udlænding, som arbejder på Færøerne Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge dette skema til at ansøge om forlængelse

Læs mere

XG1_da_280815 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation eller som volontør

XG1_da_280815 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation eller som volontør Ansøgningsskema XG1_da_280815 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation eller som volontør Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge dette skema til at ansøge

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Bekendtgørelse af udlændingeloven

Bekendtgørelse af udlændingeloven Bekendtgørelse af udlændingeloven Herved bekendtgøres udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august 2009 med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 493 af 12. juni 2009, 3, nr. 1, 4-21

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

TV 2 REGIONALT REGIONALT

TV 2 REGIONALT REGIONALT REGIONALT PRISER 25 REGIONERNE 26 TILLÆG 35 RABAT 36 GARANTIER 37 PROVISION/GODTGØRELSE 38 BESTILLING AF REKLAMETID 39 BETALINGSBETINGELSER 40 JURIDISK RÅDGIVNING 83 GENERELLE BETINGELSER 84 24 1 PRISER

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 21. april 2009. Nr. 322. Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen) 1) I

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark.

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark. Spørgeskema BF3b_da_141014 Spørgeskema til forælder/slægtning i Danmark til brug for behandling af ansøgning om, at et barns opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet Hvad kan dette skema bruges

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

FAQ - de nye danskprøver

FAQ - de nye danskprøver Dato: 30. august 2012 FAQ - de nye danskprøver I. Danskprøven på A1-niveau Om ikrafttræden: 1. Hvornår træder prøven i kraft? Bestået danskprøve på A1-niveau er normalt en betingelse for opholdstilladelse

Læs mere

Lov om indfødsretsprøve

Lov om indfødsretsprøve Høringsudkast af 09. marts 2006. Fremsat den af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om indfødsretsprøve 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Bekendtgørelse af udlændingeloven

Bekendtgørelse af udlændingeloven LBK nr 1044 af 06/08/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-09-2007 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Bekendtgørelse af udlændingeloven Herved bekendtgøres udlændingeloven jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

PA1. Ansøgningsskema. Ansøgning om pas til udlænding i Danmark

PA1. Ansøgningsskema. Ansøgning om pas til udlænding i Danmark Ansøgningsskema Ansøgning om pas til udlænding i Danmark Hvad kan du bruge dette skema til? Du kan bruge dette ansøgningsskema til at søge om: Rejsedokument for flygtninge (konventionspas). Fremmedpas.

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Model til en EU-rettighedserklæring for mistænkte og tiltalte i straffesager

Model til en EU-rettighedserklæring for mistænkte og tiltalte i straffesager Danish Model til en EU-rettighedserklæring for mistænkte og tiltalte i straffesager Du har ret til at have denne rettighedserklæring i din besiddelse under din tilbageholdelse. Hvis du er blevet tilbageholdt

Læs mere

Sverige- løsningen. - om at flytte til Sverige med sin udenlandske ægtefælle INDHOLD: Sådan flytter du til Sverige med en udenlandsk ægtefælle

Sverige- løsningen. - om at flytte til Sverige med sin udenlandske ægtefælle INDHOLD: Sådan flytter du til Sverige med en udenlandsk ægtefælle Sverige- løsningen - om at flytte til Sverige med sin udenlandske ægtefælle INDHOLD: Sådan flytter du til Sverige med en udenlandsk ægtefælle Sådan flytter du til Sverige ved hjælp af EU-reglerne Bopæl

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Bekendtgørelse af udlændingeloven

Bekendtgørelse af udlændingeloven 1 of 58 27/09/2010 11:17 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Udlændinges indrejse og ophold Kapitel 2 Arbejde Kapitel 3 Bortfald og inddragelse af opholdstilladelser og arbejdstilladelser Kapitel

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr.

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Norge Tyskland Schwiez Danmark Belgien Finland USA Holland Sverige Japan Storbritannien Frankrig Spanien Portugal Tjekkiet Sydkorea, Taiwan

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier Generelle bestemmelser Beslutning om ophold på Polsk territorium for EU statsborgere gives umiddelbart og i tilfælde af medlemmer i familien,

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret

Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret Ansøgningen indgives til Justitsministeriet (hvis De bor i Danmark) eller nærmeste danske repræsentation (hvis De bor

Læs mere

Udfyld skemaet på de næste sider, og vedlæg følgende dokumentation

Udfyld skemaet på de næste sider, og vedlæg følgende dokumentation Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Oplysningsskema til udbetaling af børne- og ungeydelse Dine oplysninger Dansk personnummer Statsborgerskab Telefonnummer Udfyld

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse 10. november 2005 Udkast til Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse I medfør af udlændingelovens 11, stk. 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, fastsættes: Kapitel

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere