Medborger i Danmark. En håndbog for nye borgere om det danske samfund

Transkript

1 Medborger i Danmark En håndbog for nye borgere om det danske samfund

2 Hvordan bruges denne bog? Denne bog er en generel orientering om det danske samfund, og hvad det vil sige at være ny medborger i Danmark. For at flest muligt kan få nytte af bogen, udgives den både på dansk og på en række andre sprog. Der er tale om en håndbog, du kan slå op i, når du har behov for at vide noget om et bestemt emne. Men du kan også vælge at læse bogen igennem fra ende til anden. Du kan finde rundt i bogen, dels ved at bruge indholdsfortegnelsen, dels ved at bruge registret bagest i bogen. En lang række ord i bogen er markeret med en stjerne*. Det betyder, at du kan finde en nærmere forklaring på ordet omme bag i bogen. Håndbogen kan selvfølgelig ikke give svar på alt. Derfor indeholder den også navne, adresser, telefonnumre samt hjemmeside- og adresser på myndigheder, hvor du kan få mere at vide eller blive henvist til en anden relevant institution eller organisation. Endvidere er der et afsnit med forskellige praktiske oplysninger om det danske samfund, hvor der henvises til relevante hjemmesideadresser. Bagest i bogen finder du også en fortegnelse over udvalgte institutioner og organisationer, der beskæftiger sig med integration af nye borgere eller har særlig interesse for personer med etnisk minoritetsbaggrund. Når det gælder love og regler, er de i sagens natur ikke gengivet i deres fulde ordlyd, men blot beskrevet i generelle vendinger. Endvidere sker der løbende ændringer af love og regler. Du kan derfor ikke bruge bogen til at finde ud af, hvilke rettigheder og pligter du har i alle tilfælde. I nogle tilfælde kan det alt efter hvad sagen drejer sig om være nødvendigt for dig at søge yderligere oplysninger for eksempel hos din kommune, hos en statslig myndighed, i dit boligselskab eller hos en advokat.

3 Indholdsfortegnelse Velkommen som ny medborger i Danmark Geografi og befolkning Danmark et demokratisk retssamfund Styreform Retssamfundet Danmarks forhold til omverdenen Indrejse og ophold Indvandring til Danmark At vende tilbage til sit hjemland Dansk indfødsret Den første tid som ny borger i Danmark Hjælp og vejledning i kommunen Introduktion af nye borgere Tolkebistand Bolig Boligstandarden er høj At finde et sted at bo Lejebolig Andelsbolig Ejerbolig Regler for boliger og boligområder Flytning Familie Familie og samfund Mange former for familie Parforhold Når samfundet træder til og hjælper At få barn Børn og unge Livet som ældre Når livet slutter Arbejde og arbejdsmarked Arbejdsliv i Danmark At finde et arbejde At starte egen virksomhed Aktiveringstilbud til ledige Økonomi og forbrug Styr på privatøkonomien Leje og køb på kredit Forsikringer Forbrugerrettigheder Det danske skattesystem Kultur og fritid At tænke og tale frit Religionsudøvelse i Danmark Folkeoplysning i Danmark Foreningslivet Sport og idræt Sundhed og sygdom Det danske sundhedsvæsen Sygesikringen og sygehusvæsenet Hos lægen På sygehuset Tandpleje Medicin Skik og brug Nogle praktiske oplysninger Her kan du få mere at vide Organisationer og institutioner af særlig betydning for nye borgere Statsamterne i Danmark Arbejdsformidlingerne i Danmark Skole og uddannelse Den danske uddannelsestradition Grundskolen Efter grundskolen Videregående uddannelser Det danske uddannelsessystem Statens Uddannelsesstøtte Voksenuddannelser Godkendelse af udenlandske uddannelser Dansk for voksne udlændinge Politiske partier Ordforklaringer Stikordsregister Kolofon

4 4 Velkommen som ny medborger i Danmark Kære nye medborger. At starte et nyt liv i et nyt land kan indebære store omvæltninger. Man møder nye mennesker og nye systemer. Man stifter bekendtskab med normer, værdier og traditioner, som måske er anderledes end dem, man er vant til. Især den første tid kan derfor rumme mange udfordringer og opleves som uoverskuelig. Den bog, du har i hånden, har vi skrevet for at lette lidt på din nye hverdag. Den er formet som en generel orientering om det danske samfund, og hvad det vil sige at være ny medborger i Danmark. Der kan naturligvis ikke tegnes ét entydigt billede af det danske samfund. Danmark er som de fleste lande et mangfoldigt samfund, som repræsenterer mange forskellige politiske, sociale, kulturelle og religiøse holdninger og overbevisninger. Forudsætningen for at mangfoldigheden kan udfolde sig er, at vi i Danmark har et samfundsmæssigt fællesskab, der hviler på nogle grundlæggende værdier. Det er værdier som demokrati, velfærd, frihed, lighed og gensidig respekt mellem mennesker uanset køn, alder, hudfarve og overbevisning. Alle har både pligter og rettigheder, og alle skal inden for lovens rammer kunne deltage i samfundets liv frit og på lige fod. Danmarks demokratiske opbygning indebærer, at landet styres gennem et repræsentativt demokrati, hvor borgerne frit kan vælge deres repræsentanter ved lokale og nationale valg. Demokratiet indebærer blandt andet også, at man kan tænke, tale og skrive frit, at man kan danne foreninger, og at man frit kan dyrke sin religion. Demokratiet og medbestemmelsen er i det hele taget vigtigt på alle niveauer i samfundet. Det stiller krav til alle om at deltage i samfundets demokratiske processer for eksempel i en kommune, i en fagforening, i en sportsklub, i beboerforeningen i den ejendom, hvor man bor, eller i bestyrelsen i børnenes skoler og børnehaver.

5 5 Demokratiske principper om ligeværd og frihed for alle giver gode muligheder for den enkelte person og familie til at skabe den tilværelse, som passer bedst for dem. Men de demokratiske principper sætter også nogle rammer for den enkeltes udfoldelsesmuligheder. Det er rammer, der har til formål at sikre, at ingen udsættes for uretfærdigheder eller på anden måde lider skade. Det indebærer for eksempel, at samfundet ikke kan acceptere, at nogen diskrimineres på grund af deres køn, etniske oprindelse, hudfarve, overbevisning, seksuelle orientering eller handicap, ligesom samfundet ikke kan acceptere, at nogen udsættes for vold eller lemlæstende omskæring. Gensidig respekt og forståelse mellem mennesker og mellem grupper er afgørende for det danske samfund. At Danmark er et velfærdssamfund indebærer, at enhver efter bedste evne skal yde et bidrag til fællesskabet blandt andet ved at uddanne sig, arbejde, betale skat og forsørge sig selv og sin familie.til gengæld kan fællesskabet, når det er nødvendigt, give den enkelte en hjælpende hånd og tage sig af de svageste i samfundet. Det indebærer blandt andet, at alle har ret til gratis læge- og hospitalshjælp, og at ældre og handicappede har ret til særlig støtte i hverdagen. Det indebærer også, at personer, der mangler et arbejde, kan modtage økonomisk støtte inden for et system af pligter og rettigheder, som kan hjælpe dem til at få en uddannelse eller få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er en udfordring for os alle både nye og gamle medborgere at fastholde og udvikle et fællesskab med demokrati, velfærd og gensidig respekt mellem mennesker. I Danmark tror vi på, at den mangfoldighed, som du og andre tilfører os udefra, kan give fornyelse og dynamik, og vi håber derfor, at du vil involvere dig aktivt i det samfund, du nu er en del af. Med disse ord vil vi byde dig velkommen i Danmark og ønske dig held og lykke med din nye tilværelse her i landet.

6 1 GEOGRAFI OG BEFOLKNING

7 7 Rigsfællesskabet En del af Norden Danmark er et lille, fladt land uden bjerge, som ligger næsten helt omgivet af vand mellem Østersøen og Nordsøen. Det består af halvøen Jylland og 406 øer. De største øer er Sjælland, Fyn, Lolland og Bornholm. Mange af de øvrige øer er meget små med kun få eller ingen indbyggere. De danske landsdele er omgivet af vand og mange steder forbundet af broer. Hovedstaden, som samtidig er landets største by, hedder København og ligger på Sjælland. I Jylland er de største byer Århus, Aalborg og Esbjerg, og på Fyn er den største by Odense. Når der tales om Danmark, tænker de fleste på Jylland og øerne. Men Grønland og ø-gruppen Færøerne i Atlanterhavet er også en del af det danske rigsfællesskab, selv om de har udstrakt hjemmestyre. Danmark er medlem af EU*, mens Grønland og Færøerne har valgt at stå udenfor. Danmark er en del af Norden, som desuden består af Sverige, Norge, Finland og Island. Mod syd grænser Danmark op til Tyskland. Danmark har endvidere et nært forhold til de baltiske lande Estland, Letland og Litauen på den anden side af Østersøen. Der bor godt 5,2 millioner mennesker i Danmark. Selv om der er mange dialekter, taler alle det samme sprog dansk. Cirka personer eller 5% af befolkningen er udenlandske statsborgere. Af dem kommer cirka fra Norden, EU og Nordamerika. Resten kommer fra Østeuropa, Mellemøsten og Afrika først og fremmest Tyrkiet, Pakistan, Irak, Iran, Somalia og det tidligere Jugoslavien. Danmark er i dag et højt industrialiseret videnssamfund, der satser på uddannelse og fornyelse. Et særkende er det høje miljømæssige stade, der også udmønter sig i en betydelig produktion inden for miljøteknologi og vindmølleproduktion. 5% er udenlandske statsborgere Videnssamfund Beskæftigede fordelt på erhverv I alt er knap 2,8 millioner mennesker i Danmark i arbejde. De fordeler sig på følgende erhverv: Procent (afrundet) Landbrug, fiskeri, råstoffer 4 Industri 17 Energi- og vandforsyning 1 Bygge- og anlægsvirksomhed 6 Handel, hotel, restauration 18 Transport, post, telekommunikation 7 Finansiering, forretningsservice m.v. 12 Offentlige og personlige tjenesteydelser 35 I alt 100,0 Danmark i tal, Danmarks Statistik 2002 GEOGRAFI OG BEFOLKNING

8 8 GEOGRAFI OG BEFOLKNING Veludbygget offentligt transportnet Danmark har en meget stor udlandshandel, hvoraf industrieksporten udgør cirka 75% og landbrugsproduktionen knap 12% af den samlede vareeksport. Danmark har mange veje og jernbaner og et veludbygget offentligt transportnet. Man kan bevæge sig gennem det meste af landet på de fleste tidspunkter med bus og tog. Endvidere skaber færger forbindelser på de steder, hvor der ikke er bygget bro. Cyklisternes land Danmark er blandt de lande i verden, hvor der er flest cyklister. I myldretiden i byerne kan man se rækker af cyklister mange med børn bagpå på vej til og fra arbejde og institutioner. De fleste steder er trafikken lagt an, så den tager hensyn til cyklister. Der er cykelstier og skiltning, der husker bilisterne på, at de skal tage hensyn til krydsende cyklister.

9 GEOGRAFI OG BEFOLKNING 9 København Roskilde Kilometer 0 50 Odense Nyborg Rødbyhavn Nakskov Maribo Næstved Haslev Ringsted Køge Slagelse Korsør Rønne Århus Hammel Ebeltoft Hadsten Nykøbing Randers Bjerringbro Nykøbing M Silkeborg Kolding Ringkøbing Svendborg Skælskør haderslev Vejen Bramming Varde Grindsted Nordborg Sønderborg Kerteminde Sorø Fåborg Vojens Assens Åbenrå Fredericia Horsens Odder Ikast Skanderborg Aalborg Nørresundby Støvring Hirtshals Hjørring Brønderslev Års Frederikshavn Sæby Skagen Grenaa Herning Holstebro Struer Skive Thisted Hanstholm Lemvig Viborg Vejle Billund Brande Skjern Holbæk Kalundborg Helsingør Hundested Hillerød Frederikssund Frederiksværk JYLLAND FYN SJÆLLAND SVERIGE TYSKLAND BORNHOLM Esbjerg Middelfart Ribe Tønder

10 2 DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND

11 Styreform 11 Den lovgivende, udøvende og dømmende magt Demokratiet blev indført i 1849 Danmark er et repræsentativt demokrati*. Det vil sige, at de vigtigste beslutninger bliver truffet af politikere i Folketinget*, i amtsrådene* og i kommunalbestyrelserne* der er valgt af befolkningen. Det er regeringen og Folketinget, der lovgiver. Regeringen og den offentlige forvaltning fører lovene ud i livet. Domstolene byretter, landsretter og Højesteret dømmer og udmåler straffe i tvister for eksempel mellem borgere indbyrdes, mellem borgere og private virksomheder, eller mellem borgere og myndigheder. Denne opdeling af magten skal forhindre magtmisbrug og sikre, at folkestyret* forbliver stabilt. Grundloven Det danske demokrati, folkestyret, blev indført i Det afløste enevælden*, der havde givet kongen en usædvanlig magtfuld position siden Grundlaget herfor var junigrundloven af 1849, som var Danmarks første demokratiske forfatning. Principperne heri er trods de ændringer grundloven har gennemgået fortsat at finde i den nuværende grundlov fra Kvinderne fik stemmeret ved en ændring af grundloven i Grundloven indeholder grundreglerne for statens styre og sikrer befolkningen en lang række basale rettigheder og friheder. Det er måske dem, der betyder mest for danskernes hverdag. Når folk taler om deres grundlovssikrede ret, er det for eksempel retten til at ytre sig frit, retten til at forsamle sig, retten til at danne foreninger, religionsfriheden og ejendomsretten, de taler om. Kongehuset Det danske monarki er det ældste i verden. I over 1000 år har der været konger og dronninger, prinser og prinsesser i Danmark. Den første danske konge, man har kendskab til, er Gorm den Gamle, som regerede i 900-tallet. Fra 1660 til 1849 blev landet regeret af enevældige monarker. I dag har vi et konstitutionelt monarki, der fungerer inden for demokratiets rammer. Det indebærer, at den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Lovene vedtages i Folketinget, men de skal underskrives af regenten. Kongehuset har ingen politisk magt, men varetager en lang række repræsenta- Grundlovssikrede rettigheder Verdens ældste monarki Konstitutionelt monarki DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND

12 12 DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND tive funktioner i Danmark og i udlandet. Grundlovsændringen i 1953 betød, at regenten ikke længere behøvede være en mand, men godt kunne være en kvinde. Den lovgivende magt Det nationale parlament, Folketinget, består af 179 medlemmer fra et bredt spektrum af politiske partier. Medlemmerne af Folketinget vælges for fire år ad gangen. Statsministeren kan dog opløse Folketinget og udskrive nyvalg, inden de fire år er gået. To af Folketingets medlemmer er valgt i Grønland og to på Færøerne. Det hører til folkestyrets vigtigste kendetegn, at det er åbent og gennemskueligt. Alle folketingsdebatter er derfor åbne for offentligheden og enhver kan tage kontakt til og stille spørgsmål til politikerne. Det politiske system bliver samtidig kontrolleret og kritiseret af vælgerne gennem pressen. Åbent for offentligheden Margrethe II Dronning Margrethe II har været Danmarks regent siden Det danske kongehus er meget populært i befolkningen. Det er på mange måder blevet et symbol på fællesskabet og på de ting, der samler borgerne i det danske samfund.

13 13 Den offentlige forvaltning Uafhængige domstole Byret og landsret Den udøvende magt Regeringen består af ministre fra et eller flere partier, og den ledes af en statsminister. Regeringen skal gå af, eller der skal udskrives Folketingsvalg, hvis et flertal i Folketinget ikke har tillid til den. Statsministeren udpeger ministrene, der får hver deres ansvarsområde. Ministerierne er sammen med kommuner og amtskommuner alle sammen dele af den udøvende magt, i daglig tale kaldet den offentlige forvaltning. Regeringens og ministeriernes væsentligste opgave er at forberede og administrere lovgivningen. Den dømmende magt De danske domstole er uafhængige. Det vil sige, at hverken regering eller Folketing kan bestemme, hvordan de skal dømme. I Danmark er der en Højesteret, to landsretter og 82 byretter. Endvidere er der en række særlige domstole, som tager sig af sager inden for bestemte sagsområder. Det gælder for eksempel Arbejdsretten og Sø- og Handelsretten. De fleste sager både civile sager og straffesager bliver i første omgang behandlet i byretten*. Hvis en afgørelse fra byretten bliver anket, kan den i langt de fleste tilfælde føres videre i landsretten*. Højesteret er landets øverste domstol. Det er en appelret. Det betyder, at den kun behandler sager, der er blevet anket normalt fra en af landsretterne. Højesterets domme kan ikke ankes. Man kan klage til Den Særlige Klageret, hvis man gerne vil have en straffesag genoptaget, eksempelvis fordi der er fremkommet nye oplysninger, eller fordi man er utilfreds med dommerens eller forsvarerens måde at behandle sagen på. Kommuner og amtskommuner Danmark er inddelt i kommuner og amtskommuner, der har selvstændigt valgte kommunalbestyrelser. Det er sket for at sikre, at flest mulige beslutninger træffes tæt på borgerne. Mens Folketinget og regeringen via love udstikker rammerne for, hvordan det danske samfund skal fungere, har kommuner og amtskommuner til formål at udfylde rammerne. For eksempel har Folketinget vedtaget en integrationslov*, der pålægger kommunerne at iværksætte initiativer, som fremmer integrationen af nye medborgere i Danmark. Højesteret Den særlige klageret Tæt på borgerne DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND

14 14 DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND Partier og borgerlister Kommunalt selvstyre Det regionale niveau Valgret Kommunerne har en borgmester og et antal medlemmer af kommunalbestyrelsen, som er valgt ved almindeligt valg. Der er valg til kommuner og amtskommuner hvert fjerde år. Til disse valg opstiller både partier og borgerlister*. Kommunerne kan på mange måder føre en individuel lokalpolitik. Derfor er der forskel på, hvor meget man betaler i skat fra kommune til kommune. Og hvor mange daginstitutioner og plejehjem, der er, og hvilke fritidsog kulturtilbud, der gives. Amtskommunerne varetager en række opgaver, som, man har fundet, bør løses på regionalt plan. Det gælder for eksempel dele af den kollektive trafik, driften af sygehusene og det overordnede miljøtilsyn. Valg og politisk deltagelse Alle, der er fyldt 18 år, har ret til at stemme ved og opstille til kommunalvalg. Borgere med statsborgerskab fra lande uden for EU* og Norden dog kun, hvis de har haft fast bopæl i Danmark i de sidste tre år forud for valget. For at kunne deltage i folketingsvalg og folkeafstemninger* skal man have dansk indfødsret. EU-borgere kan deltage i valg til Europa-Parlamentet* enten i bopælslandet eller hjemlandet. Ved valg og folkeafstemninger modtager alle et valgkort, som fortæller hvor og hvornår, man kan møde frem for at stemme. At benytte sin stemmeret er en af de væsentligste dele af det at være medborger i Danmark. Og det er en vigtig måde for den enkelte at få indflydelse på, hvordan vi skal indrette vores samfund og vores hverdag. Ønsker man at få indflydelse på, hvilke personer der bliver opstillet til de kommunale valg eller ønsker man selv at opstille kan man melde sig ind i et politisk parti eller stille op på en borgerliste. For at være med til at bestemme, hvem der skal opstilles til folketingsvalg, skal man være medlem af et politisk parti. Væsentlig del af medborgerskabet De politiske partier

15 15 Integrationsråd De fleste kommuner har forskellige råd om særlige emner. Det er for eksempel ældreråd, ungdomsråd og integrationsråd. Integrationsrådene har til opgave at vejlede kommunalbestyrelsen om den lokale integrationsindsats. Man kan få nærmere oplysning i sin kommune om, hvorvidt der er eller forventes oprettet et integrationsråd i kommunen, ligesom man kan opfordre kommunen til at oprette et sådant råd. Kommunen har pligt til at yde sekretariatsbetjening af integrationsrådet. De lokale integrationsråd vælger i forbindelse med kommunalvalgene repræsentanter til det landsdækkende Rådet for Etniske Minoriteter blandt flygtninge- og indvandrermedlemmerne. Dette organ skal rådgive ministeren for flygtninge, indvandrere og integration om spørgsmål af betydning for indvandrere og flygtninge.

16 Partier og interesseorganisationer Man kan få indflydelse på samfundet på flere måder end ved at stemme til valgene eller at være medlem af et politisk parti. For eksempel kan man blive aktiv i en forening, der har til formål at varetage en eller flere specielle interesser en interesseorganisation. Interesseorganisationer har stor betydning i det danske demokrati, fordi de deltager aktivt i den offentlige debat, og fordi de bliver bedt om at udtale sig om de forslag, der fremsættes fra politisk side. Når et lovforslag behandles i Folketinget, har det således som regel været sendt til høring forinden hos en række organisationer, der har en særlig viden om eller interesse for emnet. Interesseorganisationer som patientforeninger, kvindeorganisationer, miljøorganisationer eller organisationer på arbejdsmarkedet forsøger også af sig selv at påvirke politikerne til at fremsætte eller vedtage forslag, der gavner den sag, de arbejder for at fremme.

17 Retssamfundet 17 Tavshedspligt At Danmark er et demokrati indebærer også, at det er et retssamfund. Det vil sige, at den udøvende magt handler under demokratisk kontrol, og at domstolene fungerer uafhængigt af administrationen. Det indebærer også, at alle borgere har visse grundlæggende rettigheder og friheder, at borgerne har pligt til at overholde lovgivningen, og at de har krav på en retfærdig behandling både hos de administrative myndigheder og ved domstolene. De ansatte hos en offentlig myndighed har tavshedspligt. Det betyder, at de ting, du fortæller, ikke uden dit samtykke må videregives til andre for eksempel til din arbejdsgiver eller læge. Din ret og klagemuligheder i forhold til det offentlige I forvaltningsloven står der, hvordan de offentlige myndigheder skal behandle borgerne. Loven bestemmer blandt andet, at et afslag på en anmodning altid skal være begrundet. Og den siger, at det offentlige altid skal vejlede dig om eventuelle klagemuligheder. Loven indeholder regler om, hvor lang tid sagsbehandlingen må tage og hvilke oplysninger, du som borger har krav på at få. Loven udstikker med andre ord regler for sagsbehandlingen i ministerier, styrelser, råd og nævn og i kommuner og amtskommuner. DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND Aktindsigt Folketingets Ombudsmand Du har ifølge forvaltningsloven ret til at få aktindsigt i egne sager. Hvis du søger om det, kan du som regel få at vide, hvad der står i sagens dokumenter. Der kan dog gives afslag på ansøgninger om aktindsigt, hvis myndigheden skønner, at det kan skade en tredje person at give oplysningerne videre. Folketingets Ombudsmand vælges af Folketinget og behandler spørgsmål om fejl eller forsømmelser i den offentlige forvaltning. Det kan ske enten som følge af en klage eller på Ombudsmandens eget initiativ. Ombudsmanden er uafhængig af regeringen. Alle kan henvende sig til Ombudsmanden, hvis de mener, at en myndighed har overtrådt regler eller begået fejl i sagsbehandlingen. Man skal dog først afprøve de muligheder for klageadgang, der ellers findes på det berørte område. Det er gratis at henvende sig til Ombudsmanden.

18 18 DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND Man skal stilles for en dommer inden for 24 timer Bøde og fængsel Ubetingede og betingede domme Ikke dødsstraf Forbrydelse og straf Hvis en person mistænkes for at have begået en forbrydelse, er det politiet, der efterforsker, anklagemyndigheden, der rejser tiltale, og domstolene, der tager stilling til, om personen skal straffes. Hvis man bliver anholdt og sigtet for en forbrydelse, har man ret til inden for 24 timer at blive stillet for en dommer, som skal tage stilling til, om man skal varetægtsfængsles, mens sagen efterforskes. Som sigtet i en straffesag har man ikke pligt til at afgive forklaring under en afhøring, og man har ret til advokatbistand. Der findes to forskellige former for straf bøde og fængsel. Fængselsdomme kan enten være betingede eller ubetingede. Hvis man får en betinget dom, kommer man kun i fængsel, hvis man begår ny kriminalitet. Der kan dog også være knyttet andre krav til en betinget dom, for eksempel at man undergiver sig behandling. Der er ikke dødsstraf i Danmark, så fængselsstraf på livstid er den hårdeste straf, domstolene kan benytte. Unge under 15 år kan ikke straffes. I stedet vil der blive iværksat sociale foranstaltninger. Det kan for eksempel være, at den unge skal følge nogle bestemte kurser eller anbringes på en lukket døgninstitution. Både en betinget og en ubetinget dom kan få alvorlige konsekvenser. For hvis man er blevet dømt, kommer det til at stå i ens straffeattest, hvad man er dømt for, og hvilken straf man har fået. Det kan betyde, at det senere hen kan blive meget vanskeligt at få arbejde, for arbejdsgiveren kan nemlig kræve at se ens straffeattest inden en ansættelse. Fri proces Hvis man er part i en sag og ikke har en særlig høj indkomst, kan man søge om at få fri proces. Hvis man får fri proces, får man hjælp fra det offentlige til at betale advokatbistand og sagsomkostninger. Har man et juridisk problem, kan man også henvende sig til en retshjælp eller Advokatvagten. Her giver jurister gratis eller mod et beskedent beløb anonym rådgivning om løsning af juridiske problemer. Unge under 15 år Straffeattesten Hjælp fra det offentlige Retshjælp

19 19 Enhver kan henvende sig til politiet Demonstrationer SSP-samarbejdet Politiet Politiets grundlæggende opgave er at sikre ro og orden, sikre overholdelse af lovgivningen samt forhindre, efterforske og opklare kriminalitet. Enhver kan henvende sig til politiet for at få hjælp til at finde bortkomne sager eller personer og for at anmelde lovovertrædelser. For eksempel kan man gå til politiet, hvis man udsættes for tyveri eller vold, eller hvis man mener, man er blevet udsat for diskrimination. Det er også politiet, der udsteder pas og kørekort. Det er tilladt at demonstrere i Danmark, når blot demonstrationen er anmeldt til politiet. Politiet er også til stede ved demonstrationer. Deres opgave er at sørge for, at demonstrationen foregår fredeligt. Politiet arbejder mange steder sammen med skoler og sociale myndigheder i det såkaldte SSP-samarbejde (for Skole, Sociale myndigheder og Politi ) om at forebygge kriminalitet blandt unge. informere den anholdte om hans eller hendes rettigheder. Generelt er politiet en af de faggrupper i Danmark, som befolkningen har stor tillid til. Hvis man er utilfreds med den måde, man er blevet behandlet af politiet på, kan man klage til statsadvokaterne*. Statsadvokaternes behandling af en klagesag bliver tæt fuldt af politiklagenævnet*, der er en uafhængig instans, som har mulighed for at få indflydelse på, hvordan statsadvokaterne behandler sagen. Stor tillid til politiet DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND Regler for politiet Politiet er underlagt en række regler, som de skal følge, når de anholder eller afhører en person. De må ikke benytte eller true med vold. Og de skal Det er forbudt at tage loven i sin egen hånd ved for eksempel at slå på nogen, fordi de har generet én. Det kaldes selvtægt, og det er strafbart. Selvtægt forbudt

20 20 Danmarks forhold til omverdenen DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND Mange internationale forbindelser Internationale konventioner Som et lille land har Danmark interesse i at have et stærkt samarbejde på tværs af landegrænser. Danmark har derfor mange internationale forbindelser. For eksempel er Danmark medlem af den Europæiske Union (EU), Europarådet, de Forenede Nationer (FN) den Nord Atlantiske Traktats Organisation (NATO), Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD) og World Health Organisation (WHO). I den forbindelse har Danmark underskrevet en række internationale konventioner om beskyttelse af menneskerettigheder. For eksempel FN s konvention mod tortur, FN s konvention til bekæmpelse af alle former for racediskrimination, FN s konvention til bekæmpelse af alle former for diskrimination mod kvinder og FN s konvention om børns rettigheder. I forbindelse med sit medlemskab af Europarådet har Danmark tilsluttet sig den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der har fået stor betydning i dansk ret. Danmark har været medlem af EU siden 1973 dengang De Europæiske Fællesskaber (EF). Siden Danmark blev medlem, har EU fået indflydelse på flere og flere områder, og den danske befolkning har ofte været delt i to lejre i spørgsmålet om Danmarks forhold til EU. Gennem sit medlemskab af FN forsøger Danmark at bidrage til at hjælpe nødstedte og skabe fred og udvikling i verden samt at fremme respekten for menneskerettigheder. Danmarks medlemskab af den militære alliance NATO og den vestlige økonomiske organisation OECD knytter Danmark tæt sammen med USA, Canada og en lang række europæiske lande. Internationalt udviklingssamarbejde Danmark er et af de få lande i verden, der giver mere end FN s målsætning på 0,7% af bruttonationalindkomsten til udviklingssamarbejde med fattige lande i Afrika, Asien og Latinamerika. EU FN NATO

21 21 Den økonomiske bistand ydes både gennem FN og andre internationale organisationer og direkte fra Danmark til modtagerlandet. Bistanden er i høj grad baseret på et tæt samarbejde med de lande, der modtager hjælpen, så de selv kan tage ansvaret for udviklingen af deres samfund. Hjælp til de fattigste, fremme af ligestilling mellem kønnene, demokrati, menneskerettigheder og bæredygtighed er nogle af nøgleordene i dansk ulandsbistand. DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND

22 3 INDREJSE OG OPHOLD

23 Indvandring til Danmark 23 Besøg og ophold Indvandrere og efterkommere efter indvandrere i Danmark, cirkatal: 1980: : : Danmark har haft tilflyttere i århundreder. Foruden folk fra nabolande som Tyskland, Polen og Sverige, hvorfra der har været en jævn indvandring gennem tiderne, kan fremhæves hollænderne i begyndelsen af 1500-tallet, jøderne siden 1600-tallet samt de franske huguenotter i slutningen af 1600-tallet. I årene omkring 1970 hentede danske virksomheder arbejdere til landet fra især Tyrkiet, Pakistan, Jugoslavien og Marokko, og i de seneste år er personer fra lande verden over kommet til Danmark navnlig som flygtninge eller som familiesammenførte. For at komme ind i Danmark skal man have et gyldigt pas eller anden godkendt rejselegitimation. Udenlandske statsborgere, som ønsker at opholde sig i Danmark i mere end tre måneder, skal normalt have opholdstilladelse. Vil man til Danmark for at arbejde, skal man have både opholdsog arbejdstilladelse. Danmark har et særligt samarbejde med de nordiske lande Norge, Sverige, Finland og Island. Derfor er der særlige regler for nordiske statsborgere. Det samme gælder statsborgere fra lande, der er medlem af EU*og EØS* samt Schweiz. Nordiske statsborgere kan uden tilladelse rejse ind i og opholde sig i Danmark. Statsborgere fra EU/EØSlande og Schweiz kan få udstedt opholdsbevis hos statsamterne* efter de særlige EU-regler om den fri bevægelighed. Statsborgere fra en lang række lande skal have visum for at besøge Danmark. Det kan for eksempel være for at deltage i kulturelle begivenheder eller med henblik på forretnings-, turist- eller familiebesøg. Et visum giver ikke ret til at arbejde i Danmark, og normalt udstedes det for en periode på tre måneder. På Udlændingestyrelsens* hjemmeside findes en liste over de lande, hvis statsborgere skal have visum for at besøge Danmark. Visum skal søges, inden man rejser til Danmark. Det foregår normalt ved den danske repræsentation (ambassade m.v.) i udlændingens hjemland. Danmark deltager i Schengensamarbejdet, og et visum er derfor normalt gyldigt i hele Schengenområdet. Flygtninge og asylansøgere Danmark har tiltrådt FN s flygtningekonvention af 28. juli 1951 Genèvekonventionen og dermed forpligtet sig til at yde beskyttelse til personer, som er forfulgt på grund af blandt andet deres race, nationalitet, religion Visum Geneve-konventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention INDREJSE OG OPHOLD Kilde: Danmarks Statistik og Integrationsministeriet.