FORTÆTNING AF HISTORISK KARRÉ-BEBYGGELSE

Transkript

1 FORTÆTNING AF HISTORISK KARRÉ-BEBYGGELSE - At forsvare, forstærke og formidle byens kulturarv OPGAVEFORMULERING Lise Knakkergaard Nielsen // Afgang Efterår 2011 Studio 6: Transformation of Architectural Heritage // Platform: Arkitektonisk kulturarv Vejleder: Lars Nicolai Bock

2 Indhold Faglig baggrund // Hvorfor 3 Relevans // Hvorfor 4 Substans // Hvad 5 Faglige mål // Hvordan 6 Tidsplan 7 Afgrænsning og skala 8 Kandidatuddannelses-CV 9 Foto fra 1927: Indvigelse af Aarhus første rutebilstation ved Rosensgade 28 og Graven 19

3 Faglig baggrund // Hvorfor Mit afgangsprojekt afslutter min kandidatuddannelse ved Institut for Arkitektonisk Kulturarv, hvor særligt sammenhængen mellem undersøgelser, viden, værdisætning, programmering og projekt vægtes højt. Mine projekter er præget af en analytisk og teoretisk tilgang: hvordan udskiller og afgrænser man relevante informationer og problemstillinger fra helheden? Hvordan kan man gennem en arkitektonisk bearbejdning præsentere dem, så enkeltdele og helheder formidles bedst muligt? Diskussionen omkring tilføjelse af nyt til gammelt er særligt interessant: Hvordan kan tilføjelse af nye elementer synliggøre og færdiggøre en eksisterende helhed? Jeg har arbejdet på både by- og bygningsniveau og ofte valgt opgavetyper som rummer begge fagområder. Vekselvirkningen mellem forskellige skalatrin skaber en dynamisk skitseringsproces og giver den nødvendige viden om de bymæssige eller landskabelige sammenhænge til at kunne agere i disse. Med ønsket om at opnå særlige kompetencer inden for arkitektfaget og lysten til at fordybde mig har jeg valgt at gennemføre et etårigt projektforløb med emnet den tætte by og de fremtidige udviklingsbehov for byomdannelse og byfortætning. Første del blev udarbejdet på mit 9. semester og bestod af en fortætningsstrategi omhandlende genoprettelse af bebyggelsesstrukturer, indre rumligheder og forløb i Aarhus Midtby. Strategien består i at sikre en mere intensiv anvendelse af eksisterende byområder ved at omdanne og fortætte tiloversblevne arealer i den eksisterende by. Strategien udpeger 9 indsatsområder, alle på byens bagside, hvor én af disse nu viderebearbejdes til en mere konkret arkitektonisk form - En opgavetype som iøvrigt reflekterer min interesse for byen og den højaktuelle problemstilling vedr. bæredygtig byudvikling. Med forprojektet har jeg tilegnet mig stor viden om Midtbyen generelt og særligt de strukturer og den kulturarv som binder bykernen sammen. Jeg fascineres af byens evne til konstant at tilpasse sig tidens behov. Man finder aflejringer fra mange epoker eksisterende side om side, hvor tidligere tiders afkast er indoptaget og genanvendt i byens struktur. Byens bagside, med sin komplekse bygningsmasse, ærlige og rå karakter, fortæller byens udviklingshistorie og kontrasterer byens mere polerede og repræsentative forside mod gaderummet. Bevæger man sig på tværs af byens officielle bevægelsesåre opstår urbane netværk i menneskelig skala - labyrintisk og oplevelsesmæssigt - med hybrider af højt og lavt, smalt og bredt, gammelt og nyt. Projektområde: Byens bagside

4 Nørreport Relevans // Hvorfor Midtbyen er blevet et udflugtsmål snarere end en ramme om det daglige liv. Handelslivet og infrastrukturen er lagt an på udefrakommende, turister og det mere velhavende folk fra forstæderne snarere end de lokale. Med boligfortætning som middel søger projektet påny at bringe hverdagslivet ind i byen med gode varierede boliger og intime gårdrum, at bidrage til en bæredygtig byudvikling og skabe et mere autentisk byliv med de lokale som aktører - et byliv friholdt fra den oplevelsesøkonomi som ellers præger Midtbyen. Jeg har valgt at arbejde med et område beliggende i den ældste del af Aarhus. Mere præcist er projektområdet afgrænset til karréen mellem Graven, Volden, Rosensgade og Mejlgade. Situationen i dag præges af en udtyndet baggårdsbebyggelse. P-pladsen i midten af bebyggelsen skaber et stort udflydende rum - nærmest et krater i en ellers tæt struktur. Fornemmelsen af en sluttet bebyggelse ødelægges med p-pladsen foran Graven 21. Et projekt med fortætning som tema vil nødvendigvis indskrive sig i diskussionen om hvorledes man imødekommer en bæredygtig byudvikling - det vil på nogle måder være et projekt der rækker ud over sig selv, og som kan perspektiveres til en generel situation, der er fælles for flere byområder. Projektområdet: Karré mellem Graven, Volden, Rosensgade og Mejlgade P Pustervigtorv Rose n Lilletorv sgad de Projektets overordnede problemstilling kredser om forskellen mellem byens offentlige og private rum - gradueringen her imellem og således byens dybdevirkning i bevægelsen mellem byens for- og bagside. Med projektet søger jeg at rette en kritik mod den tendens, der synes at tegne sig inden for byfornyelse, hvor private baggårde indrettes som en del af butiksgaden og inddrages således til offentlige formål. I et større perspektiv har dette den negative konsekvens at byens dybde udlignes. Både historisk og rumligt bliver byen endimensionel - den klassiske bys hierarki af rum udviskes og byens hemmelige steder udvandes. Klostertorv ven P Mejlga Projektet stiller spørgsmålstegn ved den grove og ødelæggende gårdsanering i Hvor det i København var nødvendigt at rive baggårdsbebyggelse ned for at skabe lys og luft og dermed forbedre levevilkårene, kunne man i Aarhus have valgt en mere nænsom restaurering af baggårdsbebyggelsens bygninger og gårdrum og dermed bevaret en større del af den historiske matrikel- og bebyggelsesstruktur og samtidig sikret gode boligforhold. Gra n lde Vo Storetorv Aarhus Å Bispetorv e

5 Substans // Hvad Det valgte projektområde udgjorde den nordlige del af vikingebyen som den så ud i 900- og 1OOO-tallet, og gadenavnene Graven og Volden henfører til vikingebyens befæstninger. I dag ligger karréen i overgangszonen mellem den formelle side af byen ved Storetorv og Domkirken og det kreative erhvervs- og iværksættermiljø ved Mejlgade. Bebyggelsen rummer fortællingen om byens udvikling. Der er spor fra Vikingetidens befæstningsområde, Middelalderens krogede gadeforløb og Købstadens købmandsgårde. Desuden har Aarhus første rutebilstation haft adresse på matriklen Rosensgade 28/Graven 21 i årene Området rummer træk fra mere end 1000 års bybygning, og de mange variationer i bygningernes udseende, der følger heraf, samt matrikel- og bebyggelsesstrukturen er det egentlige bevaringsværdige i området. Det centrale spørgsmål er, hvordan og i hvilken udstrækning man skal fortætte et komplekst historisk bymiljø og samtidig sikre kulturarven? Hvor tæt kan man bygge uden det bliver for tæt og hvorledes sikres gode lysforhold i boliger og gårdrum? Hvordan sammensættes funktioner og aktiviteter så man opnår en socialt funktionsdygtig bebyggelse, hvor der opstår sammenstød mellem forskellige måder at leve på? Hvordan skabes tolerance mennesker i mellem så vi kan bo tættere sammen? Hvordan kobles åbenheden, som skal sikre tilpasningsdygtighed overfor fremtidige funktionskrav med det robuste, som fastholder bebyggelsens essens uanset tidens tendenser. Projektet skal undersøge hvorledes man kan skabe rum for privatsfæren og samtidig sikre tilgængelighed på tværs. Projektet skal undersøge hvordan byens dybde med et hierarki af rum kan formidles gennem bevægelse og rumforløb. Projektet skal undersøge hvad det vil sige at bo i byen, hvem der gør det og hvordan man gør det. Kan man tale om to modsatrettede tendenser i fremtidens bolig; Nesting og Resting? I så fald, hvordan kan der skabes rum for den permanente og midlertidige boform i én og sammen bebyggelse? Vores mobilitet, mentalt som fysisk, er ikke længere begrænset af indskrænkninger i tid og rum, man kan være til stede flere steder på en gang og være i gang med flere funktioner på samme tid. En ny arbejdskultur, nye måder at indgå i uformelle, temporære interessefællesskaber, flydende grænser mellem det private og det offentlige er nogle af de grundlæggende konditioner, som jeg vil forholde mig til. Projektområdet: Udflydende rumligheder

6 Faglige mål // Hvordan Da projektet bygger videre på en allerede udviklet fortætningsstrategi er grundstenen til bearbejdningen af en ny struktur allerede lagt. Strategien angiver forskellige overordnede retningslinjer til implementering af ny bebyggelse i byens eksisterende strukturer, som skal omsættes til det konkrete projektområde mellem Graven, Volden, Rosensgade og Mejlgade. Dette kræver bl.a. forståelse af karréens historiske udvikling, funktionsfordeling, bebyggelsesprocent, analyser af bevægelsesflow, private og offentlige zoner, studier af gårdrumstyper, lysbehov mm. Herudover kommer værdisætningen som afgørende parameter og retningsgiver i transformationen af bebyggelsen. Undersøgelserne foretages både i forbindelse med de igangværende forundersøgelser, som en del af programmeringen og under skitseringsprocessen. Som et led i tilpasningen af fortætningsstrategien til projektområdet tilføjes funktioner (rumprogram), som mere konkret skal være med til at forme den nye struktur til arkitektur. Ydermere skal formgivningsprocessen tage udgangspunkt i de typologistudier udarbejdet i forbindelse med fortætningsstrategien forrige semester. Fra en fortætningsstrategi, som udpeger 9 indsatområder på tværs af Midtbyen bevæger projektet sig nu ned til byplanlægningsskalaen, videre til bybygning og ender til sidst i bygningsdesignet. Jeg har valgt denne opgavetype for at formidle evnen til at arbejde på tværs af forskellige skalatrin. Mit ønske er således at skabe sammenhæng og samspil mellem de bymæssige sammenhænge og den enkelte bygning. Projektet har den hensigt at genetablere og nyfortolke den baggårdsbebyggelse som tidligere skabte et tæt og intimt baggårdsmiljø, som tydeligt formidlede byens dybde, hierarkiske rumopbygning og struktur. Udfordringen ligger i at skabe møder mellem gammelt og nyt, som forsvarer, forstærker og formidler det eksisterende - der fylder ud og genoptegner den opløste struktur, som saneringen har skabt. Projektet skal give et konkret bud på hvordan man kan fortætte et historisk bymiljø. Der skal lægges vægt på tilpasning til de historiske strukturer, mødet mellem nyt og gammelt og relationen mellem ude- og inderum. Projektets arkitektur skal afspejle en forståelse af og en stillingtagen til de historiske rammer. Projektet skal gennem en række undersøgelser danne en idé om hvordan fremtidens bolig(er) kan se ud. Kig fra Graven mod Klostergade: Åbning i bebyggelsen ved Graven 21

7 Tidsplan Opgaver: Forundersøgelse Mdr.: August September Oktober November December Januar Uger: Uge 31 Uge 32 Uge 33 Uge 34 Uge 35 Uge 36 Uge 37 Uge 38 Uge 39 Uge 40 Uge 41 Uge 42 Uge 43 Uge 44 Uge 45 Uge 46 Uge 47 Uge 48 Uge 49 Uge 50 Uge 51 Uge 52 Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge OPGAVEFORMULERING Baggrundsviden om emnet Udvælgelse af fokus Oprettelse af model/tegningsmateriale Opgaveformulering Feltarbejde Registrering og dokumentation Færdiggørelse af tegningsmateriale Programmering PROGRAM Analyse Værdisætning Ophængningsplan Programskrivning Skitsering?? MELLEMKRITIK?? MELLEMKRITIK Volumenstudier 1:200 Gårdrumbearbejdning 1:200 Undersøgelse af bevægelsesforløb 1:200 Tilpasning af funktion 1:200/1:100 Lys- og materialestudier Sammenfattende redegørelse REDEGØRELSE Layout 9:le;ering Kritik og bedømmelse PLANCHER KRITIK

8 Afgrænsning og skala Projektet afgrænses geografisk til karréen mellen Graven, Volden, Rosensgade og Mejlgade. Derudover har særligt det krogede forløb langs Graven betydning for projektarbejdet, da den nye struktur vil markere sig ved Graven 21. A. En helhedsplan for Karréen bearbejdes i mål 1:200 på byniveau. Her fastlægges ny bebyggelse som volumener med særlig vægt på rumdannelserne mellem bygningerne. Derudover vil der i denne skala være fokus på rumforløb fra byens forside/gaderummet til byens bagside/baggårdene. Funktionerne i den nye bebyggelse bearbejdes her på et diagrammatisk niveau. B. Projektets hovedvægt lægges på bearbejdningen i 1:100 af et udsnit, som spænder på tværs af karréen fra Rosensgade 28 til Graven 21. Dette udsnit indeholder en stor del af den åbne parkeringsplads midt i bebyggelsen samt det åbne hul foran Graven 21. Det betyder at projektet både skal forholde sig til gaderummet ved Graven og randbebyggelsens gadefacader samt baggårdsrummet og de tilstødende baghuse. Funktionelt lægges fokus på forskellige boligtyper. Volden A. 1:200 Graven Graven 21 Skitseringen vil på alle niveauer være en vekselvirkning mellem plan, snit, rumlige skitser og digitale/fysiske modeller. B. 1:100 Det endelige projekt fremstilles og præsenteres i de angivede skalatrin på plancher, samt procesmodeller i mål 1:200 og 1:100. Desuden afleveres program og sammenfattende redegørelse, som vil indeholde den samlede proces, formidlet gennem processkitser, diagrammer, modelbilleder, fotos samt tekst. Rosensgade Mejlgade Projektets indsatsområder og skalatrin A. Helhedsplan for Karré 1:200 B. Bygningsdetaljering 1:100 C. Evt. optegning af udvalgt bolig 1:50

9 Kandidatuddannelses-CV Institut III: Arkitektonisk kulturarv Forår 2010 // 9. semester: Fortætningsstrategi - Aarhus historiske bykerne Strukturplan for Rosensgadekarré Efterår 2009 // 8. semester: Bygningsarkæologisk undersøgelse af bindingsværkshus, Oluf-Samson-Gang 27, Flensborg Forår 2009 // Orlov Projektansat ved Exners Tegnestue, Aarhus Kulturproduktionscenter - Godsbanen, Aarhus Efterår 2008 // 7. semester - Praktik Praktikant hos Exners Tegnestue, Aarhus Forår 2008 // 6. semester - Bachelorprojekt Kulturhus Kappelborg, Skagen Serial vision gennem projektområdet