Referat fra aktørmøde - Forslag til tærskler for maksimaleffekt for tilslutning af produktionsanlæg (EU forordning 2016/631 NC RfG)

Transkript

1 Referat fra aktørmøde - Forslag til tærskler for maksimaleffekt for tilslutning af produktionsanlæg (EU forordning 2016/631 NC RfG) Tid 14. december 2016 Sted Energinet.dk, Erritsø Deltagere Søren Holme Radius Elnet A/S sorho@radiuselnet.dk Palle Hartmann Grindsted El- og Varmeværk pah@gev.dk Jan Rasmussen Dansk Energi jar@danskenergi.dk Martin Frydenlund EC Power A/S mfl@ecpower.dk Niels Christian Nordentoft Radius Elnet A/S ninor@dongenergy.dk Kristian Will Jørgensen Energistyrelsen KWJ@ens.dk Edward James Smith Energistyrelsen ejs@ens.dk Kim Frandsen Dinel A/S kf@dinel.dk Frits Krejberg Eniig Forsyning A/S frk@eniig.dk Lene Pedersen Forsyning Helsingør lep@fh.dk Holger Larsen Thy-Mors Energi HLA@thymors.dk Henrik Pedersen seas-nve hp@seas-nve.dk Rizwan Ahmad seas-nve ria@seas-nve.dk Jan Emil Andersen L-Engineering A/S jea@l-engineering.dk Steen Møllebjerg GE steen.mollebjerg@ge.com Maria Andersen Energinet.dk mda@energinet.dk Anne Nielsen Energinet.dk aie@energinet.dk Flemming Brinch Nielsen Energinet.dk fbn@energinet.dk Bjarne Andersen Energinet.dk bja@energinet.dk Knud Johansen Energinet.dk kdj@energinet.dk Jacob Michael Jørgensen Energinet.dk jmi@energinet.dk 20. december 2016 AIE/ Kopi Kim Fjordman Læsø Forsyning kim@laesoe.dk Referent Anne Nielsen, Seniorprojektleder Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/22

2 Dagsorden 1. Velkomst og praktiske oplysninger 2. Præsentation af baggrund for mødet og den videre proces 3. Præsentation af oplæg til tærskler 4. Spørgsmål og diskussion 5. Afrunding med repetition af den videre proces Referat fra mødet 1. Velkomst og praktiske oplysninger Der blev budt velkommen, og dagsordenen blev præsenteret. 2. Præsentation af baggrund for mødet og den videre proces Baggrund for mødet og den videre proces blev præsenteret, se Præsentation af baggrund og videre proces for fastsættelse af tærskler for maksimaleffekt for produktionsanlæg i henhold til Forordning 2016/631 RfG. Spørgsmål: Er der en speciel årsag til, at høringen sker hen over julen? Det giver meget kort tid til behandling af oplægget. Svar: Processen er blevet forsinket på grund af ændringer i den interne organisation. Da tærsklerne sætter rammerne for de resterende krav, så er det ønsket at få en hurtig fastlæggelse, så det øvrige arbejde ikke forsinkes unødigt. Det bliver taget op til overvejelse, om høringsperioden kan udvides. Spørgsmål: Er præsentationerne sendt ud på forhånd? Svar: Nej, de bliver publiceret på vores hjemmeside og sendt ud efterfølgende sammen med referatet, til de deltagere vi har adresser på. 3. Præsentation af oplæg til tærskelværdier Oplæg til tærskelværdier blev præsenteret, se præsentation: RfG Anlægskategorier Præsentation på aktørmøde Anvendte forkortelser: Network Code on Requirements for grid connection of Generators (NC RfG) Network Code on Demand Connection (NC DCC) Network code on requirements for grid connection of high voltage direct current systems and direct current-connected power park modules (NC HVDC) Under og efter mødet har vi samlet de mere generelle spørgsmål, der blev fremført på mødet. Disse er opsummeret og besvaret i nedenstående. Spørgsmålene er anført med kursiv. Spørgsmål 1: Hvis vi har en grænse, der er forskellig mellem DK2 og Sverige, kan man så forestille sig, at der vil ske en forskydning i, hvor investeringerne foretages? Svar: Energinet.dk har ikke kendskab til, at der i dag er en sådan forskydning fra Danmark til Sverige, og heller ikke fra Tyskland til Danmark, selv om græn- Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 2/22

3 serne (tærskelværdier for kategori A, B, C og D) i dag er mere restriktive i Danmark end i Sverige, og mere restriktive i Tyskland end i Danmark. Spørgsmål 2: Hvorfor lægger vi grænserne lavere end de maksimale grænser, der er angivet i forordningen? Svar: Der er behov for en passende samlet volumen af anlæg, som har systemunderstøttende egenskaber for at skabe tilstrækkelig systemsikkerhed. Denne volumen kan kun opnås, hvis vi i store træk fastholder de nuværende danske grænser for anlægskategorier (størrelse). Forventningerne, som vist i præsentationen, er, at udviklingen går mod flere mindre anlæg, hvorfor de tekniske minimuskrav nødvendigvis følger med ned på de mindre anlægskategorier. Desuden kan en komplet harmonisering af tærskelværdier ikke realiseres, da de forskellige TSO'er har individuelle forhold at tage hensyn til i forhold til deres respektive kontrolområder. Spørgsmål 3: Hvordan er fordelingen af antal anlæg i kategorierne i fremskrivningerne (i stedet for en opgørelse i MW)? Svar: Antallet af anlæg er ikke præciseret, da udgangspunktet er mængden af MW. Efterfølgende er der estimeret en procentvis fordeling i kategori A til D, som understøtter den forventede udvikling. Spørgsmål 4: For kategori B står, at der bl.a. er en del landmøller, som ligger mellem 100kW og 1 MW, men oppe i mit hoved vil udviklingen på vindmøller ske i kat. C? Sv: Ja, det er måske korrekt. Her kunne det dog godt tænkes, at den eksisterende infrastruktur for mindre møller bliver attraktiv at genanvende, og der vil derved komme en ny anlægsmasse der. Desuden skal det huskes, at kategori B også omfatter andet end vind. Spørgsmål 5: Hvad er forskellen på kommercielle solcelleanlæg og markanlæg? Svar: Større solcelleanlæg placeret på industri- og kontorbygninger betegnes som kommercielle solcelleanlæg, mens markanlæg er større klynger af solcelleanlæg placeret på fundamenter på et jordareal udlagt til solcelleanlæg. Spørgsmål 6: Må man godt afvige fra de værdier, der er opgivet i NC RfG fx for kategorier? Svar: Generelt skal de enkelte medlemslande vælge parameterværdier inden for de intervaller, EU-forordningen angiver. Dette gælder også grænser for anlægskategorier, hvor der i EU-forordningen er angivet maksimale tærskelværdier. Hvis vi på national basis er enige om det, kan et medlemsland ansøge om en afvigelse via den nationale regulator (Energistyrelsen i Danmark) sådanne ansøgninger skal sendes til ENTSO-E, hvor der vil ske en samlet vurdering af ønsker om afvigelser. Spørgsmål 7: Når DK2 er en del af det nordiske system, kan det være en uhensigtsmæssighed for anlægsejere, at vi stiller forskellige tekniske krav på Sjælland end de har i Sverige - vi risikerer måske at skræmme investorer væk? Svar: Vi har valgt at tage et fælles valg for Danmark og derved undgå forskellige tekniske krav i de 2 synkronområder (DK1 Vest, DK2 Øst), som Danmark er tilknyttet. Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 3/22

4 Spørgsmål 8: Her tænkes særligt på et lavt krav til grænserne for B-anlæg, pga. forskellen mellem 1 og 1,5 MW - hvorfor fastsættes der ikke bare ensartede tekniske krav for hvert synkronområde? Svar: Fordi elsystemerne er forskellige inden for et synkront område. Igennem adskillige årtier har grænserne for anlægskategorier været forskellige uden de store tekniske udfordringer. Vi ser flest fordele ved at have ensartede tekniske krav inden for landets grænser, da Energinet.dk har ansvaret for mest effektivt at holde balancen i det danske elsystem. Det mener vi opnås ved at have ensartede tekniske krav i hele landet. Spørgsmål 9: Hvad har vi af styrke eller lov til at flytte grænsen? Svar: Hvis vi lægger grænsen på forskellige niveauer i Danmark, vil det give anledning til en større administrativ byrde for Energinet.dk såvel som for de aktører, der har anlæg i både DK1 og DK2. Energinet.dk har retten og pligten til at bestemme grænserne for de fire anlægskategorier inden for de grænseværdier, som er angivet i EU-forordningen. Vi er desuden forpligtede til at koordinere de valgte grænseværdier med vores nordiske og centraleuropæiske TSO-kollegaer. Da vi har en overordnet forventning til levetider på de opførte anlæg i størrelsesordenen år, er det meget vigtigt, at vi vælger grænseværdierne, så vi kan styre et elsystem med den forventede produktions- og forbrugsportefølje, som elsystemet består af fremover. De tekniske krav, der stilles i de forskellige kategorier, afspejler behovet for de egenskaber og funktioner der benyttes til at stabilisere og balancere elsystemet. Spørgsmål 10: Jo tættere størrelsen af et anlæg kommer mod D-kategorien, jo flere tekniske krav kommer der, er det korrekt forstået? Svar: Ja, et anlægs størrelse har betydning for påvirkningen af stabiliteten af elsystemet. Derfor stilles der flere krav til store anlæg end til små anlæg. Dette gælder også for aggregerede anlæg, hvor man samler en population af mindre anlæg. Spørgsmål 11: Ud fra en antagelse om, at flere krav giver dyrere anlæg, så giver det dyrere anlæg for dem der ligger mellem 1 og 1,5, som nu ændres til C. Skal vi rykke denne grænse, så der bliver 2 mulige grænser i Danmark, eller kan man ikke administrere det? Svar: Det fremlagte oplæg forsøger at ensrette de danske krav. Med de kommende anlægsstørrelser fra vores fremskrivning af anlægsmassen for produktionsanlæg er det en naturlig konsekvens. Når tærskelværdien harmoniseres mellem 2 synkronområder, skal den laveste værdi vælges, og den er 1 MW. Spørgsmål 12: Hvorfor vil vi presse anlæg fra B op i C? Svar: Som vi har fremlagt, så forventes den fremtidige udvikling af produktionsanlæg at ske på de mindre anlæg. Dermed skal de mindre anlæg bidrage til at understøtte den fremtidige systemsikkerhed, da der ikke forventes nogen eller meget få af de større anlæg. Derfor lægges grænserne til den forventede fordeling af anlæg som fremlagt. Man kan også se det som et ligeværdighedsprincip uanset om man har en fysisk samlet produktion eller en aggregeret produktion, må kravene være ens for den samme størrelse af påvirkning i elsystemet. Det skal erindres, at den nuværende værdi for kategori C anlæg æn- Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 4/22

5 dres fra 1,5 MW til 1MW. Derudover introduceres der enkelte nye krav til den kommende kategori B. Spørgsmål 13: Er der i det fremlagte oplæg forskel på kravene i DK1 og DK2? Svar: Nej, der er netop lagt op til at have ens tekniske krav i hele Danmark. Spørgsmål 14: Anlæg af kategori / type C er dyrere vil vi så have flere der? Svar: Det er jo op til aktørerne at afgøre, hvilken størrelse anlæg man vil bygge. Alle nye type C-anlæg skal være forberedt til at kunne imødekomme de funktionskrav, der stilles i EU-forordningerne samt at kunne arbejde inden for de parameterområder, som er specificeret i EU-forordningerne. På idriftsættelsestidspunktet er det blot vigtigt, at kravene til aktivering af funktioner og parametervalg opsættes som specificeret. Spørgsmål 15: Hvis vi fastholder en forskellig grænse i forhold til svenskerne, så vil der ske en migrering fra DK1 til DK2 Svar: Dette stemmer ikke overens med mange års observationer på det nordiske elmarked. Anlæg vil blive bygget der, hvor elprisen forventes at ligge på et gennemsnitligt højt niveau, eller hvor anlægsejere kan forudse konkrete behov for specifikke funktioner / egenskaber. Desuden ændres grænserne for de nye anlægskategorier kun marginalt, i forhold til det som er gældende i dag, så en sådan migrering stemmer ikke overens med vores forventninger. Spørgsmål 16: Flere producenter har en mindre omsætning i Danmark men stor omsætning på det udenlandske marked. Med hensyn til at få tilslutningsaftaler er det kun Italien, der er administrativt værre end Danmark. Er det så slemt at tilpasse vores regler til de udenlandske? Svar: Det må forventes, at anlægsejere bygger deres anlæg, hvor de mener, det er mest økonomisk rentabelt, og dette gælder både administrative såvel som tekniske forhold. De tekniske krav i Danmark afspejler udfordringerne i det danske elsystem og forholder sig ikke til, hvilke udfordringer vores omgivende lande har i deres elsystem. Den nuværende og den forventede produktions- og forbrugsportefølje er jo ganske forskellig i Danmark set i forhold til vores nabolande, hvorfor de tekniske krav nødvendigvis må være forskellige for at kunne sikre systemstabiliteten og dermed forsyningssikkerheden i landet. Spørgsmål 17: Hvad der er af krav for enheder i kategori B er lidt uklart, men uanset hvordan det ses, så er der en væsentlig fordyrelse mellem kategori B og C? Sv: Det er jo op til anlægsejerne og deres investorer at tage stilling til, hvilke anlægstyper de mener, det er mest optimalt at etablere. EU-forordningen er gældende i hele EU, så kravene er de samme for samme anlægstype overalt i EU. De tekniske krav til anlægstype B, som er specificeret i EU-forordningen, må ses som en nødvendig udvikling af krav til denne kategori af produktionsanlæg, som forventes tilsluttet det sammenhængende elsystem. Forskellen mellem krav til B og C kan ses i præsentationen om tærskler. Spørgsmål 18: For eksempel er der krav til reaktiv effekt, der kan medføre, at anlægget skal bygges 20 % større, og samtidig argumenteres ikke for behovet. Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 5/22

6 Hvorfor skal anlægsejer ikke belønnes for denne ydelse? Der er ikke tvivl om, at der vil være en væsentlig fordyrelse? Svar: For moderne anlæg findes denne egenskab allerede, så det er ikke korrekt, at denne egenskab i et anlæg er fordyrende. Hvis kravene til egenskaberne er klarlagt, inden anlæggene planlægges, konkurreres jo på lige vilkår, og det sikres, at der leveres de egenskaber, som balancen i elsystemet kræver. Krav om reaktiv effektregulering har været gældende for alle store og mindre anlæg ned til 50 kw igennem længere tid, så derfor anses spørgsmålet ikke for relevant i dette sammenhæng. Spørgsmål 19: Hvordan skal anlægskategorierne forstås? Kan de bestå af et eller flere delanlæg? Svar: Anlægstypen defineres som udgangspunkt af den nominelle effekt, der er i tilslutningspunktet, men kan også være bestemt af anden lovgivning, for eksempel planlovens grænse på 1,5 MW for vindmølleanlæg. Hvis et vindmølleanlæg er over 1,5 MW, skal det ifølge planloven betragtes som et anlæg uanset antal tilslutningspunkter. For fragmenterede solcelleanlæg (fx 60 MW), som er sammensat af en række mindre anlæg (fx 150 stk. 400 kw), er der i de nuværende tekniske krav desværre kun mulighed for at stille tekniske krav til 400 kw-anlæg, idet anlæggene har hver sit tilslutningspunkt. Dette vurderes på sigt at kunne volde store udfordringer for de berørte netvirksomheder og desuden skabe en ikkekonstruktiv forskel i tilslutningskrav på fragmenterede anlæg i forhold til anlæg i kategori C og D. Spørgsmål 20: Den nuværende grænse på 25 MW - hvilken lov fastsætter denne grænse? Svar: Kravene om bevilling til anlæg på og over 25 MW er fastsat i Elforsyningsloven. Derudover er der i sektor-beredskabslovgivningen fastsat skærpede krav til anlæg på og over 25 MW. Spørgsmål 21: Da der ikke er krav om bevilling for anlæg under 25 MW, kan man da forestille sig opdeling i 2 anlæg under 25 MW? Placeret fysisk tæt på hinanden? Svar: Ja, man kan forestille sig, at der etableres flere anlæg lige under grænseværdien. Denne risiko vil der være, uanset hvor grænsen placeres. Vi anser denne metode for uhensigtsmæssig men er enige i, at det (endnu) ikke er reguleret via nogen bestemmelser. Spørgsmål 22: Hvorfor skulle vi [som netselskaber] påtage os den byrde, at vi skal administrere endnu flere anlæg, når de vælger at dele sig i forhold til lavere grænser? Svar: Det er anlægsejer, som bestemmer størrelsen af det enkelte anlæg, som ønskes nettilsluttet. Det er netselskabets opgave at udpege og tildele POC til anlægget. Spørgsmål 23: Men vi går jo ned, i forhold til de muligheder vi har i henhold til EU-forordningen? Svar: Ja, vi går under de mulige maksimalgrænser, der er i forordningen, for nogenlunde at fastholde de anlægskategorier, vi har for nuværende, da vi Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 6/22

7 skønner, at der ikke er tekniske argumenter for at ændre dramatisk på størrelsen af anlægstyperne. Spørgsmål 24: Bevillingsgrænsen på 25 MW - kan den ikke ændres? Svar: Jo, alt kan ændres, men konsekvensen er, at folketinget skal rette i flere lovgivninger, bl.a. elforsyningsloven og lov om beredskab med tilhørende sektorberedskabsbekendtgørelse, hvilket er en kompliceret proces, hvor vi kunne komme til at frasortere væsentlige krav, for eksempel krav i forhold til beredskab, som bl.a. er relateret til bevillingsgrænsen. Der er ikke noget til hinder for, at kravet om bevilling påføres mindre anlæg, fx type C-anlæg Spørgsmål 25: Det vil være væsentligt dyrere at installere en vindmøllepark i Danmark end i Tyskland? Svar: Det er en påstand, som vi ikke er enige i. Er der tale om et normalt anlæg, hvor vindmøllerne på nuværende tidspunkt kan opfylde de tekniske krav, der stilles i EU-forordningen, så vil der jo ikke være nogen teknisk forskel, idet EU-forordningen også er gældende i Tyskland. Desuden er det endnu uvist, hvilke grænser der vælges i Tyskland. Spørgsmål 26: I forhold til udbygningen i de enkelte kategorier - er der en vurdering af, hvor mange der ligger i del-kategorier, altså hvor mange er der (antal i stedet for MW)? Svar: Vi mener ikke, at antallet er vigtigt, men vi kan undersøge det, hvis det skønnes væsentligt. Påvirkning af balancen i elsystemet er relateret til størrelsen og ikke antallet. Antallet af anlæg i fremskrivningen afhænger i øvrigt fuldstændigt af, hvilke tilskudsordninger der etableres. Spørgsmål 27: Fra engelske kontakter har jeg hørt, at det er nemmere at sætte grænseværdierne ned, end det er at hæve grænserne. Det bør man overveje. Man kan ændre grænserne hvert 3. år. Man kunne vælge at starte højt. Jeg vurderer ikke, at vi får mange anlæg mellem 1000 kw og 1500 kw? Svar: Hvad de mener i England, er jo deres sag. I Europa har vi flere rigtig dårlige eksempler på, hvad der kan ske, hvis grænserne sættes for højt. Så ender vi med en situation som Tyskland og Italien, hvor TSO'erne skal ud at ændre på hvert enkelt anlæg for at få genetableret en stabil og kontrollerbar situation. Der er ikke tale om grænseværdier, vi har til hensigt at ændre hyppigt. Hvis det virkelig viser sig, at vi står med et behov for en ændring af grænseværdierne, skal der være meget tvingende grunde til at ændre på eksisterende anlæg, og ellers vil det som nu kun gælde for nye anlæg. Spørgsmål 28: Hvad står forkortelsen RSO for Svar: Relevant System Operatør (RSO), som kan være enten TSO eller DSO. RSO er den systemoperatør, i hvis net anlægget elektrisk er tilsluttet. Spørgsmål 29: I forhold til Island operation capability ses et skarpt krav for type C-anlæg (mellem 1 og 1,5)? Sv: Der er i dag krav om deltagelse i ø-drift for anlæg > 25 MW samt for anlæg mellem 1,5 MW og 25 MW (dvs. nuværende C-anlæg), hvis der er indgået en aftale herom. Dette krav vil fortsat være gældende. Krav til ø-drift er i denne Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 7/22

8 forbindelse evnen til at kunne frekvens- og spændingsregulere i et ikke nærmere specificeret afkoblet netområde. Kravet omkring blok-ø-drift er netop udmeldt til at blive fjernet i den nuværende tekniske forskrift for nettilslutning af termiske anlæg. Kravet omkring blokø-drift for anlæg i kategori C og D genopstår i EU-forordningen, og her vil Energinet.dk søge undtagelse hos den nationale regulator i forbindelse med forordningsimplementering. Spørgsmål 30: Jeg tror, at man skal overveje at melde det mere officielt ud? Svar: Det er meldt ud på aktørmøder omkring markedet samt i arbejdsgrupper om de tekniske forskrifter. Spørgsmål 31: Der er ikke noget, der forhindrer jer i at skrive kravet om ø-drift ind igen? Svar: Nej, der er korrekt, men det har vi ikke nogen intentioner om. Kravet er tiltænkt større anlæg og anlæg, som har en opstartstid, der er længere end 15 min. For nuværende vurderes dette krav ikke relevant. Spørgsmål 32: Er det rigtigt, at grænsen er forrykket en plads, hvor grænsen mellem type A og type B i EU-forordningen svarer til Energinet.dk's valg af grænsen imellem type B og C? Svar: Vi har i videst muligt omfang forsøgt at fastholde de nuværende grænser for anlægskategorier og forsøgt at forudse lidt af udviklingen fra store til små anlæg, hvorved vi er endt op med de præsenterede grænseværdier (præsentationens side om nuværende grænser og fremtidige grænseværdier blev gennemgået en ekstra gang). Spørgsmål 33: Hvordan gør vi i forhold til resten af Europa? Svar: Rammerne tillader, at de enkelte medlemsstater kan fastlægge parameterområder og krav i forhold til behovet i deres eget net. Desuden er det et krav, at parameterværdier og visse krav koordineres med nabo-tso'er. De nuværende grænser for det tyske elsystem ligger meget parallelt med de danske grænseværdier, men vi har endnu ikke set deres officielle oplæg til nye grænseværdier. I regi af ENTSO-E koordineres parametervalg og specifikke krav for grænserne via såkaldte Implementation Guidance Documents (IGD). IGD'er er vejledninger til de enkelte TSO'er om nævnte krav og parametre. Energinet.dk deltager i arbejdet med at udarbejde adskillige IGD'er. Spørgsmål 34: Det er jo disse grænser, vi fastsætter nu, som har konsekvenser i SO GL og NC ER, hvor der også stilles krav til type C-anlæg og beredskab i henhold til NC ER? Svar: Vi har planlagt at følge nuværende beredskabslovgivning og sektorberedskabsbekendtgørelse, hvilket betyder, at det ikke vurderes til at have større konsekvenser. TSO'erne kan sammen med den nationale regulator fastlægge denne tærskelværdi. Spørgsmål 35: I siger, at hvis man bliver C-anlæg, så vil der ikke komme nogen ændringer i forhold til ER. Svar: Hvis man ser på kravene, så er der ikke nogen store ændringer i forhold til at blive et C-anlæg. De krav, der stilles i NC ER (Emergency and Restoration Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 8/22

9 - genoprettelse), bliver ikke ført over på C-anlæg, men vi vil følge udviklingen af grænseværdierne set i en beredskabsmæssig sammenhæng. Spørgsmål 36: De grænser der er vist [i EU-forordningen] - er det grænser, hvor kategorien starter eller stopper? Svar: Det er tærskelværdierne for sortering af kravene til de forskellige anlægstyper. Det vil sige typen/ kategorien er karakterisereret ved en startværdi og en slutværdi. Starten for en tilstødende kategori gives jo af slutværdien på den foregående kategori, hvis man ser anlægskategorierne i en stigende rangorden. Spørgsmål 37: Kan kategori A så reelt gå op til 1 MW? Svar: Ja, slutværdien for kategori A kan teoretisk set fastsættes til 1 MW, hvis dette er ønskeligt (figuren med tærskelværdier blev gennemgået endnu en gang). Dette vil dog være en yderst dramatisk ændring i forhold til den nuværende øvre grænse for kategori A på 50 kw. Spørgsmål 38: Du fremhævede synkrongeneratorer hvad så med asynkrongeneratorer? Svar: Produktionsanlæg designet med en asynkron generator er ikke eksplicit beskrevet i EU-forordningen men falder ind under anlæg benævnt Power Park Moduls (PPM). Så anlæg designet med en asynkron generator skal opfylde kravene til PPM-anlæg. Spørgsmål 39: Hvad betyder det i praksis? (opfølgning på spørgsmål 38) Svar: Det betyder, at de krav, der er specificeret for synkrongenerator-anlæg og PMM-anlæg, er delt i 3 grupper ud over opdelingen i forhold til anlægskategorier / typer (A, B, C og D). Generelle krav der er gældende for alle anlæg uafhængigt af teknologi. Ekstra krav til anlæg med synkrongeneratorer Ekstra krav til PPM-anlæg. Det er samme princip, som kravene i de tekniske forskrifter er struktureret efter i dag; vi har blot opdelt dem i separate forskrifter for at gøre det mere læsevenligt. EU-forordningen omfatter alle teknologier og skelner heller ikke imellem forskellige brændselstyper- vind, sol, bølger, kul, gas, biogas, etc. Spørgsmål 40:Er vi enige om, at som kravene er i dag, så kan man ikke tilkoble en asynkron generator direkte til nettet? Svar: Nej, det kommer jo helt an på, hvordan man implementerer de krævede funktioner i anlægget, og hvad der menes med direkte tilkoblet, dvs. hvor anlægsejeren definerer terminalerne på anlægget. Kravene beskriver ikke, hvordan man skal designe sit anlæg, men hvilke krav man skal overholde for at kunne blive tilsluttet. Spørgsmål 41: Men en asynkron generator kan ikke regulere sit reaktive effektforbrug eller sin reaktive effekt-produktion? (opfølgning på spørgsmål 40) Svar: Nej, der er anlæg, der skal designes anderledes i forhold til nogle af de simple anlæg, som findes i dag, for at kunne tilsluttes. Der findes i dag ganske mange anlæg med asynkrone generatorer, som opfylder de stillede krav, så det er kun et spørgsmål at vælge den rigtige. Det er jo op til anlægsejeren at anskaffe et anlæg, der opfylder kravene, ellers kan man jo ikke blive tilsluttet elsystemet. Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 9/22

10 Spørgsmål 42: Hvordan kan det lade sig gøre i Italien og Tyskland? Man vil tillade det i øvrige lande. Svar: Det må de pågældende lande jo redegøre for det er jo TSO'erne i de pågældende lande, som skal sikre forsyningssikkerheden. Da ingen endnu ved, hvad man vil tillade i de øvrige EU lande, så er påstanden jo ikke baseret på fakta. Spørgsmål 43: Hvis man ser på udtalelser fra leverandører, så laver man lempeligere krav for mindre teknologier; For eksempel stiller man ikke krav til reaktive effektniveauer for mindre anlæg i udlandet? Svar: Det må de pågældende lande jo redegøre for det er jo TSO'erne i de pågældende lande, som skal sikre forsyningssikkerheden. Det stemmer i øvrigt ikke med fakta, at der i EU-landene ikke stilles krav til, at et anlæg skal kunne kompensere for sin reaktive fasedrejning, dvs. den reaktive påvirkning af nettet i tilslutningspunktet. Den gældende EU-forordningen er nu gældende i alle EU-lande, og derfor er kommentaren irrelevant i denne diskussion. Det er jo op til fabrikanterne at lave produkter, som kan sælges på de respektive markeder, hvis de mener, det er lønsomt. Omvendt er det op til anlægsejer at købe anlæg, som kan tilsluttes, hvis man mener, det er lønsomt. Kravet om automatisk nedregulering og frekvensrespons kan undtages for udvalgte anlæg, hvis det kan bevises, at det ikke påvirker elsystemet i væsentlig grad. Det har Energinet.dk overvejet og valgt denne mulighed fra, hvorfor anlæg i Danmark skal kunne nedregulere sin aktive effekt proportionalt med frekvensen, når den kommer over 50 Hz. Men der er ikke noget, der er gratis her i verden; enten har anlæggene de specificerede reguleringsegenskaber, eller også skal andre anmodes om at kompensere for de manglende egenskaber. Enhver form for kompensation koster, ligegyldigt hvem der skal anskaffe den. Det er jo kendt, at det er mest attraktivt at få andre til at betale for sine manglende egenskaber, men det er bestemt ikke sikkert, at det er en samfundsøkonomisk fordel. Spørgsmål 44: I er ved at indføre disse krav for asynkrone generatorer der er et nyt krav om, at de små anlæg skal levere LFSMO. Jeg savner argumentation for, at det er et reelt problem. I afviser en alternativ mulig løsning, uden at der præsenteres saglig argumentation. Hvis I som TSO har et valg, hvorfor har I så indført krav om nedregulering af aktiv effekt, som har systemmæssig betydning, så er der to muligheder for at koble ud, denne mulighed kan TSO vælge, hvis vi vælger ikke at tillade den, så skal det begrundes. Svar: Det er ikke korrekt, at det er et nyt krav. I Danmark har disse krav være specificeret til kategori A vindmøller siden 2014, hvilket åbenbart ikke har givet de store udfordringer at opfylde. Kravene i de nuværende tekniske forskrifter er diskuteret i og begrundet over for de pågældende arbejdsgrupper, hvorfor det må siges, at spørgsmålet er behandlet i henhold til den proces, der er aftalt med Energistyrelsen og Energitilsynet. Som udgangspunkt fastsætter forordningen, at løsningen med statik vælges, og dette skal derfor ikke begrundes. Løsningen med usynkroniseret afbrydelse kan Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 10/22

11 vælges, men her skal der argumenteres for løsningen, hvis den vælges. Der skal ikke argumenteres, hvis den ikke vælges. Spørgsmål 45: De helt små møller har ikke haft disse krav før? Svar: Jo, kravet har eksisteret siden december Spørgsmål 46: Husmøllerne har I alligevel haft på jeres positivliste. Med et trylleslag går I nu ud og siger, at de ikke er gode nok til at blive koblet på nettet. Hvis du går ud og ser på standarderne, så er der andre krav? Svar: Det er kravene i EU-forordningen, som Energinet.dk skal sikre overholdes. Derudover er det Energinet.dk's ansvar at stille de nødvendige og tilstrækkelige krav til, at elsystemet holdes i balance på en effektiv måde. Derfor har vi fravalgt muligheden for trinvis udkobling. Hvad der skrives i diverse standarder er op til standardiseringsorganisationerne at redegøre for, og det har intet med kravene for tilkobling at gøre. Med hensyn til positivlisten har denne altid været, og er stadig, en vejledende liste til netselskaberne, så man derved eventuelt kan mindske sin tekniske sagsbehandling. Det er forsat den enkelte netvirksomhed, som har ansvaret for, at det tilsluttede anlæg opfylder de gældende tekniske forskrifter, ligegyldigt om en komponent står opført på den ene eller anden liste. Spørgsmål 47: Det er ikke en måde at håndtere aktører på - hvis nu vi forventede 4 GW, så var det et andet billede? Svar: Vi forventer jo fremover godt og vel 3 GW variabel produktion (vind, sol) i det danske elsystem, hvilket vi anser for at være en væsentlig størrelse at få balanceret. Spørgsmål 48: Der kommer jo så ikke nogen asynkrone anlæg? Svar: Det må være op til kreativiteten hos producenterne. Som tidligere forklaret, så er det jo et frit marked. Hvis der er et behov, finder producenterne nok ud af at levere det, som kræves. Generelt mener vi ikke, at samfundet skal betale for at understøtte én teknologi fremfor en anden. Dette er i øvrigt også i strid med EU-regulativet om at stille alle lige. Spørgsmål 49: Det står i EU-forordningen, at der skal være en mulighed, fordi man på europæisk plan har et problem, man ønskede at have en funktion der kunne hjælpe for. Hvis ENDK stiller et skarpt krav, så skal der argumenteres for dette. Svar: I realiteten introduceres der ikke nye krav i Danmark i denne sammenhæng, som beskrevet tidligere og forklaret igennem adskillige illustrationer. Kravene i de nuværende tekniske forskrifter er diskuteret og begrundet over for de pågældende arbejdsgrupper, hvorfor det må siges, at spørgsmålene er behandlet i henhold til den proces, der er aftalt med Energistyrelsen og Energitilsynet. Spørgsmål 50: Hvis du går over 100 MW, så introducerer du krav om syntetisk inerti? Svar: Det ses som et generelt centraleuropæisk problem, vi skal kunne løse på sigt og blive i stand til at håndtere. Udviklingen er endnu ikke så langt, at vi er i stand til at give de rette specifikationer, hvorfor kravet ikke vil blive indført på Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 11/22

12 nuværende tidspunkt i Danmark. Kravet forventes introduceret, når det fælles europæiske analysearbejde omkring specifikationerne er gennemført, og resultaterne munder ud i en klar specifikation af begrebet syntetisk inerti. På baggrund af analysearbejdet vil der så kunne fremføres den nødvendige og tilstrækkelige begrundelse. Spørgsmål 51: Hvad er argumentet for, at vi ligger så langt fra de europæiske tærskelværdier? Svar: Det er ikke korrekt, at de valgte grænseværdier ligger langt fra de nuværende europæiske. Som svaret til samme spørgsmål tidligere, så hænger valg af grænseværdier sammen med de nuværende anlægskategorier samt den forventede udvikling i produktionsporteføljen. På sigt skal alle systembærende egenskaber stykkes sammen fra mange mindre anlæg. Hvis disse anlæg ikke har de forventede egenskaber, så kan balancen i elsystemet ikke opretholdes, og dermed blive forsyningssikkerheden truet, hvilket vil have en alvorlig samfundsøkonomisk omkostning. Spørgsmål 52: Er der nogen i Europa, der kan leve med disse grænser? Svar: Ja, ellers ville de vel ikke kunne styre balancen i deres elsystem. Flere andre lande i Europa har en helt anden produktionsportefølje end Danmark, bl.a. Sverige, Finland, Norge, Frankrig og Tyskland. De kan vælge meget højere grænser for de mindre kategorier, bl.a. fordi de har rigtig store anlæg, fx atomkraftværker eller enorme vandkraftværker, der benyttes til at stabilisere den variable produktion. I Danmark har vi en meget stor andel af små variable produktionskilder, hvilket vi bliver nødt til at tage højde for ved balancering og disponering af systemstabiliserende egenskaber i elsystemet. Derfor har vi hen over Europa fokus på forskellige systemstabiliserende egenskaber afhængig af produktions- og forbrugsporteføljens sammensætning. Spørgsmål 53: I forhold til Norden har man skærpet markant for B- og C- anlæg, hvor man allerede har anlæg på 100x, svarende til anlæg af typen C 1-25 MW. Hvorfor er der så meget skarpere krav, end de krav der er for norden? Svar: De fleste andre lande i Europa har en helt anden produktionsportefølje end Danmark, bl.a. Sverige, Finland, Norge, Frankrig og Tyskland. De kan vælge meget højere grænser for de mindre kategorier, bl.a. fordi de har rigtig store anlæg, fx atomkraftværker eller enorme vandkraftværker, der benyttes til at stabilisere den variable produktion. I Danmark har vi en meget stor andel af små variable produktionskilder, hvilket vi bliver nødt til at tage højde for ved balancering og disponering af systemstabiliserende egenskaber i elsystemet. Derfor har vi hen over Europa fokus på forskellige systemstabiliserende egenskaber afhængig af produktions- og forbrugsporteføljens sammensætning. EU-forordningen NC RfG angiver minimumskrav, hvilket bevirker, at det enkelte land kan sætte kravene, så TSO'en kan sikre stabil drift. Spørgsmål 54: Hvorfor skal vi være så forskellige fra de andre? Svar: [Den nuværende og forventede fordeling af anlæg på størrelser blev endnu engang fremvist og forklaret.] De fleste andre lande i Europa har en helt anden produktionsportefølje end Danmark, bl.a. Sverige, Finland, Norge, Frankrig, og Tyskland. De kan vælge Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 12/22

13 meget højere grænser for de mindre kategorier, bl.a. fordi de har rigtig store anlæg, fx atomkraftværker eller enorme vandkraftværker, der benyttes til at stabilisere den variable produktion. I Danmark har vi en meget stor andel af små variable produktionskilder, hvilket vi bliver nødt til at tage højde for ved balancering og disponering af systemstabiliserende egenskaber i elsystemet. Derfor har vi hen over Europa fokus på forskellige systemstabiliserende egenskaber afhængig af produktions- og forbrugsporteføljens sammensætning. Spørgsmål 55: Kan man komme et lag dybere end robustheden i elanlægget? Svar: Der er lagt forskellige energipolitiske strategier i Europa. I Danmark er det politisk besluttet, hvilken andel af produktionsporteføljen VE skal udgøre i hvilke årstal. Denne udfordring skal Energinet.dk løse, og det forsøger vi at gøre ved at være forudseende med hensyn til tekniske krav. Hvis vi skal have en chance for at balancere elsystemet, er det påkrævet, at egenskaberne frembringes på den ene eller anden måde. Ellers skal vi anskaffe nogle store anlæg, som kun har til formål at stabilisere systemet. Spørgsmål 56: Vi skal ikke basere os på, at det kun bliver små anlæg - det er jo ikke det mest rationelle. Det burde være større typer, som er mere effektive, der blev de mest benyttede. Svar: Energinet.dk har ingen mening om, hvilke anlæg der bliver bygget. Vi forsøger at forudsige fremtiden på basis af de tendenser, vi kan se. Spørgsmål 57: Hvorfor kommer vi ikke til at se ud lige som Tyskland? Svar: Vi har en analyseforudsætning, hvor forventningen er som vist. De politiske forhold og grundlæggende forudsætninger i Danmark og Tyskland er forskellige. Desuden er produktions- og forbrugsporteføljerne samt elsystemernes opbygning vidt forskellige, hvorfor det aldrig vil komme til at blive ens. Spørgsmål 58: I den plan, der er benyttet til at beskrive den fremtidige situation, er der 4 scenarier. Kunne det være et andet scenarie, man havde valgt? Svar: Det kan da meget vel tænkes, Energinet.dk har valgt at basere vores valg af grænseværdier på det scenarie, som vi har vurderet at være det mest sandsynlige i Danmark. Spørgsmål 59: Der står i forordningen, at man skal tage hensyn til de økonomiske effekter. Vil det have så stor en økonomiske effekt at vælge denne løsning, at man derfor kan udelukke andre? Man bruger tit Frankrig som eksempel, da de har mange store værker, men de forventes også at rende ind i samme problematikker. Vi er afhængige af at kunne sælge til udlandet, og derfor er det livsnødvendigt for os, at vi vælger de samme retninger som de øvrige europæiske lande? Svar: Vi skal som teknikere vælge de løsninger, der ligger i det løsningsrum, de lovmæssige rammer skaber. Det vil sige, vi skal pege på de tekniske løsninger og valg af parametre, som effektivt og sikkert giver den mest optimale forsyningssikkerhed for den lavest mulige pris. Der er grelle eksempler fra øvrige lande i Europa på, at man har været nødt til at kræve ændringer i rigtig mange mindre anlæg for at kunne styre balancen i elsystemet. Det har vi indtil nu undgået i Danmark, og det satser vi fortsat på at undgå fremover. Derfor stiller vi kravene til de anlæg, som vi forudser i det danske elsystemet fremover. Med Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 13/22

14 hensyn til at afsætte sine produkter på markeder uden for Danmark, må man jo sige, at udviklingen på vindmøllemarkedet klart illustrerer, at det har været en stor fordel for branchen, at udviklingen i funktionalitet og parameterområde er blevet udfordret på hjemmebanen. Dette vurderes til også at gælde for alle øvrige teknologier. Generelt må siges, at man som producent må afsætte sine produkter på de markeder, hvor de matcher kravene. Kravene til stabilitetsunderstøttende funktioner for anlæg tilsluttet elsystemet indrettes ikke efter produkterne, så simpelt kan det vel siges. Spørgsmål 60: Vi mangler at høre, hvorfor grænserne skal lægges anderledes i Danmark, end forordningen kan anvise. Hvilke dynamiske tekniske problemer giver det i nettet? Svar: EU-forordningen har sat nogle rammer for parametervalg, hvilke de valgte grænser ligger inden for, så det er jo ikke korrekt, at valget af grænseværdier ligger anderledes, end EU-forordningen anviser. Med hensyn til dynamiske forhold, så ligger de valgte grænser tæt op ad dem, vi har i dag, hvilket jo giver en basal tryghed over for dynamiske forhold. Med de nuværende grænser gennemføres løbende dynamiske simuleringer, som viser, at systemet er stabilt inden for de valgte grænseværdier med den nuværende produktions- og forbrugsportefølje. Disse simuleringer viser også, at stabiliteten i elsystemet er udfordret på sigt, hvis migrationen fra større anlæg til mange små går hurtigere end forudset. For eksempel indflydelse af batterisystemer i elsystemet udfordrer de dynamiske forhold imellem og på de forskellige spændingsniveauer. De fleste andre lande i Europa har en helt anden produktionsportefølje end Danmark, bl.a. Sverige, Finland, Norge, Frankrig og Tyskland. De kan vælge meget højere grænser for de mindre kategorier, bl.a. fordi de har rigtig store anlæg, fx atomkraftværker eller enorme vandkraftværker, der benyttes til at stabilisere den variable produktion. I Danmark har vi en meget stor andel af små variable produktionskilder, hvilket vi bliver nødt til at tage højde for ved balancering og disponering af systemstabiliserende egenskaber i elsystemet. Derfor har vi hen over Europa fokus på forskellige systemstabiliserende egenskaber afhængig af produktions- og forbrugsporteføljens sammensætning. Spørgsmål 61: En anden metode kunne være at ændre til en mindre restriktiv mulighed svarende til det øvrige Europa. Svar: Da valgene i de øvrige europæiske lande endnu ikke er kendte, strider påstanden jo imod fakta. Med hensyn til udsagnet om mindre restriktive krav, så er svaret givet til adskillige øvrige spørgsmål og omfatter blandt andet følgende: De fleste andre lande i Europa har en helt anden produktionsportefølje end Danmark, bl.a. Sverige, Finland, Norge, Frankrig og Tyskland. De kan vælge meget højere grænser for de mindre kategorier, bl.a. fordi de har rigtig store anlæg, fx atomkraftværker eller enorme vandkraftværker, der benyttes til at stabilisere den variable produktion. I Danmark har vi en meget stor andel af små variable produktionskilder, hvilket vi bliver nødt til at tage højde for ved balancering og disponering af systemstabiliserende egenskaber i elsystemet. Derfor har vi hen over Europa fokus på Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 14/22

15 forskellige systemstabiliserende egenskaber afhængig af produktions- og forbrugsporteføljens sammensætning. Spørgsmål 62: Hvad har argumenterne fra dynamikgruppen været? Er det nice to have eller need to have? Svar: Det er klart need to have, som danner grundlag for de valg, der er foretaget med hensyn til grænseværdier for kategorierne/anlægstyperne. Spørgsmål 63: Hvorfor er grænserne sat? Det virker som om, man ikke får viden om analyserne? Svar: Grænserne er sat for at give en ensartet sortering af kravene til alle typer produktionsanlæg. De fremlagte forudsigelser om sammensætningen af den fremtidige anlægsmasse skaber grundlaget for de valg, der er gjort. Spørgsmål 64: Hvad er konsekvenserne, hvis man indfører tærskelværdierne fra forordningen, fx 1,5 i stedet for 1? Svar: Risikoen ved at vælge 1,5 MW i stedet for 1 MW kan være, at alle anlæg i dette interval skal ændres på et senere tidspunkt. Alternativt skal Energinet.dk købe flere balancereserver for at kunne styre elsystemet. Dette vil betyde højere pris på el til forbrugerne, hvilket ingen er interesseret i. Det sidste problem har vi et glimrende eksempel på, idet rigtig mange vindmøller fra 80'erne (ca MW) uden mulighed for online kommunikation og reguleringsegenskaber dagligt koster det danske samfund indkøb af ekstra reserver. På bagrund af årtiers erfaringer med drift af et elsystem med store mængder af vedvarende energikilder har vi valgt de fremlagte grænseværdier. Denne viden er i øvrigt ganske efterspurgt på den internationale arena, hvorfor vi mener, at det ikke er klogt at tage for store skridt i en forkert retning men sammen lære af de erfaringer, vi har høstet ved de små skridt, som vi har taget i rigtig mange år. Spørgsmål 65: Hvad er den samlede økonomiske vurdering af de valgte grænser? Svar: Spørgsmålet er vanskeligt at besvare, idet det må vurderes af den enkelte aktør, og set med forskellige indfaldsvinkler kan der svares alt fra en stor gevinst til en mindre tilpasningsomkostning, da de valgte grænser flugter med de grænser, som findes i dag. Overordnet vurderes det at give en samfundsmæssig gevinst ved at justere grænserne for den produktions- og forbrugsporteføljesammensætning, vi forudser. Spørgsmål 66: At sætte grænserne lavt er gratis for Energinet.dk - det er ikke Energinet.dk, der skal sikre, at der følges op på anlæggene, bl.a. i forhold til tilslutningsregler og løbende opfølgning? Svar: Påstanden at det er gratis kan af gode grunde ikke genkendes, da det jo er en fælles opgave at udføre de opgaver som EU-forordningen og den øvrige lovgivning omfatter. Derfor har det, ifølge vores lovmæssige opdrag, både netselskabernes og Energinet.dk's interesse at udføre vores opgaver med størst mulig effektivitet og samtidig bevare forsyningssikkerheden. Spørgsmål 67: Det er det regime, der fungerer i dag. Hvorfor kan vi ikke ændre til lempeligere regler.? Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 15/22

16 Svar: Den nuværende og kommende sammensætning af produktionsporteføljen er ikke egnet til at sætte lempeligere grænser. Derfor er de præsenterede grænser valgt. Spørgsmål 68: Hvorfor skulle grænserne ikke være lavere endnu? Svar: Det er vores vurdering, at de fremlagte grænseværdier vil kunne rumme den forventede udvikling i produktions- og forbrugsporteføljen. Spørgsmål 69: Man kunne argumentere for, at A-anlæg også skulle med i puljen? Svar: Det ville være muligt at indføre på sigt, da det handler om at etablere en manglende funktionalitet ved hjælp af fx en overordnet styring. Hvis man aggregerer grupper af små anlæg, således at styringen sker på et aggregeret niveau og dermed som større enheder, kan kravene overholdes og dermed være en fremtidig mulighed. Det vil være op til producenternes kreativitet, da hverken EU-forordningen eller de nationale krav anviser, hvordan man skal opfylde kravene. Det er op til aktørernes kreativitet i implementeringsfasen. Spørgsmål 70: Det må være op til producenten? Der er ikke grund til, at han bygger denne funktion ind, når han leverer små anlæg? Svar: Helt enig, så længe alle tilslutningskrav er opfyldt for den pågældende anlægskategori. Spørgsmål 71: Vi ved, at vi kan revurdere disse krav i Hvad forventer vi af ændringer i anlægsmassen i de 5 år? Kunne vi vente med at lægge grænserne? Det er nemmere at skærpe kravene senere, end det er at lempe dem.? Svar: Det er bestemt ikke vores erfaring eller opfattelse, at det er nemmere at skærpe kravene på et senere tidspunkt. Vores mangeårige arbejde med de tekniske forskrifter strider klart mod nævnte påstand. Energinet.dk er bekymrede for, at udviklingen sker i hurtige ryk, hvor der etableres en større anlægsmasse, som vi ikke kan opnå den nødvendige kontrol med, hvorpå vi så bliver nødt til at sætte grænserne endnu lavere for de kommende tilslutninger for at kunne få den nødvendige samlede anlægsmasse dækket. Energinet.dk forudser ikke et problem med, at vi eventuelt regulerer grænserne i en lempeligere retning, hvis der sker en større etablering af store anlæg, end forventninger forudsiger. Spørgsmål 72: Vi får problemer med, at de, der køber nye anlæg, får billigere vilkår at etablere anlæggene på end de allerede etablerede anlæg? Svar: Ordet vi i spørgsmålet antages at være netselskaberne. Sådan er vilkårene jo også i dag, så det er ikke nogen ændring. Den tekniske udvikling sikrer normalt en bedre funktionalitet for samme eller mindre pris. Hvis man venter længe nok, så kan man ofte for en meget lille investering købe et passende anlæg, men samtidig risikerer man, at forretningen er forsvundet. I hvert fald kan man aldrig hente den i ventetiden tabte fortjeneste. Sådan er vilkårene vel for at drive en hvilken som helst forretning. Spørgsmål 73: Når nu du ved, at du får spørgsmålet i 2022, så vil det være nemmere at svare på. Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 16/22

17 Svar: Ja, det er altid lettere at svare på et historisk forløb end at gætte på en fremtidig udvikling. Som sagt tidligere styrer Energinet.dk ikke på nogen måde, hvilke anlæg der bliver etableret. Det er op til de frie markedsforhold at afgøre. Spørgsmål 74: De anlæg, der kom under boomet, var vel for det meste i kategori A? Svar: Ikke helt korrekt - det var en god blanding af kategori A og B. Spørgsmål 75: Energiministeriet har nok fokus på at etablere regler, der ikke giver disse effekter, så dette problem ikke opstår igen, samt på at etablere anlæg under udbud (større klumper). Svar: Måske, men hvad de har fokus på, må de selv svare på. Udviklingen i produktionsporteføljen går af og til meget hurtigere, end vi alle forventer det. Spørgsmål 76: Via udbudsreglerne kan man stille flere krav? Svar: Ja, så længe det holder sig inden for de rammer, der er specificeret i EUforordningerne. De enkelte nationalstater kan stille yderligere krav ud over det, som specificeres i EU-forordningen med behørig begrundelse. Dette vil blive aktuelt i Danmark, da vi ikke har planer om at slække på de krav, vi har for nuværende. Spørgsmål 77: Krav om datakommunikation til type B-anlæg skal stilles til alle anlæg i kategorien, forventer jeg,? Svar: Ja, det er et generelt krav til alle type B-anlæg, og så kan det diskuteres, om der er nogen, der skal have en dispensation. Det drejer sig om, at der er ens og lige vilkår for alle anlæg af samme størrelse. Hvis vi har brug for forskellige krav inden for en anlægstype, skal vi sikre, at det sker så alle behandles lige. Nationalstaterne kan differentiere kravene inden for en kategori, hvis det kan begrundes. Kravene til anlæg af type B kan evt. opdeles i to undergrupper: type B1 og B2, hvor type B1 fx kan være fra 100 til 250 kw, og type B2 fx kan være fra 250 til kw. Spørgsmål 78: Hvem behandler dispensationsansøgningerne? Svar: Energitilsynet og ACER. Spørgsmål 79: Hvis man ønsker at søge om dispensation - skal man så søge om dispensation pr. anlæg? Svar: ja, det må man forvente, men det er endnu uvist, hvordan dispensationsproceduren bliver. Dette skal beskrives af Energistyrelsen. Spørgsmål 80: Er der lagt op til type-dispensationer? Svar: Nej, der skal søges om specifikke afvigelser fra konkrete krav. Svar fra Kristian, Energistyrelsen: Man kan ikke lave gruppe- eller typeansøgninger, for man skal sikre, at der ikke pludseligt bliver en præcedens i Danmark i forhold til alle øvrige energitilsyn i unionen. Spørgsmål 81: Betyder det 1 års behandlingstid? Svar: Det vil være beskrevet i den kommende bekendtgørelse. Spørgsmål 82: Hvordan kører processen for implementeringen herfra? Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 17/22

18 Svar: Vi samler op på spørgsmål, der er stillet, og svar, vi har givet, og publicerer disse sammen med materialet, som blev præsenteret. Sammen med referatet vender vi tilbage med en opfølgning på tidsplanen i forhold til svar på eventuelle udestående spørgsmål og forventet udsendelse i høring. Spørgsmål 83: Er der nogen følgeeffekter, som vi skal være opmærksomme på i forhold til andre forordninger? Svar: Kravene i NC DCC og NC HVDC er ikke opdelt som i NC RfG efter kategorier men derimod i spændingsniveauer. I både NC DCC og NC HVDC er der specificeret krav til spændingskvalitet, herunder krav til emission af og immunitet overfor harmoniske. Kravene i SO GL er opdelt i de samme kategorier, som er defineret i NC RfG. Når vi har fastlagt disse krav, så skal der tages stilling til vores aktioner i forhold til de valgte krav. Det vil blive krav, som i stort omfang gælder for vores eget anlæg. Kravene i NC ER er også opdelt efter kategorier, og her er der pligt til at stille en række krav, som kan sikre en genoprettelse. Det vil typisk være krav til C- og D-anlæg. Her skal sikres, at man holder rammen fra RfG. Når man leverer en bestemt systemydelse (fx inerti eller afrr), så kan der være ekstra tekniske krav, som afhænger af, hvilken situation man leverer i. Spørgsmål 84: Kravene i NC ER gælder ikke for type A-anlæg. Hvor der i NC ER står, at TSO'en kan fritage anlæg af type B fra at opfylde de krav, der er i den kode. Hvis anlægget skal levere de ydelser, der står i NC ER, som B-anlæg, så er det afgørende, hvor grænserne ligger. I henhold til CACM, skal der leveres køreplaner (forecasts) for type B-, C- og D-anlæg - kan det undtages? Der er behov for en officiel undtagelse, så der ikke kommer ekstra administration og krav. Svar: Det er ikke korrekt, at NC ER ikke også omfatter type A-anlæg. Anlæg af enhver type A, B, C og D, som tilbyder ydelser i forbindelse med nøddrift, blackout eller systemgendannelse skal opfylde og eftervise alle generelle krav specificeres i NC ER, såvel som de ekstra krav TSO'en specificerer. Hvis man ikke ønsker at opfylde kravene, kan man jo blot undlade at tilbyde denne type ydelser. Som det fremgår af artikel 2 i NC ER, er det den relevante TSO, som specificerer de specifikke krav til de anlæg, der tilbyder deres ydelser, som benyttes i en systemforsvarsplan under et blackout eller under en systemgendannelse. Nej, der kan ikke gives en generel dispensation fra de krav, der anført i NC ER eller CACM GL. Spørgsmål 85: Ønsker en entydig klar udmelding med et løfte. Svar: Energinet.dk kan ikke udstede løfter for den endelige udformning af bekendtgørelse og bilag, da vi ikke udgiver disse men kun giver input til indholdet. Som skrevet i svar til sidste spørgsmål kan man jo blot undlade at tilbyde sin ydelse. Det er anlægsejer jo selv herre over. Spørgsmål 86: Vi har ikke de grænser for A-anlæg med krav til Low Voltage Fault Ride Through, og du har heller ikke kravet for B-anlægget? Svar: Der er i dag ikke LVFRT-krav for A-anlæg. LVFRT er et krav på termiske anlæg fra 200kVA og op. Ved det nye forslag harmoniseres der, således at sol og vind også får kravet. Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 18/22