Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK"

Transkript

1 Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER

2 DENNE PJECE ER SPONSERET AF IVER C. WEILBACH & CO A/S Nødsignaler Langsom hævning og sænkning af udstrakte arme. Orangefarvet røgsignal. Røde raketter, håndblus eller faldskærmsblus affyret ét ad gangen. Signalflagene NC. Udtalt brug af fløjte eller tudehorn. Mobiltelefon - ring 112 (Begrænset rækkevidde) Flammer ombord i skibet (f.eks. brændende klude). Et firkantet flag med en kugle (eller noget, der ligner en kugle) over eller under flaget. Det radiotelefoniske nødsignal MAYDAY: Over VHF på kanal 16. Morsesignalet (SOS) = 3 korte, 3 lange og 3 korte signaler, der kan afgives med lys eller lyd. Når et skib er i nød og behøver hjælp, bruges søvejsreglernes internationale nødsignaler. Ved nød forstås en situation, hvor menneskeliv er i fare, eller hvor situationen kan udvikle sig faretruende. Det er bådens fører, der afgør, om det er nødvendigt at bruge nødsignaler. Når andre skibe og personer på land observerer et nødsignal, skal de søge at hjælpe eller 2 alarmere andre. Misbrug af nødsignaler er dårligt sømandskab og straffes.

3 Fritidssejlads er ikke lovløs sejlads I danske farvande må enhver sejle med et fritidsfartøj under 15 meters længde uden at skulle have tilladelse til det fra nogen myndighed og uden at aflægge nogen form for prøve. Undtaget fra dette er dog planende fritidsfartøjer (speedbåde), for hvilke der gælder specielle regler. Denne frihed til at sejle får mange til at tro, at der ikke gælder love og regler for fritidssejlads. Men det gør der! Den almindelige sølovgivning og de særlige bestemmelser for sejlads gælder ikke kun for handelsskibe og andre former for erhvervstrafik; de gælder også for selv den mindste båd og jolle. Disse love og bestemmelser handler blandt andet om ansvar, erstatning, færdsel og hensyn til andre og de svarer til de regler, vi er omfattet af, når vi færdes på land. Søfartslove Søfartslovene omfatter bl.a. Søloven, Sømandsloven og Lov om skibes sikkerhed. I disse love og de dertil hørende bekendtgørelser kan man bl.a. læse: På ethvet skib eller fartøj skal der være en fører, som har pligter og ansvar med hensyn til udrustning, forsvarlig sejlads og de ombordværendes sikkerhed. Hvad fritidssejlere bør vide om søfartslove, bekendtgørelser osv. kan læses i hæftet Søret for fritidssejlere. Hæftet kan købes hos boghandeler og i de fleste bådudstyrsforretninger. Hvem har ansvaret? I enhver båd skal der være en fører, som er ansvarlig for sejladsen og de ombordværendes sikkerhed. Hvis der sker en skade eller ulykke, kan ejeren eller føreren af en indblandet båd blive gjort erstatningspligtig for ulykken, og føreren kan straffes for overtrædelse af de bestemmelser, som ikke er blevet overholdt. Selv dét at udvise dårligt sømandskab kan være en lovovertrædelse så det er ikke ligegyldigt, hvem der er den ansvarlige fører af en fritidsbåd. For at kunne sejle en båd betryggende og udvise godt sømandskab, skal man have lært at sejle i fornødent omfang. Og man skal også kende søens almindelige love. Kun praktisk kunnen og teoretisk viden i forening giver den nødvendige sikkerhed til søs. Lanterner skal være lovlige. Det er de kun, hvis de er typegodkendt (godkendt af et EU-land) eller har et certifikat, der er godkendt af Søfartsstyrelsen. Også lyskilderne i elektriske lanterner skal være godkendt. Søens love og regler De mange bestemmelser, der gælder for sejlere, omfatter egentlige søfartslove, sejladsforskrifter, farvandsoplysninger og sidst, men ikke mindst, de internationale søvejsregler. Flaskegasanlæg skal være installeret efter ganske bestemte regler, som fremgår af de tekniske forskrifter på Søfartsstyrelsens hjemmeside (www.soefartsstyrelsen.dk). 3

4 Sejladsforskrifter De mange bestemmelser, der gælder for søfarende, kan med et fællesord kaldes sejladsforskrifter. Der er 4 grupper, som fritidssejlere især bør have kendskab til: 1. De internationale søvejsregler, som gælder for alle skibsstørrelser, på alle have og i alle farvande, der har forbindelse med havene. 2. De nationale regler, som gælder for alle søfarende i visse danske farvande. Reglerne omfatter en lang række bestemmelser bl.a. for sejlads igennem arbejdsområder ved bro- og tunnelbyggeri. Der er også bestemmelser vedrørende sejlads med vandscootere o. lign., der generelt er forbudt i danske farvande, med mindre der er meddelt tilladelse til det inden for et nærmere angivet område. 3. Regler for sejlads i mindre farvandsområder, f.eks. på en fjord eller gennem en bro. Disse tre ovennævnte regel-grupper fastsættes normalt ved bekendtgørelser. Reglerne offentliggøres i farvandsvæsenets ugentlige blad Efterretninger for Søfarende (www.frv.dk) og er helt eller delvist optrykt i forskellige bøger som f.eks. Den danske Lods (www.kms.dk se nautiske publikationer) bind 1 og 2, Den danske Havnelods og Fiskeriårbogen. Bøgerne kan købes i boghandeler og bådudstyrsforretninger. 4. Eventuelle særlige lokale regler for sejlads i havne, på søer, i åer eller nær kyster og strande. Disse regler fastsættes af politiet eller andre stedlige myndigheder og offentliggøres som regel kun lokalt ved opslag og skilte. Af lokale regler og forbud kan f.eks. nævnes, at motorbåde i sommerhalvåret langs de fleste strande og kyster, inden for visse grænser, har forbud mod at sejle så stærkt, at de planer på vandet (speedbåds-sejlads). Samt at der endvidere findes badeområder, hvor al sejlads er forbudt. Overtrædelse af sejladsforskrifterne kan medføre, at der bliver rejst tiltale med eventuel, efterfølgende straf nøjagtig som ved overtrædelse af andre love og bestemmelser. Farvandsoplysninger For at kunne sejle sikkert er det også nødvendigt at have kendskab til dybdeforhold, strømforhold, afmærkninger, områder hvor ankring og fiskeri er forbudt eller frarådes, skydeområder hvor sejlads er forbudt, når særlige signaler vises, trafiksepareringer, sejlruter for store skibe osv. Sejler man kun i lokale farvande, kender man forholdene i området og kan bl.a. ved at tale med andre på havnen eller stranden få oplysninger om ændringer og nye regler. Men også når man sejler længere omkring i danske eller fremmede farvande, har man brug for en Fritidsbåde, der udlejes, skal være godkendt af Søfartsstyrelsen og opfylde Styrelsens forskrifter for sprog, motor, udrustning etc. (Jvf. Søfartsstyrelsen seneste tekniske forskrift om fritidsfartøjer). Dette gælder også joller, der følger med et lejet fritidshus 4

5 viden om de lokale forhold i de forskellige farvandsafsnit. Den viden får man først og fremmest ved grundigt at studere søkortene over områderne og ved at læse farvandsbeskrivelserne. Man bør også være opmærksom på, at øer, holme og farvandsafsnit kan være udlagt som vildt- og naturreservater, hvor sejlads og ophold er forbudt. I bugter og fjorde kan der også være arkæologiske områder, hvor sportsdykning er forbudt. Den slags særligt fredede områder er normalt vist i danske søkort og omtalt i farvandsbeskrivelserne. ANSVAR Både ejer, fører og mandskab kan gøres ansvarlige for eventuelle følger af ikke at overholde søvejsreglerne. Søvejsregler Færdselsreglerne til søs kaldes søvejsregler, og ligesom reglerne på land skal de forhindre, at der sker ulykker eller havarier. Søvejsreglerne med kommentarer og illustrationer findes i hæftet Søvejsregler. Hæftet bør findes i ethvert større fritidsfartøj. Det fås i boghandeler og bådudstyrsforretninger. Følgende uddrag af søvejsreglerne må være minimumsviden for en ejer eller fører af en fritidsbåd: FART Ethvert skib skal altid gå med sikker fart. Det betyder, at der kan stoppes selv for en uventet hindring. Sigtbarhed, overskuelighed, trafiktæthed og hensynet til andre er kun få af mange faktorer, der afgør hvilken fart, der er sikker fart. UDKIG Der skal altid holdes udkig med både øjne og ører. Det er især vigtigt at bemærke for sejlere, der bruger automatisk styreanordning (autopilot, vindror mv.) og for førere af speedbåde. VIGEREGLER Hvis der er fare for sammenstød mellem to skibe, skal det ene vige for det andet - klart og tydeligt og i god tid. Fare for sammenstød er der, når retningen (pejlingen) til et andet skib som nærmer sig, ikke forandrer sig kendeligt. Se eksempler på vigeregler på næste side. 5

6 Eksempler på vigeregler VIND VIND Hvis bådene har vinden ind på modsatte sider, skal den båd, der har vinden ind på bagbords side, gå af vejen. SEJLBÅD MØDER SEJLBÅD Har bådene vinden ind på samme side, skal den båd, der er til luvart, gå af vejen for den der er i læ. Hvis bådene stævner lige mod hinanden, skal de begge dreje til styrbord. MOTORBÅD MØDER MOTORBÅD Hvis kurserne skærer hinanden, skal den båd, der har den anden om styrbord, gå af vejen og så vidt muligt undgå at gå foran den anden båd. I havneløb, snævre farvande og trafiksepareringer må mindre skibe og både ikke vanskeliggøre passagen for de større skibe. Fritidssejlere skal vise hensyn over for erhvervstrafikken. Derfor skal en fritidssejler altid tænke på, at situationen, hvor et fritidsfartøj og et stort skib kommer i nærhenden af hinanden, tager sig meget forskelligt ud set fra et lille fartøj og set fra styrehuset i store skibe. På et stort skib har man ikke nogen mulighed for at vurdere, hvilke hensigter fritidsfartøjet har, og hvilke manøvrer det har til hensigt at foretage. Derfor skal føreren af et fritidsfartøj så vidt muligt tilrettelægge sin sejlads sådan, at faren for sam- 6

7 Motorbåde skal gå af vejen for sejlbåde (motor viger for sejl). MOTORBÅD MØDER SEJLBÅD Både som går for både sejl og moter, skal følge reglerne for motorbåde. Uanselt de førnævnte regler skal den båd, der overhaler, gå af vejen. OVERHALING M.M. Både motorbåde og sejlbåde skal gå af vejen for robåde - og for skibe, der fører særlige signaler eller lanterner, der fortæller, at disse skibe ikke kan eller har vanskeligt ved at manøvrere. menstød ikke opstår, og vigereglen derfor ikke kommer til anvendelse. Når det gælder de nye højhastighedsfærger (katamaranfærger o.lign.), er situationen imidlertid en anden. Disse skibe sejler så hurtigt, at det kan være vanskeligt at bedømme, om der er tid og plads til at vise det hensyn, som ellers er generelt gældende. Derfor skal fritidsfartøjer ved et møde med en højhastighedsfærge fortsætte deres normale sejlads under hensyn til de almindelige vigeregler, der er angivet i de internationale søvejsregler og desuden være opmærksomme på færgernes bølger. 7

8 Lanterner og dagsignaler Man skal kunne se andre og selv kunne ses. Derfor skal alle skibe og både fra solnedgang til solopgang og om dagen, når det er usigtbart vejr, vise skibslys (lanterner). Bestemmelser herom indeholdes i søvejsreglerne. Lanterner skal være lovlige, og det er de kun, hvis de er typegodkendt (godkendt af et EU land), eller har et certifikat, der er godkendt af Søfartsstyrelsen. Også lyskilderne i elektriske lanterner skal være godkendt. Der er forskellige typer lanterner (f.eks. sammensat side- og agterlanterner og sammensatte sidelanterner) og de skal være anbragt, så de lyser nøjagtigt i bestemte vinkler. Det er bådens fører, der har ansvaret for, at lanterneføringen er korrekt. Lanterner i både der er let Fig. 1, 2 og 3: Motorbåde og sejlbåde, der også går for motor (længde under 12 meter). Toplanterne, synlig mindst 2 sømil. Højde mindst 1 meter over sidelanterner. Sidelanterner, synlig mindst 1 sømil. Agterlanterne, synlig mindst 2 sømil. Er bådens længde under 7 meter og den maksimale fart 7 knob, er det dog nok at vise et hvid lys, der er synligt hele horisonten rundt. Er det praktisk muligt, skal der føres sidelanterner. Det tilrådes, at kun joller benytter sig af undtagelsesreglen. Fig. 4, 5, 6, 7 og 8: Robåde og sejlbåde der kun sejler for sejl (længde under 20 meter). Sidelanterner, synlig mindst 1 sømil. Agterlanterne, synlig mindst 2 sømil. Lysene kan føres i en sammensat lanterne på mastetoppen. Hvis en sejlbåd med sammensat lanterne i mastetoppen også kan sejle for motor, skal den endvidere have særlige sidelanterner og hvidt toplys. Er bådens længde under 7 meter, og er det ikke praktisk muligt at føre de nævnte lanterner, skal der vises et hvidt lys (lanterne eller elektrisk lygte). Hovedreglen er altså, at også både under 7 meter skal føre rigtige lanterner. Kun, hvis det slet ikke er muligt, er det nok med en lygte. At lyse på sejlene er også en god metode, når man vil ses. Fig. 9: Både, der ikke er under kommando. 2 røde lanterner lodret over hinanden, synlige mindst 2 sømil hele horisonten rundt. Gør båden fart, føres også sidelys og agterlys. Om dagen skal føres 2 sorte kugler lodret over hinanden. Dette er kun påbudt for både på 12 meter og derover, men det tilrådes at også mindre både fører disse lanterner og kugler, hvis de ligger hjælpeløse i et farvand, hvor der sejler større skibe. Fig. 10: Både til ankers Ankerlanterne, synlig mindst 2 sømil hele horisonten rundt. Om dagen en sort ankerkugle. Hvis bådens længde er under 7 meter, er ankerlanterne og kugle kun påbudt, hvis båden ligger for anker i eller nær et snævert farvand, eller hvor andre skibe normalt sejler. Grundstødte både skal vise samme lanterner som både til ankers og både, der ikke er under kommando. Om dagen skal der vises 3 sorte kugler. Både under 12 meter er ikke forpligtet til at føre disse lys. Både, der går for både sejl og moter skal om dagen, forude hvor det ses bedst, føre en sort kegle med spidsen nedad. TYPEGODKENDTE LANTERNER TIL BÅDE UNDER 12 METER FÅS I TO STØRRELSER Lille: Linseradius min. 20 mm. Linsehøjde min. 20 mm. Kun godkendt til brug i indre farvande (søer, fjorde, kanaler, mm.). Stor: Linseradius min. 35 mm. Linsehøjde min. 60 mm. Til brug i alle farvande. 8

9 9 Der er forskellige typer lanterner (f.eks. sammensat side- og agterlanterne og sammensatte sidelanterner) og de skal være anbragt, så de lyser nøjagtigt i bestemte vinkler. Det er bådens fører, der har ansvaret for, at lanterneføringen er korrekt.

10 Når en dykker er ude, skal der fra båd eller bøje vises signalflaget A - enten som en plade eller som et udspilet flag. Signalet skal have en højde på mindst 1 meter og være belyst om natten. Dykkersignalet skal passeres med forsigtighed dvs. i god afstand og så vidt muligt med stoppet skrue. Lydsignaler Man skal kunne høres af andre og selv kunne høre andre. Både på 12 meter eller derover skal have en fløjte (mekanisk sirene) og en klokke. Både under 12 meter er ikke forpligtet til at have disse lydgivere, men hvis de ikke har dem, skal de kunne give effektive lydsignaler på en anden måde f.eks. med en trillefløjte, et tudehorn, en gong-gong eller en gryde. Tågesignaler Skibe, der er let, skal afgive tågesignaler mindst hvert 2. minut. Motorbåde og sejlbåde, som også går for motor: Når de gør fart: 1 lang tone (-). Når de ligger stoppet i vandet: 2 lange toner (--). Manøvre- og advarselssignaler Manøvresignaler er kun påbudt for maskindrevne skibe, når de er i sigte af hinanden. En kort tone varer ca. et sekund. En lang tone varer 4-6 sekunder. Hvor det er formålstjenligt, kan de korte signaler også blinkes med en lygte. 1 kort tone (. ) Jeg drejer til styrbord. 2 korte toner (.. ) Jeg drejer til bagbord. 3 korte toner (... ) Jeg bakker med maskinen. Mindst 5 korte toner (... ) Advarselssignal til en anden båd, som f.eks. har vigepligt, men som ikke ser ud til at ville vige. Signalet kaldes også Vågn op eller Skrub af signalet. Sejlbåde og både, der ikke kan manøvrere: 1 lang og 2 korte toner ( -.. ). Både til ankers: Ringe hurtigt med en klokke i ca. 5 sek. mindst hvert minut. Hvis både under 12 meter ikke har en klokke, skal der gives et andet tydeligt signal (gong-gong eller gryde). En lang tone (-) Her kommer jeg. Dette signal skal afgives, når et skib nærmer sig en krumning i et løb eller et havneindløb, hvor andre skibe kan være skjult af mellemliggende hindringer. Skibe på den anden side af krumningen eller havnemolen skal svare med samme signal. Det er dårligt sømandskab og ofte farligt at gå tæt rundt om et molehoved med stor fart, når der ikke er overblik til den anden side af molen. 10

11 Opmærksomhedssignaler Der kan f.eks. viftes med en tovende = jeg ønsker bugsering. Hvide eller grønne raketter. Eller følgende ét-bogstavs-signaler fra den internationale signalbog: Signalerne kan gives med signalflag, lys (lygte) eller lyd (fløjte eller tudehorn). F Jeg er ikke manøvredygtig. Sæt jer i forbindelse med mig. K Jeg vil gerne i forbindelse med jer. U Du stævner mod fare. Signalet kaldes også Uha! V Jeg behøver hjælp! O Mand over bord! Hvis et skib uden at være i nød ønsker hjælp eller at få kontakt med andre, kan det ske ved hjælp af et hvilket som helst signal - bare det ikke kan forvekses med et nødsignal eller søvejsreglernes andre signaler. Signnalerne kan gives med signalflag, lys (lygte) eller lyd (fløjte eller tudehorn). Endelig kan der naturligvis tilkaldes assistance over radio (VHF) eller mobiltelefon. 11

12 ANNONCE: Hvor svært kan det være? Weilbach har siden 1755 haft, det du har brug for af nautiske produkter til navigation, på lager - det har vi naturligvis stadig... KORT OG MATRIKELSTYRELSEN (G.2-03) / 2. OPLAG Søkort (papir eller digitalt) kanal- og søsportskort Maritim litteratur: Sejladshåndbøger, opslagsværker og lærebøger Nautiske instrumenter kompasser, kikkerter, sekstanter, baro-, termo-, hygro-, krono-, og inklinometrer Weilbach Toldbodgade 35 DK-1253 Copenhagen K Denmark Tel Fax Køb online på nettet DENNE PJECE ER SPONSERET AF IVER C. WEILBACH & CO A/S Søsportens Sikkerhedsråd har til formål at arbejde for sikkerhed til søs for alle, der benytter danske farvande til rekreative formål.

Værd at vide om Mand Over Bord PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om Mand Over Bord PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om Mand Over Bord PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK DENNE BROCHURE ER SPONSERET AF DANMARKS TURSEJLERFORENING Formål I det meste litteratur om Mand-Over-Bord fokuseres der på at

Læs mere

Værd at vide om valg af jolle til fritidssejlads og -fiskeri PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om valg af jolle til fritidssejlads og -fiskeri PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om valg af jolle til fritidssejlads og -fiskeri PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Hvis man går en tur langs de danske strande og kigger på, hvad der ligger af både, så burde 70-80%

Læs mere

Værd at vide om sikker sejlads med kano og kajak PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om sikker sejlads med kano og kajak PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om sikker sejlads med kano og kajak PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at sætte fokus på sikkerhed ved sejlads med kano og kajak. Brochuren henvender

Læs mere

Sejlads for Begyndere

Sejlads for Begyndere Sejlads for Begyndere Svend Albrechtsen Sejlads for begyndere 2007 Svend Albrechtsen og OnLibri Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne bog må gengives, lagres i et søgesystem eller transmitteres

Læs mere

8. Udgave. Afmærkning af danske farvande

8. Udgave. Afmærkning af danske farvande 8. Udgave Afmærkning af danske farvande 1 Farvandsvæsenets fem hovedopgaver: Sejladsinformation Gå ind på frv.dk vi hjælper dig til en sikker sejlads Afmærkning og navigation Farvandsvæsenets knowhow er

Læs mere

Den danske Lods. Generelle oplysninger. 3. udgave

Den danske Lods. Generelle oplysninger. 3. udgave Den danske Lods Generelle oplysninger 3. udgave Denne udgave af Den danske Lods - Generelle oplysninger er ajourført til den 20. marts 2013 2 Forord Forord "Den danske Lods - Generelle oplysninger" indeholder

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling

Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling August 2014 Byggeri og energieffektivitet Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling af transportable telte og konstruktioner: Telte, tribuner, scener mm. Side 1 1 Indhold DEL 1 JURIDISKE

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Denne test af, hvordan din hest arbejder, tager ca. tre minutter og bør indgå i opvarmningen hver dag. Du må vide, nøjagtig hvad der

Læs mere

Bliv klædt på til træning. Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn.

Bliv klædt på til træning. Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn. Bliv klædt på til træning Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn. Side 2 Bliv klædt på til træning Ny træner......det kan være en stor mundfuld Er du helt ny træner? Er du evt. presset

Læs mere

Tandemankring to anker for at maksimere holdekraften

Tandemankring to anker for at maksimere holdekraften Tandemankring to anker for at maksimere holdekraften Lidt om teorien og de praktiske aspekter af tandemankring Tandemankring er meget populær blandt cruisers. Kigger vi på internet debatsider, vrimler

Læs mere

Tursejleren. Giv agt! Sejlsæson ret forude. Danmarks Tursejlerforening. Nr. 1 februar 2009 www.tursejleren.dk

Tursejleren. Giv agt! Sejlsæson ret forude. Danmarks Tursejlerforening. Nr. 1 februar 2009 www.tursejleren.dk Tursejleren Danmarks Tursejlerforening Nr. 1 februar 2009 www.tursejleren.dk Giv agt! Sejlsæson ret forude INDHOLD Kolofon og foreningsside...2 Skipperen har ordet...5 Tursejlads til Kaliningrad...6 Indkaldelse

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Den vigtigste regel er dog: anvendelsen af den sunde fornuft.

Den vigtigste regel er dog: anvendelsen af den sunde fornuft. Denne publikation udarbejdet til breddehåndbolden fortæller om de vigtigste håndboldspilleregler og kommer med eksempler og forklaringer, der gør det lettere at forstå, hvad de enkelte regler betyder omsat

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Sikker skoletrafik. love og regler

Sikker skoletrafik. love og regler Sikker skoletrafik love og regler Indholdsfortegnelse Forord 3 Færdselsundervisning 4 Færdselslære er et obligatorisk emne 4 Formålet med færdselslære 4 Trinmål for færdselslære 4 Trinmål synoptisk opstillet

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Hvad kan din virksomhed gøre for at overholde konkurrencereglerne? Vejledning om compliance

Hvad kan din virksomhed gøre for at overholde konkurrencereglerne? Vejledning om compliance Hvad kan din virksomhed gøre for at overholde konkurrencereglerne? Vejledning om compliance 2015 SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING Hvad kan din virksomhed gøre for at overholde konkurrencereglerne? Vejledning

Læs mere

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE I denne pjece kan du læse om symptomerne på nogle af de mest almindelige adfærdsproblemer, som hunde kan lide af og om, hvad du kan gøre for at forsøge at afhjælpe dem. Foto:

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hestens holdning Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hestens holdning Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hestens holdning Af Henrik Johansen Hesten skal altid arbejde i en holdning, hvor det er fysisk muligt for den at udføre det, vi forlanger af den. Hesten må altså ikke på nogen

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Fiskeri med garn. Et historisk tilbageblik

Fiskeri med garn. Et historisk tilbageblik Kapitel 5 side 85 Fiskeri med garn Fiskeri med garn eller garnfiskeri er en af de ældste fiskerimetoder, man kender. Især danske fiskere har i mange år udøvet garnfiskeri. Både fra kysten og senere på

Læs mere

Vejledning I Udfærdigelse af parkeringsafgifter

Vejledning I Udfærdigelse af parkeringsafgifter Vejledning I Udfærdigelse af parkeringsafgifter Indholdsfortegnelse GENEREL VEJLEDNING AFSNIT 1-6 4 1. Indledning 4 2. Fremgangsmåden ved pålæggelse af parkeringsafgifter 2.1. Hvor mange undersøgelser

Læs mere

Tjekliste - Erhvervslejeloven

Tjekliste - Erhvervslejeloven Tjekliste - Erhvervslejeloven Denne vejledning er tænkt som en hjælp til lejere og udlejere, der skal indgå en lejekontrakt om erhvervslokaler. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vejledningen ikke

Læs mere

BLIV PROFESSIONEL PÅ TRIPADVISOR. Værktøjer og inspiration til restauranter, attraktioner og overnatningssteder

BLIV PROFESSIONEL PÅ TRIPADVISOR. Værktøjer og inspiration til restauranter, attraktioner og overnatningssteder BLIV PROFESSIONEL PÅ TRIPADVISOR Værktøjer og inspiration til restauranter, attraktioner og overnatningssteder 2 3 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 Få styr på TripAdvisor 11 KAPITEL 2 Lær at håndtere anmeldelser

Læs mere

Hjælp dit barn til at blive en god læser

Hjælp dit barn til at blive en god læser Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre for at understøtte skolens arbejde? Folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Forældreinformation

Læs mere