Hjælp dit barn til at blive en god læser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjælp dit barn til at blive en god læser"

Transkript

1 Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre for at understøtte skolens arbejde? Folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune 1

2 Forældreinformation om læsning Udgivet af Center for Uddannelse og Pædagogik Lyngby-Taarbæk Kommune Tekst: Carsten Halleby Fotos: Torben Petersen Fotografi Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, august

3 Forord: Denne pjece fortæller om, hvordan dit barn kommer godt i gang med læsningen. Den fortæller om det læsearbejde, der foregår i børnehaveklassen og i 1. og 2. klasse. Samtidig giver pjecen en række råd til, hvordan du kan understøtte skolens arbejde med læsning og dermed også hjælpe dit barn med læsningen. Det er ikke tanken, at du som forælder skal begynde at læsetræne med dit barn, så snart det er begyndt i børnehaveklassen. I de fleste tilfælde er barnet slet ikke parat til at lære at læse endnu, og så kan formel læseindlæring let føre til, at barnet oplever ubehag og/eller får uvilje mod læsning og skrivning og det vil være uheldigt. Til gengæld er det en rigtig god idé, at du ofte læser højt for dit barn eller endnu bedre - læser sammen med dit barn, så barnet kan se bogens billeder, og I kan snakke om bogens handling, mens du læser. Herved lærer barnet, at læsning er sjovt, underholdende og lærerigt, ligesom det er en hyggelig måde at være sammen med far eller mor på. Omvendt. Hvis dit barn af sig selv spørger: Hvad står der her giver det god mening, at du fortæller barnet, hvad der står. Og hvis dit barn er interesseret i at vide mere om, hvordan skriftsproget er opbygget, så støt barnet i den udforskning men kun så længe barnet synes, at det er sjovt. God fornøjelse med læsningen. Carsten Halleby Læsekonsulent i Lyngby-Taarbæk Kommune 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdet med skriftsprog i børnehaveklassen side 5 2. Hvordan støtter du bedst dit barns læseudvikling? side 7 3. Hvordan kan du støtte læseudviklingen i børnehaveklassen? side 7 4. Læsning læres trinvist side 9 5. Hvornår skal dit barn kunne læse? side Sådan støtter du barnets læseudvikling side 12 4

5 1. Arbejdet med skriftsprog i børnehaveklassen Det indledende arbejde med skriftsproget Når børn begynder i børnehaveklassen, har langt de fleste et velfungerende talesprog, og det er det fundament, der skal bygges videre på, når børnene gradvist skal til at tilegne sig viden om skriftsproget, dvs. læsning og skrivning. Børnene har allerede gjort en del erfaringer med skriftsprog. Barnet har set sit navn på skiltet i børnehaven og har sikkert også øvet sig i selv at skrive sit navn. Det har også lært sig at genkende ord, der er vigtige for barnet. Det kan være ord som Lego, Bus, Fætter BR, Brugsen og mors og/eller fars navn. Og hvis du har læst højt for dit barn, har det sikkert også lært, at læseretningen er fra venstre mod højre, og at vi typisk læser oppefra og nedad på siden. Alt det er gode erfaringer at have med sig til børnehaveklassen, hvor det hver dag er en fast aktivitet, at der arbejdes med skriftsproget så børnene får gode forudsætninger for at lære at læse og skrive. Obligatorisk sprogvurdering For at kunne tilrettelægge en undervisning, der tager udgangspunkt i barnets forudsætninger, foretages i begyndelsen af skoleåret en obligatorisk sprogvurdering af alle elever i børnehaveklassen. Herved finder man frem til de elever, der er sprogligt usikre, og som har behov for ekstra støtte. Sprogvurderingen har især fokus på at undersøge: Hvor gode er børnene til at lytte til og forstå oplæst tekst? Hvor stort er børnenes ordkendskab? Hvordan er bogstavkendskabet? Hvor opmærksomme er børnene på de enkelte sproglyde i ordene? Det er legen, som driver værket I børnehaveklassen er der ikke tale om en formel læse-/skriveindlæring som i resten af skoleforløbet. Arbejdet består i at styrke de sproglige forudsætninger, som læsning og skrivning bygger på, og det gøres ved, at børnene leger med og udforsker sproget både det talte og det skrevne. Legen med sproget kommer især til udtryk i de sproglege, der er en fast del af arbejdet i børnehaveklassen. Her leger eleverne: Rimlege Hvad rimer på mand? Det gør spand, sand, tand og land 5

6 Sammensatte ord Fjern lyd og sæt lyd til Hvilken lyd begynder ordet med? Hvad får vi, når vi sætter fugle og bur sammen? (fuglebur) Tag /k/ lyden væk fra kugle, så er der ugle tilbage Tag /s/ lyden væk fra sur, så er der ur tilbage Sæt /m/ lyden til ase, så bliver det til mase Sæt /k/ lyden til rum, så bliver det til krum Hvad er første lyd i ordet sø? Det er /s/ lyden, der lyder omtrent, som når en slange hvisler Hvor mange lyde er der i ord som Sol (3), is (2), løve (4) Gennem legen lærer børnene også om de tre alfabeter at hvert bogstav har et udseende, en lyd og et navn. Her er det især vigtigt, at børnene lærer at skelne mellem bogstavets lyd og dets navn. Lyden for bogstavet M kan bedst sammenlignes med, når vi lukker munden og nikker ja, samtidig med at vi sætter lyd på. Navnet derimod udtales som ÆM. Læsning og skrivning hører sammen Det er ikke muligt at fortælle om læseudvikling uden også at nævne skrivningen. Forskning viser, at læsning og skrivning gensidigt støtter hinanden. Gennem eksperimenter med tidlig skrivning gør børnene vigtige erfaringer om forholdet mellem sproglyde og bogstaver, og det er en stor støtte for læseindlæringen. Som regel gøres de første erfaringer med skrivning allerede i daginstitutionen. Barnet ønsker ofte at fortælle om sin tegning og laver derfor skriblerier, kruseduller eller andre hjemmelavede symboler på tegningen. Lidt efter lidt begynder børnene at kombinere deres egne tegn med de bogstaver, de kan genkende og skrive. Og ved at se på kammeraternes tegninger og deres begyndende skrivning får barnet gradvist et øget kendskab til de forskellige bogstaver. Det fører igen til, at barnet begynder at skrive enkeltord, som efterhånden udvides til små sætninger, og senere også fortællinger, huskelister og dagbøger skrevet i hånden eller på computer. Når man ved, hvad man selv har skrevet, bliver det lettere for barnet at læse ordene, og derved bliver læsningen hjulpet godt i gang. 6

7 På samme måde som børnene legeskriver, kan de også med fordel lege sig ind i læsningen ved at eksperimentere med at læse for sig selv eller for kammerater. Her er det en fordel, at børnene læser bøger, som de har fået læst op mange gange før, og som de derfor kender næsten udenad. Når børnene så læser, genfortæller de historiens indhold med deres egne ord. På samme måde er rimbøger også gode at legelæse. De er lette at huske netop fordi de rimer. Når børnene legelæser, er der ikke tale om læsning i almindelig forstand. På dette trin afkoder børnene ikke de enkelte bogstaver. Der er snarere tale om, at de opfatter teksten som et billede, som de fortæller om. 7

8 2. Hvordan støtter du bedst dit barns læseudvikling? Det vigtigste, du kan gøre, er at støtte og opmuntre dit barn gennem hele indlæringsforløbet. Vis interesse for det, barnet lærer. Undlad at kritisere barnet for det, som det ikke kan. Ros i stedet barnet for det, som det kan, og for de fremskridt barnet gør. Ros og opmuntring fremmer lysten til at læse, og det fører igen til, at de allerfleste børn finder ud af, at læsning er sjovt og spændende, og at det giver gode oplevelser. 3. Hvordan kan du støtte læseudviklingen i børnehaveklassen? Læs op for og med dit barn Sæt jer gerne sådan, at dit barn kan se bogens billeder og følge med i teksten. Præsentér bogen for barnet: Vis forsiden og bagsiden frem og fortæl, hvem der har skrevet og tegnet bogen. Det vigtigste er imidlertid, at I sammen taler om det, I læser. Læg pauser ind i læsningen, hvor du stiller spørgsmål og snakker med dit barn om teksten. Tag dig også tid til at svare, når dit barn spørger. Spørg også om barnet kender forskellige ords betydning, så barnet får udvidet sit ordforråd. Når I er færdige med at læse, er det vigtigt, at I sammen taler om, hvad bogen handlede om. Lad barnet bruge de nye ord fra teksten. Jo flere gange barnet tager de nye ord i munden, des lettere huskes de, og derved bliver de nye ord en del af barnets eget sprog. Lav rimleg Lav små sætninger der rimer som fx: En and svømmer i vand En slange hikker 14..gange Læsespil for børn og deres forældre En sjov og samtidig udviklende måde at arbejde med de sproglige forudsætninger for læsning på er at anskaffe sig: Læsespil for børn og deres forældre. Spillet fås på Forlaget Læs og koster ca. 50 kr. inklusive ekspedition og forsendelse. Det er et spil for børn og voksne med spilleplade og opgavebrikker som i Trivial Pursuit. Her er der fokus på børnenes historiefortælling, huskelege, viden om sprog, gåder og egentlige sproglege 8

9 Leg Skibet er ladet med 1. udgave Det er en gammel leg. Deltagerne sidder i en rundkreds på gulvet. Legen begynder med, at en deltager kaster en lille bold eller en anden blød ting til en af de andre og siger: Skibet er ladet med T. Den person, der griber bolden, skal skynde sig at finde på et ord med begyndelsesbogstavet T. Han siger fx tønder og fortsætter: Skibet er ladet med K og kaster bolden til en anden deltager osv. Det er en betingelse, at de ting, der nævnes, er noget, som man kan tage og føle på - og som kunne befinde sig i lasten på et skib. F.eks. kager, kat, kiste, knap, knibtang og klud. Derimod kan ordene kærlighed, klog og kolbøtte ikke bruges. Når man sidder i en bil, er det selvfølgelig umuligt at sidde i en rundkreds og kaste med en bold til hinanden, men legen kan godt leges alligevel. I stedet henvender man sig mundtligt og siger fx: Trine - skibet er ladet med S. Trine siger fx spande og fortsætter: Dennis - skibet er ladet med.... Deltagerne får hver 10 sekunder til at finde på et ord. De, der ikke finder et ord inden for tidsfristen, må udgå, og de andre fortsætter, til kun vinderen er tilbage. Leg Skibet er ladet med 2. udgave Legen leges som ovenfor med den ændring, at alle skibsladningerne skal begynde med samme bogstav, og de nævnte ting må ikke gentages. Leg med at læse og skrive bogstaver Når I skriver bogstaver sammen, er det en god idé at benytte de små bogstaver, så bar- net fra starten vender sig til, hvordan de ser ud. Og hvis du eller dit barn kender bogstavernes lyde, kan I også inddrage dem, så I kan snakke om alle tre alfabeter. På bogstavjagt Denne detektivleg kan leges, når man går på indkøb. Giv barnet et stykke papir med dets forbogstav på, og så gælder det om at finde varer i butikken, der begynder med samme forbogstav. Martin kan på den måde finde, at mælk og mel begynder med hans forbogstav. Skriv små sedler Du kan fx lægge en seddel i barnets madkasse og se, om barnet kan tyde, hvad du har skrevet. 9

10 Skriv små tekster Sammen kan I skrive fx huske- og indkøbssedler og sende sms er Legelæsning Lad barnet legelæse en bog for dig, som I sammen har læst mange gange. Læs og skriv med computer og tablet Det er sjovt og motiverende for dit barn at skrive ord og små historier på computer eller tablet. Lad dit barn skrive om en oplevelse, I har haft sammen, eller til en tegning, det har lavet. Computerprogrammet CD-ORD, som findes på skolerne, kan du selv downloade, så I også kan benytte det hjemme. Med CD-ORD kan dit barn skrive et bogstav, som derpå bliver læst op. Når alle bogstaver er skrevet, bliver ordet læst op og til sidst, når der sættes punktum, læses hele sætningen højt. CD-Ord giver også støtte til læsning. Det er muligt at markere tekstafsnit og få læst hele afsnittet op. Man kan selvfølgelig også blot markere et enkelt ord og få det læst op. Programmet kan også læse op fra en markør. Her bliver hvert enkelt ord highligtet, så barnet kan se ordet, samtidig med at det læses op. Endelig findes der en lang række apps og edutainment-programmer, der på fornøjelig vis forener sjov og indlæring. Syng sammen Syng med dit barn. Det er hyggeligt og rart at synge sammen. Men derudover har alle de kendte børnesange et par ekstra fordele: Dels medvirker de til at træne den sproglige hukommelse, og snak om ordene er også med til at udvide barnets ordforråd. 10

11 11

12 4. Læsning læres trinvist At lære at læse kan sammenlignes med at bevæge sig op ad en trappe, hvor hvert trin markerer en anderledes måde at læse på. Læsetrappen har flere trin; men den grundlæggende læsning læres i løbet af de tre første trin, der ikke må forveksles med klassetrin. Nogle børn kommer hurtigt op på trin 3, for andre tager det længere tid; men det er den samme læsetrappe, alle børnene skal op ad. 1. trin I slutningen af børnehaveklassen og i begyndelsen af 1. klasse befinder de fleste børn sig på trin 1 på læsetrappen. Her kan barnet endnu ikke læse i gængs forstand. I stedet prøver barnet på at genkende vigtige ord, som det lærer udenad som parate ordbilleder. Barnet benytter sig af en slags skiltelæsning. Det ser ikke på ordets detaljer - men ud fra ordets helhed, længde og form lærer barnet ordet at kende og kan genkende ordet, når det ser det igen næste gang. Ved således at kende nogle af ordene og ved at gætte på, hvad de andre ord siger, kan barnet nu tage de første skridt ind i læsningens verden. Processen går dog bedst, når barnet kender historiens indhold på forhånd. Så det er en god idé, at du først læser teksten højt et par gange for barnet, og at I sammen taler om indholdet i teksten. I begyndelsen af trin 1 vil barnet ofte læse forkert. Det hjælper imidlertid ikke, at du beder barnet om at stave sig gennem ordet eller se på ordet igen. For i denne fase magter barnet ikke at se nøjagtigt på detaljerne i ordet. Barnet kan ikke præcist skelne det ene bogstav fra det andet og er ikke altid i stand til at sætte de rigtige sproglyde til bogstaverne. Så når barnet læser forkert, skal du blot lade dit barn læse videre, hvis ikke det forstyrrer meningen i teksten. Er det tilfældet, fortæller du venligt barnet, hvad der står. Som tiden går, vil dit barn efterhånden opbygge et ganske stort lager af parate ordbilleder. Kan børn så ikke bare lære at læse ved at huske alle ord udenad som parate ordbil- leder? Desværre ikke, for der er en grænse for, hvor mange ord vi kan lagre i vores hukommelse. Hen mod slutningen af trin 1 begynder barnet at udvikle sin viden om sammenhængen mellem bogstaver og sproglyde. Det forstår efterhånden, at hvert bogstav repræsenterer en lyd - nogen gange flere lyde. Typisk vil barnet begynde at sætte lyd på det første og det sidste bogstav i ordet, og allerede det gør, at der er langt større mulig- 12

13 hed for, at barnet læser ordet korrekt. Hermed rykker barnet et trin op ad læsningens trappe til 2. trin I modsætning til trin 1 er barnet nu langt bedre i stand til at fokusere på ord, bogstaver og detaljer ved ordene. Gradvist sættes der lyd på flere og flere bogstaver, ligesom barnet bliver bedre til at huske og sammenkæde lydene. Mange børn bruger også stavning til at få identificeret ordet. Til sidst kan barnet kæde alle lyde/bogstaver sammen til et ord, der kan læses op. Det er også her på trin 2, at børnene arbejder meget med sta-vel-ses-de-ling, fordi den svære sammenkædning af lyde/bogstaver bliver lettere, når ordet deles op i mindre enheder. For barnet består opgaven i at få hvert eneste ord til at give mening, så det kan læses op. Det er ofte en langsom og besværlig proces, fordi barnet må lydere/stave sig gennem mange af ordene. Den store energi, som barnet bruger på at læse alle ordene korrekt, gør det svært også at holde sammen på historiens indhold. Det er derfor helt almindeligt, at barnet mister overblikket over tekstens indhold netop her på trin 2. Du kan dog hjælpe dit barn ved, at I jævnligt taler sammen om, hvad det er, I lige har læst. Efterhånden som barnet møder det samme ord flere og flere gange, bliver der mindre behov for at lydere/stave. Dit barn kan nu med rimelig sikkerhed læse mange kendte ord ord som han, en, det, og, af eller til, ligesom det også er i stand til at lydere/stave sig frem til indholdet i nye og ukendte ord. Processen med at identificere ordene går efterhånden hurtigere og bliver stadig mere sikker, og det er en forudsætning for at kunne rykke op på tredje trin i læseudviklingen. 3. trin Det er på trin 3, at barnet for alvor bliver læser, og læsningen bliver mere flydende. Barnet kan nu veksle mellem at have fokus på helhed og detaljer ved læsningen. Det betyder, at det kan læse alle ord, mens det samtidig er i stand til at holde rimeligt styr på, hvad det læser. Dit barn genkender nu mange ord hurtigt og præcist. Desuden er det i stand til at huske bogstavmønstre fra ét ord til et andet. F.eks. har barnet lært sig bogstavmønsteret ane ved at læse ord som vane, hane og bane. Når barnet senere hen støder 13

14 på nye ord som fane, gane og svane, kan det hurtigt læse ordene ud fra den viden, barnet allerede har om bogstavmønsteret. Det er nu helt afgørende, at dit barn får tid og lejlighed til at læse massevis af lette frilæsningsbøger, så ordgenkendelsen bliver sikker. Forskning viser, at børn har behov for at læse hvert enkelt ord ca. 70 gange, førend ordet genkendes umiddelbart. Ideen med frilæsningen er, at skabe en sikker ordgenkendelse. Derfor må frilæsningsteksterne heller ikke være for svære, for så kommer læsningen til at gå for langsomt og vil opleves som besværlig. En tommelfingerregel siger, at barnet skal kunne læse 9 ud af 10 ord umiddelbart. Hvis ikke, er frilæsningsbogen for svær og skal udskiftes med en lettere. Gennem den vedholdende træning læses langt de fleste af ordene nu hurtigt, præcist og helt ubevidst. Man siger, at læsningen automatiseres, og det betyder, at barnet kan koncentrere al sin opmærksomhed om at forstå og huske indholdet af det læste. Læseforståelse hænger imidlertid nøje sammen med ordkendskab. Det hjælper ikke, at dit barn er i stand til at læse/afkode ordet landskab, hvis ikke det har en nogenlunde klar idé om, hvad ordet betyder. Derfor er det helt afgørende, at barnet hele tiden får udvidet sit ordforråd - enten ved at spørge, eller ved at slå nye og ukendte ord op i en ordbog. Først når læseforståelsen medinddrages, bliver læsning for alvor et brugbart redskab til at skaffe sig ny viden på. De tre grundlæggende trin i læseudviklingen er nu på plads. I løbet af de kommende skoleår fortsætter læseudviklingen hos eleverne, så de efterhånden lærer sig at skifte læsemåde - afhængigt af hvad det er for en tekst, de skal læse, og hvad der er formålet med læsningen. 5. Hvornår skal dit barn kunne læse? Alle børn er forskellige. Derfor er det også forskelligt, hvor lang tid børn bruger på at tilegne sig den grundlæggende læsning. For nogle børn går det så stærkt, at det kan være svært at skelne de enkelte trin i læseudviklingen fra hinanden. For andre børn tager det længere tid. Men er der tale om en almindelig læseudvikling, bør barnet i slutningen af 2. klasse være nået op på trin 3, og automatiseringen af læsningen foregår så i løbet af 3. klasse. 14

15 Børnene bliver testet med såvel kommunale som nationale test i både 1. og 2. klasse. Så hvis dit barn ikke følger den læseudvikling, der er beskrevet ovenfor, er der allerede særligt fokus på dit barns læsning. Men det er meget vigtigt, at du og skolen er i tæt dialog om, hvordan I sammen og hver især bedst muligt kan støtte dit barns læseudvikling. 15

16 6. Sådan støtter du barnets læseudvikling Det følgende er en samling af råd og ideer, som du kan benytte, når du vil hjælpe dit barn. De første tips er især beregnet for børn, som lige nu er i færd med at blive læsere (trin 1 og 2); mens de senere forslag passer bedst til de børn, som lige netop har lært sig at læse (trin 3). Når barnet befinder sig på trin 1 og trin 2: Hjælp barnet til at udvikle et godt talesprog Et godt talesprog er en afgørende forudsætning for læsning. Derfor har det stor betydning, at du taler meget med dit barn, og at du giver barnet tid og ro til selv at tale. Samtalen med den voksne hjælper barnet til at få hold på sine tanker, til at formulere sig, til at få svar på sine spørgsmål og til at udvikle sit ordforråd og sin begrebsverden. Lad barnet se alfabetet ofte Lad barnet blive fortrolig med bogstavernes navne, lyde og former. Alfabetet kan sidde som magneter på køleskabsdøren, på en plakat, på tavlen i børneværelset, i bøger eller bogstaverne kan spises som morgenmadsprodukt! Alfabetsangen er også god at lære. Læs sammen med dit barn Det kan sagtens være dagens lektie eller en biblioteksbog, som I sammen læser. Men husk, at når I læser sammen, skal det være en hyggelig og rar oplevelse, så barnet får en positiv oplevelse af sig selv og sin læsning. Læs højt for barnet Oplæsning hjælper også til at øge barnets ordforråd og begrebsudvikling. Gør det til en god vane at læse lidt for dit barn hver dag, f.eks. ved sengetid. Børn synes, det er en dejlig afslutning på dagen, og på den måde forbinder de læsning med hygge, sjov og spænding. Vis barnet, at man også kan få viden gennem læsning Slå op i fagbøger og søg information på computere og tablets, når I skal finde svar på noget, som I er i tvivl om. Læs sammen bageopskrifter, vejnavne, reklametilbud i supermarkedet osv. Husk i den forbindelse at vise barnet, hvorfra du får dine oplysninger. Herved opdager barnet gradvist, at læsning er nøglen til at få viden. 16

17 Spil med barnet Når I spiller spil, har I det rart sammen. Men desuden træner spillene også mange af de funktioner, der bruges, når man læser. Gennem spillene lærer barnet at genkende symboler og retning. Barnet finder ud af, at der er en sammenhæng mellem det, der ses på papiret, og det man skal/kan gøre i spillet. Der findes mange gode og sjove spil på markedet, ligesom man kan bruge computerspil af typen leg og lær, der træner såvel bogstaver som tal. Leg ordleg En sjov skriveleg: Her er det meningen, at du og barnet skal skiftes til at skrive ord, så der fremkommer en kæde af ord som male, mole, mose, rose, rode, ride, gide, side osv. Der må kun ændres ét bogstav i forhold til det foregående. Du skriver fx løve. Så skriver barnet fx live, du skriver rive, barnet skriver rime osv. Lad barnet læse med computer Børn er vant til at bruge computere. Udnyt det, så børnene får lejlighed til at lytte til E-bøger, der læses op af computeren. Ofte bliver ordene markeret på skærmen samtidig med, at de læses op. Herved får barnet vigtig læsetræning, ligesom ordforrådet udvides, og samtidig får barnet øget viden om forskellige typer af tekster. Lad barnet skrive på computer Som tidligere nævnt er skrivning en rigtig god støtte for læseindlæringen. Elevene skal skrive både i hånden og på computer; men skrivning på computer har den store fordel, at det er så let at rette og ændre i teksten hvilket fremmer lysten til at skrive. Ofte er det også muligt via computeren at få adgang til et ordforslagsprogram. Programmet kommer med forslag til, hvad næste ord i sætningen skal være, ligesom det hjælper med til at stave ordet korrekt. Det betyder ofte, at barnet tør bruge og skrive et ord, som det kender, selv om barnet ikke er helt sikker på stavemåden. Og det at se ordet korrekt stavet er igen med til at styrke læsningen. Når barnet netop er kommet op på trin 3: Fortsæt med at læse sammen med dit barn Det kan være en god idé, at I laver veksellæsning. Det betyder, at I skiftes til at læse op for hinanden, så den voksne fx læser alle venstresiderne og barnet alle højresiderne. Når du læser højt, følger dit barn blot med og omvendt, når barnet læser. 17

18 På den måde får dit barn jævnligt et pusterum i læsningen, hvad der kan være tiltrængt. Metoden er også velegnet, når barnet skal have taget hul på en ny bog eller som et middel til at få læst mange sider. Også i denne forbindelse er det vigtigt, at I husker at snakke sammen om indholdet af det, I har læst. Det fællesskab, I sammen har om læsningen, er også med til, at børnene får et godt forhold til bøger. Fortsæt med at læse højt for barnet Hold fast i traditionen med oplæsning, så længe barnet selv har lyst. Det er hyggeligt at få læst op; men samtidig skærper det også barnets interesse og motivation for selv at blive en god læser. Gennem oplæsning får barnet også mulighed for at opleve bøger, som det endnu ikke selv magter at læse. Derved får barnet også udvidet sin viden og sit ordforråd. Lad barnet læse op for dig Byt om på rollerne. Mange børn er stolte af, at de nu kan læse, og de vil gerne vise den voksne, hvor dygtige de er blevet. Lyt fx. et kvarter om dagen. Lad barnet fortælle om bøger, det har læst Vis interesse for de bøger, dit barn læser. Spørg til, hvad bøgerne handler om og lyt til, hvad barnet fortæller. På den måde er du med til at holde barnets interesse fanget omkring læsningen, ligesom det er god træning for barnet at genfortælle indholdet. Sørg for, at der er rigeligt med læsestof ved hånden Det kan være al slags læsestof som bøger, aviser, blade og tegneserier. Gå på biblioteket sammen Besøg jævnligt biblioteket og lån bøger, som dit barn selv er med til at vælge. Biblioteket rummer massevis af velegnet læsemateriale. Ofte tilbyder biblioteket også spændende læseaktiviteter og læsearrangementer for børnene. Hvis dit barn har et andet modersmål end dansk, kan du også låne bøger på andre sprog. Sørg for, at der er TID og RO til læsning Snak med barnet og lav evt. aftaler om, hvordan og hvornår det kan få tid og fred til at læse. TV, radio eller støjende søskende må ikke forstyrre læsningen. 18

19 Vis at du selv læser Husk på, at som forældre er vi altid forbilleder for vores børn - det gælder også, når det drejer sig om læsning. Læs selv bøger, aviser, tidsskrifter og faglitteratur, så børnene kan se, at læsning betyder noget for dig. Undlad at kritisere børnenes valg af læsestof Ofte oplever man, at barnet kaster sig over én bestemt bogserie, som derefter bliver læst fra ende til anden. Der er også børn, der foretrækker at læse tegneserier frem for bøger. I det lange løb er det ikke nok kun at læse én type tekster; men det vigtigste er trods alt, at dit barn får læst hver dag. Væn dit barn til at spørge om ord, det ikke kender eller ikke forstår Giv dig tid til at besvare barnets spørgsmål. Det er bremsende for læselysten og ødelæggende for læseforståelsen, hvis der er ord, vendinger eller begreber, som man ikke forstår. Beløn barnet Netop her på trin 3 kan det være en god idé at lave en aftale med dit barn om, at så og så mange læste sider udløser en eller anden form for belønning. For barnet vil der ofte gå sport i at få læst så mange sider som muligt, og det hjælper til at få automatiseret læsningen. Husk til sidst: Man kan ikke gøre det hele på én gang. Man kan gøre lidt hver dag. Det hjælper alt sammen. 19

20 20 Folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Læseudviklingens 12 trin

Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Ti gode råd om dit barns sprog

Ti gode råd om dit barns sprog Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Læsning til mellemtrinnet

Læsning til mellemtrinnet Læsning til mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre At læse er ikke kun et spørgsmål om at kunne afkode en tekst. Man skal også kunne forstå den og læse den tilpas

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser

Læs mere

Når dit barn skal lære at læse

Når dit barn skal lære at læse Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem. 12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN

SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN SPROG- OG LÆSEUDVIKLING GÅR HÅND I HÅND SPROG OG LÆSNING - ET FÆLLES ANSVAR 3 Ved du, at et godt talesprog er fundamentet for,

Læs mere

Årsplanen giver et overblik over den enkelte årgangs plan i relation til hele skolen.

Årsplanen giver et overblik over den enkelte årgangs plan i relation til hele skolen. Årsplan for 0.årgang i SKK i 2015-2016 Årsplanen giver et overblik over den enkelte årgangs plan i relation til hele skolen. 0.årgang arbejder ud fra Undervisningsministeriets faghæfte 23- Fælles Mål 2009

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen på Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen Vi ved af erfaring, at der på alle klassetrin er stor forskel på, hvor eleverne befinder sig med hensyn til deres læseudvikling.

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklassen

Læsning og skrivning i børnehaveklassen Læsning og skrivning i børnehaveklassen Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Gensidige forventninger Børn begynder i skolen med store forventninger om at lære at læse. Som forælder har du sikkert

Læs mere

Skovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart.

Skovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart. Skovvangskolen. Informationsfolder til forældre ved skolestart. 1 Skovvangskolen vil med denne folder orientere forældrene om hvilke mål og forventninger, vi har til det kommende skole/hjem-samarbejde

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Bamse på klasse-besøg - event for 0. klasse

Bamse på klasse-besøg - event for 0. klasse Bamse på klasse-besøg - event for 0. klasse Introduktion Ideen med Bamse på klassebesøg er, at eleverne i fællesskab med en slags maskot arbejder med emner, der har relation til det brede positive sundhedsbegreb.

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning, så dit barn bliver

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. til10. klasse

Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Undervisningen i 7. til 10. klasse skal hjælpe eleverne med at blive bevidste om læsformål, læseteknik, læringsstrategier og læsehastighede, så de er klar til at

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Digital skriftsprogsudvikling

Digital skriftsprogsudvikling Digital skriftsprogsudvikling Meningsfuld og autentisk kommunikation Jeppe Bundsgaard Lektor i kommunikative kompetencer Hvad vil det sige at kunne læse og skrive? At læse og skrive er at kommunikere Vi

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

På vej til den første læsning. Låsby Skole

På vej til den første læsning. Låsby Skole På vej til den første læsning Låsby Skole Aftenens indhold Generelt om læsning Forudsætninger for læsning Læse- og skriveprocessen fra 0.kl. Evaluering af læsning Børnestavning Læsning et fælles ansvar

Læs mere

SPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE MED BØRN MELLEM 3 OG 6 ÅR

SPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE MED BØRN MELLEM 3 OG 6 ÅR SPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE MED BØRN MELLEM 3 OG 6 ÅR Århus Kommune Børn og Unge DU HAR EN AFGØRENDE ROLLE FOR DIT BARNS SPROGUDVIKLING SPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES

Læs mere

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen.

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen. Byg og stav - At farvekode (Lego), lydkode (instrumenter) og kroppen (håndfonemer) understøtter forståelsen af analysen-syntesen. - At eleverne kan klappe stavelser. - At eleverne kan stave til korte lydrette

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse

Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Lektion 1-2 Lytte til historie Hvad gør læreren? a. Læreren indretter et hjørne af klassen til læsehjørne. Eleverne skal sidde (hvis muligt) i kreds,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige

Læs mere

ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL

ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL August september VI SKAL LÆRE HINANDEN AT KENDE Fortællertid Oplæsning Dialog At lytte til oplæsning (i - s- t) (konsonanter og vokaler) Sange,

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Sproglig udvikling et fælles ansvar

Sproglig udvikling et fælles ansvar Sproglig udvikling et fælles ansvar Information til forældre med børn mellem 0 og 6 år Daginstitution Bankager Horsens Kommune Introduktion Kære forældre Den folder I nu sidder med er ment som en inspiration

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

Sociale mål for 2. klasse

Sociale mål for 2. klasse Sociale mål for 2. klasse 2014-15 Mål At udvikle et klassemiljø: Hvor der er plads til alle Hvor alle tør sige noget Hvor man taler pænt og positivt til hinanden Hvor alle passer på hinanden Hvor den enkelte

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn De pædagogiske processer, i samarbejde med barnets forældre, skal lede henimod, at barnet ved slutningen af tiden på Spilopstuen, med lyst, har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter barnet i stand

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Lær at læse. 1. 120-ord som ordbilleder. 2. Bogstavlyde sæt lydene sammen. 3. Andre regler. hund. om der. dig. ikke. vil. med

Lær at læse. 1. 120-ord som ordbilleder. 2. Bogstavlyde sæt lydene sammen. 3. Andre regler. hund. om der. dig. ikke. vil. med Lær at læse 1. 120-ord som ordbille ikke dig om vil med 2. Bogstavlyde sæt lye sammen 3. Andre regler Fx vokalforvekslinger, stumme bogstaver kage hest hund 1. 120 ord som ordbille Hvis man kan dem, kan

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er

Læs mere

elever sig bedre i de Nationale test

elever sig bedre i de Nationale test SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Leg med sproget. 0-3 år

Leg med sproget. 0-3 år Leg med sproget 0-3 år At du giver sprog og ikke kræver sprog. Børn lærer ikke sprog ved at blive spurgt: hvad er det? eller kan du sige det?. Det er dig som voksen, der skal fortælle og sætte ord på.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling?

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Som forældre er I de betydningsfulde voksne, der først og fremmest kan og skal støtte jeres barns sprogudvikling. Derfor er det vigtigt for

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud.

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. I det følgende kan du læse noget om baggrunden for at der i løbet af de senere år er kommet mere og mere fokus på børns sproglige udvikling og om, hvilke tiltag der sat

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse 2014 15. Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage.

Årsplan for dansk i 2. klasse 2014 15. Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage. Årsplan for dansk i 2 klasse 2014 15 Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage Materialer: D dansk for 2 klasse, en, Læsebogen, minilæseforståelsen, Læs og forstå i

Læs mere

Et mangesidigt sprogligt fællesskab: lytte tale -læse skrive. (Uddybning af mål se årsplan og Fælles mål).

Et mangesidigt sprogligt fællesskab: lytte tale -læse skrive. (Uddybning af mål se årsplan og Fælles mål). Evaluering af DA dec. 2012. Dansk: Lærer: Karin Tychsen Formålet med dansk: Et mangesidigt sprogligt fællesskab: lytte tale -læse skrive. (Uddybning af mål se årsplan og Fælles mål). Siden vi begyndte

Læs mere

Eggeslevmagle Skole. Læse- og skriveudvikling. Eggeslevmagle Skole

Eggeslevmagle Skole. Læse- og skriveudvikling. Eggeslevmagle Skole Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning? Læsning kan defineres ud fra følgende formel: L

Læs mere