Bemærkninger til indkomne høringssvar

Transkript

1 Bemærkninger til indkomne høringssvar PASS har modtaget høringsvar vedrørende uddannelsesordninger for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen. Høringen gav udbyderne mulighed for at udtale sig om, hvorvidt uddannelsen kunne gennemføres inden for den eksisterende økonomiske ramme. Høringen resulterede i høringsvar fra Danske SOSU-skoler samt 3 SOSU-skoler og 2 UC er. Høringen resulterede i en enkelt indsigelse vedrørende økonomien og en lang række bemærkninger til både uddannelsesbekendtgørelserne og uddannelsesordningerne, som PASS for god ordens skyld vil give skolerne en tilbagemelding på. Fælles for begge uddannelser Problemstilling fremsendt af skolerne Sproglig stringens og korrektur Valgfri specialefag er ændret til valgfri uddannelsesspecifikke fag, men der er flere steder skrevet valgfri specialefag. Korrekturfejl, herunder manglende harmonisering af vejledningen til hhv. PAU og SOSU Praktikerklæringer og praktikmål Hvordan kan vi arbejde taksonomisk og sikre progression mellem 1. og 2. praktik, når ordet selvstændigt indgår i mange af praktikmålene? PASS bemærkninger Bekendtgørelse nr definerer fagtyperne. Uddannelsesspecifikke fag er de fag som fagligt udvalg har beskrevet. Heraf er nogle bundne til uddannelsen/specialet og andre valgfri. Det er ikke nødvendigt at skrive valgfri uddannelsesspecifikke specialefag hver gang. Disse fejl og udeladelser vil blive rettet administrativt i UO og fremgå af den endelige udgave af uddannelsesordningerne. Praktikmålene er slutmål. Taksonomi for praktikmål er uændret i forhold til tidligere. Taksonomien fremgår af Hovedbekendtgørelsen nr af 22/09/ PASS anbefaler skolerne og LUU at drøfte og beskrive forventninger til delmål for de enkelte praktikperioder. PASS har udviklet bilag til praktikerklæringer, som inspiration til hvordan dette arbejde kan udfoldes. Praktikerklæringer og bilag vil blive revideret i henhold til ændringer i den pædagogiske assistentuddannelse. Se Side 1 af 11

2 Hvilke konsekvenser har det, at det i de nye uddannelsesbekendtgørelser er præciseret, at: Ved afslutningen af en praktikperiode afgiver praktikvirksomheden en praktikerklæring. Der anvendes bedømmelsen "godkendt/ikke godkendt". Tidligere har der i bekendtgørelsen været anvendt begrebet vejledende praktikerklæring. Undervisningsministeriet har i forbindelse med reformen ønsket at ensrette formuleringerne i uddannelsesbekendtgørelserne på tværs af alle erhvervsuddannelser. Samtidig har det været afgørende for PASS, at der fortsat er sikkerhed for, at de tre praktikker på SOSU-uddannelsens trin 2 bliver godkendt hver for sig. De nye formuleringer indebærer ikke nogen reel ændring af praksis, hvilket forklares nedenfor. To slags praktikerklæringer Der skal altid foreligge en afsluttende praktikerklæring underskrevet af arbejdsgiveren, inden der kan udstedes et uddannelsesbevis. Det samme gælder fortsat på SOSU-uddannelsens trin 2 for de tre praktikperioder, der hver især skal godkendes af praktikstedet. Arbejdsgiveren/praktikstedet skal desuden godkende gennemførelsen af hver af praktikperioderne, inden eleven kan komme videre på det efterfølgende skoleophold. Her kan den vejledende praktikerklæring med fordel fortsat anvendes. Vurderingen af elevernes praktik Det gælder generelt på eud-området, at det er arbejdsgiveren, som skal vurdere, om eleven opfylder praktikkens slutmål i løbet af uddannelsen. Derfor kan en praktikperiode godkendes, selvom eleven ikke har nået alt det forventede, fordi arbejdsgiveren vurderer, at manglerne kan nås i den næste praktikperiode eller inden praktikken skal afsluttes med den afsluttende praktikerklæring. Den enkelte praktikperiode skal godkendes, før eleven kan komme på næste skoleperiode, men det er praktikstedet, der foretager et skøn af, om praktikperioden kan godkendes ud fra indholdet af den efterfølgende skoleperiode, og at eleven skal kunne nå slutmålene. Talentspor Hvad er forskellen på talentspor og fag på valgfrit højere niveau? Definition af talentspor fremgår af Hovedbekendtgørelsen nr af 22/09/2014, 3, stk. 3 og 36. Talentspor vælges ved uddannelsens start og udgøres af mindst 25% af undervisningen på et højere niveau end det obligatoriske (ekspertniveau). Valg af talentspor skal fremgå af uddannelsesaftalen. Hvilke fag, der indgår i talentspor for den enkelte uddannelse er beskrevet i skema 3a og 3b. Fag på valgfrit højere niveau er fag, som PASS har beskrevet på ekspertniveau. Eleven kan vælge et eller flere af disse fag. Side 2 af 11

3 PASS har besluttet, at talentsporet består af alle de bundne uddannelsesspecifikke fag, som PASS har udviklet på ekspertniveau. Usikkerhed om, hvad der er talentspor, og hvad der er fag på valgfrit højere niveau kan til dels være opstået pga. fejl ved indtastning af høringsversionen af uddannelsesordningerne i de nye skemaer i ministeriets skabelon. Denne fejl er rettet i den endelige version. Talentspor vælges ved uddannelsens start. Hvad forstås ved start? Hvordan rekrutteres elever til talentspor? Har karakter ved GF-prøven betydning for optag på talentspor? Hvilke kriterier skal der være for indstilling til talentspor? 1. Er valg af talentspor et valg eleven selv foretager eller er arbejdsgiveren medansvarlig? 2. Kan elever, der ønsker talentspor afvises? 3. Hvor tidligt skal valget foretages? 4. Kan eleven fortryde? 5. Hvor sent kan man fortryde? 6. Kan man vælge eksamen på ordinært niveau, hvis man dumper talentspor? 7. Hvordan kommer valg af talentspor til at fremgå af skolebeviset? 8. Hvordan med fag på valgfrit højere niveau? Uddannelsens start er ved indgåelse af uddannelsesaftale med ansættende myndighed Disse spørgsmål er ikke et anliggende for uddannelsesordningen. Det er udbyderne, der i fællesskab med lokale uddannelsesudvalg aftaler retningslinjer for disse spørgsmål. Disse spørgsmål om, hvordan talentspor håndteres i forhold til den enkelte elev, styres af ministeriets regler. Ministeriet har svaret således: 1. Det er ikke fastlagt i reglerne, hvem der foretager valget. Det vil i de allerfleste tilfælde være en beslutning, som både elev og praktikvirksomhed er fælles om. 2. Som udgangspunkt kan man ikke afvise en elev, men da der følger særlige både tidsmæssige og uddannelsesmæssige krav for at kunne følge et talentspor, vil det være sådan, at skolen (og virksomheden) har en forpligtigelse til at vejlede eleven ud fra de forudsætninger eleven har. Det valg der træffes skal eleven have reel mulighed for at kunne gennemføre. 3. I forbindelse med valg af talentspor, vil det være hensigtsmæssigt, at valget træffes så tidligt som muligt. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at dette valg træffes i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftalen. 4. Som ved andre forhold i forbindelse med indgåelse af en uddannelsesaftale, vil det også være muligt at ændre en indgået uddannelsesaftale her ved at eleven fravælger at følge talentspor i en uddannelse. Reglerne i forbindelse med ændring af en uddannelsesaftale er de samme som ved andre forhold, hvor der sker en ændring i en uddannelsesaftale. Side 3 af 11

4 5. Generelt, som nævnt ovenfor, kan man ændre i en uddannelsesaftale efter de gældende regler. 6. Det kommer lidt an på, hvad vi taler om Er det et enkelt fag undervejs eller er det ved den afsluttende prøve i sidste skoleperiode? 7. De fag som eleven har fulgt i skoleundervisningen vil fremgå af skolebeviset, herunder niveau. Det vil endvidere fremgå, at eleven har fulgt talentsporet i uddannelsen. 8. De samme svar gælder elevens valg af fag på valgfrit højere niveau. For elever der følger fag på højere valgfrit niveau, vil det også fremgå af skolebeviset, at de har fulgt faget på et højere niveau end det obligatoriske. Kan der forventes specielle modeller for integration af talentspor på et hold? Dette er ikke et anliggende for uddannelsesordningen. Det er udbyderne der i fællesskab med lokale uddannelsesudvalg aftaler retningslinjer for disse spørgsmål. Ministeriet har ansat læringskonsulenter, som kan bistå skolerne med inspiration til denne opgave Tænker man øget skriftlighed på talentsporet? Hvilken taksonomi ligger bag niveauerne avanceret og ekspert? Fagrækken Skolerne ønsker færre, men længerevarende fag for at fremme helhedsorientering, praksisnærhed og anvendelsesorienterethed (som på det nye GF2). Skolerne ønsker, at elevernes mulighed for opnåelse af internationale kompetencer fremgår af uddannelsesordningerne for begge uddannelser Mål for fagene er beskrevet i uddannelsesordningen. Er der mål for skriftlighed i faget på avanceret niveau, vil der være krav om højere niveau for skriftlighed på ekspertniveau. Der er ikke nye krav om skriftlighed på talentsporet. Taksonomien er defineret i Hovedbekendtgørelse nr PASS har udviklet en række fag, som PASS finder hensigtsmæssige og samtidig tydeliggør uddannelsernes profil og faglighed. Uddannelserne er først og fremmest rettet mod det danske arbejdsmarkeds behov, hvorfor internationale kompetencer ikke er et kompetencemål. Der er mulighed for praktik i udlandet og tilvalg af faget engelsk for de elever, som ønsker det. Side 4 af 11

5 Engelsk. Hvilket niveau skal eleverne have i engelsk? Engelsk er valgfrit som hidtil. SOSU-elever, der ønsker videreuddannelseskompetence kan nå Engelsk niveau F på GF 1, Engelsk niveau E på GF 2 og Engelsk niveau D på trin 2. Eleven kan også vælge at tage Engelsk E som valgfag på trin1. PAU-elever, der ønsker videreuddannelseskompetence kan nå Engelsk niveau F på GF 1, Engelsk niveau E på GF 2 eller på hovedforløbet. Engelsk skal vælges som valgfag. Elever, der ikke har ret til GF 1 er på forhånd godskrevet kompetencer svarende til Engelsk niveau F ved optag på GF 2. Skolerne ønsker, at elevens mulighed for at udfolde sine kompetencer inden for informationsteknologi udfoldes i uddannelsesordningerne. PASS har ikke udviklet et fag i informationsteknologi, fordi kompetencemålene ikke afspejler behov herfor. Begge uddannelser har fagmål, der sikrer at eleverne kan anvende viden om informationsteknologi især mhp. dokumentationsopgaver. PAU har fået en tydelig profil på området med det nye fag Digital kultur Er det skolernes og lokale uddannelsesudvalgs opfattelse, at arbejdsmarkedet har behov for tydeligere informationsteknologiske kompetencer hos de nyuddannede, modtager PASS gerne beskrivelser heraf i bidrag til udviklingsredegørelserne. Valgfri specialefag og valgfag Der skal udbydes flere valgfri specialefag for unge. Er det korrekt opfattet, at der som minimum skal udbydes 2 for SSA? PASS forventer, at alle valgfri specialefag udbydes, så eleverne kan vælge efter interesse, evt. i samarbejde med ansættende myndighed. Elever på PAU skal have 3 ugers valgfri specialefag (tidligere 2 uger) Elever på SOSU trin 1 skal have 1 uge valgfri specialefag Elever på SOSU trin 2 skal have 2 ugers valgfri specialefag Derudover skal skolen udbyde valgfag. Valgfag kan være grundfag, støttefag eller bonusfag. Elever på PAU skal have 2 ugers valgfag Elever på SOSU trin 1 skal have 2 ugers valgfag (tidligere 1 uge) Elever på SOSU trin 2 skal have 1 uges valgfag Bedømmelse Side 5 af 11

6 Ønske om at harmonisere fagniveauer E, D, C med præstationsstandarderne begynder, rutineret, avanceret for at kunne vurdere den rigtige karakter for faget. Grundfagene er beskrevet i Bekendtgørelse nr af 22. sept om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne og skaber sammenhæng mellem fagniveauerne i grundskolen, erhvervsuddannelserne og gymnasiet. Præstationsstandarderne er beskrevet i bekendtgørelse nr af 22. sept. 34 om erhvervsuddannelser og skal bruges af de faglige udvalg til at beskrive de uddannelsesspecifikke fag. Formål og mål for fagene er altså forskellige og lærerne må give karakterer i hht. hvorvidt eleverne når målene for fagene. Engelsk er forsat valgfrit. Skal elever, der har valgt engelsk til prøve i faget? Det bør fremgå, at eleven skal have bestået afsluttende prøve, før der kan udstedes uddannelsesbevis Engelsk er ifølge grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen et prøvefag. For elever, der har valgt engelsk, indgår engelsk i puljen over grundfag, der kan udtrækkes til prøve. Dette vil være tydeliggjort i den endelige uddannelsesordning. Undervisningsministeriet har ændret bestemmelserne i uddannelsesbekendtgørelserne, så retningslinjerne for tidspunktet for afsluttende prøve er ændret. Ændringerne betyder, at eleven kan gå til afsluttende prøve, når al skoleundervisning er afsluttet, uden at sidste praktikperiode er fuldt gennemført og godkendt. Hidtil skulle praktikperioderne være godkendt for at eleven kunne gå til afsluttende prøve. Ændringen ligestiller retningslinjerne for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen med alle andre erhvervsuddannelser. Ændringen betyder, at enkelte elever vil kunne have op til max 3 måneders praktik efter afsluttende prøve. PASS forventer, at det fortsat tilstræbes, at mest mulig praktik er gennemført inden afsluttende prøve. Praktikken skal være godkendt, for at der kan udstedes uddannelsesbevis. En skole udtrykker tilfredshed med forslag til bedømmelseskriterier, men mener, at refleksion over faglig praksis og at inddrage relevante praksiserfaringer ikke er en del af 7-trinsskalaen og beder om at bedømmelseskriterier matcher 7- trinsskalaen PASS har foreslået en ramme for bedømmelseskriterier og ikke egentlige bedømmelseskriterier. Skolerne skal inden for denne ramme, i en intern dialog, definere hvilken præstation skolen forventer, der svarer til en bestemt karakter. Side 6 af 11

7 Bilag 1 om EUV Hvad er fuld tid? næsten ingen ansøgere til EUV har arbejdet på fuld tid. Deres deltid må kunne omregnes. PASS har i Bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelserne defineret, hvad der er relevant erhvervserfaring, herunder at et antal år/måneders erfaring giver en bestemt standardgodskrivning. Ministeriet svarer således på spørgsmålet om definition af fuld tid: En eventuel generel fortolkning af bestemmelsen om fuldtidsarbejde kan alene foretages af den lovfortolkende myndighed, dvs. Undervisningsministeriet. I skolernes vurdering skal de tage hensyn til overenskomsterne. Således at skolerne i vurderingen af, om en ansøger har, hvad der svarer til 2 års relevant erhvervserfaring, skal forholde sig til, om ansøgeren har det, der ifølge overenskomsten for området, svarer til fuldtidsbeskæftigelse. Overenskomsterne på det pædagogiske område og på social- og sundhedsområdet definerer fuld tid som i tidligere vejledning vedrørende afkortning: Ansættelse med mindst 24 timer i gennemsnit pr. uge medregnes som fuld tid. Ansættelse med mellem 8 og 24 timers gennemsnitlig ugentlig beskæftigelse medregnes med 50 %. Flere skoler finder det uhensigtsmæssigt, ikke imødekommende for ønsker om didaktisk fællesskab og fordyrende, at der gives individuel afkortning for bestemte AMU-forløb. Hvilket niveau kræves i forhold til AMU, godskrives avanceret eller ekspertniveau? Flere skoler udtrykker bekymring over de varierede længder af fagene, herunder forskellige niveauer, især for mindre skoler. Er den eksisterende vejledning vedrørende godskrivning af sygeplejestuderendes og pædagogstuderendes erfaringer fortsat gældende? Standardafkortninger på baggrund af tidligere gennemført uddannelse er en del af reformgrundlaget og indeholder en ambition om at undgå dobbeltuddannelse AMU-uddannelser giver godskrivning af fag på avanceret niveau. Forligsparterne bag erhvervsuddannelsesreformen har en målsætning om, at uddannelserne i højere grad skal kunne tilpasses den enkeltes erfaringer og forudsætninger for at motivere flere til at gennemføre en uddannelse. De eksisterende godskrivningspakker for pædagogstuderende, der søger den pædagogiske assistentuddannelse og sygeplejerskestuderende, der søger social- og sundhedsuddannelsen er fortsat gældende. Pakkerne er vejledende og skal altid følges af en individuel realkompetencevurdering. Side 7 af 11

8 Kommentarer til social- og sundhedsuddannelsen Problemfelt Antal praktikperioder Det anbefales at opbløde formuleringen i SOSU afsnit 4 (side 1) opdeles i mindst 3 skoleperioder således, at der i stedet står opdeles i mindst 2 skoleperioder, idet dette vil give skolerne og praktikstederne større frihed i planlægningen. Fag: Fysisk aktivitet Det undrer, at der ikke er lagt nogen form for fysisk aktivitet ind i SOSU uddannelsen, da det er et indsatsområde mange steder både i forhold til borger/patient og i forhold til at forebygge arbejdsbetingede belastninger. Fag: Pleje og dokumentation, mål 14 Forslag om at herunder borgerens reaktioner ved cystitis, smerter og udviklingen af delir erstattes af herunder demenslignende symptomer Fag: Farmakologi og medicinhåndtering Kan Farmakologi og medicinhåndtering skemalægges, som det passer for den enkelte skole? Fag: Talentspor Er det korrekt forstået, at elever, der vælger talentspor på bga. realkompetencevurdering vælger et par uddannelsesspecifikke fag på højere niveau svarende til 8,5 uge på trin 1 og 9 uger på trin 2? Bemærkninger Opdelingen i mindst 3 skoleperioder er besluttet af PASS for at sikre mindst 2 praktikperioder. En ændring til mindst 2 skoleperioder vil have som konsekvens, at der kan være uddannelsesforløb med kun én praktikperiode, hvilket PASS ikke finder hensigtsmæssigt for elevens læring. Jf. 18 i Hovedbekendtgørelsen er motion og bevægelse en obligatorisk del af de nye grundforløb, hvor skolerne skal tilrettelægge undervisningen i grundforløbet, så der sikres minimum 45 min. bevægelse pr. undervisningsdag. PASS vil overveje forslaget om fag i fysisk aktivitet i hovedforløbet i det kommende udviklingsarbejde. Målet er ændret og lyder nu således: Eleven kan anvende viden om forskellige former for demens, herunder demenslignende symptomer, til at kunne tilrettelægge pleje, omsorg og støtte til borgere og pårørende. Den enkelte skole skal i den lokale undervisningsplan i samarbejde med LUU tilrettelægge undervisningen i alle fag, så det er hensigtsmæssigt lokalt. Se procedure for optag på talentspor under fælles bemærkninger ovenfor. Talentspor på trin 1 består af den ordinære uddannelse med flg. fag på ekspertniveau, i alt 8,5 uger: Pleje og dokumentation, 5 uger Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats, 3,5 uger For voksne over 25 har forløbet samme varighed på trin 1 Side 8 af 11

9 Talentspor på trin 2 består af den ordinære uddannelse med flg. fag på ekspertniveau, i alt 11 uger: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation, 3 uger Sygepleje, 5 uger Forebyggelse og rehabilitering, 3 uger Prøver Der udtrykkes tilfredshed med nyt fag og prøve i Farmakologi og medicinhåndtering på trin 2 i SOSU, men bekymring over, at det sker på bekostning af en af de øvrige prøver Der udtrykkes tilfredshed med at afsluttende prøve på trin 1 er en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i en praktisk opgave, men undren over, at dette eksemplificeres ved en case. For voksne over 25 år har fagene en varighed på 9 uger. Det vil være udgiftsforøgende, hvis der skulle gennemføres prøve i tre fag på trin 2, hvorfor ministeriet har afvist denne mulighed. PASS har ønsket at fremme det praktiske element ved afholdelse af afsluttende prøve, men der indføres ikke egentlig svendeprøve. Derfor angives case som eksempel på, hvordan ønsket skal forstås. Side 9 af 11

10 Kommentarer til den pædagogiske assistentuddannelse Problemstilling Økonomiske forhold Vi er meget begejstret for det nye fag Natur og udeliv, og ser det som yderst relevant i forhold til de færdiguddannedes arbejdsområde. I mål 3 står det beskrevet at den pædagogiske målgruppes fantasi og kreativitet skal understøttes gennem arbejde med natur- og genbrugsmaterialer på værksted og i natur. Hvis der skal etableres decideret værksteder på skolen vil dette være en øget økonomisk udgift for skolerne. Som vi læser målene kræver faget natur og udeliv ligeledes et øget antal ekskursioner med elevgruppen, og dermed også en yderligere økonomisk belastning. Sekretariatets bemærkninger Indsigelsen i forhold til gennemførelse af faget Natur og udeliv inden for den nuværende økonomiske ramme har været forelagt ministeriet. Ministeriet mener i lighed med PASS ikke, at faget er fordyrende i forhold til de rammer, der gælder for uddannelsen som helhed. PASS stiller ikke krav om, at udbyderne skal etablere nye værkstedsrum på skolerne. Der vil i forbindelse med faget kunne ske indendørsaktiviteter, hvor der i undervisningen arbejdes med forskellige materialer. Ligesom man kan se det i forbindelse med faget Kulturelle udtryksformer og aktiviteter i den pædagogiske praksis. Der er fra PASS ikke lagt op til, at faget Natur og udeliv skal medføre øgede ekskursionsaktiviteter. PASS vægter netop, at eleverne i undervisningen lærer at bruge deres nære omgivelser i planlægning og gennemførelse af aktiviteter med børn, unge og voksne i den pædagogiske praksis. PASS har en forventning om, at udbyderne udarbejder de lokale undervisningsplaner (LUP) med inddragelse af de lokale uddannelsesudvalg. I LUP en kan der angives en tilrettelæggelse af faget med udgangspunkt i aktuelle lokale muligheder og faciliteter. Det bemærkes, at i skema 2, er faget Arbejdsmiljø og ergonomi ikke angivet. Begreberne dokumentation og evaluering savnes i praktikmålene. Faget Arbejdsmiljø og ergonomi er ikke angivet i skema 2, fordi EUV1 og EUV2 elever som følge af reglen om 10 pct. afkortning ikke skal følge dette fag. Evaluering og dokumentation er en del af blandt andet praktikmål 1 og praktikmål 2, om end de ikke er benævnt eksplicit. PASS har på baggrund af høringssvarene desuden justeret formuleringen af praktikmål 15 til følgende: Eleven kan deltage aktivt i faglige drøftelser, i evaluering og dokumentation af pædagogiske aktiviteter, i det daglige arbejde, til møder og ved vejledning samt i samarbejdet med øvrige fagprofessionelle. Side 10 af 11

11 Fagmål En skole udtrykker bekymring over omfanget af mål i fagene. Tidligere var der 50 mål for områdefagene, nu er der 87 mål for de uddannelsesspecifikke fag. Samtidig er der afsat ½ uge mindre tid til fagene. Der er fremsendt flere forslag til ændringer i formuleringer af fagmål PASS vurderer ikke, at der er ligefrem proportionalitet mellem antallet af fagmål og den afsatte tid. Målene er blevet mere præcise, hvilket øger antallet af mål, men det betyder ikke, at det tager længere tid at nå målene. Udarbejdelsen af de enkelte fagmål har været en del af en større proces i forbindelse med revisionen af uddannelsen. Udviklingen af de uddannelsesspecifikke fag og de konkrete formuleringer af fagenes mål er sket i tæt samarbejde med udbyderrepræsentanter fra både SOSU skoler og University College. Af respekt for dette udviklingsarbejde, ændres der ikke yderligere i de uddannelsesspecifikke fags indhold på baggrund af høringssvarene. Med hvilken argumentation er afkortning på 10% endt på de udvalgte fag? Valget svarer ikke overens med skolens erfaringer. Bilag 1 Er det rigtigt, at erfaring fra døgn- og specialområdet ikke tæller med i forhold til optag på EUV 1? PASS har vurderet, at 10% afkortning bedst skete på de udvalgte fag, fordi voksne med relevant erhvervserfaring forventes at have erfaring på de udvalgte områder. Erhvervserfaring fra døgn- og specialområdet betragtes som relevant erhvervserfaring og er dækket af betegnelsen dag- og botilbud for mennesker med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Side 11 af 11