Energipolitisk redegørelse 2007
|
|
- Søren Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 9. maj 2007 Energipolitisk redegørelse 2007 Transport og energiministerens redegørelse i henhold til Lov om energipolitiske foranstaltninger 1. Overordnede energipolitiske udfordringer og mål Med det energipolitiske udspil En visionær dansk energipolitik 2025 har regeringen lagt op til en ambitiøs og fremtidsorienteret energipolitik, der imødegår de langsigtede energipolitiske udfordringer. De væsentligste langsigtede energipolitiske udfordringer beror på det forhold, at forbruget af fossile brændsler på verdensplan er fortsat stigende. Det indebærer på længere sigt en række problemer, også for Danmark, heriblandt: Faldende pålidelighed i energiforsyningen. De store forekomster af olie og naturgas er koncentreret i meget få og ofte ustabile regioner i verden. Forbruget af olie og naturgas medfører derfor en uønsket afhængighed af ganske få producentlande i disse regioner. Tiltagende drivhuseffekt. Brugen af fossile brændsler er en af hovedårsagerne til forøgelsen af drivhuseffekten, der vil kunne få store menneskelige og økonomiske omkostninger i store dele af verden. Skabelsen af en fremtidssikret og stabil energiforsyning, som er både økonomisk og miljømæssig bæredygtig, udgør derfor en væsentlig udfordring, som kræver handling både globalt, i EU og på nationalt plan. Danmark har imidlertid et godt udgangspunkt for at håndtere denne udfordring. Vi har en moderne energisektor med en veludbygget infrastruktur. Vi har endvidere betydelige internationale styrkepositioner inden for udvikling og anvendelse af nye effektive energiteknologier. Hertil kommer, at EU-samarbejdet giver en række muligheder og instrumenter, der kan supplere de nationale initiativer i en visionær energipolitik frem mod uafhængighed af fossile brændsler. Regeringen har med sit energipolitiske udspil En visionær dansk energipolitik 2025, af 19. januar 2007 fremlagt sit udspil til en omkostningseffektiv indfrielse af de overordnede energipolitiske målsætninger om forsyningssikkerhed, miljøbeskyttelse og konkurrenceevne. Initiativerne i udspillet kombinerer politisk regulering og markedsmekanismer. Udspillet tager udgangspunkt i regeringens langsigtede vision om, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. Med henblik på en realisering af denne vision har regeringen frem mod 2025 opstillet følgende mål: Reduktion i anvendelsen af fossile brændsler med mindst 15 pct. i forhold til i dag. Undgå stigninger i det samlede energiforbrug, samtidig med fastholdelse af økonomisk vækst. Med henblik herpå forøges energispareindsatsen til 1,25 pct. årligt, Andelen af vedvarende energi forøges til mindst 30 pct. af energiforbruget i 2025, Den offentligt finansierede indsats for forskning, udvikling og demonstration af energiteknologi fordobles således, at den fra 2010 udgør 1 mia. kr. årligt. ISSN: ISBN: WWW
2 Med henblik på at nå disse meget ambitiøse mål foreslår regeringen en række nye initiativer inden for energibesparelser, vedvarende energi og nye mere effektive energiteknologier. Det vil endvidere som led i opfølgningen blive vurderet, hvilke konsekvenser de forskellige mål får for den fortsatte udbygning og videreudvikling af energiinfrastrukturen og energimarkederne i Danmark Den energipolitiske indsats bør løbende tilpasses udviklingen i teknologier og energipriser m.v. De foreslåede mål og midler skal derfor vurderes hvert fjerde år. I 2015 foretages en samlet midtvejsstatus for indfrielsen af målsætningerne og en vurdering af effektiviteten i initiativer og virkemidler. Regeringen har som opfølgning på sit udspil indledt forhandlinger med henblik på indgåelse af en bred politisk aftale om de langsigtede energipolitiske mål og virkemidler. 2. EU s energihandlingsplan EU-Kommissionen fremlagde den 10. januar 2007 en Strategisk Energiredegørelse med en omfattende analyse af den europæiske energipolitik og med forslag til elementerne i en ny energipolitik. Det Europæiske Råd vedtog på grundlag heraf handlingsplanen En Energipolitik for Europa på forårstopmødet d marts En af hovedmålsætningerne i handlingsplanen er, at 20 pct. af EU s samlede energiforbrug i 2020 skal komme fra vedvarende energi med henblik på at forbedre energiforsyningssikkerheden og bidrage til målet om, at EU vil reducere udslippet af drivhusgasser med mindst 20 pct. i 2020 i forhold til Målsætningen er bindende og skal indfries ved, at hvert medlemsland påtager sig en bindende national målsætning. Kommissionen fremlægger i løbet af 2007 et forslag til fordeling af byrden mellem medlemslandene. Ifølge vedtagelsen i Det Europæiske Råd skal fordelingen være fair, herunder tage hensyn til landenes forskellige udgangspunkter og potentialer samt hvert enkelt lands eksisterende niveau for vedvarende energi og sammensætning af energiforsyning i øvrigt. Der er endvidere vedtaget en målsætning om, at 10 pct. af benzin- og dieselforbruget i hvert enkelt EU-land senest i 2020 skal være erstattet af biobrændstoffer. Målsætningen er bindende, dog med det forbehold, at produktionen af biobrændstofferne skal være bæredygtig, og at 2. generations biobrændstoffer er tilgængelige på markedet. Hvad angår energibesparelser, blev der på topmødet vedtaget en målsætning om, at EU i overensstemmelse med Kommissionens handlingsplan om energieffektivisering fra oktober 2006 skal have reduceret sit energiforbrug i 2020 med 20 % i forhold til, hvordan det ville have udviklet sig, hvis der ikke blev taget nye initiativer Der er således også på dette punkt tale om en meget ambitiøs målsætning. Kommissionen skal hurtigst muligt fremlægge forslag vedrørende energieffektiv transport, dynamiske minimumsnormer for energieffektiviteten af energiforbrugende udstyr, adfærdsregulerende tiltag vedrørende energieffektivitet og energibesparelser, energiteknologi- og innovation samt energibesparelser i bygninger. Det blev endvidere besluttet, at Kommissionen skal fremlægge forslag til gennemførelse af yderligere liberalisering af det indre marked for el og gas. Det sker bl.a. ud fra et ønske om at sikre en mere effektiv adskillelse af produktions- og netværksaktiviteter med henblik på bedre markedsadgang og større incitament til investeringer i den nødvendige infrastruktur.
3 Andre elementer i handlingsplanen er: Kommissionen skal inden udgangen af 2007 fremlægge forslag til en Strategisk Energi Teknologi Plan til godkendelse senest på EU-topmødet i foråret Kommissionen og medlemslandene skal arbejde for at fremme CO2-opsamling og lagring (CCS) i forbindelse med fossilt fyrede kraftværker, herunder stimulere opførelsen af op til 12 demonstrationsanlæg med CCS. EU skal i højere grad tale med fælles stemme overfor eksterne parter som f.eks. OPEC. Kommissionen vil i løbet af de tre år, energihandlingsplanen løber, fremsætte en række forslag til implementering af handlingsplanen og vil desuden hvert andet år udsende en Strategisk Energiredegørelse. Den næste redegørelse forventes i begyndelsen af Med vedtagelserne fra Det Europæiske Råd i marts 2007 er der sat klare og ambitiøse mål for den energipolitiske udvikling i EU. Danmark har spillet en meget aktiv rolle i forhandlingsforløbet, blandt andet i form af indspillet En samlet energipolitik for Europa, som regeringen med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget, sendte til EU-Kommissionen i efteråret Handlingsplanen fra Det Europæiske Råd stemmer således godt overens med de danske ønsker og prioriteringer for energipolitikken. 3. Energibesparelser Danmarks energiforbrug har været konstant siden 1972 på trods af, at det danske BNP er mere end fordoblet i samme periode. Denne udvikling har gjort Danmark til det mest energieffektive land i EU. Regeringen ønsker at fastholde afkoblingen af energiforbrug og økonomisk vækst og har derfor opstillet det mål, at energiforbruget ikke må stige frem mod Den nuværende indsats for energibesparelser er fastlagt i energispareaftalen fra juni Med denne aftale blev der taget en række markante initiativer til forøgelse af besparelsesindsatsen. Blandt andet er der indført nye rammer for energiselskabernes energispareindsats samtidig med at selskabernes energispareforpligtelser blev næsten tredoblet. Desuden blev der sat øget fokus på varmebesparelser og på energibesparelser i den offentlige sektor. Regeringen lægger med sit udspil op til, at den danske energispareindsats forstærkes og effektiviseres yderligere. Nøglen hertil er blandt andet at sikre incitamenter til, at flere aktørgrupper end tidligere aktivt bidrager til besparelsesindsatsen. Tilsvarende er det vigtigt at gennemsigtigheden omkring besparelsesmulighederne øges. Regeringen har derfor i En Visionær dansk energipolitik 2025 foreslået: Et marked for energibesparelser. Fra 2010 skal husholdninger og virksomheder kunne opnå tilskud til at gennemføre nærmere definerede energibesparelser i huse, produktionsprocesser mv. ved at sælge energisparebeviser til energiselskaberne. Energiselskaberne kan anvende beviserne til at indfri deres energispareforpligtelser. Systemet sikrer, at energibesparelserne gennemføres der, hvor det er mest omkostningseffektivt. Et højere energisparekrav til energiselskaberne. Muligheden for at handle energisparebeviser giver en mere omkostningseffektiv indsats. Dermed er der et potentiale for at forøge energiselskabernes forpligtelser til at gennemføre rentable energibesparelser.
4 Energibesparelser i de ikke CO2-kvotebelagte sektorer. Der skal igangsættes en målrettet indsats for at reducere forbruget af olie, naturgas og kul i de sektorer, der ikke er omfattet af CO2-kvoteordningen. Kampagner til fremme af energibesparelser i bygninger. Der foreslås afsat midler til informationskampagner mv., som skal være med til at sikre større energibesparelser i forlængelse af minimumskravene i bygningsreglementet og energimærkningen af bygninger. Derudover har regeringen foreslået en række konkrete tiltag til fremme af energibesparelser, herunder EU-initiativer indenfor transportsektoren. 4. Vedvarende energi Fremme af vedvarende energikilder spiller en helt central rolle i regeringens vision om en fremtidig energiforsyning fri for fossile brændsler. Kilderne til vedvarende energi er i dag først og fremmest vind og biomasse. Der produceres også meget el og varme af affald, som er en værdifuld ressource, der ellers ville gå til spilde. Vindkraftteknologien står centralt i den aktuelle forsyning med vedvarende energi, og teknologien udvikles stadig. Meget tyder således på, at vindkraft også i fremtiden vil levere et meget væsentligt bidrag til den danske energiforsyning. Det skal der allerede nu tages højde for i planlægningen af den fremtidige energiinfrastruktur. Derfor har regeringen tidligere nedsat to udvalg vedrørende henholdsvis den fremtidige placering af havvindmøller og planlægning af fremtidige landvindmøller. Udvalget vedrørende landmøller har netop afrapporteret fra sit arbejde, og der er iværksat en opfølgning på anbefalingerne. Havvindmølleudvalget forventes ligeledes at afslutte sit arbejde i den nærmeste fremtid. Regeringen har gennem de senere år gennemført en række konkrete initiativer til reformer af støtteordninger og større anvendelse af markedsmekanismer mv. på VE-området, som indebærer, at samfundets støtte til vedvarende energi i fremtiden vil blive anvendt betydeligt mere effektivt end i dag. For så vidt angår aftalen af 29. marts 2004 om havvindmølleudbygning og skrotningsordning for gamle vindmøller er status, at etableringen af de to havvindmølleparker ved Horns Rev og Rødsand skrider planmæssigt frem. Vindmølleparken ved Horns Rev ventes idriftsat i 2009, mens Rødsandparken kommer i drift i Skrotningsordningen er ligeledes etableret som planlagt, men har indtil videre ikke ført til det ventede resultat. I forbindelse med ordningen sikres vindmølleejerne en ekstra økonomisk kompensation på 12 øre/kwh i timer, hvis de skrotter deres gamle vindmølle. Ordningen løber frem til Regeringen ønsker at tilrettelægge en fleksibel og effektiv model for, hvordan den fremtidige omstilling til vedvarende energi kan sikres, samtidig med, at omstillingen understøtter velfungerende og konkurrenceprægede energimarkeder. Regeringen har på den baggrund i udspillet En Visionær Dansk Energipolitik foreslået følgende tiltag: En reform og effektivisering af støttesystemet til fremme af vedvarende energi. Det eksisterende støttesystem for vedvarende energi (PSO) skal reformeres for at opnå lavere
5 omkostning pr. enhed vedvarende energi end i dag. Regeringen foreslår følgende hovedprincipper for reformen: o Mest mulig vedvarende energi for pengene o Øget anvendelse af udbud og størst mulig konkurrence o Øget gennemsigtighed og forudsigelighed om støtteniveau Mere biogas. Regeringen ønsker at fremme anvendelsen af biogas, der på en gang kan bidrage til at reducere forbruget af fossile brændsler og udslippet af drivhusgassen metan samt løse et affaldsproblem for landbruget. Mere vindenergi gennem strategisk planlægning af vindmølleudbygningen. Regeringen vil arbejde for gode rammer for den danske vindkapacitet og vil blandt andet fremme demonstrations- og forsøgspladser på land og til havs samt udarbejde en infrastrukturplan for vindmøller på havet. Bedre energiudnyttelse af affald. Regeringen vil arbejde for, at de stigende affaldsmængder kan anvendes på centrale værker til at samproducere el og varme med høj effektivitet. Rationalisering af afgiftssystemet. Energiafgifterne skal omlægges til at understøtte en omkostningseffektiv anvendelse af vedvarende energi. Regeringen vil fremme en omkostningseffektiv reduktion af CO2-udledningen ved at sikre, at incitamenterne til at reducere forbruget af fossile brændsler som udgangspunkt er ens inden for de kvoteomfattede sektorer og udenfor. Regeringen vil udarbejde et konkret oplæg. Flere varmepumper i husholdningerne. Regeringen ønsker at iværksætte en kampagne, der skal fremme anvendelse af energieffektive varmepumper til erstatning af udtjente oliekedler. Øget fleksibilitet i brændselsvalget: Regeringen vil arbejde for en fortsat liberalisering af de nuværende regler for anvendelse af brændsler til el- og varmeproduktion, så anvendelsen af biobrændsel i kraftvarmeproduktionen gradvist kan øges på en samfundsøkonomisk og energimæssig forsvarlig måde. Regeringen vil udarbejde et konkret oplæg. Biobrændstoffer til transport. Andelen af biobrændstof til transport forøges til 10 pct. i Regeringen er parat til at fastsætte et delmål tidligere end 2020, forudsat at der er udviklet tilstrækkeligt samfundsøkonomisk konkurrencedygtige og miljømæssigt bæredygtige teknologier. Afgiftsfritagelse for brintbiler. Med henblik på at fremme en omstilling af transportsektorens energiforbrug fra fossile brændsler til alternative drivmidler, vil regeringen afgiftsfritage biler, der anvender brint som drivmiddel Initiativerne vil løbende blive evalueret og suppleret eller erstattet af yderligere initiativer i forbindelse med de regelmæssige revurderinger af energistrategien hvert 4. år. 5. Nye mere effektive energiteknologier For at nå fremtidens energipolitiske mål er der et betydeligt behov for fortsat at udvikle nye energiteknologier og for at bringe allerede kendte, men ikke færdigudviklede, teknologier det sidste stykke vej frem til markedet. Der er med andre ord et stort behov for at afprøve energiteknologier i praksis, hvilket er meget omkostningskrævende. Investorer og forbrugere skal kunne se en langsigtet økonomisk fordel i at investere i disse teknologier. På den måde sikres holdbarheden af den strategi, der lægges for fremtiden. Forskning, udvikling og demonstration er således en hjørnesten i en omkostningseffektiv energistrategi og skal bygge bro mellem de mål og virkemidler, som er kendt i dag, og de
6 målsætninger, der kan opnås på længere sigt. Derfor ønsker regeringen at øge den samlede indsats for forskning, udvikling og demonstration af energiteknologier. Samtidig bør en væsentlig del af den øgede indsats fokuseres på at fremme teknologier, der i særlig høj grad vil kunne understøtte de danske målsætninger og styrkepositioner. Som eksempler på sådanne teknologier kan nævnes: Udvikling af 2. generations biobrændstoffer til transport. For at understøtte målsætningen om øget anvendelse af biobrændstoffer til transport styrkes den allerede besluttede indsats. Det skal således sikres, at der inden 2010 kan etableres forsøgsanlæg i fuld skala i Danmark. Udvikling af vindkraft. Danmark skal bevare sin nuværende styrkeposition inden for vindenergi. Som et første skridt foreslår regeringen at fremme opstilling af demonstrationsog prototypevindmøller. Regeringen har på den baggrund netop udpeget 8 områder, på hvilke der arbejdes videre med planerne om opstilling af forsøgsmøller Udvikling af brint og brændselsceller. Der er store perspektiver i udvikling af brint og brændselsceller til effektiv energiproduktion og øget anvendelse af vedvarende energi. Konkret vil regeringen fremme et demonstrationsprojekt for mikrokraftvarmesystemer baseret på brændselsceller, hvor Danmark har mulighed for at blive internationalt førende. På længere sigt kan danske brændselsceller også have store perspektiver indenfor transportområdet. Udvikling af lavenergibygninger. Der er behov for at udvikle bedre komponenter og løsninger, som væsentligt kan reducere ekstraomkostningerne ved lavenergibyggeri og energirigtige renoveringer. Udover en reduktion af energiforbruget skal indsatsen have fokus på indeklima. En satsning på andre nye teknologier vil også kunne vise sig relevant. Eksempelvis vil de såkaldte ren kul-teknologier kunne vise sig på lidt længere sigt at have et potentiale. Sådanne teknologier vil i givet fald kunne bidrage til, at kul på mellemlang sigt kan spille en fortsat vigtig rolle i den danske energiforsyning uden at belaste klimaet. Regeringen har som en ny effektiv ramme for opprioriteringen af området fremlagt lovforslag om et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Ambitionen er at opbygge internationalt konkurrencedygtige projektkonsortier med deltagelse af de bedste danske forskningskompetencer fra virksomheder og forskningsinstitutioner. De samlede investeringer i udvikling af ny teknologi til effektiv energiproduktion og anvendelse af vedvarende energi skal forøges. Staten er allerede gået foran og har øget bevillingerne med midler fra globaliseringspuljen. Regeringen ønsker, at stigningen skal fortsættes. Fra 2010 skal de samlede offentlige forskningsmidler være fordoblet, således at de udgør 1 mia. kr. årligt. Danmark har fået tildelt værtskabet for den internationale klimakonference - COP 15 - i Det er en vigtig international begivenhed, der kan få meget stor betydning for den globale klimapolitik. Det vil samtidig være en enestående mulighed for, at danske virksomheder kan vise deres produkter og formåen inden for energiteknologi frem for omverdenen med henblik på at skabe nye afsætningsmuligheder på det globale marked. Regeringen vil gå i spidsen for at udnytte denne mulighed til størst mulig gavn for danske virksomheder og interesser.
7 6. Olie- og naturgasindvindingen På grund af produktionen fra Nordsøens olie- og gasfelter har Danmark siden 1997 samlet set været selvforsynende med energi. Regeringen har inden for de senere år indgået flere aftaler, som sikrer og etablerer langsigtede rammer for udnyttelsen af ressourcerne i Nordsøen, og sikrer at staten får en væsentlig del af overskuddet. Med de høje oliepriser har indtægterne fra produktionen af olie og gas i Nordsøen en stor betydning for nedbringelsen af statens gæld, ligesom den nationale olie- og naturgasproduktion har betydning for den danske betalingsbalance. Energistyrelsens seneste langsigtede skøn for den fremtidige olieproduktion viser, at olieindustrien også i de næste år fortsat vil spille en væsentlig rolle for den danske samfundsøkonomi, ikke mindst hvis der kan ske en fortsat øget indvinding fra felterne. Energistyrelsen foretager hvert år en gennemgang af samtlige producerende felter for at sikre, at indvindingen sker forsvarligt og uden spild af råstoffer. Den teknologiske udvikling i sammenhæng med de stigende olie- og gaspriser gør det i sig selv attraktivt at indvinde stadig større dele af den olie og gas, der er i den danske del af Nordsøen. Teknologisk set forekommer en forøgelse af indvindingsgraden på mellem 5 til 10 % ikke urealistisk. En forøgelse af indvindingsgraden med blot 1 % point svarer til godt 2 år af Danmarks nuværende olieforbrug og til en produktionsværdi på 40 mia. kr. ved en oliepris på 50 $/tønde. Med sigte på at understøtte en øget langsigtet indvinding i de danske olie- og gasfelter iværksatte Energistyrelsen i samarbejde med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, som en del af opfølgningen på Energistrategi 2025, et strategiarbejde til en forsknings- og uddannelsesindsats inden for olie- og naturgasindvinding. En af konklusionerne herfra er, at det er nødvendigt, der uddannes langt flere specialister og forskere med kendskab til og ekspertise indenfor de særlige geologiske forhold og produktionstekniske udfordringer, der findes i den danske del af Nordsøen. Regeringen har derfor taget skridt til, at der etableres et samarbejde på forsknings- og uddannelsessiden mellem de nu spredte miljøer og institutioner, der uddanner geologer, geofysikere og reservoiringeniører samt, at der kan tildeles forsknings- og udviklingsmidler til området. Regeringen lægger vægt på, at alle interesserede parter inddrages. Den 6. koncessionsrunde, som blev gennemført i , sikrer kontinuitet i efterforskningen og betyder, at den viden og ekspertise olieselskaberne har oparbejdet vedrørende den danske undergrund, kan fastholdes og videreudvikles. De kommende år vil derfor på efterforskningssiden være præget af en øget efterforskningsindsats fra både de nye olieselskaber og fra de på dansk sokkel mere kendte olieselskabers aktiviteter. Opfyldes selskabernes forventninger til, at der kan findes nye olie- og gasfelter i Danmark, vil den periode, hvor Danmark er helt eller delvist er selvforsynende med olie og naturgas, blive forlænget. Det vil betyde en mere effektiv anvendelse af de eksisterende anlæg og rørledninger. I juni 2006 trådte den nye offshore-sikkerhedslov i kraft, og siden er den løbende implementering af loven i form af bekendtgørelser og vejledninger foregået i samarbejde med erhvervets parter. Arbejdet hermed forventes gennemført ultimo Loven medvirker til en regelforenkling og en lettelse af de administrative byrder for virksomhederne, samtidig med, at den skal sikre et niveau for sikkerhed og sundhed, der er blandt de højeste i Nordsøen. Energistyrelsen er i den forbindelse i gang med at opbygge en ny praksis for tilsyn, godkendelser og tilladelser.
En visionær dansk energipolitik
En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereOversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken
Bilag Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken En omkostningseffektiv indsats Regeringens energipolitiske udspil skal sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de overordnede målsætninger
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik 2025 Januar 2007 Foto af ministeren: Helle Moos Oplag: 500 ISBN: 87-7844-640-6 www ISBN: 87-7844-642-2 En visionær dansk energipolitik Regeringens udspil til en visionær
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereHvorfor en omstilling De svindende energiressourcer
Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereDI s syn på Klimakommissionens anbefalinger
DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereEuropaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs mereAmbitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020
1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereSamlenotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side
Læs mereRammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats
Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereHolder regeringen løfterne?
Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereLO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job
LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs merevejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereFjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre?
Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse Ea Energianalyse a/s 1 1000 PJ Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400 Kul Naturgas VE 200 0 Olie 1960 1970
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs mereCentrale målsætninger i regeringsgrundlaget
På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereEVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER. Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009
EVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009 Opgave Indgik i energipolitisk forlig fra 2005 Udbudt i foråret 2008 Gennemført fra 12. maj til 12. december
Læs mereEnergipolitisk redegørelse 2006
18. april 2006 ENS J.nr. 030199/30007-0031 Energipolitisk redegørelse 2006 Transport og energiministerens redegørelse i henhold til Lov om energipolitiske foranstaltninger 1. Overordnede energipolitiske
Læs mereErhvervslivets energiforbrug
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer
Læs mereEnergispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer
Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereEnergiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05
Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereEuropaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse om Status for Energiunionen, KOM (2015) 572 Nyt notat Notatet oversendes desuden til
Læs mereVind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling
Læs merevejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereErhvervspotentialer i energibranchen
Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereEnergiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010
Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram Cleantechdag 2010 Væksthus Hovedstadsregionen 15. marts 2010 Nicolai Zarganis, sekretariatschef Side 1 EUDP s formål EUDP yder støtte til projekter
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereEnergistyrelsen Att: Stefan Krüger Nielsen København den
DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Energistyrelsen Att: Stefan Krüger Nielsen skn@ens.dk København den 24.5.2013 Det Økologiske Råds høringssvar til: Kommissionens grønbog om en ramme for
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs mereNotat om vedvarende energi- og klimaændringspakken
MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren
Læs mereSamfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats
Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette
Læs mereKommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU
Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken
Læs merePENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER
Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereCO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-
Læs mereHvorfor energieffektivisering?
Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende
Læs mereKommissorium for Energikommissionen
Kommissorium for Energikommissionen Formål Danmark skal fortsat være et af de førende lande i den grønne omstilling, og omstillingen skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen
Læs mereHusholdningernes energiforbrug og - produktion
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :
Læs mereLokale energihandlinger Mål, muligheder og risici
Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012
PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,
Læs mereEnergiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef
Læs mereIntelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011
Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede
Læs mereEuropaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT Rådsmøde (Energi) 13. juni 2014 - Politisk drøftelse KOM(2014) XX final - Nyt notat. 2.b. EU Kommissionens meddelelse
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil
Læs mereBemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030
Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2016
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereDet grønne guld. Danmarks Vækstråds anbefalinger. erhvervsmæssige potentiale i vedvarende energi og energieffektive løsninger kan udnyttes.
Det grønne guld Danmarks Vækstråds anbefalinger til, hvordan det erhvervsmæssige potentiale i vedvarende energi og energieffektive løsninger kan udnyttes Factbook December 2007 Factbook 1 Indledning o
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereFremtidens smarte fjernvarme
Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk
Læs merevejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereErhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereFremme af varmepumper i Danmark
Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereDansk energipolitik - Snubletråde vs. medvind. Energipolitisk åbningsdebat 4. oktober 2018
Dansk energipolitik - Snubletråde vs. medvind Energipolitisk åbningsdebat 4. oktober 2018 Grundlæggende skifte i klima- og energipolitikken: Grøn på en klogere måde 3 store game changere Kvotesystem vedtaget
Læs mere