Version 1, rev

Transkript

1 Version 1, rev Slutrapport for ForskEL projekt Elmarkedsoptimering af Ringkøbing-Skjern Kommunes kraftvarmeværker KS: Side 1 af 26

2 Indholdsfortegnelse 1. Projektets baggrund og formål Læsevejledning til denne slutrapport Beskrivelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes værker Ringkøbing Skjern Kommunes Biogasmodel Markedsanalyse af udvalgte kraftvarmeværker Øget deltagelse af Hvide Sande Fjernvarme i elmarkederne Analyse af mulighederne for at forbedre driften af Tim Kraftvarmeværk Kloster kraftvarmeværks overgang til markedsbaseret drift Vurdering af biogas til Skjern Fjernvarme Analyse af Ringkøbing Fjernvarmeværks indtjening i elmarkederne Samarbejdsmodel og etablering af samarbejde mellem kraftvarmeværkerne Samarbejdsmøder mellem værkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Fortsættelse af arbejdet i nye udviklingsprojekter KS: Side 2 af 26

3 1. Projektets baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune har besluttet at kommunen skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år I kommunens Energiråd og Energisekretariat arbejdes der frem mod dette mål i projekt Energi2020. Målet nås bl.a. gennem en omfattende udbygning med vindmøller i kommunen. Kommunens mange kraftvarmeværker har en meget væsentlig rolle i at nå målene i Energi2020. Igennem projektbevillingen fra Energinet.dk er der skabt baggrund for at fremme at kraftvarmeværker i Ringkøbing-Skjern Kommune markedsbaseret mere aktivt deltager i at indregulere elproduktionen fra bl.a. vindmøller. Det er dette projekts formål at analysere udvalgte kraftvarmeværker i Ringkøbing-Skjern Kommune for hvorledes de kan deltage mere optimeret i elmarkederne. Det er desuden projektets formål at tilvejebringe en samarbejdsmodel, som betyder at Ringkøbing- Skjern Kommunes kraftvarmeværker sammen dagligt kan tilrettelægge deres deltagelse i elmarkederne og dermed sammen optimere deres respektive gevinster ved at deltage i elmarkederne. Projektet er nyskabende ved at det skaber samarbejde mellem kraftvarmeværker inden for en kommune, således at projektet er med til at fremme en kommunal opbakning bag gode vilkår for kommunens fjernvarmeværker og således at projektet er med til at fremme en opbakning til kommunens strategiske energiplanlægning. I projektet er dokumenteret, at det enkelte kraftvarmeværk har et betydeligt økonomisk incitament til ikke selv at varetage den daglige planlægning af bud i de forskellige elmarkeder, men i stedet samarbejde med andre værker om den daglige planlægning af elmarkedsbud. 1.1 Læsevejledning til denne slutrapport Arbejdet i dette projekt er hovedsagligt dokumenteret i delrapporter, som løbende på møder og telefonisk er diskuteret med kraftvarmeværkernes driftsledere og bestyrelser. De læsere der vil have en dybere indsigt i det gennemførte arbejde i dette projekt henvises til disse delrapporter, som er samlet i 7 annexer: Annex 1 Gennemgang af Ringkøbing Skjern Kommunes fjernvarmeværker Annex 2 Analyse af absorptionsvarmepumpe til Hvide Sande Fjernvarmes gasmotorer Annex 3 Analyse af mulighederne for at forbedre driften af Tim Kraftvarmeværk Annex 4 Analyse af Kloster Kraftvarmeværks drift Annex 5 Vurdering af biogas til Skjern Fjernvarme Annex 6 Analyse af Ringkøbing Fjernvarmeværks indtjening i elmarkederne Annex 7 Foreslag til samarbejdsmodel for værkerne KS: Side 3 af 26

4 I denne slutrapport er bl.a. fremhævet interessante resultater fra delrapporterne. Herudover er beskrevet de afholdte dialogmøder mellem kraftvarmeværkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune med henblik på at etablere samarbejde mellem kraftvarmeværkerne om at optimere deres deltagelse i elmarkederne. 2. Beskrivelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes værker Der er i dette projekt udarbejdet en særskilt rapport, som på et overordnet niveau beskriver Ringkøbing-Skjern Kommunes fjernvarmeværker (se Annex 1 Gennemgang af Ringkøbing Skjern Kommunes fjernvarmeværker). Rapporten indeholder bl.a. en dataindsamling fra 13 fjernvarmeværker i kommunen. Disse data er indsamlet for at finde ud af, hvordan og på hvilke områder et samarbejde kan etableres. I Ringkøbing Skjern Kommune er der 10 kraftvarmeværker og et enkel udenfor, som leverer varme til en by indenfor kommunen. Derfor er der i denne rapport samlet data fra 11 kraftvarmeværker. Derudover er der også samlet data fra fjernvarmeværkerne i Hemmet og i Tarm, der ikke er elproducerende. Grunden til disse værker er medtaget er, at kommunen ser det vigtigt at få indsamlet data fra alle værker, således at der også kan opbygges et samarbejde på andre områder en elmarkedsoptimering. Dette kan være ved forhandling af fælles brændselskontrakter, udlicitering af driften på mindre værker, fælles indkøb af fjernvarmerør, m.m. Figur 1 viser antal forbrugere, der er tilknyttet de enkelte fjernvarmeværker i Ringkøbing Skjern Kommune og antallet af indbyggere i byerne. Det kan ses, at der er stor forskel på antallet af forbrugere til hvert værk. De fem værker med størst antal forbrugere er Ringkøbing, Skjern, Videbæk, Tarm og Hvide Sande, hvilket også er de fem byer, der før kommunesammenlægningen i 2007 var hovedbyer i de fem tidligere kommuner, som i dag danner Ringkøbing Skjern Kommune. I den anden ende har værket i Ådum det mindste antal forbrugere. Udover Ådum er der fem andre værker, som har under 500 forbrugere. Figur 1: Forbrugere tilknyttet fjernvarmeværkerne og indbyggere i fjernvarmebyerne i Ringkøbing Skjern Kommune KS: Side 4 af 26

5 Varmesalget fra værkerne kan ses i Figur 2. Varmeproduktionen er afhængig af flere forskellige faktorer, deriblandt flaskehalse i ledningsnettet og ledningstab. I forhold til ledningstab skal der produceres mere varme i Ådum for at sælge 1 MWh-varme end der skal på de andre værker. Figur 2: Varmesalg pr. år i Ringkøbing Skjern Kommunes fjernvarmeværker. Ringkøbing Skjern Kommune har, som beskrevet en målsætning om at blive selvforsynende med vedvarende energi allerede inden år Kommunen får derfor lavet et overordnet energiregnskab hvert andet år, for at se om målsætningen kan nås. I 2007, 2009 og 2011 er energiregnskaberne lavet og derfor er værkernes produktionsandel af vedvarende energi også interessant at se i netop disse år. Figur 3 Andel af varmeproduktionen, der er baseret på vedvarende energi ved fjernvarmeværkerne i Ringkøbing Skjern Kommune. (Andelen fra Hemmet kendes ikke i 2011, men er sat til samme niveau som 2009) På værkerne i Tarm, Hemmet, Lem og Skjern er det biomassekedler som gør at produktionen af varme fra vedvarende energi er højere end i andre byer. I Skjern er den overskudsvarme, som købes fra Skjern Papirfabrik også indregnet i andelen fra I Ringkøbing installeredes i 2010 et solvarmeanlæg på kvm, hvilket gør at der bliver produceret vedvarende energi i Ringkøbing. I Hvide Sande, Videbæk og Ringkøbing er der installeret elkedler, der er medregnet som vedvarende energi. Elkedlerne producerede i 2011 mellem MWh/år pr. værk. KS: Side 5 af 26

6 Ådum kraftvarmeværk har i 2011 også fået installeret en elkedel. Pga. den først blev sat i drift i løbet af 2011 er den ikke vist i figuren herover. Gennemsnittet af VE-andel på værkerne ligger i 2011 på 25,5 %, mens det vægtede gennemsnit er 32,8 %. I det vægtede gennemsnit spiller værkernes årlige varmesalg ind, hvilket vil sige, at de mange små værker ikke har så stor vægt. Derfor betyder de små stigninger, der er sket i Videbæk, Hvide Sande og Ringkøbing væsentligt mere for det vægtede gennemsnit end det simple gennemsnit. Elkedlerne er en stor del af denne stigning og det kan diskuteres om varmeproduktionen fra disse altid er baseret på vedvarende energi. Alternativet ville være at udregne elkedlernes VE-andel ud fra gennemsnitsel i Danmark. Dette ville også være diskutabelt, da elkedlerne ofte producerer varme når der er stor elproduktion fra vindmøllerne. I forhold til kommunens målsætning, kan det på Figur 3 ses, at der er sket en stigning i andelen af vedvarende energi op gennem årene. Flere af værkerne overvejer i øjeblikket også at investere i forskellige teknologier, som anvender vedvarende energikilder. Solvarmeanlæg er på tegnebrættet i Tim, Spjald og Tarm. Ringkøbing forventer at udvide deres solvarmeanlæg og værket i Ørnhøj-Grønbjerg kraftvarme har i starten af september sat deres solvarmeanlæg i drift. Mange af værkerne har også vist deres interesse i kommunens biogasprojekt og vil gerne være en del af det, hvis det bliver økonomisk rentabelt. Når kommunens energiregnskab skal opgøres for 2013 er der altså initiativer i gang, der kan forhøje andelen af vedvarende energi. 2.1 Ringkøbing Skjern Kommunes Biogasmodel Den planlagte udbygning med biogas i kommunen vil i væsentlig omfang påvirke Ringkøbing- Skjern Kommunes kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne, da biogas som udgangspunkt er et mindre fleksibelt brændsel end naturgas. Derfor er det vigtigt at forholde sig til hvorledes biogas kan gøres mere fleksibelt f.eks. gennem biogaslagre eller opgradering til naturgasnettet. Ringkøbing Skjern Kommune ønsker en decentral løsning, hvor der skal bygges op imod 60 biogasanlæg, se Figur 4. Dette system skal kobles sammen med kommunens fjernvarmeværker, hvor 11 af 13 værker i dag benytter naturgas, som forholdsvis simpelt kan udskiftes til biogas. Forsyningen af fjernvarmeværkerne skal ske gennem et rørsystem, der transporterer gassen fra biogasanlæggene til værkerne. I sommerperioden er behovet for produktion af fjernvarme lavt, hvilket har gjort, at en mulig løsning er at opgradere gassen til naturgasnettet. Mange af biogasanlæggene skal være mindre gårdanlæg, men samtidig er der også planer om to større fællesanlæg. Formålet med Ringkøbing Skjern Kommunes biogasmodel er, at transportbehovet af gylle sænkes, mens biogassen med højere energiindhold transporteres til byerne, hvor der er efterspørgsel eller opgraderes og injiceres i naturgasnettet. KS: Side 6 af 26

7 Figur 4 Principtegning af Ringkøbing Skjern Kommunes biogasmodel I løsningen, som er vist på Figur 4, er planen at det offentlige-private-ejede Bioenergi Vest A/S skal stå for planlægning, etablering og drift af biogasnet og -anlæg. Landmændene skal i første omgang ikke eje biogasanlæggene, men leje sig ind. Derfor er der ikke de store risici ved at gå ind i projektet for landmændene, i forhold til hvis de selv skulle stå for etablering, drift, m.m 3. Markedsanalyse af udvalgte kraftvarmeværker I dette projekt er følgende kraftvarmeværker analyseret mere detaljeret: Hvide Sande Fjernvarme Tim Kraftvarmeværk Kloster Kraftvarmeværk Skjern Fjernvarme Ringkøbing Fjernvarmeværk KS: Side 7 af 26

8 De detaljerede analyser findes i følgende annexer: Annex 2 Analyse af absorptionsvarmepumpe til Hvide Sande Fjernvarmes gasmotorer Annex 3 Analyse af mulighederne for at forbedre driften af Tim Kraftvarmeværk Annex 4 Analyse af Kloster Kraftvarmeværks drift Annex 5 Vurdering af biogas til Skjern Fjernvarme Annex 6 Analyse af Ringkøbing Fjernvarmeværks indtjening i elmarkederne I dette afsnit er kort kommenteret nogle af resultaterne i analyserne. 3.1 Øget deltagelse af Hvide Sande Fjernvarme i elmarkederne Vi viser online driften af Hvide Sande Fjernvarme på hjemmesiden Figur 5: Hvide Sande Fjernvarmes produktioner den 11. december 2012 I Figur 5 er vist et flot eksempel på at Hvide Sande Fjernvarme vandt handel i 3 af de 5 elmarkeder den 11. december Fra ca. kl. 7 til klokken 12 vinder Hvide Sande Fjernvarme opregulering i Regulerkraftmarkedet. Fra klokken 16 til klokken 20 har Hvide Sande Fjernvarme afgivet et prisafhængigt blokbud i Spotmarkedet, men vel at mærke ikke med de to motorers fuld effekt. Hvide Sande Fjernvarme vinder denne blok. Det giver mulighed for at Hvide Sande Fjernvarme også vinder positiv Primærreserve i disse 4 timer (den kan frekvensregulere på de 30 sekunder fra den vundne dellast KS: Side 8 af 26

9 i spotmarkedet til fuldlast). I timerne omkring den vundne 4 timers blok vinder den ligeledes opregulering i Regulerkraftmarkedet. De 5 elmarkeder, som værkerne skal overveje at deltage i er: Primærreserven Sekundærreserven Regulerkraftmarkedet Elbas Spotmarkedet Det går i disse år stærkt hen mod at disse 5 elmarkeder bliver europæiske, jf. deres engelske navne i europæisk sammenhæng. Figur 6: De 5 elmarkeders engelske navne i europæisk sammenhæng. De 3 balanceringsmarkeder vil ofte være nummerede: Frequency containment reserves = Primary reserves Frequency restoration reserves = Secondary reserves Replacement Reserves = Tertiary reserves KS: Side 9 af 26

10 Jf. online driften af Hvide Sande Fjernvarme på hjemmesiden vil det ses at de eksisterende motorer sjældent er konkurrencedytige i elmarkederne. Figur 7: I mange dage vinder Hvide Sande Fjernvarme ikke handel på motorerne og må derfor producere varmen på gaskedler. En oplagt måde at gør de eksisterende motorer mere konkurrencedytige i elmarkederne er ved at gøre dem mere effektive. Det kan man gøre ved at investere i f.eks. absorptionsvarmepumper, som ved bedre afkøling af røggassen kan forøge motorernes totalvirkning til ca. 100%. Figur 8 viser netto varmeproduktionsomkostningen (NPO) for motorerne ved forskellige spotmarkedspriser, hvor naturgasprisen er 2,5 kr/nm 3. Motorerne vises både uden og med absorptionsvarmepumpe. Desuden vises de gennemsnitlige spotmarkedspriser for de to scenarier for spotmarkedsprisen analyseret i delrapporten "Annex 2 Analyse af absorptionsvarmepumpe til Hvide Sande Fjernvarmes gasmotorer". KS: Side 10 af 26

11 Gen. reduceret spotpris Gen. spotpris i 2011 Figur 8: NPO ved forskellige elspotpriser ved naturgaspris på 2,5 kr/nm 3, hvor motorenes NPO vises både med og uden absorptionsvarmepumpe. De to lodrette streger viser de gennemsnitlige spotmarkedspriser for de to scenarier for spotmarkedsprisen. Som det ses af Figur 8, reduceres motorernes skæringspunkt med naturgaskedlen fra ca. 416 kr/mwh el uden absorptionsvarmepumpe til ca. 274 kr/mwh el med absorptionsvarmepumpe. Da motorerne hovedsageligt vil erstatte produktion på naturgaskedlen vil skæringspunktet med naturgaskedlen også være budprisen i spotmarkedet, og det ses således, at med absorptionsvarmepumpe er budprisen på motorerne lavere end den gennemsnitlige spotmarkedspris ved begge spotmarkedspriser. I Figur 9 og Figur 10 er ved simuleret drift vist betydningen af at installere absorptionsvarmepumper i Hvide Sande Fjernvarme. Den beregnede reduktionen i NPO som følge af installation af absorptionsvarmepumpe ved Hvide Sander Fjernvarme kan ses i Tabel 1. [1.000 kr/år] Lave spotpriser spotpriser 2,5 kr/nm 3 naturgas ,5 kr/nm 3 naturgas Tabel 1: Reduktion i NPO med absorptionsvarmepumpe ved de forskellige økonomiske forudsætninger for naturgaspris og spotmarkedspriser. KS: Side 11 af 26

12 Figur 9: En uges simuleret drift i slutningen af januar, i referencen uden absorptionsvarmepumpe og med en naturgaspris på 2,5 kr/nm 3. Som det ses på figuren produceres varmen hovedsageligt på naturgaskedlen i den viste uge, grundet en generelt lav spotpris i den viste uge. Næst øverste graf er prioritetstal for enhederne, som er lig med den forventede NPO i en given time, baseret på den benyttede spotprisprognose. Lav prioritet er lig med lav forventet NPO. KS: Side 12 af 26

13 Figur 10: Samme uge som i Figur 9, men med en absorptionsvarmepumpe på motorerne og med en naturgaspris på 2,5 kr/nm 3. Det ses af figuren, at med absorptionsvarmepumpe fjernes al varmeproduktionen på naturgaskedlen i den viste uge. Dette skyldes den lavere spotbudpris på motorerne, samt at motorerne til en hver tid i den viste uge kan producere varmebehovet. KS: Side 13 af 26

14 3.2 Analyse af mulighederne for at forbedre driften af Tim Kraftvarmeværk I delrapporten "Annex 3 Analyse af mulighederne for at forbedre driften af Tim Kraftvarmeværk" er analyseret Tim Kraftvarmeværks faktiske handel på spotmarkedet i perioden fra 1. juli 2010 til 30. juni 2011, samt hvilke indtjeningsmuligheder Tim Kraftvarmeværk har ved deltagelse på regulerkraftmarkedet. Figur 11: Teknisk opsætning af Tim Kraftvarmeværk Analyserne er sammenlignet ved deres netto varmeproduktionsomkostninger (NPO), som er periodens variable omkostninger fratrukket de variable indtægter. En reduktion i NPO vil således repræsentere en bedre økonomi for Tim Kraftvarmeværk. Ved handel kun på spotmarkedet er det fundet, at den simulerede drift har en NPO, som er ca kr. (svarende til en reduktion på ca. 6,5 %) lavere end den faktiske NPO i perioden. Da kedlen kun står for 1-2 % af varmeproduktionen i perioden, ligger forskellen i hvilke timer, det er valgt at handle motorerne ind i spotmarkedet. Det er fundet, at Tim Kraftvarmeværk vil kunne tjene maksimalt ca kr. i perioden, ved at gå fra kun at deltage på spotmarkedet til at deltage på både spotmarkedet og regulerkraftmarkedet. Analyserne er grafisk illustreret i Figur 12 og Figur 13. KS: Side 14 af 26

15 Figur 12: En uges simuleret drift af Tim Kraftvarmeværk i midten af juni 2011, handel kun på spotmarkedet. Det ses, at varmeproduktionen i denne uge udelukkende sker på motorerne. KS: Side 15 af 26

16 Figur 13: Samme uge som på Figur 12, men med handel i både spotmarkedet og regulerkraftmarkedet. Det ses, at ved ugens start er der mindre i varmelageret end ved Figur 12, hvilket giver muglighed for mere varmeproduktion på motorerne i den viste uge. Mht. deltagelsen i regulerkraftmarkedet ses der eksempelvis en nedregulering på motor 1 onsdag d. 22/6 kl , hvor motor 1 var handlet ind i spotmarkedet og derfor kunne tilbydes som nedregulering. Ligeledes ses der en opregulering på motor 1 onsdag d. 22/6 kl , hvor motor 1 ikke har været handlet ind i spotmarkedet, og derfor kan tilbydes som opregulering. Tim Kraftvarmeværk har planer om at bygge et solfangeranlæg på m2. Det er derfor ligeledes i delrapporten undersøgt, hvad økonomien vil være i et sådan anlæg. KS: Side 16 af 26

17 3.3 Kloster kraftvarmeværks overgang til markedsbaseret drift Kloster Kraftvarmeværk producerer el efter treledstariffen. Det betyder at Kloster Kraftvarmeværk ikke effektivt deltager i indreguleringen af vindmølleproduktion, da det producerer uafhængigt af vindmølleproduktion. Derfor er det i "Annex 4 Analyse af Kloster Kraftvarmeværks drift" analyseret om Kloster Kraftvarmeværk med fordel kan skifte fra treledstariffen til markedsbaseret drift. Det er bl.a. gennemført ved at analysere Kloster Kraftvarmeværks faktiske handel på treledstariffen i månederne januar, april og juni i I analyserne er der ikke fundet nogen betydelig forskel mellem Kloster Kraftvarmeværks faktiske drift i de tre måneder og den simulerede drift på treledstariffen. Det er i analyserne af Kloster Kraftvarmeværks muligheder for deltagelse på markedsvilkår fundet, at NPO samlet vil kunne reduceres med ca kr. i de tre måneder ved at deltage på spotmarkedet fremfor treledstariffen. Antages de tre måneder at være repræsentative for et helt år svarer dette til ca kr/år. Udbygger Kloster Kraftvarmeværk med et m2 solfangeranlæg og en fordobling af varmelageret vil overgang fra treledstarif til spotmarkedshandel i de tre måneder i stedet kunne give en indtjening på ca kr., svarende til ca kr/år, hvis de tre måneder er repræsentative for et helt år. Ved at deltage på både spotmarkedet og regulerkraftmarkedet fremfor treledstariffen kan NPO for de tre måneder maksimalt reduceres med ca kr. Antages de tre måneder at være repræsentative for et helt år svarer dette til maksimalt kr/år. Denne fordel ved den markedsbaserede drift er ikke fundet tilstrækkelig til at det kan anbefales at Kloster Kraftvarmeværk skifter til markedsbaseret drift. I Figur 14 er vist en uges simuleret drift på treledstariffen i midten af juni 2011, samt i Figur 15 er vist simuleret markedsbaseret drift i samme uge. KS: Side 17 af 26

18 Figur 14: Én uges simuleret drift i midten af juni 2011 af Kloster Kraftvarmeværk på treledstariffen. Det ses på figuren, at motorerne leverer al varmen i perioden, hvor produktionen hovedsageligt ligger i spids- og højlast timer. Mandag d. 13. juni 2011 var 2. pinsedag, hvorved der kun er lavlast timer denne dag. Om mandagen er varmelageret ved at løbe tør, og motor 1 sættes i gang i lavlasttimer for at kunne levere varmebehovet, da det i lavlasttimer stadig er billigere at producere varme på motorerne fremfor naturgaskedlen. KS: Side 18 af 26

19 Figur 15: Samme uge som på Figur 14, men med handel på spotmarkedet. Som ved drift efter treledstariffen produceres al varmen i ugen på motorerne. Det ses, at ligesom ved handel på treledstariffen, så fyldes varmelageret op inden weekenden, da priserne generelt er lave henover weekenden. KS: Side 19 af 26

20 3.4 Vurdering af biogas til Skjern Fjernvarme Den planlagte udbygning med biogas i kommunen vil i væsentligt omfang påvirke Ringkøbing- Skjern Kommunes kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne, da biogas som udgangspunkt er et mindre fleksibelt brændsel end naturgas. Skjern Fjernvarme overvejer at skifte til biogas. I delrapporten "Annex 5 Vurdering af biogas til Skjern Fjernvarme" er vurderet konsekvenserne for Skjern Fjernvarme i at skifte til biogas. Den tekniske modellering af Skjern Fjernvarmes anlæg i referencen kan ses på Figur 16. Figur 16: Den tekniske modellering af referencen af Skjern Fjernvarme. Varmeleverancerne fra Skjern Papirfabrik er ikke medtaget på figuren. Ved brug af biogas i gasmotoren ændres kapaciteterne til kw indfyret, kw el og kw varme. I Figur 17 og Figur 18 er vist simuleret drift af Skjern Fjernvarme i midten af maj med og uden biogas. KS: Side 20 af 26

21 Figur 17: Simuleret drift af Skjern Fjernvarme i midten af maj, referencen. Det ses, at i den viste uge drives træpillekedlen igennem hele ugen. Naturgasmotoren benyttes i timer, hvor spotprisen er tilstrækkelig høj. Det resterende varmebehov leveres fra papirfabrikken. KS: Side 21 af 26

22 Figur 18: Samme uge som på Figur 17, men med biogas på enhedstarif. Det ses, at med biogas reduceres træpillekedlens varmeproduktion i den viste uge. Biogasmotoren drives, når der er tilstrækkeligt med biogas i biogaslageret til at drive biogasmotoren over flere timer. KS: Side 22 af 26

23 3.5 Analyse af Ringkøbing Fjernvarmeværks indtjening i elmarkederne I delrapporten "Annex 6 Analyse af Ringkøbing Fjernvarmeværks indtjening i elmarkederne" er analyseret Ringkøbing Fjernvarmeværks faktiske handel i spotmarkedet og regulerkraftmarkedet i månederne juli, oktober og december i 2011, set ift. en simuleret optimeret handel på begge markeder. I analyserne blev det fundet, at den simulerede drift for de tre måneder har en NPO, som er 0,53 mio. kr. lavere end den faktiske drift, svarende til en reduktion i NPO ift. den faktiske drift på 5,5 %. Forskellen mellem den faktiske drift og den simulerede drift ligger hovedsageligt i, at der i den simulerede drift handles mere på regulerkraftmarkedet, således at der bl.a. tjenes rådighedsbetaling for opregulering. Herudover handles elkedlen i den simulerede drift ind på elmarkederne til en lavere budpris end i den faktiske drift, hvorved elkedlen producerer halvt så meget varme i den simulerede drift ift. den faktiske drift. Det blev fundet, at den optimale budpris for elkedlen i oktober og december var ca. -12 kr/mwh-el, forudsat at elkedlen fortrænger gaskedel 1 eller gaskedel 2. Der mangler at blive analyseret om den simulerede forskel i indtjening kan forklares ud fra utilstrækkeligt præcise forudsætninger for simuleringen. Den resulterende driftsstrategi for Ringkøbing Fjernvarmeværk kan ses på Figur 19. KS: Side 23 af 26

24 Figur 19: Driftsstrategi for Ringkøbing Fjernvarmeværk i oktober Samarbejdsmodel og etablering af samarbejde mellem kraftvarmeværkerne En del af kraftvarmeværkerne i Ringkøbing Skjern Kommune har allerede lavet et mindre samarbejde, hvor de mødes og snakker om, hvad der rører sig i branchen. De har bl.a. ensformet deres almindelige bestemmelser og tekniske bestemmelser. Værkerne i Ringkøbing, Tim og Kloster har udover dette samarbejde forhandlet brændselskontrakter sammen. Der er altså allerede blevet iværksat samarbejde i kommunen. I dette projekt er udarbejdet forslag til en samarbejdsmodel, som kan ses i delrapport "Annex 7 Foreslag til samarbejdsmodel for værkerne". Denne samarbejdsmodel vil løbende blive diskuteret med værkerne. KS: Side 24 af 26

25 5. Samarbejdsmøder mellem værkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes Energiråd og Energisekretariat har afholdt to store dialogmøder med deltagelse af samtlige fjernvarmeværker. Det er sket henholdsvis 9. juni 2011 og 18. juni 2012 netop for at skabe dialog, og for der igennem at fremme energioptimering samt øge anvendelsen af vedvarende energi. Kommunen var bredt repræsenteret på disse møder ved politikere og ansatte i administrationen. På mødet blev det repeteret at kraftvarmeværkerne er blevet etableret for at fremme høj effektivitet ved samproduktion af varme og el. Men med en fortsat udbygning med vindmølleproduktion vil der være et voksende antal timer, hvor vindmøllerne producerer ud over elforbruget Derfor er kraftvarmeværkerne på vej mod en fremtid, hvor nye opgaver venter: 1. Kraftvarmeværkerne skal i voksende omfang deltage i den markedsbaserede indregulering af vindmølleproduktionen. 2. Kraftvarmeværkerne skal udbygges med nye anlæg, f.eks. elkedler og varmepumper, som ligeledes markedsbaseret skal deltage i indreguleringen af vindmølleproduktionen. 3. Ud over den elmarkedsbaserede drift skal kraftvarmeværkerne i voksende omfang også deltage i SmartGrid-opgaver i eldistributionsnettene. 4. Det forventes at fjernvarmen nu og i fremtiden skal være fleksibel og virke som lagerbuffer i forhold til de mange vedvarende energikilder, vindmøller, solvarme, solceller, biogas og så videre. På møderne har der været enighed om at især de små værker ikke har mulighed for selv at organisere den fornødne markedsdeltagelse. Der var enighed om at der skal etableres et unikt samarbejde, som betyder at også de små kraftvarmeværker i størst muligt omfang deltager i den markedsbaserede indregulering af vindmølleproduktionen og dermed at også de små kraftvarmeværker får fuld økonomisk gevinst af denne indreguleringsopgave. 6. Fortsættelse af arbejdet i nye udviklingsprojekter Med afsæt i dette udviklingsprojekt er der skabt en fortsættelse af elmarkedsoptimering af Ringkøbing-Skjern Kommunes kraftvarmeværker i de to udviklingsprojekt: KS: Side 25 af 26

26 I 4DH projektet skal en Phd arbejde med elmarkedsoptimering af Ringkøbing Fjernvarmeværk i Phd-projektet " Distributed CHP plants optimized across more electricity markets: The hypothesis of this PhD project is that a transition needs to be initiated from First Generation distributed CHP helping only to reduce fuel use through its high efficiency - towards Next Generation distributed CHP maintaining this high efficiency but at the same time making (on a macro-economic scale) the integration of fluctuating production from renewable energy sources less costly by being flexible. The research focuses on investigating investment and daily operation strategies for distributed CHP, when these plants participate across more whole sale markets and balancing markets, and is focused on the needed interaction between the plants when optimizing market participation." I 4DH projektet skal en Phd herudover sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune udvikle kommunens strategiske energiplanlægning. I NEMO-projektet skal analyseres og afprøves hvorledes kraftvarmeværkerne i Ringkøbing Amts Højspændingsforsynings elnet i voksende omfang kan deltage i SmartGrid-opgaver i eldistributionsnettet. Ringkøbing Fjernvarmeværk deltager i dette projekt. KS: Side 26 af 26