f o k u s o r g a n i s e r i n g m e t o d e r - K o n k r e t e e r f a r i n g e r r e d e s i g n a f v e l f æ r d s y d e l s e r

Transkript

1 VEGA-ne D A N S K G E R O N T O L O G I S K S E L S K A B S Å R S M Ø D E L Ø R D A G D E N 9 A P R I L I N G E R - L I S E D Y R H O L M B I R G I T T E H Ø J L U N D M A R I A N N E E L B R Ø N D

2 P R Æ S E N T A T I O N A F V E G A - N E T V Æ R K E T f o k u s o r g a n i s e r i n g m e t o d e r - M E R E L I V I G A M L E S H V E R D A G K o n k r e t e e r f a r i n g e r U D E L I V V E D P L E J E B O L I G E N O G L O K A L E P A R T N E R S K A B E R N Y E V E J E T I L B E D R E H V E R D A G E r e d e s i g n a f v e l f æ r d s y d e l s e r

3 Netværket har eksisteret siden 1996, og udgår fra Gerontologisk Institut. Vi er et videnskabende netværk, der skaber viden om ældres hverdag det levede liv i alderdommen Vi fremmer praksisrelevant gerontologisk viden ved at styrke videnskabende aktiviteter tæt på praksis. Vi arbejder indenfor en fælles teoretisk og metodisk ramme (Knud Ramian, 2000) Vi kommer fra uddannelsesinstitutioner og ældreområdets praksisfelt

4 VEGA-netværket

5 VEGA STATUS ?? Hverdagsliv hos gamle Mere liv hverdagen Mere liv i hverdagen Løst fællesprojekt: KOMBINATION AF UDDANNELSE OG ERHVERVSLIV Hverdagsliv hos gamle Måltidets betydning Hverdagsliv i boligen Det afhængige hverdagsliv VICO Vanddråbestrategien Stramt fællesprojekt: MERE LIV I HVERDAGEN Udeliv Natteliv Madlavning Samtaler Havearbejde hele året rundt Ældre etniske mænd Rummelig ældrepleje Mere liv i køkkenet Samtalen ift. sammenhængen de forløb Udvikling af AMU kurser God mad-godt liv På 42 AMU kurser i Holstebro arbejdes med hverdagsliv og små skridt Løst Fællesprojekt: NYE VEJE TIL BEDRE HVERDAGE Rummets muligheder So ein ding Snak over hækken Den kraftfulde fortælling Forvent lidt mere Fysisk aktivitet i daghjemmene Udeliv ved plejeboligen og lokale partnerskaber

6 Liv i fokus VEGA ordbog: Livsmønster Det levede og det oplevede liv Drejebog Mødesteder Livets grundstof: Stunder, øjeblikke, sekvenser Anledninger Honningkrukker Råderum: Det oplevede Aldringens vitalkonsekvenser -Det fysiske -Det sociale -Det betingede -Det ønskede Det vitale møde Deltagelsesgrad Afstemning Dagens orden Tidens fylde Ejerskaber

7 Hvordan fungerer denne stund?

8 Det vitale møde

9 Prototypen på det vitale møde og det modsatte Menneskehedens sociale DNA

10 VEGA STATUS ?? Hverdagsliv hos gamle Mere liv hverdagen Mere liv i hverdagen Løst fællesprojekt: KOMBINATION AF UDDANNELSE OG ERHVERVSLIV Hverdagsliv hos gamle Måltidets betydning Hverdagsliv i boligen Det afhængige hverdagsliv VICO Vanddråbestrategien Stramt fællesprojekt: MERE LIV I HVERDAGEN Udeliv Natteliv Madlavning Samtaler Havearbejde hele året rundt Ældre etniske mænd Rummelig ældrepleje Mere liv i køkkenet Samtalen ift. sammenhængen de forløb Udvikling af AMU kurser God mad-godt liv På 42 AMU kurser i Holstebro arbejdes med hverdagsliv og små skridt Løst Fællesprojekt: NYE VEJE TIL BEDRE HVERDAGE Rummets muligheder So ein ding Snak over hækken Den kraftfulde fortælling Forvent lidt mere Fysisk aktivitet i daghjemmene Udeliv ved plejeboligen og lokale partnerskaber

11 MERE LIV I GAMLES HVERDAG Konkrete erfaringer F A S E 1 : I N D S A M L I N G A F E K S E M P L E R P Å M E T O D E R D E R V I R K E R F A S E 2 : F R O N T M E D A R B E J D E R E A F P R Ø V E R O G D O K U M E N T E R E R U D V A L G T E M E T O D E R F A S E 3 : I M P L E M E T E R I N G O G F O R M I D L I N G T I L A N D R E A R B E J D S P L A D S E R V E D H J Æ L P A F F R O N T M E D A R B E J D E R E

12

13 Forandringscirklen Udfyldt af: Viola Thomsen MÅL: At beboerne inddrages og aktiveres i deres dagligdag på plejecenteret her måltiderne frokost og aftensmad 1. PLANLÆG (plan) Hvem gør hvad hvornår og hvordan? Personalet taler med beboerne om de opgaver der er omkring måltiderne. Er der nogle af beboerne der selvstændig vil tage nogle opgaver. Er der nogle af beboerne der kan medvirke ved at guides 1. Dække bord/tallerkner/glas/vand Stilles klar på rulleborde 2. Rydde af sættes på rulleborde 3. Feje gulv Der lægges en logbog på vagtstuen til opfølgning TESTPERIODE: 4 uger 2. DOKUMENTER hvad I gør(do) Hvad skete der? Tag evt. billeder af hvad der sker. Ilse og Anna melder sig til dække bordene. Gerda som sidder i kørestol vil folde servietterne. Hans har lyst til at feje gulvene. 4. JUSTÈR (act): Hvad er det næste I skal gøre? Ændringsforslag? Vi forsøger at opdele opgaverne mellem Ilse og Anna så det er Ilse der dækker frokostbordet og Anna aftenbordet. Gerda forsøger fremover at invitere til foldning af servietterne og der guides til de første foldninger. Hans er vokset utrolig med opgaven, vi kan med tiden se om hans kan magte flere andre opgaver. 3 SAMMENLIGN med målet (Study): Har I opnået hvad I ville? Hvorfor/hvorfor ikke? Ilse og Anna har svært ved at samarbejde, det skaber uro før måltidet. Gerda siger ofte fra til at folde servietterne Hans nyder at feje gulvet.

14 VEGA STATUS ?? Hverdagsliv hos gamle Mere liv hverdagen Mere liv i hverdagen Løst fællesprojekt: KOMBINATION AF UDDANNELSE OG ERHVERVSLIV Hverdagsliv hos gamle Måltidets betydning Hverdagsliv i boligen Det afhængige hverdagsliv VICO Vanddråbestrategien Stramt fællesprojekt: MERE LIV I HVERDAGEN Udeliv Natteliv Madlavning Samtaler Havearbejde hele året rundt Ældre etniske mænd Rummelig ældrepleje Mere liv i køkkenet Samtalen ift. sammenhængen de forløb Udvikling af AMU kurser God mad-godt liv På 42 AMU kurser i Holstebro arbejdes med hverdagsliv og små skridt Løst Fællesprojekt: NYE VEJE TIL BEDRE HVERDAGE Rummets muligheder So ein ding Snak over hækken Den kraftfulde fortælling Forvent lidt mere Fysisk aktivitet i daghjemmene Udeliv ved plejeboligen og lokale partnerskaber

15 Kursusrække Holstebro fælles fundament styrket indsats - flere forbedringer Ledermøde 3 distriksmøder. Lederne introduceres til kursernes hverdagslivsorientering og metodiske fundament: forbedringsmodellen Lederne inviteres til at: udpege lokale indsatsområder i relation til kursernes temaer formulere lokale målsætninger for medarbejdernes metodiske kompetencer Deltagerne introduceres til kursernes hverdagslivsorientering og metodiske fundament: forbedringsmodellen Deltagerne inspireres til at få øje på lokale indsatsområder i relation til kursets temaer og introduceres til forbedringsmodellen, der bl.a. handler om at: formulere lokale målsætninger vælge forbedringstiltag, der matcher målsætninger iværksætte forbedringstiltag vha. PDSA-cirklen. Sidst i november indsamles erfaringer med kursuskonceptet. Hvilken effekt er registreret fra hhv. bruger, medarbejder og lederperspektiv Deltagerne arbejder på hjemarbejdspladsen med at iværksætte og følge op på forbedringstiltag Lederne følger og understøtter arbejdet med forbedringer/ forandringer giver evt. plads til formidling af erfaringer Projekt Det skal blive bedre har synliggjort at medarbejdere finder erfaringsudveksling på tværs af grupper særligt udbytterigt Efter en periode gøres evt. status. Muligvis kan Social & SundhedsSkolen bidrage.

16 Undervisere arbejder med modellen Hvilke forbedringer vil du/i gerne opnå? Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe de ønskede forbedringer?

17 VEGA STATUS ?? Hverdagsliv hos gamle Mere liv hverdagen Mere liv i hverdagen Løst fællesprojekt: KOMBINATION AF UDDANNELSE OG ERHVERVSLIV Hverdagsliv hos gamle Måltidets betydning Hverdagsliv i boligen Det afhængige hverdagsliv VICO Vanddråbestrategien Stramt fællesprojekt: MERE LIV I HVERDAGEN Udeliv Natteliv Madlavning Samtaler Havearbejde hele året rundt Ældre etniske mænd Rummelig ældrepleje Mere liv i køkkenet Samtalen ift. sammenhængen de forløb Udvikling af AMU kurser God mad-godt liv På 42 AMU kurser i Holstebro arbejdes med hverdagsliv og små skridt Løst Fællesprojekt: NYE VEJE TIL BEDRE HVERDAGE Rummets muligheder So ein ding Snak over hækken Den kraftfulde fortælling Forvent lidt mere Fysisk aktivitet i daghjemmene Udeliv ved plejeboligen og lokale partnerskaber

18 En analysemodel med fokus på etniske gamle Holde-væk-faktorer Afholder etniske borgere fra at efterspørge hjælp Negative forestillinger om ældrepleje Sprogvanskeligheder: Ringe kendskab til hjælpemuligheder Behov for hjælp dækkes af familie m.fl. Økonomisk afhængighed af børn Trække ud-ud-faktorer Falde-til-faktorer Får etniske borgere til at føle sig vel mødt og godt hjulpet Skubbe-ind-faktorer Får etniske borgere til at efterspørge hjælp Ændrede familiemønstre Ringe sundhedstilstand Drømmen om at vende tilbage er opgivet Trække-ind-faktorer Får etniske borgere til at efterspørge hjælp Justerede forventninger til børns hjælp Konkret kendskab til hjælpetilbud Skift i holdning til offentlig omsorg Muligheder for at kombinere hjælp fra familien med hjælp udefra Tidlig indsats f.eks. forebyggende hjemmebesøg for personer > 65 og målrettet rådgivning Brug af tolk, etniske sundhedsformidlere mv. Pensionistforberedende kurser Etablering af foreninger og netværk Sociale spilleregler, der understøtter: selvbestemmelse status familiens rolle Modtagelse af konkret hjælp så vaner kan opretholdes ift. krop hjem mad samvær gøremål Sproglige hensyn kontakt til sprogbeslægtet medarbejder adgang til tolk adgang til medier på eget sprog Får etniske borgere til at droppe hjælpetilbud Utilfredse pårørende Skuffede forventninger Inspirationskilde: Per Schultz Jørgensen

19 Helsebringende stunder hvad er det?

20 De tre historier

21 Udeliv Her spørges ind til det liv den enkelte aktuelt lever udenfor hjemmet i byen, på arbejde, i skolen eller i andre sammenhænge Her spørges også ind til, hvad den enkelte ØNSKER af forandringer i forhold til den del af sit liv Hverdagsliv Kroppen Her inviteres den enkelte til at fortælle om, hvordan han/hun har det i og med sin krop? Her spørges også ind til, hvad den enkelte ØNSKER af forandringer i forhold til den del af sit liv Socialt liv Her inviteres den enkelte til at fortælle om tidspunkter på døgnet, hvor han/hun er sammen med andre både i og udenfor hjemmet Her spørges også ind til, hvad den enkelte ØNSKER af forandringer i forhold til den del af sit liv Hjemmeliv Her inviteres den enkelte til at fortælle om det liv han/hun lever hjemme - det sted hvor man sover, spiser og er sammen med familien Her spørges også ind til, hvad den enkelte ØNSKER af forandringer i forhold til den del af sit liv Natteliv Her inviteres den enkelte til at fortælle om, hvordan natten og den periode hvor de fleste sover, forløber Her spørges også ind til, hvad den enkelte ØNSKER af forandringer i forhold til den del af sit liv Elbrønd/Sørensen FamilierettetRehabilitering for traumatiserede flygtninge. Evalueringsmateriale udarbejdet af Social & SundhedsSkolen, Herning. d

22 VEGA STATUS ?? Hverdagsliv hos gamle Mere liv hverdagen Mere liv i hverdagen Løst fællesprojekt: KOMBINATION AF UDDANNELSE OG ERHVERVSLIV Hverdagsliv hos gamle Måltidets betydning Hverdagsliv i boligen Det afhængige hverdagsliv VICO Vanddråbestrategien Stramt fællesprojekt: MERE LIV I HVERDAGEN Udeliv Natteliv Madlavning Samtaler Havearbejde hele året rundt Ældre etniske mænd Rummelig ældrepleje Mere liv i køkkenet Samtalen ift. sammenhængen de forløb Udvikling af AMU kurser God mad-godt liv På 42 AMU kurser i Holstebro arbejdes med hverdagsliv og små skridt Løst Fællesprojekt: NYE VEJE TIL BEDRE HVERDAGE Rummets muligheder So ein ding Snak over hækken Den kraftfulde fortælling Forvent lidt mere Fysisk aktivitet i daghjemmene Udeliv ved plejeboligen og lokale partnerskaber

23 Udeliv ved plejeboligen og lokale partnerskaber

24 VEGA STATUS ?? Hverdagsliv hos gamle Mere liv hverdagen Mere liv i hverdagen Løst fællesprojekt: KOMBINATION AF UDDANNELSE OG ERHVERVSLIV Hverdagsliv hos gamle Måltidets betydning Hverdagsliv i boligen Det afhængige hverdagsliv VICO Vanddråbestrategien Stramt fællesprojekt: MERE LIV I HVERDAGEN Udeliv Natteliv Madlavning Samtaler Havearbejde hele året rundt Ældre etniske mænd Rummelig ældrepleje Mere liv i køkkenet Samtalen ift. sammenhængen de forløb Udvikling af AMU kurser God mad-godt liv På 42 AMU kurser i Holstebro arbejdes med hverdagsliv og små skridt Løst Fællesprojekt: NYE VEJE TIL BEDRE HVERDAGE Nye veje til større råderum Rummets muligheder So ein ding Snak over hækken Den kraftfulde fortælling Fysisk aktivitet i daghjemmene Udeliv ved plejeboligen og lokale partnerskaber

25 VEGA H V O R D A N K A N V E G A V Æ R E M E D T I L A T I G A N G S Æ T T E I N N O V A T I O N S - P R O C E S S E R P Å T V Æ R S A F M A N G E I N T E R E S S E N T E R M E D H E N B L I K P Å A T S K A B E B E D R E H V E R D A G E F O R G A M L E? N Y E V E J E T I L S T Ø R R E R Å D E R U M O P S P O R I N G O G A F P R Ø V N I N G A F D I G I T A L E O G T E K N O L O G I S K E M U L I G H E D E R

26 Dette samtale ark skal hjælpe familien med at skabe overblik over, hvordan typiske dage fungerer - på godt og ondt og hvad familien ønsker af forandringer Projektmedarbejderen stiller meget konkrete spørgsmål til dagens gang og fungerer som pennefører, dvs. noterer undervejs ordret ned, hvad familien fortæller. Båndoptager kan evt. benyttes. Hver enkelt familiemedlem inviteres til helt konkret at fortælle om, hvordan typiske dage forløber fra morgen til aften og fra aften til morgen. Hvor opholder hver enkelt sig henne i løbet af et døgn? Hvordan starter dagen? Hvordan forløber morgenstunden, formiddagen, eftermiddagen mv.? Hvornår er familiens medlemmer alene, sammen med hinanden eller sammen med andre? Hvad laver de forskellige familiemedlemmer indenfor og udenfor hjemmet? Samtale ark nr. 2 Familiens hverdagsliv Vejledning til projektmedarbejder I løbet af samtalen skal projektmedarbejderen også forsøge at få belyst, hvad det enkelte familiemedlem ser som stjernestunder, udfordringer, overraskelser og ønsker. Markér på samtale arket, hvor de tre symboler er relevante. Spørg ind til hvad den enkelte opfatter som STJERNESTUNDER. Konkrete spørgsmål kan være: Hvornår på døgnet har du det godt? Hvor ligger ressourcerne for dig? Hvornår på døgnet og i hvilke situationer får du positiv energi og støtte? Marker det med gule stjerner på illustrationen og skriv noter i boksene. Spørg ind til hvad den enkelte opfatter som U DFORDRINGER. Konkrete spørgsmål kan være: Hvornår står du overfor udfordringer i løbet af døgnet? Hvor er det svært? Hvor oplever du vanskeligheder? Marker med en brun sten på illustrationen og skriv noter i boksene.? Spørg ind til hvad den enkelte opfatter som OVERRASKELSER. Konkrete spørgsmål kan være: Er der for nylig sket noget, som du har tænkt mere over og som har været overraskende for dig? Har du handlet anderledes end du plejer i bestemte situationer? Har du for nylig registreret små eller store forandringer i krop følelser tanker handlinger? Spørg ind til hvad den enkelte ØNSKER af forandringer i sin dagligdag. Konkrete spørgsmål kan være: Hvad må gerne være anderledes i dit liv, hvis du skulle bestemme Hvis du havde tre ønsker til noget du kunne ændre på eller forbedre i din dagligdag. Hvad skulle det så være? FamilierettetRehabilitering for traumatiserede flygtninge. Evalueringsmateriale udarbejdet af Social & SundhedsSkolen, Herning. d

27 Praktiske oplysninger K O N T A K T P E R S O N E R V E G A I N G E R - L I S E D Y R H O L M : i l p o s t. t e l e. d k M A R I A N N E E L B R Ø N D - m s o s u h e r n i n g. d k L æ s m e r e o m V E G A H T T P : / / K N U D R A M I A N. P B W O R K S. C O M / W / P A G E / / V E G A N E T T E T D E R H O L D E S T O N E T V Æ R K S M Ø D E R O M Å R E T S A M T E T Å B E N T S E M I N A R N Æ S T E M Ø D E E R D E N S O C I A L & S U N D H E D S S K O L E N, H E R N I N G