Byvandring 6: Holmen. Nyholm. Holmens andre øer. Havnebus Bybus 9A

Transkript

1 Byvandring 6: Holmen Havnebus Bybus 9A Nyholm Holmens andre øer 1

2 Byvandring 6: Holmen Denne byvandring finder sted på Holmen og introducerer dig til denne forholdsvis ukendte bydel, der var den dansk-norske flådes base i tre hundrede år, begyndende i I 1993 blev flåden udflyttet og området for første gang åbnet for københavnerne. Siden har Holmen oplevet en betydelig udvikling, men mange af flådens historiske bygninger og anlæg er bevaret og kan ses den dag i dag. Under turen er der et antal stop, og for hvert stop findes en beskrivelse her i hæftet, der udpeger bygninger og anlæg af betydning for oplevelsen og forståelsen af Holmen i dens historiske sammenhæng. Desuden stilles der opgaver, der har til formål at skærpe din evne til at gøre iagttagelser og drage konklusioner om det sete. Det anbefales at printe denne pdf-fil ud på begge sider og hæfte den med to klammer langs venstre kant, eller at downloade den på en tablet. Adgang Der er tre måder at komme ud til Holmen på, hvis du ikke vælger at cykle: Du kan tage buslinje 9A fra fx Børsen og stå af på Galionsvej eller Fabriksmestervej (se kortet på forsiden). Du kan også tage den sejlende havnebus fra fx Nyhavn til enten Operaen eller Holmen Nord (se kortet). Havnebussen fungerer som bybus og sejler i zone 1. Cykler kan medbringes. I 2015 åbner flere nye broer over havnen og kanalerne, der gør det hurtigt at gå eller cykle fra Nyhavn til Holmens sydlige ende. De kommende broer er markeret med rødt på forsidekortet.. Ruteforslag (2-2½ timer) For at få det størst mulige udbytte af turen anbefales det at begynde med tage havnebussen fra Nyhavns yderste ende til Holmen Nord. Herfra går man op og beser Nyholm, vender tilbage og passerer først Operaen, derpå Arsenalet for sluttelig at gå tilbage til Nyhavn over Inderhavnsbroen. Ruten forudsætter, at de forskellige broer er færdigbyggede. Har man mindre tid til rådighed, kan man nøjes med at gennemføre Nyholms-delen. Forberedelse Du kan forberede dig til turen ved at læse casen om Holmen i Kapitel 4: Flådens by i online-materialet. Brug evt. Frank Allan Rasmussens Holmen -fra flåde til folk(2009) som ekstra kilde. Fordybelse Hvis du skal arbejde nærmere med Holmen, er det værd at besøge Orlogsmuseet på Christianshavn. Museet har foruden et stort antal skibsmodeller og illustrationer to fremragende modeller af hhv. Gammelholm og Nyholm i tallet samt én af Holmen i det 20. århundrede. Modellerne er meget egnede til fotodokumentation til fx skriftlige opgaver eller powerpoint-baserede oplæg m.v. Museet er åbent tirsdag-søndag kl samt visse helligdage og mandage. Adgangen er gratis. Se natmus.dk/orlogsmuseet/. Resumé Holmen er i virkeligheden en række kunstigt skabte øer, der i 1700-, 1800-og 1900-tallet blev anlagt i det lave vand udfor den københavnske kystlinie for at tjene som hovedbase for den dansk-norskee flåde. Den første nye ø var Nyholm øverst mod nord, der blev opfyldt i 1690 og snart blev flådens hovedværft. Her byggedes næsten alle danske orlogsskibe mellem 1692 og I 1740 fremkom en stor plan for Holmens udvidelse mod syd, der i de følgende år førte til den gradvise opfyldning af farvandet med nye øer. De mange øer lå alle i ly af Nyværk, den halvcirkelformede bastionære vold, der blev anlagt ude i vandet i (se kortet på forsiden). Holmens bygninger stammer fra alle århundreder af dens eksistens. Her i hæftet koncentrerer vi os om bygningerne fra 1700-tallet.

3 1: Nyholm E D B A C INTRODUKTION TIL NYHOLM Billedet herover viser København i år 1700 (nord er mod højre). Nyholm (A) blev skabt i 1690 og ses her med de første beddinger. Placeringen mod nord i havnen skyldtes, at flådens ankerplads Hukken (B) i forvejen var blevet anlagt på stedet, og at den nye ø beskyttedes af volden Nyværks yderste bastion(c) på den ene side og af Kastellet (D) på den anden. Det åbne vand mellem Nyholm og Christianshavn (E) blev fra og med 1740 erne opfyldt af Holmens mange kunstige øer. Herunder ses øen på Geddes eleverede kort fra 1761 og på et moderne bykort. De bygninger, der optræder på Geddes kort, er markeret med rødt på bykortet. En sammenligning mellem de to kort ved pkt. 1 viser, at Nyholm på et tidspunkt er blevet udvidet sydover, hvor før tømmergravene og Ankerøen (blå cirkel) lå. RUTE: Gå turen i nummerfølge Havnebussen

4 1: Nyholm #1: Østre og Vestre Takkeladshus Gå frem mod de to lange, gule bygninger, der ligger vinkelret på hinanden, og stil dig, så du kan se dem begge. De er opført i og er både de ældste bevarede bygninger på Holmen og nogle af de allerførste, der overhovedet blev bygget. De går under betegnelsen Østre og Vestre Takkeladshus. Takkelads eller takkelage, som det hedder i dag, er en samlebetegnelse for alt det tovværk på et skib, der holder og bærer master og stænger og bruges til at betjene sejlene. Læg mærke til, hvor store lofterne er i forhold til husenes højde: Der skulle være god lagerplads deroppe. Bemærk også, at Vestre Takkeladshus til venstre for dig er delt i midten. Oprindelig var det ét langt hus, men i nyere tid anlagde man et spor til transport af tungt gods mellem Frederiksholm mod syd og Planbygningen på Nyholm tværs gennem huset! 2 1. Hvad skulle husene bruges til, da de blev opført? Du finder svaret på den lille informationsplade ved begyndelsen af Østre Takkeladshus. 2. Hvad hedder den type konstruktion, husene er opført i? 3. Hvor langt (ca.) er Østre Takkeladshus? 1 Gå frem til den fjerneste ende af Østre Takkeladshus. Her tilføjede man i en grundmuret toetagers bygning til kontorer. #2: Spanteloftsbygningen Gå videre frem til den røde bindingsværkbygning, tag dens åbne galleri i højre side af gavlen i øjesyn. Galleriet blev brugt til opbevaring af flådens mindre rofartøjer eller chalupper. Bådene blev simpelthen hejst op af vandet og hængt op i svære kroge i loftstømmeret. Se om du kan finde et par af krogene. Fortsæt derpå venstre om bygningen og ud på broen i dens modsatte ende, hvorfra du har en godt udsyn til det 60 meter lange hus. Dette er Spantelofts-bygningen fra Hvad var bygningens hovedformål, da den blev opført? Du finder svaret på informationspladen ved bygningens nordlige ende. 2. I forlængelse af dette spørgsmål: Hvorfor er taget udformet som det er med en hævet midtersektion? 3. Hvad brugte man den svære trækonstruktion til, som står ved bygningen tæt på informationspladen? Forklaring til spørgsmål 1:Spanterne var et skibs skelet. Det var dem, man fastgjorde skibssiderne til, når man byggede skroget. Spanterne måtte udformes uhyre præcist, fordi de ikke var ens i hele skibets længde. Det var dét man gjorde på spanteloftet, der lå i bygningens overetage med de mange vinduer. Lys var vigtigt. Udfra konstruktionstegningen opridsede man først skibets spanter i fuld størrelse på loftets gulv. På basis af disse rids fremstillede man skabeloner af træ, som skibstømrerne derefter brugte, når de udvalgte tømmeret til de enkelte spanter og huggede dem til. Skabelonerne var selvsagt enorme, når de fx lå til grund for et 90-kanoners linieskib. Tegningerne på gulvet blev ikke fjernet igen, og derfor var spanteloftet et enestående og sikkert meget forvirrende arkiv over værftets skibskonstruktioner et arkiv, man kunne vende tilbage til, hvis man besluttede at bygge et søsterskib til et eksisterende orlogsfartøj eller en hel serie skibe efter samme model.

5 1: Nyholm #3: Marsmarken, Mastekranen og Planbygningen Gå fra Spanteloftsbygningen langs hækken rundt om den store græsplæne og helt ud til kajen, således at du til højre kan se ind mod Mastekranen. Plænen hedder Marsmarken, hvilket er et typisk navn for en eksercerplads i Europa. Du står nu, hvor Nyholms tre beddinger lå placeret, altså i hjertet af Holmen. Det første skib, der blev bygget her, løb af stablen i 1692, det sidste i På Orlogsmuseets model af Nyholm og Geddes eleverede kort så området således ud i 1700-tallets anden del. Sammenhold model og kort med området hvor du står, så du har en klar fornemmelse af din position i forhold til de mange aktiviteter, de beskriver: På den venstre bedding er man begyndt at sætte spanterne til et nyt skib, på den midterste er et linjeskib klar til stabelafløbning, og på den højre er man midtvejs i arbejdet med et nyt skib. Forrest til vemstre ses Østre Takkeladshus, til højre Spanteloftsbygningen, og yderst til højre Mastekranen med Planbygningen og udsigtspavillonen. De tre beddinger på modellen ses tydeligt på Geddes kort., der også viser, hvorledes kun undermasterne står tilbage, når skibene lægges op for vinteren. Du står ca. ved den gule prik. Mastekranen til højre for dig er et af Holmens unikke bygningsværker. Den er tegnet af Holmens bygmester Philip de Lange, som vi skal møde flere gange på turen, og stod færdig i En mastekran brugtes til at løfte master ind og ud af skibene, når de skulle i søen eller lægges op, samt til andre tunge løft. Mastekraner fandtes i alle havne, men kranen her er speciel. Den er i virkeligheden én stor tømmerkonstruktion på højde med Rundetårn. Tårnet blot er en skalmur, der skal beskytte træværket mod vind og vejr. Et andet interessant træk ved kranen er, at den svære tømmerkonstruktion holdes sammen af tovværk, ikke af bolte, nagler eller skruer. Det gør tømmeret langt mindre sårbart overfor de skævtræk, det udsættes for af tunge løft eller hård vind, og for den råd, der kan opstå i boltenes huller. Planbygningen nedenfor kranen blev meget hårdt restaureret i 1913 og er i dag arkitektonisk uinteressant, selvom den går tilbage til 1700-tallet. Som det ses på modellen ovenfor, blev der i bygningens sydende tilføjet en fornem udsigtspavillon, hvorfra kongen kunne overvære stabelafløbningerne. FORSLAG TIL OPGAVE Fotodokumenter hvorledes mastekranen holdes sammen af tovværk, ikke skruer og bolte.

6 1: Nyholm #4: Nyholms Hovedvagt Gå rundt om Mastekranen og Planbygningen og stil dig foran indgangen til den lille gule bygning med det høje spir. Dette er Nyholms Hovedvagt. Bygningen blev opført i 1745 lige udfor indsejlingen til Københavns havn. Hovedvagten var hjemsted for Holmens vagtstyrke og rummede derfor vagtstue, mønstringslokale, arrest og andre rum til praktiske gøremål som fx renholdelse af Holmens mange lanterner. På den måde var Hovedvagten en brugsbygning. Alligevel er der tale om en lille pragtbygning opført i fineste barokstil. 1. Hvorfor tror du, at bygningen er så fin, når den blot var en vagtbygning? Og i forlængelse heraf: Hvorfor tror du, at spiret er så højt, at det kan virke overdimensioneret i forhold til bygningskroppen? Hvad kan budskabet være, og hvem er den tiltænkte modtager? Tænk på bygningens beliggenhed og spirets top. 2. Kig nærmere på bygningen, analyser dens opbygning og fremlæg mindst tre stiltræk ved den, der er med til at gøre den fin og elegant. Dokumentér dine resultater med skitser eller fotos. Diskuter med andre under arbejdet. 3. Hvem var konge af Danmark, da Hovedvagten blev opført? Du finder svaret på facaden, men det skal tydes. #5: Kanonbatteriet Gå fra Hovedvagten op på den lave vold med kanonerne helt mod nord. Forsvaret af Nyholm og flådens leje mod angreb fra søsiden var alle dage et problem. Kastellets kanoner på den anden side af havnen var, som vi skal se på næste stop, ikke ganske tilstrækkelige til at løse opgaven. Derfor anlagde man det batteri, du står på nu. Batteriet var Nyholms nordligste punkt. Alt det land, du ser foran dig, er kommet til langt senere ved kunstige inddæmninger. Prøv at tænke det væk for at fornemme, hvor ubeskyttet flåden egentlig var mod angreb fra søsiden. Du finder svarene på de små informationsplader på batteriet. 1. Hvad hedder kanonbatteriet? Hvordan har det fået lige netop dette navn? Hvad lå her før? 2. Hvad er batteriets officielle status siden 1788? Hvordan udøver det sine funktioner på daglig basis? 3. Det store dannebrogsflag er ikke et hvilket som helst flag. Hvad er dets officielle navn? Hvor længe har det stået her på batteriet? Prøv at google dets navn. Hvad lærer du mere om flaget?

7 1: Nyholm #6: Elefanten Gå ud på spidsen af molen udfor Hovedvagten. Dette er Elefanten. Molen blev anlagt i 1720 erne og hører således til de tidlige anlæg på Nyholm. Navnet stammer fra linjeskibet Elefanten, der blev sænket og fyldt med sten for at danne molens fundament. Hensigten var at skabe en bradbænk, et anlæg, hvor to skibe ad gangen kunne blive kølhalet, dvs. trukket om på siden og dels renset for tang og skaldyr, der hæmmede skibets fart, dels tjæret og tætnet. I 1761, da Gedde tegnede sit eleverede kort, så området omkring dig således ud. Du står ved den gule prik: Fra Elefanten kan du se flere ting af betydning for flådens, Holmens og Københavns historie i og 1700-tallet: Umiddelbart udfor molen står rester af det pæleværk, der i sin tid udgjorde et system af ydre forsvarsværker samt flydebroer og skydebomme over til den anden side af havnen. Bommene ved nr. 1 og 2 på kortet kunne skydes til side og lade skibe passere. Når Nyboders håndværkere og matroser skulle på arbejde, ankom de ad denne vej. På billedet nederst på foregående side kan du se en kunstnerisk gengivelse af systemet fra 1800-tallet, set udefra. Billedet herunder: Skråt til venstre på den anden side af havnen ses den lange lige kaj, der blev anlagt mellem Nyhavn helt i baggrunden og Toldboden o Toldboden lå fra Christian 4.s dage til langt op i det 20. århundrede omtrent ved gavlen af A. P. Møllers hvide hovedsæde. Den ses som nr. 4 på udsnittet af Geddes kort foroven. Det var her, skibene betalte told af deres ladninger. Toldboden ses også på tegningen på foregående side. Længere mod syd ses først tre meget store pakhuse, dernæst Amaliehaven foran Amalienborg efterfulgt af endnu to enorme pakhuse. Disse fem magasinbygninger stammer alle fra 1770 erne og 1780 erne og vidner om Danmarks rolle som førende handels- og søfartsnation i 1700-tallets anden halvdel. De danner også en flot ramme om havnebassinet på københavnssiden af dette. Fortsættes

8 1: Nyholm #6: Elefanten (fortsat) Gangbroen eller Linien (nr. 3 på kortet på forrige side), der afgrænsede flådens leje og som orlogsskibene var fortøjet langs med, kan stadig anes som en række pæle med trosser imellem ude i havneløbet. Tværs over havnen ser du skråt til højre Kastellet. Det blev opført for at beskytte havneindsejlingen og dermed flåden før den fik sin base, men du fornemmer sikkert, at det ligger rigeligt langt væk for at være virkelig effektivt med og 1700-tallets kanoner. Se kortet herunder. Du står ved den gule prik. Til sidst en vigtig pointe, som du selv kan observere ved at vende blikket mod syd. Hvis du et øjeblik tænker Operaen og hele dens ø Dokøen væk de eksisterede ikke, da Gedde tegnede sit kort i 1761 vil du opdage, at havnebassinets langsider er parallelle, og at det snævrer sig ind i den fjerne ende. Dette er ingen tilfældighed. Der er tværtimod tale om et bevidst forsøg på at skabe en havn, der virkede monumental på de tilrejsende og derved kastede glans over enevælden og dens residens-og hovedstad. Planen stammer fra Storladenheden opnås ved at gøre bassinet meget stort og forme det som et rektangel med lange lige sider. I tilgift blev der et par årtier senere opført monumentale pakhuse og flåde-magasiner på begge sider af havnen, der på fornem vis indrammer bassinet. Længst borte dannes der ligesom en port af de to fremspring, Christiansholm eller Papirøen med de lave industribygninger (1) til venstre for dig og karréen bag det langt senere Skuespilhus (2) til højre. 2 1 Nyd havnen udfra denne synsvinkel. Den er faktisk rigtig flot. FORTSÆT TUREN ved at gå tilbage ad samme vej, som du kom. Når du forlader Nyholm ved broen over kanalen, følger du de videre instruktioner på næste side i materialet her.

9 2: Holmens andre øer INTRODUKTION TIL HOLMENS ANDRE ØER I 1740 fremlagde flådens chef en omfattende plan for Nyholms udvidelse. Planen omfattede anlæggelsen af de to kunstige øer Langøen (A) og Arsenaløen (B, begge markeret med brun skygge) i forbindelse med den allerede eksisterende Christiansholm (C). Langøen dannede i årtier havnefront, men efterhånden anlagdes Dokøen (D) etapevis ude i havnebassinet. Samtidig udvidedes både Langøen og Arsenaløen bagud ved store opfyldninger, hvorved Langøen blev til Frederiksholm (E). For at pryde havnefronten lod man flådens bygmester Philip de Lange opføre en række monumentale bygninger på langs ad denne. De er markeret med rødt på kortet til højre. Med blåt vises et antal bevarede masteskure. C Til Nyhavn 7 9 D 8 B A E Du står her RUTE Ruten kan gås eller cykles i omvendt nummerorden, hvis du kommer fra Christianshavn eller Nyhavn.Den beskrives i nummerorden på de følgende sider. 7 De med sort markerede broer fra Nyhavn og mellem øerne skulle åbne i løbet af Samme område på Geddes eleverede kort fra Øverst til højre Vestre Takkeladshus på Nyholm. Opfyldningerne bag Langøen er slet ikke påbegyndt, og kun masteskurene er opført på denne. Magasinerne er blot antydet med deres omrids. Prøv at sammenholde de to kort. 9

10 Holmens andre øer #7: Frederiksstaden set fra Operaen Stil dig lige foran Operaen med front mod den modsatte side af havnen. Du befinder dig på Dokøen, der blev skabt I etaper ved opfyldninger i havnebassinet fra slutningen af 1700-tallet til midten af 1800-tallet. Den findes således ikke på Geddes eleverede kort. Øens navn skyldes, at man i 1858 anlagde en tørdok, der stadig kan ses ved de store kraner nord for operahuset. Fra din position kan du overskue hele Frederiksstadens havnefront. Følg med på Geddes kort, når du læser videre. Du står ved den gule prik: Lige overfor dig ser du Amalienborg med de fire palæer, Marmorkirken i baggrunden og rytterstatuen af Frederik 5. midt på pladsen. Bydelen blev anlagt i 1750 erne. Centrum i planen er den ottekantede Amalienborg Slotsplads, hvor byplanens to akser skærer hinanden i kongens statue. Du ser selv ind ad den korte akse, der har kirken som point de vueeller sigtepunkt og skulle symbolisere, at kongen (statuen) havde sin enevældige magt fra Gud (kirken). Selve havnefronten blev anlagt tidligt i 1700-tallet, da man rettede den oprindelige kystlinie ud med en lav dæmning, der førte en direkte vej fra Nyhavn (bag Skuespilhuset til venstre for dig) ud til Toldboden (ved A. P. Møllers hvide hovedsæde til højre). Vejen er markeret med rødt på kortet og går i dag bag om de store pakhuse. Pakhusene til højre og venstre blev opført af københavnske handelskompagnier under et mægtigt handelsopsving i 1770 erne og 1780 erne. De to gule til venstre, der nu er sammenbyggede, er omdannet til hotel, mens de to nærmeste til højre er ejerlejligheder og det yderste udstillingsbygning. 1. Identificer de fem pakhuse. Hvordan kunne man gætte, at bygningerne var pakhuse, hvis man ikke vidste det i forvejen? 2. Hvordan er de fire Amalienborgpalæer lagt i forhold til bydelens hovedakser? Hvillken effekt opnås herved? 10

11 Holmens andre øer #8: Magasiner og masteskure Gå ud på broen for enden af Galionsvej og vend dig om mod de røde masteskure. Herfra kan du overskue hele den oprindelige havnefront og observere, hvorledes Arsenalets to lange bygninger til højre ligesom fortsætter deres forløb i de to meget lange magasiner til venstre for dig. Tilsammen dannede de fire bygninger ramme om havnebassinet på denne side af det. Husk at borttænke Operaen og Dokøen, der først blev anlagt senere. De to aflange bygninger til venstre er Takkelloftetnærmest og Hovedmagasineti baggrunden. De blev opført i 1767 som magasiner for flåden efter tegninger af Philip de Lange. Takkelloftet var opbevaringssted for skibenes takkelage, når de ikke var i søen. Takkelagen var alt det tovværk, der holdt og bar master og stænger og brugtes til at betjene sejlene med. Hovedmagasinet brugtes til opbevaring af andet gods. Bygningerne var tidligere bundet sammen af en stor pragtport, ligesom det stadig er tilfældet med Arsenalet. I 1860 erne blev de forhøjet med en etage, hvilket kan ses på murstenenes farve. Samtidig blev porten nedrevet. Lige overfor dig ligger syv gamle masteskuremed det såkaldte mærsehustil højre, alle i fineste nyrenoverede stand. Som det ses på Geddes kort fra 1761, er disse de allerførste bygninger på den nyopfyldte Langø. Oprindelig lå der masteskure i begge ender af øen, men de nordlige er siden forsvundet. Magasinerne vises kun i omrids på kortet. Bygningerne, der er af træ med meget store tegltag, blev brugt til opbevaring af orlogsskibenes master, tværstænger og mærs, dvs. runde udkigsplatforme oppe i masterne. Alt dette grej blev fjernet fra skibene, når de var oplagt for vinteren eller fordi der var fred og ingen fare. Før opførelsen af skurene havde grejet ligget ude i det fri. Hvordan kan man på Langes to magasinbygninger se, at de har været brugt til lagerrum og opmagasinering, og at de altså ikke er bygget som fx boliger? Hvorfor tror du, at magasinbygningerne og Arsenalet ligger med deres facader på langs ad havnekanten, mens masteskurene ligger på tværs og vender gavlene ud mod den? 11

12 Holmens andre øer #9: Arsenalet og Arsenaløen (herfra tilbage til Nyhavn) Arsenaløen med de to magasinbygninger og Christiansholm med mastekranen på Geddes kort fra 1761 og i dag. Til højre på begge kort ses den sydlige ende af Langøen med de bevarede masteskure (#8). Hvordan har området ændret sig siden 1761? Gå forbi Arsenalets lange gulstensbygninger og over til #9 på Christiansholm (Papirøen), hvor udsigten til Arsenalporten og -bygningerne er bedre. De to ens bygninger med pragtporten imellem sig blev opført af Philip de Lange i De anses normalt for at være et hovedværk i dansk militærarkitektur, fordi de på forbilledlig vis forener det praktiske med det monumentale. Sidefløjene er ligeledes tegnet af Lange, men blev først opført i Arsenalet skulle huse flådens kanoner og andet grej. Oprindelig skete adgangen til bygningerne ad en bro over til pragtporten fra hvor du står. For at skabe plads til Arsenalet opfyldte man en kunstig ø, Arsenaløen, der flugtede med den ligeledes kunstigt skabte Langøen. Derved kunne man som allerede sagt skabe en monumental effekt ved at lægge magasinerne på de to øer i forlængelse af hinanden. Se selv til venstre (mod nord) og oplev effekten. Husk, at Operaen og Dokøen ikke fandtes dengang, og at Arsenalet kunne ses fra havneløbet, da Christiansholm, som du står på, var næsten ubebygget. 1. Forklar og dokumenter med skitser eller fotos hvad der menes med, at bygningerne på forbilledlig vis forener det praktiske med det monumentale. Hvad er praktisk ved dem, og hvad gør dem til andet og mere end to almindelige kanon-magasiner? Nævn og forklar mindst tre eksempler på det sidste. Husk, at de tilmurede rundbuer oprindelig var porte, og tænk i sådanne baner som facaderytme, materialer, former, proportioner og dekorative detaljer. 2. Analyser portens figurgruppe for dens symbolske indhold eller budskab og fotodokumenter dine konklusioner. Figuren i midten er Christian 6., der var konge, da Arsenalet blev opført. Hvordan er han portrætteret (se nærbilledet til højre)? Hvilke symboler er han omgivet af? Hvad repræsenterer de?