Byvandring 6: Holmen

Transkript

1 Byvandring 6: Holmen

2 Byvandring 6: Holmen Denne byvandring finder sted på Holmen og introducerer dig <l denne forholdsvis ukendte bydel, der var den dansk- norske flådes base i tre hundrede år, begyndende i I 1993 blev flåden udflyiet og området for første gang åbnet for københavnerne. Siden har Holmen oplevet en betydelig udvikling, men mange af flådens historiske bygninger og anlæg er bevaret og kan ses den dag i dag. Under turen er der et antal stop, og for hvert stop findes en beskrivelse her i hænet, der udpeger bygninger og anlæg af betydning for oplevelsen og forståelsen af Holmen i dens historiske sammenhæng. Desuden s<lles der opgaver, der har <l formål at skærpe din evne <l at gøre iagiagelser og drage konklusioner om det sete. Det anbefales at printe denne pdf- fil ud på begge sider og hæne den med to klammer langs venstre kant, eller at downloade den på en tablet. Adgang Der er tre måder at komme ud <l Holmen på, hvis du ikke vælger at cykle: ü Du kan tage buslinje 9A fra fx Børsen og stå af på Galionsvej eller Fabriksmestervej (se kortet på forsiden). ü Du kan også tage den sejlende havnebus fra fx Nyhavn <l enten Operaen eller Holmen Nord (se kortet). Havnebussen fungerer som bybus og sejler i zone 1. Cykler kan medbringes. ü I 2015 åbner flere nye broer over havnen og kanalerne, der gør det hur<gt at gå eller cykle fra Nyhavn <l Holmens sydlige ende. De kommende broer er markeret med rødt på forsidekortet.. Ruteforslag (2-2½ <mer) For at få det størst mulige udbyie af turen anbefales det at begynde med tage havnebussen fra Nyhavns yderste ende <l Holmen Nord. Herfra går man op og beser Nyholm, vender <lbage og passerer først Operaen, derpå Arsenalet for sluielig at gå <lbage <l Nyhavn over Inderhavnsbroen. Ruten forudsæier, at de forskellige broer er færdigbyggede. Har man mindre <d <l rådighed, kan man nøjes med at gennemføre Nyholms- delen. Forberedelse Du kan forberede dig <l turen ved at læse casen om Holmen i Kapitel 4: Flådens by i online- materialet. Brug evt. Frank Allan Rasmussens Holmen - fra flåde 5l folk (2009) som ekstra kilde. Fordybelse Hvis du skal arbejde nærmere med Holmen, er det værd at besøge Orlogsmuseet på Chris<anshavn. Museet har foruden et stort antal skibsmodeller og illustra<oner to fremragende modeller af hhv. Gammelholm og Nyholm i tallet samt én af Holmen i det 20. århundrede. Modellerne er meget egnede <l fotodokumenta<on <l fx skrinlige opgaver eller powerpoint- baserede oplæg m.v. Museet er åbent <rsdag- søndag kl samt visse helligdage og mandage. Adgangen er gra<s. Se natmus.dk/orlogsmuseet/. Resumé Holmen er i virkeligheden en række kuns<gt skabte øer, der i 1700-, og tallet blev anlagt i det lave vand udfor den københavnske kystlinie for at tjene som hovedbase for den dansk- norske flåde. Den første nye ø var Nyholm øverst mod nord, der blev opfyldt i 1690 og snart blev flådens hovedværn. Her byggedes næsten alle danske orlogsskibe mellem 1692 og I 1740 fremkom en stor plan for Holmens udvidelse mod syd, der i de følgende år førte <l den gradvise opfyldning af farvandet med nye øer. De mange øer lå alle i ly af Nyværk, den halvcirkelformede bas<onære vold, der blev anlagt ude i vandet i (se kortet på forsiden). Holmens bygninger stammer fra alle århundreder af dens eksistens. Her i hænet koncentrerer vi os om bygningerne fra tallet.

3 A: Nyholm Det Kongelige Bibliotek, Kort- og Billedsamlingen INTRODUKTION TIL NYHOLM Billedet herover viser København i år 1700 (nord er mod højre). Nyholm (A) blev skabt i 1690 og ses her med de første beddinger. Placeringen mod nord i havnen skyldtes, at flådens ankerplads Hukken (B) i forvejen var blevet anlagt på stedet, og at den nye ø beskyiedes af volden Nyværks yderste bas<on (C) på den ene side og af Kastellet (D) på den anden. Det åbne vand mellem Nyholm og Chris<anshavn (E) blev fra og med 1740 erne opfyldt af Holmens mange kuns<ge øer. Herunder ses øen på Geddes eleverede kort fra 1761 og på et moderne bykort. De bygninger, der optræder på Geddes kort, er markeret med rødt på bykortet. En sammenligning mellem de to kort ved pkt. 1 viser, at Nyholm på et <dspunkt er blevet udvidet sydover, hvor før tømmergravene og Ankerøen (blå cirkel) lå. RUTEFORSLAG: Numrene på kortene herunder refererer <l de seks stop på Nyholm. Gå turen i nummerfølge. Københavns Stadsarkiv Københavns Kommune

4 Tegningerne på gulvet blev ikke oernet igen, og derfor var spantelonet et enestående og sikkert meget forvirrende arkiv over værnets skibskonstruk<oner et arkiv, man kunne vende <lbage <l, hvis man besluiede at bygge et søsterskib <l et eksisterende orlogsfartøj eller en hel serie skibe ener samme model. A: Nyholm 6.1 Østre og Vestre Takkeladshus Ø Gå frem mod de to lange, gule bygninger, der ligger vinkelret på hinanden, og s<l dig, så du kan se dem begge. De er opført i og er både de ældste bevarede bygninger på Holmen og nogle af de allerførste, der overhovedet blev bygget. De går under betegnelsen Østre og Vestre Takkeladshus. Takkelads eller takkelage, som det hedder i dag, er en samlebetegnelse for alt det tovværk på et skib, der holder og bærer master og stænger og bruges <l at betjene sejlene. Læg mærke <l, hvor store lonerne er i forhold <l husenes højde: Der skulle være god lagerplads deroppe. Bemærk også, at Vestre Takkeladshus <l venstre for dig er delt i midten. Oprindelig var det ét langt hus, men i nyere <d anlagde man et spor <l transport af tungt gods mellem Frederiksholm mod syd og Planbygningen på Nyholm tværs gennem huset! OPGAVER (BYVANDRING 6.1) 1. Hvad skulle husene bruges <l, da de blev opført? Du finder svaret på den lille informa<onsplade ved begyndelsen af Østre Takkeladshus. 2. Hvad hedder den type konstruk<on, husene er opført i? 3. Hvor langt (ca.) er Østre Takkeladshus? Københavns Stadsarkiv Ø Gå frem <l den oerneste ende af Østre Takkeladshus. Her <lføjede man i en grundmuret toetagers bygning <l kontorer. 6.2 SpanteloNsbygningen Ø Gå videre frem <l den røde bindingsværkbygning, tag dens åbne galleri i højre side af gavlen i øjesyn. Galleriet blev brugt <l opbevaring af flådens mindre rofartøjer eller chalupper. Bådene blev simpelthen hejst op af vandet og hængt op i svære kroge i lonstømmeret. Se om du kan finde et par af krogene. Ø Fortsæt derpå venstre om bygningen og ud på broen i dens modsaie ende, hvorfra du har en godt udsyn <l det 60 meter lange hus. DeIe er SpanteloNs- bygningen fra OPGAVER (BYVANDRING 6.2) 1. Hvad var bygningens hovedformål, da den blev opført? Du finder svaret på informa<onspladen ved bygningens nordlige ende. 2. I forlængelse af deie spørgsmål: Hvorfor er taget udformet som det er med en hævet midtersek<on? 3. Hvad brugte man den svære trækonstruk<on <l, som står ved bygningen tæt på informa<onspladen? Forklaring <l spørgsmål 1: Spanterne var et skibs skelet. Det var dem, man fastgjorde skibssiderne <l, når man byggede skroget. Spanterne måie udformes uhyre præcist, fordi de ikke var ens i hele skibets længde. Det var dét man gjorde på spantelonet, der lå i bygningens overetage med de mange vinduer. Lys var vig<gt. Udfra konstruk<onstegningen opridsede man først skibets spanter i fuld størrelse på lonets gulv. På basis af disse rids frems<llede man skabeloner af træ, som skibstømrerne derener brugte, når de udvalgte tømmeret <l de enkelte spanter og huggede dem <l. Skabelonerne var selvsagt enorme, når de fx lå <l grund for et 90- kanoners linieskib.

5 A: Nyholm 6.3 Marsmarken, Mastekranen og Planbygningen Ø Gå fra SpanteloNsbygningen langs hækken rundt om den store græsplæne og helt ud <l kajen, således at du <l højre kan se ind mod Mastekranen. Plænen hedder Marsmarken, hvilket er et typisk navn for en eksercerplads i Europa. Du står nu, hvor Nyholms tre beddinger lå placeret, altså i hjertet af Holmen. Det første skib, der blev bygget her, løb af stablen i 1692, det sidste i På Orlogsmuseets model af Nyholm og Geddes eleverede kort så området således ud i tallets anden del. Sammenhold model og kort med området hvor du står, så du har en klar fornemmelse af din posi<on i forhold <l de mange ak<viteter, de beskriver: Carsten Pape Københavns Stadsarkiv På den venstre bedding er man begyndt at sæ>e spanterne 5l et nyt skib, på den midterste er et linjeskib klar 5l stabelafløbning, og på den højre er man midtvejs i arbejdet med et nyt skib. Forrest 5l venstre ses Østre Takkeladshus, 5l højre SpanteloHsbygningen, og yderst 5l højre Mastekranen med Planbygningen og en udsigtspavillon, hvorfra kongen kunne overvære søsætningen af nye krigsskibe. De tre beddinger på modellen ses tydeligt på Geddes kort, der også viser, hvorledes kun undermasterne står 5lbage, når skibene lægges op for vinteren. Du står ca. ved den gule prik. Mastekranen <l højre for dig er et af Holmens unikke bygningsværker. Den er tegnet af Holmens bygmester Philip de Lange, som vi skal møde flere gange på turen, og stod færdig i En mastekran brugtes <l at løne master ind og ud af skibene, når de skulle i søen eller lægges op, samt <l andre tunge løn. Mastekraner fandtes i alle havne, men kranen her er speciel. Den er i virkeligheden én stor tømmerkonstruk<on på højde med Rundetårn. Tårnet blot er en skalmur, der skal beskyie træværket mod vind og vejr. Et andet interessant træk ved kranen er, at den svære tømmerkonstruk<on holdes sammen af tovværk, ikke af bolte, nagler eller skruer. Det gør tømmeret langt mindre sårbart overfor de skævtræk, det udsæies for af tunge løn eller hård vind, og for den råd, der kan opstå i boltenes huller. Orlogsmuseet Planbygningen nedenfor kranen blev meget hårdt restaureret i 1913 og er i dag arkitektonisk uinteressant, selvom den går <lbage <l tallet. Som det ses på modellen ovenfor, blev der i bygningens sydende <lføjet en fornem udsigtspavillon, hvorfra kongen kunne overvære stabelafløbningerne. OPGAVE (BYVANDRING 6.3) Fotodokumenter hvorledes mastekranen holdes sammen af tovværk, ikke skruer og bolte.

6 A: Nyholm 6.4 Nyholms Hovedvagt Carsten Pape Ø Gå rundt om Mastekranen og Planbygningen og s<l dig foran indgangen <l den lille gule bygning med det høje spir. DeIe er Nyholms Hovedvagt. Bygningen blev opført i 1745 lige udfor indsejlingen <l Københavns havn. Hovedvagten var hjemsted for Holmens vagtstyrke og rummede derfor vagtstue, mønstringslokale, arrest og andre rum <l prak<ske gøremål som fx renholdelse af Holmens mange lanterner. På den måde var Hovedvagten en brugsbygning. Alligevel er der tale om en lille pragtbygning opført i fineste baroks<l. OPGAVER (BYVANDRING 6.4) 1. Hvorfor tror du, at bygningen er så fin, når den blot var en vagtbygning? Og i forlængelse heraf: Hvorfor tror du, at spiret er så højt, at det kan virke overdimensioneret i forhold <l bygningskroppen? Hvad kan budskabet være, og hvem er den <ltænkte modtager? Tænk på bygningens beliggenhed og spirets top. 2. Kig nærmere på bygningen, analyser dens opbygning og fremlæg mindst tre s<ltræk ved den, der er med <l at gøre den fin og elegant. Dokumentér dine resultater med skitser eller fotos. Diskuter med andre under arbejdet. 3. Hvem var konge af Danmark, da Hovedvagten blev opført? Du finder svaret på facaden, men det skal tydes. 6.5 KanonbaIeriet Ø Gå fra Hovedvagten op på den lave vold med kanonerne helt mod nord. Forsvaret af Nyholm og flådens leje mod angreb fra søsiden var alle dage et problem. Kastellets kanoner på den anden side af havnen var, som vi skal se på næste stop, ikke ganske <lstrækkelige <l at løse opgaven. Derfor anlagde man det baieri, du står på nu. BaIeriet var Nyholms nordligste punkt. Alt det land, du ser foran dig, er kommet <l langt senere ved kuns<ge inddæmninger. Prøv at tænke det væk for at fornemme, hvor ubeskyiet flåden egentlig var mod angreb fra søsiden. OPGAVER (BYVANDRING 6.5) Du finder svarene på de små informa<onsplader på baieriet. 1. Hvad hedder kanonbaieriet? Hvordan har det fået lige netop deie navn? Hvad lå her før? 2. Hvad er baieriets officielle status siden 1788? Hvordan udøver det sine funk<oner på daglig basis? 3. Det store dannebrogsflag er ikke et hvilket som helst flag. Hvad er dets officielle navn? Hvor længe har det stået her på baieriet? Prøv at google dets navn. Hvad lærer du mere om flaget? Det Kongelige Bibliotek

7 A: Nyholm 6.6 Elefanten Ø Gå ud på spidsen af molen udfor Hovedvagten. DeIe er Elefanten. Molen blev anlagt i 1720 erne og hører således <l de <dlige anlæg på Nyholm. Navnet stammer fra linjeskibet Elefanten, der blev sænket og fyldt med sten for at danne molens fundament. Hensigten var at skabe en bradbænk, et anlæg, hvor to skibe ad gangen kunne blive kølhalet, dvs. trukket om på siden og dels renset for tang og skaldyr, der hæmmede skibets fart, dels tjæret og tætnet. I 1761, da Gedde tegnede sit eleverede kort, så området omkring dig således ud. Du står ved den gule prik: Orlogsmuseet Københavns Stadsarkiv Fra Elefanten kan du se flere <ng af betydning for flådens, Holmens og Københavns historie i og tallet: Umiddelbart udfor molen står rester af det pæleværk, der i sin <d udgjorde et system af ydre forsvarsværker samt flydebroer og skydebomme over <l den anden side af havnen. Bommene ved nr. 1 og 2 på kortet kunne skydes <l side og lade skibe passere. Når Nyboders håndværkere og matroser skulle på arbejde, ankom de ad denne vej. På billedet nederst på foregående side kan du se en kunstnerisk gengivelse af systemet fra tallet, set udefra. Billedet herunder: Skråt <l venstre på den anden side af havnen ses den lange lige kaj, der blev anlagt mellem Nyhavn helt i baggrunden og Toldboden o Toldboden lå fra Chris<an 4.s dage <l langt op i det 20. århundrede omtrent ved gavlen af A. P. Møllers hvide hovedsæde. Den ses som nr. 4 på udsniiet af Geddes kort foroven. Det var her, skibene betalte told af deres ladninger. Toldboden ses også på tegningen på foregående side. Længere mod syd ses først tre meget store pakhuse, dernæst Amaliehaven foran Amalienborg enerfulgt af endnu to enorme pakhuse. Disse fem magasinbygninger stammer alle fra 1770 erne og 1780 erne og vidner om Danmarks rolle som førende handels- og søfartsna<on i tallets anden halvdel. De danner også en flot ramme om havnebassinet på københavnssiden af deie. Fortsæ>es Carsten Pape

8 A: Nyholm 6.6 Elefanten (fortsat) Gangbroen eller Linien (nr. 3 på kortet på forrige side), der afgrænsede flådens leje og som orlogsskibene var fortøjet langs med, kan stadig anes som en række pæle med trosser imellem ude i havneløbet. Tværs over havnen ser du skråt <l højre Kastellet. Det blev opført for at beskyie havneindsejlingen og dermed flåden før den fik sin base, men du fornemmer sikkert, at det ligger rigeligt langt væk for at være virkelig effek<vt med og tallets kanoner. Se kortet herunder. Du står ved den gule prik. Til sidst en vig<g pointe, som du selv kan observere ved at vende blikket mod syd. Hvis du et øjeblik tænker Operaen og hele dens ø Dokøen væk de eksisterede ikke, da Gedde tegnede sit kort i 1761 vil du opdage, at havnebassinets langsider er parallelle, og at det snævrer sig ind i den oerne ende. DeIe er ingen <lfældighed. Der er tvær<mod tale om et bevidst forsøg på at skabe en havn, der virkede monumental på de <lrejsende og derved kastede glans over enevælden og dens residens- og hovedstad. Planen stammer fra Storladenheden opnås ved at gøre bassinet meget stort og forme det som et rektangel med lange lige sider. I <lgin blev der et par år<er senere opført monumentale pakhuse og flåde- magasiner på begge sider af havnen, der på fornem vis indrammer bassinet. Længst borte dannes der ligesom en port af de to fremspring, Chris<ansholm eller Papirøen med de lave industribygninger (1) <l venstre for dig og karréen bag det langt senere Skuespilhus (2) <l højre. Nyd havnen udfra denne synsvinkel. Den er fak<sk rig<g flot. Københavns Stadsarkiv FORTSÆT TUREN ved at gå <lbage ad samme vej, som du kom. Når du forlader Nyholm ved broen over kanalen, følger du de videre instruk<oner på næste side i materialet her.

9 B: Holmens andre øer INTRODUKTION TIL HOLMENS ANDRE ØER I 1740 fremlagde flådens chef en omfaiende plan for Nyholms udvidelse. Planen omfaiede anlæggelsen af de to kuns<ge øer Langøen (A) og Arsenaløen (B, begge markeret med brun skygge) i forbindelse med den allerede eksisterende Chris<ansholm (C). Langøen dannede i år<er havnefront, men enerhånden anlagdes Dokøen (D) etapevis ude i havnebassinet. Sam<dig udvidedes både Langøen og Arsenaløen bagud ved store opfyldninger, hvorved Langøen blev <l Frederiksholm (E). For at pryde havnefronten lod man flådens bygmester Philip de Lange opføre en række monumentale bygninger på langs ad denne. De er markeret med rødt på kortet <l højre. Med blåt vises et antal bevarede masteskure. FORSLAG TIL RUTE Københavnerkortet/Københavns Kommune Ruten kan gås eller cykles i omvendt nummerorden, hvis du kommer fra Chris<anshavn eller Nyhavn. Den beskrives i nummerorden på de følgende sider. De med sort markerede broer fra Nyhavn og mellem øerne skulle åbne i løbet af Samme område på Geddes eleverede kort fra Øverst 5l højre Vestre Takkeladshus på Nyholm. Opfyldningerne bag Langøen er slet ikke påbegyndt, og kun masteskurene er opført på denne. Magasinerne er blot antydet med deres omrids. Prøv at sammenholde de to kort. Københavns Stadsarkiv

10 B: Holmens andre øer 6.7 Frederiksstaden set fra Operaen Ø S<l dig lige foran Operaen med front mod den modsaie side af havnen. Du befinder dig på Dokøen, der blev skabt I etaper ved opfyldninger i havnebassinet fra slutningen af tallet <l midten af tallet. Den findes således ikke på Geddes eleverede kort. Øens navn skyldes, at man i 1858 anlagde en tørdok, der stadig kan ses ved de store kraner nord for operahuset. Carsten Pape Fra din posi<on kan du overskue hele Frederiksstadens havnefront. Følg med på Geddes kort, når du læser videre. Du står ved den gule prik: Lige overfor dig ser du Amalienborg med de fire palæer, Marmorkirken i baggrunden og ryierstatuen af Frederik 5. midt på pladsen. Bydelen blev anlagt i 1750 erne. Centrum i planen er den oiekantede Amalienborg Slotsplads, hvor byplanens to akser skærer hinanden i kongens statue. Du ser selv ind ad den korte akse, der har kirken som point de vue eller sigtepunkt og skulle symbolisere, at kongen (statuen) havde sin enevældige magt fra Gud (kirken). Selve havnefronten blev anlagt <dligt i tallet, da man reiede den oprindelige kystlinie ud med en lav dæmning, der førte en direkte vej fra Nyhavn (bag Skuespilhuset <l venstre for dig) ud <l Toldboden (ved A. P. Møllers hvide hovedsæde <l højre). Vejen er markeret med rødt på kortet og går i dag bag om de store pakhuse. Pakhusene <l højre og venstre blev opført af københavnske handelskompagnier under et mæg<gt handelsopsving i 1770 erne og 1780 erne. De to gule <l venstre, der nu er sammenbyggede, er omdannet <l hotel, mens de to nærmeste <l højre er ejerlejligheder og det yderste uds<llingsbygning. Københavns Stadsarkiv OPGAVER (BYVANDRING 6.7) 1. Iden<ficer de fem pakhuse. Hvordan kunne man gæie, at bygningerne var pakhuse, hvis man ikke vidste det i forvejen? 2. Hvordan er de fire Amalienborgpalæer lagt i forhold <l bydelens hovedakser? Hvillken effekt opnås herved?

11 B: Holmens andre øer 6.8 Magasiner og masteskure Ø Gå ud på broen for enden af Galionsvej og vend dig om mod de røde masteskure. Herfra kan du overskue hele den oprindelige havnefront og observere, hvorledes Arsenalets to lange bygninger <l højre ligesom fortsæier deres forløb i de to meget lange magasiner <l venstre for dig. Tilsammen dannede de fire bygninger ramme om havnebassinet på denne side af det. Husk at boriænke Operaen og Dokøen, der først blev anlagt senere. De to aflange bygninger <l venstre er Takkello8et nærmest og Hovedmagasinet i baggrunden. De blev opført i 1767 som magasiner for flåden ener tegninger af Philip de Lange. TakkelloNet var opbevaringssted for skibenes takkelage, når de ikke var i søen. Takkelagen var alt det tovværk, der holdt og bar master og stænger og brugtes <l at betjene sejlene med. Hovedmagasinet brugtes <l opbevaring af andet gods. Bygningerne var <dligere bundet sammen af en stor pragtport, ligesom det stadig er <lfældet med Arsenalet. I 1860 erne blev de forhøjet med en etage, hvilket kan ses på murstenenes farve. Sam<dig blev porten nedrevet. Lige overfor dig ligger syv gamle masteskure med det såkaldte mærsehus <l højre, alle i fineste nyrenoverede stand. Som det ses på Geddes kort fra 1761 herunder, er disse de allerførste bygninger på den nyopfyldte Langø. Oprindeligt lå der masteskure i begge ender af øen, men de nordlige er siden forsvundet. Magasinerne vises kun i omrids på kortet, fordi de først blev opført ener dets fuldendelse. Bygningerne, der er af træ med meget store tegltag, blev brugt <l opbevaring af orlogsskibenes master, tværstænger og mærs, dvs. runde udkigsplaworme oppe i masterne. Alt deie grej blev oernet fra skibene, når de var oplagt for vinteren eller fordi der var fred og ingen fare. Før opførelsen af skurene havde grejet ligget ude i det fri. Københavnerkortet/Københavns Kommune Københavns Stadsarkiv OPGAVER (BYVANDRING 6.8) Hvordan kan man på Langes to magasinbygninger se, at de har været brugt <l lagerrum og opmagasinering, og at de altså ikke er bygget som fx boliger? Hvorfor tror du, at magasinbygningerne og Arsenalet ligger med deres facader på langs ad havnekanten, mens masteskurene ligger på tværs og vender gavlene ud mod den? 11

12 B: Holmens andre øer 6.9 Arsenalet og Arsenaløen Københavns Stadsarkiv Københavnerkortet/Københavns Kommune Arsenaløen med de to magasinbygninger og Chris5ansholm med mastekranen på Geddes kort fra 1761 og i dag. Til højre på begge kort ses den sydlige ende af Langøen med de bevarede masteskure (#8). Hvordan har området ændret sig siden 1761? Ø Gå forbi Arsenalets lange gulstensbygninger og over <l #9 på Chris<ansholm (Papirøen), hvor udsigten <l Arsenal- porten og - bygningerne er bedre. De to ens bygninger med pragtporten imellem sig blev opført af Philip de Lange i De anses normalt for at være et hovedværk i dansk militærarkitektur, fordi de på forbilledlig vis forener det prak<ske med det monumentale. Sidefløjene er ligeledes tegnet af Lange, men blev først opført i Arsenalet skulle huse flådens kanoner og andet grej. Oprindelig skete adgangen <l bygningerne ad en bro over <l pragtporten fra hvor du står. For at skabe plads <l Arsenalet opfyldte man en kuns<g ø, Arsenaløen, der flugtede med den ligeledes kuns<gt skabte Langøen. Derved kunne man som allerede sagt skabe en monumental effekt ved at lægge magasinerne på de to øer i forlængelse af hinanden. Se selv <l venstre (mod nord) og oplev effekten. Husk, at Operaen og Dokøen ikke fandtes dengang, og at Arsenalet kunne ses fra havneløbet, da Chris<ansholm, som du står på, var næsten ubebygget. OPGAVER (BYVANDRING 6.9) 1. Forklar og dokumenter med skitser eller fotos hvad der menes med, at bygningerne på forbilledlig vis forener det prak<ske med det monumentale. Hvad er prak<sk ved dem, og hvad gør dem <l andet og mere end to almindelige kanon- magasiner? Nævn og forklar mindst tre eksempler på det sidste. Husk, at de <lmurede rundbuer oprindelig var porte, og tænk i sådanne baner som facaderytme, materialer, former, propor<oner og dekora<ve detaljer. 2. Analyser portens figurgruppe for dens symbolske indhold eller budskab og fotodokumenter dine konklusioner. Figuren i midten er Chris<an 6., der var konge, da Arsenalet blev opført. Hvordan er han portræieret (se nærbilledet <l højre)? Hvilke symboler er han omgivet af? Hvad repræsenterer de? Carsten Pape Ø Fra deie stop kan du nemt gå <lbage <l Nyhavn over de nye havnebroer.