LÆS INDE I BLADET. POPULÆR DYRLÆGEVIDENSKAB FOR HELE FAMILIEN. Fodring af hund og kat AF DYRLÆGE SUSANNE SCHANTZ LAURSEN

Transkript

1 Nr. 4 august årgang POPULÆR DYRLÆGEVIDENSKAB FOR HELE FAMILIEN LÆS INDE I BLADET Fodring af hund og kat AF DYRLÆGE SUSANNE SCHANTZ LAURSEN Katten er et populært kæledyr i Danmark AF DYRLÆGE SABINE FÖRDERER Vil du holde krybdyr og padder i terrarium AF HENRIK BRINGSØE Opfyld hestens behov og få en harmonisk hest AF HESTEADFÆRDSRÅDGIVER TINA MARQUARD JENSEN Hestetandpleje er mere end bare tandraspning AF HESTETANDPLEJER CARINA REIMER Ta et Kæledyrs Kørekort AF RIKKE BOSS OG STEFAN NÜCHEL

2 Sundheds-produkter hos din dyrlæge Læs mere om Multidog, Multipuppy, Multidog Vita, Multicat & Calphosum D på

3 FODRING AF HUND OG KAT AF DYRLÆGE SUSANNE SCHANTZ LAURSEN, FALKE DYREKLINIK Der findes i dag et hav af fuldfoderprodukter på markedet når det gælder hunde og katte, og ofte er det svært for forbrugerne at finde ud af hvad de skal vælge I dag har næsten alle dyreklinikker uddannet personale som kan rådgive om hvad netop den enkelte klients hund eller kat har brug for. Dyrlæger sælger en type foder, dyrehandlere en anden, kornfoderstof, supermarkeder mv. en tredje slags og så videre. Men man skal se sig godt for, der er mange billige produkter på markedet som til nogen dyr kan være udmærkede mens andre virkelig får problemer med pelsen og med mavetarmfunktionen og med aktivitetsniveauet. Dyrlæger anbefaler at man ser sig godt for og altid vælger kvalitetsprodukterne, som også tit er de foderemner som ligger i den dyre ende af skalaen, men det kan sagtens betale sig på længere sigt. Det kan være en god idé at regne ud hvor meget man betaler per døgn for at fodre sin hund. Her er det en fordel at købe de store sække (undtagen hvis man har en meget lille hund) og ofte viser det sig at det slet ikke er så dyrt per døgn. Hos dyrlægen kommer mange hunde med kløeproblemer og rødme i huden. Det kan der være mange årsager til men foderet kan være en af primærårsagerne. Der kan være sparet på fedtstoffet i foderet for at øge holdbarheden og pelsen kommer til at mangle nogle af de såkaldt essentielle fedtsyrer som skal tilføres for at pels og hud trives optimalt. Det kan være hunden er allergisk overfor den pågældende proteinkilde som er valgt og derfor altid kløer sig og har en irriteret hud. I mange af de billige fodertyper findes en del ufordøjelige foderemner som bare passerer gennem tarmen, hunden kan ikke udnytte det og har i stedet meget hyppigt afføring og meget store mængder afføring. Det der karakteriserer kvalitetsfoderet er netop at der er høj fordøjelighed og ikke mange fyldstoffer i. I dag har næsten alle dyreklinikker uddannet personale som kan rådgive om hvad netop den enkelte klients hund eller kat har brug for. HVALPE OG KILLINGEFODER De unge dyr skal også fodres med foderemner til hhv. hvalpe og killinger. Med hensyn til hundene er der hvalpefoder som er opdelt i grupper efter hvor stor hvalpen bliver som voksen hund, her tages der blandt andet højde for at de store racer ikke vokser for hurtigt med fare for ledproblemer. Calcium og fosforindholdet, som er vigtige for knoglernes vækst og udvikling er nøje afbalanceret så det passer til de store racer. Proteinindholdet er også højere i hvalpefoder end i voksenfoder, hvalpen skal have noget at vokse af. Netop hvalpe af gigantracerne og de store racer (grand danois, leonberger, berner sennenhunde, rottweilere, schæferhunde m.fl.) kan i en periode af deres vækst tage op til 1 1 /2 kg på om ugen, og hvis de ligesom vokser alt for hurtigt, kan det give svære vækstforstyrrelser, deforme knogler og kroniske problemer med leddene. Hvalpe bør fodres hyppigt 3-4 gange dagligt, og der står altid vejledende mængde på foderet, hvor meget hunden skal have per døgn. Man skal ikke hænge sig slavisk i disse angivelser, nogle hunde spiser ikke deres ration op, andre skal have lidt mere. Som god hovedregel : se på hvalpen, trives den med den mængde foder den får. Generelt skal man også passe på med DYRENE & OS 4 3

4 at skifte mellem alt for mange fodertyper til hvalpe, de får nemt diarre, der skal ikke så meget til for at forstyrre mavefloraen, derfor bør man bruge et godt foder og kun det foder. Det er meget individuelt hvornår man bør skifte over til voksenfoder, men det kan gøres når hvalpen er ca måneder gammel. Der er hvalpe som vokser for kraftigt, og tager for meget på, af netop hvalpefoder, her bør man skifte til voksenfoder tidligere. Det er vigtigt at hvalpen holdes slank, mange synes at en hvalp skal være rund, så ser den mere trivelig ud, det er ikke rigtigt. Antallet af fedtceller dannes i børneårene, og fyldes mere eller mindre op i voksenårene. Dvs.. at dannes der mange fedtceller som hvalp, fordi den er overvægtig, vil den være sværere at holde slank som voksen. Kattekillinger skal også have specielt foder. Dels er foderpillen mindre og nemmere for killingen at æde, dels er proteinindholdet højere, hvilket er gunstigt for dyrets vækst. Voksne katte er ikke så forskellige i størrelse som hunde, derfor findes der kun en type killingefoder. Når hunden bliver voksen findes der almindeligt fuldfoder, og når så hunden igen bliver ældre kan man ændre foder til en geriatrisk blanding hvor der netop fokuseres på den ældre hunds behov. Ligeledes findes der i dag hundefoder som er rig på antioxidanter som dermed måske kan være med til at udsætte hjernens ældningsprocesser. Bliver hunden syg findes der også sygdomsdiæter som tager højde for netop de organer som skal skånes. Der findes specielle nyrediæter hvor proteinindholdet og salt indholdet er afbalanceret så nyrerne skånes mest muligt. Har hunden problemer med huden kan man forsøge med hypoallergenfoder som nedsætter risikoen for at hunden tilføres allergener via foderet som kan være medvirkende til at den får kløe. Proteinerne i huddiæten er behandlet på en speciel måde, så hundens immunforsvar ikke reagerer på dem. Der er brugt en bestemt teknik under fremstillingen af proteinet, det er hydrolyseret, så proteinmolekylerne er gjort mindre. Slankefoder er ligeledes et udbud som er i vækst. Ligesom menneskene i den vestlige verden bliver kæledyrene også tykkere og tykkere, og for mange dyr er deres overvægt et stort problem. De er besværede når de skal gå omkring, vejrtrækningen er ændret og hunden / katten har det slet ikke godt med den store vægtøgning. Hos dyrlæger kan der laves specielle programmer til det enkelte dyr, som skal følges, nøjagtig ligesom hos mennesker, som konsulterer diverse vægtvogtere. Det sidste nye indenfor hundefoder er foder til dyr med ledsmerter. Her er tilsat stoffer som kan stimulere ledbrusk og ledvæske i positiv retning til at regenerere og dermed være med til at hunden har færre smerter i leddene. Mange store tunge racer har netop ledsmerter og gigtforandringer, det gør at de halter og er lidt stivbenene. I det hele taget er udbuddet af kvalitetsfoder meget stort i dag så der kan tages hensyn til det enkelte kæledyrs behov, så det er en god idé at rådføre sig med ens dyrlæge for at få vejledning. For mange mennesker virker det umiddelbart noget uoverskueligt men det er ikke mere indviklet end at man bare skal bruge sin sunde fornuft også. I dag er der jo også meget fokus på mennesker, ernæring og sundhed og de samme ting gælder jo dyrene: man er/ bliver hvad man spiser.

5 Jeg har atopi Jeg foderhar allergi Jeg har kombineret allergi SPECIFIC har nu en komplet serie af diæter til allergiproblemer Allergi overfor husstøvmider, pollen og lignende (atopi) kan behandles med en diæt, der indeholder høje koncentrationer af omega-3 og omega-6 fedtsyrer (SPECIFIC CΩD Skin & Joint Support), og foderallergi kan behandles med en diæt, der består af hydrolyseret protein eller en proteinkilde, som dyret ikke tidligere har fået (SPECIFIC CYD-HY Food Allergy Management, CDD/CDW Food Allergy Management). Op til 50% af hunde med atopi eller foderallergi lider imidlertid af kombinationer af begge typer allergi. Til dem er der nu en helt ny skræddersyet diæt. SPECIFIC CΩD-HY Allergy Management Plus er en helt ny og unik diæt, der indeholder høje koncentrationer af gavnlige omega-3 (EPA og DHA) og omega-6 (GLA) fedtsyrer samt hydrolyseret protein (laks). Derfor kan du nu behandle atopi, foderallergi eller kombinationer af disse med én diæt! NY NY SPECIFIC CΩD-HY Allergy Management Plus SPECIFIC CYD-HY Food Allergy Management SPECIFIC CDD/CDW Food Allergy Management SPECIFIC CΩD Skin & Joint Support SPECIFIC diæter: en diæt til ethvert allergiproblem FORHANDLES KUN HOS DYRLÆGEN VetXX A/S. Mekuvej Uldum Tlf: Fax: / Varemærker ejet af VetXX A/S. VetXX A/S (CVR ), Februar 2008

6 AF DYRLÆGE SABINE FÖRDERER, STIFTER AF KATTEN ER ET POPULÆRT KÆLEDYR I DANMARK Hunden kaldes stadigvæk menneskets bedste ven, men statistikken viser at der lever flere katte end hunde i vores lille land. Der er således over katte i vores danske familier, mens kun familier holder hund KATTERACER Abyssinier American Curl korthår American Curl langhår Balineser Bengal British Shorthair Burmeser Burmilla Chatreux Cornish Rex Cymric Devon Rex Egyptian Mau Europe Exotic German Rex Hellig Birma Japanese Bobtail Korat Kurilean Bobtail korthår Kurilean Bobtail langhår Hovedparten af de danske katte er de såkaldte huskatte, der går under betegnelsen Europæisk Korthår, mens de resterende katte tilhører de ca. 40 godkendte katteracer der findes. Når man ser på det store udvalg af hunde racer der findes, kan det undre at der kun findes et så lille antal katteracer i verden. Det lille antal katteracer skyldes dog nok, at katten de sidste 9500 år primært Maine Coon Manx Norsk skovkat Ocicat Orientalsk korthår Orientalsk langhår Perser Ragdoll Russian Blue Hellig Birma Siameser Sibirisk kat Snowshoe Sokoke Somali Sphynx Seychellois korthår Seychellois langhår Turkish Angora Turkish Van har været brugt som selskabsdyr, forbillede og lykkedyr, mens hunde er blevet avlet til flerartede formål, hvor der bl.a. er blevet lagt vægt på evner som vagtinstinkt, beskytterinstinkt, jagtinstinkt eller hundens evne til at virke som selskabsdyr. Katte er med andre ord, primært blevet avlet som selskabsdyr og der ses derfor ikke så stor størrelsesforskel eller forskel blandt evner kattenes, når disse sammenlignes med de kendte hunderacer. I denne artikel kan du læse lidt mere om de mest populære danske katteracer. HVILKEN RACEKAT SKAL JEG VÆLGE? Hvis du har besluttet dig for at købe en racekat frem for en almindelig huskat, er det vigtigt at du finder ud af hvilken katterace der passer bedst til dig. Her er det vigtigt at du søger informationer om de forskellige katteracer. Du skal gøre dig klart om din kat udelukkende skal være indekat eller ligeledes skal kunne trives udendørs. Du skal være yderst realistisk mht. til kattens pelspleje, idet det er et uundgåeligt faktum at visse katteracer kræver daglig pelspleje for at trives. Du skal ligeledes gøre dig klart om du kan give din kat meget tid og opmærksomhed eller om du foretrækker at din kat er mere selvstændig eller afdæmpet i sin personlighed. Til slut skal du passe på at du ikke kommer til at støtte ekstremt avlsarbejde, hvor du kan risikere at få en kronisk syg kat, fordi katten er overty-

7 pet. Overtypning vi sige at en avler har fremelsket visse ekstreme anatomiske former hos katten, fordi avleren mener at dette udseende gør katten mere smuk eller sød at se på. Visse katteracer har f.eks. meget store øjne eller meget flade snuder, hvilket kan give dem livsvarige sygdomsmæssige problemer. Disse katte ser meget søde ud, især som killinger, og kan derfor være svære at stå for. Pas derfor på, og tænkt dig om, før du vælger en killing med sådanne træk, spørg gerne din dyrlæge til råds. Det kan ligeledes anbefales at du besøger en katteudstilling, idet du her kan danne dig dit eget indtryk af de forskellige katteracer. En katteudstilling kan give dig konkret inspiration og viden om pasning og pleje, samt adfærd og temperament hos de forskellige katteracer. Udstillerne er oftest villige til at besvare dine spørgsmål, og det ses ikke sjældent at fremtidige katteejere efter et sådant besøg finder interesse for helt andre katteracer, end de oprindeligt havde i tankerne. Du bør ligeledes besøge en opdrætter i hjemlige omgivelser, idet du på denne måde kan få et mere klart billede af en katteracens temperament. Ved et hjemligt besøg kan du se kattene under mindre stressende forhold og lægge mærke til individernes egen personlighed. Nedenfor kan du læse korte beskrivelser af nogle af de mest populære katteracer. Beskrivelserne lægger ikke så meget vægt på kattenes udseende, men mere på katteracens personlighed og krav til dig. PERSER OG BRITISH SHORTHAIR Perseren er en social, rolig og afbalanceret kat og en rigtig god indendørskat. Man møder sjældent en perser med et dårligt sind og racen er meget elskelig. Perseren er dog en af de mest krævende katteracer, når der tales pelspleje. Perseren kræver daglig pelspleje og dens store pelspragt gør den uegnet som udekat, med mindre den klippes af en kattefrisør eller af en rutineret ejer. Ved køb af en perser skal man især være opmærksom på, at visse persere desværre er blevet avlet til et ekstremt udseende, med en ekstrem flad snude og store øjne, så katten kommer til at lide af livsvarige kroniske vejrtrækningsproblemer og øjensygdomme. Visse persere døjer desuden med medfødte nyresygdomme. I danske dyrlægeklinikker bliver der en gang imellem indleveret persere hvor ejeren har undladt at pleje kattens pels, hvorved kattens pels er blevet så filtret og beskidt at ejeren er blevet meldt til dyreværnet pga. misrøgt. Køb derfor ikke en perser med mindre du har tid til kattens pelspleje. British Shorthair kaldes også britens og har ikke meget tilfælles med perseren, når man som lægmand ser på kattenes udseende. Disse katteracer skal dog nævnes sammen, idet der er blevet brugt persere til britens avlsarbejde. British Shorthair har, som perseren, et roligt og kærligt temperament og betegnes i mange sammenhænge som den perfekte indendørskat. British shorthair er ikke særligt snakkende og har ikke brug for mere pelspleje end en almindelig huskat. Begge katteracer er gode familiemedlemmer med et behageligt sind. MAINE COON OG NORSK SKOVKAT Maine Coon er en stor og muskuløs kat der tager livet med ophøjet ro. Hannerne kan nå et vægt på 6-9 kg og en længde på op til 1 meter fra halespids til snudespids. Maine Coon er en semilanghårskat der kræver en del pelspleje - ejeren skal således være indstillet på en grundig gennemredning flere gange ugentlig. Maine Coon er en legesyg og nysgerrig kat der vil elske at have adgang til et udendørs areal, hvortil der må beregnes ekstra tid til pelspleje. I sit udseende minder Maine Coon katten meget om katteracen Norsk Skovkat. Maine Coon har dog et mere firkantet hoved, en mere bred næse og en markant hage. Norsk Skovkat stammer oprindeligt fra den norske vildmark. Katten er intelligent, social og legesyg og vil sætte stor pris på at kunne få adgang til et udendørs areal, hvor den kan jage og klatre. Norsk skovkat er stor og muskuløs og er ofte glad for at lege med vand. Norsk Skovkat er en semilanghårskat der kræver en del pelspleje, ejeren skal således være indstillet på en grundig gennemredning flere gange ugentlig. Pelsen har meget underuld i vinterperioden og mindre underuld i sommerperioden - der må derfor forventes fældning i mellemværende periode. Hvis katten DYRENE & OS 4 7

8 har adgang til et udendørs areal, kræver dette ekstra tid til pelspleje. Da Maine Coon og Norsk Skovkat er store katteracer, kan der ses medfødte vækstproblemer, som f.eks. hofteledsdysplasi og løse knæskaller. Racerne kan desuden lide af medfødte hjertesygdomme. HELLIG BIRMA, SIAMESER, ABYSSINER OG SOMALI Disse fire katteracer er karakteriseret ved at være meget sociale, intelligente og legesyge katte der kræver selskab for at trives. Siameseren og Abyssineren er specielt fremmelige og kan endda lære at apportere. Kattene elsker deres ejer og kan være så kærlige at det næsten er overvældende. Kattene personlighed kræver dog megen opmærksomhed og stimulation fra ejerens side. Hvis kattene ikke får den stimulation der kræves, kan de gå hen og blive adfærdsmæssigt forstyrrede, hvorved der f.eks. kan ses voldsom leg med aggressivitet eller ekstrem kontaktsøgende adfærd. Kattene kræver derfor tid og social kontakt i form af en ejer der er meget hjemme eller en anden kat, de kan lege med. Et udendørs areal kan også give kattene den stimulation de behøver. Alternativt bør der indendørs indrettes kradsetræer og klatretræer med legetøj. Hellig Birma, Siameser og Somali er meget snakkende katte, dvs. katte der gerne miaver for at få kontakt. Hvis kattene keder sig og udvikler et adfærdsproblem i form at kontaktsøgende adfærd, kan katteejeren således stå hjælpeløs med en meget miavende kat, som i ekstreme tilfælde også kan genere naboer og stresse familien unødigt. Abyssineren har en mindre stemmepragt end de andre katteracer, men er også snakkende. Hellig Birma er en semilanghårskat der kræver pelspleje flere gange ugentlig. Siamesen er fuldstændigt korthåret og kræver ikke mere pelspleje end en almindelig huskat. Abyssineren har ligeledes en kort pels, der ligger meget tæt til kroppen, Abyssineren kræver således ikke mere pelspleje end en almindelig huskat. Somalien er den langhårede variant af Abyssineren og er semilanghåret. Somalien er dog karakteriseret ved at have en pels der er lettere at holde end de andre semilanghårskattes pels. VÆLG DEN RIGTIGE OPDRÆTTER Felis Danica er hovedorganisation for al racekatteavl i Danmark og den overordnede organisation for de fire underforbund: JYRAK, DARAK, Katteklubben og Racekatten. Felis Danica er stiftet i 1956 og er underlagt det internationale racekatteforbund, FIFe s regler. FIFe arbejder efter de såkaldte standarder der beskriver kattens udseende, som f.eks. farve og pelstype. En fin stamtavle er dog desværre ingen sikkerhed for kattens sundhed. Når du køber en racekat, køber du en kat der opfylder de standarder der stilles af FIFe, hvis katten vel og mærke er opdrættet af en godkendt opdrætter under FIFe. Vær derfor kritisk og lad dig ikke spise af med hjemmelavede garantier, dokumenter eller krav fra opdrætterens side. Godkend de reglementerede papirer, hvis dokumentet er udformet af Felis Danica, men vær kritisk overfor alt andet der ser hjemmelavet ud. Vi lever i en verden hvor et godt computerprogram og en god farveprinter kan få alt til at ligne troværdige garantipapirer. Overvej bl.a. om du vil acceptere at opdrætteren stiller krav til hvad du fodrer katten med eller om du vil acceptere at opdrætteren kræver at din nye kat skal indgå i opdrætterens videre Stomax er effektivt mod mange forskellige maveproblemer hos hunde og katte. Har din hund eller kat dårlig ånde? Har den mere luft i maven end den burde have, er afføringen unormalt løs eller hård? Er pelsen dertil mat, er appetitten nedsat eller virker dyret træt og slap? Alt dette kan tyde på at maven ikke fungerer som den skal. Stomax kan enten gives som en intensivkur ved akutte problemer eller som langtidsbehandling (tre uger eller mere). Normaliserer afføringen Prebiotika balancerer tarmfloraen Beskytter og støtter i mave og tarm for mavens skyld for pels, hud og poter Biopet Omega-3, af vildfanget fisk, er rig på de vigtige fedtsyrer EPA og DHA. Mangel på disse fedtsyrer kan medføre tør hud, skæl og hårtab, forøget tendens til hudsygdomme og kløe i huden. Hunde og katte får bedre pels af Biopet Omega-3. Trædepuderne bliver bløde og fine og uden sprækker. Velgørende for pels, hud og poter Naturlig fiskeolie af levnedmiddelkvalitet Højt indhold af Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA Kontakt KRUUSE A/S. Tlf:

9 avlsarbejde sådanne krav ses ikke sjældent i hjemmelavede garanti papirer og er helt urimelige for en katteejer der bare ønsker sig et kæledyr. Der stilles altså ikke sjældent urimelige krav til de nye katteejere, krav der kun tilgodeser opdrætterens egne behov eller gør det nærmest umuligt at få en godtgørelse, hvis der af en eller anden grund viser sig at opstå sygdom hos din kat. Vær også kritisk, når du ser opdrætterens kattehold. Visse opdrættere har vedvarende virussygdomme i deres kattehold, fordi de ikke har styr på kattenes sygdomsstatus. Visse virussygdomme er desværre alvorlige eller dødelige og af en type der kan ligge i kattens krop resten af livet. Sygdomme som smitsom bughindebetændelse (FIP), herpesvirus og chlamydia ses desværre mere hyppigt blandt katte fra kattehold end blandt almindelige huskatte fra køkkenopdræt. Spørg derfor din dyrlæge til råds, før du vælger opdrætteren af din næste killing. NYTTIGE ADRESSER Fédération Internationale Féline ( feweb.org) Felis Danica ( Specialklubber under Felis Danica Abyssinier og Somali (hjem.get2net.dk/sua) Bengal Cat Association Denmark ( Bicolouren ( Burmeser og British Shorthair Klubben ( Colourpointen ( Dansk Abyssinier og Somali Klub ( Dansk Ocicat Klub ( Dansk Siameser og Orientaler Ring ( Dansk Silver Katteklub ( Den Hellige Birma ( Europé Klubben ( Maine Coon Klubben Danmark ( Norsk Skovkattering ( Persian og Exotic Cat Society ( Rex og Sphynx Klubben ( Russian Blue Klubben ( Siameser og Orientaler Klubben (home3.inet.tele.dk/lesiambe/soklink.dk) Sokoke Klubben ( SPK for Russian Blue af 1990 ( Tyrkisk van og Tyrkisk angora ( Hurtta Collection 2008/2009 Ergonomi, sikkerhed & et flot design er i fokus Kommer i butikkerne i september God pasform, kraftige reflekser & kvalitetsspænder Kontakt Qpet for oplysning om nærmeste forhandler på tlf.: eller info@qpet.dk DYRENE & OS 4 9

10 TEKST OG FOTOS HENRIK BRINGSØE VIL DU HOLDE KRYBDYR OG PADDER I TERRARIUM Henrik Bringsøe i Borneos regnskov I denne artikel vil jeg gøre mit bedste, for at du kommer ordentligt og fornuftigt i gang med at holde krybdyr og padder i terrarium. Du skal virkelig forberede dig grundigt, inden du anskaffer dig krybdyr og pad-der, for det er levende væsener, som du tager ansvaret for. Hvordan skal du passe de dyr, som du nu er»faldet for«? Du skal f.eks. sørge for at have bygget og indrettet et rigtigt terrarium til dem, inden du køber dem. Og det skal være et terrarium, som netop er indrettet til den slags dyr, som du gerne vil have. Når du så har købt dem og fået dem hjem, så skal du først sikre dig, at de falder ordentligt til i din varetægt. Desuden kan det sagtens ske, at dyrene har parasitter eller sygdomme. Dyrene skal simpelthen helbredes for dem, inden du sætter dem ind i deres permanente terrarium! HVORFOR KRYBDYR OG PADDER? Én interessant ting ved krybdyr og padder er, at vi betragter dem som eksotiske dyr, som i mange henseender stadig er miskendte. Men vi opdrætter til stadighed flere arter, som vi således kan glæde os over i vores terrarier. Det er spændende at holde krybdyr og padder i terrarium, for der er virkelig mange forskellige slags krybdyr og padder, som du kan holde. Øgler, slanger, skildpadder, frøer, salamandre. Nogle lever i ørken, nogle på savanne, mange findes i regnskov, og andre igen holder til i vand. Dyrenes levevis og adfærd veksler også afhængig af, hvilke slags vi taler om. Ja, mulighederne er næsten uanede! Flere og flere familier i Danmark rammes af allergi, så de ikke længere kan holde de pattedyr og fugle, som de ellers har haft. I den situation sker det ofte, at de fatter interesse for krybdyr og padder, som ikke er allergifremkaldende. Det kan være et udmærket valg, men de vil aldrig kunne udgøre en 100% erstatning for egentlige kæledyr blandt pattedyr og fugle. Det skal slås fast med

11 Asiatisk løvfrø, Polypedates leucomystax. Løvfrøer holdes typisk i regnskovsterrarier og er i reglen uproblematiske. Denne art har en variabel farvetegning og er almindelig i store dele af det sydlige Asien. det samme: Krybdyr og padder er ikke kæledyr! De bryder sig generelt slet ikke om tage blive taget op, så de skal have lov at forblive i deres terrarium i fred og ro. Derimod nyder vi at kunne betragte dem i et smukt miljø, hvor de trives. Krybdyr og padder er som sagt spændende at iagttage. Men hvis du er vant til at holde pattedyr og fugle, så skal du vide, at de fleste krybdyr og padder er mere stillesiddende og ofte noget inaktive. Deres krop er simpelthen ikke indrettet til et meget aktivt liv, som vi kan opleve hos f.eks. undulater og kaniner. Det er vigtigt, at du ikke bliver skuffet, efter at du har anskaffet dig dine nye krybdyr og padder! UNDGÅ IMPULSKØB! Hvis blot vi kunne undgå de såkaldte impulskøb, så kunne alle nybegynderne i terrariehobbyen virkelig forebygge en masse af de problemer, som de støder ind i med deres terrariedyr! Det er næsten roden til alt ondt i vores hobby! Det gælder faktisk også for alle andre dyr, som vi holder i fangenskab.»impulskøb«betyder, at du pludselig får øje på et flot og fascinerende dyr, som du falder pladask for, og som du simpelthen bare skal have her og nu uden yderligere forberedelse! Vi har sagt det før, men det kan ikke siges ofte nok: Når du står i den situation, så slå koldt vand i blodet, og lad være med at købe dyret med det samme! Skriv artens videnskabelige eller latinske navn ned, og gå hjem for at læse mere om denne art. Det er vigtigt, at sælgeren fortæller dig det videnskabelige navn, fordi mange arter har ikke anerkendte danske navne. Så får dyrene undertiden nogle underlige hjemmelavede navne, som vi ikke rigtigt kan bruge til noget.»jamen, hvis jeg ikke får de dyr nu, så bliver de bare solgt til nogle andre!«det kan godt være, men så kan du sikkert få fat i nogle andre og lige så gode dyr af samme art, som du måske køber et andet sted. Og hvis denne art endelig skulle være så sjælden, at den ikke er til at få fat på igen, ja så er der næppe nogen grund til at købe den! For hvis du mister hannen eller hunnen, så står du med et enkelt dyr tilbage og kan ikke skaffe en partner til den. Når du skal anskaffe dig terrariedyr, så skal du tænke langsigtet, da de snildt vil kunne leve og trives de næste 10 år, ja undertiden år eller endog længere. Derfor er det næppe så afgørende, om de koster 500 kr. eller 700 kr., eller om du kan finde en eller anden billig løsning til et terrarium, når du nu kan have fornøjelse af dyrene i mange år fremover. Og det gør heller ikke noget, hvis du skal vente et par måneder ekstra med at købe dem, fordi du skal have bygget det helt rigtige terrarium til dem, inden du køber dyrene. Vi oplever tit, at folk blive vildt fascinerede af kamæleoner pga. deres helt fantastiske udseende og levevis, og så gør man sig»skyldig«i impulskøb. Det ender i reglen med skuffelser, fordi man ikke har forberedt sig ordentlig, og fordi kamæleoner er uegnede dyr at starte med. De er for viderekomne. Det er vældig ærgerligt at miste nyanskaffede dyr, men vi skal først og fremmest tænke på, at det er levende dyr, som vi tager til os og de fortjener den bedste behandling. Du skal gøre dig klart, hvilken slags dyr og hvilken terrarietype der har din interesse. Skildpadder? Slanger? Frøer? Regnskovsterrarium, ørkenterrarium, akvaterrarium eller noget helt fjerde? En del krybdyr og padder er nataktive. Selvom de også kan være interessante, så mister en del mennesker interessen for dem, fordi der reelt ikke sker noget i deres terrarium i dagtimerne, men først når lyset slukkes. Regnbueboa, Lichanura trivirgata. Den er en lille og fredelig kvælerslange, der er et velegnet terrariedyr, men den skjuler sig i dagtimerne. DYRENE & OS 4 11

12 Ildsalamander, Salamandra salamandra. Den forekommer i det meste af Mellemog Sydeuropa, men lever i kølige og fugtige skove. Vi holder ildsalamandre i et fugtigt terrarium, der placeres et køligt sted uden direkte sol. Uanset hvor stor fristelsen måtte være til at købe alskens»lækre«krybdyr og padder, så skal du også huske, at det er en dårlig idé at sætte alle mulige forskellige arter i samme terrarium. Den gyldne regel, som gælder i de fleste tilfælde, er: Kun én art pr. terrarium! Det kan nok være sjovt at have både løvfrøer, anoler og daggekkoer i samme terrarium, men du skal holde dig for øje, at sådan en»cocktail«af forskellige arter ikke vil være til gavn for dyrene og deres trivsel, fordi nogle af dyrene megel vel kan risikere at blive undertrykt og domineret af en stærkere art, også selvom det måske ikke virker så åbenlyst for dig. Selv i et stort terrarium vil afstanden mellem dyrene være meget lille i forhold til naturen. Hvor mange dyr skal jeg have i ét terrarium? For en række arter er det naturligt at anbringe én han og én hun i terrariet. Og det bør i reglen kun indeholde én han. Men der er mange undtagelser, afhængig af arten. Endelig er der overraskende mange krybdyr og padder, der er usociale, dvs. de lever enkeltvis i naturen. Opdrættere vil tit holde dem enkeltvis i terrarium og kun bringe kønnene sammen i yngletiden. Her må du læse dig til, hvad der vil være mest naturligt for den art, du er på udkig efter! KØB GENNEM OPDRÆTTERE, DYREHANDLERE OG SALGSMESSER Der er flere steder, hvor du kan købe dine dyr. Der er fordele og ulemper ved alle stederne. Men du skal under alle omstændigheder være kritisk og grundig, når du udvælger de dyr, som du vil holde hjemme i dit terrarium, forhåbentlig i lang tid fremover. Du skal checke dyrene, om de ser raske og kvikke ud. Hvis de virker syge og i dårlig stand, eller hvis de holdes under dårlige og beskidte forhold, så skal du ikke købe dem. Uanset om du køber dyr hos private eller dyrehandlere, så kan der være brådne kar. Dvs. sælgere, som du ikke rigtigt kan stole på. Og hvis forholdene er kritisable, så kan det meget vel være fornuftigt at konkludere, at du ikke bør handle hos den pågældende person eller forretning. F.eks. hænder det for ofte, at krybdyr er befængte med små sorte eller røde blodmider, som i reglen er svære at få bekæmpet. Det betyder, at hvis du først får mider»inden for dørene«, så kan det blive besværligt at slippe af med dem igen. Derfor bør du ikke handle hos personer eller i forretninger, hvor du konstaterer blodmider på krybdyrene. Du må aldrig købe dyr af medlidenhed! Det kan godt være, at du synes, at det er synd for dyrene, at de lever under elendige forhold hos sælgeren, og at de vil få det meget bedre, hvis du køber dem. Men så bør du ikke støtte den slags foretagender. Hos opdrættere: Det er en fordel at købe dyr direkte hos den opdrætteren. Du kan hermed få dine dyr direkte fra»kilden«, hvor de er blevet opdrættet. Det er også en fordel, at du kan se opdrætsfaciliteterne og få gode»staldtips«fra opdrætteren, der har haft succes med den art, som du har i»kikkerten«. En ulempe kan være, at udvalget af forskellige arter i reglen ikke er stort. Ofte kan du kun købe en enkelt art eller ganske få arter. En del private sælgere kan naturligvis ikke kaldes»opdrættere«, men de sælger deres dyr af den ene eller anden årsag gennem f.eks. internettet eller en avis. Som altid skal du checke dyrene grundigt. Hos dyrehandlere: Her bør du holde dig til dyrehandlere med specialviden om krybdyr og padder, mens fugle- og akvariehandlere med blot nogle få terrarier ofte ikke besidder den store viden om disse specielle dyr. I de rette forretninger med et pænt udvalg af dyr, der holdes under gode og hygiejniske forhold, vil du i ro og mag kunne kigge på dyrene og gøre dig notater om de dyr, der nu falder i din smag. En ulempe er, at der findes en del dyrehandlere, der ikke lever op til vores forventninger om sunde dyr, god hygiejne og den fornødne viden om de dyr, de sælger. På salgsmesser: Rundt omkring i Danmark og vores nabolande afholdes der med jævne mellem udstillinger, hvor privatfolk og dyrehandlere sælger krybdyr og padder. Du kan her opleve et bredt udvalg af arter. Kvaliteten af dyrene svinger naturligvis afhængig af sælgernes standard og moral. Men der er nok en tendens til, at dyrene er af en tilfredsstillende eller god kvalitet, fordi sælgerne ikke er begejstrede for at udbyde øjensynligt dårlige dyr på disse markeder, hvor mange terrariefolk mødes samtidigt. Nordisk Herpetologisk Forening og andre med en solid viden vil tit være repræsenteret på disse messer, og du vil kunne få gode råd fra dem. En væsentlig ulempe ved salgsmesser er imidlertid, at der virkelig sker masser af impulskøb her, fordi der kan oppiskes en noget overgearet stemning, hvor man frygter, at de mest interessante dyr vil blive solgt lige for næsen af én! Specielt på disse udstillinger skal du virkelig koncentrere dig om at undgå impulskøb. Tal med de forskellige opdrættere, notér deres telefonnummer, adresse og/eller adresse, så du senere kan kontakte dem, når du har forberedt dig tilstrækkeligt grundigt, så du er parat til at modtage de dyr, som du nu har udset dig! Fortvivl ikke, hvis du af den grund skal vente med at købe dyrene, for de fleste arter, der sælges her, forhandles også mange andre steder. FOR BØRN: INDDRAG DINE FORÆLDRE! Der er mange unge mennesker, som bliver interessede i så spændende dyr som krybdyr og padder. Det er kun udmærket, at børn i en tidlig alder lærer at få et afslappet forhold til den slags dyr og tage et ansvar for dem. Men her er det meget vigtigt, at forældrene inddrages. Det kræver dyreværnsloven faktisk også, fordi forældrene skal godkende enhver overdragelse af dyr til børn under 16 år! Til forældrene: Hvis jeres børn gerne vil have krybdyr og padder, så skal I vide, at I har et stort ansvar for, at dyrene bliver passet og behandlet forsvarligt. Det er udmærket, hvis børn gradvis lærer at tage ansvar for levende dyr, men det overordnede ansvar vil afgjort være jeres. Det er derfor ikke nok, at jeres børn prøver at skaffe sig oplysninger om de arter, som de nu gerne vil holde i terrarium. I skal være med på sidelinjen og skal deltage i at skaffe oplysninger om dyrene, bygge og indrette terrarium, og I skal også også være med i den daglige pasning. Ellers kan I risikere, at dyrene går en krank skæbne i møde, for jeres børn vil sikkert komme ud for udfordringer, som de ikke kan magte.

13 Hvis alt går, som det skal, så bliver jeres børn efterhånden mere og mere engagerede i terrariehobbyen, og I vil kunne mærke, at det er helt naturligt, at de overtager en større del af opgaven. Til sidst er de vel også så gamle, at de skal overtage det fulde ansvar for deres terrariedyr. Men vi må se i øjnene, at det også kan udvikle sig i en negativ retning, hvor børnene finder ud af, at det alligevel ikke er så sjovt at holde krybdyr og padder. Det er måske de daglige rutiner, der får dem til at miste lysten til at have terrariedyr. Det kan ske, at de får andre fritidsinteresser såsom sport og computer. I den situation skal I som forældre virkelig tage opgaven til jer og sørge for at få afhændet dyrene i tide. Forhåbentlig vil I kunne finde en hæderlig dyrehandel eller privat terrarianer, som vil overtage dyrene. NOGLE KRYBDYR ER FORBUDTE AT HOLDE Det er ikke alle slags krybdyr, der er tilladte at holde for privatfolk i Danmark. Det drejer sig om farlige og store krybdyr, der er forbudte at holde. Det er disse krybdyr, som vi ikke må holde i terrarium: Giftslanger Store arter af kvælerslanger (tigerpython, klippepython, netpython og grøn anakonda) Store arter af varaner (komodovaran, båndvaran, papuavaran, nilvaran og centralafrikansk nilvaran) Alle krokodiller, undtagen dværgkrokodille, dværgkaimaner og kinesisk alligator Alle havskildpadder Du skal selvfølgelig holde fingrene fra disse krybdyr, hvis du engang skulle se dem udbudt til salg. Ingen padder er forbudte at holde. På internettet har jeg tidligere skrevet om reglerne for forbudte dyr, bl.a. med eksempler på forbudte giftslanger: love_og_holdninger/love_og_holdninger_dyrevaernsloven.php og_holdninger/love_og_holdninger_tilladte_forbudte_dyr.php Reglerne findes som en bekendtgørelse til dyreværnsloven. FREDEDE DYR Der findes en international fredning af Daggekko, Phelsuma astriata fra Seychellerne. Der findes mange arter af daggekkoer fra Madagascar og en række andre øer i det vestlige Indiske Ocean. De er meget smukke og interessante terrariedyr. dyr, der er truet af handel. De sjældne arter må vi slet ikke importere, og for arter, som er i fare for at blive truet af handel, skal handlen kontrolleres, så bestandene i naturen stadig kan trives i fremtiden. Heldigvis bliver vi selvforsynende med til stadighed flere arter, så vi ikke skal importere så mange dyr udefra. Jeg vil her koncentrere mig om den strengt beskyttede kategori af dyr, som således omfatter de sjældne og mest truede arter, for du skal her være på vagt, hvis du skulle få tilbudt sådanne arter! Det er meget svært at sige, hvilke arter der er underkastet denne strenge beskyttelse, og det er nok de færreste, du vil støde på hos dyrehandlere og opdrættere. Men af disse beskyttede arter vil vi nævne landskildpadder fra middelhavslandene og enkelte arter af kvælerslanger, for det er nok dem, du vil have størst chance for at se i handlen. Vi siger, at de inden for EU befinder sig på bilag A. Dem må du ikke købe uden tilladelse fra Skov-og Naturstyrelsen. Også opdrættede dyr på bilag A skal have certifikat, så du kan se, at de ikke er fanget i naturen. For god ordens skyld kan jeg oplyse, at denne type beskyttelse har flere navne og de er måske ikke så lette at huske! På globalt plan kaldes den Washingtonkonventionen eller CITES. I Europa gennemføres den under den lovgivning, der hedder EF-forordning nr. 1497/ Du kan læse mere om DYRENE & OS 4 13

14 1 Græsk landskildpadde, Testudo hermanni. Denne sydeuropæiske landskildpadde opdrættes af mange terrariefolk og er særligt velegnet til at blive holdt på friland i sommerhalvåret. reglerne på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside og du kan også ringe til Skov-og Naturstyrelsens sektion for CITES. Endelig kan jeg fortælle dig, at det er ikke tilladt at indsamle krybdyr og padder fra den LivePaper: danske natur. De danske arter kigger vi på i naturen! DYRLÆGER MED FORSTAND PÅ KRYBDYR OG PADDER Det kan ske, at dine dyr bliver syge, eller at du simpelthen gerne vil sikre dig, at de ikke er syge. Typisk når du lige har anskaffet dig nye dyr, så bør du afgjort holde dem i karantæne og få checket afføringsprøver. Først når de er helt raske, må du sætte dem sammen med andre terrariedyr. I det hele taget skal du være forberedt på, at der kan ske uheld med dine dyr, så de straks skal behandles af en dyrlæge. Du kan godt risikere, at det bliver en dyr»fornøjelse«, men her er det bydende nødvendigt, at dine forberedelser også indebærer, at du har sat penge til side til en dyrlægeregning i ny og næ. Du må ikke spare på pengene, når det gælder sikring af vores»plejebørns«helbred og trivsel! En anden vigtig del af forberedelsen ligger i, at du på forhånd skal finde en dyrlæge, som har stor erfaring med og kendskab til krybdyr og padder. Der er desværre ikke så mange dyrlæger i Dan- HAR DU KÆLEDYRS KØREKORT som kæledyr? SÅ TAG ET KÆLEDYRS KØREKORT og få et flot kørekort, et diplom og en Mini håndbog Kontakt nærmeste 4H klub og hør, hvilke Kæledyrs Kørekort, de tilbyder. Nærmeste klub finder du på øverst hvor der står Din klub. Du behøver ikke være medlem af 4H. Sammen med alle de andre ting, får du også et medlemskab af 4H for resten af året. Læs mere på 5 Navn: KÆLEDYRS KØREKORT HUND KÆLEDYRS KØREKORT Bevis Dette bevis er givet til Jeg har: Kat fået viden om katten, fx racer lært om kattens bolig og rengøring heraf lært om pleje af katten hørt om katten sygdomme lært om kattens foder, vitaminer og lignende lært om leg med katten lært om eventuel lovgivning omkring katten Læs mere på Instruktørens underskrift 4H har ikke ansvar for forholdet mellem barn og kæledyr. Det er forældrenes eget ansvar Mini håndbog Tilhører: FUGL KÆLEDYRS KÆLEDYRS KØREKORT

15 mark, der ved ret meget om disse dyr, og så er der ingen grund til, at du går til sådanne dyrlæger. Heldigvis kender de fleste dyrlæger deres begrænsninger og vil nok fortælle dig, hvis krybdyr og padder falder uden for deres kompetence. En tredje ting er, at krybdyr og padder, som ikke er ramt af forskellige sygdomme, når du får dem, praktisk talt aldrig vil få brug for at komme til dyrlægen, hvis du passer dem godt og har sat dig ordentligt ind i deres krav til omgivelserne. Langt de fleste tilfælde, som kræver behandling af en dyrlæge, skyldes, at deres ejer har passet dem forkert og den slags tilfælde kunne sagtens være forebygget, hvis dyrene fra starten var blevet fodret og plejet korrekt. Dvs. hvis du sætter dig ordentligt ind i, hvordan dyrene lever og skal holdes i terrarium, så vil du oven i købet kunne spare nogle heftige dyrlægeregninger og det er jo ikke værst! Erfarne opdrættere kommer kun sjældent ud for, at dyrene bliver syge og skal til dyrlægen. Husk at forebyggelse er langt bedre end helbredelse. Og en dyrlæge er nu engang ikke en»mirakelmager«. Når vi taler om helt små terrariedyr (f.eks. de farvestrålende pilegiftfrøer eller farvefrøer og små gekkoer), kan de således ofte være næsten umulige at helbrede, hvis de først viser tydelige tegn på sygdom og vantrivsel. LITTERATUR OG HJEMMESIDER Selve grundlaget for al den viden om de dyr, du nu gerne vil anskaffe dig, bør ligge i, at du får fat i godt læsestof om dem. Der findes ikke så mange gode terrariebøger på dansk, men nogle er der nu. Jeg kan anbefale dig bogen»aschehougs Terrariebog Hold krybdyr og padder uden problemer«, som er skrevet af Davies og Davies. Den vil kunne give dig mange inspirationer og idéer. Er du mest til skildpadder, så burde du nok læse bogen»skildpadder som terrariedyr«, skrevet af Wilke. Hvis du ikke kan købe dem i en boghandel eller dyrehandel, så vil du kunne låne dem gennem dit bibliotek. Der er også andre bøger, som du kan benytte. Hvis eller når du på et tidspunkt kan læse tysk, så vil der være et væld af gode tyske terrariebøger, som er lærerige. Dem vil du kunne bestille direkte fra tyske forhandlere over internettet. I Nordisk Herpetologisk Forenings blad kan du finde gode artikler om pasning af terrariedyr, bygning af terrarier mv. Sidst men ikke mindst så er der meget læsestof om krybdyr og padder på internettet, som du måske allerede har kigget på. Der er en del gode sider på internettet, men du skal være klar over, at der også er meget bras for nu at sige det rent ud! Alle kan jo lægge hvad som helst op på en hjemmeside, og der mangler ofte en kritisk vurdering af oplysningerne. Der-for skal du selv prøve at læse disse sider med kritiske øjne, og du bør i hvert fald ikke bruge internettet som din eneste kilde til information! NORDISK HERPETOLOGISK FORENING Hvis du kunne tænke dig at holde krybdyr og padder i terrarium, så skulle du overveje at melde dig ind i Nordisk Herpetologisk Forening. Den udgiver et blad med oplysninger om krybdyr og padder, ligesom foreningen har forskellige sociale aktiviteter. Se hjemmesiden eller kontakt formanden Lars Skov pr. formand@nhf.dk Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med terrrariehobbyen! TIMES TO ENJOY Original Doggear introducerer Dog Den buret Giv din hund plads til at være sig selv på farten. Nyt, solidt og let anvendeligt hundebur i slidstærkt stof gør agilitystævner, hundeudstillinger og ferieophold til en rar oplevelse for både hund og ejer. Dog Den bure er nemme at folde ud og lette at klappe sammen. De vejer ikke ret meget og kan laves om til praktiske bæretasker lige til at have over skulderen. Farverne på burene er grå/sort og blå/sort, og de fås i både small, medium og large. Burene er udstyret med kombineret regntræk og solskærm og er desuden beregnet til at spænde fast i biler. Super praktisk og i en kvalitet vi garanterer for! Med venlig hilsen Kjell-Arne Engeseth Original Doggear Aps Original Doggear Aps T info@odgear.dk DYRENE & OS 4 15

16 AF HESTEADFÆRDSRÅDGIVER TINA MARQUARD JENSEN OPFYLD HESTENS BEHOV OG FÅ EN HARMONISK HEST Forrige artikel beskrev, at en del af en adfærdskonsultation er at vurdere, om hesten får sine naturlige og basale behov opfyldt. Denne gang uddybes det, hvordan man i praksis opfylder sine hestes vigtigste behov. Hvis hesten trives godt, får man større glæde af den. Den præsterer bedre, er harmonisk, kan koncentrere sig, og fungerer som regel godt sammen med andre heste. En harmonisk hest udvikler færre stereotypier og får færre skader; den træder ikke sig selv på benene i panik og er ikke så udsat for at få spændingssmerter ved ridning og anden brug. BEHOVSHIERARKI Ligesom mennesker (bl.a. kendt fra Maslows behovspyramide) har heste et behovshierarki. Dette hierarki er klarlagt bl.a. vha. præference-tests. Præference-tests udføres ved, at man giver et stort antal heste mulighed for gentagne gange frit at vælge mellem 2 muligheder. De valg, de fleste heste i en sådan undersøgelse træffer, viser, hvad heste opfatter som det vigtigste, fx i valget mellem at følge en flygtende flok og at blive for at æde eller mellem at æde og lege. MENNESKELIGGØRELSE AF HESTEN Når vi taler om basale behov, er det et stort problem indenfor hestevelfærd, at vi menneskeliggør hesten ved at tro, at den har samme behov som os. Et enkelt eksempel er boksopstaldning. Mennesker er huledyr, og vi føler os trygge på trange steder, hvor vi kan gemme os. Derfor er vi tilbøjelige til at betragte hestens boks som dens trygge hule. Imidlertid berøver boksen hesten muligheden for flugt, og det stresser den. Hesteflokken deles også om at være på vagt, men stalden gør det svært at se på de andre heste, om der er fare på færde eller ej. I det følgende vil jeg prøve at beskrive hestes reelle behov, og hvordan vi kan opfylde dem bedre både i hesteholdet og i forbindelse med træning og håndtering af hesten. HESTES BEHOV Hestens behovshierarki ser sådan ud: 1. Flokkens tryghed 2. Mad og drikke 3. Kropspleje 4. Søvn og hvile 5. Bevægelse og leg 6. Undersøgelse 7. Territorialadfærd 8. Tilknytning og socialisering 1. FLOKKENS TRYGHED Som byttedyr er det vigtigst af alt for hesten at kunne opdage og reagere på farer fra især rovdyr. Medlemskabet af en flok er af yderste vigtighed, fordi det er farligt for en hest at være adskilt fra flokken. Et rovdyr har meget lettere ved at nedlægge en isoleret hest, end én midt i en flok. Samtidig skiftes medlemmerne i hesteflokken til at holde vagt, så der bliver reageret hurtigere på farer. En

17 isoleret hest er, udover at være et lettere bytte, alene om at holde vagt, hvilket fratager den tid til at æde og sove. Set med vores øjne, er det ikke umiddelbart logisk, at flokkens tryghed er vigtigere end mad og drikke, fordi en isoleret tamhest ikke er i fare. Tam hesten har dog alle sine instinkter i behold og tror derfor, at den er nødt til at holde øje med rovdyr, og derfor kan det være meget skræmmende for en hest at være alene. Det er helt afgørende for hestes trivsel, at de lever sammen i flokke, og at vi begrænser deres indespærring. Mange nervøse hestes adfærd ændres betydeligt efter få dage uden indespærring, fx når hestene lukkes på sommergræs eller kommer i løsdrift. Det er ikke sandsynligt, at vi helt kan holde op med at indespærre og isolere heste, men vi kan gøre det nemmere for hesten at klare indespærringen: Vi kan vi sørge for ro i stalden, så hestene ikke får behov for at flygte, og vi kan lade heste, der kender hinanden stå sammen i stalden. Samtidig skal vi være bevidste om, at de heste, der er dårligst til at tilpasse sig indespærring får et væsentligt bedre liv i løsdrift end ved traditionel opstaldning. SEPARATIONSANGST ER FARLIG Da vi har brug for at kunne isolere heste er det nødvendigt, at hesten tidligt lærer at være alene ved gradvis tilvænning, for at undgå separationsangst. En hest med separationsangst er svær at håndtere eller ligefrem ustyrlig og farlig, når den er alene. Nogle af de farligste situationer med heste opstår pga. separationsangst. Grunden til, at separationsangst er så almindeligt og kan være så voldsomt er, at her er hestens mest basale behov for sikkerhed ikke er opfyldt. SELSKAB OGSÅ UNDER TRÆNING Træning og håndtering kan blive lettere, hvis man har en rolig, velkendt selskabshest lige i nærheden eller ved at træne en usikker hest lige i nærheden af den rolige flok, hvor den kan se og høre, hvad der foregår. Adfærdsstudier har vist, at det er lettere at vænne heste til nye ting, hvis der er en anden rolig hest til stede. Man skal også være opmærksom på situationer, der især er stressende for heste; fx lyden eller synet af andre flygtende (galoperende) heste, som med stor sandsynlighed giver kraftige reaktioner, fordi hesten opfatter, at den ikke kan flygte med flokken. I en sådan situation bliver man derfor let rendt ned eller smidt af, med mindre man på forhånd har trænet hesten i at adlyde og bevare roen i sådan en situation. 2. MAD OG DRIKKE Først når behovet for flokkens tryghed er dækket, melder behovet for mad og drikke sig. Heste er skabt til at æde timer i døgnet. Derfor er en fodring baseret på energifattigt stråfoder og grovfoder, så hesten altid har adgang til noget at tygge på, hvilket er en vigtig del af hestens daglige aktivering, trivsel og ro. Når man oplever, at en ellers madglad og rask hest ikke vil æde i en bestemt situation, fx ved trailerlæsning, er det et tegn på, at hesten finder situationen meget ubehagelig. Angsten for situationen eller behovet for sikkerhed er simpelthen større end behovet for mad. BRUG FODER TIL TRÆNING OG TILVÆNNING Ved indlæring og tilvænning til nye situationer kan man benytte sig af foder som belønning og beroligelse. Man kan fodre hesten på ridebanen eller i traileren, så den lærer at forbinde disse steder med behag, eller for at give hurtigere indlæring og større arbejdsglæde som belønning for forståelse af en kommando. Fodring i bestemte situationer kan fortælle noget om hestens stressniveau, idet en stresset hest mister ædelysten. 3. KROPSPLEJE Næste behov er kropspleje. Kropspleje er behovet for at pleje pelsen, så den kan beskytte imod vind og vejr, for at DYRENE & OS 4 17

18 og rulle og strække sig og for at befri kroppen for affaldsstoffer igennem urin, afføring og sved. For at få den nødvendige krops- og pelspleje skal hesten have plads nok til at strække og rulle sig. Det kræver et underlag der er indbydende nok til, at hestene vil lægge sig, fx en sandbunke eller tør strøelse. Noget at klø sig imod, fx kobørster er også vigtigt for muligheden for pelspleje. Hestene skal kunne klø hinanden både i stald og på fold. At klø hinanden opfylder behovet for både gensidig kontakt og kropspleje. Igen spiller tryghed en stor rolle, idet en hest, der er utryg, ikke vil lægge sig ned, og dermed er afskåret fra at rulle sig. Stressede heste kan i måneder eller år undlade at rulle sig. Derfor kan det give vigtig information om hestens trivsel at lægge mærke til, om den ruller sig eller ej. DÆKKENER FORHINDRER KROPSPLEJE Tina Marquard Jensen har som den første i Danmark uddannet sig til Equine behaviourist (hesteadfærdsrådgiver) på Natural Animal Centre i England for at kunne arbejde professionelt med adfærdsproblemer hos heste. Uddannelsen er videnskabeligt baseret og etableret for at skabe bindeled imellem den akademiske verden og hesteejere, ryttere, kuske og stalde. Adfærdsrådgivning foregår både i samarbejde med dyrlæger og ved, at hesteejeren henvender sig direkte med et adfærdsproblem. Et dækken beskytter i nogen grad mod kulde og regn, men samtidig fjerner det muligheden for, at hesten selv kan regulere sin temperatur. Hestens egen skiftende pelstykkelse er en meget bedre temperaturregulator og beskyttelse end dækkenet, og derfor skal man kun bruge dækken, hvis man har en god grund, fx at hesten trænes hårdt og vil svede for meget under en tyk vinterpels. Har hesten behov for dækken, kan man klippe den sent på efteråret i stedet for at lade den gå med dækken fra sensommeren. Hvis man bare gerne vil have en tør hest i våde perioder, kan man i regnvejr nøjes med et tyndt, åndbart regndækken, for at lade den slippe for det kløende dækken, når det er tørt i vejret. En hest med dækken kan ikke selv kan pleje sin pels, så dækken kræver mere striglning. Vælger man at lade sin hest gå med dækken, gør man den en stor tjeneste ved at give den lejlighed til at rulle sig uden dækken fx i ridehusbunden efter ridning. GODT SAMVÆR AT STRIGLE HESTEN I omgangen med hesten kan man udnytte dens nydelse ved pelspleje til godt samvær. Man kan strigle og gnubbe den på de steder, hvor den viser nydelse ved at spidse mule og gnubbe igen. Det beroliger hesten, og giver god tryghed og kontakt som basis for træning. Studier har vist, at hestes puls sænkes, når man klør dem foran manken, så det er en god metode til beroligelse. Den bedste måde at vænne føl til mennesker er ved at klø dem. 4. SØVN OG HVILE Efter kropspleje kommer behovet for søvn og hvile. Man kan ikke direkte give sin hest søvn og hvile, men har hesten ikke ro til at hvile og sove, vil den opbygge et stadigt højere stressniveau. Hesten har både brug for at ligge helt fladt på siden for at få dyb søvn og for at ligge på brystbenet, som man oftere ser, såvel som for at stå op og døse mange gange i løbet af dagen. Tilstrækkelig med søvn og hvile kræver tørt underlag, plads, stabilitet og ro i flokken og på opstaldningsstedet. I mange stalde er der så megen støj, uro fra heste, der flyttes rundt, mangel på faste rutiner og manglende hensyntagen til hestes flokinstinkt, at hestene ikke får ro nok til at hvile og sove. De kan være så stressede, at de selv ikke i døgnets stille timer kan finde ro. Følelsen af ikke at kunne flygte kan ligeledes gøre, at hesten ikke sover og hviler tilstrækkeligt. Ved at se efter gødningspletter på hesten og efter halm i man og hale kan man kontrollere, om hesten ligger ned. Det er naturligt, at hesten lige efter en flytning eller til et stævne ikke lægger sig ned. Der er først rigtigt fare på færde, hvis hesten i længere perioder ikke vil lægge sig. Det forekommer desværre oftere, end man tror. 5. BEVÆGELSE OG LEG Vilde heste går og løber op til 30 km. om dagen. Det er et vigtigt element i hestes velfærd, at de kan holde sig i form og vedligeholde deres evner til flugt og kamp igennem stimulansen fra en varieret og nogenlunde stabil flok. For at anspore hesteflokken til bevægelse skal der være store folde med varieret miljø fx i form af beplantning og bakker med tørre områder. Foder og vand opstilles langt fra hinanden og langt fra læ, så hestene bliver tvunget til at gå længere mellem mad, drikke og læ. Ligeledes skal hestene være ude i mange timer, selvom de kun leger vildt i korte perioder. Alt for mange folde er små, firkantede mudderhuller, der forhindrer bevægelse. Ridning kan medvirke til at give hesten motion, men kan ikke erstatte fri bevægelse. Fri bevægelse er langt vigtigere for heste end at blive redet. 6. UNDERSØGELSE Hestens næste prioritet vil være at gøre sig bekendt med omgivelserne for at kunne forudse farer og finde ressourcer som foder, læ og vand. Ved at kende omgivelserne godt slipper hesten for at bruge unødige kræfter på at flygte fra noget, der ikke er farligt. Den ser også hurtigere ændringer, der kan varsle fare, i velkendte omgivelser. YNGRE HESTE UNDERSØGER MEST Jo yngre hesten er, jo større er dens undersøgelsestrang. Føl og unge heste undersøger alt i deres omgivelser og løfter gerne ting op i munden. Det kan være irriterende, men er et sundhedstegn. Derfor bør man give den god mulighed for at undersøge som en del af en meningsfyldt aktivering og stimulering. HVAD MED LEGETØJ? Til dækning af behovet for at undersøge og lege med objekter kan man give sin hest legetøj, og se om den vil lege med det. Efterlad ikke bare legetøjet i boksen eller på folden, men anspor hesten til at undersøge, løfte og lege. Det kan fx gøres ved, at der er godbidder gemt i legetøjet, eller at hesten belønnes med godbidder for fx at skubbe til en bold. Man kan også bare lade hesten undersøge det, man møder på en gåtur, eller man kan jævnligt anbringe nye genstande i hestens omgivelser og selv lade den undersøge tingene.

19 En anden vej til at stimulere hesten er jævnligt at ændre noget i dens omgivelser, dog ikke dagligt, det giver for megen uro. Det er ikke usundt for heste at flygte kortvarigt fra nye genstande, fx noget man med vilje har anbragt på folden til undersøgelse, det er tvært imod stimulerende og sundt. Når hestene mister interessen for genstande, har de vænnet sig til dem, og så har genstanden ikke længere værdi til aktivering af hesten. Som en sidebemærkning kan det nævnes, at det ikke virker at give en hest i boksro legetøj: Den har så travlt med at prøve at opfylde vigtigere behov, at den ikke prioriterer det at undersøge omgivelserne og at lege med genstande. Dette kan jo også let forstås, når man tænker på prioriteringerne indenfor behovshierarkiet. 7. TERRITORIALADFÆRD Heste er ikke særligt territoriale. Er arealet stort nok, kan flere flokke færdes på samme område. Heste har dog alligevel brug for at fastlægge deres pladsbehov i forhold til hinanden som individer, og imellem grupperinger i flokken. Desto større ressourcemangel, desto mere territoriale bliver heste. Derfor bruger heste med pladsmangel en masse tid på at jage hinanden væk, mens heste med tilstrækkelig med plads, bruger mere tid tæt på hinanden. Når heste har plads nok, er de mere tolerante overfor andre heste, der kommer tæt på. Også flokkens stabilitet betyder meget for, om der bruges flest kræfter på at holde afstand eller på at holde sammen. Konstant udskiften betyder megen jagen, mens en stabil flok med få udskiftninger giver tættere kontakt. Forskellig afstand accepteres imellem forskellige individer. Mor og føl er fx meget tæt på hinanden, heste, der har dannet parvise venskaber, er tættere sammen end heste, der blot er medlemmer af samme flok. I dårligt indrettede stalde ser man mange aggressioner og farlige situationer, fordi hestene er utrygge ved, at ukendte heste passerer for tæt på. Heste, der viser aggression i boksen, kan gøre det, fordi man kommer for tæt på dem uden at give dem andre muligheder for at skabe afstand end truende adfærd. Vi skal respektere, at ligesom hesten skal lære at lade være med at trampe os ned, så skal vi også lade være med bare at invadere deres personlige rum, men i stedet invitere den til at træde ind i vores, når vi gerne vil i nærkontakt med den. At give sin hest mulighed for at bruge territorial adfærd, og især at kunne lade andre heste komme tæt på uden angst, kræver en stabil flok, og tilstrækkeligt med plads samt rigelige ressourcer fx mange høbunker og flere vandkar på folden. Gode flugtveje ud af snævre områder er også vigtigt. 8. TILKNYTNING OG SOCIALISERING Hestens højeste behov er behovene for tilknytning og socialisering; at danne varige venskaber, at socialiseres til andre heste og arter, at lege kamplege o.lign. er et udtryk for denne form for adfærd. Heste har evnen til at knytte parvise, stærke venskaber. Et vennepar lever tættere på hinanden end resten af flokkens individer, tilbringer mere tid sammen, gnubber oftere med hinanden og holder særligt øje med hinanden. Venskaberne kan holde livet ud, hvis hestene ikke adskilles, men heste kan også danne nye venskaber, hvis gamle afbrydes. Kun når alle de mere vigtige behov er opfyldt, er der grundlag for, at heste kan opfylde deres højeste behov. I hestens træning og håndtering er det især vigtigt at huske på hestes evne til at knytte sig tættere til visse individer end til andre. Hvis man ofte flytter hesten, eller hvis den konstant skifter rytter/ejer/part, opløser man hele tiden venskaber mellem hestene, og man berøver sig selv og hesten muligheden for at etablere et forhold lignende hestene parvise venskaber. DET PRAKTISKE ARBEJDE MED BEHOVSOPFYLDELSE Al den ovenstående basisviden har jeg i baghovedet, når jeg analyserer opfyldelsen af hestens naturlige behov under adfærdskonsultationer. I praksis giver jeg for hvert behov points fra 0-10 i forhold til, hvor godt det er opfyldt. Hvis jeg finder, at behovet for flokkens tryghed kun er opfyldt til 2, fordi hesten kun går på fold i få timer om dagen med skiftende heste, mens fodringsbehovet er opfyldt til 6, så giver det ingen mening at forbedre fodringen, før behovet for flokkens tryghed er opfyldt til 6. Dette er gældende for alle behov; de mest basale behov er vigtigere end de højere behov, og et højere behov kan aldrig opfyldes bedre end de lavere behov er opfyldt. Behov skifter på sekunder, mellem fx behovet for at æde og behovet for at flygte for en fare. Vi kan ikke give vores heste 100% tryghed og sikkerhed, så de aldrig flygter, det er heller ikke hverken sundt eller ønskværdigt, men vi kan tilstræbe at give dem mulighed for at opfylde alle deres behov, så vælger de selv, hvilket behov, der i øjeblikket er det mest påtrængende. Ved traditionel opstaldning er det svært at opfylde hestens trygheds- og sikkerhedsbehov. Stress er en naturlig følge, når vi ikke engang kan opfylde hestens mest betydende behov og det har indflydelse på alle andre behov og berører hele hestens liv. Hvis vi skal give vores heste bedre vilkår, må vi hesteejere efterspørge gode opstaldningssteder, med mere frihed og prioritere hestens velfærd over vores eget behov for opvarmet rytterstue og stort ridehus. DYRENE & OS 4 19

20 AF HESTETANDPLEJER CARINA REIMER IAED/C HESTETANDPLEJE ER MERE END BARE TANDRASPNING Mange tror, at hvis hesten får raspet tandspidser en gang om året, så er det i orden. Andre tror kun, det er de ældre heste, der har et behov for tandpleje. Men sådan er det bestemt ikke! Heste kan have mange andre problemer end bare tandspidser, og de unge heste kan have mindst lige så mange problemer, og smerter som de ældre heste. Hestens tænder skal tjekkes, og holdes ved lige hele deres liv, såvel som hov pleje. Jeg bruger motoriserede instrumenter, hovedholder, mundspærre og selvfølgelig pande lampe, for at gøre arbejdet mere præcist, og ikke tage mere tand af end nødvendigt. For at kunne gøre dette, skal hesten have en beroligende indsprøjtning, som dyrlægen er ansvarlig for. Mange heste har tandproblemer i tilridningsalderen. Det bedste er, at få ordnet sin hest, inden man begynder at arbejde med den, og lægge bid i munden på den. Man får en meget mere samarbejdsvillig hest. De fleste forandringer i hestens mund sker mell. to et halvt, og fem års alderen. Det er her, mange af problemerne begynder at opstå. Det er normalt også i det tidsrum, vi begynder at forlange noget af vores heste. Hesten har da 24 mælketænder (tand kapper) den skal tabe, og mindst 36 tænder der bryder frem.. Det er ofte her bølgebid, trappebid mm. opstår, som låser hesten i korrekt tyggebevægelse. Hesten tygger normalt cirkulært, men hvis den har, div. Bølgebid, trappebid mm. vil den tygge mere fra side til side, og derved også danne flere tandspidser. Heste kan også reagere voldsomt ved tandskift pga. smerte og generende kapper der ikke vil løsne sig. MANGE SIGER OGSÅ. JAMEN - HVAD GJORDE VILDHESTEN? Det er vigtigt at være OBS på den moderne hests tænder. I naturen avles hesten på baggrund af sundhed, styrke og holdbarhed. Den