Bekæmpelse af rodukrudt i økologiske sædskifter

Transkript

1 Bekæmpelse af rodukrudt i økologiske sædskifter Ukrudt i marken giver mindre udbytter. Især rodkrudt som fx kvik og agertidsel kan være et stort problem. Som økolog må man ikke bruge sprøjtemidler, og man må derfor tage andre metoder i brug i kampen mod rodukrudt. Flerårigt ukrudt med kraftigt rodnet Rodukrudt er flerårigt ukrudt, der udover at forplante sig via frø også udvikler et kraftigt rodnet med udløbere, hvorfra de kan sætte nye skud. Rodukrudtet er meget konkurrencedygtigt og kan benytte sig af oplagsnæringen i rodnettet til at spire. Det er derfor ikke så afhængigt af lys som frøukrudt og etablerer sig hurtigt efter vinteren eller efter jordbearbejdning. Pga. rodnettet kan det være meget besværligt at slippe af med rodukrudtet, hvis det først har fået etableret sig i en mark. De fleste arter af rodukrudt spredes i marken ved udløbere eller vandrette rødder, og alle kan spredes med maskiner. For de flestes vedkommende kan selv temmelig små rodstykker spire. Det betyder, at jo flere stykker en rod eller udløber deles op i, jo flere planter kan den give ophav til. Det er derfor i første omgang bedst at prøve at undgå, at rodukrudtet får mulighed for at etablere sig. Rodukrudt kan til dels holdes nede ved hjælp af et velgennemtænkt sædskifte. Dernæst er det vigtigt at vælge afgrødesorter med en god konkurrenceevne i forhold til rodukrudtet. Ellers bekæmpes rodukrudtet mekanisk ved, at ukrudtets vækst afbrydes. Det gøres med ukrudtsharver og strigler eller med GPS-styrede lugerobotter, der vinder større og større indpas i især grønsagsproduktionen. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse virker ved, at rodukrudtet bliver udsultet eller udtørret. Ukrudtsarten og vejrforholdene er afgørende for, hvilken strategi der bør vælges. Udsultning Udsultning er effektiv overfor alle rodukrudtsarter og er uafhængig af vejrforholdene dog må ukrudtet ikke være i dvale, når strategien iværksættes. Udsultning starter med en effektiv jordbehandling som f.eks. en skrælpløjning, hvor rødderne/udløberne bliver skåret helt fri, så væksten nulstilles. Herefter skal marken efterlades, indtil ukrudtet spirer igen. Jordbehandlingen gentages flere gange, netop som planten når det udviklingstrin, hvor den er mest følsom. Det er lige inden, planten begynder at sende oplagsnæring ned i Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler

2 Figur 1. Følfod er en af de rodukrudtsarter, der kan genere den økologiske landmand. På billedet til højre ses den kraftige rodudvikling i jorden. rødderne. Dette udviklingstrin kaldes for kompensationspunktet (Figur 2). Når denne behandling gentages flere gange, bliver rødderne udsultet, og ukrudtsmængden bliver mindre for hver gang. Det er vigtigt at holde sig for øje, at hvis behandlingen sker for sent i forhold til kompensationspunktet, sker der i stedet en forøgelse af biomassen. Det er derfor bedre at komme lidt for tidligt end lidt for sent. Udsultningen sker desuden hurtigere, hvis rødderne/udløberne samtidig sønderdeles ved eksempelvis fræsning. Sønderdelingen resulterer i, at ukrudtet sætter flere skud, og oplagsnæringen til det enkelte skud bliver samtidig reduceret. Figur 2. Udviklingsstadier for kvik. Figuren angiver de optimale tidspunkter for udtørrings- og udsultningsstrategierne.

3 Udtørring Udtørring virker ved, at ukrudtets rødder eller udløbere trækkes op af jorden og blotlægges på jordoverfladen. Det kan f.eks. gøres med Kvik-up harven, der har en roterende valse, som løfter jord, kvikrødder og andet rodukrudt bagud og op i luften. Da jord er tungere end plantemateriale, vil jorden ramme overfladen først. Ovenpå jorden lander rodukrudtet, som bliver efterladt og tørrer ud ved hjælp af sol og vind. Udtørring er især effektiv overfor kvik, der har senede udløbere, som er nemme at trække op af jorden. Andre ukrudtsarter som tidsler og følfod rives nemmere over og er derfor sværere at få trukket fri af jorden. Figur 3. Kvik-up harvning af jord. Bemærk rødderne i jorden, der bliver kastet op i luften. For både udsultning og udtørring er det vigtigt, at behandlingerne efterfølges af en god pløjning, hvor det svækkede rodukrudt nedbringes mere end 20 cm under jorden. Rødderne kan stadig have kraft til at spire, men ikke nok til at bryde frem fra bunden af en plovfure. Desuden vil etableringen af en god efterafgrøde om efteråret forstærke virkningen af nedpløjningen. Minisommerbrak og kløvergræs Ved massive rodukrudtsproblemer med mange forskellige arter kan minisommerbrak være en effektiv bekæmpelsesstrategi. Minisommer-brak indebærer, at man bekæmper rodukrudtet henover sommermånederne. Afgrøden høstes i begyndelsen af juni, hvorefter marken pløjes og holdes sort frem til begyndelsen af august med gentagne harvninger á en uges mellem-rum, hvor rødderne trækkes fri og eksponeres. Med denne strategi kombineres effekten af udsultning og udtørring. Minisommerbrak afsluttes med en pløjning først i august og etablering af en efterafgrøde ikke senere end den 10. august, så efterafgrøden kan nå at opsamle det kvælstof, der bliver frigivet. Minisommerbrak kan være meget effektiv i bekæmpelsen af rodukrudt, men til gengæld går man glip af en afgrøde til modenhed. Kløvergræs i sædskiftet kan også udnyttes til at bekæmpe rodukrudt. For at opnå en god bekæmpelse af rodukrudtet skal der afpudses eller tages slæt 3-4 gange med 5-6 ugers mellemrum. Etablering af kløvergræsset har den fordel, at det bidrager til en bedre jordstruktur og en god kvælstofforsyning til den efterfølgende afgrøde. Til gengæld mistes indtægten fra den mark, der sættes ud af drift i det/de år, hvor kløvergræsset er etableret. Fordele og ulemper ved minisommerbrak: + Bekæmper alle rodukrudtsarter og holder på næringsstofferne. + Behandlingerne vil typisk være afsluttet før høst. + Mindre risiko for udvaskning af kvælstof end ved efterårsbehandlinger. Høje omkostninger og mistet afgrøde, hvis der ikke er anvendelse af slættet.

4 Case: Kvik Kvik er en græsart, der forplanter sig ved hjælp af lange, hvide, senede udløbere under jorden. Planten vokser hele året, så længe temperaturen ligger over 3-4 grader. Kvik kan derfor opformeres hele året men den kan også bekæmpes med udsultning året rundt. På grund af de senede udløbere, der ligger tæt på jordoverfladen, er kvik også meget modtagelig overfor udtørring. Hvis kvik er hovedproblemet i en økologisk mark, kan vingeskærsharvninger og udtørring være effektivt: Straks efter høst laves der en jordbearbejdning med fuld gennemskæring. Der laves gentagne jordbehandlinger for at få kvikrødderne op på jordoverfladen til udtørring. Efterafgrøden skal sås inden 15. august for at være effektiv. Ved kraftige forekomster af kvik, kan minisommerbrak med fordel overvejes. Figur 4. Kvik i kornmark (t.h.) og kvikrødder til udtørring (t.v.)

5 Case: Agertidsel Agertidsel adskiller sig fra følfod og kvik ved, at det ikke er udløbere, men knopskydende rødder, den opformeres fra. Disse knopskydende rødder findes både i og under pløjelaget og kan nå helt ned i flere meters dybde. Pga. agertidslernes kraftige vækst, store frøkastning og dybe rodnet kan de let blive et meget generende ukrudt i økologiske jordbrug. Tidslerne er mest udbredte på lerjord og trives bedst på kompakt jord. Tidslernes vækstrytme passer særligt godt til vårsæd og bælgsæd til modenhed. I disse sædskifter får tidslerne fred til at gennemføre deres livscyklus og formere sig. De trives derimod dårligt i afgrøder, der afhugges hyppigt, f.eks. lucerne og kløvergræs til slæt, og de er følsomme overfor hård konkurrence om lys fra tætte, høje og hurtigt voksende afgrøder. forhindrer tidslerne i at oplagre næring ved enten at afhugge dem, luge en sæson igennem eller anvende sortbrak, kan en bestand af agertidsler udryddes på få år. Hvis tidsler er hovedproblemet i en økologisk mark, er 2 x pløjning en effektiv strategi: Straks efter høst og inden 15. august pløjes der, og der sås en kraftigt voksende efterafgrøde. Der pløjes igen til foråret og sås en konkurrencestærk afgrøde. Både strategier med minisommerbrak og slæt har vist sig effektive overfor tidsler, men også vingeskærsharvninger har effekt, hvis der sættes ind tidligt efter høst. Husk at stoppe spredning af frø fra hegn, skel og remiser ved at afhugge blomsterstanden før blomstring. Agertidsler har kun ringe vækst i vinterhalvåret, og de overlever vinteren ved at bruge energi fra deres store rodsystem. Udsultning af tidsler skal derfor finde sted om sommeren, hvor væksten er størst. Hvis man helt Figur 5. Agertidsler i kornmark.

6 Opsummerende råd til forebyggelse og bekæmpelse af rodukrudt Lav et godt sædskifte Brug afgrødesorter, der er konkurrencedygtige overfor rodukrudtet Foretag altid en gennemskærende jordbearbejdning lige efter høst af afgrøden. Økologer føler sig ofte nødsaget til at fortsætte kampen mod rodukrudtet hen i efteråret med gentagne harvninger. Men disse sene jordbehandlinger har ofte ringe effekt, da mange ukrudtsarter går i dvale eller har ringe vækst om efteråret og derfor ikke er modtagelige for effekten af udsultning. Etabler efterafgrøder. Med den rigtige brug af efterafgrøder kan rodukrudtet bekæmpes, samtidig med at efterafgrøderne holder på næringsstofferne. Kilder: DLBR Dansk økologi, Faktaark om bekæmpelse af rodukrudt Landbrugsinfo.dk, Planteavl økologi/ukrudt/rodukrudt diverse artikler

7 Bæredygtighed og økologisk produktion Bæredygtighed som begreb vinder mere og mere udbredelse også indenfor fødevare-produktionen. Her bliver det ofte brugt i forbindelse med emner som klima, biodiversitet, arbejds-forhold, forbrug og økonomi. Der findes ikke en entydig definition på, hvad man forstår ved bæredygtighed, og ordet bruges i mange forskellige sammenhænge. Den vel nok mest benyttede overordnede definition på bæredygtig udvikling er:...en udvikling som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Definitionen stammer fra FN-rapporten Vores Fælles Fremtid - om miljø og udvikling fra Årsagen til at, bæredygtig produktion bliver vigtigere og vigtigere, når det gælder landbrugsproduktion, skyldes flere forhold, bl.a. befolkningstilvæksten, klimaproblemer, arter der uddør og menneskers stigende forbrug af begrænsede ressourcer. Derfor får bæredygtighed også stigende betydning for markedsføringen af fødevarer, og erhvervslivet er i fuld gang med at forberede sig på de nye krav. Små og store fødevareindustrier måler, dokumenterer og reklamerer for bæredygtighed. Flere og flere virksomheder tilslutter sig FN s Global Compact, som er verdens største initiativ for virksomheders samfundsansvar hvor man også fokuserer på bæredygtighed (se boks på næste side). Økologi og bæredygtighed Bæredygtighed er et gennemgående og grundlæggende træk i det økologiske værdigrundlag. Forbrugere verden over har også en klar forventning om, at de økologiske produktionsmetoder er mere bæredygtige end de konventionelle. De økologiske landmænd forventes at levere flere goder end blot fødevarer. De forventes blandt andet at bidrage til at: sikre rent grundvand sikre en større biodiversitet sikre den danske natur løse klimaudfordringen både gennem reduktion af CO 2 -emissioner og som energiproducenter sikre øget dyrevelfærd sikre næringsstofkredsløb forbedre ressourceudnyttelsen minimere affaldsproduktionen For at styrke afsætningen af økologiske produkter er det vigtigt, at dansk økologisk Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler

8 jordbrug matcher forbrugernes forventninger og krav ved at dokumentere bæredygtigheden af økologiske produkter. Derfor har SEGES Økologi sammen med flere Landbocentre og Landbrug & Fødevarers Økologisektion gjort bæredygtighed til et indsatsområde. Formålet med indsatsen er: At udvikle værktøj for måling af bæredygtighed i Danmark At udvikle kriterier for bæredygtighed At få dokumentation for bæredygtighed i økologisk landbrug At kunne dokumentere at der sker en udvikling over tid. Global Compact Global Compact er et internationalt initiativ startet af FN med den hensigt at inddrage private virksomheder i løsningen af nogle af de store sociale og miljømæssige udfordringer, som følger med globaliseringen. Global Compact gør det muligt for virksomheder over hele verden at tage aktivt del i løsningen af disse udfordringer. FN s Global Compact har to hovedmålsætninger: Virksomheder opfordres til at støtte op om ti principper indenfor områderne menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption, og til at implementere disse principper internt i deres praksis. Virksomheder opfordres til at bidrage med frivillige initiativer til at fremme FN s mål om bæredygtig udvikling. Virksomhederne forpligter sig til årligt at rapportere til FN om deres arbejde på området og de fremskridt, man opnår. Mere end 8700 virksomheder fra hele verden har tilsluttet sig Global Compact heraf cirka 240 danske virksomheder. Også mange danske fødevarevirksomheder er medlemmer af Global Compact, bl.a. Arla Foods, Danish Crown, Danæg og Danish Agro. Virksomheder, der har fokus på bæredygtighed, stiller også krav til deres leverandører om at leve op til forskellige standarder, der relaterer sig til bæredygtighed. Det gælder også fødevarevirksomheder til landmænd. Hos Arla Foods har man f.eks. Arla Gården et kvalitetsprogram som råvareleverandører til Arla skal overholde. Læs mere om kvalitetsprogrammet Arla Gården her. Arla Foods har i mange år udgivet rapporten Vores Ansvar. Rapporten fortæller om, hvordan Arla Foods arbejder med social ansvarlighed herunder bæredygtighed. Rapporten fungerer som Arla s årlige rapportering til Global Compact.

9 Rise - et værktøj der dokumenterer økologisk bæredygtighed Til at kunne måle og dokumentere den økologiske produktions bæredygtighed i et helhedsorienteret perspektiv har man valg at bruge RISE-modellen. Risemodellen er et praktisk anvendeligt værktøj til at gøre den enkelte økologiske bedrifts bæredygtighed målbar og handlingsorienteret. Værktøjet stammer fra Schweiz, hvor det er blevet løbende udviklet siden Rise er allerede anvendt i 40 lande på mere end gårde over hele verden, så det er internationalt kendt og anerkendt. Værktøjet identificerer styrker og svagheder på en bedrift vha. en række indikatorer på tværs af de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner. Disse indikatorer opstilles i en let overskuelig figur (Figur 1), der giver et hurtigt overblik over graden af bæredygtighed. Erfaringen viser, at det motiverer landmanden til at lave helhedsorienterede og langsigtede forbedringer på bedriften. Risemodellen bidrager til, at hver økologisk landmand bevarer overblikket, der motiverer ham til at skabe konkrete forandringer og klæder ham således på til at imødekomme forbrugernes og samfundets forventninger om høj bæredygtighed i de økologiske produkter. Økologi-konsulenter i rådgivningstjenesten er uddannet til at gennemføre Rise-vurderinger på de økologiske bedrifter. Figur 1. Risemodellen vurderer en bedrifts bæredygtighed på ti forskellige parametre. Ud fra analysen tegnes et spiderweb -diagram, der tydeliggør, på hvilke parametre bedriften klarer sig godt målt op mod nogle standarder og hvor man klarer sig mindre godt og bør arbejde på at forbedre sig.

10 Hver bæredygtighedsanalyse munder ud i en illustration af gårdens bæredygtighed, der kan bruges til at lave udviklingsplaner. Illustrationen kan hænges op i gårdbutikken, den kan medbringes som dokumentation af bæredygtigheden ved ansøgning om lån i banken eller som markedsføring sammen med forarbejdningsvirksomhederne. En væsentlig effekt ved at optimere bæredygtigheden er de langsigtede positive følgevirkninger på natur, miljø, klima, De økologiske producenter vil også være bedre rustet i forhold til fremtidige reguleringer på området ved selv at være proaktive og imødekomme den udviklingstendens, der er hos forbrugerne og i samfundet. Dokumenteret bæredygtighed her og nu og på sigt vil være med til at skabe tillid fra forbrugerne, merværdi i produkterne og kan fremme afsætningen af økologiske fødevarer. arbejdsmiljø m.m. Tabel 1. Parametre, der belyses i en RISE-analyse: Indikatorer Parametre Energi og klima Energiforbrug Nyttevirkning af energi Andel vedvarende energi Drivhusgas-balance Vand Vandforbrug Vandforsyning Vandets nyttevirkning Risiko for vandforurening Jord Jordbehandling Afgrøde-produktivitet Humusbalance I jorden Reaktionstal Jordforurening Jorderosion Jordpakning Biodiversitet & Plantebeskyttelse Metoder til plantebeskyttelse & fremme af biodiversitet Beskyttelse af naturarealer Intensivitet I dyrkningen Landskabskvalitet Alsidighed i produktionen Næringsstoffer Kvælstof-balance Fosfor-balance N & P tab i dyrkningssystemet Ammoniakfordampning Affaldshåndtering Indikatorer Parametre Husdyrvelfærd Håndtering og opstaldning af husdyr Husdyrenes produktivitet Stalde tilpasset dyrenes behov Psykisk miljø Dyrenes sundhed Økonomi Likviditetsreserver Gældsprocent Økonomisk sårbarhed Sikring af indkomst Finansiel robusthed Driftsledelse Bedriftsstrategi og -planlægning Stabilitet i forsyninger og udbytter Driftsledelsesredskaber og dokumentation Kvalitetssikring Samarbejde Livskvalitet Arbejdsvilkår og mulighed for uddannelse Økonomisk situation Sociale relationer Personlig frihed og værdier Helbred Andre livsforhold Arbejdsforhold ansatte Personaleledelse Arbejdstid Arbejdsmiljø og sikkerhed Løn og indkomstniveau

11 Figur 2. Resultater fra bæredygtighedsanalyser i forskellige bedriftstyper. Kilder og læs mere: Stubgaard, Anke: RISE kommer til Danmark, Landbrugsinfo, 2013 Halberg, Niels: Assessment of the environmental sustainability of organic farming: Definitions, indicators and the major challenges, CANADIAN JOURNAL OF PLANT SCIENCE, 2012 Arla Foods: Vores Ansvar og Arla Gården

12 Landmand med økologisk planteavl Det er ikke forbudt at tjene penge - som økolog Christian Jørgensen er økologisk planteavler på Vibygård og Arnakke godser. Godserne er et familieforetagende, hvor Christian Jørgensen (33) er medejer og driftsleder af de to godser, som i alt har 820 ha med traditionelle landbrugsafgrøder. Det er vårsæd, vintersæd, vinterraps, frøgræs, kløverfrø samt et mindre areal med gulerødder. Om bedriften Vibygård gods har 530 ha i omdrift og blev omlagt til økologi i perioden Arnakke gods har 250 ha i omdrift. Det blev omlagt til økologi i Godset har ca. 100 ha inddæmmet jord. Herudover råder godserne over 30 ha eng, som afgræsses af en lokal fåreavler. Vibygård og Arnakke drives sammen med Ledreborg slot og Vallø Stifts Landbrug gennem maskinfællesskabet DLM. Christian Jørgensen begyndte sin karriere som landmand i 2001, da han var høstmedhjælper i Maskinfællesskabet DLM. I 2002 blev han forvalter på Vibygård. Sideløbende med jobbet Christian Jørgensen: Økologi er ikke raketvidenskab. Det handler om at afsøge mulighederne og så få udfyldt papirerne Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler

13 Tabel 1. Markerne hos Christian Jørgensen inddeles i tre blokke i forhold til afgrødevalg og gødningsniveau Mark blok 1 Mark blok 2 Mark blok 3 Høj-værdiafgrøder Dyrkes uden tilførsel af kvælstof Korn F.eks. raps og frøgræs F.eks. kløverfrø og korn efter kløver F.eks. vårsæd 140 kg N/ha 0 kg N/ha 70 kg N/ha startede han i 2004 på uddannelsen som jordbrugsøkonom, som han blev færdig med i I 2008 blev Arnakke Gods købt, og i dag er Christian driftsleder for begge godser. Christian er gift med Amalie, som arbejder uden for bedriften. Om planteavlen Godt sædskifte, ukrudtskontrol og tilstrækkeligt med næringsstoffer er forudsætninger for et godt udbytte. Bedriften er selvforsynende med kvælstof for 70 % vedkommende. Cirka tons importeres om året fra konventionelle svineproducenter. Typiske afgrøder Vinterafgrøder: Brødhvede, Brødrug Vårafgrøder: Grynhavre, Brødhvede, Maltbyg Raps: Vinterraps Frøgræs: Hundegræs, Strandsvingel Kløverfrø: Hvidkløver, Rødkløver Andet: Gulerødder Udbytterne varierer Maltbyg: 2,5-5,5 tons/ha Grynhavre: 3,5-6 tons/ha Brødhvede: 3-5,5 tons/ha Brødrug: 3,5-6 tons/ha Frøgræs (renvarer): kg/ha Kløverfrø: kg/ha Vinterraps: kg/ha Gulerødder: tons/ha Økonomien i økologisk planteavl Ifølge Christian Jørgensen er økonomien i økologisk landbrug i grove træk lige som konventionelt. Omkostningerne er lidt lavere, og der ydes økologitilskud, da omsætningen pr. ha er mindre end i konventionel planteavl. Det er Christians erfaring, at der er store udsving i DB (dækningsbidraget) mellem afgrøderne og fra år til år (Figur 2), men totaløkonomien er meget stabil. Indtjeningen fra de forskellige afgrødetyper kan variere ekstremt meget, hvilket i praksis betyder, at det i planlægningsfasen er svært at forudsige indtjeningen fra den enkelte afgrøde, man planlægger at dyrke. Derfor tager Christian Jørgensen oftest udgangspunkt i, hvad der dyrkningsmæssigt og sædskiftemæssigt er bedst, når markplanen skal lægges. - Økonomien i økologisk planteavl har et godt potentiale. Der er nogle faktorer, der har stor betydning for resultatet: Adgangen til en gødningskilde, jordens bonitet, ukrudtstrykket og landmandens lyst og evner, siger Christian Jørgensen. Specielt landmandens lyst og evne til at være økolog er den vigtigste faktor for at få et godt resultat.

14 - Landmandens evne til at forstå de rammer, der er lagt for den drift, han har, og derefter acceptere dem og agere efter dem, er altafgørende for succes, siger Christian Jørgensen. Statistisk set er der ikke den store forskel på det økonomiske resultat hos konventionelle og økologiske jordbrug (Figur 3) DB I afgrødegrupper kr / ha Vinterkorn Vårkorn Raps Frøgræs Kløverfrø andet Figur 2. Udviklingen i dækningsbidraget indenfor forskellige afgrødegrupper hos Christian Jørgensen Figur 3. Data fra ca. 90 økologiske og ca konventionelle regnskaber i perioden 2008 til Kilde: Regnskabsanalyse, Økonomidatabasen, SEGES

15 Det er Christian Jørgensens indtryk, at spredningen på de økonomiske resultater er større hos økologerne end hos de konventionelle, hvilket betyder, at den heldige og dygtige økolog har mulighed for et bedre resultat end sin konventionelle nabo, og omvendt har den ikke så heldige økolog risiko for et større tab. Den største økonomiske forskel på den økologiske og den konventionelle produktionsform er stykomkostningerne, mener Christian Jørgensen. Stykomkostningerne hos økologerne er mellem og kr. mindre pr. ha under normale omstændigheder. Dertil kommer tilskuddet, der er ca. 800 kr. pr. ha., dog er det i de første to omlægnings år dobbelt så stort. Maskinomkostningerne er for Christian Jørgensens vedkomne marginalt lavere end ved konventionel drift. Men i langt hovedparten af de landbrug, der bliver omlagt, må de forventes at være uændrede. Risikostyring er en selvfølge på en økologisk planteavlsbedrift - fordi der dyrkes relativt forskellige afgrøder, bliver risikoen spredt som en helt naturlig omstændighed. Tabel 2. Driftsresultater fra ca. 50 økologiske og ca. 820 konventionelle regnskaber i perioden 2008 til 2014 Kilde: Regnskabsanalyse, Økonomidatabasen, SEGES.

16 Syv spørgsmål til Christian Jørgensen Hvorfor lagde du om til økologi, og hvordan kom du i gang? - Der er to grunde til, at jeg lagde Arnakke om til økologi i 2008: Økonomi og faglig udfordring. Vi kendte økonomien i økologien fra omlægningen af Vibygård i 1997, og den var mindst lige så god som i det konventionelle landbrug. - På Vibygård er jeg vokset op med økologi, og derfor var det også et naturligt valg for mig. Jeg er tiltrukket af den faglige udfordring, der ligger i, at man som økolog arbejder på naturens betingelser. Vi kan ikke bruge kemi til fx at redde en afgrøde. Vi må forebygge skader, udnytte de ressourcer, der er til rådighed, uden at forstyrre balancen, sørge for tilstrækkelige mængder af kvælstof og minimere mængden af ukrudt. Det kræver et godt sædskifte, god planlægning og godt håndværk i marken. Rent praktisk udfyldte vi papirerne til FødevareErhverv, og så var vi økologer. Økologi er ikke raketvidenskab, og der er ingen grund til at gøre det mere vanskeligt, end det er: Afsøg mulighederne, træf en beslutning og få udfyldt papirerne. Hvad ser du af udfordringer i økologisk landbrug? - Hvis den konventionelle gylle udfases, uden at vi får andre gødningsmuligheder, vil det give alle økologiske planteproducenter store udfordringer og økonomiske konsekvenser. For så kommer vi til at mangle gødning. Så det er en udfordring, der skal løses fagligt og politisk. - Ukrudt og lavere udbytter er en del af den økologiske produktion og er som sådan ikke God planlægning af sædskiftet og godt håndværk i marken sikrer næringsstofforsyningen, rimelige udbytter og holder ukrudtet nede. bekymringer, men risici som vi må forholde os til. Det kan godt være, at vi har lavere udbytter, til gengæld får vi en højere pris. I virkeligheden er det meget simpelt. Har det kunnet betale sig at lægge om til økologi? - Det er ikke forbudt at tjene penge som økolog. Jeg tror, at vi har haft et bedre resultat med økologisk drift, end hvis vi havde produceret konventionelt. Så ja, for os tror jeg, det har været et rigtigt valg. Er du også økolog om 10 år? - Jeg vil gerne være landmand hele livet, men

17 det er økonomien, der afgør, om det skal være som økologisk eller konventionel landmand. Jeg har ikke råd til at have en dårlig økonomi, men hvis jeg selv skulle vælge, ville jeg vælge økologi. Er der mere administration og flere regler som økolog? - Overordnet set er der et fornuftigt regelsæt, og vi slipper for nogle af reglerne, fx om efterafgrøder, som det konventionelle landbrug skal overholde. Som sådan er der ikke mere bureaukrati i økologisk landbrug end i det konventionelle landbrug. Det handler om at kende reglerne og overholde dem. Jeg bruger en dag om året på kontrollen og har aldrig haft problemer ift. økologireglerne. for mig: Mulighederne for samarbejde med såvel konventionelle som økologiske kollegaer. - Sæsonen er længere på en økologisk bedrift, opgaverne falder anderledes end på de konventionelle brug, og det giver gode muligheder for samarbejde og for bedre udnyttelse af kapaciteten i de store maskiner, som vi fx har i maskinfællesskabet DLM. - Du skal kun lægge din bedrift om til økologisk drift, hvis du oprigtigt synes økologi er spændende og ser mulighederne i stedet for problemerne. Endeligt er det vigtigt at sige, at økologi IKKE er en religion men et regelsæt, og at din dagligdag som landmand ikke bliver nævneværdigt anderledes. Kan du nævne nogen gode grunde til at lægge om? - Du får en anden arbejdsrytme. Du skal fx ikke tidligt op for at sprøjte. Du bliver mødt med en mere positiv holdning i samfundet, og du får en stor faglig udfordring. Og endelig som en fjerde god grund, der betyder meget Kilde: Christian Jørgensen, Økonomien på min planteavlsbedrift og fremtidsudsigterne,, i kompendium til Plantekongres 2014 Økologisk Landbrug i Lejre Kommune, Portræt af økologisk planteavler Christian Jørgensen

18 På vej mod mere robust planteproduktion Et stabilt udbytte på et højt niveau lægger bunden under de økologiske landmænds økonomi. Det er vigtigt hele tiden at tænke på den samlede stabilitet i markdriften, også selv om det ikke giver et stort merudbytte i den enkelte afgrøde. Sædskifte og valg af sorter er af afgørende betydning, men der er også andre parametre, som økologerne bør vægte lige så højt som topudbytte. Sorternes ukrudtskonkurrenceevne og resistens mod sygdomme er vigtige egenskaber under økologisk dyrkning. Optimering af sædskifte I økologisk planteavl er sædskiftet baseret på salgsafgrøder, og ikke alle har mulighed for afsætning af kløvergræs, som ellers er den ideelle måde at sikre et robust sædskifte på. Andelen af kløvergræs er derfor lav på en del planteavlsbrug, og det giver faglige udfordringer i form af for ringe næringsstofforsyning og øget ukrudtstryk. Det betyder, at man som planteavler skal optimere sit sædskifte, så det: virker sanerende i forhold til ukrudt sørger for kvælstofforsyning samtidig med at det sikrer, at man kan høste et udbytte af salgsbare afgrøder Figur 1: Når stabiliteten skal optimeres i økologisk planteproduktion, er det vigtigt at starte fra toppen og bevæge sig nedad i trekanten. I alle lag ligger der vigtige valg, men man kan ikke rette op på mangler ved sædskiftet gennem sortvalget. Så store genetiske forskelle er der ikke til rådighed. Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler

19 I forsøgsarbejdet tager man de økologiske planteavleres udfordringer op. Flere forsøgsserier er rettet mod økologiske planteavlsbrug, som har styr på den grundlæggende optimering af sædskiftet, men som kan opnå bedre stabilitet ved at optimere inden for afgrødegruppe eller den enkelte afgrøde. Forsøg med udbytter i vårbyg og vårhvede med forskellige dyrkningsparametre Havre er den mest dyrkningssikre vårsædsart under økologiske dyrkningsforhold, men det er samtidig en afgrøde med en lav markedspris. Havre anvendes i forsøg som reference for højt udbytte i vårsæd. I forsøgene har der generelt været et højt udbytteniveau, når det tages i betragtning, at det er på planteavlsbrug med korn som forfrugt. opnå signifikant højere udbytter af vårbyg ved at øge udsædsmængden. I vårhvede er der opnået et merudbytte på 3,5 hkg pr. ha ved at øge udsædsmængden med 15 %. Det næsthøjeste udbytte efter havre er høstet i en blanding af vårbyg og vårhvede. Arterne er sået i ligelig blanding og med 30 % højere udsæds mængde end normalt. Hvad angår ukrudtsdækningen, har den hele vejen igennem sæsonen været lavest i havre. Frem til skridning har ukrudtsmængden været lavere i vårbyg end i vårhvede, men før høst er den lavere i vårhvede end i vårbyg. Forsøget blev gennemført ved to gødningsniveauer, og der har været et merudbytte på 7,9 hkg pr. ha ved at gå fra ca. 50 kg ammoniumkvælstof pr. ha til det dobbelte. Det er ikke lykkedes at få vårbyg og vårhvede op på udbytteniveau med havre. Havre har som gennemsnit af forsøgene et udbytte på 59,1 hkg pr. ha, mens vårbyg har et udbytte på 53,1 hkg pr. ha. Det er ikke lykkedes at Figur 2. For at udvikle den økologiske planterproduktion med henblik at få højere udbytter og mere robuste sorter laves der hvert år mange forsøg for at få viden om, hvad der fungerer bedst muligt under forskellige betingelser.

20 Rækkedyrkning og radrensning har også været inde over forsøgsserien. Der har ikke været udbytteforskel mellem såning på almindelig rækkeafstand med efterfølgende ukrudtsharvning og såning på 25 cm rækkeafstand og radrensning, men der har været en lavere ukrudtsdækning, hvor der er radrenset. Fokus på sorter med andre egenskaber end topudbytte Der er andre parametre, som økologerne bør vægte lige så højt som topudbytte. Sorternes ukrudtskonkurrenceevne og resistens mod sygdomme er vigtige egenskaber under økologisk dyrkning, og her er især store forskelle, når det kommer til konkurrenceevnen overfor ukrudt. I vårbygsortsforsøg med supplerende ukrudtsregistreringer var der statistisk sikre forskelle på sorternes evne til at konkurrere mod ukrudtet. Det var forskel i sorternes evne til hurtigt at dække mest muligt af jorden både ved fremspiring og ved buskning. Denne forskel slog også igennem med en mindre mængde ukrudt ved skridning. Ligeledes viste årets forsøg, at der ikke behøver at være en modsætning mellem en sorts udbytte og dens egenskaber til at konkurrere mod ukrudtet. Overordnet er det dog vigtigt, at man før sortsvalget overvejer andre parametre, som under økologisk dyrkning har større betydning, og som bør ligge forud for valget af sorten. For optimal økologisk planteavl træf valgene i den rigtige rækkefølge: Sædskifte Afgrødegrupper Afgrøder Sorter Gødningsstrategier i økologisk alm. rajgræs Måden, der gødes på, hvad der gødes med, og hvor meget der gødes, har betydning for udbyttet. Det illustreres i et forsøg med forskellige gødningsstrategier for alm. rajgræs til frø fra Formålet med forsøgene har været at belyse effekten af forskellige kvælstofniveauer, gylletyper, udbringningsmetoder og -tidspunkter i økologisk rajgræs til frø (Tabel 1).

21 Der var i årets forsøg store variationer i udbytterne fra 388 kg/ha i slangeudlagt kvæggylle på laveste kvælstofniveau til 1414 kg/ha i nedfældet svinegylle på højeste kvælstofniveau. På tværs af forsøgene var gennemsnitsudbyttet 923 kg/ha for slangeudlagt gylle og 980 kg/ha for nedfældet gylle. Mængden af tildelt ammoniumkvælstof pr. ha var udslagsgivende for udbyttet. Nedfældning gav et højere frøudbytte, uanset om der blev anvendt kvæggylle eller svinegylle. Forsøgene giver anledning til følgende anbefalinger: Gødsk med minimum 100 kg NH4-N pr. ha Både kvæg- og svinegylle kan bruges Prioritér gylleanalyse Nedfældning giver størst udbytte, men pas på køreskader Rajgræs kvitterer for gode forfrugter som ært og hestebønne. Resultater af todelt gødskning var ikke entydige, men det ser ud til, at gødskning, hvor man giver to gange den halve mængde gødning, giver samme udbytte som tilsvarende gødskning på en udbringning. Kilder: Økologiske markforsøg 2014: Nyt fra sortsforsøgene i korn og dyrkning af rajgræs, Lars Egelund, SEGES, i kompendium til Plantekongres 2015 Nyt fra Landsforsøg 2013: På vej mod mere robust planteproduktion, Inger Bertelsen og Katrine Hauge Madsen, i kompendium til Plantekongres 2014 Læse mere om økologisk planteproduktion og faktorer der spiller ind i forhold til at få robuste sorter på www. Landbrugsinfo.dk/økologi/planteavl

22 Pakning af jord En god, luftig og frugtbar jord er altafgørende for økologen, men kørsel med store traktorer og tunge maskiner giver strukturskader på jorden, fordi jorden trykkes sammen af maskinernes store vægt. Jordpakning har stor betydning for jordens produktivitet på sigt, da det forringer jordens frugtbarhed og har markant indflydelse på vitale jordfunktioner, herunder afgrødeudbyttet. Det betyder jordpakning for jorden: Mindsker rumfanget af jordens porer Øger jordens mekaniske styrke Reducerer vandledningsevnen Øger risikoen for såkaldt by-pass flow af vand i jordens makroporer Mindsker luftskiftet og rodudviklingen Kan føre til dårlig udnyttelse af næringsstoffer, overfladeafstrømning og vanderosion samt øget emission af drivhusgasser. jordens evne til at fungere som en svamp, der holder på jordens vand. Ofte ser man, at sideporer blokeres, og hovedporer ender som smalle nedløbsrør. Pakning af jorden er en af de mest alvorlige trusler mod jordens produktivitet på lang sigt. En mindre roddybde og dårligere udbredelse af rødderne medfører en forringet udnyttelse af vand og næringsstoffer og dermed risiko for lavere udbytter. Jordpakning formodes at være en af årsagerne til, at kornudbytterne i Danmark er stagneret. Jordpakning er et stigende problem, fordi maskinernes størrelse og vægt til stadighed øges. Udformningen af moderne dæk er ikke i stand til at forhindre, at jorden fortsat pakkes. Man har mekaniseret for at sikre økonomisk bæredygtighed i det moderne landbrug. Men da pakning af jorden under pløjelaget har vist sig stort set permanent, mister den moderne driftsform bæredygtighed på anden vis. En flot, plan mark med et fint såbed kan skjule en underjord, hvor rødder, regnorme og luftskifte har dårlige betingelser. Når jorden pakkes, bliver jordens porerumfang mindre, hvilket har en negativ indvirkning på Figur 1. Spadeprøve der viser rodvækst i en biopore gennem et pakket cm jordlag. Foto: Lars Munkholm Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler

23 Jordpakning betyder også, at lerjorden holder længere tid på vandet, og derfor bliver den også senere tjenlig til trafik og bearbejdning. Alt i alt betyder det risiko for endnu mere pakning af jorden såvel i over- som underjord. Anbefalinger ved kørsel i marken For at mindske pakningen af jorden ved kørsel med tunge maskiner er det en god ide: At have gode, brede dæk, der mindsker stress i pløjelaget At køre med lavt dæktryk i marken, der mindsker stress i pløjelaget At have moderat hjullast, der mindsker stress i underjorden (max. 4 tons hjullast med bredt dæk på vinter-våd og fugtig jord) At foretage færrest mulige overkørsler At vente med at køre, til jorden kan bære Figur 2. Danmarks første gyllespreder med plastiktank. Den vejer 3,5 tons mindre end en almindelig gyllespreder. Da den er lettere, kan man også bruge en lettere traktor til at trække den. Alt i alt giver gyllesprederen af plastik færre skader på jorden og et mindre forbrug af brændstof. En winwin situation for landmand, jorden, klimaet og miljøet. Gyllesprederen tilhører økologisk mælkeproducent Esben Møller-XU.

24 Pakning et problem på både sand- og lerjorde Sandjorde er ikke helt så sarte som lerjorde, selvom der også på sandjord kan opstå permanente skader. Jordens evne til at modstå kørsel afhænger af indholdet af ler og vand. Figur 3 viser et eksempel på jordens modstandsdygtighed (målt i kpa) over for kørsel på en grovsandet jord (JB1) og en god lerjord (JB7). kan holde til ganske betydelige akselbelastninger og større belastninger end en tør sandjord. Man bør helt holde sig fra markarbejde på våde jorde. Ikke mindst kan kørsel med gyllevogne i det tidlige forår på jorde, der endnu ikke er nået markkapacitet, medføre en betydelig jordpakning. Den mekaniske styrke og dermed robusthed over for kørsel stiger med faldende vandindhold. En tør lerjord Figur 3. Stigende mekanisk styrke af sand- og lerjord med aftagende vandindhold. Bemærk, at de to meget forskellige jordtypers mekaniske styrke er ens ved markkapacitet, altså når jorden er klar til forårsbearbejdning. Kilde: Per Schjønning, Aarhus Universitet. Jordløsning ødelægger mere, end det gavner Ifølge Per Schjønning, der er seniorforsker ved Aarhus Universitet og førende forsker indenfor området, kan man ikke bare grubbe jorden, når skaden er sket. - Det er efterhånden alment kendt, at jordløsning ødelægger mere, end det gavner, siger han. Jordløsningen ødelægger de store bioporer i jorden, dvs. regnormegange og gamle rodkanaler (se foto ovenfor). Det har ifølge Per Schjønning vist sig, at rødderne får endnu

25 vanskeligere ved at finde vej igennem jorden efter en jordløsning. Det skyldes, at jorden virker som et stort kaos. Yderligere har forskningen vist, at der få år efter en jordløsning sker en genpakning af jorden, som kan være endnu kraftigere end før jordløsningen - samtidig med at de gamle bioporer nu er forsvundet. Der, hvor jordløsning fortsat kan komme på tale, er i pakkede forpløjninger, hvor vandet har vanskeligt ved at sive ned gennem jorden. Afgrøder der er gode mod jordpakning Der findes ingen hurtige løsninger på jordpakning. Men en kombination af maskinelle tilpasninger (se rådene ovenfor) og dyrkning af specifikke afgrøder vil sandsynligvis kunne afhjælpe problemet på langt sigt. Efterafgrøder af olieræddike ser ud til at have effekt som jordløsner i de lidt dybere jordlag. Flerårige arter som lucerne, der ud over dybe rødder også giver føde og ro til regnormene, kan sandsynligvis også have en positiv effekt. Sundhedskontrol af jord og rødder. Grundlaget for gode og stabile udbytter findes under vores såler, når vi går i markerne. Derfor kan det stærkt anbefales at grave nogle huller i marken for at foretage en sundhedskontrol af jord og rødder, gerne ned til en meter. Lars Munkholm fra Aarhus Universitet har beskrevet en metode spadediagnosen, der fokuserer på pløjelaget. Vejledningen finder du her. Han har sammen med kollegaer også udarbejdet en vejledning til at undersøge underjorden. Vejledningen, der kun er lavet på engelsk, findes her. Terranimo et regneark hvor du kan vurdere risikoen for pakning af din egen jord Terranimo har til formål at vurdere risikoen for pakning af jorden ved kørsel med landbrugsmaskiner. Kernen i modellen er en sammenligning af jordens mekaniske styrke med trykkræfterne fra hjulene. Når man åbner regnearket, trykker man sig videre ind i den danske version. Den udførlige vejledning findes kun på engelsk, men programmet er dog ret selvforklarende. Programmet er under fortsat udvikling. Klik her for at komme til programmet. EU-projektet RECARE arbejder med jordpakning og andre trusler mod dyrket jord Kig indenfor på hjemmesiden for den danske del af RECARE projektet her, hvor der også kan findes links til interessante artikler om emnet. Siden opdateres løbende. Kilder: : Rødder, dæktryk og hjullast artikel baseret på indlæg af seniorforsker Per Schjønning og seniorforsker Mathieu Lamandé, Aarhus Universitet, på workshop i EU projektet RECARE d. 20. maj 2015 på Forskningscenter Aarslev. Indlæggene kan findes på RECARE projektets hjemmeside. Læs mere på: Landbrugsinfo.dk/økologi/planteavl økologi/jordbearbejdning/jordpakning og -løsning Få mere at vide på:

26 På vej mod øget recirkulering af næringsstoffer Recirkulering af næringsstoffer er helt centralt for den økologiske landbrugsproduktion. Det er en del af de økologiske principper at begrænse anvendelsen af de ikke fornybare ressourcer, og økologiske producenter er afhængige af, at næringsstoffer i højere grad, end tilfældet er i dag, føres tilbage fra by til land. De økologiske landmænd har sat sig som mål at gøre den økologiske sektor totalt uafhængig af konventionel husdyrgødning inden Derfor er der et stort fokus på, hvordan man kan øge recirkuleringen af næringsstoffer fra by til land på en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig måde. Som nedenstående figur viser, kan økologiens kredsløb og genanvendelse udvides betragteligt. I dag bruges der hovedsagligt næringsstoffer fra figurens grønne områder, men særligt fosforforsyningen kan styrkes, hvis genanvendelsen fra det gule område øges. Figur 1. Muligheder for at tilbageføre næringsstoffer til landbrugsjord. Bruno Sander-Nielsen efter Kirchmann Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler

27 Hvordan får vi mere recirkulering? Der er i samfundet i Danmark og i EU fokus på cirkulær økonomi, som handler om øget genanvendelse og udvikling af et ressourceeffektivt Europa. I Danmark kom regeringen i 2013 med en Ressource-strategi Danmark uden Affald og en ressourceplan for affald. Her er der et overordnet mål om, at der skal genanvendes dobbelt så meget af vores husholdningsaffald i Et mål, som vil kunne gavne den økologiske produktions næringsstofforsyning. Recirkulering i et økologisk perspektiv Recirkulering af næringsstoffer er en grundsten i den økologiske kredsløbs tankegang. det økologiske landbrug, Det er i erhvervet en højt prioriteret opgave at arbejde hen imod, at flere restprodukter kan tilføres det økologiske landbrug. Usikkerhed om fremtidens næringsstofforsyning i det økologiske jordbrug gør mange landmænd tilbageholdende med at lægge om til økologi. Derfor er det vigtigt, at der er fokus på at øge recirkulering, og at de næringsstoffer, der skal føres tilbage til landbruget er af en kvalitet, så de kan anvendes i den økologiske produktion. Folkevalgte landmænd, virksomheder og eksperter fra Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening kom i april 2014 med en fælles erklæring, der sigter mod systematisk at inddrage det økologiske landbrug i samfundets ressourceplanlægning. Se erklæringen her. at det ikke kan udfordre økologiens troværdighed. Der skal ses på sagsbehandlingsprocedurer i forbindelse med godkendelse af enkeltprodukter, og det kan overvejes, om virksomheder, der bidrager til genanvendelse af næringsstoffer, kan honoreres. Der skal kigges på, om reglerne for genanvendelse og forvaltning af restprodukter bør justeres. Fosfor en af fremtidens knappe ressourcer Fosfor (P) er en ikke-fornybar ressource, som man for nogle år siden forventede ville slippe op inden for en overskuelig årrække. Marokko har dog i 2010 opskrevet deres forventede fosforreserver således, at man først forventer, at P-ressourcerne slipper op om år. Selv om fosfor reserverne ikke slipper op lige med det samme, er der et særligt behov for at holde fokus på landbrugets fosforforsyning, som det vil blive vanskeligere at skaffe, når vi kigger længere ud i fremtiden. Ifølge Bruno Sander Nielsen fra Landbrug & Fødevarer er der et meget stort recirkuleringspotentiale af fosfor både fra kildesorteret husholdningsaffald og fra det organiske affald fra fødevareindustrien og servicesektoren (storkøkkener, detailhandel m.v.). Den største potentielle mængde fosforgødning findes dog, når man også overvejer tilbageførsel af næringsstoffer fra spildevandsslam. En øget recirkulering kræver bl.a.: Investeringer og finansiering af et udviklingsarbejde i hele kæden fra det øjeblik, hvor der foreligger et restprodukt, til det kan bringes ud på marken. Der er brug for teknologisk udvikling til at sortere og behandle affaldsressourcerne, så gødningsprodukterne efterlever økologireglerne, og til at sikre at sikkerheden ved at bruge dem er så høj,

28 Mia. ton reserver Marokko Kina Algeriet Syrien Jordan Andre Figur 2. Verdens fosfor reserver. Spildevandsslam ind i økologien Gødning fra spildevandsslam vil kunne sikre rigeligt fosfor til mere end en fordobling af det økologiske areal. Men selv om næringsstofpotentialet er højt, og brugen er i tråd med principperne om genanvendelse, er spildevandsslam pt. ikke tilladt at bruge i den økologiske produktion. Ifølge forsker Jakob Magid fra Københavns Universitet har man ellers en stor viden om slam, og kvaliteten af spildvandsslam er blevet markant forbedret gennem de sidste årtier. I Markforsøg på Københavns Universitets forsøgsmarker har man tilført slam svarende til 130 års dosis og det har endnu ikke vist alarmerende forhold. Det kunne tyde på, at kvaliteten af spildevandsslam måske er bedre end sit rygte. Resultaterne fra markforsøgene koblet med nye muligheder for at oprense fosfor fra slam i form af Struvit og nye muligheder for sikkerhedsbehandling af slam gennem energiproduktion fra biogasanlæg og termisk forgasning giver anledning til at kigge på slam med økologiske briller. Struvit fosfor fra spildevandsslam Struvit ligner kunstgødning, men er fosfor, der er udfældet fra spildevandsslam. Det er altså genanvendte næringsstoffer, der er fremstillet stort set uden brug af energi. Udfældet fosfor er en udfordring, da det tilstopper rør og pumper på rensningsanlæggene, men med nye teknikker kan problemet omdannes til gødningsproduktet Struvit.

29 Gødningskatalog Mens udviklingsarbejdet foregår, findes der i dag allerede en række næringsstof kilder, som kan inddrages i det økologiske jordbrug, mens andre endnu ikke er tilladte eller egnede til at bruge. Derfor er der udviklet et økologisk gødningskatalog online, hvor landmænd kan finde organiske restprodukter i deres lokalområder, som må anvendes i økologiske jordbrug. Gødningskataloget viser, at der allerede findes mange mulige alternativer til konventionel husdyrgødning. Gødningerne er inddelt i tre typer og er markeret med grønt, gult og rødt: De grønne gødninger er umiddelbart tilladte at bruge i økologiske jordbrug. De gule gødninger kan bruges af økologer, men der kan være restriktioner f.eks. i forhold til afsætning. De røde gødninger er endnu ikke tilladte at bruge, men fremgår af kataloget, hvis man ønsker at arbejde på en dispensation eller en regelændring. Se gødningskataloget her. Figur 3. Struvit ligner kunstgødning, men er fosfor udfældet fra spildevandsslam. Foto: Peter Balslev, Norconsult Danmark A/S Vigtigt med forbrugernes tillid Der er dog stadig skepsis i erhvervet overfor brugen af spildevandsslam, og man er særlig opmærksom på, hvad forbrugerne vil mene om, at man bruger gødningskilder, der tidligere har været forbundet med indhold af tungmetaller og andre uønskede stoffer. Kilder: Holdesen, Lars, 2014: Flere næringsstoffer tilbage fra by til land, Økologisk Nyhedsbrev maj 2014 Nielsen, Bruno Sander, 2014: Recirkuleringspotentiale og aktuelle muligheder, Oplæg ved temadag om recirkulering 9. april 2014 Økologisk Landsforening, 2014, Gødningskataloget %28projektside%29/goedningskataloget-online.aspx

30 Økologisk dyrkning af efterafgrøder Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler

31 Fordele og ulemper ved efterafgrøder Besvær og omkostninger

32 Fordele og ulemper ved efterafgrøder

33 Regneeksempel Rajgræs Olieræddike Rajgræs+rødkløver Rug + vintervikke 10 kg/ha a 50 kr 12 kg/ha a 18 kr 8 kg/ha a 50 kr + 3 kg/ha a 127 kr 40 kg/ha a 2 kr + 40 kg/ha a 25 kr Såsæd Pløjning, maskinstation 600 kr/ha 600 kr/ha Såning, maskinstation 220 kr/ha 220 kr/ha 220 kr/ha 220 kr/ha Konkurrence med dæksæd -0,5 hkg/ha 0-1,0 hkg/ha 0 DBII er nul ved merudbytte i efterfølgende vårbyg på 4,5 hkg/ha 5,5 hkg/ha 6,5 hkg/ha 10 hkg/ha Der er regnet med vårbyg som dæksæd og efterfølgende afgrøde til 200 kr. pr. hkg.

34 Regler for efterafgrøder Der skal etableres lovpligtige efterafgrøder i efteråret 2013 på 14 pct. af efterafgrødegrundarealerne ved mere en 0,8 DE pr. ha og på 10 pct. af grundarealerne ved mindre end 0,8 DE pr. ha. Kvælstoffikserende efterafgrøder må ikke medregnes som pligtige efterafgrøder, heller ikke kløvergræsudlæg, selvom de faktisk kan tilbageholde næsten lige så meget nitrat-n som de ikke-n-fikserende efterafgrøder! Bedrifter med uudnyttet kvælstofkvote kan omregne overskydende kvote til erstatning for pligtige efterafgrøder. Dermed kan der blive plads til alternative efterafgrøder, bl.a. kvælstoffikserende efterafgrøder.

35 Godkendte lovpligtige efterafgrøder: - Udlæg af rent græs, og cikorie - Korn og græs sået senest 1. august - Korsblomstrede afgrøder sået senest 20. august - Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde Nedpløjning af lovpligtige efterafgrøder: Tidligst 20. oktober, udlagt i majs dog først 1. marts.