Udvidelse af eksisterende termofilt biogasanlæg - Lemvig Biogasanlæg a.m.b.a.

Transkript

1 Miljøansøgning (tillæg) vedr. Udvidelse af eksisterende termofilt biogasanlæg - Lemvig Biogasanlæg a.m.b.a. August 2014 Ansøgning om miljøgodkendelse i henhold til bilag 1, Listepunkt 5.3 b i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (Bek 669 af ) Ansøgningen inkluderer desuden: Ansøgning om ny gyllebeholder på 5000 m 3 (anmeldelse og byggeansøgning indsendt til Lemvig Kommune juni 2014) Ansøgning om to nye svovlfiltre på 226 m 3 1

2 A. OPLYSNINGER OM ANSØGER OG EJERFORHOLD NAVN OG ADRESSE... 4 VIRKSOMHEDENS/ANSØGERS NAVN:... 4 ANLÆGSADRESSE:... 4 TELEFONNUMRE:... 4 MATRIKELNUMRE:... 4 ANLÆGGETS/EJENDOMMENS EJER:... 4 CVR-NR. / P-NR.:... 4 VIRKSOMHEDENS KONTAKTPERSON:... 4 ANSØGERS KONSULENT... 4 B. OPLYSNINGER OM VIRKSOMHEDENS ART VIRKSOMHEDENS LISTEBETEGNELSE: KORT BESKRIVELSE AF DET ANSØGTE PROJEKT:... 5 Etablerede anlæg og funktioner... 6 Godkendte anlæg som endnu ikke er etableret... 6 Sammenfatning af eksisterende og planlagte anlæg Næringsstof cyklus på Lemvig Biogasanlæg... 7 Sammenfatning ind og output af næringsstoffer hos Lemvig Biogasanlæg ER VIRKSOMHEDEN OMFATTET AF MILJØMINISTERIETS BEKENDTGØRELSE OM KONTROL MED RISIKOEN FOR STØRRE UHELD ELLER FARLIGE STOFFER... 8 Sammenfatning af gasoplaget på virksomheden ER PROJEKTET MIDLERTIDIGT... 8 C. OPLYSNINGER OM ETABLERING BYGNINGSMÆSSIGE UDVIDELSER OG ÆNDRINGER FORVENTET TIDSPUNKTER FOR ANLÆGSARBEJDET: D. OPLYSNINGER OM VIRKSOMHEDENS PLACERING OG DRIFTSTID OVERSIGTSPLAN LOKALISERINGSOVERVEJELSER Sammenfatning af lokaliseringsovervejelser DRIFTS/ARBEJDSTID OG STØJKILDER TRANSPORTER Sammenfatning driftstid, transport og støj E. TEGNINGER OVER VIRKSOMHEDENS INDRETNING DIVERSE TEGNINGER F. BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTION MODTAGEKAPACITET FORBRUG AF HJÆLPESTOFFER Forbrug af vand PRODUKTION OG OPLAG AF AFGASSET BIOMASSE MV. ALLE LINJER Animalsk affald på Lemvig Biogasanlæg BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDENS PROCESFORLØB, AFSUG MV (SE DESUDEN PUNKTER I BILAG 1) Procesforløb Lugtgener Transport af biomasse Rengøring af køretøjer Energiforbrug Oplysning om energianlæg OPLYSNINGER OM MULIGE DRIFTSFORSTYRRELSER Strømsvigt Biologisk nedbrud i reaktortankene

3 G. OPLYSNINGER OM VALG AF BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) BAT OVERVEJELSER H. OPLYSNINGER OM FORURENING OG FORURENINGSBEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER LUFTFORURENING Lugt og Udsug Luftforurening - Emissioner fra afkast Sammenfatning emissioner fra afkast Oplysninger om afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning SPILDEVAND Afledning af spildevand STØJ Beskrivelse af støjkilder Beregning af det samlede støjniveau AFFALD Mængde og sammensætning af affald Affalds håndtering mv JORD OG GRUNDVAND Beskrivelse af foranstaltninger der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand Krav til basistilstandsrapport I. FORLAG TIL VILKÅR OG EGENKONTROL FORSLAG TIL VILKÅR OG EGENKONTROL Standardvilkår Egenkontrol J. OPLYSNINGER OM DRIFTSFORSTYRRELSER OG UHELD FORANSTALTNINGER FOR AT IMØDEGÅ DRIFTSFORSTYRRELSER OG UHELD VIRKSOMHEDENS OPHØR K. IKKE-TEKNISK RESUME SAMMENFATNING AF OPLYSNINGER I ANSØGNINGEN Beskrivelse af projektet BAT Risiko for forurening og uheld BILAG

4 Ansøgningen oplysninger følger punkterne i afsnit25 - BEK nr 628 af 18/06/2014 (Standard vilkår). A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold 1-4 Navn og adresse Virksomhedens/Ansøgers navn: Lemvig Biogasanlæg a.m.b.a. Anlægsadresse: Pillevej 12, Rom, 7620 Lemvig Telefonnumre: , Fax nr Matrikelnumre: Anlæggets/Ejendommens ejer: 12m, Rom By, Rom Lemvig Biogasanlæg a.m.b.a. CVR-nr. / P-nr.: / Virksomhedens kontaktperson: Ansøgers konsulent Direktør, Lars A. Kristensen lemvigbiogas@lemvigbiogas.dk Alice Nielsen, Lemvigegnens Landboforening, an@lemviglandbo.dk, B. Oplysninger om virksomhedens art 5 - Virksomhedens listebetegnelse: Hovedaktivitet Bilag 1 listevirksomhed listepunkt 5.3 b i Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farlig affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtagen aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af spildevand i) Biologisk behandling. Biaktivitet: Bilag 2 listevirksomhed listepunkt G Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nomiel indfyret termisk effekt på mellem 1MW og 5 MW 4

5 6 - Kort beskrivelse af det ansøgte projekt: Lemvig Biogasanlæg har et godkendt termofilt anlæg til behandling organisk materiale fx. kvæggylle og diverse affaldsprodukter. Anlægget blev taget i brug i Lemvig Biogasanlæg ønsker at udvide kapaciteten af dette anlæg fra tons/år til tons/år. Udvidelsen foregår ved at tre eksisterende reaktortanke udskiftes med nye større tanke, størrelsen går fra m 3 pr. tank til m 3 pr. tank. Da udvidelsen ikke udgør mere end 100 tons/døgn, er Lemvig Biogasanlæg ikke omfattet af obligatorisk VVM godkendelse. I forbindelse med udvidelsen ansøger Lemvig Biogasanlæg også om godkendelse til en gyllebeholder på 5000 m 3 samt to svovlfiltre. Gyllebeholderen skal anvendes til opbevaring af biogasgylle, rejektvand samt diverse øvrige biomasser. Anmeldelse af gyllebeholderen samt byggeansøgning er sendt til Lemvig Kommune i juni Indholdet af H2S i biogassen fra Lemvig Biogas skal maks. være 350 ppm i henhold til leveringsaftalen med Lemvig Gasdistribution. I forhold til særligt nye biogasmotorer er det hensigtsmæssigt, at indholdet af H2S i biogassen reduceres til under 82 ppm., fordi det ellers typisk øger udgifterne til service af motor og udskiftning af olie. Eftersom der er en ny biogasmotor ved Klinkby Kraftvarme og der planlægges installation af en ny biogasmotor ved Lemvig Varmeværk, vil det være hensigtsmæssigt at etablere svovlfiltre ved Lemvig Biogas. I 2011 godkendte Lemvig Kommune etableringen af et nyt økologisk termofilt anlæg til behandling af økologisk kvæggylle og økologiske energiafgrøder fx. roer, dette anlæg er endnu ikke etableret. I 2012 godkendt Lemvig Kommune desuden etableringen af et mesofilt anlæg med dertilhørende faciliteter. I 2013 indsendte Lemvig Biogasanlæg ansøgning om udvidelse af det eksisterende termofile anlæg fra behandling af tons biomasse/år til tons/år. Udvidelsen skulle realiseres i to helt nye reaktortanke foruden de eksisterende tanke. I forbindelse med den nuværende ansøgning frafalder Lemvig Biogasanlæg alle øvrige godkendte og i ovenstående omtale projekter (mesofil og økologisk linje). Diverse lagertanke og silohuset mv. er dog realiseret som en del af den almindelige drift. Da den ansøgte udvidelse kobles på det eksisterende anlæg, benyttes de allerede eksisterende faciliteter fx gasbehandlingsanlæg, administration, personale, lastbiler, laboratorium etc. Driften af udvidelsen håndteres af det eksisterende personale og materiel fx lastbiler, lagertanke mv. 5

6 Efter aftale med Lemvig Kommune udformes godkendelse af udvidelsen af det termofile anlæg som et tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse for Lemvig Biogasanlæg. Etablerede anlæg og funktioner Lemvig Biogasanlæg har et godkendt og velfungerende termofilt anlæg til behandling af hovedsagelig kvæggylle og affald. Det oprindelige anlæg blev etableret i perioden (Bilag 1 og Bilag 2). Efterfølgende er der bl.a. etableret et separatoranlæg (2012)med tilhørende faciliteter, plansilo, ekstra tanke mv. Til anlægget hører fire reaktortanke ( ), to forlagertanke (15+16), to efterlagertanke (13+14), fire mellemlagertanke ( ), fire udleveringstanke (biogasgylle og rejektvand) ( ), tre hygiejniseringstanke ( ), separatoranlæg (5), plansilo (10), modtagehal/forlager (11), to gasballoner (29 +30), kraftvarmeværk (20), gasfakkel (18), luftrensningsanlæg (12) mv. Tallene i parentes henviser til tal på bilaget. Størrelser på de angivne beholdere kan ses på bilaget og for det planlagte anlæg i afsnit 9. Godkendte anlæg som endnu ikke er etableret I 2011 godkendte Lemvig Kommune etablering af et økologisk termofilt anlæg til behandling af hovedsagelig kvæggylle, ensilage og roer. I 2012 godkendte Lemvig Kommune derudover etableringen af et mesofilt anlæg til behandling af hovedsageligt svinegylle, slam og affald. Disse anlæg er ikke etableret og fremgår ikke af oversigtstegningerne. Disse anlæg realiseres ikke, hvis det netop ansøgte projekt godkendes. Sammenfatning af eksisterende og planlagte anlæg. Lemvig Biogas har et godkendt, etableret og fungerende termofilt anlæg som hovedsagelig modtager kvæggylle og affald. I dette tillæg ansøges om udvidelse af det eksisterende termofile anlæg, udvidelsen indebærer at anlægget kan behandle op til tons biomasse mod før tons., en udvidelse på tons dvs. 98 tons/dag. Hvis udvidelsen af det eksisterende termofile anlæg realiseres, bortfalder etableringen af det allerede godkendte mesofile anlæg og det økologiske anlæg, disse anlæg er dimensioneret til at modtage op til hhv og tons biomasse. 6

7 Næringsstof cyklus på Lemvig Biogasanlæg Det termofile anlæg vil, når det er fuldt udbygget, kunne modtage op til tons gylle (kvæg og til dels svin), slam, affald etc. I forhold til det eksisterende termofile anlæg, er der det tale om en udvidelse på ca. 15 %. I tabel 6 er angivet modtagekapaciteten for de enkelte anlæg. Indholdet af N og P i indgangsmaterialet er forsøgt opdelt (Tabel 1). Tallene er standard tal/estimater og kan/vil varierer fra år til år, indholdet af N i anden organisk materiale er gennemsnitstal fra materiale modtaget i 2010/2011. Indgangs- Mængde Kg N/ton Kg N total Kg P/ton Kg P total materiale (tons) (standard) (standard) Gylle termofil , , Anden organisk materiale affald , Ukendt men estimeret til 1,22 Ukendt men estimeret til Totalt i biogasgyllen , , Tabel 1 Indhold af N og P i ind - og udgangsmaterialet Indholdet af næringsstoffer i den afgassede gylle kan og vil variere en del. I de termofile anlæg kan indholdet af N komme op på 5,5 kg N/tons, i 2011 lå det i gennemsnit på 4,66 kg N/tons. Indholdet af P i det termofile anlæg var i 2011 i gennemsnit på 0,93 kg P/tons. Indholdet af næringsstoffer i biogasgyllen vil naturligvis afhænge af indgangsmaterialet. Sammenfatning ind og output af næringsstoffer hos Lemvig Biogasanlæg Lemvig Biogasanlæg modtager mange forskellige typer organisk materiale til brug i anlæget, primært modtages der gylle men der modtages også møg (kyllinge/hønse), ensilage, affald mv. Det er på forhånd ikke muligt at forudsige hvordan næringsstof sammensætninger i et pågældende år udarter sig. I Tabel 1 er angivet et estimat for in og output i anlægget når det termofile anlæg er fuldt etableret. Det skal her påpeges at disse tal kan variere meget, afhængig af indgangsmateriale. 7

8 7 Er virksomheden omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld eller farlige stoffer Aktiviteterne på Lemvig Biogasanlæg er ikke omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, da gasoplaget på virksomheden er mindre end ti tons. På virksomheden er der to gasballoner på 3591 m 3 /stk + oplag i rør og reaktorerne, det totale oplag er på 9,078 tons. I Tabel 2 er angivet totalt oplaget af biogas på Lemvig Biogasanlæg fordelt på ballon, rør og reaktorer. Bilag 6 angiver de detaljerede beregninger vedr. biogaslager ved Lemvig Biogasanlæg pr I fremtiden skal Lemvig Biogasanlæg modtager affaldsprodukt 3 fra Cheminova. Maks oplaget af affaldsproduktet på virksomheden er 60 tons, hvilket medfører en reduktion i max. gasoplaget på 0,12 tons, hvilket er indenfor biogasanlæggets grænseværdi. Gas på lager. Max, P = mbar mbar Max lager CH4 CO% r kg/ r kg/ Vægt Vægt kg m3 % % Nm3CH4 Nm3CO2 kg CH4 kg CO2 CH4+CO2 RT toppe % 35% 0,72 1, Rør 58 65% 35% 0,72 1, Ballon ' % 35% 0,72 1, Ballon ' % 35% 0,72 1, i alt Tabel 2 Oversigt over max. gaslager på Lemvig Biogasanlæg Sammenfatning af gasoplaget på virksomheden Virksomheden er ikke omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer da gasoplaget max udgør 9,078 t, hvis der modtages affaldsprodukt 3 fra Cheminova stiger det til tons. Grænsen for kontrol er et max. oplag på 10 tons. 8 Er projektet midlertidigt Det ansøgte projekt er ikke midlertidigt. 8

9 C. Oplysninger om etablering 9 - Bygningsmæssige udvidelser og ændringer Udvidelsen af det termofile biogasanlæg udgør en anlægs- og bygningsmæssig udvidelse. Tre eksisterende reaktor tanke udskiftes, størrelsen ændres fra 2400 m 3 /stk til 4164 m 3 /stk. Tankene udskiftes en af gangen, så produktionen ikke stoppes. To svovlfiltre opsættes syd for den østligste reaktortank, det estimeres at de bliver 4 m i diameter og 18 m høje med et rumfang på 226 m 3. En gyllebeholder på 5000 m 3 placeres i det sydøstligste hjørne af biogasanlæggets hovedbyggefelt, etableringen sker i sammenhæng med de allerede eksisterende opbevaringsanlæg. Dette byggeri er anmeldt til Lemvig Kommune i juni Bilag 1+Bilag 2+ Bilag 3 angiver placeringen af de nye og eksisterende/planlagte anlæg og funktioner, på bilaget er angivet størrelse på tanke og beholdere. Udvidelsen af det eksisterende termofile anlæg Udvidelsen af det termofile anlæg skal kunne rumme tons biomasse ekstra, hvilket svarer til en udvidelse på ca. 15 %. Samlet set vil det konventionelle termofile kunne modtage og behandle op til tons biomasse. Sammensætningen af biomasse vil ikke adskille sig væsentligt fra den sammensætning som den er i dag. De tons ekstra biomasse vil fordele sig med ca tons kvæggylle og i mindre grad svinegylle og hønsemøg. De resterende tons vil bestå af slam, slagteriaffald, valle mv. Den samlede mængde af anden organinsk materiale udgør totalt mindre end 25 % af tørstofindholdet. Opholdstiden forbliver uændret på 20,5 dage. Udvidelsen af det termofile anlæg forudsætter at der anlægges: Reaktor, 3 stk. á 4164 m 3. Diameter 15,5 meter og tankhøjde 22 meter (22,23,24). Gyllebeholder, 1 stk. á 5000 m 3, 3 meter over terræn og ca. 32 m i diameter. (48) Svovlfiltre, 2 stk., 4 m i diameter, 18 m høje og 226 m 3 (49) Tallene i parentes, refererer til bygningernes numre på Bilag 2. OBS! Udvidelsen af det termofileanlæg er endnu ikke detaildimensioneret, størrelserne på tanke og reaktorer mv. er derfor estimerede størrelser. I byggeansøgningen vil de faktiske størrelser fremgå. 9

10 10 - Forventet tidspunkter for anlægsarbejdet: Udvidelsen af det termofile anlæg Reaktortanke Starttidspunktet: jan 2015 Afslutning: marts 2016 Start af driften/ibrugtagning: Når de første to tanke er udskiftet testes de, ibrugtagning af alle tre nye reaktortanke sker når den sidste er udskiftet. Gyllebeholder Starttidspunktet: september 2014 Afslutning: December 2014 Start af driften/ibrugtagning: Når beholderen er færdig. Svovlfiltre Starttidspunktet: August 2015 Afslutning: Marts 2016 Start af driften/ibrugtagning: tages i brug når de er etableret. D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid 11 Oversigtsplan Bilag 1: Oversigtsplan over virksomheden i målestok 1:3205 og med nordpil Bilag 2:Placering af modtagefaciliteter, forlager, procestanke, efterlager for afgasset biomasse, gaslager, gasfakkel, anlæg til el- og/eller varmeproduktion Bilag 3:Oversigt over det termofile anlæg Lemvig Biogas 10

11 12 Lokaliseringsovervejelser Der er ingen ændringer i placeringen af det eksisterende termofile anlæg. Andre lokaliserings muligheder har ikke været seriøst overvejet, da det af praktiske årsager vurderes at være uhensigtsmæssige. Den planlagte placering tilgodeser logistikken på virksomheden, da den er beliggende ud til eksisterende vejanlæg. Jordbunden på området vurderes derudover at være egnet til at bære et større byggeri end det nuværende, dette skal dog verificeres af geotekniske jordbundsundersøgelser og af yderlige beregninger. Udvidelsen af det termofile anlæg kommer til at fungere i synergi med det eksisterende anlæg. Af fordele kan nævnes: At der kun kræves et gasbehandlingsanlæg At det nuværende varmeforsyningssystem kan udnyttes til også at forsyne de nye større reaktorer Det nuværende egenkontrolsystem kan tilpasses til også at omfatte udvidelsen. Det er en meget stor synergieffekt der opnås her, da egenkontrolprogrammet indbefatter alt omkring de veterinære - og laboratoriemæssige forhold. At administrationen af udvidelsen vil kunne administreres af de samme som i dag administrerer Lemvig Biogasanlæg, uden væsentligt yderligere tidsforbrug. Gyllen kan transporteres i de samme lastbiltankvogne, som Lemvig Biogasanlæg i dag anvender til transport. Sammenfatning af lokaliseringsovervejelser Det vurderes, at de nye reaktortanke ikke vil ændre landskabet betydeligt, da de skal erstatte eksisterende tanke. De bliver ca. 4 m højere end de nuværende, med en total højde på ca. 22 m, i flg. lokalplanen for området er der en maks. tilladt højde på 27 m. Den største af de nuværende reaktorer, som ikke skal udskifte, er netop 22 m høj. Visuelt vil de nye reaktortanke dermed ikke syne større eller højere en den eksisterende reaktor og de fire reaktorer vil fremstå som en helhed i landskabet. Tankene bygges i samme materialer som de eksisterende tanke, farvevalget er diskret og formerne organiske. Anlægget er til dels skjult bag ved skov og andre industribygninger, men på visse strækninger er der frit udsyn til reaktortankene. Placeringen af de nye reaktorer gør, 11

12 at det eksisterende vejanlæg, modtagefaciliteter, lagertanke og andet materiel vil kunne benyttes uden yderlig tilpasning. Den planlagte placering vurderes samlet set at være den mest optimale og hensigtsmæssige. Gyllebeholderen placeres i umiddelbar nærhed af øvrigt byggeri, indenfor et eksisterende byggefelt. Beholderen kommer til at overlappe beskyttelseslinjen for gravhøjen sydvest for tanken. Lemvig Biogasanlæg har søgt om dispensation til dette, da der dels er tale om et eksisterende byggefelt og desuden er gyllebeholdere ikke varige konstruktioner, men har en levetid på omkring 20 år. Svovlrenserne får en højde på 18 m, som før nævnt er grænsen i flg. lokalplanen 27 m. Renserne placeres syd for den østligste reaktortank og kommer til at indgå i sammenhæng med de øvrige anlæg Drifts/arbejdstid og støjkilder Virksomheden kører i døgndrift. Separatoren vil i spidsbelastningsperioder arbejde i døgndrift. Transport af biomasse til og fra anlægget foregår hovedsageligt på hverdage mellem og i lukkede vogne. Anlæggets støjbelastning vil alene komme fra de lastbilkørsler der er i forbindelse med ind- og udtransport af biomasse. Virksomheden er beliggende på stikvej uden naboer i umiddelbar nærhed. Det vurderes ikke at den øgede transport vil give naboer unødige gener (se afsnit 28 og Bilag 7) Transporter Der vil typisk blive kørt 250 hverdage om året. Sammenlignet med nudriften, vil udvidelsen af det termofile anlæg betyde, at der kommer ca ekstra transporter/år, svarende til 5-6 lastbiler pr. dag. Total antal transporter løber op i ca transporter/år, dvs. ca. 43 transporter/arbejdsdag med organisk materiale. Derudover kommer der et mindre antal fragttransporter til anlægget fx. fragtmænd med udstyr til anlægget, kontor materialer mv., dette antal er afhængig af behovet på virksomheden. 12

13 Estimerede antal transporter til og fra virksomheden Art Kapacitet pr. læs Nudrift Tillæg Mængder (t) Antal Transporter Mængder (t) Antal Transporter Gyllekonventionel termofil /retur gylle 33 t Biogasgylle* 33 t Fiberfraktion** 28 t Anden organisk materiale fx. Affald og energiafgrøder 33 t Total antal transporter/år *Differencen mellem returgylle og mængden af affald **Hvis al biogasgyllen separeres, dette er nok tvivlsomt Tabel 3 - Antal transporter til - og fra Lemvig Biogasanlæg Sammenfatning driftstid, transport og støj Biogasanlæggene og til dels separatoren kører i døgndrift. Transporter til og fra virksomheden begrænser sig til hverdage, ca. 250 dage om året, antallet af transporter er ca. 43 stk./arbejdsdag. Støjbelastningen i forbindelse med virksomheden begrænser sig til transport til og fra virksomheden og ved af og pålæsning, selve biogasanlæggene støjer ikke. Da trafikmængden til og fra anlægget kun stiger med ca. 5 transporter om dagen, i forhold til den nuværende godkendelse, vurderes det at det ikke vil medfører øgede gener for omkringboende. Virksomheden er beliggende ned af en stikvej og nærmeste naboer er industrivirksomheder. Nærmeste bolig er beliggende ca. placeret ca. 260 m nordvest for virksomheden, målt fra skorstenen på luftrensningsanlægget. Trafikken i det ansøgte projekt er væsentlig mindre end hvis det mesofile og økologiske anlæg blev realiseret, som beskrevet i de allerede givne godkendelser. 13

14 E. Tegninger over virksomhedens indretning 15- Diverse tegninger Bilag 1: Oversigtsplan over virksomheden i målestok 1:3205 og med nordpil Bilag 2:Placering af modtagefaciliteter, forlager, procestanke, efterlager for afgasset biomasse, gaslager, gasfakkel, anlæg til el- og/eller varmeproduktion Bilag 3:Oversigt over det termofile anlæg Lemvig Biogas Bilag 4:Oversigt over pumpebrønd, skorsten og ventilation. Bilag 5: Af - og pålæsning, placering af oplag af hjælpestoffer og affald F. Beskrivelse af virksomhedens produktion 16 Modtagekapacitet Det termofile anlæg skal på årsbasis modtage ~ tons gylle, hovedsagelig fra kvæg, derudover suppleres med ~ tons anden organisk materiale fx. slagteriaffald. Oplysninger om modtagekapacitet for det termofileanlæg er sammenfattet i Tabel 4. Type af biomasse 1 Kvæggylle 3 termofilt anlæg Anden organisk gødning end husdyrgødning, industriaffald som slam og andet affald, vaskevand. Mave/tarmindhold og anden husdyrgødning EAK-kode, kategorisering efter Biproduktforordningen 2 eller anden form for identifikation Gylle i henhold til bestemmelserne i husdyrbekendtgørelsen 3 punkt 5 4 EAK-kode EAK-kode Husdyrgødning i hht. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 915 af 27/06/2013 Forventet årlig mængde (tons) Tabel 4 Oversigt over modtagekapaciteten på Lemvig Biogasanlæg 1 Ved biomasse forstås alle former for husdyrgødning, energiafgrøder samt animalsk, vegetabilsk, eller andet affald med et væsentligt organisk indhold, er påtænkes anvendt i biogasanlægget, eller som er blevet udrådnet på anlægget. 2 EU-parlamentets og Rådets forordning (EF) 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (Biproduktforordningen). 3 eller anden type gylle, det vil hovedsageligt være svinegylle 4 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 915 af 27/06/2013 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. 14

15 17 Forbrug af hjælpestoffer Oplysninger om forbrug af væsentlige tilsætnings- og hjælpestoffer, f.eks. syre eller base. Oplysningerne er totalmængder for hele Lemvig Biogas (Tabel 5). Komponent Forventet ca. forbrug/år er Elektricitet 2425 MWh Varme 8060 MWh Til el-motor i produktionsapparatet Spildvarme fra el-produktionen Hydraulikolie 390 liter Til cylindre og anden form for drev Udvælges i samarbejde med olie- og maskinleverandør Smøreolie for komponenter 9000 liter Til motorer,motorolie for gasmotor Udvælges i samarbejde med olie- og maskinleverandør Fedt 75 kg Til lejer mm. Udvælges i samarbejde med olie- og maskinleverandør Natronlud 27,65% Til ph-justering og luftskrubber (baseluftskrubber) liter Svovlsyre 150 kg Til syreluftskrubberen Natriumhypochlorit 150g/L 9200 liter Til iltning for fjernelse af restlugte i luftskrubber Salt til blødgøringsanlæg for dampanlæg Hydro-X el. lign. Middel kg Tilsættes for at reducere råvandets hårdhed 200 liter Tilsættes vandet til kedelanlægget for ph-regulering Forlænger rørforbindelsernes levetid Kølevæske (glycol) 200 liter Til Køleranlæg Tabel 5 - Forbrug af væsentlige tilsætnings- og hjælpestoffer - Lemvig Biogasanlæg 15

16 Forbrug af vand Der benyttes ikke vand i produktionen. Vandforbruget på virksomheden knytter sig til rengøring og vask af materiel eg. Lastbilerne, der afledes ikke spildevand fra virksomheden. 18 Produktion og oplag af afgasset biomasse mv. alle linjer Oplysninger om produktion og oplag for afgasset biomasse eller fraktioner udskilt herfra, herunder fiberfraktion og væskefraktion - Tabel 6. Lemvig Biogasanlæg råder over opbevaringstanke med et samlet oplag på tons, heraf benyttes efterlagertankene udelukkende til afgasset gylle (3120 tons), de resterende tanke benyttes til oplag før afgasning eller biogasgylle/rejektvand efter behov. Afgasset biomasse eller fraktion udskilt herfra Forventet årlig max. mængde (ton) Forventet maksimalt oplag Afgasset gylle termofilt anlæg t Fiberfraktion* Ingen oplag Væskefraktion/rejektvand* t Vaskevand Ingen oplag iblandes i forlageret. * Afhængig af hvor meget af biogasgyllen der separeres, tallene angiver situationen hvor alt biogasgyllen separeres, dette er dog nok tvivlsomt. Tabel 6 - Oplysninger om produktion og oplag for afgasset biomasse og fraktioner Animalsk affald på Lemvig Biogasanlæg Siden sidste godkendelse har Lemvig Biogasanlæg skiftet fra at være en Bilag 2 virksomhed til Bilag 1. Produktionen har dog ikke ændret sig. Lemvig Biogasanlæg modtager animalsk affald som defineres I følge direktiv 90/667/EEC som animal waste carcases or parts of animals or fish, or products of animal origin not intended for direct human consumption, with the exception of animal excreta and catering waste;" Med udvidelsen ønskes en godkendelse til modtagelse af minimum tons /år anden organisk materiale fx affald, valle etc.. Mængden kan og vil variere en del, afhængig af tørstofindholdet. 16

17 19 21 Beskrivelse af virksomhedens procesforløb, afsug mv (se desuden punkter i bilag 1) Procesforløb Anlægget skal modtage ~ tons gylle og ~ tons anden organisk materiale, dette giver i alt tons afgasset gylle. Mængderne kan og vil variere, da tørstofindholdet i specielt anden organisk materiale kan variere meget. På årsplan, vil tørstofindholdet i hhv. gylle og anden organisk materiale altid overholde lovens krav (75-25 %). Rågyllen afhentes hos landmanden og pumpes over i modtagelagertanken eller læsses direkte ned i tanken i modtagehallen sammen med anden organisk materiale. Fra tankene pumpes rågyllen via varmevekslerne over i reaktoreren. Proces temperaturen er ca. 52,5 C og processen tager ca. 24 dage. Fra reaktordelen pumpes den afgassede gylle via varmevekslerne over i efterlagertankene. Herfra afhentes biogasgyllen direkte med lukkede tankbiler. Der afledes ikke spildevand fra anlægget. Aflæsning af pumpbar biomasse sker direkte i lagertanken via. et lukkede system, der er afsug fra tanken (Bilag 4). Ikke-pumpbar og til dels pumpbart biomasses tippes direkte i modtagertanken, tanken holdes lukket efter aflæsning. Roer, ensilage mv. oplages til tider i silohuset (21), men vurderes ikke at udgøre nogen lugtgene. Det er ikke lugtgener forbundet med aflæsning, den beskrevne praksis har været standard gennem 20 år på virksomheden og erfaring viser at der ikke er lugtproblemer. Lugtgener Nærmeste private bolig er placeret ca. 260 m fra virksomheden, målt fra skorstenen på luftrensningsanlægget. Det vurderes, at der ikke vil komme væsentlige lugtgener i forbindelse med aflæsning af pumpbar biomasse, da det forgår i lukkede systemer udenfor. Aflæsning af ikke pumpbar biomasse foregår i modtagehallen. Vedr. kapacitet af lugtrenser se afsnit H 17

18 Transport af biomasse Til transport af gylle og væskefraktion/rejektvand benyttes lukkede tankbiler/slamsugere med lukket rørsystem Til transport af fiberfraktion benyttes lastbiler med almindelige stålcontainer som lukkes med presenning. Til transport af ikke lugtende ikke-pumpbar biomasse (eg.roer, kylligemøg mv.) benyttes traktor med tipvogn eller lastbiler med kasser. Rengøring af køretøjer Forgår i modtagerhallen hvor der er afløb til forlagertanken. Køretøjerne rengøres og desinficere min en gang pr. dag Energiforbrug I nedenstående Tabel 7 er angivet energiforbruget på Lemvig Biogasanlæg i perioden Tabel 7 Energiforbruget på Lemvig Biogasanlæg i perioden Oplysning om energianlæg Brændselstype : 100 % biogas Max. Indfyret effekt: 3,653 MW 18

19 22 - Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser Strømsvigt I forbindelse med strømsvigt vil der hurtigt bliver tændt for strømmen igen, medmindre der er tale om et varigt strøm udfald. Der vil ikke være risiko for forurening i forbindelsen med strømudfald. Biologisk nedbrud i reaktortankene I de år biogasanlægget har eksisteret, har der ikke været biologisk nedbrud i reaktortankene. Hvis dette scenarie realiseres vil der ikke være risiko for forurening, da processen så startes op igen uden problemer. Processerne i biogasanlæggets reaktorer kører i døgndrift og anlægget nedlukkes ikke. I forbindelse med ferier mv. køres der med minimumbemanding. G. Oplysninger om valg af bedste tilgængelige teknik (BAT) BAT overvejelser EU har udarbejdet vejledende retningslinier (BREF-notater) for visse virksomhedstyper, noterne indeholder beskrivelser af, hvad der må anses for at være BAT for de pågældende virksomheder. Bioforgasning af husdyrgødning er angivet som et BAT-tiltag i BREF-notatet for store svinebrug. Der er endnu ikke udarbejdet et specifikke BREF notat eller BAT konklusioner for biogasanlæg, men i følgende dokumenter indgår bioforgasning eller delelementer i processen. BREF om affaldsbehandling: afsnit 2.2.1, 3.2, 4.2 og 5.2 (s ) BREF om slagterier og animalske biprodukter: afsnit og BREF-dokument om emissioner fra oplagring (tværgående dokument): afsnit 3.1.1, 4.1, og 5.2. BREF- dokument fjerkræ og svin (BAT for opbevaring og behandling af husdyrgødning): afsnit 2.6, 2.7, og I nedenstående afsnit er de vigtigste konklusioner mht. BAT fra ovennævnte dokumenter gennemgået. 19

20 BREF affaldsbehandling - Afsnit 5.2: BAT for specific types of waste treatments- Biological treatments BAT is to: 65) use the following techniques for storage and handling in biological systems (see Section 4.2.2) (oplagring og håndtering i biologiske systemer ): a. for less odour-intensive wastes, use automated and rapid action doors (opening times of the doors being kept to a minimum) in combination with an appropriate exhaust air collection device resulting in an under pressure in the hall : Aflæsning af pumpbar biomasse sker direkte i lagertanken via. et lukkede system, der er afsug fra tanken (bilag 3 og Bilag 4). Ikke-pumpbar og til dels pumpbart biomasses tippes direkte i modtagertanken, tanken holdes lukket efter aflæsning. Roer, ensilage mv. oplages til tider i silohuset (21), men vurderes ikke at udgøre nogen lugtgene. Det er ikke lugtgener forbundet med aflæsning, den beskrevne praksis har været standard gennem 20 år på virksomheden og erfaring viser at der ikke er lugtproblemer. b. for highly odour-intensive wastes, use closed feed bunkers constructed with a vehicle sluice : Ved aflæsning af materiale i modtagehallen, lukkes dørene automatisk efter 30 sekunder. c. house and equip the bunker area with an exhaust air collection device : Der er afsug fra tanken i modtagehallen, alt luft bliver renset igennem lugtfilter. 20

21 66) adjust the admissible waste types and separation processes according to the type of process carried out and the abatement technique applicable (e.g. depending on the content of non- biodegradable components) (see Section 4.2.3) (affaldstyper og separationsprocesser ) : Lemvig Biogas modtager husdyrgødning, organisk materiale (fx slagteriaffald)og kommune slam mv. Al biogasgylle der forlader Lemvig Biogasanlæg lever op til kravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen og kan derfor udbringes på udspredningsarealer som almindelig husdyrgødning. Udbringning under slambekendtgørelsen benyttes ikke. Lemvig Biogas har gennem en lang årrække optimeret processerne på anlægget og har en god fornemmelse af hvilke indgangsmaterier der giver det bedste udbytte fx anvendes der husdyrgødning med højt tørsstofindhold. 67) use the following techniques when applying anaerobic digestion (see Sections and 4.2.5) (teknikker til anaerob nedbrydning): a. application of a close integration between the process with the water management Der anvendes ca l vaskevand om året på anlægget, der anvendes ikke vand i processen. b. recycling of the maximum amount of waste water to the reactor. See some operational issues that may appear when applying this technique in Section Vaskevand iblandes forlager c. operate the system under thermophilic digestion conditions. For certain types of wastes, thermophilic conditions cannot to be reached (see Section 4.2.4) Anlægget på Lemvig Biogasanlæg er et termofilt anlæg og drives derefter. Døgnet rundt er der online overvågning af anlægget, data logges for hver 0,2 sek. og gemmes i 20 år. Hvis data svinger udenfor det i forvejen fastsatte margin, sendes der besked til vagttelefonen som er bemandet i døgndrift. 21

22 d. measure TOC, COD, N, P and Cl levels in the inlet and outlet flows. When a better control of the process is required, or a better quality of the waste OUT, more parameters are necessary for measuring and controlling Lemvig Biogasanlæg har eget laboratorium, hvor prøver analyseres efter standarder. I tilfælde hvor anlægges eget laboratorium ikke selv kan håndtere prøverne, sendes de til akkrediterede laboratorier. Minimum fire gange om året analyseres biogasgyllen for N indhold og alle leveringer fra landmænd analyseres for tørstof indhold. Hvis det vurderes at input materiale bør analyseres for øvrige stoffer fx pyren i slam, gøres dette. IBilag 12 er angivet hvilke stoffer prøverne kan analyseres for, hvis det anses for nødvendigt. e. maximise the production of biogas. This technique needs to consider the effect on the digestate and biogas quality For at opnå størst muligt produktion af biogas, er det essentiel at vælge gylle med et højt tørstof indhold, på Lemvig Biogasanlæg er størstedelen af gyllen derfor kvæggylle. Management- og vedligeholdes programmer er indarbejdet på anlægget og alle medarbejdere udviser rettidig omhu, hvilket maksimeres mulighederne for stor og stabil produktion. 68) reduce the air emissions of the exhaust gas when using biogas as a fuel by restricting the emissions of dust, NOx, SOx, CO, H 2 S and VOC by using an appropriate combination of the following techniques (see Section 4.2.6) (minimering af luftemission af støv, nitrogenoxider, svovloxider, kulilte, svovlbrinte og flygtige organiske forbindelser ved anvendelse af biogas som brændsel): a. scrubbing the biogas with iron salts b. using de-noxtechniques such as SCR c. c.using a thermal oxidation unit d. d.using activated carbon filtration Støv der er ikke væsentlige støvgener på anlægget. NO x - anlægget benytter en avanceret ny motor der overholder kravene til hvor meget NO x, der må udledes. SO x, H 2 S Fældes kemisk i indgangsmaterialet, desuden vælges indgangsmateriale med lavt S indhold. Den svovl der ender i biogasgyllen genanvendes til jordbrugsformål. CO 2 anlægget er neutralt mht. CO 2 Volatile Organic Compounds, flygtige organiske forbindelser (VOC) omsættes biologisk til biogas. 22

23 69) Improve the mechanical biological treatments (MBT) by (see Sections 4.2.2, 4.2.3, 4.2.8, , ) (teknikker til mekaniske biologiske behandlinger): a. using fully enclosed bioreactors Alle reaktorer på anlægget er lukkede b. avoiding anaerobic conditions during aerobic treatment by controlling the digestion and the air supply (by using a stabilised air circuit) and by adapting the aeration to the actual biodegradation activity Der anvendes kun anaerobe processer på anlægget. c. using water efficiently Der anvendes ikke vand i bioforgasningsprocessen på Lemvig Biogasanlæg d. thermally insulating the ceiling of the biological degradation hall in aerobic processes Der anvendes kun anaerobe processer på anlægget. e. minimising the exhaust gas production to levels of 2500 to 8000 Nm 3 per tonne. Levels below 2500 Nm 3 per tonne do not have been reported Ikke relevant for Lemvig Biogasanlæg. f. guaranteeing a uniform feed Anlægget styres fuld automatiks vha. et computerstyret system SCADA (supervisory control and data acquisition) der løbende moniterer og kontrollerer processerne. g. recycling process waters or muddy residues within the aerobic treatment process to completely avoid water emissions. If waste water is generated, then this should be treated to reach the values mentioned in BAT number 56 Ikke relevant for Lemvig Biogasanlæg. h. continuously learning of the connection between the controlled variables of biological degradation and the measured (gaseous) emissions Lemvig Biogasanlæg har en stabil medarbejderstab, der gennem efteruddannelse og ERFA grupper til stadighed prøver at optimere processerne på anlægget. i. reducing emissions of nitrogen compounds by optimising the C:N ratio. Processerne på anlægget optimeres bedst muligt, så produktionen af biogas maksimeres. Det vurderes at der ikke er nogen nævneværdig N udledning fra procesanlægget. 23

24 70) reduce the emissions from mechanical biological treatments to the following levels (see Section )(mindskelse af lugtemissioner, ammoniak, dinitrogenoxid og kviksølv fra mekaniske biologiske behandlinger) by using an appropriate combination of the following techniques (see Section 4.6): a. maintaining good housekeeping (related to BAT number 3) b. regenerative thermal oxidiser c. dust removal. På anlægget er der 100 % genanvendelse af inputmaterialerne, der er ikke nævneværdige støvproblemer. 71) reduce the emissions to water to the levels mentioned in BAT number 56. In addition, restrict the emissions to water of total nitrogen, ammonia, nitrate and nitrite as well (see Section and the concluding remarks Chapter 7) (mindskelse af emissioner til vand af den samlede mængde nitrogen, ammoniak, nitrat og nitrit) Ikke relevant for Lemvig Biogasanlæg BREF slagterier og animalske biprodukter - afsnit Additional BAT for biogas production -In addition to the general measures in Sections 5.1 and 5.3, for biogas production, BAT is to do the following: 1) re-use heat during biogas production (see Section ) Description: Heat-exchangers can be used to extract heat from the material leaving the digester and this can be used to warm the incoming material. Denne metode anvendes allerede på Lemvig Biogasanlæg. 24

25 BREF - emissioner fra oplagring (tværgående dokument) afsnit og ) Tankdesign BAT for a proper design is to take into account at least the following: a. the physico-chemical properties of the substance being stored Lemvig Biogas anvender almindelige gyllebeholdere til opbevaring af organisk materiale. Gyllebeholderne er godkendte og opfylder de gængse krav. b. how the storage is operated, what level of instrumentation is needed, how many operators are required, and what their workload will be Lemvig Biogasanlæg anvender speciale byggede lastbiler beregnet til formålet, antallet af personale er afstemt behovet. c. how the operators are informed of deviations from normal process conditions (alarms) er Der er gyllealarmer på alle tanke, ved alarm sendes besked til vagttelefonen som er bemandet i døgndrift. d. how the storage is protected against deviations from normal process conditions (safety instructions, interlock systems, pressure relief devices, leak detection and containment, etc.) er Der er læk-detektor på alle tanke, ved alarm sendes besked til vagttelefonen som er bemandet i døgndrift. e. what equipment has to be installed, largely taking account of past experiences of the product (construction materials, valve quality, etc.) er Lemvig Biogas anvender almindelige gyllebeholdere til opbevaring af organisk materiale. Gyllebeholderne er godkendte og opfylder de gængse krav. Desuden deltager Lemvig Biogasanlæg ERFA grupper, hvor erfaringer fra andre biogasanlæg deles. f. which maintenance and inspection plan needs to be implemented and how to ease the maintenance and inspection work (access, layout, etc.) er Alle tanke følger vedligeholdelses programmer fra producenten og overholder desuden alle lovens krav mht. kontrol mv. g. how to deal with emergency situations (distances to other tanks, facilities and to the boundary, fire protection, access for emergency services such as the fire brigade, etc.). er På Lemvig Biogasanlæg er der udarbejdet en beredskabsplan som følges i tilfælde af uheld/ulykker. Beredskabsplanen er øvet med brandvæsenet/beredskabet i Lemvig 25

26 2)Inspection and maintenance BAT is to apply a tool to determine proactive maintenance plans and to develop risk-based inspection plans such as the risk and reliability based maintenance approach; see Section Inspection work can be divided into routine inspections, in-service external inspections and out- of-service internal inspections and are described in detail in Section er SCADA systemet har indbyggede kontrol og vedligeholdelses programmer. 3)Location and layout For building new tanks it is important to select the location and the layout with care, e.g. water, protection areas and water catchment areas should be avoided whenever possible. See Section BAT is to locate a tank operating at, or close to, atmospheric pressure aboveground. However, for storing flammable liquids on a site with restricted space, underground tanks can also be considered. For liquefied gases, underground, mounded storage or spheres can be considered, depending on the storage volume. er Alle tanke på Lemvig Biogasanlæg er godkendt af Lemvig Kommune, placering er dermed vurderet bl.a. mht. fx ammoniakfølsomnatur, landskabelige forhold etc. 4)Tank colour BAT is to apply either a tank colour with a reflectivity of thermal or light radiation of at least 70 %, or a solar shield on aboveground tanks which contain volatile substances, see Section and respectively. er Alle tanke er opført i beton elementer med betonlåg eller teltdug (ikke reflekterende materiale). 5)Emissions minimisation principle in tank storage BAT is to abate emissions from tank storage, transfer and handling that have a significant negative environmental effect, as described in Section er Der er overdækning på alle tanke, overførsel af organisk materiale til tankene sker i lukkede rørsystemer. 6) Monitoring of VOC er Der er etableret udsugning fra forlagertanken over til lugtrenseanlæg. Afsugningen fra modtagetanke fordeles og luftrenseren renser altid ned til det samme niveau indtil max. kapaciteten er nået. Alle VOC recirkuleres til processen og anvendes til biogas. 7) Decicated systems er Lemvig Biogasanlæg råder over opbevaringstanke med et samlet oplag på tons, heraf benyttes efterlagertankene udelukkende til afgasset gylle (3120 tons), de resterende tanke benyttes til oplag før afgasning eller biogasgylle/rejektvand efter behov. 26

27 BREF svin og fjerkræ- afsnit og BAT on the storage of slurry in a concrete or steel tank comprises all of the following: a stable tank able to withstand likely mechanical, thermal and chemical influences the base and walls of the tank are impermeable and protected against corrosion the store is emptied regularly for inspection and maintenance, preferably every years double valves are used on any valved outlet from the store the slurry is stirred only just before emptying the tank for, e.g., application on land. It is BAT to cover slurry tanks using one of the following options: a rigid lid, roof or tent structure, or a floating cover, such as chopped straw, natural crust, canvas, foil, peat, light expanded clay aggregate (LECA) or expanded polystyrene (EPS er Tankene på Lemvig Biogasanlæg opfylder de kriterier som i BREF dokumentet opstilles som BAT tiltag. Se desuden det foregående afsnit emissioner fra oplag Desuden kan nedenstående punkter i visse tilfælde være BAT a. Mekanisk adskillelse af gyllen (gylleseparation) b. Anaerob behandling i et biogasanlæg c. Aerob behandling af den flydende del d. Forsuring af kvæggylle og svinegylle e. Overdækning af separationsprodukter f. Øget andel af direkte udkørsel af dybstrøelse Punkt a, b og e er relevant for Lemvig Biogasanlæg. Samlet vurdering Miljøstyrelsen har udarbejdet standardvilkår for biogasanlæg, hvor der stilles krav til indarbejdelse af de bedste relevante teknikker. Standardvilkårene er brugt som basis for den nuværende godkendelse og Lemvig Biogasanlæg opfylder derfor pt. kravet om at anvende BAT (iflg. MST). Under forudsætning af de gamle standardvilkår danner basis for tillægsgodkendelsen, vurderes det at Lemvig Biogasanlæg fortsat lever op til BAT. 27

28 Nogle af BREF-tiltagene er indarbejdet i bl.a. husdyrgødningsbekendtgørelsen og er dermed generelle krav til alle ejendomme/virksomheder fx flydelag, placering af markstak, møddingsplads og beholderkontrol. Forslag til vilkår i forbindelse med overholdelse af BAT, er angivet i afsnit 28

29 I. Forlag til vilkår og egenkontrol) Lemvig Biogasanlæg har indarbejdet en lang række tiltag som iflg. diverse BREF dokumenter anses for værende BAT. Med de ovenstående tiltag, samt anvendelse af de eksisterende standardvilkår vurderes det, at Lemvig Biogasanlæg i alle henseender lever op til BAT. H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening Lugt og Udsug Af - og pålæsning sker direkte i tankene i lukkede systemer, denne fremgangsmåde har været standard på virksomheden i en årrække, og giver minimale lugtgener for naboer. Det vurderes at der ikke vil være væsentlige lugtgener i forbindelse med af og pålæsning fra biogasanlægget. Der er ikke lugtgener fra reaktortankene. Der er etableret udsugning fra forlagertanken over til lugtrenseanlæg. Afsugningen fra modtagetanke fordeles og luftrenseren renser altid ned til det samme niveau indtil max. kapaciteten er nået. Det nuværende luftrense anlæg her en stor overkapacitet og vil kunne håndtere den ekstra belastning, som udvidelsen måtte medfører. Lugten fra forlagre og blandetanken estimeres til 10,000 LE/S. Anlægget er testet til over LE/s og dette gav ikke anledning til problemer Anlægget suger i dag 7000 m3/t, max. kapacitet på anlægget er 14,400 m3/t, afsuget reguleres efter behov på anlægget. En aflæsning tager omkring 8 min (alt inklusiv) og der aflæsses 33 m3 gylle. Der aflæsses 11m3 gylle/ min og der suges 40 m3/min (2400 m3/t), dvs. der er kapacitet til at suge alt fortrængningslugt. Lugt rense anlægget er dimensioneret så den overholder lugtkravet på 8 LE/m3 i forhold til naboer. Luftforurening - Emissioner fra afkast I 2005 blev der udført lugtberegninger (Bilag 8) over hvor meget en udvidelses med et kategori II 5 anlæg ville medfører af lugt hos biogasanlæggets naboer. Beregningen viser, at biogasanlæggets 5 Kategori II anlæg: anlæg som kan modtage og håndtere selvdøde dyr til biogas. 29

30 nuværende lugtkrav på maksimal 8 LE/ m 3 ved de nærmeste naboer, kunne overholdes under forudsætning af, at bidraget fra det påtænke kategori II anlæg ikke oversteg en emission på ca LE/sek. (Ved emission forstås lugtstyrke x luftmængde) Da kategori II anlægget i midlertidigt aldrig blev etableret, kan beregningerne bruges til at vurdere hvor meget tilladelig yderlig lugt der kan tillades, inden lugtkravet på de maksimal 8 LE/ m 3 ved de nærmeste naboer overskrides. Lugtberegningerne viste, at der var plads til en betydelig mængde lugt inden lugtkravet på de maksimal 8 LE/ m 3 ved de nærmeste naboer var overskredet. I december 2013 blev der lavet nye lugtmåling samt OML beregninger (OML) på Lemvig Biogasanlæg med udgangspunkt i den nuværende drift, resultaterne viste at i en afstand på op til 400 m fra motorerne og skorstenen på lugtrensere oversteg lugtpåvirkningen ikke 2 LE/m 3, fra 400 m til 600 m var påvirkningen 1 LE/m 3. Det vurderes at lugtemissionen fra lugtrenseanlægget er upåvirket af belastningen fra udvidelsen, da der er rigelig kapacitet. Målingen fra 2013 er derfor et bedste bud på lugtpåvirkningen efter udvidelsen. Udvidelsen af det eksisterende anlæg, udleder under alle omstændigheder en betydelig mindre mængde lugt end fra et kategori II anlæg, som beregningerne i 2005 blev lavet over, og på grundlag af begge beregninger forudsættes det, at selv efter udvidelsen af det termofile anlæg, vil lugtkravet på de maksimal 8 LE/ m 3 ved de nærmeste naboer være overholdt. For yderligere oplysninger vedr. lugtberegninger henvises til Bilag 8, Bilag 9, Bilag 10 Sammenfatning emissioner fra afkast Lemvig Biogasanlæg er underlagt et krav om at der max. må være en lugt på 8 LE/ m3 ved de nærmeste naboer. For at overholde dette krav, viste beregninger foretaget i forbindelse med etablering af et kategori II anlæg, at lugtemissionen ikke måtte stige mere end ca LE/sek. På daværende tidspunkt blev det vurderet at anlægget, som kan modtage og håndtere selvdøde dyr til biogas, ville kunne overholde dette krav, anlægget blev imidlertid aldrig etableret. Lemvig Biogas har derfor et råderum på LE/sek inden lugtkravet hos nærmeste nabo overskrides. Det vurderes at lugtemissionen fra det termofile anlæg er markant mindre end fra det føromtalte anlæg til døde dyr. Lemvig Biogasanlæg vurderer, at den samlede lugtemission for de nye planlagte aktiviteter ikke overstiger LE/sek. og dermed vil lugtkravet hos nærmeste nabo være overholdt. OML beregninger fra 2013 viser at påvirkningen ud til 400 m er på op 2 LE/ m3 og fra m fra anlægget er påvirkningen 1 LE/ m3. Da der er rigeligt kapacitet i 30