Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater
|
|
|
- Sara Anita Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater Hussam Hassan Nour-Eldin Lektor DynaMo Grundforskningscenter Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Plantekongres Herning 2013
2 Raps udgør verdens 3. største oliefrøafgrøde (60 mil ton), og den proteinrige frøkage er ideel som dyrefodder. I den nordlige hemisfære er raps den foretrukne oliefrøafgrøde. Desværre hæmmes udnyttelse af rapsfrøkagen til dyrefodder fortsat af frøets glucosinolat indhold. Det har vi (måske) fundet en bioteknologisk løsning på. Plantekongres Herning 2013
3 Vi kan lide smagen af glukosinolater Der findes mange slags glukosinolater, papayafrø og karse smager ens fordi de indeholder samme type glukosinolat
4 Glukosinolater er karakteristiske for korsblomstfamilien, hvoraf nogle er sunde (f.eks. i broccoli) kål gåsemad (modelplante)
5 For planter er glukosinolater et forsvarsstof mod insekter og svampe, og de oplagres eks. i blade og i frø. Ved fortærring omdannes glucosinolater via myrosinase til bioaktive stoffer med en bitter smag og toxiske effekter.
6 Dobbelt Lav Euruka syre + glucosinolater DynaMo Grundforskning Center Raps rentabilitet som afgrøde er afhængig af nedbringelsen af skadelige stoffer i frø I 1970 blev euroka fedtsyre reduceret fra ~40% til <5% og i 1979 blev glucosinolat indholdet reduceret fra 100 til <20 µmol/g via forædling. Lav Euruka syre Kilde: FAO
7 Situationen med nuværende glucosinolat indhold : Typisk indeholder slagtesvins tørfodder ca 20-22% protein. Heraf kan de 5% bestå af rapskage mens resten tilsættes fra soyabønne. (Videncenter for svineproduktion) I 2012 importerede EU ca 20 mil ton soyabønne kage fra lande som Argentina, Brasilien og USA (USDA). Plantekongres Herning 2013 Dias 7
8 Yderligere reduktion af glucosinolat indholdet I rapsfrø vil : 1)Øge mængden af rapskage der kan tilsættes til svine og fjerkræ foder. 2)Øge værdien af raps. 3) Reducere behovet for at importere soyabønne til EU. 4) Øge mængden af protein til dyrefodder på verdensplan Bidrage til at redde verden Plantekongres Herning 2013 Dias 8
9 Det har længe været vidst: Glukosinolater transporteres til frø via ledningsvævene
10 Transport via ledningsvæv kræver transportproteiner
11 Transport via ledningsvæv kræver transportproteiner
12 Sådan transport kræver transportproteiner Vores idé: Identificere og fjerne glukosinolat transportproteiner fra raps for at stoppe transporten til frø.
13 3 år af mit liv ledte til identifikation of glukosinolat transportere i gåsemad Screening i oocyter fra sydafrikansk frø AtGTR1 ~450 mulige Transportere i gåsemads genom Nour-Eldin et al. Nature 2012
14 Transportprotein befinder sig det rigtige sted i planten Nour-Eldin et al. Nature 2012
15 Transportprotein blev fjernet DynaMo Grundforskning Center
16 Første konsekvens i gåsemad: Bladindholdet af glucosinolater forøget 4-5 fold Gåsemad (modelplante) Nour-Eldin et al. Nature 2012
17 Frøindholdet af glucosinolater i gåsemad elimineret ved at fjerne to transportproteiner Vildtype DynaMo Grundforskning Center Gåsemad (modelplante) Nour-Eldin et al. Nature 2012
18 Plantekongres Herning 2013 Dias 18 DynaMo Grundforskning Center
19 Næste skridt : Translational Biology : Fra modelplante til afgrøde I samarbejde med Bayer Crop Science udvikles rapsfrø fri for gls Måden transportproteinerne fjernes på er ikke klassificeret som GMO Modelplante Afgrøde
20 Konklusion og perspektiver DynaMo Grundforskning Center Et nyt bioteknologisk værktøj Transport engineering til nedbringelse af skadelige stoffer i spiselige dele af afgrøder er udviklet. Raps med mindre end 20 μmol glukosinolat pr g frøkage måske snart en realitet (4-10 år). Markforsøg er allerede igang med raps. Andre (nært) beslægtede arter kan få fjernet gls fra deres frø (eks. vinterraps, sennepsarter). Øgede gls niveauer i blade kan måske lede til mindre sprøjtning. Plantekongres Herning 2013 Dias 20
21 Tilkendegivelser Prof. Barbara Ann Halkier Tonni Grube Andersen Svend Roesen Madsn Morten Egevang Jørgensen Meike Burow Carl Erik Olsen Dietmar Geiger Rainer Hedrich
Kan genmodificering bidrage til en mere bæredygtig konventionel og økologisk landbrugsproduktion?
Transport Biology Kan genmodificering bidrage til en mere bæredygtig konventionel og økologisk landbrugsproduktion? Michael Broberg Palmgren Professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab Københavns
Modstandsdygtige biotek-kartofler
Modstandsdygtige biotek-kartofler Ved at flytte gener fra en afgrøde til en anden kan der forædles planter, der selv danner biologiske forsvarsmekanismer. Ud over at det kan øge udbytterne, specielt i
Fald i produktionen af hvede på verdensplan
Fald i produktionen af hvede på verdensplan Forventningerne til den globale hvedeproduktion for 2009/2010 falder med 1,6 millioner ton. Faldet er ikke stort og ikke andet en markederne havde forventet.
Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet
Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Hvad kan vi i forskningen? Nye
Bibestøvning og økonomi
Bibestøvning og økonomi Lise Hansted Institut for Plante- og Miljøvidenskab KU-SCIENCE Dias 1 Bestøvende insekter Dias 2 Bestøvende insekter Dias 3 Bestøvende insekter Ca. 280 forskelige vilde bier i DK
Monstermad Frankenstein mad!
GMO hvad gør vi nu? Anna Haldrup Institut for Plantebiologi og Bioteknologi LIFE Københavns Universitet Herning Kongrescenter, 21. oktober, Dansk Svindeproduktion Dias 1 Monstermad Frankenstein mad! Dias
Grisenes foretrukne rapskage. Chefforsker Hanne Maribo
Grisenes foretrukne rapskage Chefforsker Hanne Maribo [email protected] Raps til grise Disposition Rapsprojektet! Effekter i grisen Rapskage til smågrise Rotteforsøg Rapskage til slagtesvin Fermenteret raps til
Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter
Plantekongres 2012-10. januar 2012 Session E3 Planters eget forsvar overfor insekter Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter H H Vera Kuzina Poulsen, Postdoc [email protected] http://www.ecogenomics.life.ku.dk/
Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt Interview med Lektor Kirsten Jørgensen, Instituttet
Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Prof. Svend Christensen, institutleder Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Link:
Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet
Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet Karina Knudsmark Jessing ([email protected]) Postdoc Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Sektion for Miljøkemi og Fysik Planter producerer bioaktive
INSEKTER SOM PROTEINKILDE
INSEKTER SOM PROTEINKILDE Lars Lau Heckmann, Teknologisk Institut Plantekongres 17-18. jan. 2017 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne brødføde verden i
Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere
Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere Karen Hamann IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 26. Maj
GMO hvad kan teknologien i dag
GMO hvad kan teknologien i dag IDA 23. november 2017 GMO, hvad og hvor meget bliver dyrket? Af Bruno Sander Nielsen Landbrug & Fødevarer Hvad er en GMO? genetisk modificeret organisme (GMO) : en organisme,
Foders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Klimabelastning og import af Soya
Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk
Når maden får bid! Senneppens historie Indholdsstoffer i sennep. v/ Elisabeth Falk Gudhjem Mølle, 7. december 2011
Når maden får bid! Senneppens historie Indholdsstoffer i sennep v/ Elisabeth Falk Gudhjem Mølle, 7. december 2011 Senneppens historie RUNKESENNEP Bornholmsk sennep INGREDIENSER: 3 spsk gul sennep 3 spsk
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og hestebønner
Rapsfrø -Sundhedsfremmende forbindelser
Rapsfrø -Sundhedsfremmende forbindelser Sandra Beyer Gregersen Institut for fødevarer, Aarhus universitet [email protected] Vigtigste sundhedsmæssige indholdsstoffer Umættet fedt Proteiner/peptider
Skadedyr, forsvar og fjender
Skadedyr, forsvar og fjender Henrik Bak Topbjerg Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed Aarhus Universitet 1 2 3 Skadedyr tager pt. 18 % af potentiel udbyttet E, -C. Oerke / Journal of Agricultural
Almindelig gåsemad. - modelplante nr. 1. planteforskning.dk Modelplanter
Almindelig gåsemad - modelplante nr. 1 En lille enårig plante er blevet yndlingsobjekt for tusindvis af planteforskere verden over. Dens arvemasse er sekventeret, og de fleste af dens gener er identificeret.
Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder
Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer
Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere
Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere Lektor Thure P. Hauser Institut for Jordbrug og Økologi Københavns Universitet [email protected] www.ecogenomics.life.ku.dk Hvad er specielt
Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton.
Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Produktionen af hvede i EU-27 stiger med 2,2 millioner tons, udbytterne under hvedehøsten er større end forventet i Frankrig
Forbedring af næringsværdien af kassava
Forbedring af næringsværdien af kassava Kirsten Jørgensen, Susanne Jensen, Evy Olsen, Charlotte Sørensen, Rubini i Kannangara and Birger Lindberg Møller. Slide 1 Kassava er den tredie vigtigste afgrøde
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen
Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen Jens Carl Streibig, KU Claus Tonni Hansen, Christian Ritz, KU,. Daniel Gerhard NZ Jens Erik Jensen, Seges
Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.
Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Potentiale ~2 mia. mennesker spiser insekter (Asien, Afrika og Sydamerika) FAO anslår, at fødevareproduktionen
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler
Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag
Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter
Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Kirstine Flintholm Jørgensen Økologikonsulent, LMO Økologi Økologikongres 29. november2017 Hestebønner Stivelse og protein Proteinet har en høj opløselighedfordel
Det lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Nye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016
Nye og traditionelle metoder i planteforædling Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016 12-10-2016 2 Traditionel forædling Vælge forældrene Krydse forældrene Selektere
Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin
Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering
Håndtering af kvalitetsproblemer med rapskager
Håndtering af kvalitetsproblemer med rapskager Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål 3. september 2013 Rudolf Thøgersen og Niels Bastian Kristensen Fedtindhold, % Bratte fald i mælkens fedtindhold i flere
Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer. Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro
Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro Take home message Gode penge at spare ved at anvende solsikke
Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn
Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Birgit Jensen Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Institut for Plante- og Miljøvidenskab 2 Hvad er mikrobiologisk plantebeskyttelse? Brug af gavnlige
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011
Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Plan for undervisning i bioteknologi (15 moduler) Af Ida Thingstrup (Biologi og Bioteknologi), Roskilde Gymnasium
Plan for undervisning i bioteknologi (15 moduler) Af Ida Thingstrup (Biologi og Bioteknologi), Roskilde Gymnasium Emne Lektier ets indhold/aktiviteter 1 Forhåndskendskab Introduktion 1. Forforståelse,
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER STRATEGIER OG GENOTYPER Sanna Stenfeldt, Anne Louise Frydendahl Hellwing Aarhus Universitet AU Foulum Susanne Therkildsen, DLG Nye produktionssystemer: Integreret
Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier
Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Peter Stougaard og Charlotte Frydenlund Michelsen* Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Genetik og Mikrobiologi
Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen
Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-
VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Er det lige fedt? Disposition. Målemetoder anvendt i Danmark. Subjektiv bedømmelse Jodtal Smeltepunkt NitFom (jodtal)
Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet? Hvor går grænsen? Ny fedtmodel
Crimpning/Valsning Med Murska crimpere
Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997
Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007
Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og
Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning
Program Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Udfordringer og muligheder i økologisk omlægning v. Marianne
Nysgerrighed betaler sig. danmarks grundforskningsfond
Nysgerrighed betaler sig danmarks grundforskningsfond udvalgte nøgletal for Danmarks GrunDforskninGsfonD Patentansøgninger indgivet 2007 2008 2009 2010 2011 Offentlige forskningsinstitutioner 131 128 129
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: [email protected] Næringsstofindhold
Alger - Det grønne guld
Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave
Bioteknologi visioner og muligheder
Bioteknologi visioner og muligheder Forskningsprofessor Preben Bach Holm, Afdeling for Plantebiologi, Danmarks JordbrugsForskning Indledning Planteavlen står i dag over for en række store udfordringer.
ALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter
Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Tummelsbjerg, gråsten Dorthe og Hans Wildenschild Etableret 1987 1000 søer salg af 9 kg grise
Bioprocessering af proteinafgrøder
FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling
Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares
Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 1stx111-BIO/A-25052011 Onsdag den 25. maj 2011 kl. 9.00-14.00 . Side 1 af 8 sider Opgave 1. Koralrev Tropiske
HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,
HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i 2016 Lars Skovgaard Larsen, Gefion, [email protected] Hvor store mængder er det vi arbejder med? 3 l gylle pr. m 2 = 30 t/ha
Dyrkning af grønsager med helbredsgavnlige indholdsstoffer
Dyrkning af grønsager med helbredsgavnlige indholdsstoffer Hanne L. Kristensen, Marie Grønbæk, Ulla Kidmose, Anne C. Thorup*, Per Bendix Jeppesen* Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer Aarhus Universitets
Muligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores
