Digitalisering skal skabe. vækst i hele Danmark. 10 anbefalinger til Danmarks digitale vækst

Transkript

1 Digitalisering skal skabe vækst i hele Danmark 10 anbefalinger til Danmarks digitale vækst

2 Indhold Forord 3 1. Behov for styrkede digitale kompetencer i Danmark Anbefalinger til styrkede digitale kompetencer i Danmark 6 2. Erhvervsfremme og ny teknologi til virksomheder i hele Danmark Anbefalinger til erhvervsfremme og ny teknologi til virksomheder i hele Danmark Digital transformation af sundhedssektoren Anbefalinger til digital transformation til sundhedssektoren 14 Regionernes 10 anbefalinger til Danmarks digitale vækst Appendix Udfordringerne ift. styrkede digitale kompetencer i Danmark Udfordringer ift. erhvervsfremme og ny teknologi til virksomhederne i hele Danmark Udfordringer ift. den digitale transformation af sundhedssektoren 24 digitalisering skal skabe vækst i hele danmark - 10 anbefalinger Danske Regioner 2017 Layout: UHI, Danske Regioner ISBN elektronisk:

3 Forord Danmark bliver tit fremhævet som EU s digitale frontløber. Og det er velfortjent. Som Europas mest digitale samfund har mange danske virksomheder og borgere været hurtige og dygtige til at gribe de nye muligheder. Den danske førerposition er imidlertid truet af adskillige store udfordringer. Over én million danskere har eksempelvis IT-færdigheder på et lavt niveau. Samtidig mangler danske virksomheder allerede nu IT-specialister en mangel, der kan stige til op mod personer i Og virksomhederne selv er bagefter de internationale konkurrenter i eksempelvis Tyskland, når det gælder om at tage nye digitale og teknologiske løsninger i brug. Det gælder lige fra Big Data til virtual reality og sociale medier. I regionerne arbejder vi for, at digitaliseringen og nye teknologiske muligheder skal bidrage til at skabe størst mulig værdi for samfundet, for virksomheder i alle dele af landet og for den enkelte borger. Der er behov for en samlet indsats, der sikrer, at vi i Danmark trækker i samme retning på tværs af stat, kommuner, regioner, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter. Det indebærer løsninger med blik for de udfordringer og muligheder, der er i hver region. Nye initiativer i forhold til digitalisering bør kobles til andre relevante indsatser, så vi sikrer, at der bliver trukket i samme retning. Det gælder eksempelvis de igangværende trepartsforhandlinger om voksen- og efteruddannelse, der skal gøre VEU-systemet bedre egnet til at løfte danskeres digitale kompetenceniveau, ligesom det gælder i forhold til arbejdet med at skabe en ambitiøs dansk teknologipagt efter hollandsk forbillede. Udfordringer og muligheder er forskellige fra region til region. Det gælder både, når man ser på befolkningens kompetencer og på, hvor langt virksomhederne er i forhold til den digitale omstilling. Særligt de små og mellemstore virksomheder har god gavn af en specialiseret offentlig erhvervsfremmeindsats, der kan hjælpe virksomhederne med at udnytte de digitale muligheder. Den offentlige erhvervsfremmeindsatsen bør derfor styrkes inden for digitalisering og automatisering med udgangspunkt i nationale vækstmål og en implementering tilpasset regionale erhvervsstrukturer og styrkepositioner. Også i den offentlige sektor er der behov for at arbejde målrettet med digitalisering. Det gælder ikke mindst i sundhedsvæsenet. Som landets største sundhedsleverandører har regionerne høje ambitioner for brug af digitalisering og teknologi i sundhedsvæsenet. Udviklingen af ny teknologi på sundhedsområdet er eksploderet, og det danske sundhedsvæsen står foran en markant transformation i de kommende år. Teknologien vil grundlæggende ændre på, hvordan sundhedsydelser leveres, hvornår de leveres, og hvor de leveres. Et frugtbart samspil med virksomhederne er også afgørende for, at sundhedssektoren kan udnytte de nye digitale teknologier optimalt. Regionerne har en interesse i, at der løbende udvikles nye løsninger og produkter til fremtidens sundhedsvæsen. Og virksomhederne har en interesse i, at udvikling, test og afprøvning af nye løsninger kan ske i et tæt samspil med klinikere og patienter. Med oplægget her har vi i regionerne samlet vores erfaringer med at skabe et fremtidssikret sundhedsvæsen, et specialiseret erhvervsfremmesystem og en regional kompetenceforsyning af kompetent arbejdskraft til virksomheder i hele landet. Erfaringerne er kondenseret til ti konkrete anbefalinger, som kan bidrage til at løse udfordringerne forbundet den digitale omstilling. Regeringen vil til efteråret komme med en strategi for Danmarks digitale vækst. Regionerne står klar til at bidrage til arbejdet, så Danmark kan forblive i den digitale førertrøje. Velfærd og arbejdspladser i hele Danmark står på spil. Bent Hansen // Stephanie Lose 3 / digitalisering skal skabe vækst i hele danmark - 10 anbefalinger

4 1. Behov for styrkede digitale kompetencer i Danmark Det danske arbejdsmarked står overfor store udfordringer og muligheder som følge af den digitale og teknologiske udvikling. De virksomheder, der ikke tager de nye teknologier til sig, er i risiko for at miste omsætning i konkurrencen med de virksomheder, der formår at omstille sig. Den accelererende teknologiske udvikling betyder, at kompetencebehovet vil ændre sig på både det danske og det internationale arbejdsmarked. Fremtidens arbejdsmarked vil blive påvirket af nye digitale og automatiserede løsninger såsom: kunstig intelligens, robotter, selvkørende biler og droner. En række eksisterende arbejdsfunktioner forventes at blive truet og udfordret af denne udvikling. Alene den teknologi, der findes i dag, er i stand til at erstatte 40% af danskernes arbejdstimer, ifølge en ny rapport fra McKinsey 1. Samtidig vil der opstå nye jobmuligheder som erstatning for de stillinger, der forsvinder. Disse nye jobs forventes at blive på et højere kompetenceniveau. I anbefalingerne fra Digitalt Vækstpanel estimeres det, at der i 2030 vil mangle IT-specialister. Herudover vil der også blive behov for flere specialister inden for de tekniske og naturvidenskabelige områder, de såkaldte STEM-kompetencer 2 (Science, Technology, Engineering, Math). Det stiller krav til en vedvarende og ambitiøs opkvalificering af den danske arbejdsstyrke, hvis ikke Danmark skal opleve en massiv mangel på kvalificeret arbejdskraft, og mange personer uden de nødvendige kompetencer på arbejdsmarkedet. I Danmark er der store regionale forskelle på befolkningens it-kompetencer, og det er vigtigt, at vi tænker de forskellige regionale udfordringer og muligheder ind i en digitaliseringsstrategi, hvis hele Danmark skal med på digitaliseringen. I Nordjylland har ca. 36% svage IT-kompetencer. I Hovedstaden er det kun 23% 3. Der er også store variationer på det øverste niveau. I Hovedstaden ligger godt 8% af befolkningen mellem 16 og 65 år det øverste niveau hos OECD (niveau 3). Det samme tal for Region Sjælland er knap 4%. Der er store forskelle på erhvervsstrukturen fra region til region og dermed også de behov, som virksomhederne har for arbejdskraft og for teknologiunderstøttelse. I Region Hovedstaden er det op mod hvert femte jobopslag, der er rettet mod personer med IKT-kompetencer, mens det i Nordjylland er færre end hver tiende. De typer af IT-kompetencer, der efterspørges, afspejler også de regionale forskelle i erhvervsstruktur. I Region Sjælland efterspørger virksomhederne i høj grad kompetencer inden for drift og support, mens det i de øvrige regioner er konstruktion, der fylder mest. Der er samtidig store regionale forskelle på brugen af voksen- og efteruddannelse generelt. Således er anvendelsen højest i Nordjylland og Syddanmark, mens Midtjylland følger det nationale gennemsnit. Hovedstaden ligger lavest, og Sjælland har relativt set forbedret sig siden 2011 og ligger omkring landsgennemsnittet. 1 McKinsey & Company (april 2017), A Furture That Works: the impact of automation in Denmark. 2 Digitalt Vækstpanel (maj 2017), Danmark som digital frontløber Anbefalinger til regeringen fra Digitalt Vækstpanel. 3 Den største undersøgelse af området i Danmark er en del af OECD s såkaldte PIAAC-test fra 2013, hvor danskernes kompetencer er undersøgt gennem test i de enkelte personers hjem udført af SFI for Undervisningsministeriet og OECD 4 / digitalisering skal skabe vækst i hele danmark - 10 anbefalinger

5 Figur 1: Regionale forskelle i IT-kompetencer Region Nordjylland Andel Svage IT-kompetencer 35,9% Stærke IT-kompetencer 5% Andel beskæftigede, der arbejder inden for High-tech 3,5% Region Midtjylland Andel Svage IT-kompetencer 27,2% Stærke IT-kompetencer 6,6% Andel beskæftigede, der arbejder inden for High-tech 3,7% Andel der arbejder med forskning og udvikling 1% Andel der arbejder med forskning og udvikling 1,9% Antal R&D personale og forskere i hver region Antal R&D personale og forskere i hver region Andel i voksen- og efteruddannelse (2015) 37,5% Andel i voksen- og efteruddannelse (2015) 32,5% Region Hovedstaden Andel Svage IT-kompetencer 23,2% Stærke IT-kompetencer 8,4% Andel beskæftigede, der arbejder inden for High-tech 9,5% Andel der arbejder med forskning og udvikling Antal R&D personale og forskere i hver region Andel i voksen- og efteruddannelse (2015) 4% ,1% Region Syddanmark Andel Svage IT-kompetencer 32,5% Stærke IT-kompetencer 5,4% Andel beskæftigede, der arbejder inden for High-tech 2,2% Region Sjælland Andel Svage IT-kompetencer 30,3% Stærke IT-kompetencer 3,7% Andel beskæftigede, der arbejder inden for High-tech 0,7% Andel der arbejder med forskning og udvikling 1,3% Andel der arbejder med forskning og udvikling 1% Antal R&D personale og forskere i hver region Antal R&D personale og forskere i hver region Andel i voksen- og efteruddannelse (2015) 38,5% Andel i voksen- og efteruddannelse (2015) 30,1% Kilde: OECD, 2015 og EUROSTAT, / digitalisering skal skabe vækst i hele danmark - 10 anbefalinger

6 1.1 Anbefalinger til styrkede digitale kompetencer i Danmark 1 En ambitiøs dansk teknologipagt med udpunkt i de regionale erhvervsmæssige styrkepositioner Holland har med stor succes implementeret en såkaldt teknologipagt, der skal bidrage til, at flere får tekniske og naturvidenskabelige kompetencer. Målet er, at 4 ud af 10 skal få deres videregående uddannelse inden for STEM (Science, Technology, Engineering, Math). Den hollandske model har virket. Andelen, der færdiggør deres uddannelse inden for STEM, er vokset fra 29% i 2005 til 36% i 2016, og pagten er dermed ikke langt fra målet om de 40%. Den hollandske teknologipagt bygger på en national aftale, der forpligter parterne til at arbejde for de fælles mål. Selve implementeringen finder hovedsageligt sted på regionalt niveau. Konkret er der indgået fem regionale pagter med udgangspunkt i erhvervsmæssige styrkepositioner i hver region. En stor del af den hollandske succes tilskrives netop det regionale implementeringsansvar 4. På baggrund af de hollandske erfaringer bør en dansk teknologipagt bygge på følgende principper: Klare ambitiøse mål for pagten. Det vil sikre en fælles platform og gøre det muligt at vurdere, om pagten har haft den ønskede effekt. Det kan eksempelvis være et mål for antallet af dimittender med STEM-kompetencer i Udgangspunkt i de regionale erhvervsmæssige styrker. Den størst mulige effekt opnås, hvis indsatsen bygger på erhvervsmæssige styrker og klynger. Et bredt partnerskab med deltagelse af uddannelsesinstitutioner, virksomheder, arbejdsmarkedets parter samt regioner og kommuner. Et stærkt fokus på samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner på regionalt niveau understøttet af de regionale vækstfora. Regionerne og de regionale vækstfora har på nuværende tidspunkt igangsat en lang række initiativer, der understøtter, at flere uddanner sig inden for STEM. Udgangspunktet er arbejdskraftbehovet blandt virksomhederne inden for de regionale erhvervsmæssige styrkepositioner. Gennem de rette prioriteringer og regionalt kendskab kan de allerede eksisterende regionale indsatser indgå i en dansk teknologipagt og altså lette selve implementeringen af pagten. 2 Et omfattende digitalt kompetenceløft gennem voksen- og efteruddannelse Den hastige teknologiske udvikling betyder, at det er blevet endnu vigtigere med løbende kompetenceudvikling af den danske arbejdsstyrke. Derfor bør de igangværende trepartsforhandlinger om voksen- og efteruddannelse bruges til at give voksen- og efteruddannelsessystemet et markant digitalt løft. Digitale kompetencer er ikke ensbetydende med at kunne programmere på højt niveau. For størstedelen af arbejdsstyrken dækker det over, at medarbejderne bliver i stand til at anvende digitale teknologier til at understøtte kerneopgaven f.eks. som beslutningsstøtte, som det er tilfældet med IBM Watson i sundhedsvæsenet. Dette samspil mellem mennesker og teknologi vil kræve indsigt og teknologisk forståelse. For at opnå et digitalt løft i VEU-indsatsen bør der være en tættere sammenhæng mellem erhvervsfremmesystemet og voksen- og efteruddannelsessystemet og beskæftigelsessystemet. Konkret bør følgende iværksættes: Der skal være en tæt og formaliseret sammenhæng mellem erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatserne eksempelvis med udgangspunkt i erfaringerne fra Region Midtjyllands kompetenceforsyning - indsatser 5, så opkvalificeringen tager udgangspunkt i virksomhedernes forretningsudvikling. Det giver størst effekt, viser en analyse fra REG LAB 6. Det er vigtigt at bevare og udbygge den fleksibilitet, der er i systemet i forhold til at gennemføre efteruddannelse på virksomheder og vinkle kurser til aftagernes behov. Indsatsen skal bygge på viden om den teknologiske udvikling og analyser af fremtidens kompetencebehov. En ensretning af regler for brug af voksen- og efteruddannelse på tværs af uddannelsesniveauer, så det bliver lettere for virksomhederne at efteruddanne teams og afdelinger med forskellige uddannelsesbaggrunde og sammensætte uddannelsespakker af både AMU, akademi- og diplomuddannelser mv. Efteruddannelsessystemet er i dag svært tilgængeligt for personer med en videregående uddannelse. Derfor bør reglerne om Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) ændres, så målgruppen udvides til at omfatte personer, der har en uddannelse på videregående niveau d5a0722c pdf REG LAB (maj 2016), Kvalificeret arbejdskraft Fremtidens store udfordringer for dansk erhvervsliv. 6 / digitalisering skal skabe vækst i hele danmark - 10 anbefalinger

7 Der skal sættes et pejlemærke for hvor stor en andel af befolkningen, der skal have deltaget i relevant voksen- og efteruddannelse. Kompetenceløft til fremtidens jobs Kompetencebehovene på arbejdsmarkedet ændrer sig med tiltagende hastighed pga. øget international konkurrence, nye teknologier, disruption osv., og medarbejderne har derfor brug for nye kompetencer, hvad enten det f.eks. handler om efteruddannelse eller om at løfte ufaglærte til faglærte. De regionale vækstfora har allerede sikret et kompetenceløft til knap personer. Kilde: Danske Regioner (marts 2017), Fokus. Forenkling. Forbedring. Et nyt erhvervsfremmesystem skal sikre vækst og beskæftigelse i hele Danmark 3 Behov for en samlet digitaliseringsstrategi for uddannelsessystemet Regeringen præsenterer snarligt en ny strategi for naturvidenskabelige kompetencer i det danske uddannelsessystem fra dagtilbud til og med lærer- og pædagoguddannelserne. På samme måde er der behov for en samlet strategi, der sætter fokus på de digitale kompetencer hos elever og lærere. Følgende elementer baseret på regionale erfaringer kan indgå i en samlet digital strategi for uddannelsesområdet: Etablering af initiativer der bygger bro mellem grundskoler og ungdomsuddannelser og mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser med fokus på IT. Der kan tages udgangspunkt i modellen fra Crossing IT-indsatsen fra Region Syddanmark (se s. 19). Etablering af et partnerskab i hver region med deltagelse af samtlige ungdomsuddannelser i den pågældende region. Samarbejdet skal have fokus på vidensdeling samt brobygning på tværs af niveauer for at skabe sammenhæng i uddannelseskæden, som eksempelvis indsatsen Syddanmark som Science Region. Det er vigtigt, at erhvervslivet medvirker. Regionerne kan understøtte ungdomsuddannelsernes arbejde med udvikling af fag, lærerkompetencer og indførsel af ny teknologi (f.eks. robotter i undervisningen 7 ). Mange virksomheder efterspørger et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, og de fleste skoler ønsker også et tættere samarbejde med virksomhederne. De regionale vækstfora kan medvirke til at få løftet samarbejdet ved eksempelvis at etablerer en IT-vidensbank, som kan understøtte samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner i hver region. De sundhedsfaglige professioner skal klædes på med nye digitale kompetencer både i de sundhedsfaglige grunduddannelser og efteruddannelser. 4 Tiltrækning af international arbejdskraft På kort sigt kan det danske uddannelsessystem ikke imødekomme behovet for medarbejdere med IT-kompetencer. Der er derfor behov for en målrettet indsats rettet mod tiltrækning og fastholdelse af international kvalificeret arbejdskraft med de rette kompetencer. Der bør ske et eftersyn af de eksisterende regler vedrørende international arbejdskraft, herunder beløbsordningen. Samtidig bør der etableres et forsøg med en fasttrack-ordning for IT-specialister inden for mangelområder. I dag forlader fire ud af ti internationale studerende Danmark, når de har afsluttet deres uddannelse. Det er derfor vigtigt at satse mere strategisk på fastholdelse. Et centralt element er her muligheden for at have et studiejob på en IT-virksomhed ved siden af studierne. Fremover bør antallet af arbejdstimer i studiejobs opgøres per kvartals- eller årsbasis, og grænsen bør hæves fra 87 til eksempelvis 100 timer gennemsnitligt per måned for studiejobs inden for IT-områder med mangel på arbejdskraft. Inspiration til en mere systematisk indsats kan hentes i Syddanmark, hvor regionen har etableret Work Live Stay, der i et samarbejde mellem private virksomheder, syddanske kommuner og Region Syddanmark arbejder for at tiltrække, modtage og fastholde højtkvalificerede medarbejdere fra ind- og udland. IT bør indgå i andre fag og skal ikke stå alene. Eksempelvis kan der hentes inspiration fra Computational Thinking-indsatsen fra Region Midtjylland, hvor en itog databaseret tilgang anvendes i fag som biologi og samfundsfag på gymnasierne i regionen (se s. 19) d5a0722c pdf 7 / digitalisering skal skabe vækst i hele danmark - 10 anbefalinger

8 2. Erhvervsfremme og ny teknologi til virksomheder i hele Danmark De danske virksomheder står over for en række store udfordringer som følge af den digitale og teknologiske udvikling. De virksomheder, der ikke tager de nye teknologier til sig, er i risiko for at miste omsætning i konkurrencen med de virksomheder, der formår at omstille sig. En analyse udarbejdet af Boston Consulting Group for Innovationsfonden viser, at blandt de adspurgte danske virksomheder forventer 87%, at den digitale og teknologiske udvikling knyttet til Industri 4.0 vil ændre deres forretningsmodel. Samtidig har kun få procent af virksomhederne implementeret nye løsninger, og virksomhederne oplever en række barrierer for at starte den nødvendige implementering. Barriererne omfatter bl.a. manglende adgang til rådgivning, manglende kendskab til mulighederne og ingen klar business case 8. Barriererne er dog ikke nødvendigvis de samme over hele landet. I hver region tegner udfordringerne sig forskelligt. Teknologisk Institut har for nylig undersøgt forskelle i produktionsvirksomhedernes digitaliseringsniveau på regionalt niveau. Ifølge undersøgelsen er det Region Nordjylland, der med 36% har den største andel af digitalt avancerede virksomheder (se figur 2). Undersøgelsen fastslår endvidere, at der er væsentlige forskelle i virksomhedernes anvendelse af digitale teknologier på regionalt niveau. Næsten halvdelen af de midtjyske virksomheder svarer, at de anvender digitale teknologier til automatisering og produktivitet. I Region Sjælland gælder det samme kun for knap en fjerdedel af virksomhederne 9. Der er betydelige forskelle i de små og store virksomheders digitaliseringsgrad. Ifølge Erhvervsministeriets redegørelse om Danmarks digitale vækst er det de store virksomheder, som er mest digitale. Knap fire ud af fem store virksomheder har en høj digitalisering, hvorimod det kun gør sig gældende for under en tredjedel af de mindre virksomheder med ansatte. Forskellen i digitaliseringsgraden afspejler sig også i, at de mest digitale virksomheder i gennemsnit eksporterer mere, og ligeledes har flere højtuddannede medarbejdere 11 (se evt. s. 19). Skal Danmark forblive i førertrøjen i EU inden for digitalisering, kræver det, at vi skaber gode vilkår for, at danske virksomheder får det maksimale udbytte af de teknologiske muligheder til gavn for vækst og udvikling i hele Danmark. Figur 2: Styrkepositioner og andel digitalt avancerede virksomheder pr. region Boston Consulting Group og Innovationsfonden (2017), Winning the Industry 4.0 Race How are Danish Manufactures? 9 Teknologisk Institut (2016), Digitale teknologier i fremstillingsindustrien. 10 Teknologisk Institut (2016), Digitale teknologier i fremstillingsindustrien og Danske Regioner (marts 2017), Fokus. Forenkling. Forbedring. Et nyt erhvervsfremmesystem skal sikre vækst og beskæftigelse i hele Danmark. 8 / digitalisering skal skabe vækst i hele danmark - 10 anbefalinger

9 Forudsætningerne for, at dette lykkes, er for det første adgang til stabilt og hurtigt mobil og bredbånd i hele Danmark. 88% af de danske husstande og virksomheder har i dag adgang til højhastighedsnet på mindst 100/30 Mbit/s, men dækningsprocenten varierer stadig meget mellem landsdelene. I Region Syddanmark har 92% af alle boliger og virksomheder mulighed for at få en højhastighedsforbindelse, mens det samme kun gælder for 77% i Region Sjælland 12. For det andet bør indsatsen tage udgangspunkt i, at danske virksomheder rundt om i landet er forskellige. Danmark har en række regionale styrkepositioner, der hver rummer deres udfordringer og potentialer, når det gælder digitalisering. De seks regionale vækstfora understøtter de regionale styrkepositioner i tæt samspil mellem virksomheder, universiteter og lokale myndigheder. Samarbejdet giver virksomhederne adgang til ny viden, kompetent arbejdskraft og netværk for at kunne udnytte nye forretningsmuligheder 13. I Region Syddanmark er der en voksende robotindustri med stor specialisering og vækstpotentiale. Og i Region Hovedstaden arbejdes der indgående med udviklingen af Smart City løsninger, som er fremtidsdygtige løsninger baseret på sensorteknologi og datadrevet udvikling og innovation. De smarte og digitale løsninger kan løfte en bred vifte af samfundsudfordringer inden for bl.a. fremkommelighed, støj og luftforurening, klimaudfordringer og ressourceeffektivitet (se s. 11). Figur 3: Barrierer for implementering af Industri 4.0 løsninger Erhvervsministeriet (maj 2017), Redegørelse om Danmark digitale vækst. 12 Energistyrelsen (maj 2017), Bredbåndsdækningen i Danmark Danske Regioner (marts 2017), Fokus. Forenkling. Forbedring. Et nyt erhvervsfremmesystem skal sikre vækst og be-skæftigelse i hele Danmark. 14 Boston Consulting Group og Innovationsfonden (2017), Winning the Industry 4.0 Race How are Danish Manufactures? 15 Boston Consulting Group og Innovationsfonden (2017), Winning the Industry 4.0 Race How are Danish Manufactures? 9 / digitalisering skal skabe vækst i hele danmark - 10 anbefalinger

10 2.1 Anbefalinger til erhvervsfremme og ny teknologi til virksomheder i hele Danmark 5 Styrket erhvervsfremme med national vækstmål og regional udmøntning Ifølge analysen fra Boston Consulting Group for Innovationsfonden forventer de danske produktionsvirksomheder, at Industri 4.0 er forbundet med flere positive effekter som for eksempel forøget produktivitet, flere arbejdspladser, forbedret produktkvalitet og omsætningsvækst 15. For at forløse vækstpotentialet kræver det dog, at flere virksomheder får påbegyndt den nødvendige omstilling. Denne omstilling skal et forenklet og styrket erhvervsfremmesystem være med til at understøtte. Systemet skal støtte op om virksomhedernes arbejde med de udfordringer, der opstår som følge af den digitale og teknologiske udvikling, og tilbyde den rette indsats. En forenklet og fokuseret erhvervsfremmeindsats forudsætter klare og præcise vækstmål at navigere efter. Derfor bør der fastsættes en række ambitiøse nationale vækstmål, som gælder for hele erhvervsfremmesystemet. Et national vækstmål bør have sigte på stærkere virksomhedsinnovation, herunder digital og teknologisk omstilling. Effekterne af det nationale vækstmål kan f.eks. være, at andelen af SMV er, der anvender avanceret digitalisering, hæves fra IoTStyring Internet of Things (Syddanmark ) Formålet med IoTStyring-projektet er, at de deltagende virksomheder udvikler et innovativt koncept til energieffektiv og samlet styring af bl.a. gulvvarme, ventilation og belysning på grundlag af Internet of Things (IoT) og digitaliseringsteknologier. Som grundlag for IoTStyring konceptet analyseres muligheder for automationssystemer, der anvender IoT digitaliseringsteknologier. På baggrund heraf designudvikles et innovativt koncept til automatisk brugertilpasset regulering af energiforbrugende apparatsystemer. Sideløbende arbejdes der intensivt med en teknisk innovationsindsats inden for felterne connectivity, interoperabilitet, brugertilpasset styring, og automationssystemer placeret i skyen. Konceptet gør det muligt gennem internettet at tilslutte, integrere og kontrollere systemer af forskellige subsystemers styring og regulering at tilvejebringe en mere energieffektiv og brugeroptimeret drift. Initiativet gennemføres i et samarbejde mellem en række syddanske virksomheder og Syddansk Universitet. de nuværende 17%, og at andelen af virksomheder, der samarbejder med videninstitutioner, tilsvarende øges 16. Virksomhederne skal have nem adgang til kvalificeret og specialiseret rådgivning om teknologisk omstilling, nye forretningsmodeller og globale markeder. Det betyder bl.a., at væksthusene i højere grad skal specialiseres og opkvalificere deres kompetencer i IKT-relateret vejledning og sparring samt henvise til relevante private rådgivere. Herudover skal samarbejdet mellem aktørerne i forsknings-, innovations- og erhvervsfremmesystemet styrkes, således at henvisningskvaliteten øges. Et vigtigt værktøj vil i denne sammenhæng være implementering af et fælles CRM-system (customer relation management system). Et fælles CMR-system vil bidrage til at styrke og professionalisere samspillet. 6 Den digitale omstilling skal understøttes af vækstforaenes indsatser målrettet små og mellemstore virksomheder De regionale vækstforas indsatser tager udgangspunkt i de regionale styrkepositioner og specialiseringer. Virksomhedernes samspil med videninstitutioner spiller en særlig rolle i forhold til vækstskabelse ved at udnytte de teknologiske muligheder og understøtte virksomhedernes digitale omstilling. Vækstforaene foretager investeringer rettet mod digitalisering inden for områder som innovation, ny teknologi, menneskelige ressourcer og iværksætteri. Dette svarer til to tredjedele af de samlede vækstforuminvesteringer. En opgørelse viser, at knap virksomheder har øget deres anvendelse af ny teknologi via deres deltagelse i en vækstforumindsats, og over virksomheder er blevet mere innovative 17. Derfor bør vækstforaenes indsatser i endnu højere grad målrettes den digitale omstilling ikke mindst i små og mellemstore virksomheder, så de får den nødvendige hjælp til at overkomme barriererne forbundet med den digitale udvikling. Det gælder både udviklingen af nye teknologier og støtte til virksomhedernes digitale omstilling. Regeringen og de enkelte regionale vækstfora indgår løbende vækstpartnerskabsaftaler. Disse aftaler følger blandt andet op på regeringens vækstplaner og indeholder en række specifikke vækstinitiativer for hver region. Idet aftalerne gennem de regionale vækstfora samler de centrale aktører fra hhv. erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter mv. i hver region, giver det gode muligheder for at sikre regional implementering af nationale initiativer. Det gælder også i forhold til en styrket 16 Danske Regioner (marts 2017), Fokus. Forenkling. Forbedring. Et nyt erhvervsfremmesystem skal sikre vækst og beskæftigelse i hele Danmark. 17 Erhvervsstyrelsen (april 2017), Slutrapporten for regionalfonden / digitalisering skal skabe vækst i hele danmark - 10 anbefalinger

11 dansk satsning på digitalisering. Derfor vil digitalisering være et centralt emne i de nye vækstpartnerskabsaftaler. 7 Virksomheder og borgere skal have adgang til verdens bedste bredbånds- og mobilforbindelser. Der må ikke være et digitalt A- og B-hold, hvor adgang til bredbånd og mobildækning baseres på, hvor i landet man driver sin virksomhed, eller hvor i landet man bor. I dag har danskere ikke adgang til hurtigt bredbånd. Dårlige mobil- og bredbåndsforbindelser rammer også virksomhederne. Bliver udfordringerne med manglende bredbåndsadgang løst, kan det øge Danmarks BNP med 24 mia. kr. og skabe nye arbejdspladser i Danmark 18. Derfor skal virksomheder og borgere have adgang til verdens bedste bredbånds- og mobilforbindelser. Der må ikke være et digitalt A- og B-hold, hvor adgang til bredbånd og mobildækning baseres på, hvor i landet man driver sin virksomhed, eller hvor i landet man bor. Betydningen af effektiv internetadgang bliver tydeligt afspejlet i de regionale strategier for vækst og udvikling. Her har alle fem regioner sat ambitiøse mål for mobil- og bredbåndsdækningen: 100/30 Mbit down- og upload i Danske Regioner opfordrer derfor til, at der sættes tempo på Aftalen om Vækstplan for digitalisering i Danmark, sådan at der bliver åbnet for en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet i mobil- og bredbåndsnettet. Teleselskaberne skal anvende hinandens net i områder, hvor der ikke er tilstrækkelig dækning. Og uudnyttet bredbåndskapacitet, som allerede ligger i jorden, skal åbnes for alle leverandører, så den fulde kapacitet kan udnyttes. I forbindelse med udvikling af Smart City løsninger bør kommuner og regioner have bedre lovgivningsmæssige muligheder for at kunne udrulle digital infrastruktur, som har et mere ambitiøst sigte end opfyldelse af gennemsnitsdækningsbehov. Smart City/Society bedre offentlig service, innovation og planlægning ved hjælp af data Behovet for at udvikle smarte, digitale løsninger skal ses i lyset af, at flere og flere mennesker globalt set vælger at bosætte sig i byerne. København alene vokser med borgere om måneden, og det lægger øget pres på byens rum, infrastruktur og ressourcer. Smart City/Society-tankegangen er, at man som by eller landområder kan organisere sin drift smartere, hvis de samme ressourcer skal række til stadig flere borgere. Det skal ske ved at anvende teknologi, data og partnerskaber til at udvikle og drive en datadrevet byudvikling præget af bæredygtighed, innovation og borgerinddragelse. Det kan bl.a. anvendes inden for energi, spildevand, bygninger, transport og borgerinddragelse. Det globale marked for Smart City løsninger er stort og voksende, og det skønnes at være i størrelsesordenen 1,3 billioner dollars og voksende med 17% hver år (Arup og CEDI (2016), Growing Smart Cities in Denmark). I rapporten Growing Smart Cities in Denmark fastslås det endvidere, at danske virksomheder og kommuner, store som små, allerede er engageret i innovative Smart City projekter. Smart City aktiviteter har således allerede en stor økonomisk betydning for Danmark. Det anslås, at beskæftigelsen i danske Smart City virksomheder steg med 60% fra 2003 til I Region Hovedstaden svarer det til jobs. Danmark har gode forudsætninger for at skabe vækst gennem Smart City som en industri. Der findes endnu ikke en national strategi for Smart City. Dog er der i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi etableret et Smart City partnerskab, som skal fremme udbredelsen af gode Smart City løsninger, og som regionerne deltager aktivt i. En nøglefaktor i det smarte samfund er Big Data/åbne data. Flere regioner arbejder for at udnytte potentialerne gennem samarbejde med OpenData.dk Region Midtjylland er medstifter, og Region Hovedstaden har meldt sig ind med en ambition om at lægge flere åbne data herpå. Region Hovedstaden har desuden gennem vækstforum medfinansieret City Data Exchange, som er en platform lanceret i maj 2016 af Hitachi for salg og køb af bydata for både offentlige og private aktører / digitalisering skal skabe vækst i hele danmark - 10 anbefalinger

12 3. Digital transformation af sundhedssektoren Som landets største sundhedsleverandører har regionerne høje ambitioner for brug af digitalisering og teknologi i sundhedsvæsenet. I dag logger patienten ind på sundhed. dk fra sin computer eller sin mobiltelefon og har adgang til sin egen journal. Digitaliseringen har gjort det nemmere for patienten. Det har frigivet tid for personalet, f.eks. når en robot doserer medicin eller sorterer blodprøver. Og det har givet patienten bedre mulighed for at følge sit eget forløb. Det er det, digitalisering kan. Og vi skal videre ad den vej. Udviklingen af ny teknologi på sundhedsområdet er eksploderet, og det danske sundhedsvæsen står foran en dramatisk transformation i de kommende år. Teknologien vil ændre vores måde at tænke og udøve sundhed på. Det vil revolutionere sundhedsydelserne i forhold til, hvordan de leveres, hvornår de leveres, og hvor de leveres. Vi kigger ind i en fremtid, hvor flere vil leve med én eller flere kroniske sygdomme. Samtidig betyder den demografiske udvikling, at der vil være en relativt mindre arbejdsstyrke til at tage sig af velfærden. Teknologien skal hjælpe os med begge dele. Vi vil i højere grad kunne tilbyde forebyggelse og behandling tilpasset den enkeltes helbred og livssituation. Vi vil kunne behandle flere borgere hjemme, ambulant eller i praksissektoren og borgerne vil i højere grad kunne monitorere og behandle sig selv. Vi vil i højere grad kunne forudsige, hvem der vil få brug for behandling på et senere tidspunkt fokusere indsatsen og sætte ind tidligere og forbygge forværring. Borgerne er i stor udstrækning klar til en digital transformation af sundhedssektoren, idet de efterspørger digitale løsninger på udfordringer, som de kender og anvender i andre sammenhænge: eksempelvis SMS påmindelse om aftale. De sundhedsfaglige medarbejdere er, sammen med borgerne, vigtige allierede i indførelsen af ny teknologi, hvis vi skal udnytte potentialerne og høste gevinsterne til glæde for patienter, pårørende og medarbejdere. Det kræver, at de sundhedsprofessionelle er klædt på til mødet med den digitale sundhedforbruger og til et fagligt samspil med teknologien. Offentligt privat samarbejde om teknologiudvikling Et frugtbart samspil med virksomhederne er også afgørende for, at sundhedssektoren kan udnytte de nye digitale teknologier optimalt. Regionerne har en interesse i, at der løbende udvikles nye løsninger og produkter til fremtidens sundhedsvæsen. Og virksomhederne har en interesse i, at udvikling, test og afprøvning af nye løsninger kan ske i et tæt samspil med klinikere og patienter. Den generelle teknologiske udvikling har accelereret udviklingen af sundhedsteknologi og skabt store forventninger til anvendelsen af IT, digitalisering og data i sundhedssektoren. Markedet for sundhedsteknologi er i betydelig vækst og kan forventes fortsat at vokse i fremtiden på grund af de globale tendenser. Danmark har traditionelt haft en stærk position i dette marked, men i de sidste 5-10 år er konkurrencen taget til. Der er således sket et fald i Danmarks markedsandel inden for sundhedsrelaterede velfærdsydelser i EU fra Flere undersøgelser peger på, at virksomhedernes vækst på eksportmarkedet i høj grad er afhængig af udvikling af høj-værdi-produkter og at der her er rum for forbedring i Danmark. Det danske marked for sundhedsteknologi vurderes ofte som et af de bedste i EU, når det kommer til infrastruktur for udvikling og afprøvning af udstyr. Danmark har dermed gode forudsætninger for at øge andelen af høj-værdiprodukter og dermed styrke konkurrenceevnen inden for sundhedsteknologi 19. Muligheder i de nye teknologier Nye teknologier som Big Data, mobil teknologi, wearables, apps, robotteknologi, nanoteknologi, Internet of Things (IoT), 3D-print, kunstig intelligens, sensorteknologi, labon-a-chip og personlig medicin giver os helt nye muligheder i forbindelse med forebyggelse, diagnostik og behandling: Borgerne kan få bedre indsigt i eget helbred og har mulighed for i højere grad at opsøge og dele viden om eget helbred med sundhedssektor, kommercielle aktører og med hinanden. Regionerne kan tilbyde forebyggelse og behandling tilpasset den enkeltes helbred og livssituation. Regionerne kan behandle flere borgere hjemme, ambulant eller i primærsektoren og borgerne kan i højere grad behandle sig selv. Regionerne kan i større grad forudsige, hvem der vil få brug for behandling på et senere tidspunkt fokusere indsatsen og sætte ind tidligere og forbygge forværring. Regionerne kan levere øget beslutningsstøtte til sundhedsprofessionelle og borgere (ved hjælp af kunstig intelligens, Big Data, algoritmer og fremskrivningsmodeller) / digitalisering skal skabe vækst i hele danmark - 10 anbefalinger

13 Ny teknologi kan på sigt frigive ressourcer til kerneopgaven, men det kræver økonomisk råderum til at foretage de nødvendige investeringer. Kunstig intelligens er blandt de teknologier, som der er markante potentialer i. Big Data, Cloud computing herunder adgang til en fællesoffentlig datamængde, samt Internet of Things (IoT) er med til at skabe forudsætningerne for at tilvejebringe den nødvendige datamængde for at udnytte potentialerne i kunstig intelligens. Der vil også være markante potentialer i robotteknologi. Både i forhold til automatisering af logistik- og plejeopgaver, samt ved brug af robotkirurgi og nanorobotter i den direkte sundhedsfaglige behandling. Brugen af blockchain i forbindelse med sikkerhedsløsninger, som bygger på åbenhed over sagsgangene, bør også udforskes nærmere. Regionerne vil gerne indgå strategiske innovationsprojekter på de områder, som har størst potentiale jf. ovenstående. Figur 4: Fem forandringskræfter i sundhedssektoren I sundhedsvæsenet ser vi flere forandringskræfter, som allerede præger vores virkelighed, og som i fremtiden vil få endnu større betydning. Flere ældre færre hænder: Vi bliver ældre og ældre, og den arbejdende del af befolkningen bliver relativt mindre. Samtidig skal vi levere mere sundhed for de samme penge til flere patienter. Det kræver, at vi i sundhedsvæsenet strækker ressourcerne endnu længere, end vi gør i dag. Flere med kronisk(e) sygdom(me): I dag lever næsten en tredjedel af den voksne danske befolkning med én eller flere kroniske sygdomme, og der er udsigt til, at endnu flere danskere i fremtiden vil leve mange år med sygdom og med gener som følge af sygdom. Informationsrevolution : Sundhedsvæsenet får mere og mere viden om den enkelte patient og vi kan dele det mellem relevante behandlere på tværs af sektorer. De sundhedsprofessionelle får samtidig nemmere adgang til nyeste faglige viden f.eks. ved brug af kunstig intelligens og beslutningsstøtteværktøjer. Borgeren får ligeledes mere viden om sin egen sundhedstilstand og mulige forebyggelses- eller behandlingsmetoder. Den nye digitale sundhedsforbruger : Muligheden for bedre indsigt i eget helbred og muligheden for på egen hånd at opsøge viden om diagnoser og behandling skaber en ny sundhedsforbruger, som både har gode forudsætninger for at tage aktiv del i egen behandling, men som måske også har nogle høje forventninger til behandling og brug af teknologi. Borgerne efterspørger og opsøger sundhedsydelser fra andre aktører end den offentlige sundhedssektor f.eks. private virksomheder eller via sociale netværk. Det stiller nye krav til, hvordan vi samarbejder med patienten. Ny sundhedsteknologi: Den digitale teknologi på sundhedsområdet undergår i disse år store forandringer, hvor f.ek. Big Data, personlig medicin, mobil teknologi, wearables, apps, robotteknologi, nanoteknologi, Internet of Things (IoT), 3D-print, kunstig intelligens, sensorteknologi, lab-on-a-chip m.v. giver helt nye muligheder og forventninger til forebyggelse og behandling. 13 / digitalisering skal skabe vækst i hele danmark - 10 anbefalinger

14 3.1 Anbefalinger til digital transformation til sundhedssektoren 8 Lovgivningen skal have et digitalt servicetjek, som peger ind i den digitale fremtid og fortsat yder den fornødne beskyttelse af personlige data En lovgivning på bagkant med udviklingen er en barriere for den gode brug af data i sundhedssektoren. Lovgivningen skal være digitaliseringsklar, og der skal være klare lovgivningsmæssige rammer. Både for sundhedssektoren, men også for de private leverandører der leverer sundhedsløsninger til sektoren og direkte til borgeren. 9 Der bør etableres et investeringsprogram, der sikrer regionerne de nødvendige økonomiske rammer for afprøvning af teknologi i sundhedsvæsenet Regionerne vil arbejde for, at der etableres et investeringsprogram for afprøvning af ny teknologi i sundhedssektoren, som tilføres 4 mia. kr. over en årrække. Hvis vi skal drage nytte af teknologiens potentialer på tværs af sundhedssektoren, kræver det store strategiske satsninger med massive investeringer. Det er ikke muligt for regionerne at foretage de nødvendige investeringer inden for de nuværende stramme økonomiske rammer, særligt på anlægsområdet. Skal teknologien for alvor understøtte en sammenhængende og sømløs sundhedssektor, er der behov for større og mere langsigtede investeringer. Etablering af et investeringsprogram skal sikre midler til at foretage de nødvendige investeringer, som skal holde den danske sundhedssektor på forkant af den teknologiske udvikling. Investeringsprogrammet skal understøtte udvikling og afprøvning af nye digitale teknologier, der gør forebyggelse og behandling billigere, mere tilgængelig, mere fleksibel og mere individualiseret. Teknologierne skal bidrage til at løse sundhedssektorens aktuelle og fremtidige udfordringer samt sikre Danmark en attraktiv markedsposition inden for sundhedsteknologi ved at udnytte de danske styrkepositioner særligt inden for dataområdet. Investeringsprogrammet skal sammensættes efter en model, som understøtter afprøvningsprojekter, som er svære at tilvejebringe midler til ad andre veje. Et krav for projekter i regi af investeringsprogrammet kan være, at projektet gennemføres som i et samarbejde med private leverandører, hvor den/de private part(er) finansierer en væsentlig andel af projektomkostningerne. Det tætte samspil med private leverandører skal sikre, at den offentlige sundhedssektor drager nytte af markedets massive investeringslyst inden for de nye teknologier, samt at der udvikles skalérbare løsninger, som kan sikre Danmark en gunstig markedsposition inden for sundhedsteknologien. 10 Regionerne og regeringen bør i fællesskab arbejde for at afprøvning og implementering af ny teknologi ikke møder barrierer i form af unødige bureaukratiske krav og manglende risikovillighed i forhold til de nødvendige investeringer For at sikre et bæredygtigt sundhedsvæsen er det nødvendigt, at vi investerer i teknologiske løsninger. Der er et uudnyttet potentiale i sundhedsvæsenet i forhold til at implementere og anvende digitale løsninger. Vi skal styrke innovationen af teknologiske løsninger og give rum til, at personalet kan være med til at udtænke og afprøve idéer. Samtidig skal vi blive bedre til at samarbejde med parter uden for sundhedsvæsenet som teknologimiljøer og -virksomheder. Men der mangler overblik over hvilke digitale løsninger, der findes, og viden om, hvad de digitale løsninger kan. Som ansvarlige for at sikre en god og effektiv opgaveløsning i sundhedsvæsenet vil regionerne arbejde for at sikre dette. Nye teknologiske løsninger har igennem de sidste år gjort det muligt i højere grad at tilbyde hjemmebehandling. Det giver patienterne en større frihed til at leve et hverdagsliv tæt på familien. Samtidig frigiver det ressourcer til de patienter, der ikke kan varetage behandlingen selv. På den måde er hjemmebehandling og selvbehandling et godt redskab til at sikre mest mulig sundhed og en mere ligelig fordeling af sundhed i befolkningen. Regionerne vil derfor lave en strategi for den digitale transformation i sundhedssektoren, så potentialerne ved brug af nye teknologier udnyttes bedst muligt og hurtigt omsættes til gavn for borgerne og de sundhedsprofessionelle. Regionerne lancerede i april 2017 udspillet Sundhed for alle, hvor det blandt andet fremgår at regionerne vil arbejde for, at teknologiske løsninger bidrager til en bedre ressourceudnyttelse (se boks 1). 14 / digitalisering skal skabe vækst i hele danmark - 10 anbefalinger

15 Boks 1: Sundhed for alle Regionerne vil arbejde for, at teknologiske løsninger bidrager til en bedre ressourceudnyttelse Der er behov for en systematisk vurdering af de nye teknologiske muligheder i forhold til, om de bidrager til at skabe mest mulig sundhed for pengene. Regionerne vil udvikle Medicinrådet, så det på sigt også vurderer nye teknologiske behandlingsmuligheder. Vurderingen af nye teknologiske behandlingsmuligheder skal baseres på deres værdi i forhold til at skabe mest mulig sundhed for pengene. Regionerne vil aktivt indsamle viden om nye teknologiske muligheder, som fx kunstig intelligens, og afprøve dem i det danske sundhedsvæsen. Det skal være med til at frigive ressourcer og sikre mindre fejlbehandling. Regionerne vil være en attraktiv partner for virksomhederne i udviklingen af nye sundhedsteknologiske løsninger. Fx ved etablering af længerevarende partnerskaber med velkonsoliderede og teknologiførende virksomheder om udvikling, afprøvning og ibrugtagning af nye teknologiske løsninger og services, der knytter sig til den sundhedsmæssige drift og hensynet til totaløkonomien. Regionerne vil arbejde for at understøtte hurtigere skalering og udbredelse af de gode innovative løsninger, som regionerne har udviklet i samarbejde med det private erhvervsliv. Regionerne vil arbejde for at fremme mere værdifulde indkøb, der dels kan bidrage til den løbende effektivisering i et totaløkonomisk perspektiv, og dels kan understøtte et nytænkende hjemmemarked. 15 / digitalisering skal skabe vækst i hele danmark - 10 anbefalinger

16 Regionernes 10 anbefalinger til Danmarks digitale vækst 1. En ambitiøs dansk teknologipagt med udgangspunkt i de regionale erhvervsmæssige styrkepositioner. 2. Et omfattende digitalt kompetenceløft gennem voksen- og efteruddannelse. 3. Behov for en samlet digitaliseringsstrategi for uddannelsessystemet. 4. Tiltrækning af international arbejdskraft. 5. Styrket erhvervsfremme med national vækstmål og regional udmøntning. 6. Den digitale omstilling skal understøttes af vækstforaenes indsatser målrettet små og mellemstore virksomheder. 7. Virksomheder og borgere skal have adgang til verdens bedste bredbåndsog mobilforbindelser. Der må ikke være et digitalt A- og B-hold, hvor adgang til bredbånd og mobildækning baseres på, hvor i landet man driver sin virksomhed, eller hvor i landet man bor. 8. Lovgivningen skal have et digitalt servicetjek, som peger ind i den digitale fremtid og fortsat yder den fornødne beskyttelse af personlige data. 9. Der bør etableres et investeringsprogram, der sikrer regionerne de nødvendige økonomiske rammer for afprøvning af teknologi i sundhedsvæsenet. 10. Regionerne og regeringen bør i fællesskab arbejde for at afprøvning og implementering af ny teknologi ikke møder barrierer i form af unødige bureaukratiske krav og manglende risikovillighed i forhold til de nødvendige investeringer. 16 / digitalisering skal skabe vækst i hele danmark - 10 anbefalinger

17 4. appendix I det følgende afsnit uddybes udfordringerne, der knytter sig til styrkede digitale kompetencer i Danmark, erhvervsfremme og ny teknologi til virksomheder i hele Danmark samt den digitale transformation af sundhedssektoren. 4.1 Udfordringerne ift. styrkede digitale kompetencer i Danmark Mange har svage IT-færdigheder Situationen i dag er, at mange danskere har svage IT-færdigheder (under niveau 1). Ifølge OECD kan omkring 28% af den danske befolkning mellem 16 og 65 karakteriseres som svage IT-brugere svarende til personer. Danmark har dermed en større gruppe med dårlige ITkompetencer end eksempelvis Sverige, Norge og Holland men færre end Tyskland og Finland. Der er en tæt sammenhæng mellem uddannelsesniveau, alder og IT-færdigheder. Blandt personer, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, har kun 13% IT-færdigheder på mellem eller højt niveau. Andelen med gode ITkompetencer er højest for de årige (58%), hvorefter andelen falder med alderen. Det er kun hhv. 6% og 22% af danskerne, der har IT-kompetencer på højt eller mellemniveau målt ud fra OECDs standarter. Mismatch mellem færdigheder og krav Ifølge en undersøgelse fra EU-institutionen CEDEFOP, kræver ca. 80% af de danske jobs basale IT-færdigheder, 15% af stillingerne kræver avancerede IT-færdigheder, mens de resterende ca. 5% ikke kræver IT-færdigheder 20. I EU er det kun Østrig, der har en højere andel af job, der kræver ITfærdigheder. Det er i modsætning til eksempelvis Rumænien og Letland, hvor over 25% af stillingerne ikke kræver IT-færdigheder overhovedet. På EU-niveau oplever 28%, at deres IT-færdigheder ikke lever op til de krav de møder. Danmark er et af de lande, hvor flest personer med avancerede IT-færdigheder oplever, at der er et mismatch mellem deres kompetencer, og de krav de møder i deres arbejde. Mere end hver tredje dansker med enten basale eller avancerede IT-færdigheder oplever, at der et mismatch mellem deres færdigheder og de krav, de møder på arbejdspladsen. Stigende mangel på IT-specialister Danske virksomheder efterspørger i stigende grad specialiserede digitale kompetencer. Antallet af jobopslag efter IT-specialister er steget fra i 2009 til ca i IT-specialister udgør dermed en stigende andel af alle opslåede stillinger. Selvom der forventes en stigning i udbuddet af IT-specialister, så forventes det, at efterspørgslen stiger endnu mere. I 2030 forventes det, at der vil mangle IT-specialister i Danmark. Andelen af virksomheder, som havde forsøgt at rekruttere IT-specialister og havde problemer, var i Danmark i 2012 på 34% mod 42% i Allerede i dag har Danmark en lavere andel med IT-kompetencer på højt niveau end vores skandinaviske nabolande. Hvis man ser specifikt på IT-specialister, så ligger Danmark på en 9. plads blandt EU-landene. Andelen af IT-specialister steg fra 2006 til 2012, men siden 2012 er andelen stagneret og efterfølgende faldet fra 4,1% til 3,9% af den samlede beskæftigelse 22. Figur 5: IT-specialisters andel af den samlede beskæftigelse i Danmark Kilde: Danske Regioner på baggrund af Eurostat (2015) 20 statistics-and-indicators/statistics-and-graphs/esjsurveyinsights-no-9 21 Erhvervsstyrelsen på baggrund af data fra Eurostat 22 Eurostat / digitalisering skal skabe vækst i hele danmark - 10 anbefalinger

18 Figur 6: Andelen af danske virksomheder, der har forsøgt at rekruttere IT-specialister, men oplever udfordringer Kilde: Danske Regioner på baggrund af Eurostat (2016) Nye tal fra Eurostat viser, at flere og flere virksomheder har fået svært ved at rekruttere IT-specialister. I 2012 var det kun omkring en tredjedel af de virksomheder, der havde behov for at ansætte IT-specialister, der oplevede problemer. I 2016 gælder det over halvdelen af virksomhederne. Faldende brug af voksen- og efteruddannelse Andelen af arbejdsstyrken, der deltager i voksen- og efteruddannelse er faldende i Danmark, men stigende i det øvrige Skandinavien og for EU som helhed. I Danmark er andelen faldet fra højdepunktet i 2010, hvor 54% af arbejdsstyrken deltog i voksen og efteruddannelse 23 mod små 32% i Der er sket et generel fald i brugen af voksen- og efteruddannelse (VEU) i de seneste år. Det gælder særligt brugen af det offentlige VEU-system. Således er antallet af beskæftigede,der anvender systemet, halveret siden 2009 målt på årselever. Også inden for IT-fagene kan der ses en nedgang. Generelt peges der fra både virksomheder og evalueringer foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut på, at systemet i dag er for rigidt og besværligt at bruge for virksomhederne. Idet der er udsigt til stigende kompetencekrav på arbejdsmarkedet, bliver det vigtigere med uddannelse gennem hele livet. Andelen af danskere, der modtager uddannelse efter det ordinære uddannelsessystem, bør derfor øges, så det sikres, at alle løbende får opdateret deres kompetencer, så de kan blive på arbejdsmarkedet, og virksomhederne samtidig kan få den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. Det kræver en omlægning af voksen- og efteruddannelsessystemet, så det bliver mere fleksibelt, og så det hænger bedre sammen med de øvrige offentlige indsatser inden for erhvervsfremme og beskæftigelse. Virksomhederne skal i højere grad opleve, at der er én indgang til systemet, så det bliver lettere at navigere i de mange tilbud. Mangel på faglærte I 2025 vil der derfor mangle op mod faglærte. Denne udvikling skyldes blandt andet digitalisering og automatisering, der medfører, at tusindvis af ufaglærte jobs forsvinder og bliver erstattet af job på et højere kompetenceniveau. Således er godt manuelle jobs forsvundet fra Ifølge en undersøgelse fra A4 blandt danske industrivirksomheder har 42% af virksomhederne fået meget mindre eller noget mindre brug for ufaglærte arbejdere, efter de har taget hul på robotteknologien. Samtidig har 27% af de virksomheder, der bruger robotter, har fået noget større behov for faglærte arbejdere på grund af robotterne 25. Det betyder, at der fremadrettet skal satses målrettet på at uddanne flere faglærte med de rette kompetencer, blandt andet gennem opkvalificering af ufaglærte og ved at gøre erhvervsuddannelserne til et attraktivt førstevalg for de unge. Flere faglærte er en forudsætning for, at de danske virksomheder kan udnytte de muligheder, der ligger i digitalisering og automatisering, da eksempelvis meget robotteknologi i industrien foregår i et samspil mellem faglærte medarbejdere og den nye teknologi. En mangel på faglærte kan betyde, at danske virksomheder forsinkes i deres automatiseringsproces, eller at de er nødt til at flytte aktiviteter til udlandet. 23 Målt på antal kursister. Den samme person kan godt optræde flere gange. 24 Danske Regioner på baggrund af tal fra Eurostat / digitalisering skal skabe vækst i hele danmark - 10 anbefalinger

19 Manglende sammenhæng i uddannelsessystemet Der er i de senere år gennemført en række reformer af folkeskolen (2013), erhvervsuddannelserne (2014) og de gymnasiale uddannelser (2015), men der er behov for at se på tværs af uddannelserne, herunder se på uddannelsen af lærerne, der har en nøglerolle i forhold til at sikre fremtidens digitale kompetencer. Hvis ikke lærerne er ordenligt rustet, vil det få indflydelse på elevernes niveau. Derfor skal lærernes kompetencer også opgraderes. Eksempelvis føler godt halvdelen af de danske lærere sig ikke rustet til at anvende de nye digitale muligheder og teknologier, ifølge en undersøgelse af lærernes IT-kompetencer fra Norstat og Canvas (2016). Det kan være en del af forklaringen på, at danske unge er mindre interesserede i IT-teknologier end andre lande. En samlet digitaliseringsstrategi for uddannelsessektoren bør derfor have fokus på, hvordan man kan motivere både elever, studerende og undervisere fra grundskolen til og med de videregående uddannelser til at arbejde med nye teknologier. I dag er det kun godt halvdelen af lærerne på ungdomsuddannelserne, der er vidende om, at man arbejder strategisk med IT-kompetencer på deres uddannelsesinstitution. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at IT anvendes mindre på erhvervsuddannelserne end på de øvrige ungdomsuddannelser. Samtidig angiver 37% af lærerne, at de har svært ved at bruge IT i undervisningen, da de ikke er fortrolige med programmerne. Underviserne på erhvervsuddannelserne oplever et mindre ledelsesfokus på IT-kompetenceudvikling end på de øvrige ungdomsuddannelser. Fordelt mellem ungdomsuddannelserne har 63% af underviserne på stx/hf, 57 % på hhx/htx og 38% af underviserne på erhvervsuddannelserne modtaget ITrelateret kompetenceudvikling inden for de seneste to år. Forskellen mellem erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser er signifikant. Der er derfor behov for et kompetenceløft af lærerne på ungdomsuddannelserne herunder særligt på erhvervsuddannelserne. Der er i dag store forskelle på, i hvor høj grad ungdomsuddannelserne udnytter mulighederne ved digitalisering. Det betyder, at uddannelsernes kvalitet ikke er den samme i hele landet. Det er uholdbart både set fra elevernes og aftagernes perspektiv. Der bør derfor iværksættes en strategisk satsning på digitalisering af uddannelserne. 19 / digitalisering skal skabe vækst i hele danmark - 10 anbefalinger

20 FAKTA: Sådan arbejder regionerne med uddannelse og kompetencer De fem regioner i Danmark har ansvaret for at koordinere udbuddet af ungdomsuddannelser og for at varetage den regionale erhvervsudvikling, herunder overvåge behovet for kvalificeret arbejdskraft. Regionerne foretager målrettede investeringer i øget kompetenceniveau finansieret af regionale udviklingsmidler og i samarbejde med de regionale vækstfora, der udmønter midler fra EU s social- og regionalfonde. Gennem regionale kompetenceudviklingsindsatser i regi af vækstforaene blev personernes kompetenceniveau hævet i perioden 2009 til For de virksomheder, der har deltaget i perioden , har der været en markant bedre udvikling i omsætningen end sammenlignelige virksomheder. Samlet har deltagervirksomhederne en meromsætning på 34 mia. kr. Det er bl.a. indsatserne inden for uddannelse og kompetenceudvikling, der bidrager til at skabe denne meromsætning. Sættes den samlede meromsætning i forhold til jobskabelsen, giver det en gennemsnitlig meromsætning på ca. 2,5 mio. per skabt job. Den regionale indsats sker i form af investeringer, analyser af det aktuelle og fremtidige behov for kompetencer og etablering af partnerskaber mellem aktører i regionen. Der arbejdes inden for blandt andet videregående uddannelse, kompetenceløft til virksomheder, social inklusion, ungdomsuddannelserne og voksen- og efteruddannelse. Investeringerne tager udgangspunkt i behovet hos erhvervslivet i den enkelte region. Eksempler på regionale indsatser for mere kvalificeret arbejdskraft Computational thinking på ungdomsuddannelserne (Region Midtjylland, 2017) Begrebet computational thinking dækker over at bruge en computerbaseret tilgang til at løse problemstil-linger på tværs af discipliner. På den måde kan IT og digitale værktøjer i højere grad bruges i eksempelvis matematik, humaniora, samfundsfag mv. Det er en del af anbefalingerne fra Danmarks Vækstråds rapport fra december 2016, at computational thinking udbredes på flere uddannelsesinstitutioner. Region Midtjylland har igangsat en indsats, hvor ni gymnasier arbejder med emnet i samarbejde med IT-Vest. Ud over de mere traditionelle naturvidenskabelige fag bliver tilgangen også brugt i samfundsfag og biologi, hvor eleverne lærer at bruge de nye computerunderstøttede muligheder som en naturlig del af problemløsningen. Crossing-IT: Sammenhæng mellem erhvervsgymnasiale uddannelser og folkeskolen (Region Syddanmark, ). Crossing it vil bygge en crossover af den digitale forståelse på tværs af folkeskolen og de erhvervsgymnasiale uddannelser med sigte på de videregående uddannelser og erhvervslivets behov. Projektet vil arbejde med grundlæggende viden og færdigheder i programmering i fagene allerede i folkeskolen. Via elev-til-elev undervisning i programmeringsfærdigheder og lærer-lærer udveksling vil projektets erhvervsgymnasier bygge bro til folkeskolen. Erhvervsgymnasierne vil bygge videre på de unges grundkompetencer i programmering i en praksisnær undervisning og i samspil med erhvervslivet. Projektet vil understøtte underviserne i deres omsætning af denne tilgang. Det forventes, at andelen for optaget på en science-retning på en gymnasial uddannelse øges på de 6 skoler i gennemsnit med 10% ved optaget i 2019, kort efter projektets afslutning. Den erhvervsfaglige vej til succes en holistisk satsning på flere faglærte (Region Nordjylland, ) Region Nordjylland forventes at mangle flere tusinde faglærte allerede i 2020, heraf mange med tekniske og digitale kompetencer. Derfor har Vækstforum Nordjylland i december 2016 lanceret et initiativ, der over de næste 3 år skal få flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Initiativet rummer en række indsatser, blandt andet vil regionens folkeskoleelever blive introduceret til erhvervsuddannelserne, der vil være en håndholdt indsats i forhold til at skaffe praktikpladser til erhvervsskoleeleverne, der skal skabes bedre ungemiljøer på skolerne, og virksomhedernes rekruttering af faglærte skal understøttes. 20 / digitalisering skal skabe vækst i hele danmark - 10 anbefalinger

21 4.2 Udfordringer ift. erhvervs - fremme og ny teknologi til virksomhederne i hele Danmark Den danske erhvervsstruktur med mange SMV er indebærer en udfordring ift. IKT-anvendelse Selvom der er digitale frontløbere i Danmark, tyder undersøgelser på, at særligt de små og mellemstore virksomheder generelt er på et relativt basalt digitalt niveau Der er en tendens til, at jo større virksomhed, desto flere dele af forretningen er typisk digitaliseret. Blandt mindre virksomheder med ansatte var ca. 20% i 2015 avanceret digitale mod 15% i For de store virksomheder med over 250 ansatte var 73 pct. avanceret digitaliserede i 2015 en stigning på 17 procentpoint siden Så ikke alene er de store virksomheder mest digitaliserede de udvikler sig også hurtigst 28. En anden udfordring, som rammer især mange små og mellemstore virksomheder, er mangel på kapital og finansiering. Mange små og mellemstore virksomheder har svært ved at få adgang til finansiering af Industri 4.0 implementering. Ifølge World Economic Forum har virksomhederne i Danmark en stor udfordring ift. udbuddet af venturekapital. Her ligger vi med en 72. plads i den dårligste halvdel af de i alt 140 lande, der indgår i undersøgelsen 29. Finansiering er også en af de største barrierer for skalering af IKT iværksættere og scaleups. At dette er en markant barriere for væksten i Danmark, bakkes op i en nyere analyse fra Region Midtjylland 30. Her angiver de interviewede eksperter og virksomheder i Midtjylland, at det både er en national og regional udfordring at tiltrække den risikovillige kapital til startups og scaleups med vækstambitioner, der er nødvendig for, at virksomhederne kan skalere deres forretning. De omtalte udfordringer med kapital og finansiering er nationale, men i den midtjyske analyse har nøglepersonerne udpeget følgende udfordringer som særligt relevante i Region Midtjylland: Der er et relativt konservativt investeringsklima i regionen, hvor investorer investerer i mere traditionelle sektorer end IKT. Der er for få kloge penge f.eks. fra tidligere IKT-iværksættere, som er vækstet markant og nu investerer i nye startups inden for IKT. Med kloge penge forstås investorer, der f.eks. også bidrager med branchespecifik og forretningsmæssige rådgivning og netværk. En analyse fra bl.a. Region Syddanmark bekræfter samme udfordring. Analysen konkluderer, at der også i Region Syddanmark er et finansierings-gap, og at der fra virksomhedernes side efterspørges bedre adgang til risikovillige lån og investering. Den yderligere finansiering vil styrke virksomhedernes vækst og udvikling samt medvirke til at skabe nye arbejdspladser 31. VÆKSTFORUMINVESTERINGER De regionale vækstfora har ansvaret for at prioritere EU-strukturfondsmidlerne i Danmark. Vækstforaenes samlede investeringsramme udgør i gennemsnit ca. 720 mio. kr. om året. Vækstforaene foretager investeringer rettet mod digitalisering inden for områder som innovation, ny teknologi, menneskelige ressourcer og iværksætteri, jf. nedenfor. Konkret investerer vækstforaene og regionerne f.eks. i: Udvikling af og forretningsudvikling med udgangspunkt i Big Data. Innovationssamarbejde mellem virksomheder og forsknings- og videninstitutioner. Opskalering af virksomheder, hvis forretningsmodel er baseret på IKT. Samlede investeringer i regional erhvervsudvikling i 2016 fordelt på indsats-områderne i lov om erhvervsfremme og regional udvikling (i procent)* Menneskelige ressourcer 30,8% Innovation 29,3% Andre indsatser 0,7% Iværksætteri og nye virksomheder 18,1% Anvendelse af ny teknologi 4,1% Turisme og oplevelseserhverv 17% 28 Erhvervsministeriet (2016), Redegørelse om Danmark digitale vækst. 29 World Economic Forum (2015), The Global Competitiveness Report Region Midtjylland (2014), Business Angel kapital i Region Midtjylland. 31 Deloitte (2015), Gapanalyse vedrørende finansieringsinstrumenter. 21 / digitalisering skal skabe vækst i hele danmark - 10 anbefalinger

22 FAKTA: Sådan arbejder regionerne med at understøtte virksomhedernes udnyttelse af de teknologiske muligheder Eksempler på regionale indsatser Smart Innovation kobler forskning og forretning (Region Hovedstaden, ) 68 små virksomheder, særligt inden for Big Data, får mulighed for at udvikle en prototype af et nyt produkt i tæt samarbejde med forskere på DTU. De får også hjælp til at udnytte forretningspotentialet for produktet. Projektet har et samlet budget på 49,7 mio. kr. og Region Hovedstaden/Vækstforum Hovedstaden har medfinansieret projektet med samlet 28,3 mio. kr. Den danske parkeringstjeneste EasyPark er som en af de første virksomheder trådt ind i Smart Innovation-projektet. Målet er at udnytte Big Data-potentialet i EasyParks app, for at skabe overblik over parkeringsmuligheder for brugerne. Det vil også mindske forureningen, idet de op mod 30% af trafikken, der i dag opstår, når bilister søger efter en parkeringsplads, vil blive reduceret væsentligt. En bedre og grønnere hovedstad for borgerne er også målet for et samarbejde om Big Data, som den japanske teknologi-gigant Hitachi er lead på. En markedsplads for data City Data Exchange kombinerer eksisterende offentlige data og private data om bymiljøerne. Platformen giver hovedstadens virksomheder, forskere, app-udviklere og opstartsvirksomheder mulighed for at udvikle nye innovative produkter og tjenester. Platformen understøttes af Region Hovedstaden, Københavns Kommune og Realdania. Region Hovedstaden har medfinansieret udviklingen af Big Data platformen med 5 mio. kr. via Vækstforum Hovedstaden. AutomationBoosts (Region Syddanmark, ) Væksthus Syddanmark og RoboCluster har sammen med Syddansk Universitet og Teknologisk Institut igangsat 13 innovationssamarbejder. I hvert innovationssamarbejde skal der indgå mindst tre små og mellemstore virksomheder, hvoraf en er leverandør af automatiseringsløsninger samt mindst en videninstitution. Formålet med innovationssamarbejderne er at udvikle innovative automationsløsninger, der efterfølgende kan kommercialiseres og sælges til fremstillingsvirksomheder i hele Danmark. Indsatsen indebærer et stort potentiale for vækst hos leverandørvirksomhederne, mens det på længere sigt skal gavne produktiviteten hos de fremstillingsvirksomheder, der investerer i innovative automationsløsninger. Målet med indsatsen er at skabe ca. 200 mio. kr. i ny årlig omsætning, ca. 80 mio. kr. i mereksport og op mod 80 nye job. Der investeres i alt 38 mio. kr. i indsatsen. Heraf kommer 7 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond, 17 mio. kr. fra Region Syddanmark og 13 mio. kr. fra virksomhederne. Innovativ brug af Big Data (Region Midtjylland, ) Der skal skabes en stigende opmærksomhed hos de midtjyske virksomheder ift. potentialerne i Big Data. Initiativet skal understøtte, styrke og modne offentlige og private virksomheders kompetencer inden for brugen af Big Data - indsamling af data, analyse af data, brug af data, udstilling af data, digitale forretningsmodeller. Initiativet skal desuden stimulere til nye partnerskaber og bedre adgang til specialistkompetencer inden for området. Indsatsen gennemføres i et samarbejde mellem Alexandra Instituttet A/S, Aarhus Universitet og IT-forum og dets mange virksomhedsmedlemmer i Region Midtjylland og Syddanmark. Alexandra Instituttet leder også samfundspartnerskabet Danish Center for Big Data Analytics driven Innovation, der skal gøre Danmark til frontløber i udnyttelsen af det fulde potentiale i Big Data. Dette vil ske gennem udvikling af generelle teknikker og metoder inden for analysealgoritmer, machine learning og interaktiv visuel analyse. I partnerskabet deltager også de datalogiske institutter på Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet samt virksomhederne Systematic, Visma, BusinessMinds og Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Region Midtjylland. Herudover vil der være en lang række andre private og offentlige virksomheder, som deltager i konkrete aktiviteter. Scale-Up Denmark (de fem regioner ) Scale-Up Denmark er et tværregionalt erhvervsfremmeinitiativ, som støttes af EU s regionalfond og de regionale erhvervsudviklingsmidler. Initiativet skal skabe flere vækstvirksomheder gennem intensive trænings- og sparringsforløb for en række virksomheder med stort vækstpotentiale inden for regionale specialiserede styrkepositioner. De fleste forløb er målrettet områder med et stærkt fokus på digitalisering. Det drejer sig f.eks. om forløb vedr. robotteknologi, energieffektive teknologier, sundhedsteknologi, IKT og Smart Industry. 22 / digitalisering skal skabe vækst i hele danmark - 10 anbefalinger

23 Digital infrastruktur Den digitale infrastruktur bestående af mobil- og bredbåndsnet er et væsentligt rammevilkår for, at de danske virksomheder kan udnytte de digitale muligheder fuldt ud og for at tiltrække internationale virksomheder til både byerne og landdistrikterne i hele Danmark. I disse år er et hurtigt internet, mobilt bredbånd, cloud computing og sociale medier under hastig udbredelse i dansk erhvervsliv. I 2016 havde 34% af de danske virksomheder med mindst ti ansatte en fastnet internetforbindelse med en hastighed på mindst 100 Mbit/s. 88% af virksomhederne havde mobilt bredbånd, og andelen af virksomheder, der er aktive på sociale medier, var på 64%. Også cloud computing bliver stadigt mere udbredt, idet 42% af virksomhederne benytter sig heraf. Derfor er manglende digital infrastruktur i Danmark et stigende problem i fremtidens digitale samfund. Og Danmark går glip af milliarder af kroner og tusindvis af potentielle job. Hvis udfordringerne med manglende bredbånd løses, kan det øge Danmark BNP med knap 24 mia. kr. Og der kan skabes nye arbejdspladser i Danmark. Bedre bredbånd er afgørende for udrulningen af telemedicinske løsninger og for effektiv præhospital behandling. Flere og flere patienter får nemlig tilbudt telemedicinsk hjælp i deres eget hjem med onlineforbindelse til sundhedspersonale. Udvikling af digitale velfærdsløsninger kan danne basis for nye virksomheder og øget eksport. Også i forbindelse med udviklingen af Smart City løsninger er der behov for at udrulle digital infrastruktur, som har et mere ambitiøst sigte end opfyldelse af gennemsnitsdækningsbehovet, idet den skal tænkes sammen med en samlet telekommunikationsinfrastruktur, som kan forbinde både mennesker (f.eks. terminaler, som mobiltelefoner), ting (f.eks. sensorer i gadelamper) og robotter (f.eks. selvkørende biler og droner) til internettet. Det har sigte mod at tiltrække globale investeringer, skabe digital vækst og beskæftigelse i lokale projekter samt at give bedre rammer for udvikling og etablering af virksomheder eller partnerskaber, der kan indtage det globale marked. Kompetenceløft til fremtidens jobs En samfundsøkonomisk analyse foretaget af det statsligt ejede Acreo Swedish ICT AB, viser, at fiberforbindelser er dobbelt så dyre i København i forhold til Stockholm. Ifølge Acreo hænger gode rammevilkår for virksomheder i form af fiberinfrastruktur sammen med, hvor internationale virksomheder vælger at oprette hovedkontorer. Stockholm tiltrækker 51% af alle regionale hovedkontorer i Skandinavien, hvilket er en fremgang fra 49% i 2009 og 45% i Til sammenligning er udviklingen nedadgående i Greater Copenhagen, hvor Greater Copenhagen i 2006 tiltrak 41% af de regionale hovedkontorer, er dette tal faldet til 35% i 2009 og 24%i Kilde: Acreo Swedish ICT AB (2013), STOKAB, a socio-economic analysis Figur 7: Store områder uden adgang til bredbånd koster job I ALT KAN DER I DANMARK SKABES CIRKA JOBS MIDTJYLLAND JOBS NORDJYLLAND JOBS HOVEDSTADEN JOBS De røde områder på kortet er områder uden en internethastighed på minimum 100 Mbit/s download syddanmark JOBS SJÆLLAND JOBS 23 / digitalisering skal skabe vækst i hele danmark - 10 anbefalinger