Arbejdstilsynet FORMANDSBLADET. Formandsbladet med på tilsyn. Private anmelder byggerier. Arbejdstilsynet har fokus på arbejdsmiljøet TEMA:

Transkript

1 FORMANDSBLADET 4 Fagblad for Dansk Formandsforening 107. årgang nr. 4 september 2014 TEMA: Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet har fokus på arbejdsmiljøet Private anmelder byggerier Formandsbladet med på tilsyn

2 INDHOLD: KOLOFON: Udgiver: Dansk Formands Forening Prags Boulevard 45 DK-2300 København S Tlf.: dff@danskformand.dk Arbejdernes Landsbank Kontonr.: Leder... 3 Fokus på arbejdsmiljøet Anmeldelser fra private... 5 Kernetilsyn i alle brancher Fokus på udenlandsk arbejdskraft... 9 Aktioner på byggepladserne En broget skare Dialogmøder med bygherrer Formandsbladet med på tilsyn Indsats mod nedslidning Kommunalt kursus Arbejdsulykker Lokalnyt og Nyt fra Hovedkontoret Redaktion: Landsformand Kim Bøje Madsen (ansv.) kbm@danskformand.dk Journalist Niels Henriksen mail@nordtext.dk Tema i næste nummer: UDDANNELSE/EFTERUDDANNELSE Artikler og stof til nr. 5, 2014 skal være redaktionen i hænde senest den 3. oktober Næste nummer udkommer den 24. oktober 2014 Trimble Site Mobile TRIMBLE formandsrover kampagnepris kr ,- - designet til mandfolk! Layout og produktion: Rosendahls A/S Grafisk designer Niels Jørgen Pedersen Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg njp@rosendahls.dk Annoncer: Rosendahls Mediaservice Conny Rita Pallesen Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg Tlf crp@rosendahls.dk Deadline for annoncebestilling til næste udgave af Formandsbladet er 3. oktober 2014 Nem afsætning og simpel GPS måling håndholdt controller trådløs datadeling med kontor mail@sitech.dk tel: FORMANDSBLADET SEPTEMBER 2014

3 leder Dommen fra Højesteret udsat! Dansk Formands Forening fik før sommerferien besked fra Højesteret om, at dommen i vores 2a-sag er udsat, så vi har overskredet deadline til dette blad, når dommen afsiges. Det skal vi beklage, men medlemmerne vil kunne finde afgørelsen på vores hjemmeside, såfremt den ikke er udsat yderligere. Programmet til det kommunale kursus 2014 er sammensat, og interesserede medlemmer bedes se annoncen i bladet og på på vores hjemmeside Kurset er ligeledes i år aktuelt, da vi har mange kolleger i den offentlige sektor, som står overfor store udfordringer i dagligdagen. Kurset har fokus på din egen person, samt dilemma-træning og tiden er kommet til at lære at forstå, hvad der motiverer og inspirerer andre gennem Enneagrammet. Vi kan også i år tilbyde medlemmerne at blive introduceret i Enneagrammet mandag aften inden kurset begynder på Hotel Svendborg. Kursus er den 7. og 8. oktober i uge 41. Tilmelding til kurset er efter først til mølle princippet på dff@danskformand.dk eller til DFF på tlf. nr senest den 8. september Ledigheden i Dansk Formands Forening er stadig stabil. Vi har i øjeblikket en ledighed på ca. 1,8% som må betragtes at være udmærket. Vi kan også konstatere, at med den mangel, der allerede er på formænd og byggeledere, så tror jeg, ledigheden i DFF vil falde til nær nul. Vi vil gerne opfordre vores medlemmer til at følge vores hjemmeside under fanen jobannoncer, hvor vi indsætter jobannoncer løbende. Der bliver helt sikkert masser af jobs at vælge imellem. Bestyrelsen i Dansk Formands Forenings er ved at forberede sig til Landsrådsmødet den 6. oktober 2014 på Fjelsted Skovkro på Fyn. Landsrådsmødet holdes som et endags møde på Fyn. KIM BØJE MADSEN Landsformand Dansk Formands Forening havde for første gang i foreningens 115 år lange historie en faglig sag i Højesteret. Her er landsformand Kim Bøje Madsen fotograferet foran landets højeste retsinstans Dansk Formands Forening er en fagorganisation for arbejdsledere og konduktører indenfor bygge- og anlægsvirksomhed samt formænd og arbejdsledere indenfor kommunernes og amternes tekniske forvaltninger. Dansk Formands Forening har overenskomstretten indenfor bygge- og anlægsområdet. SEPTEMBER 2014 FORMANDSBLADET 3

4 FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØET AF NIELS HENRIKSEN Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Arbejdsmiljøloven sætter den overordnede ramme for Arbejdstilsynets virke. Heraf følger, at det er virksomhedernes ansvar at sørge for, at arbejdsforholdene på virksomhederne er sikkerhedsog sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejdstilsynet skal som én blandt flere aktører på arbejdsmiljøområdet bidrage til, at ansvaret varetages af virksomhederne. For Arbejdstilsynets vedkommende sker det ved, at Arbejdstilsynet fører tilsyn med virksomheder, udarbejder regler samt vejleder om arbejdsmiljø. Mission og vision Arbejdstilsynet mission er at fremme et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø samt forebygge nedslidning, sygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet. Visionen er at være kendt som en effektiv offentlig virksomhed, hvor viden omsættes til en målrettet forebyggende arbejdsmiljøindsats. Arbejdstilsynet fører tilsyn med alle brancher i Danmark. Bygge og anlæg er en af de store, og her forventer tilsynet i perioden fra den 1. februar 2014 til den 31. december 2015 at besøge ca virksomheder i et udvalg af brancher inden for bygge- og anlæg. Besøgene vil som udgangspunkt være anmeldt. Virksomhederne ligger spredt over hele landet, og de vil blive besøgt af tilsynsførende fra Arbejdstilsynets tre tilsynscentre, Tilsynscenter Nord, Tilsynscenter Syd og Tilsynscenter Øst. To gange Hver virksomhed bliver besøgt to gange med ca. 1-6 måneders mellemrum. Under besøgene vil der være møde med ledelse og medarbejdere samt Arbejdstilsynets tilsynsførende skal i år og hele 2015 besøge 1322 virksomheder indenfor bygge og anlæg en rundgang i virksomheden. På rundgangen kan de tilsynsførende følge arbejdet. Følgende brancher er omfattet af indsatsen: Anlægsarbejde, opførelse og nedrivning af byggeri samt færdiggørelse af byggeri. - Som udgangspunkt vil jeg sige, at vi har en rigtig god dialog ude på byggepladserne. Vi møder ikke meget modstand. Jeg tror måske, at man på pladserne tænker, at Arbejdstilsynet er en slags vagthund, og det er sundt nok, for vi har myndighedsrollen, og vi synes, at der bliver hørt efter, understreger tilsynschef Lene Teilberg, der har landsdækkende ansvar indenfor bygge og anlæg. 4 FORMANDSBLADET SEPTEMBER 2014 TEMA: ARBEJDSTILSYNET

5 Anmeldelser fra private AF NIELS HENRIKSEN Arbejdstilsynet tager som udgangspunkt ikke selv initiativ til besøg på en arbejdsplads, og tilsynet skal kun have besked om etablering af en byggeplads, hvis der er tale om meget store projekter. Størrelsen afgøres bl.a. af, hvor mange timer, man forventer at arbejdet vil vare, hvor mange aktører vil der være på byggepladsen og så videre. Til gengæld bliver Arbejdstilsynet gjort opmærksom på byggeprojekter af anmeldere, typisk private der tilfældigt kommer forbi, eller fra entreprenører på byggepladsen. Stor ansvarlighed - Der er rigtig mange, der holder øje med bygge- og anlægsområdet, fordi det er så synligt. Vi får således mange henvendelser om byggerier fra folk, som bare kører forbi og ellers ikke har nogen andel i byggeriet. Vi oplever meget stor ansvarlighed i befolkningen. Vi går faktisk og passer på hinanden, og det er jo vigtigt. Så ringer forbipasserende, hvis de ser et tagarbejde, og de kan se, at der arbejder folk i højden, og at de tilsyneladende ikke er sikret, fortæller tilsynschef i Tilsynscenter Syd i Kolding, Lene Teilberg. - Vi får mange henvendelser om byggerier fra folk, som bare kører forbi, fortæller tilsynschef Lene Teilberg fra Arbejdstilsynets Tilsynscenter Syd i Kolding Fagforeningerne - Vi får også mange henvendelser fra fagforeningerne. De går bl.a. rundt på byggeplads-patruljer, og de klarer rigtig mange forhold derude, men hvis de kører fast og konstaterer, at de ikke selv har flere muligheder, så kommer de også til Arbejdstilsynet. Endelig har byggebranchen noget helt særligt, nemlig Byggeriets Arbejdsmiljøbus, som byggeriets parter, både A- og B-siden, er gået sammen om. Bussen kører rundt til byggepladserne og rådgiver om mulige løsninger. Vejledning - Bussen er et godt supplement til Arbejdstilsynet, fordi vi ikke kan rådgive virksomhederne på byggepladsen. Vi kan kun vejlede og kan således ikke blive konkrete, f. eks. i forhold til brug af tekniske hjælpemidler. Det kan parterne derimod selv med Byggeriets Arbejdsmiljøbus, påpeger Lene Teilberg. Rådgivning er ikke en del af Arbejdstilsynets myndighedsopgave. Medarbejderne vil tit have de rigtige kompetencer til også at rådgive, men det vil kræve en lovændring. SEPTEMBER 2014 FORMANDSBLADET 5

6 En virksomhed kan få en bindende forhåndsbesked i en række tilfælde, bl.a. i forbindelse med transport af varer og materialer på konkrete arbejdssteder Risikobaseret tilsyn er et kernetilsyn og generelt for alle brancher. Arbejdstilsynet tog dette tilsyn i brug i 2012, og her kommer de tilsynsførende ud til de virksomheder, der har de største problemer i kraft af det, de beskæftiger sig med. Således besøger Arbejdstilsynets medarbejdere omkring på årsbasis. 6 FORMANDSBLADET SEPTEMBER 2014 TEMA: ARBEJDSTILSYNET

7 Kernetilsyn i alle brancher AF NIELS HENRIKSEN Det kan være, at branchen som sådan er belastet, og dels er der i forhold til den enkelte virksomhed. Har Arbejdstilsynet tidligere givet afgørelser til den pågældende virksomhed, får virksomheden nogle point, som efterfølgende genereres til et tilsyn, som kaldes et risikobaseret tilsyn. Varsles på forhånd Virksomheder, der er udtaget til et risikobaseret tilsyn, bliver ringet op af Arbejdstilsynet 1-4 måneder inden tilsynsbesøget. På den måde får virksomheden mulighed for at forberede sig og selv at løse eventuelle arbejdsmiljøproblemer, inden de tilsynsførende kommer på tilsyn. Besøget er uanmeldt, så virksomheden får ikke besked om, hvilken dato Arbejdstilsynet kommer på besøg. På tilsynsbesøget kontrollerer Arbejdstilsynet, om virksomheden lever op til arbejdsmiljøreglerne. Virksomhedens arbejdsmiljø gennemgås med fokus på de væsentligste arbejdsmiljøproblemer, og de tilsynsførende spørger ind til, hvordan virksomheden selv arbejder med arbejdsmiljøet på virksomheden. Ret til at komme ind Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for et sikkert og sundt arbejdsmiljø på virksomheden. Arbejdstilsynets opgave er at føre tilsyn med, at virksomhederne overholder arbejdsmiljøreglerne, og Arbejdstilsynet har ret til at komme ind på virksomheden uden en retskendelse. Det indebærer, at virksomheden skal give den tilsynsførende adgang lige meget, hvor ubelejligt det er for arbejdet. Hvis virksomheden ikke reagerer på henvendelsen fra Arbejdstilsynet, kommer de tilsynsførende på besøg alligevel. Virksomheden skal også være indstillet på at afsætte den nødvendige tid og ressourcer til at gennemgå arbejdsmiljøet sammen med den tilsynsførende. Den tilsynsførende har ret til at tage prøver fra virksomheden til analyse og til at fotografere på virksomheden. Den tilsynsførende har også ret til at tale med alle medarbejdere. Bliver hørt Virksomheden bliver hørt om alle afgørelser, der ikke er til fordel for den. Arbejde omkring maskiner kan give en bindende forhåndsbesked fra Arbejdstilsynet Det gør Arbejdstilsynet for at sikre, at der træffes så rigtige afgørelser som muligt. Virksomheden bliver som hovedregel hørt mundtligt om de problemer, der bliver konstateret ved tilsynet. Det vil sige, at virksomheden får lejlighed til at komme med bemærkninger til de arbejdsmiljøproblemer, som de tilsynsførende vil reagere overfor. Virksomheden bliver hørt skriftligt, hvis der ikke er en repræsentant for virksomhedens ledelse til stede ved tilsynet, eller hvis der er tale om et særligt kompliceret arbejdsmiljøproblem. Klage Virksomheden kan klage til Arbejdsmiljøklagenævnet, som er et uafhængigt klageorgan, hvis den er uenig i en afgørelse. Klagen skal sendes til Arbejdstilsynet inden fire uger efter, at virksomheden har modtaget afgørelsen. Arbejdstilsynet videresender klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet. Hvis en klage over et påbud er indsendt til tiden, har den opsættende virkning. Det betyder, at virksomhe-... fortsættes på næste side SEPTEMBER 2014 FORMANDSBLADET 7

8 Vi udlejer og opbygger de bedste løsninger til: Mandskab Kontor Kantine Sanitet Beboelse... fortsat fra forrige side den ikke behøver at rette sig efter påbuddet, mens klagen bliver behandlet. Klage over strakspåbud og forbud har ikke opsættende virkning. Det betyder, at virksomheden skal efterkomme strakspåbuddet/forbuddet, selv om den har klaget. I de tilfælde, hvor der er givet nogle materielle afgørelser, det vil sige f. eks. i forhold til nedstyrtningsfare, kommer Arbejdstilsynet pr. automatik igen indenfor 12 til 18 måneder. Virksomheden har ret til at søge om dispensation fra arbejdsmiljøreglerne inden for særligt afgrænsede områder. En dispensation vil normalt omhandle en midlertidig løsning på et konkret problem. Arbejdstilsynet fastsætter en frist for, hvor længe dispensationen gælder. Bindende forhåndsbesked Virksomheden kan også bede Arbejdstilsynet om at få en bindende forhåndsbesked forud for en arbejdsmiljøinvestering f. eks. i forbindelse med indvendig asbestrenovering af bygninger. Det betyder, at virksomheden på forhånd kan få afklaret eventuelle sikkerheds- og sundhedsmæssige risikomomenter og dermed både spare ressourcer og foretage holdbare arbejdsmiljøinvesteringer. En bindende forhåndsbesked er en afgørelse, som Arbejdstilsynet træffer om udførelsen af et konkret, planlagt arbejde, der endnu ikke er påbegyndt. En bindende forhåndsbesked betyder, at Arbejdstilsynet ikke kan stille flere krav, hvis arbejdsmiljøinvesteringen udføres i overensstemmelse med forhåndsbeskeden. Virksomheden kan ansøge om bindende forhåndsbesked på disse områder: Produkter til overfladebehandling af bygninger og konstruktioner Arbejde, der indebærer kontakt med asbest Nedbrydning af bygninger og konstruktioner Transport af varer og materialer på konkrete arbejdssteder Daglig løftemængde Opstilling af maskiner og arbejdets udførelse omkring maskiner Transport af stilladsdele til vanskeligt tilgængelige opstillingssteder Indretning af fællesarealer i forbindelse med renovering af bygninger. 8 FORMANDSBLADET SEPTEMBER 2014 TEMA: ARBEJDSTILSYNET

9 Udenlandske arbejdere, der er beskæftiget på byggepladser i Danmark, skal være registret i RUT - Registret for udenlandske tjenesteydere. (Arkivfoto) Fokus på UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT AF NIELS HENRIKSEN Fokus på udenlandsk arbejdskraft på de danske byggepladser er en af Arbejdstilsynets roller en rolle der fylder ganske meget. Der er enormt stort politisk fokus, og alle er enige om, at sagen er utrolig vigtig. Her har Arbejdstilsynet en særrolle, fordi det er dem, der fører tilsyn med, at udenlandske virksomheder er registreret i det, der hedder Registret for udenlandske tjenesteydere, RUT i daglig tale. - Vi har jo ikke noget med, løn, overenskomster eller arbejdsvilkår at gøre. Der har vi jo et 3-parts system der er det parterne selv, der påser om der er indgået overenskomster, men det er os, der tjekker op på de udenlandske virksomheder, om de har registreret sig, om de har registreret sig korrekt, og om deres arbejdsmiljø er i orden. Tilsvarende med danske virksomheder, som ansætter udenlandsk arbejdskraft. De skal selvfølgelig også overholde arbejdsmiljøloven, forklarer tilsynschef Lene Teilgaard. Social dumping En del af social dumping vil være, hvis man eksempelvis bruger arbejdsmiljø som konkurrenceparameter. Her har arbejdsgiverne nogle særlige forpligtelser overfor udenlandske medarbejdere til at orientere dem om, hvordan vi arbejder i Danmark. Hvis man kommer fra Rumænien eksempelvis, så kigger man ikke nødvendigvis på sikkerhed og sundhed på samme måde, som hvis man er vokset op i en dansk tradition. Derfor kan der være en længere vej frem mod forståelse i forhold til danske kolleger på byggepladsen. Skal findes Det er gået op for de større virksomheder, at de skal anmelde sig i RUT, men der kommer stadig mange små firmaer eller selvstændige ind over grænsen, som ikke er bekendt med forholdene. Men det er jo ikke det samme som at sige, at så har de et dårligt arbejdsmiljø. Det behøver slet ikke at være tilfældet, men grunden til, at registret blev etableret er, at både Arbejdstilsynet og SKAT skal kunne finde virksomhederne. I Danmark skal virksomhederne jo registreres i CVR-registret, men hvis de udenlandske ikke registreres i RUT, vil det være meget svært at finde dem. Hvis der er taler om store byggepladser, vil firmaerne fremgå af projektet, men hvis det er bondemanden selv, der skal have opført en stald, eller vi som privatpersoner skal have anlagt en ny indkørsel, så fremgår det udenlandske firma ingen steder. På Arbejdstilsynets hjemmeside findes en hotline, hvor borgere kan anmelde udenlandske virksomheder eller udenlandsk arbejdskraft. SEPTEMBER 2014 FORMANDSBLADET 9

10 AKTIONER mod bygge og anlæg Arbejdstilsynet kører fire dobbeltaktioner om året rettet mod Bygge og Anlæg. Dobbeltbesøg betyder, at de tilsynsførende kommer én gang, hvor de kigger nærmere på arbejdsmiljøet på byggepladsen, og så kommer de igen, typisk efter omkring 14 dage, på kontrolaktion de steder, hvor der er givet reaktioner. AF NIELS HENRIKSEN - Ved aktionerne kommer vi ret bredt ud, og her bruger vi eksempelvis anmeldelserne som udgangspunkt for vores besøg. Her kommer vi på de store byggepladser, og her kigger vi på de mest alvorlige problemfelter, forklarer tilsynschef Lene Teilberg. Fokusområder - Det er bl.a. arbejde i højden der hvor man går oppe på et tag eller oppe på et stillads. Der tjekker vi op på, om medarbejderne er sikret mod nedstyrtning. Vi kigger også på rod og uorden. Vi oplever rigtig mange ulykker, som sker på grund af rod og uorden. Her er der fald- og snublefare, fordi man simpelt ikke får ryddet ordentlig op efter sig, og hvor der ikke er passable adgangsveje. Vi kigger på tunge løft, hele ergonomisiden. Og så kigger vi på, om man, når man arbejder fra et stillads, har sikret sig imod, at genstande kan falde ned. Stillads bliver også brugt som oplagsplads for f. eks. murerbaljer. Bygherredelen - På de store pladser spørges ind til bygherrens forpligtelser. Har bygherren f. eks sikret sig, at der er taget hånd om fællesforanstaltninger, fælles adgangsveje. Bygherren er jo den eller dem, der bestiller byggeriet. Det kan f. eks. være en boligforening eller en kommune. Bygherren skal tage stilling til, hvem der har ansvaret på byggeplad- 10 FORMANDSBLADET SEPTEMBER 2014 TEMA: ARBEJDSTILSYNET

11 sen. På de store pladser skal bygherren udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed. Herefter uddelegerer bygherren typisk opgaven, men bygherren kan ikke uddelegere ansvaret. Ansvaret falder altid tilbage på bygherren, understreger Lene Teilberg. Sikkerhedskoordinator På byggepladsen bliver der udpeget en sikkerhedskoordinator af bygherren. Den pågældende hjælper bygherren med at sørge for, at tingene foregår hensigtsmæssigt på byggepladsen. Sikkerhedskoordinatoren kunne typisk være en projektleder hos hovedentreprenøren. For en sikkerhedskoordinator kan det nogle gange være lidt svært at finde ud af præcis hvilken kasket, de har på. De er tit i en svær position, hvor de både skal varetage sikkerheds- og sundhedshensyn, samtidig med at de har økonomien i baghovedet og en bygherre, der måske presser dem lidt, og nogle der går på pladsen og trækker den anden vej. Derfor har Arbejdstilsynet faktisk også fokus på sikkerhedskoordinatorens psykiske arbejdsmiljø, når de tilsynsførende kommer på besøg på de større byggepladser. At være sikkerhedskoordinator kræver naturligvis stor faglighed sikkerhedskoordinatoren skal have gennemgået en obligatorisk uddannelse, men jobbet kræver også nogle personlige kompetencer. Det er bygherrens ansvar at udpege en person, der har alle kompetencerne og dermed kan løfte opgaven. Hvis den pågældende ikke kan bestride hvervet, falder ansvaret tilbage på bygherren. Løser problemerne - Erfaringerne er, at når vi kommer ud på kontrolbesøg, så har de pågældende virksomheder løst problemerne. De reaktioner, som vi gav ved aktionens første besøg, er efterkommet.... fortsættes på næste side Arbejde i højden er et af Arbejdstilsynets fokusområder SEPTEMBER 2014 FORMANDSBLADET 11

12 Arbejdstilsynet gennemfører på årsbasis fire dobbeltaktioner mod byggeog anlægsbranchen... fortsat fra forrige side Det er godt, for det er et udtryk for, at systemet virker. Tit hører vi jo også, når vi kommer ud og påpeger forhold, så siger de ude på byggepladsen: Ja, vi ved det godt. Vi ventede bare på, at I skulle komme og sige det. Og det er jo egentlig et af de store paradokser, at de godt ved, når de gør noget, der ikke er smart. Desværre sker der jo ulykker, inden der er nogen, der gør noget ved problemet, påpeger tilsynschefen. Hammeren falder - Vi har selvfølgelig også været ude for, at reaktioner ikke bliver efterkommet. Vi kan komme ud og se de samme mennesker gøre de samme dumme ting fra dag ét. De arbejder stadig på taget uden at være sikret, og så falder hammeren i form af en bøde. Så tager vi skrappere midler i brug. Et påbud vil ikke ramme på samme måde som en bøde. Som regel vil parterne hurtigt kunne rette op på et forhold, og så mærkes et påbud ikke på samme måde som en bøde. Den rammer direkte på pengepungen og virker bedre. Langt hovedparten af de bøder, som Arbejdstilsynet udskriver, falder på bygge og anlægsområdet. Det er der, de alvorlige overtrædelser sker. - Der kan naturligvis også falde nye reaktioner på vores andet besøg, men AMAZONE PROFIHOPPER & GRÆSHOPPER - Effektiv pleje året rundt til: Opsamling af græs & løv Oprivning af græs Vertikalskæring Klipning Profihopper og græshopper fås i varianter alt afhængig af behov. Se udvalget af have & park maskiner på eller kontakt Henrik på Brøns Maskinforretning Tlf FORMANDSBLADET SEPTEMBER 2014 TEMA: ARBEJDSTILSYNET

13 Stilladsarbejde er også et fokusområde erfaringen er, at forholdene oftest rettes op efter vores første besøg. Men på den samme plads kan der så sagtens være nye overtrædelser efterfølgende. Det er bestemt ikke ualmindeligt. Det, vi pegede på, bliver løst, men man får ikke lige løftet blikket og kigget efter, om der måske kunne være andre forhold, der trænger til at blive rettet op. - Det undrer os, at der ikke er den kultur i branchen. I stedet går man og venter på, at vi kommer. Det er vores opfattelse, at det egentlig ikke handler om ond vilje, men det er bare meget kulturen i branchen. Det er jo ikke os, der kommer ud for en alvorlig ulykke. Det er de andre. Men ulykkerne er jo nærværende nok i branchen. Det kan vi konstatere, når vi spørger, om de ikke kender nogen, der er faldet ned. Det gør de næsten altid. Men det hensyn bliver bare tilsidesat af noget andet. Motivation - Derfor arbejder vi meget ude på byggepladserne med motivation. Generelt tror vi i Arbejdstilsynet ikke meget på gevinsten ved, at vi kommer med myndighedsrollen forrest. Vi kommer og er dialog-minded med henblik på at få virksomhederne til at forstå, hvorfor de skal gøre noget anderledes. Det er ikke vores opfattelse, at man på byggepladserne siger Nå, nu kommer politiet. Man har fundet ud af, at vi kommer med en fornuftig dialog, og der er virksomheder, som siger Tak, fordi I kom, selv om de har fået strakspåbud eller et forbud. - Vi tror på, at dialogen er det rigtige virkemiddel. Mere end bødeblokken. Man får en chance, og så får man en rigtig god forklaring. En samtale om hvorfor det er vigtigt, fordi vi gerne vil arbejde med motivation. Her spiller sikkerhedskoordinatoren også en vigtig rolle, for det er ham, der skal være drivkraften bag den motivation, fastslår tilsynschef Lene Teilberg. Har i defineret sikker adfærd? Sikkerhedskultur er vigtig for medarbejdernes opfattelse og handlinger i forbindelse med sikkerhed og arbejdsmiljø. Beslutninger i hverdagen træffes ofte ud fra en givet holdning til f.eks. sikker adfærd. Skal man være hurtigst færdig eller tage den tid det tager, at udføre arbejdet sikkert? Vi hjælper med risikovurdering, uddannelse, viden og værnemidler. Vi hjælper også gerne med at sikre implementering af jeres sikkerhedskultur. Tel kompetent dedikeret præcis Sikkerhedsudstyr DS/EN ISO 9001:2008 DS/EN ISO 14001:2004 DS/OHSAS 18001:2008 SEPTEMBER 2014 FORMANDSBLADET 13

14 Indretning af byggepladsen er noget af, som bygherre skal have fokus på allerede i projekteringsfasen Dialogmøder AF NIELS HENRIKSEN Igennem det seneste års tid har Arbejdstilsynets holdt en række dialogmøder med bygherrer. Møderne er nye i den form, de har nu. Tidligere snakkede Arbejdstilsynets medarbejdere stort set kun med bygherren, men det er tiden løbet fra. Det nye er, at tilsynet nu følges systematisk op. - Vi kommer ud og snakker med bygherren og meget gerne også bygherrens rådgivere. Vi fokuserer særligt på bygherrens ansvar. Det er der meget stor efterspørgsel på, og mange bygherrer kontakter os selv og spørger, om vi kan komme ud og tage sådan et dialogmøde. Også selv om vi understreger, at vi på dialogmødet blot snakker, men at vi efterfølgende kommer på egentlig kontrol. Det er ikke noget, der afskrækker dem. De vil gerne have den dialog med os, forklarer tilsynschef Lene Teilberg. Forbedringspotentiale Dialogmødet som sådan er ikke forpligtende for bygherren, men når Arbejdstilsynet kommer på kontrolbesøg, tjekker medarbejderne op på, om det, der blev snakket om, nu også har manifesteret sig. Nogle har ikke et stort forbedringspotentiale, fordi de i forvejen har godt styr på sikkerhed og sundhed, men for andre er der langt igen. Dem har Arbejdstilsynet øje på, indtil der er styr på forholdene. - Som regel er det flergangs-bygherrer, vi kommer hos. Hvis man som bygherre én gang skal i gang med et projekt, så er det ikke der, vi bruger ressourcerne. Det er hos flergangsbygherren potentialet er størst, påpeger Lene Teilberg. Projekteringsfasen Som noget helt nyt er Arbejdstilsynet begyndt på et egentlig tilsyn, hvor der bliver kigget på bygherrens sikkerhedskoordinering i projekteringsfasen. Bygherren har nemlig pligt til allerede, når han begynder at projektere, også at tænke arbejdsmiljø ind. Det er for så vidt ikke nye regler, men nu er tiden kommet, hvor Arbejdstilsynet synes, at det er en god idé at hjælpe bygherren også med at kigge den vej. Det er ikke blevet meget praktiseret. Mange bygherrer tænker f. eks. ikke 14 FORMANDSBLADET SEPTEMBER 2014 TEMA: ARBEJDSTILSYNET

15 med bygherren så meget på, at byggepladsen skal indrettes, så man kan få materialerne rundt på en forsvarlig måde, eller hvordan man får entrepriserne til at passe sammen, så der eksempelvis ikke er meget støjende entrepriser samtidig med, at nogle skal gå og male. Sikkerhedskoordinatoren - I mødet indgår sikkerhedskoordinatoren også. Vi snakker om, hvem der er udpeget, og hvilke kompetencer den pågældende har, og det er vores opfattelse, at bygherren har mere fokus på, om sikkerhedskoordinatoren har de rigtige kompetencer. Det bliver de opmærksom på, når vi kommer ud og konfronterer dem med, at der er noget, som ikke fungerer på pladsen. Så nogle gange får bygherren en oplevelse af, at han ikke får det, som han har betalt for, fordi koordinatoren ikke formår at løfte opgaven. Derfor reagerer bygherren tit vældig konsekvent og simpelt hen skifter koordinatoren ud, fortæller tilsynschefen. Senere på efteråret retter Arbejdstilsynet også fokus mod de projekterende og de rådgivende, således at man helt fra begyndelsen er sikker på at få sikkerhed og sundhed arbejdet ind som en del af projektet. Plakaten fra Branche Arbejdsmiljø Rådet, BAR, er meget illustrativ SEPTEMBER 2014 FORMANDSBLADET 15

16 Inden tilsynet mødes Arbejdstilsynets to tilsynsførende, Birgitte Fink Henriksen og Klaus Søllingvraa, med projektleder og sikkerhedsleder hos byggevirksomheden K. G. Hansen & Sønner A/S, Lars Bork. Formandsbladet har været med Arbejdstilsynet på kontrolbesøg på en byggeplads AF NIELS HENRIKSEN De tilsynsførende følger opmærksomt med i arbejdet på byggepladsen. Her får de en snak med malerne. Mange ulykker på byggepladserne kan undgås med en grundig planlægning, mere omtanke og mere sund fornuft. Arbejdstilsynet har til opgave at tilse, at gældende regler overholdes og til at vejlede byggepladsens aktører i forhold til at overholde reglerne og i forhold til at undgå ulykker. - Derfor ønsker vi også at blive inddraget i hele planlægningen af byggeriet så tidligt som muligt, og gerne allerede helt fra begyndelsen, således at sikkerheden og arbejdsmiljøet bliver en synlig del af projektet, forklarer de tilsynsførende Klaus Søllingvraa og Birgitte Fink Henriksen, som Formandsbladet fik lov at følge med på tilsyn på en byggeplads i Haderslev. Dialogbaseret samarbejde Som tilsynsmyndighed er Arbejdstilsynet i høj grad blevet opfattet som byggeriets politi, der kommer for at slå aktørerne på byggepladsen oven i hovedet med tykke lovbøger. Sådan er det ikke i dag. - Nej, det er ikke vores opfattelse, og det er bestemt heller ikke det signal, vi ønsker at sende. Vi ønsker derimod at indgå i et dialogbaseret samarbejde og tilbyde vores kompetence og erfaring som en hjælp til byggeriets parter, lige som f. eks. rådgivende ingeniører eller arkitekter, understreger Klaus Søllingvraa. - Hvis vi kan være med til at tænke sikkerhed og arbejdsmiljø ind i processen, så kan vi være med til at reducere 16 FORMANDSBLADET SEPTEMBER 2014 TEMA: ARBEJDSTILSYNET

17 PLANLÆGNING er en af vejene til et bedre arbejdsmiljø risikoen for ulykker, for så ligger der en formuleret plan for, hvordan sikkerheden skal gribes an. Så kan vi formentlig være med til at undgå noget af det kaos, der kan Søllingvraa på kontrolbesøg, besværer tømrerne sig dels over, at de i en hektisk fase af byggeriet bliver kastet fra opgave til opgave, og dels at der generelt mangler at blive ryddet op. Men opstå på en byggeplads, når mange håndværkere er samlet på et begrænset område, påpeger Birgitte Fink Henriksen og henviser til en af byggepladsens største risikofaktorer, nemlig rod. Faldulykker - Statistikken viser nemlig, at faldulykker på samme niveau altså ikke nedstyrtningsulykker er en af de aller mest hyppige ulykker på danske byggepladser. En håndværker kommer gående og snubler over et kabel, en slange eller et par mursten, der er efterladt på det sparsomme gangareal. Kan der ydermere ligge noget jern eller stål med skarpe kanter, kan man skære sig. Det er jo ikke raketvidenskab at undgå disse ulykker, og præcis den slags ulykker kan jo nemt undgås ved at huske at rydde op og bare tænke sig om, siger Klaus Søllingvraa. - Og hvis vi er en del af planlægningen ville vi sørge for, at der blev udarbejdet planer og procedurer for oprydning og krav til farbarhed på byggepladsen, supplerer Birgitte Fink Henriksen. Netop den plan savner en flok tømrere på byggepladsen i Haderslev. Den dag, hvor Formandsbladet er med Birgitte Fink Henriksen og Klaus Haderslev Stadion får tilført nye tribunepladser, loungefaciliteter og godt 40 ungdomsboliger tømrerne ved også godt, at deres mester er presset, ikke mindst i forhold til tidsplanen som er blevet rykket et par gange. Roderi Sidst Arbejdstilsynet var på besøg på byggepladsen, blev der givet påbud, hvoraf nogle tog afsæt i netop roderi.... fortsættes på næste side SEPTEMBER 2014 FORMANDSBLADET 17

18 Monteringen af vinduer sker med hjælp af løftegrej og sugekopper... fortsat fra forrige side Projektet drejer sig om udvidelse af tribunefaciliteterne på Haderslev Fodboldklubs Stadion superligaklubben SønderjyskEs hjemmebane samt opførelse af en række ungdomsboliger og loungefaciliteter i samme bygning. Det betyder, at byggepladsen i virkeligheden er ganske lille, lang og smal, og netop derfor stilles der ekstra store krav til ryddelighed, således at håndværkere og maskiner kan færdes uden at risikere liv og lemmer. Ved sidste besøg var der opstillet et større stillads, og det er klart, at så er pladsen i hvert fald ikke blevet større. Nu er stilladset fjernet, og derfor er de to tilsynsførende meget mere tilfredse med adgangsforholdene på pladsen. - Vi skal selvfølgelig huske på, at vi er på en arbejdsplads, og byggematerialer må gerne ligge i deponi forskellige steder, hvor det er hensigtsmæssigt. De må bare ikke ligge og flyde, så man risikerer at falde over dem, understreger Birgitte Fink Henriksen, der på turen rundt ikke mindst er meget opmærksom på ergonomien. Birgitte Fink Henriksen og Klaus Søllingvraa var på kontrolbesøg på byggepladsen ved Haderslev Stadion Administrativ driftsmedarbejder Park og Vej i Lolland Kommune søger en medarbejder til en nyoprettet stilling i Park og Vejs administration i Nakskov. Medarbejderen skal supplere den eksisterende administration. De primære opgaver er inden for "det grønne" og vandløb. Derudover er der også opgaver inden for anlæg, vejvedligeholdelse, vinterberedskab og trafiksikkerhed. Vi forventer, at du har En uddannelse som jordbrugsteknolog, gartnertekniker, vejtekniker, teknisk designer eller anden relevant uddannelse kombineret med erfaring indenfor fagområdet. IT-kompetencer gerne med kendskab til og erfaring i Navision, Rosy, Park Reg, Mapinfo og Microsoft Office. Et stærkt personligt engagement, er service- og kundeorienteret, god til at opbygge netværk, rigtig god til at kommunikere med og omgås alle typer mennesker samt har gode formidlingsevner - både mundtligt og skriftligt. Erfaring med planlægning, pleje og gennemførelse af projekter indenfor fagområdet. Læs mere og søg stillingen på lolland.dk/job. Ansøgningsfrist søndag den 7. september. 18 FORMANDSBLADET SEPTEMBER 2014 TEMA: ARBEJDSTILSYNET

19 Birgitte Fink Henriksen forklarer tømrerne om reglerne for tunge løft Hun er uddannet fysioterapeut og ved alt om, hvordan tunge løft kan skade kroppen for tid og evighed. Klaus Søllingvraa er oprindeligt udlært elektriker og efterfølgende uddannet som autoriseret el-installatør og har fungeret som projektleder på masser af byggepladser både i Danmark og i udlandet. Tunge løft Tømrerne, som vi mødtes tidligere på turen rundt på byggepladsen, vidste godt, at der er grænser for, hvor meget de må løfte. De var bare ikke helt klar over, hvor grænserne lå. Derfor fik de en kort og illustrativ gennemgang af Birgitte Fink Henriksen, der kunne fortælle dem, at de skal bruge løftegrej, når de mange pakker med gulvbelægning skal løftes ind i bygningen. - Vi undersøgte pakkerne og kunne se, at hver pakke vejer knap 22 kg. To mand må gerne hjælpe hinanden og løfte nogle pakker ind i huset, men når der ligger gulv til en hel bygning, vil vi påpege overfor mester, at han skal stille løftegrej til rådighed for medarbejderne, siger de to tilsynsførende. - Og der er faktisk ingen undskyldning, for der findes forskellige programmer, hvor også mindre virksomheder kan søge om tilskud til afprøvning af præcis den slags hjælpegrej, fortæller Klaus Søllingvraa. Efter besøget på byggepladsen sætter de to tilsynsførende sig sammen med projektets sikkerhedsleder og gennemgå, hvad de har konstaterer på turen rundt. Hvad der er godt, hvad der er blevet bedre, og hvad der skal blive endnu bedre. Dagens besøg er slut, papirarbejdet venter, og det er formentlig ikke sidste gang, at byggepladsen på Stadionvej i Haderslev har besøg af Arbejdstilsynet. Formand til spændende vandbygningsprojekter I vores vandbygningsafdeling beskæftiger vi os med alle former for vandbygningsopgaver. Vi opfører blandt andet lystbåde- og industrihavne, færgelejer og havnepromenader i Danmark. Vi søger nu en formand til projekter, som geografisk kan ligge i hele landet. Udfordrende opgaver Du får ansvaret for arbejdspladsledelsen på pladsen, herunder den daglige arbejdstilrettelæggelse af mandskab, materialer og maskiner, instruktion og vejledning af mandskab samt kontakt til under entreprenører. Din baggrund Du har solid erfaring med havne-, vandbygnings-, funderings- og betonopgaver. Derudover har du erfaring med arbejdstilrettelæggelse på en økonomisk optimal måde og til aftalte tider, og du er vant til at arbejde med kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø. En attraktiv og udviklende arbejdsplads Du får et job i en spændende virksomhed, med en god omgangstone og stærke værdier. Hos os er vi vant til at arbejde sammen i projekter på tværs af organisatoriske og faglige skel. Vi tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling, et godt og sikkert arbejdsmiljø og gode arbejdsforhold med udstrakt frihed under ansvar. Ansøgning Send din ansøgning online via mth.dk/job senest 31. august Har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingschef Jacob Skaar på jsk@mth.dk. SEPTEMBER 2014 FORMANDSBLADET 19

20 Bygge og anlæg er brancher, hvor der forekommer megen nedslidning Særlig indsats mod NEDSLIDNING AF NIELS HENRIKSEN Arbejdstilsynet foretager særlige indsatser, som retter sig imod de brancher, hvor der forekommer nedslidning hvor medarbejderne bliver slidt på bevægeapparatet, eller hvor de bliver slidt på psyken - altså hvor det psykiske arbejdsmiljø er dominerende. Det, man vælger ud fra, er bl.a. tidlig afgang fra arbejdsmarkedet og det er typisk bygge- og anlægsbranchen, hvor der er stort sygefravær på grund af fysisk hårdt arbejde. Der er Arbejdstilsynet ude at foretage nogle særlige indsatser, hvor de tilsynsførende fokuseret snakker, ikke om ulykkesrisikoen, men om nedslidning. Ulykker og mobning Det, der generelt slider på psyken i branchen, er de mange alvorlige ulykker, og de traumatiske hænder der følger i kølvandet. Det er hårdt at opleve en kollega, der falder ned og kommer alvorligt til skade. Det kan være vældig traumatiserende, fordi man uvilkårligt tænker Hvad nu, hvis det var mig. Eller Kunne jeg have gjort noget. De tilsynsførende snakker også om mobning, ikke mindst i forhold til lærlinge. Mobning er ikke værre indenfor bygge- og anlæg end indenfor andre brancher, men der er mange lærlinge i branchen, og der kan tit være en hård tone ude i skurvognene. Hvis det er første gang, at en ung mand er hjemmefra, så kan det være en voldsom oplevelse. Hvis man glemmer at opstille retningslinjer for, hvordan man gebærder sig på byggepladsen, så kan der opstå mobning, når eksempelvis lærlingen ikke lige har fået at vide, at man altså ikke står og sender sms er oppe på stilladset. Opstilling af retningslinjerne vil helt klart være en forebyggelse i forhold til mobning. Bygge- og anlægsbranchen er stadig en meget mandsdomineret branche, så derfor er der også stadig piger, som kan have det svært, ikke mindst som lærling. Ved særlige indsatser kommer vi på besøg på byggepladsen to gange, men i modsætning til aktionerne, så går der som regel nogle måneder imellem hvert besøg. Vores succeskriterium er, at virksomhederne har arbejdet videre med de forhold, som vi har vejledt dem om ved det første besøg, siger tilsynschef Lene Teilberg. Forebyggelsespakker Virksomhederne har mulighed for at søge såkaldte forebyggelsespakker. Indenfor bygge og anlæg er der tre pakker. Der er én, der handler om planlægning af arbejdet. Der er én, der handler om løft. Og så er der én, der handler om ulykkesforebyggelse. Samtidig kan de ved siden af pakkerne få mulighed for at afprøve nogle tekniske hjælpemidler, så det er faktisk rigtigt godt. Desuden er der inden for bygge og anlæg som det eneste sted det særlige, at hvis man søger og får sådan en pakke fra Forebyggelsesfonden, så kommer der en tilsynsførende ud og virker som proceskonsulent. Det har Arbejdstilsynet gode erfaringer med, fordi der i branchen er rigtig mange, som er dygtige til at drive deres forretning rent faglig, men som er mindre dygtige til papirarbejdet. For at komme i betragtning til en forebyggelsespakke, skal man beskrive et projekt. Hvordan indretter vi f. eks. vores biler? Kan det gøres mere hensigtsmæssigt, så vi ikke skal slæbe så meget ud og ind af byggepladsen? Arbejdstilsynets andet besøg indenfor særlige indsatser er et kontrolbesøg, og har virksomheden arbejdsmiljøproblemer indenfor disse felter, så falder der reaktioner, for så har man haft chancen til at arbejde med problemerne. Hvis det ikke er kommet i gang, eller at man har fået løst problemerne, så er de tilsynsførende nødt til at understøtte med noget andet. Så er det åbenbart ikke nok med vejledning, mener Arbejdstilsynet. 20 FORMANDSBLADET SEPTEMBER 2014 TEMA: ARBEJDSTILSYNET