Tillæg til NOTAT NR ØSTUDVIDELSEN a/s. - faglig og moralsk debat om det europæiske samarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillæg til NOTAT NR. 1124. ØSTUDVIDELSEN a/s. - faglig og moralsk debat om det europæiske samarbejde"

Transkript

1 1 Tillæg til NOTAT NR ØSTUDVIDELSEN a/s - faglig og moralsk debat om det europæiske samarbejde

2 2 Hjem til Europa? Forventningerne var høje da murene faldt i Østeuropa. Men for store befolkningsgrupper har omstillingen betydet arbejdsløshed og fattigdom. Omstillingen af disse samfund bliver vanskeligere end for Spanien og Portugal i 1980 erne Vesteuropæisk solidaritet? Den 1. maj blev 10 nye lande medlem af EU, en udvidelse med ca. 76 millioner mennesker. Den største og mest skelsættende udvidelse hele EU/EF konstruktionen nogensinde har oplevet -14 år efter, at østblokken brød sammen i kølvandet på Michail Gorbatjovs perstrojka politik. Der har allerede udviklet sig en sammenhængende ideologi til at forklare og perspektivere dette forløb. Med variationer lyder historien således: Efter i næsten 50år at have været underlagt en østlig angivelig ikkeeuropæisk stormagt, præget af ufrihed og tvang, er disse centraleuropæiske lande nu vendt tilbage til Europa og europæiske værdier, præget af menneskerettigheder, demokrati og markedsøkonomi. EU er garanten for disse menneskerettigheder, som sikrer østeuropæerne både demokratiske og sociale rettigheder. EU s og de vesteuropæiske landes holdninger til disse lande har været præget af et kristent ønske om at hjælpe de folk, der havde det geografiske uheld at bo i den sovjetiske interessesfære. I dag er de sikret både økonomiske, sociale og demokratiske rettigheder. Så der er virkelig grund til at feste. Såvidt denne tolkning. Hvem kan dog være sur på et sådant historisk opløftet tidspunkt. Et realistisk billede Den nye EU konstruktion er et kompliceret fænomen, der ikke kan afklares i paroler. Ovenstående ideologiske analyse er både vildledende og forsimplet. Efter alt at dømme deles opfattelsen kun af en mindre del af den østeuropæiske befolkning, specielt dem, der har haft evnen til at flyde ovenpå, de unge mennesker i hovedstæderne, den gamle nomenklatura, der var hurtig til at få fingre i den statslige ejendom, dem der har fået lært engelsk og kan tale med vestlige journalister. Men rejser man ude i provinsen er det et andet billede, der møder en. Det er en overvejende politisk afmægtig befolkning, der straffer politikere ved f.eks. som i Polen at stemme dem ud af parlamentet efter en regeringsperiode, ved at stemme på protestpartier og ved at kun meget få stemmer overhovedet. Økonomisk velstand omfatter relativt få områder af disse lande. De fleste provinsområder ligger passive hen med høje arbejdsløshedstal, social usikkerhed, depressive stemninger og mange psykologiske problemer. Det er ikke totalitære samfund, men det vil være synd at sige, at demokratiet fungerer. Det er ikke sådan en stor del af befolkningerne oplever det. Men hvordan er det dog gået til at det der skulle være den store frihedsrevolution er endt i en apatisk følelse af afmagt. Vi følger Polen som et eksempel. Det var her det hele begyndte. Det var her Solidarno ść fra 1980 rejste en kæmpe folkebevægelse, der bidrog til at vælte det mægtige sovjet imperium. Og så bor ikke mindre end halvdelen af de nye EU borgere fra Østeuropa i Polen. Solidarność fra oprør til magthaver Arbejderne på det statslige skibsværft i Gdansk havde mange års kamptraditioner, de bekæmpede de prisstigninger, som det kommunistiske styre pålagde befolkningen, som et forgæves forsøg på at løse de store økonomiske problemer. Organisationen blev forbudt i 1981, men fortsatte sine aktiviteter, og i 1989 lykkedes det at bryde det politiske kommunistiske monopol, de stillede op og vandt en jordskredssejr. Det var en meget vanskelig opgave. Ingen vidste rigtig hvad de skulle stille op. Fra en følelsesladet anti-kommunisme til praktisk ansvar var der lang vej. I tomrummet blev det overladt til én økonom at udforme politikken. Han fik næsten frie hænder. Manden hed Leszek Balcerowicz og var økonom, uddannet ved Harvard University. De frie hænder udnyttede han til at gennemføre en total liberalisering af økonomien. Han var overbevist monetarist og nyliberalist. Til at begynde med troede nogle, bl.a. den kendte elektriker Lech Wa ęsa, at det ville føre til velstand på kort tid. Det gjorde det ikke, det førte til en drastisk produktionsnedgang på henved 20%, en kæmpe arbejdsløshed, fjernelse af opsparede midler og proletarisering af store grupper arbejdere. Men de tidligere så aktive arbejdere var fanget i en ideologisk fælde. Nyliberalismen blev betragtet som det mest anti-kommunistiske man kunne forestille sig. At være imod den politik kunne tolkes som pro-kommunistisk kontra-revolution. En af de intellektuelle stiftere af Solidarność, Jacek Kuron var ærlig eller kynisk nok til at indrømme dilemmaet: Vores styrke består i, at det netop er dem, der støtter os, Præsidentpaladset i Warszawa Paladset ved vandet i Łazienki-parken der bliver de første ofre og tabere i markedsøkonomien. Men blev kommunisterne da smidt på porten? Så afgjort ikke. Balcerowicz havde selv været medlem af partiet. Og de førende partimedlemmer havde allerede i 1980 erne forberedt sig på det der ville ske. En hel generation af kommunister blev uddannet på førende universiteter i USA, hvor de lærte om markedsøkonomi. De sendte også deres børn afsted. For det andet begyndte disse partimedlemmer at privatisere banker og andre store virksomheder, og hvor de sørgede for at de selv blev de nye ejere. Indtil 1993 sad der en stribe af kortvarige regeringer med rod i Solidarność bevægelsen. Ingen af dem opnåede ret meget. Bag ved sad Balcerowicz og trak i trådene. Han ønskede at tiltrække vestlige investorer. For at opnå det sænkede han ved et meget uliberalt indgreb priserne på kul. Det gav billig energi. Og dermed blev det også lidt lettere at privatisere virksomheder. Hvilket dog hverken lykkedes helt eller halvt. Men situationen var så tilpas kaotisk, at befolkningen i 1993 stemte de gamle kommunister tilbage til manges overraskelse. Polen på vej mod EU Fra 1993 begynder de egentlige forhandlinger om optagelse i EU. Men bag disse forhandlinger ligger der en anden og mere afgørende dynamik. Vestlige firmaer var interesseret i både den billige og relativt veluddannede arbejdskraft samt de lukrative dele af den polske industri. Og det var købers marked. Den polske stat var præget af konstante budgetproblemer, og både Den Internationale Valutafond, og EU stillede krav om balance på statens budgetter. Og det var vanskeligt med ringe indtægter og enorm arbejdsløshed. Privatisering viste sig også i mange tilfælde at være en givtig indtægt for politikerne, enten i form af direkte korruption eller i form af favorisering af familie og venner. På den måde vandrede i løbet af kort tid de rentable polske virksomheder over i hænderne på udenlandske investorer. På samme tid flyttede mange vestlige firmaer den arbejdsintensive del af produktionen til bl.a. Polen. I takt hermed blev EU s interesse i de østeuropæiske lande mere intens. Det blev vigtigt at sikre de vesteuropæiske firmaers nye ejendom, samt at sikre nogle minimale spilleregler. På dette tidspunkt begyndte den vesteuropæiske fagbevægelse også at interessere sig lidt mere for bl.a. Polen. Samtidig skulle man også binde landene til sig handelsmæssigt og på vilkår, der ikke var lige. Det gjaldt i første omgang fødevarer. EU landmænd fik en meget generøs produktions- og eksportstøtte. Og man blev vidne til det særsyn, at Polen med den største landbrugsbefolkning i Europa importerede fødevarer og havde meget store problemer med at eksportere. Alt imens de polske landområder sygnede hen. Resultatet af privatiseringen blev, at 72% af den polske økonomi (2002) var på private og mange af dem også på udenlandske hænder. Næringsmiddelindustrien var domineret af vestlige firmaer. Det sam-

3 3 Katowice, Polens center for sværindustri hedens verden må arbejderne i vidt omfang acceptere vilkår, der ligger under de lovfæstede krav. Velfærd i Polen I takt med privatiseringen er det statslige engagement i sundhedsvæsen, undervisning, infrastruktur, arbejdsmarkeds- og regionalpolitik m.m. og stigende grad helt forsvundet. Med reformen i 1998 fralagde staten sig en meget stor del af ansvaret for pension, sygesikring, uddannelse og regionalpolitik. Mens vestlige firmaer har snuppet juvelerne blandt virksomheder, er den polske stat ladt tilbage med de virksomheder de ikke kunne sælge bl.a. jernbanerne, der jo i et eller andet omfang er nødvendige. Det samme gælder skibsværfter, kulminer, stålværker infrastruktur i det hele taget. Der er tale om en polsk stat med meget få håndtag at dreje på i forhold til den sociale, økonomiske og regionale udvikling i Polen. Et statsapparat og en lokaladministration, som i niveau er langt bag nogle af de moderne vestligt ejede virksomheder i den udviklede del af Polen, som omfatter Warszawa, Poznan og Wroclaw. Også en stat, hvor befolkningen reelt har få muligheder for indflydelse. Af denne grund har nogle kaldt begivenhederne i Polen for den passive revolution. At uddannelses- og kvalitetsniveauet i Polen ikke er i samklang med kravene til en moderne offentlig sektor indrømmer selv landets præsident, Alexander Kwasniewski i et interview i den store polske avis Gazeta Wyborcza juli Her omtaler han de vanskeligheder me gjaldt også de store supermarkeder og handelscentre. Maskin- og metalproduktion var også interessant for de vestlige firmaer. Et så vigtigt område som banksektoren blev helt domineret af udenlandske banker. 70% af bankkapitalen er udenlandsk. Så stor udenlandsk dominans ses meget sjældent i EU lande, hvor i gennemsnit kun 10% af bankkapitalen er på udenlandske hænder. Telekommunikationsområdet er helt domineret af den franske stat. Vestlige bilfirmaer har også etableret sig i Polen. Det gælder især general Motors, Fiat og VW. Der er i høj grad tale om udflytning af samlevirksomheder og ikke i så høj grad som med Skoda i Tjekkiet tale om etablering af strategiske centre. Også forsikringsområdet er overvejende på udenlandske hænder. Det er ikke uvæsentligt efter sygesikringsreformen, der etablerede nogle komplicerede privatiseringsregler for sygesikring. En anden side af privatiseringen er interessant for fagbevægelsen. I næsten præcis takt med privatiseringen er fagbevægelsens indflydelse mindsket. I dag er den næsten fraværende i den private sektor. Kun i dele af den offentlige sektor har den en vis indflydelse. Den er desuden både splittet og stærkt politiseret. Topledere i en faglig hovedorganisation søger at få indført love til gavn for medlemmerne. Da polske hovedorganisationer støtter forskellige partier, er der et bredt spillerum for splittelse. Til gengæld står de faglige organisationer meget svagt på brancheområderne. Der eksisterer stort set ikke landsdækkende brancheoverenskomster. I virkelighan havde med at finde personer med viden om både polsk landbrug og EU. I dette kæmpe land med næsten 40 millioner indbyggere fandt jeg kun 7 individer med tilstrækkelig viden om dette vigtige område. Protest Nogle af de bedst organiserede blandt de polakker, der er genstand for rekonstruktionen, er bl.a. minearbejderne, der gennem aktiviteter har forhindret lukningen af de polske miner. Også jernbanearbejderne er ret stærkt organiserede, i et vist omfang også sygeplejersker og andet sygehuspersonale. Landbefolkningen er derimod væsenligt svagere organiserede. Som en spredt og individualiseret overvejende katolsk inspireret befolkning, har der traditionelt ikke været et stort potentiale for organiseret protest. Men protestpartiet og bevægelsen Samoobrona har dog opnået store resultater og står idag stærkt i meningsmålingerne. Gennem direkte aktioner har de i det mindste skabt opmærksomhed omkring landbrugernes problemer og ikke mindst EU s bestemmelser på området. I vestlig presse bliver bevægelser, der er skeptiske over for EU og privatiseringspolitikken ofte sværtet til som nationalistiske, anisemitiske, tilbagestående, uvidende og det der er værre. I en nuanceret bog om disse problemer skriver Lucjan Kocik: de igangværende forhandlinger er kilde til mange udfordringer og spørgsmål. Der er meget konkrete spørgsmål i forbindelse med bøndernes bekymringer om deres nærmeste fremtid. Manglen på svar fra regeringernes side på disse spørgsmål fører i stigende grad til negative stemninger på dette område. Det burde - sat på spidsen snarere bekymre regeringerne... Med deres EU skepsis tænker bønderne blot rationelt på deres økonomiske interesser. (Lucjan Kocik: Trauma i eurosceptyczm polskiej wsi. Kraków. 2001) Lucjan Kocik afviser også, at der ligger xenofobiske for slet ikke at tale om udbredte antisemittiske stemninger bag den udbredte skesis over for EU. Af politiske partier med en markant modstand mod den givne udvikling er der stort set kun højrebevægelser, dvs. bevægelser med rod i en katolsk tradition og en stærk national orientering. Venstrekoalitionen, SLD, et angiveligt socialdemokratisk parti med New Labour som forbillede støtter privatiseringen, har ikke noget alternativ. Det samme gør sig gældende for koalitionspartiet Unia Pracy, UP, Arbejderunionen, med bånd til det danske SF. UP har haft vanskeligt ved at markere sig, og kan risikere at blive draget med i faldet, når SLD ved næste valg måske helt ryger ud af Parlamentet. De har haft vanskeligt ved at formulere en venstreposition, der kan andet end at hylde EU og privatiseringsprocessen som et venstreorienteret program. Man kan ofte få det triste indtryk, at den eneste sociale protest mod udviklingen af den særlige markedsøkonomi kommer fra katolsk-kristne og nationalistiske kredse. Perspektiver Den polske historiker Julian Bartosz har gjort opmærksom på, at der i hvert fald eksisterer én konti- nuerlig faktor i polsk historie uanset om landet har været regeret af Preussen, Østrig, Rusland/Sovjetunionen eller som nu domineret af EU. Polen har altid været et reservoir for billig arbejdskraft enten til roearbejdet på Lolland-Falster, kulminerne i Frankrig og Belgien, landbrug og byggeri i Tyskland eller slagterier i Chicago i USA. Alene før 1. verdenskrig udvandrede fra det nuværende område, der i dag er Polen ikke mindre end 3,5 millioner til Vesteuropa, USA, Canada, Austraien m.fl. De sidste 14 års tilpasning til Vesteuropa og EU har ikke og vil ikke ændre på det faktum, siger Bartosz, som også har skarpe meninger om de sidste 14 års udvikling. Vestlige firmaer og EU har opnået en stor dominans, samtidig med, at vores regeringer har manglet et egentligt program, der går ud over den rene tilpasning. Mange politikere er primært interesseret i at bruge politik som en løftestang for egen snæver vinding. Ikke nok med, at de har bevaret de privilegier politikerne havde før 1989, og det foragtede befolkningen dem for. Men politikerne har heller ikke et sammenhængende program for hvad de vil, de tror at problemerne løser sig selv - eller at EU gør det. Når befolkningen er meget skeptisk over for de polske politikere, er det nemt at sætte forhåbninger til EU som en art frelser, der magisk løser alle uløste problemer i Polen. Mange polske socialoger er bekymrede ved den udvikling. F.eks. skri- fortsættes næste side...

4 4 Hjem til Europa?...fortsat fra forrige side. ver Janusz Czapiński i Diagnoza Społeczna, Social Diagnose, at polakker har alt for urealistiske forventninger til EU. Hvis disse forventninger ikke bliver indfriet, og det er der al mulig grund til at tro vil ske, så vil den offentlige stemning forværres og anti-eu holdninger vil vokse. Fjendtlige holdninger til de politiske eliter, som appellerede for støtte til optagelsen i EU, vil sandsynligvis også øges. LÆS MERE OM EU-FAGLIGE SPØRGSMÅL Den spanske vej? Hvad der på sigt vil ske med Polen i EU, er yderst vanskeligt at spå om. Optimisterne er enige om, at EU vil få samme positive effekt som EF i 1980 erne og 90 erne havde på Spanien og Portugal. Rigtigt er det da også, at Spanien og Portugal har oplevet vækst og modernisering i de sidste 20 år. Selvom det langt fra er forskånet for sociale problemer. Men udgangspunktet er meget forskelligt. Polen og de andre østeuropæiske lande har skullet gennemgå en dobbelt transformationsperiode. De skulle både opbygge basale markedsøkonomiske strukturer og parlamentariske demokratier. Og kunne man tilføje, faglige organisationer samt det man kalder det civile samfund, som er udtryk for en politisk demokratisk kultur. I modsætning til Polen og flere af de nye lande i EU havde Spanien og Portugal en relativt velfungerende markedsøkonomi, som under de autoritære styrer endda havde nydt en vis statslig beskyttelse. Da Spanien og Portugal blev medlemmer af EF i midten af 1980 erne, var det netop ikke en union. Begge lande modtog relativt generøse midler fra strukturfondene til bl.a. at opbygge deres hjemmemarked og nationale økonomiske strukturer. Landene kunne endvidere som medlemmer af EF deltage i opbygningen af unionen og kunne i et vist omfang kræve sig betalt for det i form af strukturmidler og landbrugsordningerne. For de østeuropæiske lande var der på en helt anden måde tale om et take-it-or-leave-it arrangement. De skulle næsten ensidigt tilpasse sig en given struktur, der i mange tilfælde var direkte skadelige for deres nationale økonomier. Disse knapt konsoliderede lande kunne netop ikke udnytte de områder, hvor de var stærke, nemlig landbrugsvarer og sværindustri. Lige præcis disse varegrupper havde EU ikke brug for. Da Spanien og Portugal blev medlemmer i 1980 erne nød den keynesianske filosofi stadig en betydelig opbakning. Mange troede på statsindgreb som et led i at styre økonomien. Siden da er nyliberalismen blevet næsten enerådende, hvilket også har afspejlet sig i EU s opbygning. Disse tendenser har også gjort de østeuropæiske lande meget mere sårbare. Privatiseringerne har været mere udbredt og haft negative konsekvenser. Den offentlige sektor kom på smalkost. Og arbejdsløsheden og afhængigheden er væsentlig højere end de lande, der havde det held at opbygge deres samfund uden ortodokse nyliberalistiske krav. Paradis forude De polske medier svømmmer over med beskrivelser af de vesteuropæiske arbejdsmarkeder. Men det forjættede land vil ikke kunne klare mødet med virkeligheden Op til Polens medlemskab af EU den 1. maj havde aviser og ugeblade stort set kun én dagsorden: de vestlige lande, og betingelser for arbejde og sociale ydelser. Hver 14. dag udkommer: Praca i nauka za granizą, Arbejde og studie i udlandet. I den 50 sider tykke avis er der utallige annoncer, hvor vesteuropæiske arbejdsgivere søger efter arbejdskraft til både private og offenlige jobs med opgivelse af adresserne i Tyskland, Frankrig, Østrig m.m. Her er alle slags jobs både ufaglærte i byggeri og landbrug,. men også som sygeplejerske, læge, kok osv. Også polakker kan byde sig til i avisen, som dog kun udkommer på polsk. Men det er tydeligvis organiseret. I et tillæg i den store landsdækkende avis Rzeczpospolita er der et omfattende tillæg med titlen: Praca w Unii na nas czeka, Arbejde venter os i EU. Her er der en beskrivelse fra bladets korrespondenter i de forskellige gamle EU lande. Mange af bladets korrespondenter slår koldt vand i blodet på polakkerne. Om Danmark står der: Lille chance for arbejde. På grund af voksende arbejdsløshed, stærke fagforeninger og overgangslovgivning vil det blive svært at finde arbejde i Danmark med nogle få undtagelser: byggeriet, rengøring på hotellerne og nogle få specialiserede områder som f.eks. læger og sygeplejersker. Men netop her vil polakkerne støde på det store problem, at der kræves færdigheder i det danske sprog. Udgifterne til fagforening og a-kasse er også høje i Danmark, advarer korrespondenten. Helt anderledes med Storbritannien, Irland og Finland. Her stilles der mange arbejdspladser i udsigt. I Finland er der brug for speciallæger, sygeplejersker, IT-teknikere, pædagoger og lærere læser man med en vis undren. Med samme undren kan man i ugebladet Focus læse, at al sygdomsbehandling i Danmark vil være gratis for polakker. I det måske lidt mere seriøse ugeblad Polityka, er der en artikel, der går bag om den påstand og beskriver hvor absurd situationen er og bliver i den nye union. I Focus kan man også læse, at mange vesteuropæere er skeptiske over for polakkerne. Særligt tyskerne har negative opfattelser af polakkerne som labile, korrupte, manglende ordenssans og dårlige til at organisere. Polnische Wirtschaft, polsk økonomi er en fast talemåde i Tyskland og det er ikke positivt ment. Franskmændene ser på polakkerne som fattige, tilbagestående og drikfældige. Kun briterne synes ifølge de polske journalisters research at have overvejende positive holdninger til polakkerne. Polakkerne har forberedt sig godt. De ved meget om os. Og man forbavses ofte, når polakker afslører næsten detaljeret geografisk viden om både Danmark, Tyskland, Holland og andre lande. De ved også hvor stor arbejdsløsheden er de forskellige steder. Unge polakker har høje forventninger om arbejde i Vesteuropa

5 5 Polen og Vesteuropa Hvor klar er Polen til EU? I hvilket omfang kan de fungere som Tyskland og Danmark? Vi spurgte en række personer, som svarede vidt forskelligt Clemens Rode er medlem af det tyske Metalarbejderforbund, IG Metal og er udstationeret i Polen. Han har været udstationeret i både det tidligere Jugoslavien, Slovakiet og en række andre lande. Han kommer hurtigt ind til benet. Polens største problem er Polens regeringer. De har tabt tid, og set over en årrække er den polske ledelse præget af en ekstrem mangel på kontinuitet. Ikke bare sker der ofte det, at en given regeringskoalition helt ryger ud af parlamentet ved et valg efter en regeringperiode. Men når en ny regering kommer til skifter de også hele embedsmandsapparatet ud. På spørgsmålet om, hvad det betyder konkret, svarer Rode: Ja, det betyder bl.a. at infrasturkturen er dårlig. Julius Gardawski Infrastruktur kræver en høj grad af langsigtet planlægning. Polen har overraskende få motorveje, og jernbanetransporten er af en væsentlig lavere standard end ikke bare Vesteuropa, men også flere andre østeuropæiske lande. Det betyder også, at Polen har været ekceptionelt dårlig til at udnytte de midler EU har stillet tilrådighed. Og derfor er Polen også meget skævt udviklet. Privatiseringsprocessen har også været ret uheldig, der er få eksempler på gode privatiseringer. Clemens Rode er tydeligvis specielt interesseret i de multinationale virksomheder og de europæiske samarbejdsudvalg. VW, General Motors, de fungerer. Som fagforeningsmand kan man godt være skeptisk over udvalgene, efter min opfattelse skal en rigtig fagforening have landsdækkende brancheoverenskomster, og de eksisterer nærmest ikke her i Polen. Men de europæiske samarbejdsudvalg fungerer faktisk. Polakkerne i virksomhederne lærer som regel forbløffende hurtigt at forstå de nye virksomhedskulturer. Men på polske virksomheder står det ret sløjt til. Over 70% af polakkerne har slet ikke nogen repræsentation og faglige overenskomster. Juliusz Gardawski er professor ved Warszawas Handelsskole og har beskæftiget sig indgående med arbejdsmarkedsforhold. Han kan fortælle, at i små og mellemstore polske virksomheder er faglige organisationer meget sjældne fugle. I polske virksomheder med under 20 ansatte har kun 2% faglig repræsentation. I virksomheder med mellem 20 og 50 ansatte er der fagforeninger i 7% af tilfældene. Men det er ikke det hele. Kun ca. 10% af disse virksomheder har indført noget der ligner moderne ledelse. Og mange ansatte bliver tvunget til at acceptere vilkår der ligger langt under både national og EU lovgivning. De må f.eks. acceptere, at indbetalingerne til sygekassen bliver mindre end påbudt ved lov. Ikke sjældent får de ansatte ikke løn til tiden, og staten får ikke sine skatter. Hvad er så status for de polske fagforeningers bestræbelser de sidste år? Uh, man skal jo være forsigtig med de store konklusioner, men de polske faglige organisationer har kæmpet hårdt for at få politisk indflydelse på lovgivningen, også den del af den som er inspireret fra EU. Og Polen har i dag en ret god lovgivning på området. Men til gengæld har de ikke formået at opbygge repæsentation på virksomhederne. Hvor stort er problemet? Stort. I 2001 gennemførte Den statslige Arbejsinspektion, Państwowa Inspekcja Pracy, en undersøgelse af ansatte. I 62% af tilfældene var der uregelmæssigheder og afvigelser fra loven. Det lader også til, at arbejderne har vænnet sig til disse forhold. Og ca. 25% af polske ansatte får ikke deres lovmæssige indbetalinger elle udbetalinger til den sociale fond. Hans Flindt er pæredansk, opvokset i Gladsaxe. Han har boet i Polen de sidste 16 år. Og han er tydeligvis tilfreds, han har også haft succes. 23 virksomheder har han grundlagt inden for ganske mange brancher. I begyndelsen drejede det sig primært om relativt primitiv industriproduktion, men i de senere år har han bevæget sig ind på stadig mere højteknologiske områder. Avanceret elektronisk sikkerhedsudstyr, bioteknologisk forskningsintensiv produktion har nu hans store interesse. På spørgsmålet om, hvad der tiltaler ham ved Polen, svarer han: Jeg havde oprindelig en personlig motivation, jeg synes, at det var så flot at polakkerne havde væltet det kommunistiske system, der måtte være noget at hente i det land. Jeg kan også godt lide kulturen hernede. Folk er mere seriøse, de har en moral, hvor jeg synes, at det efterhånden blev for slapt og ligegyldigt i Danmark. Og jo selvfølgelig lønnen var jo lav. Det spillede selvfølgelig en rolle. I dag bevæger jeg mig nu mere på områder, hvor lønnen ikke er så lav. Også i dag tror jeg på Polen, som har nogle potentialer som ikke er helt udnyttet. Jeg er f.eks. stolt over at sende nogle komponenter til B&O i Danmark, som viser at mine polakker på nogle områder er niveauer over de danske kolleger. Og det til trods for, at de får en lavere løn. Midt i glæden er Hans Flindt slet ikke blind over for problemerne. Selvfølgelig er der mange problemer. Som opvokset i et socialdemokratisk miljø savner jeg både fagbevægelsen og en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det er en struktur som i den grad savnes i Polen i dag. Der spildes mange ressourcer i uddannelsessystemet, fordi der ikke er planlægning. Idéen bag vore arbejdsmarkedsuddannelser i Danmark, som vi opbyggede i 1960 erne var helt rigtig. Industriudviklingen i Polen er skæv, der er områder, der er helt underudviklede. På virksomhederne kunne en dynamisk fagbevægelse også medvirke til fremgang for Polen. Men det forekommer mig at mange af de faglige organisationer har andre dagsordener, der går ud på at mele deres egen kage. Men jeg ser et lys i den unge generation. Det overraskede mig, at nogle unge politibetjente her i Warszawa har sagt nej til at modtage bestikkelse. Det lover godt. At leve på knæ for udenlandske Herrer Polens medlemskab af EU vil ikke gavne landet, siger en mand, der tidligere bekæmpede kommunismen og i dag er stærk modtander af polske regeringer Vi sidder i Solidarność 80 kontor i skibsværftsbyen Szczecin og lederen af organisationen, Bogusław Filarowicz har talt sig varm. Han er skuffet over sine gamle kammerater i Solidarność. Da de kom i regering viste de sig at være lige så arrogante som kommunisterne. Bogusław Filarowicz ligner en typisk arbejder og han argumenterer meget moralsk med rodfæstede forestillinger om ret til beskæftigelse. Ligheden med danske arbejdere stopper formentlig, da han stolt viser fagforeningsfanen frem. I midten af den er der et billede af Jomfru Maria, og nedenunder står der Gud, Ære og Fædreland. Det er også vigtigt for Bogusław Filarowicz at fortælle, at biskoppen har velsignet fanen. Szczecin er en by med mere end indbyggere. Og det helt store overskyggende problem er skibsværftet, som er på en stadig nedtur. Bare på 10 år er antallet af ansatte faldet fra til i dag. Men mange flere er afhængige af værftet som underleverandører, familie m.m. Bogusław Filarowicz forklarer: Da regeringen i begyndelsen af 1990 erne erklærede, at de ville privatisere værftet, blev mange rigtigt glade. Privatisering stod jo for os dengang som noget meget positivt. Vi håbede og troede, at de nye ejere ville investere i ny teknologi, så værftet kunne blive rigtigt konkurrencedygtigt på verdensplan. Men det skete bare ikke. Lederne fik store aktieposter og staten overtog resten gennem fonde. Så ret beset er værftet stadig ikke privatiseret. Men mange af de gamle ledere er blevet rige på det. Betyder det ikke bare, at værftet ikke er konkurrencedygtigt. Og skal man holde kunstigt liv i et ikke-konkurrencedygtigt skibsværft? Bogusław Filarowicz tøver et øjeblik, inden han svarer. Den polske stat køber alle sine skibe i Kina, hvor staten støtter sine værfter. Den tyske stat støtter det gamle østtyske værft i Stralsund. Kun den polske stat undlader at støtte sine værfter. De er blinde og kortsigtede. Men det er ifølge Bogusław Filarowicz ikke det hele. De polske banker er ejet af udenlandske virksomheder. Vi kan godt nok ikke helt gennemskue det, men hvis en tyskejet polsk bank har forbindelser til den tyske værftsindustri, vil den så støtte et polsk skibsværft? I hvert fald har de mange gange sagt nej til at give os kreditter. Alligevel kan vi konkurrere på verdensmarkedet. Den norske stat køber specialskibe til transport af kemikalier hos os. Er I da ikke glade for EU s standarder og regler for fair konkurrence? Vi er for svage og vil blive løbet over ende. Vi vil miste ejendomsretten til vores eget land. Vi vil komme til at leve på knæ og blive daglejere for udenlandske herrer. Er der et alternativ til EU? Vi skulle have ventet, og i stedet gennem en effektiv politik have udviklet vores økonomi, uddannelsessystem og infrastruktur. Siden kommunismens fald har vi kun haft regeringer, der har været ligeglade og kun været interesseret i personlig vinding. Har I ikke haft gavn af EU s regionalprogrammer? Penge fra EU til regionale formål har haft en mærkelig tendens til at forsvinde. Pengene forsvinder ned i flere lommer. Vi kan ikke kontrollere pengestrømmen men vi ved, at de ikke når ud og gør gavn for almindelige borgere i Szczecin. Hvad vil der ske med Polen i EU? Ikke det store. Det meste er allerede sket. Arbejdsløsheden er høj i Polen, den vil nok blive endnu højere. Der er mange illegale polske arbejdere i vesten, bare i Berlin ved vi. Vi villle gerne have de rettigheder, som I har i vesten, men får det næppe. Men er I ikke glade for at vende tilbage til Europa? Af alle de slogans, der har været brugt til fordel for EU er dette dog det værste sludder.vi vender ikke tilbage til Europa, vi har hele tiden været en del af Europa, så længe det har eksisteret. Men fagbevægelsen i EU s nationer må i fremtiden arbejde meget mere sammen. Der er ikke anden vej.

6 6 Et socialt minefelt - mellem Wrocław og Katowice Katowice Uden kul går det ikke Daniel Podrzycki er formand for Sierpień 80, en radikal fagforening, der står stærkt netop i Katowice s arbejdermiljøer. Han er en ildsjæl i forsvaret for sine medlemmers arbejdspladser i kulminerne Daniel Podrzydcki Daniel Podrzydcki er ulasteligt klædt med både slips, strøget skjorte og manchetknapper. En diskret guldkæde om håndleddet og en forkærlighed for store cigarer leder tanken hen på private direktionskontorer. Karismaen er umiskendelig. Også de ansatte er standsmæssigt klædt på. Daniel Podrzycki diskuterer ikke sine ordrer, han forventer dem udført med det samme, hvad også sker. Han tager smilende og åben imod, ser på sit ur og siger: Én time og ikke mere. Så vi går straks i gang med stikordene om Katowices mineområder som et totalt ineffektivt frilandsmuseum. Det er sådan mange vestlige medier beskriver området. Daniel Podrzycki svarer altid hurtigt, han tænker sig ikke om en eneste gang. Der er et stigende behov for kul i Europa, den alternative energiform er ikke stabil og vil under ingen omstændigheder kunne modsvare fremtidens behov. USA er verdens største kulproducent, de har ikke tænkt sig at lukke for deres miner, men nok at andre lande gør det. Også Kinas økonomiske opsving er i høj grad baseret på kul, som de selv udvinder. Europa importerer kul. Det er da grotesk. At bevare kulproduktion er vigtigt ikke bare for Polen, men så sandelig også for Europa. Kulminerne er stadig statsejede. Hvilke planer har den polske regering med dem? De polske regeringer har stort set alle ført en både fejlagtig og kortsigtet politik på området. De har planer om at lukke minerne, og så er de polske regeringer begyndt at importere olie og gas fra Rusland. Det er billigt siger de, men hvad er der blevet af vores krav fra 25 år siden om national selvstændighed. Vi skal da tænke langsigtet, ikke bare 5 men 20 år frem. At blive afhængig af energi udefra, når vi selv har kul vil være meget dumt. For det andet skulle regeringen investere i ny teknologi, som vil gøre produktionen både mere effektiv og miljøvenlig. Hvorfor siger man, at den polske mindrift er urentabel? Da Solidarność kom i regering i 1990 indførte de en liberalistisk politik. Men de greb meget drastisk ind over for os og foretog næsten en halvering af salgspriserne for kul. Det var godt for polske kraftværker og for fabrikker. Jeg tror bl.a. de gjorde det for at disse virksomheder skulle se bedre ud på papiret og lettere kunne privatiseres. Men vi fik problemer. Vores selskaber indbetalte ikke de socialudgifter, vi skal have efter loven, og vores kommuner fik økonomiske problemer. Flere blev arbejdsløse. Så det var altså minearbejderne, der fik lov til at betale gildet. Vil de polske regeringer ændre holdning? Der er det pudsige ved det, at samtlige polske regeringer har erklærede planer om at afvikle minedriften. Men ingen har turdet gøre det. Så snart de er gået i gang med det, er de blevet upopulære i den polske befolkning. Polske regeringer har været tvunget til at gå imod Bruxelles og Valutafonden for ikke helt at miste opbakning. Vi gør selvfølgelig også vores til at gøre dem opmærksom på det, bl.a. ved demonstrationer i Warszawa. Støtter I et polisik parti og hvad er jeres holdning til EU? Det såkaldte socialdemokratiske parti, SLD, er ikke venstredrejet, det er reelt et liberalistisk parti, som vi ikke regner med og ikke støtter. Vi har set for mange rævekager og korruption til at vi kan stole på dem. Hvad angår EU, ja så er jeg overbevist om, at de polakker, der vil komme til at sidde der i endnu højere grad end vore egne politikere vil glemme alt om Polen, så snart de kommer til. Det vi hidtil har set fra EU betyrker os i, at det er et sted hvor klassiske bureaukrater stortrives. De lever i deres egen verden, som ikke er vores. Når mange arbejdere og bønder er imod EU skyldes det ikke angst for udlændinge. Det skyldes det faktum, at EU truer vores levebrød, det er EU, der presser på for at lukke vores miner, det er EU, der har bragt bønderne i en meget presset situation. Hvis EU var konstrueret lidt anderledes, kunne vi måske nok være for. Vi ønsker at skabe en økonomisk base her i Slesien, vi er ikke bare kritiske. Vi er konstruktive. Wrocław er den dominerende by i det nedre Slesien. Katowice er den største by i det øvre Slesien. Før 2. verdenskrig hed Wrocław Breslau og var en by, der indgik i Nazi Tysklands våbenproduktion. Byen blev polsk efter 1945 og dens indbyggere kom hovedsagelig fra Ukraine og Hviderusland. De kommunistiske magthavere brugte noget af den tyske industristruktur til bilfabrikker og anden industri, ligesom der også blev bygget kraftværker og udvundet kobber i denne del af Slesien. Katowice havde i mange år været rammen om især udvinding af kul, men også stålproduktion. Det er den tættest befolkede del af Polen, og før 1990 var arbejderne relativt privilegerede, fordi kulproduktion dengang var helt central for den polske økonomi, hvad det for så vidt stadig er. 30% af det polske nationalprodukt kommer alene fra området omkring Katowice. Efter afslutningen af den kolde krig ændrede tingene sig temmelig meget for slesierne. I Wrocław lukkede et kulfyret kraftværk, det blev opkøbt af Siemens og derefter jævnet med jorden. VW opkøbte flere af de gamle fabrikker og oprettede nye samlehaller. Motorvejene fra Wrocław til Tyskland minder stadig om en svunden tid. Også i Katowice har minearbejderne fået at mærke, at nye tider er på vej. De post-kommunistiske regeringer har ikke været venligt stemt over for minearbejderne. Priserne på kul blev næsten halveret allerede i begyndelsen af 1990 erne. Det var godt for kraftværkerne, som på den baggrund kunne privatiseres. Det var også godt for andre virksomheder. Men det var ikke godt for minearbejderne. Og ydermere har samtlige polske regeringer gennem 1990 erne haft planer om at lukke ikke bare minerne, men også stålværkerne i området. Det var et stående krav fra ikke bare Den Internationale valutafond, men også EU, som selv mente at have rigeligt med både kul og stål. I området arbejder i minerne og er ansatte i områdets stålindustri. EU s argument for at lukke minefelterne handler om økologi, rentabilitet og til dels ideologi. I virkelighedens verden handler det nok Unge i Slesien Mange unge polakker ser ikke den store fremtid i Polen, det gælder ikke mindst unge fra Katowice, hvor mange ikke tror på en fremtid som mineby Det er fredag aften i Katowice kl. er ca. 19. Nogle unge mennesker sidder i en park og varmer op til noget fest. De griner og pjatter. To piger indvilliger hellere end gerne i en snak om vilkår for unge i Slesien. Patrycia og Marta er helt almindelige piger på 20 og 21. De studerer, Patrycia tysk og engelsk og Marta engelsk og sundhedsuddannelse. Da jeg spørger om deres fremtid i Slesien bliver de et kort øjeblik alvorlige. Her er ikke nogen fremtid, udbryder den dominerede Patrycia. Jeg kan slet ikke se mig selv her om 10 år, når jeg skal til at stifte familie - forhåbentlig. Minerne bliver nok lukket, og det samme gælder stålværkerne. Marta nikker hele tiden: Vores forældre flyttede hertil fordi der var arbejde, nu er det ved at være slut, de kan bare ikke flytte, lære nye sprog og den slags ting. På spørgsmålet om de interesserer sig for politik svarer de lidt overraskende meget bekræftende. Men politik er så fyldt med korruption, vi synes det er væsentligt hvordan vi opbygger Polen, så det bliver godt, demokratisk og effektivt. Og det bliver det ikke også om at skaffe sig af med en konkurrent. Planerne er langtfra blevet indfriet. Det gik ikke så let som i Thatchers England 20 år tidligere, det var dengang Thatcher opkøbte kul netop herfra for at knække de engelske minearbejdere. De polske minearbejdere er godt organiserede og kan gøre livet svært for enhver regering. På fagforeningens hjemmeside kan man se videooptagelser af voldsomme optøjer i Warszawa. Tilliden til politikerne i området er ikke stor. I 1998 havde regeringen i samarbejde med IMF organiseret en ordning, der betød, at folk, der frivilligt sagde op ville få ca kr. som en engangskompensation. Mange flere end antaget søgte så om denne kompensation. Og til syvende og sidst kunne man ikke imødekomme dem, men fyrede alligevel nogle af dem der havde søgt. med de politikere vi har i dag, siger Patrycia. Det er ikke rart at læse om alle de korruptionsskandaler i aviserne, politik skulle gerne handle om noget andet, tilføjer Marta. Hvad mener I om EU? Det kan ikke være værre end vore egne politikere. Jeg tror, at I i Vesteuropa har nogle mere smarte systemer, det vil jeg gerne have indført her i Polen, svarer Patrycia. Tingene er så bøvlede her. Og der er ikke nogen støtte til en region som Slesien, som ellers har behov for det, når minerne begynder at lukke. Jeg kan sagtens forestille mig selv i f.eks. Tyskland om et par år. Jeg vil ikke have noget imod at stifte familie der, så mine børn kunne lære tysk. På spørgsmålet om det ikke kunne være et andet sted i Polen, svarer Patrycia: Tjo, men meget gerne i Tyskland, tingene i Polen vil i lang tid fremover fungere meget dårligt, og Marta nikker igen samtykkende. Patrycias og Martas venner begynder utålmodigt at rykke i dem. Kom nu, nu må det være nok med al den snak, festen er begyndt.

7 Uden økonomisk politik sakker vi agterud To polske økonomer fra Poznan taler imod den nyliberalistiske ortodoksi Włodzimierz Dymarski (WD) og Janusz Tomidajewicz (JT) er økonomer ved Poznans Økonomiske Akademi. De har et specielt kritisk øje til de polske regeringer, som de mener har forsømt at udvikle landet i de sidste år. Med primitive nyliberalistiske idéer har de efter deres opfattelse hindret udviklingen af det store økonomiske potentiale, som Polen efter deres opfattelse i virkeligheden råder over. Polen har en kæmpestor arbejdsløshed og en utilstrækkelig vækst, hvad skyldes det? WD: Mange taler om, at det er den kommunistiske arv, der stadig gør sig gældende som en mental arv. Men jeg mener ikke, at det spiller en nævneværdig rolle i dag med nogle få undtagelser. Det største problem for den polske økonomi er den enestående mangel på både kompetence og kontinuitet i den økonomiske politik, som vekslende regeringer har ført. I et ikke ubetydeligt omfang under pres fra både den Internationale Valutafond, Verdensbanken og EU. Var der andre alternativer i 1990 erne? WD: Vores Nationalbank har en målsætning, og det er at holde inflationen meget lav. Det er en efterligning af EU s Stabilitetspagt. Ingen andre økonomiske målsætninger er fundet værdige til at blive nævnt i Den polske Nationalbanks formålsbeskrivelse. Og det er grotesk. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at andre økonomiske målsætninger såsom beskæftigelse, balance på udenrigshandelen, regional balance o.lign. ikke har været prioriteret særlig højt. JT: Den berømte chok kur fra 1990, som Leszek Balcerowicz blev berømt på, var slet ikke nødvendig, den skabte unødvendig lidelse og desuden ikke bare en forhastet og uigennemtænkt men også kostbar privatisering. Men har privatiseringerne ikke effektiviseret de tidligere ineffektive virksomheder? JT: Det er tvivlsomt, og under alle omstændigheder et åbent spørgsmål. De første privatiseringer i begyndelsen af 1990 erne førte til en markant nedgang i den polske økonomi og en fatal arbejdsløshed. Situationen er mere stabil i dag, men alligevel langt fra tilfredsstillende. Der er nogle meget ironiske træk ved den måde det er foregået på. EU har jo fortalt os, at privatisering er vejen frem og altid mere effektiv. Nuvel, hele den polske telekommunikation er privatiseret, hvad er resultatet? At den franske stat sidder på flertallet af aktieposterne. Og den polske stat vil ikke kunne føre en sammenhængende politik på dette område. WD: Vi kan bare tage chokoladefabrikken her i Poznan, som Nestlé overtog. Nestlé lovede forinden både at bevare beskæftigelsen og at give arbejderne aktier. Som det næsten altid er tilfældet begynder de efter en kortere periode at fyre folk og arbejderne fik ikke nogle aktier, der kører en retsag for tiden. Privatisering betyder ofte fyringer og øget arbejdsløshed. Udenlandske privatiseringer har i nogle tilfælde ført til investeringer i ny teknologi. Men det værste er, at disse virksomheder bliver led i en strategi, som normalt ikke har sit centrum i et polsk perspektiv. Kan den polske stat styre økonomien i takt med privatiseringen? WD: Det er jo det springende punkt. Det mest markante eksempel er privatiseringen af de polske banker, som for 70% vedkommende er på udenlandske, især tyske hænder. Det er for det første langt fra givet, at disse banker vil støtte op om en samlet polsk økonomisk strategi. For det andet er det meget vanskeligt for os økonomer at få indsigt i bankernes virksomheder og dispositioner. JT: EU kræver også en reorganisering af kulproduktionen. Men at lave en polsk økonomisk strategi uden kul som energikilde er meningsløst. Vi vil i modsat fald blive meget afhængige af andre energikilder. Man siger ofte, at vores kulproduktion er ineffektiv. Det er jeg ikke så sikker på. Det er vanskeligt at måle, fordi stater rundt om i verden støtter deres kulminer på mange og uigennemskuelige måder. Hvad skal der til for at udvikle Polen og dermed sænke arbejdsløsheden betydeligt? WD: Først og fremmest skal vi have udviklet en egentlig arbejdsmarkedspolitisk strategi, så vi koordinerer både uddannelse, infrastruktur og beskæftigelse. Arbejdsløsheden er reelt større end de ca. 20%, som er det officielle tal. Vi står bl.a. med en voksende gruppe af unge højtuddannede polakker, som ikke kan finde beskæftigelse. Stadig flere i den arbejdsdygtige alder forlader arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at udgifter til forkning og udvikling i industrien er faldet meget drastisk siden Vi skal have udviklet forskellige former for aktivering. Først og fremmest bliver det afgørende at opbygge en effektiv offentlig sektor. Kan EU ikke spille en rolle i den sammenhæng? WD: Det kan det vel nok. Men den første forudsætning er, at vi polakker har en forestilling om hvad vi vil, at vi har administrative apparater på centralt og decentralt plan til at udvikle projekterne. Og det kniber det med. Derfor er vores infrastruktur meget underudviklet. 7 Men perspektiverne for Polens medlemskab er ikke umiddelbart lyse. EU har stigende arbejdsløshed og problemer med at overholde stabilitetspagtens stramme regler. At tro, at de nye lande vil få betydelige midler, vil være naivt. Det er sandsynligt, at de nye EU landes ønsker om at få del i flere midler til regional udvikling vil føre til utilfredshed fra de lande, der hidtil har nydt godt af det. På den baggrund kan det være lidt vanskeligt at se meningen med hele projektet. JT: Polen har et stort og stadig i høj grad uudnyttet potentiale. Uden en polsk økonomisk politik kan det ikke udnyttes ordentligt. Det er for mig det afgørende. Mod magtens arrogance Bevægelsen til Forsvar for de Arbejdsløse er en landsdækkende organisation. Den bruger mange metoder til at gøre opmærksom på de mange millioner arbejdsløse i Polen Et gadeskilt i minebyen Katowice vidner om, at Ruch Obrony Bezrobotnych, Bevægelsen til Forsvar for de Arbejdsløse har kontor i bygningen. På den gamle brune trædør ind til kontoret er der fæstnet nogle A4 papirer i plastic lommer. Indenfor er der mørkt og alt virker gammelt, møbler, telefoner, tapetet, gulvet og gardinerne. Jeg sætter mig i en stol, som næppe vil kunne sælges i en genbrugsbutik i Danmark. Menneskene på kontoret er stilfærdige og virker ligesom rummene gamle og grå. Da jeg beder om at måtte fotografere dem, bliver det pludselig klart, hvor meget de er tynget af skam. De bad mig lidt flovt og stilfærdigt om ikke at fotografere dem. De mindede mig om nogle billeder jeg har set af arbejdsløse i Danmark i 1930 erne. Disse polske arbejdsløse kæmpede for at bevare selvrespekten, mange gik i gammelt tøj, men med slips. På væggene hænger mange billeder af demonstrationer, som organisationen har arrangeret. På mange af billederne deltager katolske præster i demonstrationerne. Der er også et billede af en gudstjeneste for de arbejdsløse. Og der hænger en liste over det sidste års aktiviteter. De tæller bl.a. demonstration mod magtens arrogance, demonstrationer mod byggeri af supermarkeder, som vil ødelægge polsk handel, demonstration mod den voksende uretfærdighed. Waldemar Janeda er en slags talsmand i organisationen. Han er en undtagelse, mere selvsikker og med udsyn. Jeg er ansat i organisationen, vi får lidt penge fra forskellige fonde, men det er ikke meget, de fleste af vore midler betales af medlemmernes meget få midler. Bevægelsen har 7 formulerede målsætninger, siger Waldemar Janeda. For det første ønsker vi at få anerkendt arbejdsløsheden som den sociale katastrofe, den i virkeligheden er. I mange kredse tager man den slet ikke alvorlig, eller også siger man, at det er folks egen sag, de kan bare tage sig sammen. Vi organiserer ikke bare arbejdsløse men også de mange hundred tusinde, som er truet af arbejdsløsheden. Det er vigtigt, at de har et talerør over for regeringen og de lokale myndigheder. Som et konkret krav ønsker vi at forlænge perioden, hvor man kan få arbejdsløshedsunderstøttelse fra et maximum i dag på kun 1 år til flere år. Vi vil have samme rettigheder som f.eks. jer i Danmark. Vi ønsker også, at arbejdsløse skal kunne køre gratis i busser og tog. Vi kræver desuden, at arbejdsløse får flere rettigheder i forhold til sygekasserne, hvor lønnede medarbejdere får indbetalt midler til brug ved sygdom. Vi ønsker også specielt at støtte polske virksomheder, Døren til arbejdsløshedskontor i Katowice mange udenlandske virksomheder begynder med at fyre folk. Vi ønsker i det hele taget, at den polske regering gør noget for det polske folk. I flere tilfælde har vi også protesteret mod privatiseringer, som i mange tilfælde er ren tyveri, foretaget af politikere, som jo skulle repræsentere almene interesser. Oftest repræsenterer de kun deres egne personlige interesser, siger Janeda. Jeg går snakker jeg med en vagtmand, der siger, at det er vigtigt med sådanne organisationer. For hvad skal de ellers stille op, når de bliver arbejdsløse? Arbejde er der ikke noget af.

8 8 Broget dansk billede Efter udvidelsen blomstrer både organiseret og skjult arbejdskraft import Mens SID Gartnerne i Odense kan skrive overenskomst med et Hollandsk vikarbureau, som formidler polske sæsonarbejdere til gartnerierne, så forsøger en dansk entreprenør med base i Polen at afsætte arbejdskraft til småmestre i det skjulte. Hollands 3. største vikarbureau, Jobserver har etableret sig i Odense. Firmaet har meldt sig i arbejdsgiverforening og skrevet overenskomst med SID, som betyder, at de polske vikarer skal være medlem af SiD. Lederen af Jobserver forsikrer overfor SiD, at han er klar til at overholde danske overenskomster til punkt og prikke. Bureauet havde midt i maj de første 25 polske arbejdere i gang, ambitionen er at skaffe et vikarkorps af 500 polske arbejdere. Byggeri til halv pris I byggebranchen er der andre initiativer i gang, en af de første eksempler var Ole Thuesen fra det polsk baserede firma Biomax. Straks efter 1. maj startede han en rundtur til jyske småmestre med et tilbud: Polske håndværkere til halv pris. - Vi kan gøre det for det halve af danske murere og håndværkere, siger han til TV2. Ifølge TV2 oplyser han, at han allerede har 50 mand i gang i Danmark. Han siger, at han har tre byggerier i gang i Østjylland men vil ikke fortælle, hvor de arbejder. Han siger, at han er klar til at lave en aftale med de danske fagforeninger, men hvis han ikke kan blive enig med dem, så er det ikke noget problem. - De kan jo ikke gå ind på privat ejendom, de kan højst stå udenfor og flage, det stopper ikke arbejdet, For naivt Formanden for murersvendene i Århus, Arne Knudsen forudser, at forretningsfolk af Ole Thuesens slags kommer til at florere: - Hvis nogen havde troet, at det her skulle foregå i fuld offentlighed, så er det for naivt. Det er klart, at man kun henter østeuropæisk arbejdskraft herop, hvis den er billigere. Og det er ikke noget, man kommer til at flage med. Det er der fagtoppen tager fejl, når de siger, at vi bare kan gå ud og tegne overenskomst og organisere folkene, - Det bliver et stort problem, jeg tror, at de østeuropæiske arbejdere kommer til at gå på byggepladser, hvor der ikke er danskere. De bliver svære at finde, og så er det svært at indgå overenskomst, siger Arne Knudsen. - Forskellen fra før 1. maj er sandsynligvis, at de nu er her legalt, og det gør det ikke nemmere. Hvis de f.eks. arbejder til vores mindsteløn på 94 kr. i timen, så er det helt legalt, men danske murersvende tjener ikke under 140 kr. i timen, så hvad hjælper overenskomsten så, spørger Arne Knudsen. Landbrug vil have billig arbejdskraft Landmænd klar til at rekruttere østarbejdere og helst til elevløn SiD har i lang tid ligget i polemik med landbruget om arbejdskraft. Landmændene mener ikke de trods ledighed, skaffer dansk arbejdskraft, derfor tyede de også før EU udvidelsen til udenlandsk arbejdskraft. Et menigt medlem af bestyrelsen i Danske Mælkeproducenters Forening, Jette Jakobsen kom måske sandheden nærmere, da hun sagde til radioavisen: - Vi er simpelthen nød til at få fat i billig østeuropæisk arbejdskraft. Danskerne gider ikke arbejde under de dårlige arbejdstider og til de forholdsvis lave lønninger vi tilbyder! Vi tilbyder under 100 kr. i timen, og det ved vi, danskerne ikke gider arbejde for. Men hvis vi kan få fat i unge østeuropæere under uddannelse, så kan vi komme endnu længere ned i pris. Herremandsmentalitet - Udtalelsen siger noget om de problemer landbruget har. Det er rigtigt, de har problemer med at skaffe folk, det skyldes ganske enkelt, at de ikke vil tilbyde normale lønog arbejdsforhold i landbruget, siger forretningsfører i SiD GSL-gruppe, Morten Fischer-Nielsen. - Vi har lige fået en sag ind, hvor et stort kvægbrug lader folk arbejde 48 timer om ugen til elevløn. Det er ikke unormalt med arbejdstider mellem 42 og 48 timer om ugen og elevlønninger på til kr. om måneden, siger han. Det grelleste eksempel Morten Fischer-Nielsen her har set for nylig var en mand, der arbejder 58 timer om ugen for kr. om måneden. - Det er utroligt at en landmand kan finde på det. Når de nu vil have østeuropæere til langt under 100 kr. i timen, så siger det noget om den herremandsmentalitet, som ligger dybt. Kan jeg snyde nogen og sikre mig selv, så er det helt fint. Det er en dybt problematisk tankegang. De bliver båret på roser med masser af EU tilskud og særlove, og så skal de have billig arbejdskraft oven i købet, siger Morten Fischer-Nielsen. Billige praktikanter Unge østeuropæere i praktik er endnu billigere, som mælkeproducenten fastslår. Og meget tyder på, at arbejdsgiverne på landet har fået øjnene op for de muligheder. Mens antallet af danske elever er halveret siden 1992, så der i dag er 750 danske elever, så er der omkring dobbelt så mange udenlandske praktikanter i sving på de danske landbrug. Sidste år fik godt 1400 udenlandske praktikanter plads i dansk landbrug. Nogle få er fra USA, men de fleste er fra lande som Litauen, Estland, Polen og Ukraine. De udenlandske praktikanter arbejder under samme løn- og ansættelsesbetingelser som danske elever. Det vil sige med en startløn på kr. plus kost og logi. Frygter gråt marked Tendensen til at ansætte og udnytte elever frem for uddannet arbejdskraft oplever de også hos SiD Hobro/Nørager. I afdelingen har de set eksempler på elever, hvor den ugentlige arbejdstid er 55 timer i gennemsnit! - Det er ulovligt og i strid med EU s arbejdstidsdirektiv, og det strider mod alt at indgå den slags kontrakter og behandle elever sådan, siger Henning Nielsen, formand for SiD Hobro/Nørager. For en arbejdsuge på 55 timers arbejde fik eleven kr. om måneden. Der er problemer nok med arbejdet i landbruget i dag, men Henning Nielsen frygter, at det bliver værre efter udvidelsen af EU.

9 Ugens tilbud: Polske stuepiger 9 Mellemmænd tilbyder billig østarbejdskraft til hoteller og restauranter Det er ikke kun i byggebranchen og blandt storbønderne, at man udnytter mennesker fra Østeuropa som billig arbejdskraft. Også på hotel- og restaurationsområdet er der mennesker fra de nye EU lande, som bliver udnyttet. - Der spekuleres i det i branchen. Vi har set, hvordan firmaer ringer direkte op til hoteller og tilbyder stuepiger fra Polen. Firmaerne er svære at spotte, fordi de hverken har fast telefon eller adresse. De ringer fra mobiltelefoner med talekort, så det er umuligt at spore dem, siger Jan Mathiesen, RBF Københavns amt. Firmaerne er en del af den sorte branche, og lønnen til stuepigerne ligger mellem 40 og 60 kr. i timen. Og branchen har fået øjnene op for de nye muligheder efter udvidelsen: - Det bliver et gråt marked. Der er selvfølgelig landmænd, der kører efter reglerne. Men der er lige så mange, som vil udnytte situationen. Jeg oplever, at de landmænd kun tænker i ren økonomi. De ville ikke selv behandles på den måde. De er ganske bevidste om, at de - Der er arbejdsgivere, der har spurgt, hvordan vi stiller os som fagforening, hvis de henter en polsk opvasker herop til overenskomstmæssig løn men samtidig trækker ham kr. om måneden for et værelse. Vi lovede ham en plads på Ekstra Bladets forside, siger Jan Mathiesen. Presset vokser RBF har allerede hænderne fulde med at afdække den udbredte brug af sort arbejde i rengøringsbranchen, hvor der er udbredt brug af underentreprenører til rengøring og opvask. - Vi har pænt styr på forholdene på de store hoteller, men det billede krakelerer på restaurationsområdet, Ud fra de aktioner, som Told og skat, har lavet, vurderer Jan Mathiesen, at 5 10 procent af stuepigerne og opvaskerne arbejder uden arbejdstilladelse. - Udvidelsen af EU betyder, at presset på stuepige området vokser. Det er hårdt arbejde, og erfaringen er, at de polske piger er klar til at leve op til de ret skrappe krav til kvaliteten. Vores holdning er, at folk er velkomne til at komme og arbejde. Det skal bare ske på overenskomstmæssige vilkår. Vi er imod at de skal arbejde som løntrykkere og på slavelignende vilkår. Arbejdsgiverne er kun interesseret i dem som billig arbejdskraft, - Vi laver opsøgende arbejde for at få overenskomstdækket området, og vi er klar til at bruge de muligheder vi har for varsle konflikt og sympatikonflikt, siger Jan Mathiesen. LÆS MERE OM EU-FAGLIGE SPØRGSMÅL snyder folk, de vil have det så billigt, som muligt. Derfor bliver det endnu sværere at skaffe ordnede forhold i landbruget i fremtiden. Vi er bevidste om det, men det kræver enorme ressourcer, vi er to mand til det faglige arbejde i afdelingen, og vi har et område med masser af De bliver båret på roser med masser af EU-tilskud og særlove, og så skal de have billig arbejdskraft oven i købet. landbrug, det er vanskeligt at overvåge, hvad der sker, Mange brodne kar Erfaringerne er de samme hos SiD Hadsund formanden John Hansen siger: - Der er alt for mange brodne kar i landbruget. Selvom det ser nogenlunde ud hos dem, der er organiseret i arbejdsgiverforeningen, hvor overenskomsten gælder, så er der et gråt marked blandt de uorganiserede landmænd. Vi har set, hvordan de misbruger unge fra de baltiske lande, som er kommet på en uddannelseskontrakt. De siger, at de giver dem en uddannelse, men de bliver brugt som billig arbejdskraft, det er skuffede unge mennesker, der rejser hjem. De kan ikke bruge det, de har lært til noget, de har blot været billig arbejdskraft. - I stedet for ordentlige arbejdsforhold, så går de landmænd efter billig arbejdskraft. Jeg har set eksempler på, hvordan landmænd har smidt unge ud, så snart de var færdig med uddannelsen og skulle til at have rigtig løn. Når vi kommer rundt, så ser vi også, hvordan de bruger folk som billige håndværkere. Der går et par mand og murer og tømrer. Det er min klare opfattelse, at det er det, mange landmænd er interesseret i. Når EU udvidelsen kommer, så vil det være med til at lægge endnu mere pres på det her grå område. Det vil også ramme håndværkerne. - Vi hører hele tiden, at landbruget ikke kan skaffe arbejdskraft. Men det lyder hult, hvis de virkelig mangler folk, hvorfor er der så stort set ingen landbrugsjob slået op hos AF, siger John Hansen. Faglig førstehjælp Byggefagenes Samvirke i København støtter kollegerne i de baltiske lande direkte Bygningsarbejderne i de baltiske lande har lavstatus og deres faglige organisation mangler legitimitet. For mange baltere er fagforeningerne forbundet med fortiden, dengang fagforeningen var partiets forlængede arm. Derfor er der brug for en helt basal organisering, hvis fagforeningerne skal genrejses. Derfor er Byggefagenes Samvirke i København gået i samarbejde med kollegerne i de tre baltiske hovedstæder. Samvirket betaler løn og udgifter til en lokal organisator i hvert land, som arbejder med at få flere interesseret i fagligt arbejde og skaffe flere medlemmer i fagforeningerne. Selvom der er forskel på situationen i Estland, Letland og Litauen, så står fagbevægelsen generelt svagt i alle tre lande. - De er utroligt svagt organiseret. Desuden er byggefag et lavstatus område. Mange bygningsarbejdere er folk, der driver et lille landbrug. For at få det til at løbe rundt arbejder de måske 14 dage i træk inde i byen. Det er til elendig løn, og de sover på en madras i kælderen, siger Per Olsen, formand for El-forbundet i København. Det er ham, der har kontakten til de baltiske fagforeninger. - Det er et meget broget billede, med en elendig sikkerhed. I et lille land som Estland med 1,2 millioner indbyggere havde de syv dødsulykker i byggeriet i årets første tre måneder. Der er massive problemer med sikkerheden. Samtidig regner man med, at 40 procent af økonomien i byggeriet er sort, siger han. - Vi står i en ny situation med et åbent marked og fri bevægelighed. Der er brug for at forsøge at genrejse fagbevægelsen i de her lande. De skal starte helt fra bunden, hvor det handler om overhovedet at få folk til at interessere sig for fagligt arbejde. De arbejder på at skabe et netværk, få valgt tillidsfolk og få diskuteret først og fremmest sikkerhed på arbejdspladserne, siger han. Aftalen gælder for et år, og de tre organisatorer har nu været i gang i tre måneder. - Foreløbig er det lykkedes at organisere flere, end de havde for tre måneder siden. Men træerne vokser ikke ind i himlen. Det handler om at få løbet noget i gang, men vi kan konstatere, at vores bidrag allerede har gjort en forskel, siger Per Olsen. Gensidig hjælp Når Byggefagenes Samvirke er gået ind nu, hænger det sammen med østudvidelsen og forventningen om mere samhandel i Østersøregionen. - Det er naturligt for bygningsarbejdere at rejse ud og tjene en skilling, især med de vilkår, de har i de baltiske lande. Derfor har vi aftalt, at vi kan trække på dem, hvis der kommer baltere til Danmark for at arbejde. Vi kan hente hjælp op med kort varsel, hvis vi støder på en større gruppe fra et af landene, siger Per Olsen. Han minder om, at der i mange år har været faglige kontakter over Østersøen. - Der har været delegationer frem og tilbage og konferencer, men uden at det har ført til noget konkret. Det er aldrig blevet fulgt op. Vi vil gerne lave et stykke praktisk internationalt arbejde. Men det skal være seriøst, det er ikke et spørgsmål om, at vi betaler for, at nogen kan ansætte sin fætter. Når vi går ind, skal det være alvor, hvis vi skal fortsætte, Derfor har Samvirket løbende kontakt med dem, der er ansat gennem aftalen.

10 10 Der har været polske arbejdere på danske byggepladser i mange år EU burde støtte fagbevægelsen i de nye lande Der er brug for massiv hjælp til fagbevægelsen i de nye EU lande Jens Borking I stedet for landbrugsstøtte skulle EU hellere bruge milliarderne på en storstilet indsats for at få organiseret fagbevægelsen og lønarbejderne i Østeuropa, foreslår Jens Borking, næstformand for Træ, Industri, Bygs afdeling 27 i København. Han tror ikke på politikernes og fagtoppens forsikringer om, at østudvidelsen ikke vil påvirke det danske arbejdsmarked nævneværdigt. - Jeg håber det går de nye lande godt i EU, men jeg tvivler, og hvis det går rigtigt galt, så må vi forsvare de muligheder, vi har skabt i det her land. Lønarbejderne i de nye lande har ingen glæde af, at fagbevægelsen i Danmark bliver svækket, - Tusindvis af polske landbrug, vil blive nedlagt, med venlig hjælp af EU. Det vil kaste op mod en million ud i arbejdsløshed. I forvejen er arbejdsløsheden meget stor i Polen, så fristelsen til at tage til Danmark er stor. Polen ligger kun to timers rejse fra Danmark, Der har været polske arbejdere på danske byggepladser i Danmark i mange år. De arbejder for mellem kr. i timen. - Det har de fået de sidste ti år, deres løn er ikke steget. Indtil nu er de blevet sendt hjem, hvis de er blevet opdaget. Men nu kan de arbejde helt legalt. Og jeg er ikke i tvivl om, at det kommer til at ske i stort omfang, siger Jens Borking. Han er ikke i tvivl om, at arbejdsgiverne har viljen til at bruge den billige arbejdskraft fra bl.a. Polen: - Når direktøren for Dansk Byggeri kan spørge, hvorfor hans medlemmer ikke skal ansætte østarbejdere til halv pris, så viser det, at holdningen ikke er fremmed for arbejdsgiverne. De er klar til at bruge mennesker til halv pris. Det er kortsigtet og i sidste ende vil det også ramme mestrene, men det spekulerer de ikke på. Levevilkår under pres Jens Borking kan godt forstå at østeuropæerne vil søge til Danmark. - Deres alternativ er bitter nød, deres sociale system er så elendigt, så man kan ikke fortænke dem i at søge til os. Og det bliver først og fremmest i byggesektoren og i landbruget, de vil søge hen, - Vi har set en voldsom stigning af udenlandsk arbejdskraft fra EU landene og Østeuropa inden udvidelsen. Deres arbejdsbetingelser her er allerede i dag langt dårligere end vores. - Der vil komme et enormt pres på de løn- og arbejdsvilkår, vi har opnået. Ikke mindst arbejdsmiljøet er ringe for de udenlandske arbejdere. Vi ser, hvordan de arbejder under dårlige og direkte kummerlige forhold. De tjener mellem 30 og 70 kr. i timen, hvor vores medlemmer ligger mellem 140 og 200 kr. i timen. - Så vi har allerede set spirene til fremtiden. Vi har som fagforening brugt mange ressourcer på at stoppe udnyttelsen af dem og sikre enten overenskomstmæssige forhold eller udvisning, Men den situation er radikalt ændret efter 1. maj. Overgang med huller Den overgangsordning som Folketinget har vedtaget for at begrænse tilgangen er bedre end ingenting. Men der er stadig mange huller, mener Jens Borking. - Dels skal vi kunne bevise, at dem der er her arbejder. De kan være her i seks måneder for at søge arbejde. Hvis vi konstaterer, at de arbejder, så skal det blot ske på overenskomstmæssige eller tilsvarende vilkår. De skal altså ikke have en overenskomst. Det er op til Udlændingestyrelsen at skønne, om forholdene er i orden. Det bliver interessant at se, om Udlændingestyrelsen får de ressourcer, det kommer til at kræve, eller om det bliver automatiske godkendelser af arbejdstilladelserne. - Og så er der slet ingen regler, hvis folk er selvstændige. Byggepladserne hærges i forvejen af problemer, med såkaldte arme og ben virksomheder. Det er der ikke taget højde for i loven, Liberalistisk drøm - Der er grund til bekymring, det er en liberalistisk drøm, der går i opfyldelse. Arbejdskraften skal bare konkurrere med hinanden, til de når bunden. Hvad er logikken i at åbne for vandrende arbejdstagere i et område med arbejdsløshed, uanset hvor i Europa det sker? Det handler ikke om frihed for lønarbejderne. Formålet er at svække de faglige organisationer, så løn- og arbejdsvilkår bliver den enkeltes problem. Hver mand og kvinde klarer OPZZ, faglig polsk landsorganisation i Warszawa. På banneret står der: Vi ønsker et socialt Europa sig selv. Det er arbejdsgivernes frihed til at hente arbejdskraften der, hvor den er billigst. Hvor galt det kan gå viser erfaringerne fra Berlin, mener Jens Borking: - Det er skræmmebilledet. For 12 år siden var der organiserede bygningsarbejdere, nu er de nede på organiserede. Gennem hele perioden har halvdelen af de organiserede været arbejdsløse, mens lige så mange legale og illegale har lavet arbejdet for under den halve løn. Deres officielle mindsteløn er næsten halveret, men selv den er der ingen, der tør kræve mere. Deres faglige organisationer er ganske enkelt brudt sammen, og de siger selv, at de står på samme stadie, som da arbejderbevægelsen blev født. Det er sket kun 300 km. væk i et andet EU land. - Det er et drømmebillede for arbejdsgiverne. På 12 år har man fået dereguleret arbejdsmarkedet, og lønnen er mere end halveret, siger han. Massiv støtte - Hvis vi skal undgå at blive konkurrenter, så må de organisere sig. Solidaritet handler også om ikke at undergrave hinanden. De dårligst stillede skal ikke blive endnu dårligere stillet, det er en af de opgaver, vi har som fagbevægelse. Og vi er oppe imod en voldsom trend, hvor dem der sidder på magten drømmer om at vende tilbage til tiden før, den organiserede fagbevægelse fandtes. De arbejder helt målrettet på det over hele verden, siger Jens Borking. - Vi må overveje en helt anderledes massiv støtte til fagbevægelsen i Østeuropa. Både når det gælder viden og økonomi. Der er brug for et omfattende internationalt fagligt arbejde til støtte for fagbevægelsen i de nye lande. - Vi skal rejse kravet i EU. I stedet for landbrugsstøtte, skulle man bruge milliarderne på at støtte lønarbejderne der, hvor de har det sværest. Støtten skal bruges til at folk i praksis bliver fagligt organiseret, så man får opbygget en effektiv fagbevægelse. Det ville også ændre på den meget skæve fordeling af værdierne i de samfund. Nogle af dem er velstående samfund, siger Jens Borking.

11 Sverige opgiver forskelsbehandling af nye EU borgere Flertal i Rigsdagen afviste diskrimination af østarbejdere 11 Den socialdemokratiske svenske regering led i går nederlag i rigsdagen, da alle andre partier stemte nej til overgangsordninger for vandrende arbejdstagere fra de nye EU lande. Regeringen havde foreslået, at Sverige i lighed med Danmark og de fleste andre gamle EU lande skulle lave særregler, som ville stille arbejdskraften fra Østeuropa dårligere end borgere fra andre EU lande. Men samtlige andre partier afviste forslaget, og dermed er Sverige sammen med Irland foreløbig de eneste af de gamle EU lande, som åbner dørene helt på lørdag for de nye EU borgere fra øst. Den svenske Rigsdag Frygt for social turisme Forslaget indebar et krav om arbejdstilladelse. For at få en arbejdstilladelse, skulle der være tale om varigt arbejde på overenskomstmæssig løn. Desuden skulle de østeuropæiske arbejdere kunne forsørge sig selv. Som i Danmark er der i Sverige frygt for social turisme i forbindelse med EU udvidelsen. Den svenske regering er blev kritiseret for at mane et billede frem af tusinder af polakker, som vil komme til Sverige og arbejde minimalt og sikre sig maksimale sociale ydelser: Under debatten i Rigsdagen advarede emigrationsminister Barbro Holmberg om, at det sociale system kan komme under pres og blive udnyttet til løndumping. Hun frygtede en situation, hvor arbejdsgiverne betalte lav løn og henviste deres ansatte til at supplere op med sociale ydelser. - Problemet er, at tre gange svensk børnebidrag svarer til en normalløn i mange af de nye EU lande. Hvis man ikke ser det i øjnene, så lukker man øjnene for virkeligheden, sagde hun. Regeringens frygt for social turisme fik flere af de andre partier til at anklage socialdemokraterne for at flirte med fremmedfjendske kræfter. Fra venstrepartiet beskyldte man regeringen for at spille på strenge der ikke burde findes i den svenske lyre. Og Centerpartiet beskyldte ledende politikere for at have spredt fordomme, som har åbnet døren for en fremmedfrygt, som ikke fandtes før. Ingen overgangsregler men styrkede faglige rettigheder Sverige: Politisk aftale om at styrke fagforeningerne i kampen mod løntrykkeri Samtidig med at den svenske rigsdag afviste overgangsordninger for østarbejdere, så blev der skabt flertal for at styrke de faglige rettigheder i Sverige. Det er svensk LO og Vestrepartiet som sammen har presset på for at give fagbevægelsen bedre redskaber til at forhindre misbrug og underbetaling af udenlandsk arbejdskraft. Det er et flertal bestående af det socialdemokratiske regeringsparti, miljøpartiet og Venstrepartiet i Rigsdagen, som er enige om at give fagbevægelsen bedre redskaber til at bekæmpe udnyttelse af fremmed arbejdskraft, samtidig skal myndighederne skærpe overvågningen af virksomhederne. Det er svensk LO, som har lavet forslagene, som skal styrke fagbevægelsen. - Venstrepartiet har hele tiden afvist overgangsordninger, men har samtidig peget på, at der, uanset udvidelse eller ej er store problemer med sort arbejde og underbetaling på det svenske arbejdsmarked. Og det handler både om svenskere og udlændinge, som lige er kommet til landet, siger Birger Østberg, Venstrepartiet. Aftalen indeholder bl.a.: - Øget kontrol med vikarbureauer for at modvirke løndumping. - Hovedentreprenører skal for fremtiden gøres ansvarlig for at der betales skatter og afgifter af hele entreprisen. - Skærpet kontrol med virksomhedernes skattebetaling. Forslaget skal bekæmpe arme og ben firmaer og sorte og grå virksomheder, som giver ublu konkurrence. - De faglige organisationer skal have adgang til arbejdspladserne, også der hvor de ikke har nogle medlemmer. - Fagforeningerne skal under visse omstændigheder have vetoret til at afvise at en underentreprenør kommer ind på en opgave. - Det er gennem de skærpelser på arbejdsmarkedet, at vi kan modvirke løndumping og diskriminering af udenlandsk arbejdskraft. Det er længe siden, vi har haft et flertal i Rigsdagen med så radikale forslag til styrkelse af de faglige rettigheder, siger et af venstrepartiets Rigsdagsmedlemmer, Camilla Jansson. Med åbne arme Østarbejderne skal være velkomne, men de skal huske at melde sig i fagforening, mener tømrerlærling Thomas Larsson Thomas Larsson - Jeg tror ikke på politikernes forsikringer om, at vi kan sove roligt om natten, og at der ikke kommer ret mange arbejdere fra Polen, siger Thomas Larsson, 26, tømrerlærling og medlem af bestyrelsen i TIB afd Alligevel skal vi tage imod dem med åbne arme. Jeg er ikke imod, at de kommer og arbejder. Jeg forstår deres håbløse situation, alle skal have en chance. Problemet ligger i udnyttelsen af dem. Jeg er bange for, hvad mestrene kan finde på. Byggebranchen er ikke den mest hæderlige, - Situationen for polakkerne er fortvivlende. Udvandring er en logisk konsekvens af fattigdom, det har folk altid gjort for at hæve deres levestandard. Og da de skal effektivisere deres landbrug, så kommer der en helvedes masse arbejdsløse, oven i dem de har. Deres mindsteløn er allerede minimal og understøttelse findes ikke. Så hvis du har familie at forsørge, så er det logisk at søge ud, det ville jeg selv gøre, Kastesystem Thomas Larsson er ikke begejstret for de overgangsregler, som Folketinget har vedtaget om østarbejdskraften. - Det er et mærkeligt og forfejlet menneskesyn, når de nye landes arbejdere behandles anderledes end andre landes. Det bliver et kastesystem med 1., 2. og 3. rangs lande, vi får vores egne u-lande. - Reglerne er direkte skadelige. Klausulen om, at man skal have fast arbejde, betyder bare, at der er endnu mere grund til at arbejde sort, hvis man bliver fyret. For man kan ikke søge støtte eller få dagpenge, de vil skjule sig og forsøge at arbejde sort. Og dem, der arbejder legalt, vil føle sig tvungne til at opføre sig ordentligt. De vil ikke nedlægge arbejdet eller gå med i faglige aktioner. De er ikke beskyttet, som vi er. Hvis de bliver uberettiget fyret, så er det ud, - Der vil opstå en underskov af sort og illegalt arbejde, og der er allerede ved at opstå et kastesystem på byggepladserne med et usynligt hierarki. - Overgangsordningen skyldes Dansk Folkeparti, og det er det frygtelige ved det, der er stor risiko for, at DF vil køre plat på det. Taberne bliver de polske arbejdere og os, Lønnen bliver trykket Han forventer, at de store danske byggefirmaer vil gøre - som de tyske allerede har gjort længe annoncere direkte efter arbejdskraften i polske medier. - Det ville være dumt hvis de ikke gjorde det. Dansk Byggeri har da også meldt ud, at det er en dårlig mester, der ikke vil benytte billig udenlandsk arbejdskraft, siger Thomas Larsson. - Det betyder løntrykkeri, jeg skal sænke min løn gevaldigt for at følge med, man tager jo den, der er billigst. I Tyskland er konsekvensen, at folk nu arbejder for mindre end mindstelønnen, siger Thomas Larsson. - Hvad betyder det for den faglige bevidsthed, hvis der kommer mange udenlandske arbejdere på byggepladserne? - Jeg kunne godt forestille mig at den blev styrket, men det kommer an på, hvordan den kamp udvikler sig. Det kan også slå over i ren og skær racisme. Dansk Folkeparti står klar til at slå plat, og det er meget farligt. De danske bygningsarbejdere vil føle sig forulempet, og de udenlandske er tvunget til at læne sig til mester for at beholde arbejdet, det kan blive farligt, du får trukket fronten hårdt op. - Hvordan kan det undgås? - Vi skulle have haft mindstelønnen løftet betragteligt ved overenskomsten. Det ville have været et godt træk. Den er på 100 kr. den har aldrig spillet en rolle, fordi ingen gik til den løn. Nu bliver mindstelønnen vigtig, fordi mestrene bare kan ansætte udlændingene til mindsteløn, Tag det alvorligt - Det bliver fagbevægelsen, som kommer til at rage de kastanjer ud. Men fagbevægelsens ledelse er hoppet med på, at det ikke er noget problem. Det betyder, at vi ikke står samlet om at løse det. Vi skal tage det alvorligt og tage udgangspunkt i, at der kan komme mange, siger Thomas Larsson. Han mener, at der bliver brug for masser af opsøgende arbejde på byggepladserne. - Vi skal forberede medlemmerne på, hvad der kan komme til at ske. Vi skal have gang i en dialog, så medlemmerne får skærpet deres opmærksomhed, - Og så skal vi have øget det internationale arbejde, det har vi ikke rigtigt prioriteret før. Vi skal forberede de polske og baltiske arbejdere på, hvad det vil sige at arbejde i Danmark, siger Thomas Larsson. TIB s ungdomsudvalg er selv i gang med at forberede et samarbejde med polske bygningsarbejdere. Gennem gensidig udveksling og besøg vil de i dialog med de polske kolleger. - Vi håber vi kan bidrage med gode ideer til, hvordan de kan inddrage de unge i det faglige arbejde, siger Thomas Larsson.

12 12 Vandrende arbejdstagere Fri bevægelighed for arbejdstagere i EU er svært i praksis Fri bevægelighed for kapital og arbejdskraft, det er det fundament, som den europæiske union er bygget på. Det er selve det store indre marked, der her er på spil. Men i praksis har det vist sig, at være mere end vanskeligt at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed. Det viser de mere end 400 sager, som EF domstolen i årenes løb har afgjort om den vandrende arbejdskraft, som det poetisk kaldes på EU sproget. EU reglerne om den vandrende arbejdskraft skal ganske enkelt sikre, at EU borgere kan slå sig ned og arbejde i hvilket som helst EU land, uden at være stillet ringere end borgerne i værtslandet. I princippet, skal en EU borger have ret til samme ydelser, som borgerne i værtslandet, og samtidig skal man kunne bevare de rettigheder, man har med sig fra andre EU lande. F.eks. er folkepension betinget af, hvor længe man har boet i et land, derfor sikrer reglerne for vandrende arbejdstagere, at man kan tage sin anciennitet med sig fra land til land, så man har ret til pension, uanset i hvilket EU land man har arbejdet i. Arbejdsløshedskontor Velkommen med forbehold Østborgerne kan diskrimineres i de næste syv år Den frie bevægelighed for arbejdskraften eller den vandrende arbejdskraft, som det hedder i EU jargon er et af slagnumrene i EU samarbejdet. Bevægelighed for arbejde og kapital er den grundlæggende idé og motor for Unionen. Friheden til at bevæge sig og søge arbejde i hele EU er et vigtigt symbol for borgerne i de nye østeuropæiske medlemslande. Derfor er det noget af en kold spand vand, at 13 ud af 15 af de gamle EU lande smækker døren i for østeuropæerne i samme øjeblik, som de bliver medlem af Unionen. De fleste EU lande indfører forskellige former for overgangsordninger, som begrænser eller helt udelukker østeuropæerne fra de vestlige arbejdsmarkeder. Hårdest går de frem i Tyskland og Østrig, som helt lukker af for østarbejdere de første syv år. Muligheden for at lave overgangsordninger, er aftalt i den udvidelsestraktat, som er det juridiske grundlag for udvidelsen. Her fremgår det, at de gamle lande i op til syv år, kan lave særregler fra folk fra de nye medlemslande fra Østeuropa. Aftalen om overgangsordningen gælder ikke for Cypern og Malta. Danske regler Tidligere statsminister Poul Nyrup og efterfølger Fogh har ellers begge forsikret, at de nye EU borgere var velkomne fra dag et. Men sådan er det ikke gået, alt som dagen for udvidelsen er kommet nærmere, har de gustne overlæg og frygten for at Dansk Folkeparti skulle score på udvidelsen vokset. Derfor har et stort flertal i Folketinget indført overgangsordninger, som siger ja til østeuropæisk arbejdskraft men på betingelser, som stiller dem dårligere end andre EU borgere. I modsætning til alle andre EU borgere, så skal arbejderne fra øst have en arbejdstilladelse, de skal arbejde på overenskomstmæssige eller sædvanlige vilkår, og de skal have fuldtidsarbejde. Samtidig med kravet om arbejdstilladelse, så er de samtidig udelukket fra en hel række sociale ydelser, som andre EU borgere har adgang til. De får ikke adgang til dagpenge, socialhjælp eller arbejdsløshedsdagpenge. Hvis de bliver fyret, må de blive seks måneder for at søge arbejde, men de skal forsørge sig selv, uanset om de i øvrigt opfylder betingelserne for f.eks. dagpenge. De skrappe regler har fået Ungarn og Polen til at svare igen med tilsvarende begrænsninger for arbejdere fra vest, der søger arbejde. Intet problem Samtidig med at de gamle lande bygger et nyt jerntæppe, som skal holde de nye EU borgere ude fra deres arbejdspladser og væk fra deres sociale ordninger, så forsikrer Vi kan sove roligt om natten siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen de ansvarlige og eksperterne, at der slet ikke er noget problem. I et væld af migrationsstudier, som vurderer, hvordan strømmen af arbejdskraft vil gå efter udvidelsen, gentages det som med én mund, at der bliver tale om et meget begrænset antal østeuropæiske arbejdere. Dem der kommer vil først og fremmest komme som sæsonarbejdere i byggebranchen og landbruget, lyder vurderingen. Invasionen udebliver, og der er hverken grund til stor bekymring over løntrykkeri eller social turisme, når EU udvider mod øst, konkluderer f.eks. to forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), der har gennemgået de seneste års forskning i forbindelse med udvidelsen. Ifølge EU-forskerne Anne Mette Vestergaard og Catharina Sørensen, kan Danmark højst forvente at tage imod 2000 vandrende arbejdstagere fra øst årligt i de første år efter udvidelsen. Det forholdsvis lave tal skal ses i forhold til, at de gamle EU lande samlet set kan forvente mellem og migranter om året fra de nye EU lande. De to forskere mener, at problemet nærmest er det modsatte, nemlig at, Danmark kan få svært ved at tiltrække de højtuddannede østeuropæere, som vi har brug for. Syv år? I debatten omtales overgangsordningerne hele tiden som en syvårsregel, den lange overgangstid er med til at forstærke indtrykket af, at der er god tid, og vi kan sove roligt om natten, som beskæftigelsesminister Claus Hjort har formuleret det. Men overgangsordningerne skal ifølge EU reglerne vurderes undervejs. Så i virkeligheden er der tale om en to årig periode, som hvert land kan vælge at forlænge i første omgang med tre år, og i sidste ende med to år mere. To systemer Det er ikke muligt at forskelsbehandle på grundlag af statsborgerskab. Det danske velfærdssystem er som hovedregel skattefinansieret, det betyder, at alle danske statsborgere, som opfylder lovens betingelser, er berettiget til ydelserne. De fleste andre EU-lande baserer i varierende omfang deres systemer på forsikrings-ordninger, hvor sociale bidrag fra arbejdsgivere og lønmodtagere finansierer velfærdsydelserne. I den danske debat har man hidtil afvist, at EU reglerne betyder et pres på det sociale system i Danmark. Men udvidelsen har fået politikerne på andre tanker. De detaljerede regler er fastlagt i EU s forordning 1408/71 om koordinering af social sikring i EU. I en rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe fra april 2003 gennemgås det komplicerede regelsæt. Udvalget peger på tre områder, der kan være sårbare over for utilsigtet brug, som det hedder. Men samtidig slår embedsmændene fast, at mulighederne for at imødegå utilsigtet brug er relativt begrænsede inden for de gældende rammer. De tre særligt sårbare områder er (citeret efter rapporten): Kontanthjælpsområdet. Arbejdstagerbegrebet er meget bredt efter EFdomstolens praksis og status som arbejdstager giver ret til kontanthjælp til personer, som ikke fuldt ud kan forsørge sig selv. Børnepasningsorlovsydelsen kan tages med ud af landet. Dagpenge ved sygdom, fødsel og adoption. Der opnås hurtigt (efter et kort arbejdsforhold) ret til ydelserne, og de kan tages med ud af landet. Derudover vurderes udvalget, at også dagpengeydelser ved arbejdsløshed og social pension kan give mulighed for utilsigtet brug. Social turisme Én ting er imidlertid at muligheden for misbrug eksisterer, noget andet er, om den faktisk bliver benyttet. Problemet har i princippet eksisteret lige siden Danmark trådte ind i EF i Indtil nu har det ikke givet anledning til social turisme, også selv om mange frygtede det, da Spanien, Portugal og Grækenland blev optaget i 80 erne. Tværtimod kunne man sige, EU har taget flere initiativer for at fremme mobiliteten af arbejdskraften. Det bekymrer EU-Kommissionen, at der i år 2000 f.eks. kun var der flyttede adresse mellem to EU lande, det er 0,1 procent af den samlede befolkning. Hos forbilledet USA var der knap seks procent af befolkningen, der i 1999 flyttede fra en delstat til en anden. Trods de tørre tal, som nærmest kalder på initiativer for at få gang i vandringen, så har regeringen indgået et bredt forlig, der skal hindre både social turisme og løndumping. Regelsættet kan indføres for en periode af 2 år med mulighed for forlængelse i 3 år mere og yderligere to år, hvis der er risiko for alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet. Men i 2011 vil princippet om arbejdskraftens fri bevægelighed under alle omstændigheder skulle gælde for såvel nye som gamle EU-lande. Men forlængelserne kan ikke ske automatisk. Hvert land skal vurdere, hvordan reglerne virker, og om der er behov for forlængelse. Hvis overgangsordningerne skal forlænges udover de fem år, så kræver det, at der er alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet eller risiko for det, hvis et land åbner helt op. Forligspartierne har aftalt at følge udviklingen nøje og efter to år tager de stilling til, om særreglerne skal forlænges eller eventuelt justeres. Men der er en fælles forventning i forligskredsen til, at overgangsordningen forlænges. Seler og livrem Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, mener, at de danske overgangsregler er fair: - Den er fair overfor de nye lande, fordi vi åbner op for reelle jobs til deres borgere. Og den er fair over for arbejdsmarkedets parter, fordi det skal ske på sædvanlige vilkår, - Selvom det ikke ser ud til, at der bliver store problemer, så har vi valgt at være på den sikre side og gå med både livrem og seler. Det er svært at vide præcist, hvad der sker. Nogle vil måske forsøge at udnytte de store lønforskelle, det ønsker vi ikke at udvidelsen skal bruges til. Der skal være ordnede forhold for arbejdstagere fra de nye lande, siger Claus Hjort Frederiksen. Han ser overgangsbestemmelser som en hjælpende hånd til arbejdsmarkedets parter. - I Danmark er det op til arbejdsmarkedets parter at sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Men vi har valgt at give parterne en hjælpende hånd i den her situation,

13 Skuffede østlande Nye EU-lande kræver åbne grænser for østeuropæere, der vil arbejde i vest Hvad nytter en forfatning for alle europæere og en fælles indsats for jobskabelse, når millioner af unionsborgere i de kommende år forhindres i at leve og arbejde, hvor de vil? Det spørgsmål forsøgte en række central- og østeuropæiske ledere at presse ind i debatten på EU-topmødet i marts, hvor både forfatningsforhandlinger og beskæftigelse var på dagsordenen. Østlandene er skuffede over, at samtlige gamle EU lande minus Irland og Sverige har smækket døren mere eller mindre hårdt i for deres borgere. Tiltrædelsestraktaten giver mulighed for syv års overgangsperioder, hvor de gamle lande har lov til at stille de nye landes borgere dårligere end alle andre unionsborgere. Skuffelse og vrede - Konklusionerne fra dette topmøde prædiker om fordelene ved arbejdskraftens frie bevægelighed - men det, vi ser, er noget andet, sagde Tjekkiets regeringsleder, Vladimir Spidla efter topmødet. Polens kommende EU-kommissær, Danuta Hübner, advarer om, at netop begrænsningerne risikerer at få folk til at stemme nej ved folkeafstemningerne om en EU forfatning. - Vi er enormt skuffede! Der er ingen som helst økonomisk retfærdiggørelse af denne forventning om store strømme med millioner af polakker og ungarere, der skulle invadere arbejdsmarkederne, siger Hübner. Hun forventer, at langt de fleste polakker vil blive hjemme også efter 1. maj. Men princippet om, at man som EU-borger har ret til at leve og arbejde, hvor man vil, er af stor betydning. - Specielt blandt vore unge mennesker udgør den frie bevægelighed for varer, personer, kapital og tjenesteydelser selve symbolet på det indre marked, som vi nu skal være en del af. Når man begrænser den, så er det for mange mennesker et signal om, at Polen bliver et andenklasses EU-land, siger Danuta Hübner. Ungarn og Polen svarer igen Få dage før udvidelsen trådte i kraft besluttede Polen, at indføre overgangsordninger for borgere fra de gamle EU lande, som har begrænset den frie bevægelighed. Den ungarske regering er også besluttet på at svare igen med de samme midler. Ungarn vil vedtage overgangsordninger, som rammer EU borgere på samme måde, hvis de vil arbejde i Ungarn. Ferenc Persányi, attaché ved den ungarske ambassade i Danmark siger, at det ungarske parlament ikke har vedtaget lovgivningen endnu, men han forventer, at den vil blive tilsvarende de overgangsregler, som hvert enkelt EU land vedtager for ungarske borgere. Så danskere kan se frem til samme behandling, som vi byder ungarske arbejdere. - Der ser ud til at være en tendens til, at nogle af de gamle EU lande ikke lever op til forventningerne og i nogle tilfælde ikke op til de forpligtigelser, som landene har indgået under tiltrædelsesforhandlingerne, siger Ferenc Persányi. Han henviser til de kontraktlige forpligtigelser, som landene har skrevet under på i en af de mange erklæringer, som er knyttet til tiltrædelsestraktaten. I erklæringen lover de gamle EU lande, at de dels vil bruge overgangsordningerne fleksibelt og differentieret, men også bestræbe sig på at øge ungarernes adgang til arbejdsmarkedet. Hvis landene levede op til erklæringen skulle beskæftigelsesmulighederne øges væsentligt for ungarerne efter optagelsen. Samtidig lover landene, at de vil arbejde for at fjerne særreglerne og indføre de almindelige EU regler, så hurtigt som muligt. - Ungarn forstår de nuværende medlemslandes bekymring for at undgå misbrug af deres sociale systemer. Men restriktionerne burde gennemføres på en ikke diskriminerende måde, sådan som EU reglerne foreskriver det, siger Ferenc Persányi. - Vi er overbevist om, at frygten for en stor migration af arbejdere er grundløse. Hverken historien eller den nuværende situation retfærdiggør forventninger om, at der vil rejse mange ungarske arbejdere, Han henviser til, meget lave tal for immigration fra Ungarn. Arbejdsløsheden er lav (5,5 procent), økonomien voksede med 2,9 procent sidste år. - Så der er intet i situationen, der tilskynder ungarerne til at rejse, siger Ferenc Persányi. EU landenes erklæring om hurtig normalisering af forholdene for de ungarske arbejdere, er gentaget ordret over for hvert enkelt af de nye landes regeringer. Men det ser foreløbig ikke ud til at være det papir værd, som det er skrevet på. Ingen grund til panik Overgangsordningerne for østeuropæerne er dybt problematiske, mener lektor Anette Borchorst. - Det er for sent at lukke af nu! EU s regler for fri bevægelse for arbejdstagere kan man ikke ændre, der er kun overgangsordningerne at forhandle om, siger lektor Anette Borchorst, Ålborg Universitet. Hun undrer sig lidt over, at diskussionen om de sociale ydelser kommer nu i forbindelse med EU udvidelsen. - Indtil nu har alle danske regeringer afvist, at europæiseringen kan føre til et pres på de sociale udgifter, fordi man kan tage ydelserne med sig ud af landet. Det er først nu i forbindelse med udvidelsen, at der er lukket op for diskussionen, siger hun. Men der er for så vidt ikke sket så meget nyt siden 2000, hvor debatten blev afvist. En embedsmandsgruppe på tværs af ministerierne har især peget på tre områder, hvor der er risiko for misbrug, hvis mobiliteten øges efter udvidelsen. Det gælder kontanthjælp, børnepasningsorlov og dagpenge ved sygdom, fødsel og adoption. Indtil nu er der kun ca. 500 mennesker, der har benyttet sig af de muligheder, som EU reglerne åbner for at tage ydelser med ud af Danmark. På baggrund af arbejdsgruppens rapport har et stort flertal i Folketinget vedtaget overgangsregler for borgerne fra de nye EU lande i Østeuropa. I op til syv år kan de udelukkes fra at modtage en række sociale ydelser i Danmark, ydelser som alle andre EU borgere ellers har ret til. Anette Borchorst mener ikke at overgangsreglerne er rimelige: - Det er dybt problematisk, de mennesker der er her, må man sørge for at sikre ordentligt. Har man sagt A, må man også sige B, og Danmark har været primus motor for udvidelsen. Så er det ikke rimeligt at slå bremserne i nu. Det er ikke særlig flatterende, at vi ikke er klar til at tage konsekvenserne af de skridt, vi har taget i EU, siger Anette Borchorst. Sammen med Peter Abrahamson har hun netop bidraget til bogen 13 udfordringer til den danske velfærdsstat, med et kapitel om Den danske velfærdsstats europæiske udfordringer. Anette Borchorst har længe peget på, at EU s regler for fri bevægelighed og EU domstolens praksis påvirker det sociale system i Danmark. - Der har været tale om en gradvis udvikling af vandrende arbejds- tageres rettigheder, og den udvikling vil fortsætte. Det nye er, at politikerne er begyndt at tale om det, de ellers i mange år har benægtet, at EU spillede en rolle for, hvordan vi indretter velfærdsstaten, siger hun. Begrænset tilstrømning - Der kommer et pres på det sociale system. Men der er ingen grund til panik på grund af udvidelsen. Jeg tror ikke tilstrømningen fra Østeuropa bliver særlig stor. Men det er vigtigt at understrege, at det ikke blot er et spørgsmål om hvor mange arbejdstagere, der flytter sig. En enkelt borger, der klager til EFdomstolen, er nok til at ændre hele systemet, hvis Domstolen giver klagerne ret, siger Anette Borchorst. Hun henviser til efterlønssagen som det klassiske eksempel på, hvordan EU s regler har ført til tilpasning af de sociale ordninger: Anette Borchorst - Nyrup vidste udmærket, at efterlønnen var populær, så når den blev ændret på en nat, så hang det sammen med, at Kommissionen var på vej med en retssag mod Danmark om efterlønnen, siger hun. Baggrunden var, at tre tyske borgere havde klaget over, at de ikke kunne få adgang til efterlønnen. Det udløste en såkaldt åbningsskrivelse til Danmark fra Kommissionen, som er første skridt mod en sag ved Domstolen. Regeringen valgte i al hast og uden forudgående politisk debat at indføre et kontingent for efterlønsordningen, som betyder, at den ikke er til rådighed for borgere, der ikke har betalt til den. Åbne grænser påvirker - Påvirkningen er der, når man åbner grænserne. De universelle ydelser er baseret på et system, hvor ydel- 13 serne er bundet til et relativt lukket system, og det styrkes af den demokratiske legitimitet i det nationale demokrati. Men logikken i hele det europæiske projekt bygger på idéen om bevægelighed, der skal sikre at mennesker kan flytte rundt i EU uden at miste rettigheder, siger Anette Borchorst. - Omfanget af sociale rettigheder er vokset hele tiden. Reglerne om eksportabilitet af ydelser er blevet udstrakt til flere og flere ydelser, og det omfatter flere og flere personer. I starten var det kun de vandrende arbejdstagere, nu omfatter det familiemedlemmer og studerende. Og den trend vil fortsætte, det er Kommissionens strategi at sikre sociale rettigheder for borgerne, uanset hvilket EU land de bor i. - Det rejser nogle dilemmaer i forhold til vores velfærdsmodel. Den er ikke truet men udfordret. De universielle ordninger, som især har karakteriseret den danske velfærdsmodel, er under pres, siger Anette Borchorst. Demokratiet flytter i retten I årenes løb har EF-domstolen afgjort mere end 400 sager, som handlede om borgernes ret til forskellige ydelser i andre lande. Det er udtryk for at Domstolen og Kommissionen forsøger at blive nærværende for den enkelte borger, samtidig med at man ønsker at øge mobiliteten. - Der er meget lidt opmærksomhed om domstolens afgørelser i Danmark. Og det på trods af, at afgørelserne, også når dette gælder sager fra andre medlemslande, ofte har principiel betydning og dermed får stor rækkevidde. Når Kommissionen satser så stærkt på at EU giver borgerne rettigheder, så er en af konsekvenserne, at der sker en retsliggørelse af socialpolitikken, siger Anette Borchorst. Og den udvikling har både positive og negative sider: - På plussiden tæller, at individuelle borgeres rettigheder sikres, men det har også den konsekvens, der ikke er ubetinget positiv, at der sker en forskydning fra det politiske til det juridiske. Det sætter den demokratiske kontrol ud af kraft. Til den negative side hører også en udvikling mod amerikanske tilstande, hvor konflikter om fordelingspolitik behandles ved domstolene frem for f.eks. via politiske løsninger. Der sker et skred, så diskussionen om velfærd flyttes fra den politiske og demokratisk proces til en retslig. Det er ikke fremmende for den demokratiske samtale, at den foregår i retssalen, siger hun.

14 14 Vesten svigter Østeuropa Overgangsordningerne er usolidariske, mener Henning Jørgensen, direktør for Det Europæiske Fagforeningsinstitut (ETUI) i Bruxelles Når de gamle EU lande alle på nær Irland og Sverige laver overgangsordninger, som smækker døren i for de nye landes borgere, så svigter de Østeuropa. I stedet skulle de have sat ind med en massiv marshall hjælp til den østeuropæiske fagbevægelse for at bringe den på fode, det mener direktøren for Det Europæiske Fagforeningsinstitut (ETUI) i Bruxelles, Henning Jørgensen. Han er ikke glad for de overgangsordninger, som man har vedtaget i Danmark. - Det er ikke solidarisk, hvis man vil noget med det indre marked og det sociale Europa, så gælder det om ikke at sætte kunstige skel mellem forskellige grupper. Overgangsordningerne er en politisk diskriminering, som man ikke kan have meget til overs for, - Det risikerer vel også at føre til modsætninger på arbejdspladserne? - Ja, det er noget man må forholde sig til og diskutere, om der ikke er brug for ændringer, siger Henning Jørgensen. - De gamle EU lande svigter de nye, udvidelsen er den største ændring i mange årtier. Der havde været brug for en Marshall hjælp til at fremme den faglige organisering og den sociale dialog. Så man havde støttet en udvikling, der nærmede sig de vestlige forhold. Så østlandene ikke i mange år skal være hæmmet af mangel på en infrastruktur for den sociale dialog og mangel på organisationer og strukturer, som kan føre EU bestemmelserne ud i livet. Udtrykket den sociale dialog er EU sprog, og dækker over den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller, både når det gælder deres indbyrdes forhandlinger og deres indflydelse på lovgivningen. Katowice, hvor kulminer, stålværker og katolske kirker præger landskabet - Fagbevægelsen har ikke haft en organisk udvikling i Østeuropa. Det er utroligt svage fagforeninger med meget ringe autoritet. Det er et kæmpe hoved uden krop, på branche og virksomhedsniveau er de meget svage. At få ændret deres rolle fra at være konserverende, som de var før murens fald, til at være fornyende kræver en kraftanstrengelse. Det må de have hjælp til, og det har vi ikke givet dem, siger Henning Jørgensen. Socialt underskud Østudvidelsen er hverken en trussel mod arbejdspladserne eller økonomien i Danmark, mener han. - Nu har kapitalismen fået lov at rase rundt i 14 år i øst. De har tabt 4 millioner arbejdspladser på kapitalistisk modernisering. Så østudvidelsen ser jeg som en integration af de mindre udviklede dele af Europa for at bringe kapitalismens destruktive kræfter under kontrol, siger Henning Jørgensen. - Det sociale underskud der er, er opstået på grund af et pres fra de kapitalistisk styrede organisationer som valutafonden, og så har kravet om at leve op til ØMU kriterierne ført til sociale nedskæringer. Endelig har finansmarkederne spekuleret vildt mod de østeuropæiske valutaer, det er der ikke skrevet meget om, men det har været med til at forværre deres situation, Men trods det er der grund til optimisme på østlandenes vegne, mener Henning Jørgensen. - Deres sociale system er ikke så ringe, som mange tror. På grund af den kommunistiske fortid er der f.eks. bedre barselsordninger m.m. end i mange af de gamle EU lande, - Selvom de har høj arbejdsløshed, så er der samtidig en kraftig vækst i produktiviteten og i lønningerne. I Ungarn steg lønnen med 50 procent på to år. Og købekraften kan ikke sammenlignes umiddelbart, f.eks. har fem af de otte lande en købekraft for deres løn som er højere end Portugals. Så presset fra arbejdskraften i øst vil mindskes, så jeg ser ingen grund til den frygtsomhed, som mange har, siger Henning Jørgensen. Han ser i stedet et Østeuropa, der er i fuld gang med deres anden moderniseringsbølge siden murens fald: - Lavtlønsjobbene flytter fra Østeuropa og længere mod øst. Nu bliver det højværdi produktion, som flytter til østlandene. Nogle af de store vestlige multinationale investerer og lægger deres forskningsog udviklingsafdelinger der. Der er en trafik af arbejdspladser ud af Europa, men der kommer nye til, og dem kan de opfange i de nye EU lande, siger Henning Jørgensen.

15 15 Holdninger i Folketinget Et stort flertal i Folketinget vedtog de danske overgangsregler, men hvordan ser lønmodtagerpartierne egentlig på aftalen og hvad der videre skal ske med den? Unikt instrument Overgangsordning sikrer fagbevægelsens muligheder, mener SF s Ole Sohn Ole Sohn SF er med i forliget om overgangsregler for vandrende arbejdstagere fra de nye EU lande. Nogle kritiserer ordningerne for at at være usolidariske, men den kritik kan Ole Sohn ikke nikke genkendende til: - Tværtimod er de udtryk for solidaritet både med danske lønmodtagere og lønmodtagerne fra øst. Det giver dansk fagbevægelse - De overgangsordninger er hverken solidariske overfor østarbejderne eller overfor danske arbejdere, siger Søren Søndergaard, folketingsmedlem for Enhedslisten. Partiet er ikke med i det brede forlig, som har aftalt at arbejdere fra de nye EU lande, ikke kan komme og arbejde på samme vilkår som alle andre EU borgere. - Aftalen betyder, at østarbejder- et unikt instrument til at sikre, at de vandrende arbejdstagere fra de nye lande kommer herop på overenskomstmæssige vilkår, - Vores udgangspunkt har været, at de skulle være velkomne fra dag ét, samtidig med at det skulle sikres, at de ikke udsættes for et pres for at blive løntrykkere. Overgangsordningerne er en garanti for, at de danske overenskomster ikke undergraves, siger Ole Sohn. - Du frygter ikke de bliver 2. klasses arbejdere og står svagere overfor arbejdsgiverne fordi de f.eks. ikke kan få dagpenge, hvis de fyres men må rejse hjem? - De ryger ikke ud, men det ligger i ordet at der er tale om overgangsregler. De er lavet for at sikre, at de arbejder her på overenskomstmæssige vilkår. Det er det afgørende, og så har Danmark et unikt socialt system i EU, som det ikke er i nogens interesse at undergrave. Derfor er det en falsk problemstilling. Pointen er, at de er omfattet af danske overenskomster og får den sikkerhed, det giver, siger Ole Sohn. Usolidariske overgangsordninger Legale og illegale - Overgangsreglerne sikrer at de danske regler gælder, og at man kan skelne mellem illegal og legal arbejdskraft. Vi har stået i en stigende kamp mod illegal arbejdskraft, nu får de faglige organisationer og politiet instrumenter til at sætte ind overfor den illegale arbejdskraft, siger han. - Hvis vi ikke havde lavet overgangsordninger, så kunne vi enten have lukket helt af for arbejdskraft i syv år, det ville have været dybt usolidarisk. Eller vi kunne have ladet stå til og overladt det til fagbevægelsen. Det havde ført til et virvar og kaos, som ingen ville have en chance for at kontrollere. Så i forhold til fagbevægelsen giver overgangsreglerne nogle unikke redskaber til at sikre overenskomstmæssige forhold. Det er afgørende, at vi byder dem velkommen til at arbejde her på overenskomstmæssige vilkår, siger Ole Sohn. Det er usolidarisk overfor både østarbejdere og danskere, mener Enhedslistens Søren Søndergaard Søren Søndergaard ne bliver stillet elendigt på arbejdsmarkedet, og det vil føre til løntrykkeri. Selvom du har en i et sjak, som får samme løn. Så er han ringe stillet, hvis han bliver fyret. Han kan hverken få understøttelse eller bistand, han får kun et spark i røven. De udenlandske arbejdere får ingen glæde af at stå i A-kassen, derfor bliver de svære at organisere. - Der bliver en gruppe på arbejdspladsen, som af frygt vil acceptere arbejdsvilkår, som er ringere, fordi de ikke har noget sikkerhedsnet. Det vil i første omgang gå ud over østarbejderne, men i næste omgang vil det ramme danskerne. Det vil svække sammenholdet og den faglige kamp, siger Søren Søndergaard. Andre muligheder Han mener, at det var en fejl at indgå aftalen med regeringen om særregler for østarbejdere: - Det var dumt at indgå aftalen, fordi der var alle muligheder for at presse regeringen. De ville have forfatningstraktaten igennem, derfor var der muligheder. Det burde man have brugt til nogle strategiske forbedringer, f.eks. kunne man have afskaffet blokade cirkulæret og forbedret mulighederne for faglig kamp, sådan som man har valgt at gøre i Sverige. Det er den eneste mulighed, for når overgangsordningerne falder væk senest om syv år, så er det den eneste mulighed for fagbevægelsen, Enhedslisten stillede en stribe ændringsforslag under Folketingets behandling af aftalen. - Når aftalen skal revideres, så kunne man bruge nogle af de forslag vi har stillet, f.eks. at østarbejdere, der har optjent ret til dagpenge fra en A-kasse også kan få det, siger Søren Søndergaard. - Vi er i gang med at lave et EU med A og B medlemmer, det gælder landbrugsstøtten og det gælder de vandrende arbejdstagere. Vores linie er, at når folk er med, så må de have lige rettigheder, at lave en klub hvor der ikke er lige rettigheder og så tale om solidaritet i skåltalerne, det er at stramme den lige lovligt meget, siger Søren Søndergaard. Det er virkelig solidaritet Overgangsordninger sikrer østarbejdere ordentlige vilkår, mener Bjarne Laustsen Bjarne Laustsen Den socialdemokratiske næstformand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, Bjarne Laustsen afviser, at overgangsordningerne for arbejderne i de nye østlande er usolidariske og diskriminerende. - Alle borgere fra de nye østlande kan komme og arbejde. Det vi sikrer med ordningen er, at de får en ordentlig hyre, hvis de skal være på det danske arbejdsmarked, siger han. Bjarne Laustsen mener, det er rimeligt, at de vandrende arbejdstagere fra øst er afskåret fra at få del i nogle af de danske sociale ydelser: - De kan få alle ydelser, men det er fornuftigt at hindre social turisme, hvor de kan få ydelser efter få dage i landet, - Men selvom f.eks. en polsk tømrer opfylder alle regler for arbejdsløshedsdagpenge, så er han afskåret fra dem? - De kan ikke få danske arbejdsløshedsdagpenge, men de kan få dagpenge fra deres eget land. Der er så stor forskel på niveauet, at det er rimeligt. Det er fair nok, der er altid overgangsordninger, når der kommer nye lande med i EU. Alle lande har specielle forhold, vi hav- de med sommerhuse, og svenskerne har deres snus. Vi har valgt at overvåge arbejdsmarkedet, siger Bjarne Laustsen. - Nogle i fagbevægelsen frygter, at de østeuropæiske arbejdere bliver 2. klasses borgere, fordi de står svagere overfor arbejdsgiveren og derfor vil have sværere ved at deltage i en konflikt. De bliver jo sendt hjem, hvis de bliver fyret? - Det er prisen, men der er ikke noget i vejen for, at de kan deltage i en konflikt for bedre løn. Hvis den vindes, så vil de jo også få glæde af resultatet, Alle lande behandles ens Selvom de gamle EU lande højtideligt har erklæret, at de vil bruge overgangsreglerne fleksibelt og differentieret i forhold til hver enkelt land, så mener Bjarne Laustsen, at det er rimeligt, at landene behandles ens, når der eventuelt skal skrues på ordningen. - Vi laver en overvågning af arbejdsmarkedet i forligskredsen, og jeg tror, der er flere danskere der rejser ud end omvendt. Der er et diskriminerende element i reglerne, men vi må alle tvivlsspørgsmål til livs. I forligskredsen har vi både mulighed for at stramme og slappe reglerne, men jeg forventer de føres videre også efter de første to år, - Husk, alle borgere kan komme, der er ingen begrænsninger, vi sikrer, at ingen bliver trynet af arbejdsgiverne. Hvis vi ikke havde lavet overgangsordninger, så var de kommet herop uden at nogen havde taget sig af, hvordan de bliver behandlet, som man ser med mexicanere i USA. Vi har sikret, at de får ordentlige løn- og arbejdsforhold. Det er ikke at diskriminere, det er at tage hånd om dem, og det er virkelig solidaritet, siger Bjarne Laustsen.

16 INDHOLD Hjem til Europa 2 Paradis forude 4 Polen og Vesteuropa 5 Et socialt minefelt 6 Uden kul går det ikke 6 Unge i Slesien 6 Uden økonomisk politik 6 sakker vi agterud 7 Mod magtens 7 arrongance 7 Broget dansk billede 8 Landbrug vil have 7 billig arbejdskraft 8 Polske stuepiger 9 Faglig førstehjælp 9 EU burde støtte fagbevæ- 9 gelsen i de nye lande 10 Sverige opgiver 10 forskelsbehandling 11 Velkommen 10 med forbehold 12 Ingen grund til panik 13 Vesten svigter 14 Folketinget mener 15 LÆS MERE OM EU-FAGLIGE SPØRGSMÅL Den svenske løsning - en bedre vej Der blev ikke sparet på festfyrværkeri og skåltaler, da EU fejrede udvidelsen 1. maj. Men allerede inden glassene blev tømt, var der mismod at spore i de nye medlemslande. Hvordan er realiteterne for de 70 millioner nye EU-borgere, som blev budt inden for i Unionen? For at vise en flig af den virkelighed, har vi besøgt Polen, der som det absolut største af de nye lande ØSTUDVIDELSEN a/s også er vores nærmeste nabo. Besøget viste andre billeder og andre konsekvenser af udvidelsen, end dem vi er blevet præsenteret for i debatten. Især hvis vi ser på, hvad udvidelsen betyder for arbejdsmarkedet og den sociale udvikling. Der tegner sig næsten et billede, hvor Østeuropa kan ende med at få samme status overfor vesten, som Mexico har i forhold til USA. De nye lande risikerer at blive spist af med en rolle som leverandører af billig arbejdskraft, til ugunst og under urimelige vilkår for befolkningen i de nye lande, medens de gamle EU stater spiller en harpesang om de økonomiske fordele. Det er stærke kapitalinteresser i EU, som har presset på for at få indlemmet de nye lande som en del af det indre marked for varer, kapital og arbejdskraft. Men betingelserne for optagelsen var aldrig på - faglig og moralsk debat lige vilkår mellem gamle og nye lande. Og betingelserne har været meget ulig den situation, der blev om det europæiske samarbejde budt f.eks. Spanien og Portugal. De EU regler er knapt blevet oversat og sat i kraft, før østlandene med deres forholdsvis svage administrative apparater skal efterleve dem. Mange af landene har en ustabil politisk og administrativ kultur. Det betyder et meget let spil for en stærk EUstyring af udviklingen i de nye lande, uden nogen garanti for, at der bliver taget hensyn til befolkningens og landenes samlede behov for udvikling. Danmark har et stort medansvar for den udvikling, både fordi vi gennem de sidste 10 år har arbejdet aktivt for udvidelsen, men ikke mindst fordi vi har accepteret de barske betingelser for optagelserne. Den nye EU-forfatning, som et flertal i folketinget umiddelbart støtter, vil sætte yderligere skub i den udvikling. Udvidelsens konsekvenser for det danske arbejdsmarked har været diskuteret livligt. Fremmedfrygten har stukket sit grimme ansigt frem i debatten, men den har også været præget af en frygt for social dumping og løntrykkeri. Frygten førte til vedtagelsen af den såkaldte 7 års aftale, som skal være det sikkerhedsnet, som skal føre det danske arbejdsmarked sikkert frem til det tidspunkt, hvor EU s fælles regler endegyldigt omfatter alle de nye borgere. 7-årsaftalen er en dårlig og usolidarisk løsning for alle parter. Dels fordi den ikke løser de problemer, som er størst, nemlig sikring af danske overenskomstforhold ved udstationering og vikarbureauarbejde. Dels er aftalen usolidarisk overfor arbejdere fra de nye lande, de stilles dårligere end alle andre EU borgere og risikerer f.eks. hjemsendelse, hvis de mister deres arbejde. Reelt er problemet, hvad stiller vi op overfor EU s generelle regler, som vi senest om 7 år skal leve op til. Svenskerne har valgt at åbne arbejdsmarkedet fra første dag men har samtidig sikret en lovgivning, der styrker indsatsen overfor fusk med skattebetaling, udlicitering og enkeltmandsfirmaer. Samtidig indeholder den svenske beslutning en række nye værktøjer for fagbevægelsen, som er en reel hjælp til at fastholde overenskomster og aftaleforhold på arbejdsmarkedet. Allerede om 2 år skal det danske folketing revurdere aftalen. Debatten er derfor vigtig, og kravet må være at få erstattet aftalen med de nødvendige lovskridt, der skal til for at styrke fagbevægelsens rolle og hele aftalestyringen af arbejdsmarkedet. I den kommende debat om den nye EU-forfatning vil det også være oplagt at diskutere alternativer til reglerne om de vandrende arbejdstagere i den nye samarbejdsform mellem alle lande i Europa. En samarbejdsform som må bygge på en større respekt for og styrkelse af nationalstaternes rolle. Fagbevægelsen mod Unionen Østudvidelsen a/s en faglig og moralsk debat om ansvaret for fremtiden. TILLÆG TIL NOTAT nr Redigeret af Fagbevægelsen mod Unionen, med støtte fra Nævnet vedr. EU-oplysning Skrevet og redigeret af Hans Brinkmann dj, og Jens Jørgen Nielsen dj Ansvarshavende: Ole Jensen Oplag Layout, tryk og bestilling: Notat Grafisk

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Åbne besvarelser på Q20: Har du evt. yderligere kommentarer:

Åbne besvarelser på Q20: Har du evt. yderligere kommentarer: Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt Åbne besvarelser på Q20: Har du evt. yderligere kommentarer: Større brugervenlighed på hjemmesiden. Det er vanvid - det virker altså

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere