Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver

Transkript

1 Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver Studieordning 2018/19 Studieordningens del 3 Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer... 6 Lærerens grundfaglighed... 6 LGi1: Intromodul At være ambitiøs lærer(studerende)... 6 Almen dannelse/klm... 9 KLM1: Dannelse i den mangfoldige skole... 9 Prøven i Almen dannelse Pædagogik og lærerfaglighed PL1: Elevens læring og udvikling PL2: Undervisning af tosprogede elever PL3: Specialpædagogik PL4: Almen undervisningskompetence LG5: En skole for alle Prøverne i Pædagogik og lærerfaglighed Praktik PR1: Praktikniveau PR2: Praktikniveau PR3: Praktikniveau PR3M: Praktikniveau 3 Meritlæreruddannelsen Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III Professionsbachelorprojektet BA1: Forsknings- og innovationskompetencer i relation til elever, klasse, skole og samfund

2 BA2: Professionsbachelorprojektet Krav til udformning af professionsbachelorprojektet Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet Prøven i professionsbachelorprojektet Modulbeskrivelser undervisningsfag Billedkunst BK1: Billedfaglige praksisformer BK2: Visuelt kulturprojekt BK3: Kunstneriske undersøgelsesmetoder Prøven i undervisningsfaget Billedkunst Biologi BI1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde61 BI2: Evolution, genetik og bioteknologi fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse BI3: Menneske, sundhed, miljø og natur udvikling af elevers handlekompetence Prøven i undervisningsfaget Biologi Dansk klassetrin DAi1: Sproglære og sprog i brug DAi2: Sprog og genrer DAi3: Skriftsprogstilegenelse DAi4: Medier og tekstmodaliteter Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Dansk klassetrin DAu1: Sproglære og sprog i brug DAu2: Fiktive tekster DAu3: Literacy DAu4: Multimodale tekster Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Engelsk EN1: Sprog og sprogbrug EN2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder EN3: Interkulturel kompetence i engelskundervisningen EN4: Fremmedsprogsdidaktik med særligt fokus på elevforudsætninger

3 EN5: Interkulturel kompetence i engelskundervisningen med aldersspecialisering Prøven i undervisningsfaget Engelsk klassetrin Prøven i undervisningsfaget Engelsk klassetrin Fysik/kemi FK1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos FK2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation FK3: Elevers læring om stofkredsløb, ressourcer og interessemodsætninger Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi Geografi GE1: Geografi den nære omverden GE2: Geografi en verden i forandring GE3: Geografi aktualitet og regionale eksempler Prøven i undervisningsfaget Geografi Historie HI1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie HI2: Historieundervisning, læring og verdens historie HI3: Overblik, fortolkning og formidling i historie Prøven i undervisningsfaget Historie Håndværk og design HD1: Håndværk, læring og design HD2: Design, kultur og didaktik HD3: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design Idræt ID1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier ID2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning ID3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet ID4: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Kristendomskundskab/religion KR1: Undervisningsemnet islam og andre religioner samt religiøs innovation

4 KR2: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom KR3: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikkereligiøse livsanskuelser Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion Matematik klassetrin MAi1: Matematiklæring, tal og regneprocesser MAi2: Matematikundervisning og geometri MAi3: Evaluering og stokastik MAi4: Elever med særlige behov og matematiske redskaber Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Matematik klassetrin MAu1: Matematiklæring, tal og algebra MAu2: Matematikundervisning og geometri MAu3: Evaluering og stokastik MAu4: Elever med særlige behov og matematiske redskaber Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Musik MU1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring MU2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik MU3: Musikundervisning med musikforståelse i teori og praksis Prøve i undervisningsfaget Musik Natur/teknologi NT1: Natur/teknologi på mellemtrinnet NT2: Natur/teknologi i indskolingen NT3: Natur, teknologi og samfund Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi Samfundsfag SA1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden SA2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder SA3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden

5 Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag Tysk TY1: Interkulturel kommunikation TY2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog TY3: Tyskundervisningens mål, metoder og materialer Prøven i undervisningsfaget Tysk

6 Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer Lærerens grundfaglighed LGi1: Intromodul At være ambitiøs lærer(studerende) Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet læses i uddannelsens første semester og tjener det overordnede formål at introducere den studerende til lærerstudiet og til lærerprofessionen i al deres mangfoldighed. Modulet veksler således mellem at fokusere på studiekompetencer, og overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse, og på viden om skolen og lærerprofessionen. Modulet er en forudsætning for at gå til kompetencemålsprøve i såvel Almen dannelse / KLM som Pædagogik og lærerfaglighed. Modulets basis er spørgsmålet om, hvorfor og hvordan vi driver skole i en moderne demokratisk sammenhæng og giver den studerende en grundlæggende indføring i skolen som institution og organisation. Skolens mangfoldige dannelsesopgave står centralt i modulet, hvor forholdet mellem det individuelle, det sociale, det kulturelle og det religiøse er på spil. Modulet giver den studerende en kort indføring i didaktikken som grundlag for at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der styrker elevernes lyst til at lære. Klasseledelse og lærerens relationer til elever (og øvrige aktører) er en del af det etiske grundlag for undervisningspraksis hvor lærerens professionelle dømmekraft konstant sættes på prøve i lærerarbejdets kompleksitet. Normer for god undervisning (professionsidealer) er således i spil, når undervisning planlægges, gennemføres og evalueres. Modulet er således en basis for det videre studieforløb og har derfor også et naturligt fokus på, at den studerende opnår hensigtsmæssige studiekompetencer. Informations- og vidensbearbejdning i form af akademiske søgeteknikker og kildekritik er centralt for det videre studieforløb, ligesom det professionelle arbejde i forpligtende relationer vil blive vægtet. Jo bedre en lærerstuderende man er, jo bedre en lærer bliver man. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab, idehistorie, samfundsvidenskab, didaktik, pædagogik og pædagogisk sociologi. Modulet bygger endvidere på national og international forsknings- og udviklingsviden om skole, dannelse, demokrati og medborgerskab, og om lærerprofessionalitet i relation til skolens opgave og funktion. 6

7 Kompetenceområder som indgår i modulet Almen dannelse (KLM) omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed. Almen undervisningskompetence omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater. Kompetencemål som indgår i modulet Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning lede undervisning under hensyntagen til lærernes intentioner og kunne gøre brug af egen klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i professionel dømmekraft i komplicerede undervisningen og undervisningens etik situationer planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og forskellige former for borgerskab, medborgerskab og udvikle sammenhængen mellem skolens verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave perspektiv planlægge og prioritere sit studieliv kritisk at kunne vurdere kilder og udvælge relevante referencer studieteknik og læreprocesser Hvordan man skelner mellem forskellige typer information/litteratur, og hvor man kan finde hvilken type information Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) 7

8 Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Modulet læses på 1. semester hvor der også ligger 2 ugers praktik som inddrages i arbejdet med deltagelseskrav og/eller øvrige studieaktiviteter. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn. Fagligt oplæg. I grupper skal de studerende lave et mundtligt oplæg for resten af holdet i relation til dagens tema. Mål og kriterier formuleres af underviserne på modulet. Gruppen modtager feedback efter nærmere retningslinjer udformet af underviserne. En skriftlig opgave på 5-7 normalsider, der udarbejdes i grupper. Centrale pointer fra opgaven formidles til medstuderende. Der gives mundtlig respons fra opponentgrupper samt undervisere på modulet. Logbog. Der skal skrives logbog for de undervisningsgange, hvor man IKKE er tilstede. Omfanget skal være en normalside. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

9 Almen dannelse/klm KLM1: Dannelse i den mangfoldige skole Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse/klm under Lærernes grundfaglighed med 10 ECTSpoint. Fagområder (undervisningsfag, Lærernes grundfaglighed) som modulet knytter sig til Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder. Kompetenceområder, som indgår i modulet Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belys- virkningshistorie i sammenhæng med forskellige kristendommens fortællinger, grundbegreber og ning perioders menneske- og dannelsessyn gå i dialog med og reflektere over møder med elever og kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn aktuel kontekst 9

10 håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation baggrund livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske organisere professionelt samarbejde omkring komplekse ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og etiske og religiøse udfordringer i skolen religiøse traditioner begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse mellem menneskerettigheder, religion og demokrati vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i det omgivende samfund og ét i skolen. I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på drøftelser og konkrete handlinger i spændingsfeltet mellem individ, fællesskab og skole hvor etiske, religiøse og ideologiske forhold spiller en rolle. I arbejdet med modulets indhold kan således også indgå besøg og samtaler med både majoritets- og minoritetsgrupper med såvel forskellige religiøse, ideologiske og sociale baggrunde. Endvidere inddrager de studerende eksempler fra deres praktikskoler hvor spørgsmål vedrørende individ og fællesskab, individ og samfund, religion, livssyn, demokrati, medborgerskab har været til drøftelse, tydeligt i konflikter eller fx spillet en rolle i en skoles eller klasses hele liv. I undervisningen inddrages/arbejdes med cases fra en skolesammenhæng vedrørende de spørgsmål, som de studerende jf. Almen dannelse/klm s kompetencemål skal håndtere. Endvidere kan skolers værdigrundlag, som de kommer til udtryk på skolers hjemmesider, undersøges, her kan også inddrages skolers antimobbepolitik, sorgplaner, medborgerskabs- og demokratiidealer m.v. 10

11 Deltagelseskrav 1) Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn. 2) Kreativt produkt med fremlæggelse på baggrund af skriftligt notat. De studerende skal i grupper på maks. 4 deltagere fremlægge et kreativt produkt for holdet. Produktet kan fx være et drama, en installation eller en digital fremstilling. Produktet skal indeholde en drøftelse og en besvarelse af en problemstilling der favner centrale elementer i Almen dannelse/klm s kompetencemål. Forud for fremlæggelsen skal der udarbejdes et skriftligt notat på højst 2 normalsider der indeholder begrundet problemformulering, kort procesbeskrivelse, besvarelse af problemstilling og litteraturliste. Den enkelte studerende skal have deltaget i udarbejdelsen af såvel det kreative produkt som det skriftlige notat, skal have deltaget i vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af produktet og notatet, og skal deltage i fremlæggelsen af det kreative produkt samt holdets øvrige fremlæggelser. Der gives umiddelbart efter fremlæggelsen en kort feedback på produktet. 3) Digital tidslinje. Tidslinjen vurderes ud fra evnen til at prioritere, hvilke nedslag, der er relevante at foretage i den givne periode og den faglige begrundelse herfor. Tidslinjen udarbejdes individuelt eller i grupper. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

12 Prøven i Almen dannelse Prøven i Almen dannelse er en mundtlig prøve. Den mundtlige prøve har udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg udarbejdet af den studerende. Afsættet for det skriftlige oplæg er den studerendes identifikation af en problemstilling, der knytter sig til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen. Den studerende sætter særligt fokus på en problemstilling, der knytter sig til enten undervisningen, forældresamarbejdet eller skolen som en samfundsmæssig institution. Den udvalgte problemstilling behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen lærerpraksis. Til den mundtlige prøve skal den studerende kunne forholde sig til den beskrevne problemstilling under inddragelse af alle relevante færdigheds- og vidensmål. På baggrund heraf skal den studerende fremføre begrundede forslag til, hvordan den behandlede problemstilling vil kunne håndteres ved selvstændig handling. Det korte skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af det korte skriftlige oplæg er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af kort skriftligt oplæg i angivet form og indhold til rette tid og sted. 12

13 Pædagogik og lærerfaglighed PL1: Elevens læring og udvikling Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. Modulet indeholder følgende tre temaer: Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, Lærernes grundfaglighed), som modulet knytter sig til Modulet er en del af Lærernes grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan alene, og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om 13

14 udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed anvende og begrunde forskellige vejledningsformer anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med, at den enkelte elevs udvikling understøttes elevers læring og virksomme faktorer i læringsmiljøet elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation udviklingsstøttende relationer klasse-, lærings- og gruppeledelse samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 72 timer Kategori 2: 158 timer Kategori 3: 40 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis Modulet gennemføres på 1. semester og der indgår en mindre opgave knyttet til de studerendes 2 ugers praktik. Se deltagelseskrav 3 nedenfor. Deltagelseskrav 1. Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn. 14

15 2. Der udarbejdes min. 8 individuelle logbogsprodukter efter aftale med holdets underviser. Krav til produktet udformes af modulets underviser. 3. Mundtlig fremlæggelse af resultater og refleksioner over modulets praktikopgave. Krav til fremlæggelsen udformes af modulets underviser. 4. Med inddragelse af relevant psykologisk teori udarbejdes et skriftligt produkt. Krav til form, indhold og afleveringsdato defineres af holdets underviser. Der tilbydes vejledende mundtlig kvalitativ feedback på produktet. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del 1, afsnit

16 PL2: Undervisning af tosprogede elever Modultype, - omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet Undervisning af tosprogede elever forbereder den studerende på mødet med skolens stigende flersprogede og flerkulturelle elevsammensætning. Modulet forbereder den studerende på at varetage læreropgaver der imødekommer en inkluderende pædagogisk og fagdidaktisk praksis i et sprogligt mangfoldigt klasserum, med særlig henblik på at tilrettelægge undervisning der tilgodeser flersprogede elevers andetsprogstilegnelse og sproglige- og faglige udvikling. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med sprog som læringsredskab i skolens fag, flersprogethed, andetsprogstilegnelse og intersprogsudvikling, interkulturel undervisning, sproglig evaluering og vejledning samt arbejdet med analyse af læremidler i et andetsprogspædagogisk perspektiv. Således forberedes den studerende på at kunne begrundet integrere andetsprogsdidaktiske refleksioner og tilgange i sine undervisningsfags teori og praksis. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget bygger på relevant national og international forsknings- og udviklingsviden om flersprogede elevers sproglige forudsætninger, om andetsprogstilegnelse og sproglige udvikling (herunder intersprogsudvikling), om tilrettelæggelse af sprogbaseret undervisning som dimension i alle fag samt opbygning af et sprogligt og kulturelt inkluderende læringsmiljø. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever. Kompetencemål som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere, om flersprogede elevers andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling Vidensmål: Den studerende har viden om andetsprogstilegnelse, flersprogede elevers sprogudvikling Intersprog 16

17 planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 145 timer Kategori 3: 58 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Praksis forstås i dette model som al tilgængelig empiri, herunder: Egne og andres erfaringer i form af empiri (fx elevmaterialer, interviews, observationer, spørgeskemaer, filmoptagelser m.v.). Alle former for cases, der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling. Alle former for undervisningsmaterialer, lærervejledninger og online/multimedie undervisningsforløb. Forskning på området der er rettet mod modulets videns- og færdighedsområder. Andre praksisstudier initieret af enten underviser eller studerende kan også finde sted. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn. Skriftligt produkt som danner grundlaget for kompetencemålsprøve i kompetenceområde 4, undervisning af tosprogede elever afleveres enten individuelt eller i grupper 17

18 Fremlæggelse af eget skriftligt produkt og feedback til andre medstuderende på deres skriftlige produkt Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

19 PL3: Specialpædagogik Modultype, - omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet belyser specialpædagogikkens udvikling og organisering i skolen. Centralt er lærerens arbejde med elever i komplicerede læringssituationer. Modulet har fokus på analyse, refleksion og tilrettelæggelse af læringsmiljøer og forståelse af særlige pædagogiske indsatser og samarbejder i spændingsfeltet mellem almen og specialpædagogik. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger pa national og international forsknings-og udviklingsbaseret viden om specialpædagogik og om undervisning af elever i komplicerede læringssituationer. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Specialpædagogik Kompetencemål som indgår i modulet Den studerende kan Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer Færdighedsmål: Den studerende kan analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling foretage strukturerede observationer af enkelt elever og grupper af elever udarbejde elev- og handlingsplaner begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser Vidensmål: Den studerende har viden om paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning 19

20 samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde professionelt begrunde, vurdere og tage kritisk stilling til særlige pædagogiske strategier, metoder og koncepter pædagogiske ideer i aktuelt og historisk, samfundsmæssigt forandringsperspektiv, samt folkeskolens funktion, organisation, lov- og værdigrundlag i relation hertil Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul såfremt underviseren også varetager kompetencemålsprøven i PL. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav 1) Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn. 2) I løbet af modulet tilrettelægger de studerende i grupper (3-4 personer) en undervisningssekvens for holdet. Gruppesammensætning, procedure for udvælgelse af indhold og form for fremlæggelse aftales med underviser. Der gives mundtlig feedback fra studerende og underviser. 3) En skriftlig opgave, eller andet produkt designet af underviser, og mundtlig fremlæggelse. Produktet udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 3 personer. o Opgaven/produktet tager afsæt i et eller flere af modulets videns- og færdighedsmål. Opgaven har et omfang på 5-7 normalsider (2.600 anslag inkl. mellemrum) eller svarende hertil. Opgaven afleveres på et tidspunkt fastsat af underviser. 20

21 o Mundtlig fremlæggelse. De(n) studerende forbereder en kortere mundtlig fremlæggelse med afsæt i opgaven/produktet. Fremlæggelsesform aftales med underviser. Der gives mundtlig feedback fra opponenter og underviser. Kriterier for godkendelse af deltagelses krav 2 og 3: Deltagelse i gruppefremlæggelse af undervisningssekvens. Aflevering af skriftlig opgave eller andet produkt designet af underviser og mundtlig fremlæggelse. Opgavens skriftlige del eller andet produkt designet af underviser, godkendt/ikke godkendt af underviser. Fremmøde og opponering ved mundtlige fremlæggelser. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

22 PL4: Almen undervisningskompetence Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til planlægning, gennemførelse, evaluering og begrundelse af undervisning i folkeskolen. Modulet har fokus på didaktisk analyse og udvikling af undervisning med blik for elevens alsidige dannelse og optimale læring gennem undervisningsdifferentiering, varierede arbejdsformer, anvendelse af analoge og digitale læremidler, evaluering og feedback. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står forskellige teoridannelser inden for den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. 22

23 Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierede handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer anvende et bredt repertoire af relevante læremidler og andre ressourcer systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og - resultater vedrørende undervisning og læring planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater it og mediekompetencer Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil 23

24 fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul såfremt underviseren også varetager kompetencemålsprøven i PL. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav Deltagelseskrav 1: Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn. Deltagelseskrav 2: Øvelsesundervisning: I grupper tilrettelægger de studerende en undervisningssekvens for holdet, som tager afsæt i nærmere defineret udvalgt litteratur. Gruppesammensætning og procedure for valg af litteratur aftales med underviser. Der afsættes i alt 45 min. pr. undervisende gruppe. Tiden kan disponeres på følgende måde: 25 min: formidling af tekstens centrale pointer samt igangsættelse af faglig relevant refleksion og/ eller praktisk øvelse for holdet, 10 min: præsentation og begrundelse af didaktiske overvejelser i forbindelse med øvelsesundervisningen, 10 min: opklarende spørgsmål fra holdet og konstruktiv feedback. Som led i den studerendes lærerfaglige udvikling modtager undervisningsgrupperne feedback fra holdet ud fra kriterier, der fastlægges af underviser i samråd med holdet. Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 2: Der lægges i forbindelse med godkendelse af deltagelseskrav 1 vægt på den studerendes deltagelse, herunder: fremmøde, formidling af og kritisk stillingtagen til udvalgt litteratur, igangsættelse af praktisk øvelse/refleksion, didaktisk begrundelse for øvelsesundervisningen. Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 2: Der lægges i forbindelse med feedbacken vægt på, at den studerende kan: tilrettelægge en kortere undervisningssekvens for holdet med relevans for modulets videns- og færdighedsmål, 24

25 formidle tekstens centrale pointer og igangsætte faglig relevant refleksion og/eller praktiskøvelse for holdet, begrunde didaktiske valg foretaget i forbindelse med øvelsesundervisningen med afsæt i relevant almendidaktisk teori, fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation og brug af repræsentationsformer (som f.eks. kan være digitalt medierede) Deltagelseskrav 3: Skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse Et produkt som indbefatter en skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse. Produktet udarbejdes i grupper. Gruppesammensætning aftales med underviser. Skriftlig opgave: I grupper skriver de studerende en skriftlig opgave med afsæt i et eller flere af modulets videns- og færdighedsmål. Opgaven skal demonstrere almendidaktiske overvejelser, valg og begrundelser i forbindelse med tilrettelæggelsen af et eksemplarisk undervisningsforløb. Opgaven har et omfang på max. 7 normalsider (2.600 anslag inkl. mellemrum). Opgaven afleveres på et tidspunkt fastsat af underviser. Mundtlig fremlæggelse: I grupper forbereder de studerende en mundtlig fremlæggelse. Fremlæggelsen er en præsentation af det planlagte undervisningsforløb, der begrundes med afsæt i almendidaktisk teori og forskning med blik for gensidigheden mellem forskellige didaktiske kategorier. Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 3: aflevering af opgaven, fremmøde til mundtlig fremlæggelse, formidling og begrundelse af tilrettelagt undervisning. Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 3: Der lægges i forbindelse med den skriftlige opgave og den mundtlige fremstilling vægt på, at den studerende kan: tilrettelægge et undervisningsforløb med blik for didaktiske kategoriers gensidige afhængighed, begrunde og argumentere for didaktiske valg og prioriteringer med afsæt i relevant pædagogisk og almendidaktisk teori og forskning, fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation ved den mundtlige fremlæggelse. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

26 LG5: En skole for alle Modultype, - omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 15 ECTS, Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet læses i 2 forløb med fokus på henholdsvis undervisning af tosprogede elever og specialpædagogik. Til kompetenceområdet undervisning af tosprogede elever er knyttet en kompetencemålsprøve, der vil blive afviklet efter dette forløb. Denne beskrives under prøverne I pædagogik og lærerfaglighed. Modulet er særligt tiltænkt studerende på årgang 2015 og ældre. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point samt 5 ECTS til den studerendes undervisningsfag 1 (dansk, matematik eller engelsk). Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget bygger på relevant international og national forsknings- og udviklingsviden inden for områderne specialpædagogik og inklusion samt andetsprogstilegnelse og andetsprogspædagogik- og didaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Specialpædagogik. Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever. Kompetencemål som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever Vidensmål: Den studerende har viden om paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil 26