Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver"

Transkript

1 Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Studieordning 2015/16 Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer... 6 Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse/klm... 6 LG1: Dannelse i den mangfoldige skole... 6 Prøven i Almen dannelse... 9 Pædagogik og lærerfaglighed LG2: Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen LG3: KLM/PL Lærerprofessionalitet i det globaliserede samfund LG4: Elevens læring og udvikling LG5: En skole for alle LG5x: Inklusion, specialpædagogik og undervisning af tosprogede elever LG6: Den professionelle lærer Prøverne i Pædagogik og lærerfaglighed Praktik PR1: Praktikniveau PR2: Praktikniveau PR3: Praktikniveau PR3M: Praktikniveau 3 - Meritlæreruddannelsen Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III Professionsbachelorprojektet BA1: Forsknings- og innovationskompetencer i relation til elever, klasse, skole og samfund BA2: Professionsbachelorprojektet BA: Professionsbachelorprojektet

2 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet Prøven i professionsbachelorprojektet Modulbeskrivelser undervisningsfag Billedkunst BK1: Billedfaglige praksisformer BK2: Visuelt kulturprojekt BK3: Kunstneriske undersøgelsesmetoder Prøven i undervisningsfaget Billedkunst Biologi BI1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde65 BI2: Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse BI3: Menneske, sundhed, miljø og natur udvikling af elevers handlekompetence Prøven i undervisningsfaget Biologi Dansk klassetrin DAi1: Sproglære og sprog i brug DAi2: Sprog og genrer DAi3: Skriftsprogstilegenelse DAi4: Medier og tekstmodaliteter Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Dansk klassetrin DAu1: Sproglære og sprog i brug DAu2: Fiktive tekster DAu3: Literacy DAu4: Multimodale tekster Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Engelsk EN1: Sprog og sprogbrug EN2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder EN3: Interkulturel kompetence i engelskundervisningen EN4: Fremmedsprogsdidaktik med særligt fokus på elevforudsætninger EN5: Interkulturel kompetence i engelskundervisningen med aldersspecialisering

3 Prøven i undervisningsfaget Engelsk klassetrin Prøven i undervisningsfaget Engelsk klassetrin Fysik/kemi FK1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos FK2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation FK3: Elevers læring om stofkredsløb, ressourcer og interessemodsætninger Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi Geografi GE1: Geografi den nære omverden GE2: Geografi en verden i forandring GE3: Geografi aktualitet og regionale eksempler Prøven i undervisningsfaget Geografi Historie HI1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie HI2: Historieundervisning, læring og verdens historie HI3: Overblik, fortolkning og formidling i historie Prøven i undervisningsfaget Historie Håndværk og design HD1: Håndværk, læring og design HD2: Design, kultur og didaktik HD3: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design Idræt ID1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier ID2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning ID3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet ID4: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Kristendomskundskab/religion KR1: Undervisningsemnet islam og andre religioner samt religiøs innovation KR2: Undervisningsemnet kristendom

4 KR3: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion Matematik klassetrin MAi1: Matematiklæring, tal og regneprocesser MAi2: Matematikundervisning og geometri MAi3: Evaluering og stokastik MAi4: Elever med særlige behov og matematiske redskaber Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Matematik klassetrin MAu1: Matematiklæring, tal og algebra MAu2: Matematikundervisning og geometri MAu3: Evaluering og stokastik MAu4: Elever med særlige behov og matematiske redskaber Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Musik MU1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring MU2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik MU3: Musikundervisning med musikforståelse i teori og praksis Prøve i undervisningsfaget Musik Natur/teknologi NT1: Natur/teknologi på mellemtrinnet NT2: Natur/teknologi i indskolingen NT3: Natur, teknologi og samfund Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi Samfundsfag SA1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden SA2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder SA3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag Tysk

5 TY1: Interkulturel kommunikation TY2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk TY3: Tyskundervisningens mål, metoder og materialer Prøven i undervisningsfaget Tysk Modulbeskrivelser frivillige kurser Skrivning og retorik Kursus i det praktisk-musiske fagområde Færdselslære Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Uddannelse og job

6 Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer Lærerens grundfaglighed Almen dannelse/klm LG1: Dannelse i den mangfoldige skole Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse/klm under Lærernes grundfaglighed med 10 ECTSpoint. Fagområder (undervisningsfag, Lærernes grundfaglighed) som modulet knytter sig til Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder. Kompetenceområder, som indgår i modulet Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere sammenhænge og brydninger mellem Vidensmål: Den studerende har viden om kristendommens fortællinger, grundbegreber og 6

7 kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning, gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn, håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag, anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation, organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen, begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse, vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave og organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab. virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn, kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst, forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag, livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund, ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner, menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati, forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv og den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i det omgivende samfund og ét i skolen. I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på drøftelser og konkrete handlinger i spændingsfeltet mellem individ, fællesskab og skole hvor etiske, religiøse og ideologiske forhold spiller en rolle. I arbejdet med modulets indhold kan således også indgå besøg og samtaler med både majoritets- og minoritetsgrupper med såvel forskellige religiøse, ideologiske og sociale baggrunde. Endvidere inddrager de studerende eksempler fra deres praktikskoler hvor spørgsmål vedrørende individ og fællesskab, individ og samfund, religion, livssyn, demokrati, medborgerskab har været til drøftelse, tydeligt i konflikter eller fx spillet en rolle i en skoles eller klasses hele liv. I undervisningen inddrages/arbejdes med cases fra en skolesammenhæng vedrørende de spørgsmål, som de studerende jf. Almen dannelse/klm s kompetencemål skal håndtere. Endvidere kan skolers værdigrundlag, som de kommer til udtryk på skolers hjemmesider, undersøges, her kan også inddrages skolers antimobbepolitik, sorgplaner, medborgerskabs- og demokratiidealer m.v. 7

8 Deltagelseskrav 1) Skriftligt notat 2) Kreativt produkt med fremlæggelse 3) De studerende skal i løbet af modulet udarbejde to digitale produkter ud fra givne retningslinjer. De studerende skal i grupper på maks. 4 deltagere fremlægge et kreativt produkt for holdet. Produktet kan fx være et drama, en installation eller en digital fremstilling. Produktet skal indeholde en drøftelse og en besvarelse af en problemstilling der favner centrale elementer i Almen dannelse/klm s kompetencemål. Forud for fremlæggelsen skal der udarbejdes et skriftligt notat på højst 2 normalsider der indeholder begrundet problemformulering, kort procesbeskrivelse, besvarelse af problemstilling og litteraturliste. Den enkelte studerende skal have deltaget i udarbejdelsen af såvel det kreative produkt som det skriftlige notat, skal have deltaget i vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af produktet og notatet, og skal deltage i fremlæggelsen af det kreative produkt samt holdets øvrige fremlæggelser. De af holdets underviser angivne tidsfrister skal ligeledes være overholdt. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 8

9 Prøven i Almen dannelse Prøven i Almen dannelse er en mundtlig prøve. Den mundtlige prøve har udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg udarbejdet af den studerende. Afsættet for det skriftlige oplæg er den studerendes identifikation af en problemstilling, der knytter sig til de etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen. Den studerende sætter særligt fokus på en problemstilling, der knytter sig til enten undervisningen, forældresamarbejdet eller skolen som en samfundsmæssig institution. Den udvalgte problemstilling behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen lærerpraksis. Til den mundtlige prøve skal den studerende kunne forholde sig til den beskrevne problemstilling under inddragelse af alle relevante videns- og færdighedsmål. På baggrund heraf skal den studerende fremføre begrundede forslag til, hvordan den behandlede problemstilling vil kunne håndteres ved selvstændig handling. Der gives en samlet karakter for det korte skriftlige oplæg og den mundtlige præstation. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af det korte skriftlige oplæg er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af kort skriftligt oplæg i angivet form og indhold til rette tid og sted 9

10 Pædagogik og lærerfaglighed LG2: Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til planlægning, gennemførelse, evaluering og begrundelse af undervisning i folkeskolen. Modulet har fokus på didaktisk analyse og udvikling af undervisning med blik for elevens alsidige dannelse og optimale læring gennem undervisningsdifferentiering, varierede arbejdsformer, anvendelse af analoge og digitale læremidler, evaluering og feedback. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står forskellige teoridannelser inden for den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. 10

11 Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev, anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierede handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer, anvende et bredt repertoire af relevante læremidler og andre ressourcer, systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning, differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer, lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer, planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle, udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning, kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og - resultater vedrørende undervisning og læring og planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager. Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning, undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring, undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer, klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik, kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis, det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling, forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater it og mediekompetencer. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. 11

12 Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen. Deltagelseskrav Deltagelseskrav 1: Øvelsesundervisning: I grupper tilrettelægger de studerende en undervisningssekvens for holdet, som tager afsæt i en konkret tekst. Gruppesammensætning og procedure for tekstudvælgelse aftales med underviser. Der afsættes i alt 45 min. pr. fremlæggende gruppe. Tiden kan disponeres på følgende måde: 25 min: formidling af tekstens centrale pointer samt igangsættelse af faglig relevant refleksion og/ el. praktisk øvelse for holdet, 10 min: præsentation og begrundelse af didaktiske overvejelser i forbindelse med øvelsesundervisningen, 10 min: opklarende spørgsmål fra holdet og konstruktiv feedback. Grupperne skal derudover videooptage en af de andre gruppers undervisning, og sammenklippe et fem minutters sammendrag med feedback på undervisningen. Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 1: Der ligges i forbindelse med godkendelse af deltagelseskrav 1 vægt på den studerendes deltagelse, herunder: fremmøde, formidling af udvalgt tekst, igangsættelse af praktisk øvelse/refleksion, didaktisk begrundelse for øvelsesundervisningen. Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 1: Der lægges i forbindelse med feedbacken vægt på, at den studerende kan: tilrettelægge en kortere undervisningssekvens for holdet med relevans for modulets videns- og færdighedsmål, formidle tekstens centrale pointer og igangsætte faglig relevant refleksion og/eller praktiskøvelse for holdet, begrunde didaktiske valg foretaget i forbindelse med øvelsesundervisningen med afsæt i relevant almen didaktisk teori, fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation og brug af repræsentationsformer (som f.eks. kan være digitalt medierede) Deltagelseskrav 2: Skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse Et produkt som indbefatter en skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse. Produltet udarbejdes i praktikgrupper. Skriftlig opgave: I grupper skriver de studerende en skriftlig opgave med afsæt i et eller flere af modulets videns- og færdighedsmål. Opgaven skal demonstrere almen didaktiske overvejelser, valg og begrundelser i 12

13 forbindelse med tilrettelæggelsen af en given undervisning. Opgaven har et omfang på max. 7 normalsider (2.600 anslag inkl. mellemrum). Opgaven afleveres på et tidspunkt fastsat af underviser. Mundtlig fremlæggelse: I grupper forbereder de studerende en mundtlig fremlæggelse. Fremlæggelsen er en begrundet præsentation af det tilrettelagte undervisningsforløb med afsæt i almen didaktisk teori. Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 2: aflevering af opgaven, fremmøde til mundtlig fremlæggelse, formidling og begrundelse af tilrettelagt undervisning. Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 2: Der lægges i forbindelse med den skriftlige opgave og den mundtlige fremstilling vægt på, at den studerende kan: tilrettelægge et undervisningsforløb med blik for didaktiske kategoriers gensidige afhængighed, begrunde og argumentere for didaktiske valg og prioriteringer med afsæt i relevant pædagogisk og almen didaktisk teori, fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation ved den mundtlige fremlæggelse. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 13

14 LG3: KLM/PL Lærerprofessionalitet i det globaliserede samfund Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet handler om forståelse og fortolkning af folkeskolens opgaver og funktioner samt professionel håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globalt mangfoldigt samfund. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse/klm inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra teologi, religionsvidenskab, idehistorie og pædagogik og pædagogisk sociologi. Modulet bygger endvidere på national og international forsknings- og udviklingsviden om skole, dannelse, demokrati og medborgerskab, og om lærerprofessionalitet i relation til skolens opgave og funktion. Kompetenceområder, som indgår i modulet Fra Almen dannelse/klm: Fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed. Fra Pædagogik og lærerfaglighed: Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling. Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence. Kompetencemål, som indgår i modulet Fra Almen dannelse/klm: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Fra Pædagogik og lærerfaglighed: Den studerende kan alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om 14

15 det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn, anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation, begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse, vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave og udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst, livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund, menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati, forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv og Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i det omgivende samfund og ét i skolen. I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på drøftelser og konkrete handlinger i forhold til skolens opgave og funktion. I arbejdet med modulets indhold kan indgå besøg og samtaler med aktører i diskussioner om skolen. Endvidere inddrager de studerende eksempler fra deres praktikskoler hvor spørgsmål vedrørende skolens opgaver og funktioner har været til drøftelse eller spillet en rolle i en skoles eller klasses hele liv. I undervisningen inddrages/arbejdes med cases fra en skolesammenhæng vedrørende de spørgsmål de studerende jf. modulets kompetencemål skal håndtere. Deltagelseskrav 15

16 Der er to deltagelseskrav til modulet: 1. Den studerende skal deltage i at forestå et fagligt oplæg, hvor mål og kriterier er nærmere formuleret af underviseren på modulet. Gruppen modtager feedback efter nærmere retningslinjer udformet af underviser. 2. Den enkelte studerende skal have deltaget i den løbende udarbejdelse af logbogen, have deltaget i praktikken, i vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af logbogen, og skal deltage i fremlæggelsen af logbogen hvor der gives respons. De af holdets underviser angivne tidsfrister skal være overholdt. De studerende skal i løbet af modulet udarbejde to digitale produkter ud fra givne retningslinjer. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 16

17 LG4: Elevens læring og udvikling Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. Modulet indeholder følgende tre temaer: Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, Lærernes grundfaglighed), som modulet knytter sig til Modulet er en del af Lærernes grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan alene, og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål, Vidensmål: Den studerende har viden om elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet, 17

18 observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling, facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer, facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling, selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed, anvende og begrunde forskellige vejledningsformer, kan anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer og lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig. med, at den enkelte elevs udvikling understøttes. elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation, udviklingsstøttende relationer, klasse-, lærings- og gruppeledelse, samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører, pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring, attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning og inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejde er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen. Deltagelseskrav Der er tre deltagelseskrav til modulet: 1. Der udarbejdes min. 10 individuelle logbogsprodukter efter aftale med holdets underviser.logbogsproduktet afleveres digitalt og i pdf.format. Krav til produktet udformes af modulets underviser. 2. Mundtlig fremlæggelse af resultater og refleksioner over modulets praksissamarbejde. Krav til fremlæggelsen udformes af modulets underviser. 3. Med udgansgspunkt i ét eller flere af den studerendes logbogsprodukter udarbejdes et skriftligt produkt på 2,5-3 normalsider (eksklusiv litteraturliste). Det skriftlige produkt skal indeholde en problemstilling, som behandler minimum to af modulets kompetencemål og anvender relevant psykologisk teori. Afleveringsdato meldes ud af modulets underviser. Der gives vejledende kvalitativ vurdering af produktet. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og 18

19 med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 19

20 LG5: En skole for alle Modultype, - omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 15 ECTS, Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet læses i 3 forløb med fokus på henholdsvis undervisning af tosprogede og specialpædagogik. Specialpædagogikken læses som både et generelt tema med fokus på inklusion og et specifikt tema med fokus på den studerendes undervisningsfag 1. Til kompetenceområdet undervisning af tosprogede er knyttet en kompetencemålsprøve der vil blive afviklet efter dette forløb. Modulet er særligt tiltænkt studerende på optag 2014 og senere. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point samt 5 ECTS til den studerendes undervisningsfag 1 (dansk, matematik eller engelsk) Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget bygger på relevant international og national forsknings- og udviklingsviden inden for områderne specialpædagogik, inklusions- og fagdidaktik samt andetsprogstilegnelse og andetsprogsdidaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Specialpædagogik. Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever. Kompetencemål som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling Vidensmål: Den studerende har viden om paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på 20

21 foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling kommunalt og institutionelt niveau metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling Intersprog sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 412,5 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Praksis forstås i dette model som al tilgængelig empiri, herunder: egne og andres erfaringer i form af empiri (fx elevmaterialer, interviews, observationer, spørgeskemaer, filmoptagelser m.v.) alle former for cases, der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling. Andre praksisstudier initieret af enten underviser eller studerende kan også finde sted. Deltagelseskrav Mundtlig fremlæggelsepå baggrund portfolie eller case knyttet til undervisningsfag 1i løbet af modulet. 1 mundtligt oplæg og/eller digital produktion knyttet til specialpædagogik 1 skriftligt oplæg inden for undervisning af tosprogede elever 21

22 Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 22

23 LG5x: Inklusion, specialpædagogik og undervisning af tosprogede elever Modultype, - omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til to områder. 1: undervisning af elever i komplicerede læringssituationer indenfor særligt tilrettelagt inkluderende undervisning og specialundervisning og 2: undervisning af tosprogede elever. Modulet er særligt tiltænkt studerende på optag Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant national forsknings- og udviklingsviden inden for områderne specialpædagogik, andetsprogspædagogik, pædagogik, psykologi og sociologi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Specialpædagogik. Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever. Kompetencemål som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Vidensmål: Den studerende har viden om paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil forebyggende, foregribende og indgribende indsatser Færdighedsmål: Den studerende kan analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever begrundet vælge specialpædagogiske og 23

24 samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling Intersprog sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering inkluderende indsatser samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med, at den enkelte elevs udvikling understøttes Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Praksis forstås i dette model som al tilgængelig empiri, herunder: forskning på området der er rettet mod modulets videns- og færdighedsområder egne og andres erfaringer i form af empiri (fx elevmaterialer, interviews, observationer, spørgeskemaer, filmoptagelser m.v.) alle former for cases, der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling. Andre praksisstudier initieret af enten underviser eller studerende kan også finde sted. Deltagelseskrav Fremlæggelse af enten logbog eller portfolie i løbet af modulet. 1 skriftligt produket inden for kompetenceområde 3: Specialpædagogik 1 skriftligt produkt inden for kompetenceområde 4 : undervisning af tosprogede elever Der skal indgå forskningsbaseret viden, og der kan indgå praktikobservation i opgaverne De to skriftlige opgaverkan skrives enten enkeltvis (omfang svarende til 5 normalsider) eller i grupper af maks. 4 studerende (2-3 studerende: omfang svarende til maks. 8 sider, 4 studerende: maks. 10 sider. I opgaven skal den/de studerende fremlægge, analysere, diskutere og nuancere den valgte problemstilling. 24

25 Opgaven afleveres på en af underviser fastlagt dato. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 25

26 LG6: Den professionelle lærer Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet har til formål at videreudvikle de kompetencer, som den studerende har opnået i modulet LG2. I LG6 modulet arbejdes der indgående med undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering. Modulet har fokus på didaktisk analyse, refleksion og handlen samt udvikling af undervisning. Der arbejdes bl.a. med relationerne mellem didaktik forstået som lærerens arbejde med undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering, og didaktologi forstået som didaktik som teori og videnskabelig virksomhed. Modulet har dermed et dobbeltsigte på, og en gensidig vekselvirkning mellem, didaktikkens anvendelse i konkret undervisningsregi og dens mere principielle og videnskabelige grundlag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den almene didaktik, som bygger på national og international forskning og udviklingsviden om undervisningstilrettelæggelse og læreren som reflekterende didaktiker. Modulet tilvejebringer solide kompetencer hos den studerende indenfor tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning. Kompetencerne udvikles udvikles bl.a. med udgangspunkt i didaktikkens principielle diskussioner, herunder f.eks. relationen mellem den tyske/nordiske didaktiktradition og den anglo-amerikanske curriculumtradition, samt i arbejdet med hhv. dannelsesteoretisk-, læringsteoretisk- og evidensbaseret didaktik, som løbende knyttes til konkret didaktisk arbejde med undervisning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Fra Pædagogik og lærerfaglighed: Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence Kompetenceområde 3: Specialpædagogik Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen, 26

27 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og den givne kontekst udarbejde elev- og handlingsplaner kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og - resultater vedrørende undervisning og læring Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål og indhold det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle udvikling forskellige former for evaluering for læring, af læring og undervisning, deres muligheder og begrænsninger samt betydningen af feedback-processer klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner relevante forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Praksis forstås i dette modul som al tilgængelig empiri, herunder: forskning på området der er rettet mod modulets videns- og færdighedsområder egne eller andres erfaringer i form af empiri (elevmaterialer, interviews, filmoptagelser mv.) alle former for cases der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling, hvorudfra der kan skabes didaktisk analyse. Deltagelseskrav 27

Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver

Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver Studieordning 2016/17 Studieordningens del 3 Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer... 6 Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse/klm... 6 LG1: Dannelse i

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Del 2: Modulbeskrivelser & kompetencemålsprøver

Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Del 2: Modulbeskrivelser & kompetencemålsprøver Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Del 2: Modulbeskrivelser & kompetencemålsprøver Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer... 6 Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse/klm... 6 LG1:

Læs mere

Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver

Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver Studieordning 2018/19 Studieordningens del 3 Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer... 6 Lærerens grundfaglighed... 6 LGi1: Intromodul At være ambitiøs lærer(studerende)...

Læs mere

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og

Læs mere

Lærerens grundfaglighed

Lærerens grundfaglighed Lærerens grundfaglighed BEK, Bilag 1: Lærerens grundfaglighed (LG) er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling

Læs mere

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i

Læs mere

Modulbeskrivelser 2015

Modulbeskrivelser 2015 Modulbeskrivelser 2015 Indhold Modulbeskrivelser 2015... 1 Lærerens grundfaglighed... 3 Præambel...3 Modul 1: Elevens læring og udvikling...3 Modul 2: Almen undervisningskompetence...4 Modul 3: Dannelse

Læs mere

Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet

Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet Modulbeskrivelse intromodulet... 2 Intromodul: At blive og at være lærer... 2 Modulbeskrivelser lærernes grundfaglighed... 7 Præambel... 7 MODUL 1: Dannelse

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Bilag 1: Lærerens grundfaglighed og intromodulet

Bilag 1: Lærerens grundfaglighed og intromodulet Bilag 1: Lærerens grundfaglighed og intromodulet Modulbeskrivelse intromodulet... 2 Intromodul: At blive og at være lærer... 2 Modulbeskrivelser lærerens grundfaglighed... 7 Præambel... 7 MODUL 1: Dannelse

Læs mere

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.

Læs mere

Billedkunst. Kompetenceområder

Billedkunst. Kompetenceområder Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED. KLM: Dannelse i den mangfoldige skole Almen Dannelse

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED. KLM: Dannelse i den mangfoldige skole Almen Dannelse Indhold Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 1 KLM: Dannelse i den mangfoldige skole Almen Dannelse... 1 LIS: Lærer i skolen... 5 ELU: Elevens læring og udvikling... 8 UTE: Undervisning af tosprogede

Læs mere

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Billedkunst... 1 Modul 1: Billedfaglige praksisformer... 1 Modul 2: Visuelt kulturprojekt... 3 Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis... 5 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelser. Generel beskrivelse af modultyper side 4. Lærerens grundfaglighed side 6

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelser. Generel beskrivelse af modultyper side 4. Lærerens grundfaglighed side 6 Modulbeskrivelser Indhold Generel beskrivelse af modultyper side 4 Lærerens grundfaglighed side 6 Almen dannelse/klm Dannelse i den mangfoldige skole Pædagogik og lærerfaglighed Lærer i skolen Elevens

Læs mere

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder, Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og

Læs mere

UC SYD, Læreruddannelsen Studieordning , Del 3. Indhold

UC SYD, Læreruddannelsen Studieordning , Del 3. Indhold Indhold Forord... 5 Moduler i Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse og undervisning (Haderslev) xxx... 6 Almen undervisningskompetence 73600-b... 8 Dannelse i den mangfoldige skole 73600-a... 9 Elevens

Læs mere

Studieordning. Læreruddannelsen Aarhus. Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser.

Studieordning. Læreruddannelsen Aarhus. Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser. VIA University College Studieordning Læreruddannelsen Aarhus Del 3: Modulbeskrivelser Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser. Den institutionelle

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...

Læs mere

DEL 3: Modulbeskrivelser

DEL 3: Modulbeskrivelser DEL 3: Modulbeskrivelser L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold OBLIGATORISKE MODULER... 5 Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 5 KLM 1: Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning

Læs mere

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 4 KR 3: Islam og

Læs mere

Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet

Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet Modulbeskrivelse intromodulet... 2 Intromodul: At blive og at være lærer... 2 Modulbeskrivelser lærernes grundfaglighed... 7 Præambel... 7 MODUL 1: Dannelse

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Kristendomskundskab/religion

Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Forord... 5 Moduler i Lærerens grundfaglighed... 6

Forord... 5 Moduler i Lærerens grundfaglighed... 6 Indhold Forord... 5 Moduler i Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse og undervisning (Haderslev) 73620... 6 Almen undervisningskompetence 73600b... 8 Dannelse i den mangfoldige skole 73600a... 9 Elevens

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019

Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019 Københavns Professionshøjskole Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019 Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

VIA Læreruddannelse Studieordning

VIA Læreruddannelse Studieordning Find vejen frem VIA University College 1. august 2017 VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Aarhus Del 3: Fag og moduler Denne studieordning består af en institutionsdel,

Læs mere

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for

Læs mere

VIA Læreruddannelsen Skive

VIA Læreruddannelsen Skive VIA Læreruddannelsen Skive VIA University College Enkeltfag 2016 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med start i august/oktober

Læs mere

VIA Læreruddannelsen Skive

VIA Læreruddannelsen Skive VIA Læreruddannelsen Skive VIA University College Enkeltfag 2017 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med start i september/oktober

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 5 KR 3: Islam og

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau II

Uddannelsesplan praktikniveau II Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere

UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE

UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfaglighed 2014 Pædagogik, etik og dannelse Pædagogens rolle og relationer Udvikling, Læring og innovation + prøve Social intervention (+ prøve Pædagogens

Læs mere

DEL 3: Modulbeskrivelser

DEL 3: Modulbeskrivelser DEL 3: Modulbeskrivelser L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold OBLIGATORISKE MODULER... 5 Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 5 Dannelse i den mangfoldige skole... 5 PL 1: Lærer

Læs mere

Modulbeskrivelser 2017

Modulbeskrivelser 2017 Modulbeskrivelser 2017 Indhold Modulbeskrivelser 2017... 1 Lærerens grundfaglighed... 3 Præambel... 3 Modul 1: Elevens læring og udvikling... 3 Modul 2: Almen undervisningskompetence... 5 Modul 3: Dannelse

Læs mere

Modulbeskrivelser 2017 opdateret

Modulbeskrivelser 2017 opdateret Modulbeskrivelser 2017 opdateret 14-03-2018 Indhold Modulbeskrivelser 2017... 1 opdateret 11-09-2017... 1 Lærerens grundfaglighed... 3 Præambel... 3 Modul 1: Elevens læring og udvikling... 3 Modul 2: Almen

Læs mere

Bilag 2B: Undervisningsfag

Bilag 2B: Undervisningsfag Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,

Læs mere

Modulbeskrivelser 2016

Modulbeskrivelser 2016 Modulbeskrivelser 2016 Indhold Modulbeskrivelser 2016... 1 Lærerens grundfaglighed... 3 Præambel...3 Modul 1: Elevens læring og udvikling...3 Modul 2: Almen undervisningskompetence...4 Modul 3: Dannelse

Læs mere

Læreruddannelsen i Silkeborg Gældende fra 1. august 2014. Modulbeskrivelser

Læreruddannelsen i Silkeborg Gældende fra 1. august 2014. Modulbeskrivelser Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 4 Almendannelse/KLM... 4 Elevens læring og udvikling... 5 Lærer i skolen... 8 Undervisning

Læs mere

Modulbeskrivelser... 4

Modulbeskrivelser... 4 Indhold Modulbeskrivelser... 4 OBLIGATORISKE MODULER... 4 Dannelse i den mangfoldige skole (KLM/AD)... 4 Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling... 6 Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen...

Læs mere

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Modulbeskrivelser. Indhold

Modulbeskrivelser. Indhold Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 4 Almendannelse/KLM... 4 Elevens læring og udvikling... 5 Lærer i skolen... 9 Undervisning

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

DEL 3: Modulbeskrivelser. Indhold. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

DEL 3: Modulbeskrivelser. Indhold. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m DEL 3: Modulbeskrivelser Indhold OBLIGATORISKE MODULER... 4 Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 4 Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab... 4 Lærer i skolen... 7 Undervisningskendskab

Læs mere

Indhold. Kristendomskundskab/religion

Indhold. Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag

Læs mere

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Nationale moduler i pædagoguddannelsen 11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse

Læs mere

PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik.

PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik. PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret 2018-2019 Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik. Indhold Velkommen til din/jeres praktik på Østerhåbskolen... 2 Beskrivelse

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole

Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som lærer

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Undervisningsfag: IDRÆT... 1 Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.... 1 ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

Uddannelsesplan Houlkærskole

Uddannelsesplan Houlkærskole VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau III

Uddannelsesplan praktikniveau III Uddannelsesplan praktikniveau III For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen 1 Indhold: Kompetencemål... 3 Placering af prøverne uddannelsesforløbet... 3 Tilpasning af eksaminationstider og sideantal

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

Uddannelsesplan Nordre Skole

Uddannelsesplan Nordre Skole Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Nordre Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Læs mere

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17 UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk

Læs mere

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus Prøven i praktik 1 I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som man har brug for som studerende, praktiklærer og

Læs mere

Studieordning for læreruddannelsen i UCC Modulbeskrivelser

Studieordning for læreruddannelsen i UCC Modulbeskrivelser Studieordning for læreruddannelsen i UCC Modulbeskrivelser Studieordningen for læreruddannelsen i UCC består af tre dele: I. Studieordningens fællesdel udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler,

Læs mere

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelser. Generel beskrivelse af modultype side 4. Lærerens grundfaglighed side 5

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelser. Generel beskrivelse af modultype side 4. Lærerens grundfaglighed side 5 Modulbeskrivelser Indhold Generel beskrivelse af modultype side 4 Lærerens grundfaglighed side 5 Almen dannelse/klm Dannelse i den mangfoldige skole Pædagogik og lærerfaglighed Lærer i skolen Elevens faglige,

Læs mere

VIA Læreruddannelse Studieordning

VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Silkeborg Del 3: Modulbeskrivelsesdelen Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser

Læs mere

VIA Læreruddannelse Studieordning

VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Silkeborg Del 3: Modulbeskrivelsesdelen Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser

Læs mere

Forord... 5 Moduler i Lærerens grundfaglighed... 6

Forord... 5 Moduler i Lærerens grundfaglighed... 6 Indhold Forord... 5 Moduler i Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse og undervisning (Haderslev) 73620... 6 Almen undervisningskompetence 73600b... 8 Dannelse i den mangfoldige skole 73600a... 9 Elevens

Læs mere

STUDIE- ORDNING Læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Modul- og kursusbeskrivelser, del 3

STUDIE- ORDNING Læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Modul- og kursusbeskrivelser, del 3 STUDIE- ORDNING 2019-2020 Modul- og kursusbeskrivelser, del 3 Læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole 1 Studieordningens opbygning Denne studieordning består af tre dele: Del 1: Generelle nationale

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593

Læs mere

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS

UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS 1. Skolen som uddannelsessted Som uddannelsessted vil I som studerende opleve et læringsmiljø, der er præget af engagerede lærere. Vi ønsker på bedste vis, at

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Samfundsfag... 1 Modul 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden... 1 Modul 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og

Læs mere