10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft"

Transkript

1 10. Immunsystemet Kroppens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan immunsystemet reagerer på kræft hvordan denne viden kan bruges til behandling immunterapi Man har i de senere år set eksempler på, at kroppens immunsystem kan spille en vigtig rolle i forsvaret mod kræft. Det er denne viden, forskerne anvender i deres arbejde på at udvikle nye og mere målrettede behandlingsformer. Disse behandlingsformer vil kunne skelne mellem normale celler og kræftceller, så man kan undgå at dræbe både syge og raske celler, som det sker i dag ved strålebehandling og kemoterapi. Mere og mere tyder på, at det er en bestemt del af immunsystemet, der er vigtigt for bekæmpelse af kræft: T-celler. T-cellen kroppens sporhund Immunsystemets T-celler opsporer antigener. Antigener er stykker af protein, som findes på overfladen af alle celler, inklusiv kræftcellerne (se boksen om antigenpræsentation). Stykkerne af protein kaldes også for peptider. Antigenerne er cellernes ansigt udadtil et ansigt, der afspejler cellens indre. Immunsystemet tolererer kroppens egne antigener og er oplært til kun at reagere mod celler med fremmede eller ændrede antigener på overfladen. Derfor reagerer immunsystemet mod celler med forandrede antigener som for eksempel kræftceller. Kræftcellens ændrede proteiner præsenteres ved hjælp af MHC-proteinerne på overfladen af kræftcellen og bliver genkendt af T-celler som "noget fremmed" (antigen), hvorefter T-cellen udrydder kræftcellen. Dette kan ske enten direkte ved hjælp af den del af T-cellerne, der kaldes dræber- T-celler, eller indirekte ved hjælp af hjælper-t-celler. Dræber- T-celler dræber de celler, der genkendes, ved at udsende et giftstof (bl.a. perforin), der gennemhuller målcellen, mens hjælper-t-celler signalerer til andre celler, at de skal gribe ind. Begrebet T-celler dækker både over dræber-t-celler og hjælper-t-celler. Derudover kan begge typer celler udvikle hukommelse-t-celler, så immunforsvaret kan bekæmpe en sygdom hurtigere anden gang, den inficerer kroppen. Kræftceller opdages af immunsystemet Kræftceller udvikles fra normale celler via mutationer i blandt andet de gener, som kontrollerer cellens vækst. Det vil føre til dannelse af nye eller ændrede proteiner i cellen. Alle kræftceller vil så principielt kunne genkendes af immunsystemet, fordi fragmenter af cellens ændrede eller nye proteiner løbende præsenteres på celleoverfladen. Genkendelsen skyldes, at de præsenterer antigener, som er specielle for kræftceller og dermed fremmede for immunsystemet. Antigenpræsentation, genkendelse og T-celle aktivering Figur Ved antigen-processeringen (den interne fordøjelsesproces i cellen) nedbrydes kræftcellernes proteiner til mindre peptider og bliver præsenteret på cellens overflade af cellens vævstypemolekyler, MHC (major histocompatibility complex). MHC er specialiserede molekyler, som er udtrykt på overfladen af mange celler. MHC-generne består af mange forskellige gener (de er polygene), og det medfører et uendeligt stort antal antigen/mhc-kombinationsmuligheder. T-cellerne genkender antigenet ved at binde sig til antigenet og MHC ved hjælp af T-cellereceptoren (TCR). Bindingen mellem antigen/mhc og TCR er lige så præcis som en nøgle i en lås. T-celle-receptoren er unik, idet særlige variable gener, som indeholder dele, der kan kombineres på mange forskellige måder, koder for TCR og dens opbygning. Under udviklingen og modningen af T-cellerne arrangeres generne til en unik transkriptionsenhed, som koder for den enkelte T-celles TCR. Dermed reagerer hver eneste T-celle i kroppen specifikt mod et bestemt antigen. Når en TCR genkender og binder sig til et bestemt antigen/mhc-kompleks, bliver T-cellen aktiveret og begynder at dele sig. Så dannes der en hær af dræber-t-cellekloner (også kaldet cytotoksiske T-celler) med samme T- celle-receptorer og specificitet mod det pågældende kræftantigen, som hurtigt og effektivt kan dræbe "de fremmede" kræftceller. Immunsystemet 89

2 Modermærkekræft Hudkræft, der opstår i hudens basalceller, er en ret udbredt kræftform, der dog sjældent er dødelig, da den vokser langsomt, sjældent metastaserer og nemt fjernes kirurgisk. Til gengæld er en anden form for kræft i huden modermærkekræft eller malignt melanom en ret aggressiv kræftform, der opstår i hudens pigmentceller (melanocytter). Den væsentligste risikofaktor er sollys. Både mængden og intensiteten af solpåvirkning øger risikoen for DNA-skader i melanocytterne. Solskoldning er eksempel på skade af celler, der kan ses med det blotte øje. Kræfttypen bliver stadigt hyppigere og rammer både unge og ældre. Modermærkekræft har en høj dødelighed, fordi kræftformen kan metastasere, og man ikke har nogen effektiv terapi mod metastaserne. Der er beskrevet tilfælde, hvor modermærkekræftsvulsten er forsvundet af sig selv. Tilbage var kun et ar, hvor der var spor efter en immunologisk reaktion. Derfor håber man at finde nye effektive metoder til behandling af modermærkekræft med hjælp fra immunsystemets celler. Det er den form for behandling, der kaldes immunterapi. Figur Hudens opbygning. Huden er opbygget af flere forskellige slags celler blandt andet keratinocyter, melanocyter og dendritiske celler. Hudens opbygning Huden er opbygget af forskellige celletyper. Keratinocyterne danner det flerlagede epidermis (overhuden). Melanocyter og de dendritiske celler (også kaldet de Langerhanske celler) ligger fordelt mellem keratinocyterne. Melanocyterne indeholder pigment, som farver huden og beskytter mod ultraviolet stråling, mens de dendritiske celler har stor betydning for hudens immunsystem. Dendritiske celler præsenterer nemlig antigener på deres overflade og genkendes af T-cellerne. Modermærker er samlinger af pigmentceller i huden. Modermærkekræft opstår, som navnet siger, ofte i modermærker. Hvis et modermærke begynder at vokse og blive ujævnt i kanten, hvis det bliver mørkere, rødmer, bløder eller væsker, skal det undersøges. Det kan være begyndelsen til modermærkekræft. Figur Udvikling af modermærkekræft: I: Modermærkekræftcellerne er kun til stede i epidermis. II: Kræftcellerne har gennemtrængt basalmembranen. III: Kræftceller har invaderet øverste del af dermis. IV: Kræftcellerne er trængt ind i den nederste del af dermis. V: Subcutis (særlig fedtrigt bindevæv) er invaderet af modermærkekræftceller. Læger inddeler modermærkekræft i stadier fra de indledende flade stadier til de alvorligere dybere. Disse forskellige stadier nummereres fra I-V (se figur 10.3). Hvis man først får fjernet en modermærkesvulst i et af de senere stadier (III-V), viser statistikken, at man har en dårligere chance for at klare sig. Mindre modermærkesvulster på stadie I-II er derimod mindre kritiske. I 1990'erne har forskere over hele verden gjort et stort arbejde for at finde antigener mod de forskellige stadier af modermærkekræft. Tilstedeværelsen af sådanne cellemarkører eller manglen på samme kan skyldes genetiske forandringer i cellen. For eksempel formoder man, at inaktivering af tumorsuppressor-generne p16, PTEN/MMAC1 og Apaf-1 er en medvirkende årsag til, at modermærkekræft opstår. Den fortsatte kortlægning af de genetiske forandringer i forbindelse med, at kræft udvikler sig, er værdifuld. Den kan føre til opdagelsen af nye modermærkespecifikke antigener til brug for immunterapi. 90 Bogen om kræft

3 Immunsystemet reagerer mod kræftceller En lang række laboratorieforsøg viser, at kræftceller kan genkendes af T-celler. Her har man set, at både kræftceller opdyrket i laboratoriet samt kræftsvulster i mus har kunnet slås ihjel og udryddes ved hjælp af specifikke dræber-t-celler. En ting er, at T-celler kan reagere mod kræftceller i teorien og i laboratorieforsøg, men hvordan ser det ud i selve kræftsvulsten? Ved visse kræftformer har man i sjældne tilfælde set en spontan formindskelse af svulster det vil sige, at kræftcellerne er forsvundet helt eller delvist. I kræftsvulster er der ofte mange T-celler især dræber-t-celler og det kan tolkes som et tegn på, at immunsystemet i visse tilfælde er blevet stimuleret og er gået i gang med at slå kræftcellerne ihjel. Andre forsøg viser, at sætter man immunsystemet ud af kraft i mus, opstår der i musene kræft langt hyppigere end normalt. vævstypemolekylet MHC på kræftcellens overflade er en af de undvigemekanismer, som blandt andet ses ved modermærkekræft. På den måde gemmer kræftcellens "fremmede" antigener sig. Dermed bliver de ikke præsenteret på celleoverfladen og undgår at blive genkendt af T-cellerne, og kræftcellen kan fortsætte sin uhæmmede vækst. En anden undvigemekanisme skyldes en defekt i funktionen af proteinet TAP, som spiller en vigtig rolle i transporten af antigen/mhc-komplekset til cellens overflade. Et defekt TAP-protein kan for eksempel føre til, at antigen/mhc-komplekset ikke bliver transporteret til celleoverfladen og dermed ikke bliver genkendt af T-cellen. Der findes også eksempler på undvigemekanismer, hvor kræftcellerne er i stand til at slå T-cellerne direkte ihjel. Her er kræftcellerne blevet udstyret med et af de "kampvåben", Modermærkekræft og kræftantigener Forskerne mener, at immunsystemets celler spiller en vigtig rolle i forsvaret mod modermærkekræft (se boks, side 90). Bl.a. fordi man har identificeret en lang række modermærkekræft-antigener det vil sige antigener på overfladen af modermærkekræftceller, som kan aktivere et immunrespons mod kræftcellerne selv. Og det er netop kendskabet til disse modermærkekræft-antigener og deres evne til at stimulere kroppens eget immunsystem, som er grundlaget for at udvikle en vaccine mod modermærkekræft. MAGE (Melanoma Associated GEne) er et eksempel på et modermærkekræftantigen, og det anses for at være et af de kræftspecifikke antigener, som er udtrykt i særlig høj grad på overfladen af modermærkekræftceller. MAGE er ikke udtrykt på kroppens normale celler og netop derfor en vigtig brik i bekæmpelsen af modermærkekræft. Kræftceller undviger immunsystemets overvågning Det kunne umiddelbart lyde, som om kroppens immunsystem sagtens kan klare at bekæmpe kræft, men situationen er mange gange en anden. Kræftceller deler og ændrer sig hele tiden, og derfor vil der i en kræftknude altid være genetisk forskellige kræftceller. En del af kræftcellerne kan formentlig blive fjernet af immunsystemet, men de opståede mutationer kan også føre til, at kræftcellerne får evnen til at gemme sig for T-cellerne. Disse kræftceller er altså blevet resistente over for immunsystemet, ligesom bakterier kan blive resistente over for en bestemt type antibiotika. De resistente kræftceller kan nu gro uhindret og danne en ny svulst, som immunsystemet ikke kan bekæmpe. Nogle mener, at en af hovedårsagerne til, at kræftceller overhovedet får lov til at vokse i vores krop, skyldes cellernes evne til at undvige immunsystemet. Kræftceller gemmer sig eller ændrer udseende De kræftceller, som undgår at blive dræbt af immunsystemet, kan være celler, der har tilegnet sig undvigemekanisme enten ved at skjule sig eller maskere sig. Nedregulering af Figur Nedregulering af MHC som undvigemekanisme. Kræftceller kan undvige immunsystemets overvågning ved at nedregulere udtrykket af MHC på celleoverfladen. A: Antigenpræsentation på kræftcellen og følgende T-celle-aktivering. B: Nedregulering af MHC på kræftceller medfører manglende præsentation af antigen på overfladen, hvorved T-cellen ikke aktiveres. Immunsystemet 91

4 Fas-ligand, som T-cellerne ellers selv benytter til at dræbe virusinficerede celler eller kræftceller med (figur 10.5 og kapitel 6, side 56). Kort fortalt... En kræftsvulst er heterogent opbygget det vil sige, at ikke alle kræftceller udtrykker de samme kræftantigener på overfladen. Derfor er dræber-t-celler, som infiltrerer kræftsvulsten, sjældent i stand til at dræbe samtlige kræftceller. Nogle kræftceller udtrykker kun kræftantigener i så lav grad, at de er usynlige over for både hjælper-t- og dræber-t-celler og derfor overlever et angreb fra immunsystemet. Det er blandt andet baggrunden for en ny behandlingsform, immunterapi. Immunterapi Trods mange års ihærdig forskning inden for behandling af kræftsygdomme må lægerne stadig relativt ofte stille sig magtesløse over for kræft, der ikke kan kureres ved kirurgi. Det sker, når den primære kræftsvulst sidder et sted, hvor man ikke kan operere, eller sidder i væv/organer, som ikke kan undværes. Man kan heller ikke operere, hvis kræften har bredt sig til mange steder i kroppen. I sådanne tilfælde må man traditionelt ty til kemo- eller stråleterapi. Men desværre responderer mange kræftformer ikke særlig godt på kemoog stråleterapi. Modermærkekræft har hjulpet forskerne på sporet af en ny behandlingsform mod kræft immunterapien. Her udnytter man, at kroppens immunsystem kan opdage og reagere mod Figur Kræftcellens modangreb på T-cellen via Fas-ligand. A: Fas-ligand på T-cellen binder sig til Fas-receptoren på kræftcellen, hvilket slår kræftcellen ihjel ved at sætte den programmerede celledødsproces i gang. B: Kræftcellen har nedreguleret udtrykket af Fas-receptoren og er derfor upåvirkelig over for T-cellens Fas-ligand. Samtidig udtrykker nogle kræftceller selv Fas-ligand og kan dermed angribe T-cellerne. antigener, som kun findes på overfladen af kræftceller. Som tidligere omtalt ignorerer immunsystemet kroppens egne antigener, mens det er programmeret til at reagere mod celler med fremmede antigener på overfladen. For at hjælpe kroppen med at reagere mod sådanne kræftantigener har kræftforskere gennem de senere år forsøgt at udvikle en slags vaccine til behandling af modermærkekræft. Ved immunterapi stimulerer man patientens eget immunsystem til at bekæmpe kræft efter samme princip, som en vaccination traditionelt stimulerer immunsystemet til at bekæmpe en bakterieeller virusinfektion. Forskellen mellem de traditionelle vaccinationer og en vaccination mod kræft er primært, at førstnævnte bliver givet som forebyggelse, mens vaccination mod modermærkekræft skal bruges til behandling. En målrettet behandlingsform Teoretisk set vil immunsystemet med immunterapi udelukkende reagere mod og dræbe kroppens kræftceller. Derimod rammer mange af de traditionelle behandlingsformer som for eksempel kemoterapi bredere og ødelægger derfor også nogle af kroppens normale, raske celler. Man har i forsøg set, at immunterapi som regel kun er forbundet med svage bivirkninger i form af feber, rødme, kløe og hævelse på det sted, hvor patienten er blevet vaccineret og omkring kræftsvulsterne. Disse bivirkninger er typiske tegn på, at immunsystemet er blevet aktiveret af vaccinen. Immunterapi mod kræft er derfor en meget målrettet behandlingsform, men også en mere kompliceret proces end bare en "almindelig" vaccination. Basalt set taler man om to forskellige former for immunterapi, den aktive og den passive. Passiv immunterapi Ved passiv immunterapi tilfører man patienten en del af immunsystemets celler. Det kan for eksempel være dræber- T-celler, der er blevet stimuleret med kræftspecifikke antigener i laboratoriet. I sådanne tilfælde isolerer man typisk dræber- T-celler fra patientens blod, opformerer dem og stimulerer dem med antigener eller kræftceller og sprøjter dem ind i patienten igen. Samtidig kan man sprøjte forskellige immunologiske vækstfaktorer ind, der stimulerer dræber-t-cellerne yderligere. I kroppen finder dræber-t-cellerne frem til kræftceller med de samme antigener på overfladen, som de kræftceller eller antigener, de er blevet stimuleret med, hvorefter kræftcellerne udryddes (se figur 10.6). Selv om kræftspecifikke antigener som regel er karakteristiske for bestemte kræftformer har flere forskergrupper identificeret de samme kræftspecifikke antigener, udtrykt i flere kræftformer. En amerikansk forskergruppe har i 2000 for eksempel opdaget, at fraktioner af proteinet human telomerase reverse transcriptase (htrt) kan aktivere dræber-t-celler (læs om telomerase i kapitel 7). Da dette protein er udtrykt i 85 pct. af alle kræftformer, er der altså tale om, at det muligvis kan benyttes i immunterapi mod forskellige kræftformer. En dansk forskergruppe i Kræftens Bekæmpelse har i starten af 2001 fundet ud af, at et andet kræftspecifikt antigen, 92 Bogen om kræft

5 Figur Passiv immunterapi. A: T-celler tages fra patientens blod. B: T-celler opdyrkes i laboratoriet og stimuleres med kræftspecifikke antigener. C: De stimulerede T-celler sprøjtes ind i patienten sammen med for eksempel immunologiske vækstfaktorer, hvorefter T-cellerne aktiveres og kan slå patientens kræftceller ihjel. Survivin, som også er vidt udbredt blandt mange kræfttyper, ligeledes kan aktivere et specifikt immunrespons mod kræftceller (se kapitel 6, side 61). Aktiv immunterapi Aktiv immunterapi svarer til vaccination. Ved en vaccination stimulerer man immunsystemets celler med kræftspecifikke antigener, der sprøjtes ind. Derved dannes hukommelse-t-celler, der næste gang T-cellerne (både hjælper-t- og dræber-t-celler) støder på det samme antigen, er beredt og klar til angreb (se figur 10.7). Det vil sige, at de aktiveres og reagerer meget hurtigt. Efter vaccination mod infektionssygdomme reagerer immunsystemet så hurtigt, at sygdommen ikke når at udvikle sig. Ved aktiv immunterapi mod kræft kan man enten vaccinere patienten med ét kræftspecifikt antigen eller med en kombination af flere antigener. Man kan også supplere kirurgisk behandling og behandle patienten med celler fra den primære svulst. Disse kræftceller svækkes ved røntgenbestråling, inden de sprøjtes ind i patienten, så de ikke kan dele sig, men derimod snart vil gå Figur Aktiv immunterapi. Kræftspecifikke antigener eller dendritiske celler med fragmenter af kræftspecifikke antigener sprøjtes ind i patienten. Herefter vil kroppens dræber-t-celler blive aktiveret og gå til angreb på patientens kræftceller. Dendritiske celler kan bruges til vaccination mod kræft De dendritiske celler er immunforsvarets vagtposter. De ligger spredt rundt i hele kroppen specielt nær overflader, hvor fremmede stoffer kan trænge ind i kroppen og med lange fangarme spiser de proteiner fra alt, hvad der kommer i nærheden. Disse proteiner fordøjes inde i den dendritiske celle, og små stykker af de spiste proteiner vil blive præsenteret på overfladen af den dendritiske celle via cellens MHC I- eller MHC II-proteiner. Ulig mange andre celler kan dendritiske celler præsentere antigener via MHC II-proteiner. Den dendritiske celle vil derefter vandre til nærmeste lymfeknude, hvor præsentationen af de spiste antigener kan ske effektivt. De dendritiske celler er kendt som immunsystemets professionelle antigenpræsenterende celler pga. deres evne til at optage og præsentere antigener på deres overflade. En T- celle, som genkender "sit" antigen på en dendritisk celle, vil herefter aktiveres, hvilket fører til dannelse af mange kopier af denne T-celle, klar til at bekæmpe det fremmede. Vaccination med dendritiske celler, der er blevet "fodret" med kræftantigener, har vist sig at være en måde at aktivere immunsystemet på. Figur De dendritiske celler bevæger sig rundt i kroppen for at optage antigener i huden (A) og præsentere de "fordøjede" antigener for T-cellerne i lymfeknuderne (B), hvorefter der dannes en hær af aktiverede T-cellekloner. Immunsystemet 93

6 til grunde. Før de svækkede kræftceller dør, har deres kræftspecifikke antigener på overfladen nået at aktivere patientens immunsystem. En anden måde at vaccinere på udnytter en bestemt klasse af celler i kroppen de dendritiske celler (se boks, side 93). Ved at "fodre" de dendritiske celler fra patienten med kræftantigen in vitro og derefter føre disse celler tilbage i patienten aktiveres immunforsvaret effektivt mod kræftantigenerne. Bredspektret immunterapi Det er en fordel at stimulere T-cellerne med mange forskellige kræftantigener. Det betyder, at flere forskellige kloner af dræber-t-celler vil blive stimuleret. I en sådan situation vil immunresponset mod kræften blive kraftigere og ramme flere kræftceller med flere forskellige antigener, end hvis man kun benyttede et enkelt kræftantigen. Der vil være større sandsynlighed for, at immunresponset rammer alle kræftceller i kræftsvulsten, og der vil være mindre risiko for, at nogle kræftceller undgår immunsystemts angreb og danner en ny svulst. Kliniske patientforsøg Man har testet både passiv og aktiv immunterapi i en række forsøg på patienter med modermærkekræft siden slutningen af 1990'erne. Resultaterne fra disse forsøg viser, at immunterapi virker hos nogle af patienterne. Kræftsvulsterne bliver mindre, og patienterne overlever i længere tid. Selvom kun en mindre del af patienterne fik forbedret deres tilstand, må forsøgene betragtes som en succes, fordi patienterne ifølge lægerne ikke havde stor sandsynlighed for at leve længere end tre måneder uden immunterapi. I år 2000 afsluttedes i USA en række vaccinationsforsøg på nyrekræftpatienter. Her benyttede man en gruppe proteiner, kaldet heat shock proteiner (HSP), der har evnen til at binde sig til en række kræftspecifikke antigener. De amerikanske forskere udvandt HSP-antigen-komplekser fra nyrekræftsvulster, som de derefter sprøjtede ind i patienterne for at aktivere et immunrespons. 42 nyrekræftpatienter fik injektioner med vaccinen, og efter to år var næsten 50 pct. endnu i live. Normalt overlever kun 15 pct. så længe. Der skal flere forsøg til På trods af de lovende forsøg viser de kliniske forhold sig at være meget komplicerede. Man har blandt andet set tegn på, at immunterapi har størst virkning på mindre kræftsvulster som for eksempel den primære kræftsvulst, mindre metastaser eller tilbageblevne kræftceller efter kemoterapi. Desuden er der mange forskellige faktorer, som påvirker immunterapiens virkning. Det har blandt andet betydning, om de dendritiske celler er blevet fodret med kræftantigener i form af peptider, proteiner eller stykker af kræftceller. Man skal altså arbejde en hel del videre, før man finder en god immunterapi med dendritiske celler. Et bud på en fremtidig behandlingsform De foreløbige resultater af vaccination af modermærkekræftpatienter viser, at immunsystemet kan bruges mod kræft. Der er håb om, at kræftpatienter, der i dag kun kan tilbydes begrænsede behandlingsmuligheder, i fremtiden vil kunne få forlænget deres levetid. Immunterapi kan blive en lovende behandlingsform, evt. som supplement til de allerede etablerede. Der er dog stadig langt igen, før metoden kan blive et fast behandlingstilbud på hospitalerne. Figur Bredspektret immunterapi. A: Specifikt immunrespons efter vaccination med et enkelt kræftantigen. B: En vaccinecocktail af flere kræftantigener aktiverer et bredspektret og stadig specifikt immunrespons mod kræftcellerne. 94 Bogen om kræft

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen

Læs mere

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft ACTINICA LOTION FOREBYGGER visse former for HUDKRÆFT Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft 2 Hvad er hudkræft? Hudkræft er den mest almindelige kræftform.

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft 2. Cellens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan en normal celle kan blive til en kræftcelle hvorfor kræft er en genetisk sygdom hvad der hindrer kræftudvikling Dine celler kan nå

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

ALECSAT til supplerende behandling af kræftpatienter

ALECSAT til supplerende behandling af kræftpatienter til supplerende behandling af kræftpatienter Af Bent Alsø, medlem af PROPA, bestyrelsesmedlem i CytoVac A/S Er cellebaseret styrkelse og aktivering af immunforsvaret en fremtidig supplerende behandlingsmulighed

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

6. Apoptose. Når celler begår selvmord

6. Apoptose. Når celler begår selvmord 6. Apoptose Når celler begår selvmord Dette kapitel fortæller, hvad det er, der får en celle til at begå selvmord hvordan kræftceller undgår at begå selvmord hvordan fremtidens behandling kan se ud Dine

Læs mere

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 + 50 KRÆFT TEGN BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPER MEDICIN MOD KRÆFT INDHOLD SIDE 4 Især lungekræftpatienter kan nu glæde sig over en ny

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Artikel i Søndagsavisen som ikke er korrekt

Artikel i Søndagsavisen som ikke er korrekt Artikel i Søndagsavisen som ikke er korrekt Ny kræftmedicin er en revolution 18. SEP 2015 PETER ASTRUP PEA@SONDAGSAVISEN.DK En ny kræftbehandling har vist sig at være meget effektiv, og det ser ud til,

Læs mere

Pigmenterede modermærker (nævi)

Pigmenterede modermærker (nævi) Hudlægen informerer om Pigmenterede modermærker (nævi) http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/naevi/naevi.htm (1 of 5)04-01-2006 14:51:15 Dansk dermatologisk Selskab PIGMENTEREDE MODERMÆRKER

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion Trimning af immunsystemet ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion ved gentagne infektioner for eksempel i hals, lunger eller underliv ved autoimmune sygdomme som Type 1 diabetes,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

5. Celler, der deler sig

5. Celler, der deler sig 5. Celler, der deler sig Kræft er en cellecyklussygdom Dette kapitel fortæller, hvad restriktionspunktet er hvorfor kræft kaldes en cellecyklussygdom hvorfor genterapi måske bliver fremtidens behandling

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft?

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft? Foto: Scanpix/Iris Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft? VARME SOMRE GIVER KRÆFT INDHOLD: Vamre somre giver kræft...4 Modermærkekræft

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar 1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

På vej mod en vaccinationsbehandling af kræft

På vej mod en vaccinationsbehandling af kræft CANCER 411 På vej mod en vaccinationsbehandling af kræft Mads Hald Andersen Denne artikel, der er spændende som en kriminalroman, giver en kort oversigt over immunapparatets funktion på kræftcellens overflade.

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Fotobiologi Solens effekt på huden

Fotobiologi Solens effekt på huden Fotobiologi Solens effekt på huden Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Lys er betegnelsen for det lille område af elektromagnetisk stråling som opfattes af øjet Bølgelængder fra 400 nm 760

Læs mere

Plastik træner immunforsvaret

Plastik træner immunforsvaret KAPITEL 12 Biologi Kemi Plastik træner immunforsvaret mod kræft Anne ansen, NanoDTU Niels B. Larsen, Institut for Mikro- og Nanoteknologi Kræft er en alvorlig sygdom, som hvert år slår mange tusinde danskere

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT

OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT Plastikkirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Kantinen Oplægsholdere i dag Fra Plastikkirurgisk Afdeling Læge Sygeplejerske Fra Kræftens

Læs mere

UNIK IMMUNTERAPI MOD METASTASERANDE CANCER. Juni

UNIK IMMUNTERAPI MOD METASTASERANDE CANCER. Juni UNIK IMMUNTERAPI MOD METASTASERANDE CANCER Juni 2017 1 Immunterapi nyt fokus i cancerforskning RhoVac udvikler et immunterapeutisk lægemiddel, en ny behandling af metastaserende cancer Anvender kroppens

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Immunologi- det store overblik

Immunologi- det store overblik Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

INFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT

INFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT INFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT Plastikkirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Kantinen Oplægsholdere i dag Fra Plastikkirurgisk Afdeling Læge Sygeplejerske Fra

Læs mere

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar 1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for

Læs mere

Fra mutationer til sygdom

Fra mutationer til sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Hudens opbygning Modermærker Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden

Hudens opbygning Modermærker Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden Modermærkekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på modermærkekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 6 Hvilken behandling findes der? 14 Hvad er alternativ behandling?

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Hjernetumordagen 1. april 2014

Hjernetumordagen 1. april 2014 Hjernetumordagen 1. april 2014 Onkologisk behandling af hjernetumorer Sidste år sluttede vi med spørgsmålet: Får I den bedste behandling? Svar: Primær behandling Ja! Recidiv behandling Måske! Behandlingsmål

Læs mere

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine DK BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Autoimmunitet Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Hvad er autoimmunitet? Når immunforsvaret (fejlagtigt) angriber kroppen, fordi det tror væv i kroppen er blevet fjenden Auto = selv Immunitet

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Forskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD. Nyt fra forskningsfronten

Forskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD. Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Forskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD Inger Christine Munch Afdelingslæge Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Illustrationer: Mediafarm Og dermed sikkert

Læs mere

Sådan stopper du prostatakræft

Sådan stopper du prostatakræft Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft

Læs mere

INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER

INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER Protokolresume - LUCELLI INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER 6. oktober 2014 Version 1 Forfattere og afdelinger: Birgitte Brinkmann Olsen, Nuklearmedicinsk

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom En ny biomarkør afslører hjerneforandringer

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

4. Udvikling af kræft

4. Udvikling af kræft 4. Udvikling af kræft otte barrierer cellerne skal over Dette kapitel fortæller hvordan en normal celle bliver til en kræftcelle hvorfor kræft sjældent opstår hvordan denne nye viden om kræft kan bruges

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS?

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Mus eller mand: brug af dyremodeller til at studere Huntingtons Sygdom Dyremodeller for HS: hvad

Læs mere

Materialet er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler.

Materialet er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Bogen om kræft Erhvervsskolernes Forlag 2001 Munkehatten 28 5220 Odense SØ Telefon 63 15 17 00 ISBN: 87-7881-274-7 Sats: Erhvervsskolernes Forlag Tryk: Litotryk Svendborg Forfattere: Lasse Foghsgaard,

Læs mere

Hjernetumordagen, 23. april 2013

Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Muligheder for behandling af AMD i fremtiden?

Muligheder for behandling af AMD i fremtiden? AF LEKTOR, DR.MED. MOGENS HOLST NISSEN MEDICINSK ANATOMISK INSTITUT, DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN Muligheder for behandling af AMD i fremtiden?

Læs mere

Ny chip sætter navn på kræften

Ny chip sætter navn på kræften Page 1 of 6 Ny chip sætter navn på kræften 19. juni 2009 kl. 11:12 Danske forskere på vej med en chip, der ud fra en vævsprøve fra en svulst hurtigt kan se hvad slags kræft, patienten har. Det skærer udredningstiden

Læs mere