Hudens opbygning Modermærker Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hudens opbygning Modermærker Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden"

Transkript

1 Modermærkekræft

2 Indhold

3 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på modermærkekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 6 Hvilken behandling findes der? 14 Hvad er alternativ behandling? 15 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? 18 Bliver jeg rask? 20 Hvis kræften ikke kan fjernes? 21 Hvorfor opstår modermærkekræft? 22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Ordliste 25 Hvor kan jeg læse mere? 26 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Om modermærker

4 Indledning For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Der er mange måder at reagere på. Mange overvældes af angst og tanken om, at de måske dør af sygdommen. For nogen virker diagnosen handlingslammende, fordi alting pludselig virker uoverskueligt og urimeligt. Andre går i gang med at lægge planer for, hvordan de kan håndtere sygdommen og behandlingen. Der er gode muligheder for at blive helbredt for modermærkekræft. Det skyldes blandt andet, at de fleste tidligt opdager forandringerne i huden og søger behandling, mens sygdommen er begrænset. Modermærkekræft er dog en alvorlig sygdom, og der forskes hele tiden i at gøre både diagnostikken og behandlingen bedre. Det gælder også patienter, der ikke kan helbredes, men må leve med kræften som en kronisk sygdom. Der findes to typer kræft i huden: modermærkekræft (malignt melanom) og almindelig hudkræft. Sygdommene er helt forskellige og beskrives derfor i hver deres pjece. Denne pjece handler kun om modermærkekræft. Almindelig hudkræft beskrives i pjecen Hudkræft. Denne pjece giver svar på en række spørgsmål om modermærkekræft og dens behandling. Du kan også læse om, hvor du kan få rådgivning og kontakt til andre i samme situation. Ikke to sygdomsforløb er ens. Derfor er det de læger og sygeplejersker, der behandler dig, der allerbedst kan svare på spørgsmål om netop din sygdom. Maj MODERMÆRKEKRÆFT

5 Hvad er symptomerne på modermærkekræft? Et nyt modermærke eller et i forvejen kendt modermærke, der forandrer sig, kan være tegn på udvikling af modermærkekræft. Der kan være tale om, at modermærket ændrer størrelse og form, bliver tykkere, ændrer farve, danner sår, der ikke vil hele, bløder eller klør. De nævnte symptomer kan dog også skyldes helt ufarlige ændringer i et almindeligt modermærke. I mere end halvdelen af tilfældene begynder sygdommen som et nyt modermærke, som gennemgår ovennævnte forandringer. Nedenfor vises fire eksempler på modermærkekræft. Overfladisk modermærkekræft ved siden af et lille almindeligt modermærke. Overfladisk modermærkekræft med forskellige farver: sort, brun og lyserød. Mere avanceret modermærkekræft, der er vokset ned i huden og har dannet en knude. Meget avanceret modermærkekræft, som er vokset dybt ned i huden der er både en knude og et sår på knudens overflade. HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ MODERMÆRKEKRÆFT? 3

6 Hvilke undersøgelser skal der til? Lægen vil først og fremmest undersøge modermærket grundigt f.eks. med en lup under stærkt lys eller ved at anvende et dermoskop et særligt hudmikroskop. Hvis modermærket ser mistænkeligt ud, vil du blive henvist til en hudlæge eller plastikkirurg. Hvis mistanken om modermærkekræft bliver bekræftet, bliver du henvist til en plastikkirurgisk afdeling. Her bliver modermærket fjernet under lokalbedøvelse og derefter sendt til mikroskopisk undersøgelse for at finde ud af, om der er kræftceller til stede. Samtidig bliver al hud og alle lymfeknudeområder undersøgt grundigt. Udover diagnosen vil den mikroskopiske undersøgelse pege på, hvilken behandling du vil blive tilbudt. Andre undersøgelser Den mikroskopiske undersøgelse vil vise, om du skal undersøges nærmere eller ej. Hvis du skal undersøges nærmere, vil der være tale om en eller flere af følgende undersøgelser: - blodprøver - røntgenundersøgelse af lungerne - ultralydsscanning af hævede lymfeknuder - eventuelt vævsprøver af hævede lymfeknuder Vævsprøver tages ved en såkaldt skildvagtslymfeknudebiopsi. Læs mere på side 6. I enkelte tilfælde kan der som led i udredningen være behov for yderligere undersøgelser. 4 MODERMÆRKEKRÆFT

7 Hvor syg er jeg? For at vurdere dine muligheder for at blive rask og kunne tilbyde dig den bedste behandling, skal lægerne vide, hvor udbredt sygdommen er. Stadieinddeling Sygdomsstadiet beskriver, hvor udbredt sygdommen er, det vil sige, hvor alvorlig sygdommen er, og hvor meget kræften har spredt sig i kroppen. Groft sagt inddeles modermærkekræft i fire stadier blandt andet afhængig af, hvor tykt modermærket er, om der er sår på modermærket, og om kræften har spredt sig til lymfeknuder og/eller andre organer. Stadium I og II Der er kun kræftceller i selve modermærket og ikke andre steder i kroppen. Stadium I er et tyndt melanom på huden, og stadium II er et tykt melanom på huden. Stadium III Sygdommen har spredt sig til lymfeknuder tæt på modermærket (regionale lymfeknuder). Stadium IV Sygdommen har spredt sig til andre organer i kroppen oftest hud, lymfeknuder, lunger, hjerne, lever og/eller knogler. Pakkeforløb Patienter med modermærkekræft bliver tilbudt et såkaldt pakkeforløb. Formålet er, at du som patient sikres en hurtig og sammenhængende udredning og behandling. Pakkeforløbene er et forsøg på at koordinere undersøgelser og behandling, så du blandt andet undgår unødig ventetid. Læs mere på HVOR SYG ER JEG? 5

8 Hvilken behandling findes der? Modermærkekræft behandles først og fremmest med operation. Hvis sygdommen har spredt sig til regionale lymfeknuder (se forrige side), er behandlingen i de fleste tilfælde også operation. I meget sjældne tilfælde kan strålebehandling anvendes. Ved omfattende spredning vil forskellige former for medicinsk behandling komme på tale. Mange medicinske behandlinger er stadig forsøgsbehandlinger. Operation Hvis undersøgelsen hos hudlægen eller plastikkirurgen bekræfter mistanken om modermærkekræft, bliver du henvist til operation. Nogle patienter får fjernet det mistænkelige modermærke allerede hos hudlægen eller plastikkirurgen for at finde ud af, om det indeholder kræftceller. Hvis der er kræft i det fjernede modermærke, får du på en plastikkirurgisk afdeling fjernet 1-2 cm af den raske hud rundt om arret det sted, hvor modermærket sad. Hvor meget, der opereres væk, afhænger blandt andet af, hvor tykt modermærket er, og hvor på kroppen det sidder. Hvis operation under fuld narkose er nødvendig, vil du ofte få tilbudt støttestrømper og blodfortyndende medicin for at nedsætte risikoen for blodpropper. Skildvagtslymfeknuder Hvis sygdommen spreder sig, sker det først og fremmest til de lymfeknuder, der sidder tættest på modermærket. Disse lymfeknuder kaldes for skildvagtslymfeknuder (sentinel nodes), fordi de først modtager lymfevæske fra modermærket. For at finde skildvagtslymfeknuderne får du inden operationen sprøjtet ganske lidt radioaktivt stof ind ved arret efter det fjernede modermærke. Under operationen kan lægen ved hjælp af en detektor og blåt farvestof lokalisere det radioaktive stof i skildvagtslymfeknuderne. Denne undersøgelse får du tilbudt, hvis modermærkekræften er mere end 1 mm tyk. De fjernede skildvagtslymfeknuder undersøges under mikroskop. På den måde kan lægerne med stor sikkerhed afgøre, om kræften har spredt sig. 6 MODERMÆRKEKRÆFT

9 Hvis der ikke er kræft i de undersøgte skildvagtslymfeknuder, får du ikke fjernet flere lymfeknuder. Hvis der er kræftceller i dem, bliver alle lymfeknuder i nærheden af skildvagtslymfeknuderne fjernet ved en ny operation få uger efter den første operation. Lukning af sår Sårkanterne kan sys direkte sammen eller lukkes ved hjælp af plastikkirurgiske metoder, såsom lukning af såret med en hudlap fra et nærliggende område eller hudtransplantation. Hvordan såret lukkes afhænger af, hvor stort såret er, hvor på kroppen det sidder og af hudens kvalitet, f.eks. hvor elastisk huden er. Fordelen ved at bruge hudlapper er, at huden heler hurtigt, og at arret med tiden bliver pænere og mindre synligt end arret efter en hudtransplantation. Hvis såret ikke kan lukkes med hudlapper, kan lægen transplantere et stykke hud fra et andet sted på kroppen (oftest fra låret). Lægen tager et stykke hud, der kun består af hudens øverste lag (delhudstransplantat) og lægger det på såret. På donorstedet, hvor huden er taget fra, heler sår af sig selv i løbet af ca. 14 dage. Ved en hudtransplantation er du indlagt i op til syv dage. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 7

10 Både hudtransplantatet og donorstedet er følsomme for sollys og udtørring i flere år efter operationen. Du bør derfor, når sårene er helet, beskytte transplantat eller donorsted mod solen og pleje dem med fugtighedscreme i flere år. Donorstedet gør som regel mere ondt end operationssåret, men i så fald kan du få smertestillende medicin. Komplikationer i forbindelse med operationen Som ved alle andre operationer er der en lille risiko for, at der opstår blødning kort tid efter operationen, eller at der dannes blodansamlinger omkring såret. Desuden er der en lille risiko for, at der opstår betændelse i såret. Komplikationerne afhænger blandt andet af, hvor omfattende operationen er, og hvor på kroppen du bliver opereret. Fjernelse af lymfeknuder i en armhule eller lysken kan f.eks. give ophobning af væske i armen eller benet lymfødem. Desuden efterlader operationen et mere eller mindre synligt ar, afhængig af hvor stort det er, og hvor det sidder. Arret kan i kortere eller længere tid være rødt, hævet og smertende. Der kan også komme føleforstyrrelser i eller omkring det opererede område. Supplerende medicinsk behandling (adjuverende behandling) Når lægerne kender alle detaljer om din sygdom, kan de vurdere, om der er behov for supplerende behandling. Den vurdering foretages af kræftlæger (onkologer). Der kan være tale om behandling med Interferon, men der kan også være tale om behandling som led i et videnskabeligt forsøg. Alfa-Interferon Interferon er et stof, som kroppen selv producerer for f.eks. at bekæmpe influenzavirus. Interferon kan også fremstilles syntetisk og kan anvendes alene som enkeltstofbehandling eller bruges sammen med andre former for medicin mod kræft. Bivirkninger ved alfa-interferon De mest almindelige bivirkninger er influenzalignende symptomer og ubehag, der hvor kanylen har siddet, samt træthed, manglende energi, 8 MODERMÆRKEKRÆFT

11 kvalme, opkastninger og manglende appetit. Også bivirkninger som depression, midlertidigt hårtab, midlertidig eller vedvarende nedsat evne til at få børn og midlertidig påvirkning af hjerte og blodtryk kan forekomme. De fleste bivirkninger forsvinder, når behandlingen er afsluttet. Medicinsk behandling, hvis sygdommen har spredt sig og ikke kan opereres Der anvendes forskellige former for medicinsk behandling af modermærkekræft, der har spredt sig flere steder i kroppen og derfor ikke kan fjernes ved en operation. Immunterapi med stofferne ipilimumab, interleukin-2 og alfa-interferon er den behandling, der normalt tilbydes patienter i Danmark. Immunterapi med Ipilimumab Immunterapi er baseret på stoffer, som kroppen selv producerer. Formålet er at patientens eget immunsystem aktiveres, så kroppen bliver bedre til at bekæmpe kræften. Ipilimumab blokerer en af kroppens naturlige bremser, som immunsystemet har indbygget. På den måde bliver immunsystemets celler igen i stand til først at genkende kræftcellerne og derefter dræbe dem. Behandlingen kan have betydelige og til tider alvorlige bivirkninger. Det er derfor ikke alle patienter, der kan tilbydes behandlingen. Op til 15 pct. af patienterne opnår gunstig og langvarig effekt. Behandlingen gives på de onkologiske afdelinger i Odense, Århus og Herlev. Bivirkninger ved Ipilimumab Ipilimumab blokerer immunsystemets naturlige bremsesystem og kan også påvirke kroppens normale celler. Det betyder, at der kan opstå bivirkninger næsten alle steder i kroppen. Patienterne skal derfor være meget opmærksomme på alle nye symptomer, både før og efter behandlingen. De hyppigste bivirkninger ses i huden (rødme og hudkløe), i tarmsystemet (diarré og mavesmerter). Hvis du får symptomer, bør du derfor henvende dig til den afdeling, hvor du har fået behandling med ipilimumab. Hvis du bliver indlagt på et andet sygehus med bivirkninger, er det vigtigt, at man kontakter den afdeling, hvor du har fået din behandling. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 9

12 BRAF-hæmmer behandling Cirka halvdelen af alle patienter med malignt melanom har en meget specifik ændring i generne i deres kræftceller en såkaldt BRAF mutation. Denne mutation bevirker at cellerne kan blive ved med at dele sig, helt af sig selv og uden kontrol. Denne ukontrollerede vækst kan man bryde med medicin en såkaldt BRAF hæmmer. Hvis onkologen vurderer, at det er hensigtsmæssigt, vil du kunne tilbydes en sådan behandling. Der er to medikamenter aktuelt, der hæmmer BRAF vemurafenib og dabrafenib. Forsøgsbehandling Forsøgsbehandling er en videnskabelig undersøgelse med en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Inden f.eks. ny medicin kan godkendes, skal den afprøves på et vist antal patienter, der har accepteret at deltage. Der findes ingen generelle regler for, hvem der kan modtage forsøgsbehandling. Det afhænger blandt andet af kræfttypen, og om der er tale om behandling på diagnosetidspunktet eller ved tilbagefald. Det afhænger også af, hvor stor knuden er, og om sygdommen har spredt sig. Tidligere behandling kan også have betydning. Ved forsøgsbehandling er der altid en fastlagt plan (protokol) for, hvor mange patienter der skal have behandlingen, hvor længe behandlingen skal vare osv. Læs mere på 10 MODERMÆRKEKRÆFT

13 Ny medicin til behandling af modermærkekræft, der har spredt sig Der kommer i øjeblikket meget ny medicin til patienter med modermærkekræft, der har spredt sig. Det er onkologernes opgave at sikre, at du altid får den bedst mulige behandling. For at kunne afprøve disse nye typer medicin, bliver nogle patienter spurgt, om de vil deltage i videnskabelige forsøg. Eksperimentel behandling second opinion-ordningen Uhelbredeligt syge patienter, hvis behandlende læge har udtømt alle andre muligheder for behandling, kan få deres sag vurderet af Sundhedsstyrelsens ekspertpanel vedr. eksperimentel behandling. Det kaldes også second opinion-ordning. Ekspertpanelet undersøger, om der andre steder i Danmark eller udlandet findes en behandling, f.eks. en eksperimentel behandling, der med en vis sandsynlighed kan gavne patienten. Der kan f.eks. være tale om behandling med lægemidler, der ikke er færdigtestede endnu. Ved den type behandling kendes virkning og bivirkning endnu ikke i detaljer, og der kan være betydelige bivirkninger forbundet med eksperimentel behandling. Det er hospitalslægen, der tager kontakt til Sundhedsstyrelsens ekspertpanel. Panelet foretager en konkret vurdering af hver enkelt patient. Læs mere på og på HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 11

14 Forsøgsbehandling med T-celler Der afprøves forskellige vacciner som forsøgsbehandling af modermærkekræft, der har spredt sig i kroppen. Vaccinen fremstilles i et laboratorium ud fra patientens eget blod ved at udvinde en bestemt type hvide blodlegemer. Denne forsøgsbehandling gives kun på Herlev Hospital og kun til patienter, der vurderes som egnede. Man mangler stadig afgørende viden om, hvilke patienter, der vil have størst gavn af denne behandling. Regional kemoterapi af arm eller ben Hvis sygdommen vender tilbage udelukkende på arm eller ben, vil du måske blive tilbudt en operation, hvor blodomløbet i benet eller armen isoleres fra resten af kroppen og holdes i gang af en hjerte-lungemaskine. Det kaldes Hyperterm Regional Perfusionsbehandling (HRP). Ved operationen vil blodet og vævet i den behandlede arm eller benet opvarmes til lidt over 40 grader. Herefter tilføres en høj koncentration af celleødelæggende medicin, som cirkulerer i benet eller armen i ca. 1 time. Behandlingen tager omkring 4-6 timer og foregår under fuld bedøvelse. Du er indlagt i ca. en uge. Ryger du, kan du nedsætte din risiko for komplikationer ved operationen, hvis du holder op før operationen. Komplikationer kan være infektioner, hjerte- og lungeproblemer, blødning og dårlig heling af sår. Hvis du drikker mere end lavrisikogrænserne for alkohol, kan det også medføre komplikationer ved operationen. Du kan nedsætte risikoen for komplikationer ved at sætte dit forbrug ned. Se også side MODERMÆRKEKRÆFT

15 Ved denne behandling kommer medicinen i minimal grad rundt i kroppen og påvirker ikke kroppens vitale organer så meget. Derfor kan medicinen gives i arm eller ben i doser, der er 10 til 20 gange større end ved traditionel kemoterapi. Behandlingen anvendes kun i klinikken for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet i København. Bivirkninger ved regional kemoterapi af arm eller ben Næsten alle, der får regional kemoterapi, får forbigående hævelse og rødme af den arm eller det ben, som behandles. Cirka 10 pct. af patienterne får smerter. Desuden får 5 10 pct. nedsat blodprocent eller nedsat mængde blodplader eller hvide blodlegemer. Det kan medføre træthed, en lille blødningsrisiko og en øget risiko for at få en infektion. Tilstanden normaliseres i løbet af nogle dage. Ganske få patienter kan få vedvarende føleforstyrrelser i det behandlede arm eller ben. Læs mere på Tal med personalet om bivirkninger Personalet kan hjælpe med råd og vejledning om, hvordan du mindsker ubehaget ved bivirkningerne af de forskellige behandlinger. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 13

16 Hvad er alternativ behandling? Alternativ behandling er behandlingsformer, som lægerne almindeligvis ikke tilbyder på sygehuset. Det kan ikke anbefales at sige nej til de godkendte behandlinger. Hvis du supplerer med alternativ behandling, er det vigtigt, at du taler med din læge. Nogle alternative behandlingsformer kan nemlig påvirke en behandling, du får på sygehuset. Du skal være opmærksom på, at der sjældent er udført videnskabelige forsøg med de alternative behandlinger, og at man derfor ikke ved ret meget om hverken effekt eller bivirkninger. Læs mere på 14 MODERMÆRKEKRÆFT

17 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? Det er helt normalt, hvis du ikke har nogen energi og føler dig træt efter behandlingen. Fysisk aktivitet kan afhjælpe trætheden hos nogle patienter og være et tiltrængt afbræk, der flytter fokus fra sygdommen. En del patienter har desuden senfølger, som de skal lære at leve med. Nogen har stor gavn af at bruge de tilbud om hjælp og støtte, som udbydes på Kræftrådgivningen rundt om i landet, se side 26. Opfølgning Når behandlingen er overstået, vil patienter med modermærkekræft, der var op til1 mm tykt, få tilbudt 1 eller 2 opfølgninger på hospitalet. Patienter med modermærkekræft over 1 mm i tykkelse vil blive tilbudt regelmæssig opfølgning på hospitalet i 5 år. Her får du sædvanligvis undersøgt huden omkring operationsarret. Lægen vil også undersøge, om du har hævede lymfeknuder i lysken, armhulerne eller på halsen. Efter 5 år vil du blive henvist til opfølgning hos din praktiserende læge. Undersøg din hud Det er vigtigt, at du også selv er opmærksom på forandringer i huden og går til lægen, hvis du opdager forandringer. Undersøg jævnligt din hud for at se, om dine kendte modermærker har ændret sig, eller om der er kommet nye. Et stort spejl og en god belysning kan være en god hjælp. Tag eventuelt et foto af de modermærker, du gerne vil kunne følge over tid. Du behøver i øvrigt ikke helt at undgå sollys, men det skal omgås med omtanke. HVAD SKER DER, NÅR BEHANDLINGEN ER OVERSTÅET? 15

18 Angsten for tilbagefald Afslutningen af behandlingen betyder ikke nødvendigvis, at du som kræftpatient eller pårørende kan lægge sygdommen fuldstændigt bag dig og fortsætte det liv, du levede før. Mange kræftpatienter er bange for tilbagefald og bliver meget opmærksomme på deres krop. Hvis du har det på samme måde, kan det måske være en hjælp for dig at tale med din læge om din bekymring. Du kan også bruge andre kræftpatienters erfaringer, f.eks. ved at kontakte Patientforeningen Netværk Modermærkekræft (NeMo), se side 27. En forandret krop Nogle patienter oplever, at deres krop er forandret efter behandlingen særligt hvis de har fået foretaget større operationer og fået hudtransplantationer. Nogen mister derfor lysten til seksuelt samliv. Det er vigtigt at være opmærksom på problemet, hvis det varer ved. Det er en god ide at prøve at være åben over for sin partner om sine tanker og følelser. Læs mere i pjecen Kræft og seksualitet og på Vær selv opmærksom på Knuder i eller omkring operationsarret Små knuder i huden andre steder på kroppen Hævede lymfekirtler i lysken, armhuler eller på halsen Vedvarende hoste, feber eller vægttab uden grund Svimmelhed, hovedpiner, kvalme og synsforstyrrelser Ændringer i modermærkers farve, form og størrelse Nye modermærker 16 MODERMÆRKEKRÆFT

19 Senfølger En del patienter får senfølger, som de skal lære at leve med. Senfølger er vedvarende følgevirkninger efter behandlingen. Der er oftest tale om en kombination af fysiske, psykiske og psykosociale følgevirkninger, som f.eks. smerter, angst, træthed, lymfødem, føleforstyrrelser omkring arret, seksuelle problemer, koncentrationsbesvær og problemer med at klare tidligere arbejde. Senfølger kan vise sig et stykke tid efter undertiden flere år efter at behandlingerne er afsluttet. Læs mere på Graviditet og behandling for modermærkekræft Der findes endnu ikke præcis viden om, hvilken betydning graviditet efter behandling af modermærkekræft har. Der er ikke noget, der med sikkerhed viser, at en graviditet øger risikoen for, at man ikke kan blive rask. Kvinder i tidlig graviditet, der skal behandles for modermærkekræft med kendt høj risiko for spredning, rådes til at få foretaget en abort. Kvinder, der er behandlet for højrisiko modermærkekræft, anbefales at vente med at blive gravide til 2 år efter behandlingen. Det skyldes, at 80 pct. af tilbagefaldene sker inden for de første 2 år efter behandlingen. HVAD SKER DER, NÅR BEHANDLINGEN ER OVERSTÅET? 17

20 Bliver jeg rask? Der er særdeles gode muligheder for at blive helbredt for modermærkekræft. For 6 ud af 10 patienter er en mindre operation nok til at helbrede dem. De fleste patienter bliver helbredt efter operation i huden alene og en del ved en mere omfattende operation. Det er chokerende for de fleste at få at vide, at de har kræft. Mange tænker som noget af det første på, om de skal dø. Prognosen afhænger primært af, hvor tidligt i forløbet kræften opdages og behandles. Sygdomsstadiet giver et fingerpeg om dine muligheder for at blive helbredt. Nedenfor kan du læse mere om fremtidsudsigterne for patienter med modermærkekræft. Det er vigtigt at huske på, at statistik ikke siger noget præcist om netop dine fremtidsudsigter. Hvad siger statistikken? Statistik siger noget om grupper af mennesker med en bestemt sygdom ikke om enkeltpersoner. Din prognose afhænger af flere faktorer: Om du er kvinde eller mand, din alder, hvor modermærket har siddet, og hvor tykt det var. Det har også betydning, om der har dannet sig et sår på overfladen af modermærket, og om kræften har spredt sig til lymfeknuder eller andre steder i kroppen. Man ved eksempelvis, at jo tykkere modermærket er, jo større er risikoen for tilbagefald. Der er bedre prognose, hvis det sidder på arme eller ben i forhold til krop, hoved og hals. Der er således mange forhold, der spiller en rolle for prognosen. Generelt kan man sige, at 97 pct. af patienterne med helt tynd modermærkekræft uden sår dvs. 1 mm og mindre, vil være i live i mindst 5 år, efter afsluttet behandling. De fleste af dem vil være helbredt. Hvis modermærket er mere end 4 mm tykt, vil omkring 50 pct. leve 5 år eller mere efter diagnosen. 18 MODERMÆRKEKRÆFT

21 Hvis modermærkekræften har spredt sig til lymfeknuderne, afhænger prognosen af, hvor mange lymfeknuder der er kræft i. Derfor varierer 5-års-overlevelsen fra 18 til 50 pct. Hvis kræften har spredt sig til andre steder i kroppen (metastaser), afhænger prognosen af, hvor effektiv den medicinske behandling er for dig. Du bør tale med lægen om din prognose, idet den er forskellig fra patient til patient. Du kan læse mere om prognosen på BLIVER JEG RASK? 19

22 Hvis kræften ikke kan fjernes? Det er ikke altid, at modermærkekræft kan helbredes. Det gælder, hvis kræften har spredt sig til flere indre organer samtidig, og den medicinske behandling ikke har kunnet slå kræftcellerne ihjel. Hvis det er tilfældet, kan lægerne tilbyde en lindrende behandling - operation, medicinsk behandling eller strålebehandling. Behandlingen afhænger af, hvor sygdommen sidder, hvor udbredt den er, og hvilke symptomer den giver. Lindrende behandling kan være livsforlængende og give en bedre livskvalitet. Behandling af tilbagefald Hvis du får tilbagefald, afhænger behandlingen af, hvor på kroppen og i hvilket organ tilbagefaldet opstår, og hvor udbredt sygdommen er. Hvis sygdommen kommer tilbage som et nyt modermærke eller ny knude i huden, vil du som regel blive opereret. Kommer sygdommen tilbage i lymfeknuderne i det område, hvor modermærkekræften sad, er den primære behandling også operation. I begge tilfælde kan tillægsbehandling i form af medicinsk behandling komme på tale. Hvis sygdommen har spredt sig til de indre organer, vil behandlingen næsten altid være medicinsk. Læs mere på 20 MODERMÆRKEKRÆFT

23 Hvorfor opstår modermærkekræft? Det er de ultraviolette stråler fra solen og solarier, der er årsag til de fleste tilfælde af modermærkekræft. Personer med mange fregner og skønhedspletter (over 100) har en særlig risiko for at udvikle modermærkekræft. Det samme gælder personer med lys hud, der har svært ved at blive brune, samt personer med blondt eller rødt hår og blå øjne. Personer, der er blevet solskoldet flere gange som børn, er også mere udsatte for at få modermærkekræft senere i livet. Risikoen stiger nemlig, hvis huden har været udsat for meget sollys, især i barndommen og ungdomsårene. I yderst sjældne tilfælde er modermærkekræft en arvelig sygdom. Personer, der har udviklet modermærkekræft, har ca. 10 gange større risiko for at få ny modermærkekræft på huden et andet sted på kroppen. Forebyggende undersøgelser Personer, der er særligt udsatte for at udvikle modermærkekræft, bør overveje at få kontrolleret deres hud og modermærker jævnligt, dvs. 1 gang årligt, hos en hudlæge eller plastikkirurg. Det gælder personer nævnt ovenfor og familier med mange tilfælde af modermærkekræft. Generelle solråd Skygge Undgå middagssolen mellem kl. 12 og 15 Solhat Undgå at blive skoldet: Brug hat og let tøj i solen Solcreme Brug rigeligt med solcreme med mindst faktor 15 Sluk solariet Undlad at gå i solarium Læs mere om de fire solråd på HVORFOR OPSTÅR MODERMÆRKEKRÆFT? 21

24 Hvad kan jeg selv gøre? En kræftdiagnose kan være en stor omvæltning med mange tanker og bekymringer. På kan du finde viden, inspiration, gode råd og enkle redskaber om mad, bevægelse, søvn og tanker. Mange kræftpatienter er optaget af, om de kan gøre noget selv. Kost, fysisk aktivitet, tobak og alkohol er områder, hvor man kan sætte ind. Kost og fysisk aktivitet Kræftpatienter taber sig ofte. I perioder lider mange af nedsat appetit, kvalme, synkebesvær og andre problemer fra mave-tarm-kanalen. De skal spise mere nærende mad end raske mennesker dvs. mad med mere protein og fedt. Spørg lægen eller sygeplejersken til råds. Både under og efter behandlingen har mange stor glæde af at være fysisk aktive, fordi det får dem til at føle sig bedre tilpas både fysisk og psykisk. Tal med lægen om, hvad du kan og må. Læs mere på Ryger du? Ryger du, og har du modermærkekræft, er det en god idé at holde op. Rygning påvirker din behandling, så du kan få en række komplikationer ved operationen og også gøre det sværere for såret at hele. Kroppen heler bedre efter en operation, hvis du ikke ryger. Derfor er det en god ide at holde op med at ryge inden operationen. Du bør desuden være varsom med alkohol og overholde Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser for alkohol. Efter operationen skal du ikke ryge i 8-12 uger. Men det er bedst slet ikke at begynde igen. Efter operationen er det også vigtigt at overholde lavrisikogrænserne. 22 MODERMÆRKEKRÆFT

25 Du kan altså risikere at tilbringe flere dage på hospitalet på grund af komplikationer, der skyldes rygning. Hjælp til rygestop? Det er svært at holde op med at ryge. Særligt midt i et sygdomsforløb. Du kan få gratis rygestopmaterialer og personlig rådgivning til rygestop på Stoplinien, tlf Du kan læse mere på eller sende en sms med teksten rygestop til Mange kommuner og apoteker har også tilbud om rygestop. Læs mere på Drikker du for meget? Personer, der drikker mere end lavrisikogrænserne, har flere komplikationer ved operation f.eks. infektioner, hjerte- og lungeproblemer samt øget risiko for blødning og sårkomplikationer. De er indlagt i længere tid end personer, der drikker mindre. Efter behandlingen anbefales det at være mådeholden med alkohol, dvs. overholde lavrisikogrænserne. Hjælp til at ændre alkoholvaner? Din læge eller sygehuset kan rådgive og støtte dig, hvis du har brug for hjælp til at ændre dine alkoholvaner, inden du skal i behandling. Du kan også få information og rådgivning hos din kommune. Læs mere på eller ring til Hope Linjen på tlf og få gratis og anonym telefonrådgivning og støtte til at håndtere alkoholproblemer. Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser for alkohol Højst 7 genstande om ugen for kvinder Højst 14 genstande om ugen for mænd Højst 5 genstande ved samme lejlighed HVAD KAN JEG SELV GØRE? 23

26 Ordliste Dendrit-celler: Er en del af immunforsvaret. De er budbringere af information om f.eks. bakterier og kræftceller. Dermoskop: Specielt mikroskop, der bruges til at undersøge modermærker på huden. Hyperterm Regional Perfusionsbehandling (HRP): En form for regional kemoterapi, der bruges, hvis modermærkekræft har spredt sig til arm eller ben. Immunforsvar: Kroppens naturlige system til bekæmpelse af infektioner og unormale celler. Immunterapi: Er en behandling, hvor man udnytter kroppens eget immunforsvar til målrettet at bekæmpe kræftceller. Lymfeknuder: Lymfeknuder er en del af vores immunforsvar. Kræft kan sprede sig via lymfesystemet. Lymfødem: Hævelse, der skyldes væskeansamling særligt i arm eller ben. Lymfødem kan forekomme efter operationer og fjernelse af lymfeknuder. Malignt melanom: Modermærkekræft. Modermærkekræft udvikler sig fra de hudceller, som producerer farvestof, melanin. De kaldes melanocytter. Metastaser: Løsrevne celler fra en kræftknude kan danne nye knuder (dattersvulster), som kaldes metastaser. De kan dannes mange forskellige steder på kroppen og i indre organer. Metastaser er af samme type som den oprindelige knude. Der er altså ikke tale om en ny kræftsygdom. Sentinel node: Se skildvagtslymfeknude. Skildvagtslymfeknude: Den lymfeknude, der først angribes, hvis modermærkekræften spreder sig. Ultralydsscanning: Undersøgelse af det indre af kroppen ved hjælp af ikke-hørbare lydbølger. 24 MODERMÆRKEKRÆFT

27 Hvor kan jeg læse mere? Kræftens Bekæmpelse har udgivet en række pjecer, som kan være nyttige at læse i forbindelse med en kræftsygdom. Jeg har fået kræft Hvad kan jeg selv gøre? Et liv som pårørende at være tæt på en kræftpatient Dine rettigheder som kræftpatient Kræft og seksualitet Kostråd til kræftpatienter Kliniske forsøg Spørg lægen Overvejer du alternativ behandling? Når far eller mor får kræft en bog til kræftramte familier Opfølgningsforløb om livet efter endt behandling Pjecerne kan bestilles på eller på tlf Du kan også læse mere om din sygdom på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside har information om alt fra behandling og råd til pårørende til forebyggelse og forskning. Udenlandske hjemmesider MacMillan Cancer Support er en af Europas ledende hjemmesider med information om kræft: National Cancer Institute (NCI) er det amerikanske sundhedsministeriums kræftorganisation: HVOR KAN JEG LÆSE MERE? 25

28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? Kræftens Bekæmpelse har Kræftrådgivninger forskellige steder i landet. Her kan du få personlig rådgivning ved at ringe eller møde op. Du kan få råd og vejledning på eller dele erfaringer og viden på nettet med andre patienter og pårørende på Du kan også ringe til Kræftlinjen. Det er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning for kræftpatienter og pårørende. Kræftrådgivninger Du finder den nærmeste Kræftrådgivning på eller ved at ringe til Kræftens Bekæmpelse på tlf Telefonrådgivningen Kræftlinjen tlf Åbningstider: Hverdage Lørdag - søndag Helligdage lukket Cancerforum er Kræftens Bekæmpelses online forum for kræftpatienter og pårørende. Her kan du oprette din personlige profil og udveksle erfaringer med andre, der har kræft tæt inde på livet. Der findes et forum om modermærkekræft, se mere via 26 MODERMÆRKEKRÆFT

29 Patientforeningen Netværk Modermærkekræft (NeMo) Netværk Modermærkekræft er en landsdækkende patientforening for modermærkekræftpatienter og deres pårørende. Foreningen har til hensigt at skabe kontakt mellem nuværende og tidligere patienter med modermærkekræft og støtte og hjælpe patienter og deres pårørende i forhold, der vedrører sygdommen, dens behandling og livet efter behandlingerne. Foreningen er baseret på frivillig arbejdskraft, der i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse yder støtte og vejledning til patienter med modermærkekræft og deres pårørende. Læs mere på: Du kan også kontakte Netværk Modermærkekræft per eller telefon HVOR KAN JEG FÅ HJÆLP OG RÅDGIVNING? 27

30 28 MODERMÆRKEKRÆFT

31 Om modermærker Modermærker Et modermærke består af pigmentceller og sidder sædvanligvis på grænsen mellem overhud og læderhud. Det er svagt brunligt til mørkebrunt og kan have forskellig form og størrelse. Modermærker er sjældent medfødte, de fleste begynder at komme lige før puberteten, og der kommer flere med alderen. Hvor mange får modermærkekræft? Omkring danskere får hvert år konstateret modemærkekræft, lidt flere kvinder end mænd. Antallet har været stærkt stigende de sidste 15 år, og det stiger stadig. Mænd får oftest modermærkekræft på ryggen. Kvinder får oftest modermærkekræft på benene. Modermærkekræft kan forekomme i alle aldersgrupper, men sjældent hos børn.

32 Hudens opbygning Huden består af tre lag: overhud, læderhud og underhud. 1. Overhuden er de fleste steder under en millimeter tyk. Her findes blandt andet pigmentcellerne (melanocytter). De danner farvestoffet melanin, der giver huden den brune farve og beskytter mod solens ultraviolette stråler. Det er disse pigmentceller, som kan udvikle sig til modermærkekræft. 2. Læderhuden er få millimeter tyk. Her sidder der blandt andet lymfekar, der forbindes med lymfeknuder. Lymfekarrene fjerner blandt andet væske fra huden. De fleste af de lymfeknuder, der har forbindelse til hudens lymfekar, sidder i lysken, armhulerne og halsen. Lymfe knuderne er en del af kroppens immunforsvar. 3. I underhuden findes fedtvæv, blodkar, lymfekar og nerver. Fedtvævet udgør den største del af underhuden og fungerer som et varmeisolerende lag, der også beskytter mod stød, tryk og slag udefra. 4. Nyudviklet modermærkekræft

33 Om modermærker <<< Beskrivelse og illustration findes på indersiden af flappen. Udgiver: Kræftens Bekæmpelse, 5. udgave Første gang udgivet i Redaktion: Antropolog, mag.art. Ann-Britt Kvernrød og overlæge, dr.med. Iben Holten i samarbejde med professor, dr.med. K.T. Drzewiecki og overlæge, dr.med. Lars Bastholt. Tryk: Svanemærket tryksag - licens nr Layout: Rumfang.dk Illustrationer: Henning Dalhoff Foto: Tomas Bertelsen ISBN-nr:

34 Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Varenr Udgivet i 2015 Oplag 8.500

Modermærker Hudens opbygning Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden

Modermærker Hudens opbygning Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden Modermærkekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på modermærkekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 6 Hvilken behandling findes der? 14 Hvad er alternativ behandling?

Læs mere

Hudens opbygning Modermærker Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden

Hudens opbygning Modermærker Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden Modermærkekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på modermærkekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 6 Hvilken behandling findes der? 14 Hvad er alternativ behandling?

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i livmoderen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad sker der, hvis sygdommen

Læs mere

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i struben? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i livmoderen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad sker der, hvis sygdommen

Læs mere

Hvad er symptomerne på kræft i struben?

Hvad er symptomerne på kræft i struben? Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på strubekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs (total

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på testikelkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på testikelkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Testikelkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på testikelkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne? 16 Hvad med

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

Hvor mange rammes af nyrekræft om året?

Hvor mange rammes af nyrekræft om året? Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Kræft i bugspytkirtlen

Kræft i bugspytkirtlen Kræft i bugspytkirtlen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i bugspytkirtlen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne?

Læs mere

Hvor mange rammes af nyrekræft om året?

Hvor mange rammes af nyrekræft om året? Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Varenr Trykt i 2016 Oplag: 1.

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Varenr Trykt i 2016 Oplag: 1. Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Mandens anatomi Hvorfor opstår kræft i urinblæren? Hvor mange får kræft i urinblæren? Kvindens anatomi

Mandens anatomi Hvorfor opstår kræft i urinblæren? Hvor mange får kræft i urinblæren? Kvindens anatomi Kræft i urinblæren Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i urinblæren? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 7 Hvordan behandles polypper? 9 Hvordan behandles kræft i urinblæren?

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

INFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT

INFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT INFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT Plastikkirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Kantinen Oplægsholdere i dag Fra Plastikkirurgisk Afdeling Læge Sygeplejerske Fra

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne Kræft i munden Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i munden? 4 Hvor syg er jeg? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom).

Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom). Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom). I denne pjece finder du information om sygdommen, og om hvordan du skal forholde dig fremover. 1. Hvad er modermærkekræft? 2. Kan modermærkekræft forebygges?

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i æggestokkene Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 13 Hvad er bivirkningerne?

Læs mere

OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT

OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT Plastikkirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Kantinen Oplægsholdere i dag Fra Plastikkirurgisk Afdeling Læge Sygeplejerske Fra Kræftens

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Livmoderhalskræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Prostatakræft. Kolofon

Prostatakræft. Kolofon PROSTATAKRÆFT Kolofon Prostatakræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne Kræft i munden Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i munden? 4 Hvor syg er jeg? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad er bivirkningerne og senfølgerne?

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Opdag hudkræft i tide

Opdag hudkræft i tide Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan tjekker du dig selv Disse modermærker skal du være opmærksom på Opdag hudkræft i tide 24 sider Modermærkekræft INDHOLD I DETTE

Læs mere

Information om armplastik

Information om armplastik Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i æggestokkene Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 13 Hvad er bivirkningerne

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Information om inderlårsplastik

Information om inderlårsplastik Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft) Almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft) Solen øger risikoen for almindelig hudkræft UV-stråling øger risikoen for skader på huden. Både UVstråling fra solen og kunstige lyskilder såsom solarier kan

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 18 Hvad med min seksualitet? 20 Er

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Livmoderhalskræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Information om hudforandringer

Information om hudforandringer Information om hudforandringer Pletter Forandring I en skønhedsplet kan være udtryk for celleforandringer og dermed forstadie til modermærkekræft. Hvis din egen læge, en hudlæge eller en plastikkirurg

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? 14 Strålebehandling

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Livmoderhalskræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Strålebehandling og medicinsk behandling til patienter med kræft i endetarmen Side 1 af 7 Vi vil hermed spørge,

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Operation for brystkræft

Operation for brystkræft Til patienter og pårørende Operation for brystkræft Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Enheden for Brystkirurgi Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? 15 Hvordan behandles

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere