Velfærdsstatens udfordring og udviklingsbehov i en globaliseret verden

Transkript

1 Velfærdsstatens udfordring og udviklingsbehov i en globaliseret verden JOBCAMP PEER HULL KRISTENSEN

2 Bench-marking de Nordiske Velfærdsstater: Situationen i Højeste skatteniveauer i verden 2. Hurtig, men balanceret globalisering (FDI) i1990erne. 3. Hurtigste forbedring i konkurrenceevne Højt niveau I makroøkonomisk sundhed. 5. Høj placering på Index on Human Progress 6. Højeste arbejdsmarkeddeltagelse for unge, kvinder og ældre. 7. Mindste forskelle i indkomst og uddannelsesniveau Forske efter forklaringer: Studier af multinationale datterselskabers forandrede måde at fungere på og bruge velfærds- og arbejdsmarkedsinstitutioner (Translearnprojektet).

3 Et nyt Dansk mønster for strategisk virksomhedsudvikling? Danske datterselskaber: I stand til at leve med skiftende ejere, ledere og performance-krav og samtidig udvide mandat. Faser i en ny udviklingslogik: 1. Sofistikeret produkt, der løser svære problemer for industrielle/institutionelle kunder (eks. Unimerco og Radiometer) 2. Tilpasning af produkt til kunde-miljø 3. Ansvar for systematiske, kontinuerlige forbedringer i kundeafsnit/hjælp til innovation i kundeorganisation. 4. Dannelse af komplementære produkter ved innovation eller organisering af globalt samarbejde/netværk. 5. Opsøgning af stadigt mere krævende kunder (og ejere) En Dansk vej til rolle-udvikling og positionering i åbne, globale innovations-systemer?

4 Danske virksomheders gådefulde organisation. Decentralisering af kompetencer før nye ledelsesmodeller (i mods. til fx USA). Samtidig eksistens af tre indlejrede organisationsformer: 1. Det forhandlende partnerskab. TR som vogtere af helhedens interesser og forandringsagenter. 2. Det innoverende fællesskab: Veksling mellem primære og ad-hoc teams og rutine- og innovative roller. 3. Det kontinuerligt forbedrende fællesskab: ledelsesroller i teams, sekundære teams og monitorerings-celler 4. Det forhandlende partnerskab som metode til at svinge mellem roller. Var vores case-studier udtryk for noget generelt?

5

6

7

8 Selvstændighed blandt danske medarbejdere: Bruger du dine egne ideer i arbejdet? Ofte: Nu og da: % 21% % 20%

9 Hvordan gør de Nordiske Velfærdsstater en forskel? Inklusion i krævende arbejde (skiftende opgaver, efteruddannelse og global placering) for de mange skabes ved: 1. Uddannelse for de fleste: Mere end 80% har en gymnasial uddannelse, der gør hyppige rolleskift mulige 2. Familien er sat fri for begge køn: Personlige services for børn, ældre, sundhed, m.v skaber mulighed for at agere for unge, begge forældre, de aldrende 3. Risiko-deling ved hjælp af arbejdsløshedsunderstøttelse, efteruddannelse, egentlig omskoling, gør det muligt at ændre karrierer og livs-forløb Lokal autonomi og partnerskab gør det muligt for stat og erhvervsliv at ændre samspil så offentlige serviceydelser, arbejdsliv og virksomhedsformer kan udvikles i samspil med en eksperimentel offentlig sektor.

10 Table 2: Social protection as share of GDP and share of other in-kind benefits within it Source: Eurostat, 2008, p. 3 and 6 Country Social protection as % of GDP ( ) Share of other in-kind benefits Slovenia 24,6 23,4 4 Italy 24,7 26,4 3 Greece 23,5 24,2 11 UK 26,9 26,8 12 Denmark 28,9 30,1 21 Sweden 30,7 32,0 23 Norway 24,4 23,9 18 Finland 25,1 26,7 16 EU-15 27,0 27,8 9

11 Faser i skabelsen af den nye velfærdsstat Eksperimenter i virksomhedsorganisation skete i forsøgsvise samspil med efteruddannelses-institutioner : Den aktive arbejdsmarkedspolitik generaliserede modellen til mere traditionelle virksomheder og mere marginel arbejdskraft. Arbejdsmarkeder og virksomhedsformer co-udviklede sig regionalt og kommunalt: Et hav af usete sociale og institutionelle innovationer (job-banken på Fyn; Team-leder uddannelsen på Als; Visitationsarbejdet omkring marginel arbejdskraft på Grundfos)? Skabelse af netværk af institutioner, der kan skræddersy services til at løse personlige problemer (Fritz Hansen), løfte arbejdskraft og virksomheder til nye niveauer af kompetencer og organisationsformer? Er vi på vej mod nye organisationsformer, strategiske udviklings-spor, måder at spille sammen og monitorere på, som sætter den offentlige og den private sektor på samme organisatoriske formel?

12 Krisen efter 2008: Forspildte muligheder Læren fra krisen i 1990 erne - At udnytte efteruddannelse som udbudsorienteret stabilisator er blevet forspildt efter I stedet for at gøre DK til innovationsleder for forsyning af individualiserede serviceydelser har de administrative reformer (NPM) ødelagt kanalerne til at lære af erfaringer. Mulighederne for at danne en ny privat/offentlig værdi- og innovationskæde, etableret gennem komplementaritet i organisationsformer, har stået i stampe på grund af centraliseringen af kontrol.

13 Folkeskolen et eksempel på vore udfordringer Danmark et hav af eksperimenter uden at lære af sukses og fiasko: PISA-undersøgelser viser, at vi har et problem med at lære at blive dygtigere Finlands sukses bygger på, at man diagnosticerer de 20% værst stillede elever, designer intervention af personlige services, måler effekten af indsatsen, kulegraver de særligt suksesfulde interventioner og lader læren herfra indgå i efteruddannelsen af special-lærere, der spreder best practises. Danske kommuner må lære: at diagnosticere problemer, skabe kodificerede interventioner, måle deres effekt og dele viden om best practices i offentlige serviceydelser.

14 Danskernes Udfordringer fra 2011 At gå fra en kapacitetskabende velfærdsstat, der er skabt ved kaotiske eksperimenter til en bevidst og systematisk udvikling af dette nye samfund. At lære at gøre brug af medarbejderdreven innovation ved 1. at systematisk anerkende og registrere, når de har fundet sted 2. at diagnosticere problemer og beskrive løsninger, der virker 3. At kommunikere/dele viden så hele systemet lærer At udvikle nye organisationsformer parallelt i virksomheder og offentlige institutioner, hvor decentral innovation kobles med evnen til kontinuerligt at forbedre den samlede performance