Det grønne vaskeri i Folehaven Evaluering

Transkript

1 Det grønne vaskeri i Folehaven Evaluering December appendix januar 2002 Udført af Lading arkitekter + konsulenter PAR Refshalevej 163a 1432 København K Tlf Fax lading@mail.dk for Fagforeningernes Boligforening afd. Folehaven v/ Fællesadministrationen 3B

2 2

3 0. Baggrund Om evalueringen 7 1. Kort beskrivelse af anlægget Biologisk spildevandsrensning Gennemgang af anlægget Septiktank Behandlingstanke / Aquakulturtanke Behandlingsakvarium Marskområde Opsamlingstank Revitaliseringsudstyr Opvarmning af vand Anlæggets funktionalitet Evalueringstemaer Vaskekvalitet Vandkvalitet Tiltag til regulering af vandkvaliteten, gennemført i løbet af det første driftsår Uløste problemer Ledningsevne (saltindhold) Hårdhed ph-værdi og bundfældning Teknik og drift Tanke Revitaliseringsudstyr (Grander-udstyr) Slam Zeolit Planteflåder Vandflow og cirkulation Vandværksvand som spædevand 26 3

4 3. Miljø Evalueringstemaer Upræcise målinger Vand Vandforbrug Vandkvalitet Uønskede stoffer Energi Energiforbrug Hvor meget el må man bruge på at spare vand? CO Lugt Økonomi og totaløkonomi Evalueringstemaer Samlet oversigt Kommentarer til besparelserne Vand Energi Arbejdskraft Drift og levetid af maskiner Andre udgifter Brugertilfredshed Evalueringstemaer Vaskekvalitet Indretning og funktion Sociale effekter Miljøbevidsthed Opfølgende brugerundersøgelse Processen 48 4

5 6.1 Evalueringstemaer Forudsætninger og forventninger Dokumentation og erfaringsopsamling Løsning af opståede problemer Samlet vurdering Konklusioner i hovedpunkter Evaluators kommentarer 54 Appendix 56 Bilag A Beregningsgrundlag (La+k december 2001) Bilag B Energiforbrug grønt rensningsanlæg (La+k december 2001) Bilag C Rapport fra DHI af oktober 2001 Bilag D Tabel over forventede besparelser, udarbejdet af 3B i marts 2000 Bilag E Brugertilfredshedsundersøgelsen (La+k september 2001) Bilag F Kopi af pjece fra Grander Bilag G Referat af møde Bilag H Kommentarer fra Ebo Consult Evalueringen er udført af Lading arkitekter + konsulenter PAR - Tove Lading, arkitekt maa - Lena Holm Christensen, arkitekt maa Målinger af vandkvalitet er udført af DHI. Hele evalueringen kan rekvireres hos Fællesadministrationen 3B. 5

6 6

7 0. Baggrund Det Grønne Vaskeri er et fællesvaskeri for mennesker, der er indrettet i Fagforeningernes Boligselskab afdeling Folehaven. I vaskeriet renses spildevandet biologisk i en proces, der varer 6 dage, inden vandet recirkuleres og genbruges. Projektet er det første større anlæg af sin art i Danmark. Størstedelen af udgiften er betalt af beboerne. Boligselskabet er ikke gået ind i projektet p.g.a. forsøgselementet, men udfra en forventning om økonomisk rentabilitet. Den Grønne Fond, Københavns Kommunes Byøkologiske Fond og Valby Bydel har ydet tilskud til måleprogrammer samt ekstern evaluering med henblik på at indhente erfaringer til brug i forbindelse med fremtidige projekter. Projektgruppen har bestået af følgende: Bygherre Fagforeningernes Boligforening afd. Folehaven - forretningsfører og administrator Fællesadministrationen 3B Projektleder og ingeniør ingeniørfa. Torben Wormslev A/S Grønt rensningsanlæg Arkitekt Vaskerimaskiner er leveret af Vascandia. Ebo Consult A/S arkitektfa. Jørgen Hammelboe ApS Første års drift af anlægget er forestået af Ebo Consult i samarbejde med bygherrens driftsorganisation. Ebo Consult har udarbejdet en rapport om projektet, som kan rekvireres ved henvendelse til Ebo Consult 0.1 Om evalueringen Denne evaluering er ekstern, og har haft til formål at belyse følgende: om anlægget fungerer tilfredsstillende brugernes tilfredshed samt afledte effekter (fx social kontakt, miljøbevidsthed) om processen har fungeret (dvs. om deltagerne I projektgruppen har håndteret projekteringen og opfølgningen på fornuftig vis) anlæggets miljømæssige effekter og resultater anlæggets økonomi Evalueringen har primært sigtet mod at opsamle og vurdere erfaringer, og ikke mod placering af eventuelle ansvar. Evalueringen bygger på det materiale, der har foreligget, 7

8 og det har ligget uden for rammerne at foretage yderligere forbrugsmålinger eller mere dybtgående beregninger og indhentning af oplysninger på de områder, hvor det tilgængelige materiale har været mangelfuldt. DHI har udført målinger af vandkvalitet samt af slammets indhold af forskellige stoffer. Denne måling er bestilt af Fællesadministrationen og indgår i evalueringen. Evalueringen bygger på driften fra september august 2001 inkl. Den første måneds drift er således holdt uden for. Det skal bemærkes, at anlægget ikke har fungeret optimalt i det første år, og at evalueringen også medtager en vurdering af potentialet. OBS! Når der i rapporten tales om grønt vand, menes der recirkuleret vand fra det grønne rensningsanlæg samt opsamlet regnvand. 8

9 1. Kort beskrivelse af anlægget Anlægget består af et almindeligt fællesvaskeri med moderne og miljøvenlige vaskemaskiner med et lavt vand- og energiforbrug. Det særlige er at spildevandet renses i et indendørs biologisk renseanlæg og herefter genanvendes, samt at der opsamles regnvand til brug som spædevand. Forventningerne til det grønne vaskeris fordele var: 1) Miljøforbedringer i form af en vandbesparelse på 90% et lavere CO 2 -udslip som følge af en omlægning af energiforbruget samt en væsentlig energibesparelse 2) En god totaløkonomi vand- og energibesparelser skulle give en tilbagebetalingstid på 4-7 år driftsudgifterne skulle stort set svare til et konventionelt vaskeri 1.1 Biologisk spildevandsrensning Anlæggets hovedprincip er en efterligning af naturens måde at rense vand på. I naturen renses vandet ved at urenheder (= næringsstoffer) omsættes af planter og mikroorganismer, således at alt i princippet bliver omdannet til gasser (fx CO 2 ), eller biomasse i form af planter eller mikroorganismer. Desuden filtreres vandet gennem jordlagene inden det når grundvandet. I anlægget ledes spildevandet fra vaskemaskinerne gennem en biologisk rensningsproces, hvor mikroorganismer nedbryder affaldsstofferne (primært sæbe og snavs fra tøjet), så de kan optages som næring af planter og fisk. Rensningsprocessen foregår rent fysisk i en række tanke og kar med hver sin funktion, jf. diagram og gennemgang i pkt Inden vandet genbruges bliver det desinficeret ved hjælp af UV-lys, der dræber de mikroorganismer, der stadig er i vandet. De mikroorganismer, der findes i anlægget, er en kultur, der er taget fra et andet igangværende rensningsanlæg. Desuden er der tilsat frysetørrede mikroorganismer undervejs i processen. Leverandøren af anlægget har ikke kunnet oplyse hvilket mikroorganismer, der er tale om i den kultur, der kommer fra et andet rensningsanlæg. 9

10 Hele rensningsprocessen varer 6 dage, hvorefter vandet opsamles i en opsamlingstank (et tidligere svømmebassin), indtil det skal bruges. En mindre del af vandet forsvinder med det våde tøj, hvorfra det fordamper i tørringen. Der sker også en begrænset fordampning fra anlægget Alt i alt regner man med, at 4% af den samlede vandmængde forsvinder. Derfor skal det rensede vand spædes. Det sker med regnvand opsamlet fra taget, og i tørre perioder med vandværksvand. 1.2 Gennemgang af anlægget Spædevand - regnvand Behandlingstanke Vaskeri Septiktank UV-filter Marskområde Akvarium Opsamlingstank Spædevand - vandværksvand Septiktank, behandlingstanke, opsamlingstank og UV-filter (markeret med stiplede linier i diagrammet) er placeret i aflukkede rum, hvor de ikke er tilgængelige for vaskeriets brugere. Marskområde og akvarium er placeret frit i vaskerirummet Septiktank Rumfang: max 90 m 3, normal 60 m 3 Opholdstid: ca 3 dage Spildevandet fra vaskemaskinerne ledes til en septiktank. Her bundfælder urenheder til slam, der lægger sig i bunden af tanken. Slammet indeholder en række mikroorganismer, og her begynder nedbrydningen af affaldsstofferne. Der dannes en mængde gasser, der føres væk ved hjælp af ventilationsrør. Hvis ventileringen ikke er tilstrækkelig, vil disse gasser medføre lugtgener. 10

11 For at sikre tilstrækkelig bundfældning tilsættes et bundfældningsmiddel, der også har en regulerende virkning på ph-værdien. Det er nødvendigt fordi sæbe er basisk. Affaldsstofferne bundfælder ikke tilstrækkeligt når ph-værdien er for høj, og desuden kan fisk og mikroorganismer tage skade. Se pkt Behandlingstanke / Aquakulturtanke Rumfang: 8 x 4 m 3, i alt 32 m 3 Opholdstid: i alt ca 1½ døgn Vandet pumpes fra septiktanken til den første behandlingstank og videre herfra igennem alle behandlingstankene, hvor det trinvis bliver renere og renere. Tankene indeholder mineralsk-biologisk filtre af zeolit (en bjergart) med en kultur af mikroorganismer (der er tilført anlægget). I vandoverfladen ligger flåder (af kork/polystyren) med planter, som indgår i rensningsprocessen. Oprindeligt var det tanken at der også skulle have været fisk i behandlingstankene, men det er man gået bort fra Behandlingsakvarium Rumfang: 8,5 m 3 Opholdstid: under 12 timer Akvariet har ligesom behandlingstankene et mineralsk/biologisk filter. Fiskenes affaldsstoffer fungerer som næringsstof for både mikroorganismer og planter, som på den måde får en mere alsidig kost, men fiskene indgår ikke i den egentlige rensningsproces. De lever af primært af fiskefoder og kun i begrænset omfang af affaldsstoffer. Vandets ph-værdi skal helst ikke ligge over 8-8,5, for så dør fiskene. Dermed er fiskene en indikator for vandkvaliteten. Ud over at gøre økosystemet i rensningsanlægget mere alsidigt, har fiskene selvfølgelig også en ikke uvæsentlig dekorativ effekt Marskområde Rumfang 30 m 3 Opholdstid: ca 1½ døgn Marskområdet er delt i to dele. Det første afsnit fungerer på samme måde som behandlingsakvariet, mens det andet er fyldt næsten helt op med zeolitsten, og hvor de grønne planter står direkte på zeolitstenene. Her foregår finpudsningen af vandet. 11

12 1.2.5 Opsamlingstank Rumfang: 23 m 3 Opholdstid: ca 1 døgn, afhængig af vaskeaktiviteten Her opsamles det rensede vand og herfra henter vaskemaskinerne det vand, der skal bruges. Vandet fra opsamlingstanken passerer et sandfilter og et UV-filter. Det sker for at desinficere vandet, dvs. sikre et lavt kimtal. Når der er behov for at tilsætte vandværksvand tilsættes det til opsamlingstanken. Vandværksvandet løber igennem en elektronisk kalkspalter. Virkningen af kalkspaltere er ikke videnskabeligt forklaret eller dokumenteret, men driftspersonalet mener, at kalkbelægninger bliver tyndere og lettere at fjerne p.g.a. kalkspalteren Revitaliseringsudstyr Der er efter anlæggets start er der installeret såkaldt revitaliseringsudstyr, der angiveligt skulle forbedre vandets kvalitet. Udstyret er produceret og leveret af det østrigske firma Grander. Udstyret er placeret flere steder i anlægget, og består af metalbokse med hulrum indeholdende såkaldt Grander-vand, der ifølge leverandøren har fået en speciel behandling. Det er ikke muligt at få oplysninger om hvori denne behandling består. Vaskerivandet føres i rør gennem boksene og kommer på den måde tæt på men ikke i berøring med Grander-vandet. Herved skulle Grander-vandet kunne påvirke (revitalisere) vandet i anlægget, så vandkvaliteten forbedres. Se pkt Opvarmning af vand Vandværksvand er ca. 8 C. Fordi vandet her cirkulerer i tankene, der står i rum med stuetemperatur, er vandet ca. 20 når det skal bruges. Det sparer noget energi. Opvarmning fra 20 til 40 C klares med fjernvarme. I de tilfælde, hvor der kræves en højere vasketemperatur, klares den yderligere opvarmning med el. 12

13 2. Anlæggets funktionalitet 2.1 Evalueringstemaer Anlæggets funktion er vurderet udfra følgende temaer: Vaskekvalitet - dvs. om tøjet bliver rent Vandkvalitet - dvs. om rensningsanlægget resulterer i en vandkvalitet, der er tilstrækkelig til formålet Teknikken i anlægget - fungerer den som den skal Det var forudsat, at anlægget ville have en vaskekvalitet svarende til normale anlæg (dog taget i betragtning, at der ikke kan anvendes vaskemiddel med blegemidler) at det rensede vand ville opnå drikkevandskvalitet (målt på de mikrobiologiske parametre) at det rensede vand ville være blødt 2.2 Vaskekvalitet Vaskekvaliteten er undersøgt ved at spørge brugerne om deres tilfredshed 1, samt ved at spørge driftspersonalet. Der er ikke foretaget objektive 2 undersøgelser af vaskekvaliteten bl.a. fordi det ikke har været muligt indenfor evalueringens rammer. Af hensyn til den generelle erfaringsopsamling vil det formentlig være en god ide at gennemføre en sådan undersøgelse, når anlægget er kommet ind i en stabil drift. Jf. bilag E er brugerne blandt andet blevet bedt om at vurdere tøjets hvidhed, om farver bevares og om vanskelige pletter fjernes, set i forhold til det gamle vaskeri. En 1 Brugerundersøgelsen er gennemført med spørgeskemaer ved personlig kontakt til brugerne af vaskeriet - på tre forskellige dage, henholdsvis formiddag, eftermiddag og tidlig aften, og ca. 2 t hver gang. I alt har 42 beboere besvaret skemaet. Resultaterne er samlet i bilag E. 2 Med en objektiv undersøgelse menes en bestemt type undersøgelser. En objektiv undersøgelse af vaskekvalitet kunne fx gennemføres ved at man tilsmudser en bestemt klud på en bestemt måde og derefter vasker den. Efterfølgende kan man måle pletternes farve og størrelse efter en på forhånd fastsat skala, og derved få en bestemt værdi for vaskekvaliteten, som kan sammenlignes med andre. Det er bl.a. på den måde man måler vaskekvalitet når man undersøger vaskepulvere eller vaskemaskiner. 13

14 reel vurdering er vanskelig, fordi hukommelsen på sådanne punkter kan være kort. Men det giver en indikation af, hvordan brugerne opfatter vaskekvaliteten i det nye vaskeri, og selv om det ikke nødvendigvis er ensbetydende med sandheden, så er brugernes subjektive tilfredshed et meget væsentligt succeskriterium. Ca. 40% af de adspurgte mener, at det hvide vasketøj ikke bliver så hvidt som før. Til gengæld er der overvejende tilfredshed med vaskeresultatet, når det gælder farvet tøj. Her mener 90%, at tøjets farver bevares lige så godt eller bedre end før. Begge svar svarer til hvad man kan forvente, når der skiftes til vaskemiddel uden blegemidler. På spørgsmålet om vanskelige pletter svarer 40%, at vanskelige pletter fjernes dårligere end før. Godt en fjerdel har ikke bemærket nogen forskel, mens 19% synes at det nye anlæg fungerer bedre på dette punkt. Det er bemærkelsesværdigt, at næsten halvdelen mener at det nyvaskede tøj lugter grimt, mens kun godt 20% mener at det lugter rent. Det er ikke muligt at udrede, hvorvidt det skyldes at der ikke er parfume i vaskemidlet, eller der reelt er tale om en grim lugt. Det skal bemærkes, at der i vaskeriet er mulighed for at vælge tilsætning af skyllemiddel, som indeholder parfume. Jf. bemærkningerne under næste punkt er det rensede vand formentlig ikke velegnet som skyllevand, hvilket kan være årsag til at det nyvaskede tøj ikke opleves som friskt. Hvis man vælger at løse saltproblemet ved at udskifte vandet i anlægget når saltkoncentrationen bliver for høj, kan det give problemer med skiftende hårdheder i vandet. Det kan føre til ujævn vaskekvalitet, jfr. pkt (Efter den egentlige evalueringsperiodes afslutning er regnvandsopsamlingen blevet øget. Det er muligt at en øget spædning med regnvand kan formindske saltproblemet uden at give problemer med hårdheden.) Det skal også bemærkes, at ingeniørfirmaet Torben Wormslev i forbindelse med projekteringen gennemførte en test af vaskemaskiner af forskellige fabrikater (Renovering af vaskeri, Testrapport, sag: Folehaven) Ifølge denne test havde Vascandias maskiner den dårligste skyllekvalitet af de afprøvede maskiner. 2.3 Vandkvalitet Under dette punkt behandles alene vandets kvalitet set i relation til anlæggets funktion som vaskeri, mens de miljømæssige forhold behandles under pkt

15 Vandkvaliteten er undersøgt på to måder: 1) dels foretager driftspersonalet løbende målinger af vandets PH-værdi m.m. - næsten dagligt efter d ) dels har DHI Institut for Vand og Miljø (tidl. Dansk Hydraulisk Institut) samt Steins Laboratorium og Miljølaboratoriet Storkøbenhavn foretaget en række målinger af: kimtal på prøver fra rentvandsbassinet d , , og hårdhed og ledningsevne d prøve fra akvarium undersøgt for visse metaller og salte samt kimtal større undersøgelse af slam og renset vand, undersøgt for tungmetaller, miljøfremmede stoffer, salte o.a. jf. bilag C Tiltag til regulering af vandkvaliteten, gennemført i løbet af det første driftsår Efter at anlægget blev taget i brug har der vist sig en række problemer omkring vandkvaliteten, som er håndteret ved forskellige tiltag: 1) Den mikrobiologiske kvalitet var ikke i orden (for høje kimtal) reducering af gennemløbshastigheden gennem sandfilter UV-belysning i oktober ) Uklart vand, alger m.m. opsætning af Grander-udstyr i juli ) For hårdt vand opsætning af Grander-udstyr i juli ) Utilstrækkelig bundfældning (af affaldsstoffer, der skal bundfældes som slam) løbende regulering med bundfældningsmidlet PAX XL 60, der også virker ph-regulerende (fra maj 2001) beluftning af septiktanken (nødvendig p.g.a. tilsætningen af PAX XL-60) i maj ) For høj ph-værdi løbende regulering med bundfældningsmidlet PAX XL 60, der også virker ph-regulerende (fra maj 2001) beluftning af septiktanken (nødvendig p.g.a. tilsætningen af PAX XL-60) i maj 2001 Grander-udstyret i juli ) For høj saltkoncentration øget regnvandsopsamling, så der kan bruges mere regnvand som spædevand fra november

16 Ad. 1 den mikrobiologiske kvalitet Efter reduktion af gennemløbshastigheden gennem UV-anlægget er vandets kimtal fine, og der er ingen problemer med den mikrobiologiske kvalitet. Ad. 2 uklart vand, alger m.v. og Ad. 3 for hårdt vand Ifølge Ebo Consult er det åbenlyst, at Grander-udstyret har forbedret vandkvaliteten, og at vandet er blevet mere klart med færre alger, der er kommet flere snegle og i øvrigt også føles vandet mere blødt siden udstyret er blevet sat op. Jf er La+k mere end skeptisk med hensyn til udstyrets effekt. Et biologisk rensningsanlæg fungerer så komplekst, at man ikke uden videre kan konkludere at ændringerne skyldes Grander-udstyret, og det er ikke godtgjort. En mere logisk forklaring er at der også er taget andre initiativer, samt at det biologiske anlæg er kommet mere i balance og fungerer bedre efter en vis indkøringstid. Ad. 4 utilstrækkelig bundfældning og Ad. 5 - for høj ph-værdi Tilsætningen af PAX XL 60 har ført til en tilfredsstillende bundfældning, men phværdien er øjensynlig stadig ikke under kontrol. Bundfældningen bliver dårligere ved høj ph-værdi, og tilsætningen af PAX reguleres i forhold til ph-værdien. Brugen af PAX XL 60 er ikke helt uproblematisk, fordi det indeholder små mængder tungmetaller. Ad. 6 for høj saltkoncentration (ledningsevne) Problemet er ikke løst endnu. Regnvandsopsamlingen er på det seneste øget, og det kan muligvis afhjælpe problemet, fordi det recirkulerede vand derved hele tiden fortyndes Uløste problemer Set i relation til vaskeriets funktion er der tre endnu uløste problemer i forbindelse med vandkvaliteten: 1) Vandets ledningsevne er så høj, at DHI skønner at vandet er uegnet til at skylle tøjet i. Høj ledningsevne er et udtryk for, at der er mange salte i vandet. Der sker en løbende opkoncentration af salte i vandet, idet saltene ikke skilles ud gennem 16

17 rensningsprocessen. Der er som nævnt netop etableret en øget spædning med regnvand, hvilket muligvis kan afhjælpe problemet. 3 2) Vaskevandets hårdhed er ikke entydigt bestemt (se pkt ). Hårdt vand vil man i almindelige fællesvaskerier behandle i et blødgøringsanlæg, men det er ikke blødgøringsanlæg i dette vaskeri, fordi det på forhånd ikke blev anset for nødvendigt. 3) Vandets ph-værdi er fortsat temmelig høj (ofte over 8), og problemet er ikke løst gennem tilsætning af PAX XL 60. Midlet indeholder små mængder tungmetaller og er derfor problematisk, og i øvrigt ikke egnet som egentligt ph-regulerende middel. Problemer med ph og saltindhold kan til dels imødegås ved spædning med frisk vand. Bruges vandværksvand, der er hårdt, vil det kunne give problemer med vandets hårdhedsgrad, der kan komme til at variere. Derfor er det en fordel, hvis der kan bruges regnvand som spædevand. Se i øvrigt Appendix samt bilag G Ledningsevne (saltindhold) Tabel 2.a Kilde: DHI (se bilag C) Tidspunkt for målinger Sammenligningsværdier Værdier for drikkevand Erfaring skyllev. vejl Max Sulfat ej målt Klorid mg/l 60, Ledningsevne us/m 21,3 ej målt <50 Tabellen viser målinger af vandets saltindhold og ledningsevne. Til sammenligning er angivet værdier for almindeligt drikkevand (vandværksvand) samt erfaringstal for skyllevands ledningsevne. 3 Andre fællesvaskerier bl.a. i Eriksgade på Vesterbro i København har erfaring med regnvandsopsamling, som Folehaven muligvis kan have gavn af. Der er også udsendt flere rapporter om regnvand som brugsvand. 17

18 Et højt indhold af sulfat og klorid giver en høj ledningsevne. Ifølge DHI giver et højt indhold af salte et ringere vaskeresultat, fordi det forringer vandets evne til at skylle tøjet. I prøven fra marts er værdierne betydeligt lavere end i august og september. Det skyldes sandsynligvis, at der var et meget højt forbrug af spædevand (vandværksvand) i marts, så der kan være målt på næsten rent vandværksvand. Formentlig sker der en løbende ophobning af sulfat og klorid i anlægget, hvilket stigningstendensen kan antyde. Måleresultaterne er dog for usikre til at kunne vurdere det præcist. Derfor bør det om et par måneder foretages en fornyet måling, der sammenholdes med forbruget af spædevand. Er ledningsevnen fortsat høj, skal der tages initiativer til afhjælpning af problemet. Muligvis kan flere planter have en positiv effekt, og det kan også hjælpe at spæde med regnvand. Hvis ikke kan det blive nødvendigt at udskifte vandet i anlægget 3-4 gange om året, men det kan give problemer i forhold til vandets hårdhed (se pkt3.3.2). Alternativt kan man vælge at installere et ionbytteanlæg eller et omvendt osmoseanlæg (en form for filtrering, hvor kun vandmolekyler slipper igennem). Et sådant anlæg vil også kunne fjerne kalk og magnesium, og dermed gøre vandet blødt. Det er desværre ret dyrt i anlægsudgifter, og bruger en del energi Hårdhed Hårdt vand kan have en række uønskede effekter: det kræver mere vaskemiddel der dannes kalksæber i tøjet der udfældes kalk i maskinerne, så de slides hurtigere og kræver mere vedligeholdelse driftsmæssige problemer: pumpestop og tilstopning af rør p.g.a. kalkbelægninger Ved konventionelle vaskerier løser man problemerne med kalk i et blødgøringsanlæg. Det har man ikke gjort her, fordi man mente at det ville være uheldigt i forbindelse med det biologiske rensningsanlæg samt at det ikke ville være nødvendigt. I forbindelse med evalueringen fastslår Ebo Consult at det vil være muligt at installere et blødgøringsanlæg, såfremt hårdhedsproblemerne ikke kan løses ad anden vej. 18

19 Vandets hårdhed er målt den og to gange i begyndelsen af september Analyserne er foretaget af to forskellige laboratorier. Prøven fra marts er kun undersøgt for kalk og prøven for september er undersøgt for kalk og magnesium. Da der er opstået usikkerhed om resultaterne blev vandets hårdhed målt igen i oktober, hvor hårdheden i stedets vandværksvand også blev målt. Der er usikkerhed om resultaterne, fordi de er helt anderledes for vandværksvand end man kunne forvente. Det er dog sikkert, at hårdheden i anlægget er væsentlig lavere end vandværksvandets hårdhed. Hvis vandet både er hårdt (højt indhold af kalk og magnesium) og basisk (høj phværdi), udfældes kalk og magnesium. Når vandet recirkuleres er det en engangsforeteelse når kalk og magnesium først er udfældet, bliver vandet blødt. Det stiller sig anderledes, hvis der jævnligt tilføres store mængder vandværksvand fx hvis det bliver nødvendigt at udskifte vandet med jævne mellemrum på grund af det høje saltindhold. Så vil der blive tilført kalk og magnesium som vil udfælde, dels i maskinerne, dels i zeolitten, der ikke umiddelbart lader sig afkalke. Som nævnt skal der bruges mere vaskemiddel ved hårdt vand. En svingende hårdhedsgrad gør det vanskeligere at dosere rigtigt, hvilket betyder dårligere/ujævn vaskekvalitet. Anlægget er forsynet med en elektronisk kalkspalter. Sådanne kalkspalteres virkemåde er ikke videnskabeligt kortlagt eller dokumenteret, men driftspersonalet mener, at kalkbelægninger bliver tyndere og lettere at fjerne som følge af den elektroniske kalkspalter. Det er dog ikke muligt at undersøge eller dokumentere effekten ph-værdi og bundfældning Sæbe har en høj ph-værdi (basisk) og vandet fra vaskemaskinerne vil i sagens natur også have en høj ph-værdi (den ligger ofte omkring 8,5). En høj ph-værdi giver anledning til mindst tre problemer: planter, mikroorganismer og fisk kan dø ved for høje værdier udfældning af kalk og magnesium fra hårdt vand, jf. pkt utilstrækkelig bundfældning af affaldsstoffer (sæbe og snavs fra tøjet) Utilstrækkelig bundfældning fører til at vandet indeholder så store mængder affaldsstoffer, når det forlader septiktanken, at det ikke kan nedbrydes tilstrækkeligt i behandlingstankene. tilstopning af rør og zeolit dvs. kræver øget vedligehold utilstrækkelig rensning af vandet 19

20 Derfor skal ph-værdien reguleres. Man har forsøgt med tilsætning af syre, men det havde kun kortvarigt den ønskede virkning. Løsningen er derfor blevet tilsætning af polyaluminiumklorid, der primært øger bundfældningen, men som også har en vis ph-nedsættende effekt. Man har hidtil skønnet, at denne ph regulerende effekt var tilstrækkelig, og har derfor i en periode ikke foretaget yderligere for at regulere ph-værdien. Det valgte produkt hedder PAX XL-60, og er det samme som anvendes i store rensningsanlæg. Produktet indeholder ifølge Ebo Consult meget små mængder af de miljøskadelige stoffer bly, cadmium, kobolt, kobber, krom, kviksølv, nikkel og zink, hvilket kan være en forklaring på de mængder af stofferne, der er fundet i bundslammet. Tilsætningen har nødvendiggjort omrøring med luft i septiktanken. Det betyder, at nedbrydningen i septiktanken er ændret fra at være anaerob (uden ilt) til at være aerob (med ilt). Ifølge EBO Consult har det ført til, at der udvikles mere gas i septiktanken. Til gengæld skulle gassen lugte mindre. Efter EBO Consult s opfattelse har Grander-udstyret også haft en positiv effekt på ph-værdien, men der er ingen dokumentation for effekten eller forklaring på, hvordan udstyret i givet fald virker. Se pkt Vurderingen af eventuele ph-problemer vanskeliggøres af, at der øjensynlig ikke er foretaget en vurdering af de optimale ph-værdier i anlægget. 2.4 Teknik og drift - herunder også de bioteknologiske processer Tanke Anlægget er delvist baseret på genanvendelse af eksisterende tanke i kælderen under fællesvaskeriet: dels en gammel kulsilo, der nu anvendes som septiktank, dels et gammelt svømmebassin, der fungerer som opsamlingstank. For at kunne anvende kulsiloen har det været nødvendigt at tætne den indefra samt at udlufte den over tag. Siloen er søgt gjort vandtæt op til højeste vandstandsniveau, men den er formentlig ikke lufttæt over vandoverfladen. 20

21 Anvendelsen af eksisterende tanke har givet følgende problemer: manglende tæthed overfor vand manglende tæthed overfor luft (gas) mangelfuld ventilation (lugtgener) Den indvendige tætning af septiktanken har været utilstrækkelig. Entreprenøren har forsøgt at udbedre utæthederne ved at injicere et tætningsprodukt udefra. Der er mistanke om, at tætningsproduktet har skadet mikroorganismerne i anlægget. (Den oprindelige indvendige tætning blev udført med et cementbaseret produkt.) Tætningsproblemet er ikke løst endnu, og der verserer en syns- og skønssag. Efter ibrugtagningen viste det sig, at der var ført installationsrør gennem kulsiloen, hvilket kan have været medvirkende årsag til lugtgener som følge af manglende lufttæthed. Tanken blev ventileret gennem et eksisterende rørsystem, der imidlertid viste sig ikke at være ført over tag. Dette problem er udbedret. Senest er der tilkoblet mekanisk ventilation, som kan tilsluttes hvis den almindelige udluftning ikke er tilstrækkelig. De nye behandlingstanke var ikke fra starten dimensioneret til at optage de variationer i vandstanden som forekommer i anlægget. Tankene er blevet forhøjet, og der er suppleret med en niveauvippe i den første behandlingstank. Den stopper tilførslen af vand fra septiktanken, hvis vandstanden i behandlingstanken bliver for høj Revitaliseringsudstyr (Grander-udstyr) For at løse nogle af problemerne med vandkvaliteten har Ebo Consult anbefalet 3B s driftsfolk et såkaldt Grander-udstyr. Udstyret består af metalbokse med hulrum indeholdende Grander-vand vand der har fået en speciel behandling. Det vides ikke hvilken behandling der er tale om. Vaskerivandet flyder gennem boksene og kommer på den måde tæt på men ikke i berøring med Grander-vandet. Dette skulle revitalisere vandet, og dermed forbedre vandkvaliteten. La+k har bedt Ebo Consult om dokumentation for udstyrets virkning, og har modtaget forskelligt brochuremateriale fra Grander-firmaet. Ifølge fa. Grander skulle effekterne være følgende: 21

22 mikroorganismernes arveanlæg ændres, så de danner mindre kolonier og bliver bedre til at nedbryde organisk materiale vandets overfladespænding sænkes en mere hensigtsmæssig binding af kalk lavere ph værdi Granders eget laboratorium har foretaget dyrkningsforsøg udført efter tyske DIN normer, der viser ændringer i mikroorganismerne, men der er øjensynlig ikke foretaget forsøg eller målinger af uvildige og almindeligt anerkendte laboratorier. Ifølge Granders brochure er effekten, at der i Grander-vandet dannes hexagonale units, der virker som antenner og fanger den kosmiske energi, som så tilføres det vand der skal revitaliseres. Der er ikke strøm til boksene, og der kan derfor ikke være tale om elektriske impulser eller ultralyd. Magnetisme har været overvejet, men den skulle i givet fald ligge i selve metalboksen og ikke i vandet. (Der sælges udstyr til magnetisering af vand, men effekten ikke er fuldt videnskabeligt anerkendt.) Stråling ville være en mulighed, men det har ikke været muligt at måle en øget baggrundsstråling omkring udstyret. Grander-udstyrets virkning lader sig ikke umiddelbart forklare udfra et almindelige naturvidenskabelige fænomener. De vandkvalitetsmålinger, der er foretaget i Folehavens vaskeri, giver ingen entydig indikation af at Grander-udstyret har en effekt, men Ebo Consult er overbevist om at effekten er der (se bilag H). Der er konstateret en bedre vandkvalitet (mindre algevækst i akvarierne, klarere vand, vandet føles blødere) efter installationen. Men som tidligere nævnt fungerer anlæg af denne type fungerer så komplekst, at man ikke uden videre kan konkludere, at ændringerne skyldes Grander-udstyret. En mere logisk forklaring er at der også er taget andre initiativer, samt at det biologiske anlæg er kommet mere i balance og fungerer bedre efter en vis indkøringstid. La+k har anmodet Ebo Consult om at fremsende dokumentation for Granderudstyret. Med dokumentation menes i dette tilfælde enten målinger og vurderinger fra en uvildig anerkendt forskningsinstitution eller laboratorium, eller en forklaringsmodel, der i det mindste på et overordnet plan kunne anskueliggøre anlæggets funktion udfra almindelig naturvidenskab 22

23 Ebo Consult har fremsendt forskelligt brochuremateriale fra fa. Grander (bilag C), men intet af det indeholder ovennævnte dokumentation. Granders grundlæggende ide er sammenhængen mellem vand og kosmos og de betegner revitaliseringsudstyret som overførelse af naturinformation af højeste orden. I brochurematerialet kan man bl.a. finde følgende udsagn: ²They [Proffesor Rachmanin og ProffesorKondratov] supplied proof, that there is vertical compression of the hexagonal units. Thus water that has undergone Grander revitalisation has qualities comparable with those of oscillating quartz: the vertical structures act as antennas that pick up the special frequencies of cosmic energy and transfer it (like a transmitter) to water that has not been revitalised thus the Grander pin points [pin points er "gode" kolonier af mikroorganismer/red] that form are a reaction to the structural change of the water...following contact of a water sample with Grander Technology it takes at least two or three days before pin points are formed. This is the time that is necessary for the genetic change to take place in the "wild" bacteria. It takes at least 40 generations before there is a demonstrable change in the genetic make-up (genotype). Oversat fra tysk: Metoden til vandrevitalisering er en informationoverførselsteknologi (overførelse af naturinformation af højeste orden) Der bliver intet tilsat til vandet og intet bliver fjernet. På det foreliggende grundlag er La+k mere end tvivlende overfor Grander-udstyrets effekt. Såfremt det virker, ville der være tale om en verdenssensation med meget store perspektiver manglen på rent vand er et alvorligt problem mange steder i verden, (og det er i øvrigt ikke det eneste problem, som Grander-udstyr kan løse). Derfor kan det også undre at et firma, der mener at stå med en så sensationel opdagelse, ikke sikrer sig en indiskutabel videnskabelig afprøvning og dokumentation. Til syvende og sidst er det selvfølgelig køberens (i dette tilfælde bygherrens) sag, om denne tror på effekten af udstyret og på den baggrund ønsker at købe det, og i øvrigt har tillid til den rådgivning, der ydes. Det problematiske er, hvis køberen ikke er klar over at der er tale om en så alternativ teknologi. Anvendelsen af udstyr med udokumenterbar effekt kan desuden forsinke en reel løsning af problemerne, fordi man i hvert fald i en periode vil undlade at tage andre initiativer. Tiltroen til, at Grander-udstyret vil afhjælpe stort set alle problemer med vandkvaliteten kan føre til, at man afventer Granderudstyrets virkning i stedet for at fortsætte med at optimere anlægget udfra kendte og dokumenterede metoder. 23

24 Det skal også bemærkes, at forsøg på at løse konstaterede og veldefinerede problemer med udstyr, der ikke i traditionel forstand er dokumenteret, er med til at give det økologiske byggeri et troværdighedsproblem. Det kan være en alvorlig barriere for en øget implementering af økologiske løsninger i det almindelige byggeri Slam Bortskaffelse af slam er et uløst problem, der burde have været forudset. Det vides ikke hvor meget slam der bliver produceret. Derfor kendes behovet for udledning af slam heller ikke. Det skønnes p.t., at der produceres ca. 120 l pr. dag med et tørstofindhold på ca. 1,5 kg (vurderet af DHI jf. bilag C) Der er indtil nu foretaget én udslamning (dvs. tømning af anlægget for slam). Mængden af udledt slam kendes ikke. Slammet viste sig at være for tykt til at komme gennem tømningsrøret, der ikke var dimensioneret til det. Det kunne lade sig gøre at pumpe det ud. Der er i givet fald fire muligheder for bortskaffelse: at slammet udledes til kloak, jævnt og i mindre doser at slammet hentes af en slamsuger og bringes til et rensningsanlæg at slammet opsamles og spredes på marker at slammet opsamles og forbrændes Undersøgelser foretaget af DHI viser: at tørstofindholdet er for højt til at slammet umiddelbart må ledes til kloak (det kræver dispensation at gøre det) at indholdet af uønskede stoffer ikke overholder de krav der gælder for spredning på landbrugsjord Det er bemærkelsesværdigt, at det hovedsageligt er indholdet af stoffer, der ikke burde være tilstede, der gør slammet uegnet til spredning på landbrugsjord. (Se pkt. 4.3) Zeolit Zeolit er en porøs stenart. Den podes med mikroorganismer og fungerer som et slags filter. Urenheder trænger ned i zeolitten og bliver her nedbrudt af mikroorganismerne. 24

25 I starten blev vandet i behandlingstankene ledt direkte ned i zeolitten, men zeolitlagene ydede mere modstand mod vandgennemstrømningen end forventet. Indføringen af vand er derfor ændret, så den nu ligger over zeolitlaget i stedet for under det. Særligt i de første behandlingstanke er slammet ikke trængt ned i zeolitten, men har i stedet lagt sig som et lag oven på. Årsagen er formentlig, at den utilstrækkelige bundfældning (som følge af for høj ph-værdi) i septiktanken har ført til, at vandet i behandlingstankene indeholdt mere slam end forventet. Tankene er blev tømt og udslammet, og zeolitstenene er blevet spulet rene. Bundfældningen i tankene er forbedret efter tilsætning af bundfældningsmiddel Planteflåder Planteflåderne ligger i vandoverfladen og holder planterne flydende. De oprindelige planteflåder af kork er blevet nedbrudt formentlig fordi de limen i korken er blevet opløst. Der er nu indført planteflåder i vandfast finer. I selve vaskeriet er der opsat planteflåder i rustfrit stål, som hænger på kanterne Vandflow og cirkulation Det er forventeligt, at der ved denne type anlæg vil være uregelmæssigheder i vandflowet. I modsætning til mange andre procesanlæg kan disse uregelmæssigheder nemt opstå på tidspunkter, hvor der ikke er nogen på arbejde til at opdage dem eller til at tage hånd om dem. Det er derfor vigtigt at forsøge at forudse hvad der kan gå galt og derefter tage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Det kan bl.a. være forskellige former for automatik eller en vis ekstrakapacitet i tankene, der kan forhindre et lille problem i at udvikle sig til et stort problem i løbet af en weekend. I Folehaven har der været problemer med vandflowet mellem de forskellige beholdere, som bl.a. har ført til oversvømmelser. Problemerne kan primært tilskrives tre forhold: 1) Tilstopninger som følge af kalkaflejringer (se ph-værdi pkt og hårdhed pkt.3.3.2) utilstrækkelig nedbrydning i septiktanken, hvilket har ført til, at et slamlag har lagt sig ovenpå zeolitlaget i behandlingstanke og akvarium (se pkt ) for fintmaskede filtre 25

26 2) Rør- og pumpeproblemer forårsaget af underdimensionering af rør luftlommer i rør fejl i montering kalkaflejringer defekte ventiler og pumper Enkelte pumpestop er ikke forklaret 3) Visse problemer var ikke forudset, og der var derfor ikke automatisk styring til at tage sig af dem. (Fx at den sidste behandlingstank ville løbe tør problemer er håndteret) De fleste af flowproblemerne er løst efterhånden som årsagerne til dem er blevet klarlagt eller i forbindelse med løsning af andre problemer (septiktank og ph-værdi). Der er tilføjet en par ekstra niveauvipper, der kan stoppe vandflowet ved risiko for oversvømmelse eller tømning af tanke. Ved tilstopninger i systemet kan der opstå mangel på renset vand til vaskemaskinerne. For at imødegå dette problem har man indført automatisk spædning med vandværksvand. Det er foreslået at lede vandet i åbne render i stedet for rør for at undgå luftlommer (ing.fa. Torben Wormslev). Under alle omstændigheder skal rørdimensioner, trykfald over filtre, rørføring og højdeforskelle overvejes meget nøje. Behandlingstanke bør have ekstrakapacitet, så problemer med vandflowet ikke omgående fører til oversvømmelse. I Folehaven er tankene efterfølgende forhøjet med 10 cm, ligesom der er indført niveauvipper (der automatisk spærrer for tilføring af vand ved en bestemt vandstand). Anlæggets kapacitet er lavere end beregnet. Der var taget udgangspunkt i en kapacitet på 700 l/t, mens den reelle kapacitet ligger på - skønnes at ligge et sted mellem 450 og 600 l/t. En af årsagerne til den lavere kapacitet kan ifølge Ebo Consult være en underdimensionering af rørene Vandværksvand som spædevand Som nævnt under pkt. 2 vil en lille del ca. 4% af vandet forsvinde fra systemet med det våde tøj. Derfor skal der spædes til, og det sker primært med opsamlet regnvand. Det kan imidlertid være nødvendigt i perioder at bruge vandværksvand, bl.a. i følgende situationer: 26

27 hvis der ikke er tilstrækkeligt regnvand til at kompensere for det vand der forsvinder med det våde tøj ved visse reparations- og vedligeholdelsesarbejder ved driftsproblemer i det biologiske rensningsanlæg som medfører stop i vandflowet Når man tilfører vandværksvand til et anlæg der i forvejen indeholder vand, er der en potentiel risiko for at der løber forurenet vand tilbage i vandværkets ledningsnet. Derfor skal enhver tilførsel af vandværksvand skal være sikret mod tilbageløb. Det skal gøres på en sådan måde, at installationerne ikke kan ændres så risikoen kan opstå fx ved at vandværksvandet indføres i tankene over vandoverfladen. I rensningsanlægget blev der på et tidspunkt (af nogen, der ikke var klar over problemstillingen) monteret en kobling til vandværksvand, så der var en lille risiko for tilbageløb. Det er for længst rettet, og nævnes blot for at pointere, at man skal være opmærksom på problemstillingen. Hvis der i perioder tilsættes store mængder vandværksvand, vil det give problemer p.g.a. hårdheden. Se pkt

28 3. Miljø 3.1 Evalueringstemaer Anlæggets miljøeffekter er vurderet udfra følgende temaer: vand - forbrug og kvalitet energiforbrug og CO 2 -udledning uønskede stoffer lugt Der var på forhånd opstillet nogle forventninger til anlæggets miljømæssige effekter med hensyn til vand, energi og CO 2. Desuden var der forventninger til at spildevand og slam ikke ville indeholde uønskede stoffer, fordi anlægget bruger Svanemærket vaskemiddel Upræcise målinger Vurderingen af miljøeffekterne har været vanskeliggjort af at målingerne af forbruget er mangelfulde. På det gamle anlæg måltes antal vaskemaskinstarter, men forbruget af vand og el blev ikke målt separat. Derfor er før-tallene kun estimeret (af projektgruppen i forbindelse med forprojektet). Det nye vaskeri er tilsluttet et CTS-anlæg, men der er ikke foretaget systematiske aflæsninger. El-forbruget er målt fælles for vaskeriet og øvrige fællesanlæg i Folehaven (trapper, fælleslokaler, udearealer etc.). Efter det oplyste er der ikke i forbindelse med de øvrige fællesanlæg foretaget drastiske ændringer, der kan forklare eventuelle større udsving i energiforbruget. Der for blev det som udgangspunkt antaget, at besparelser på el-forbruget måtte hidrøre fra det grønne vaskeri. Der var konstateret et mindre fald i el-forbruget på ca. 12%. Men da besparelserne på el-forbruget blev sammenholdt med det målte energiforbrug for gas og fjernvarme (der benyttes til tørretumblerne og til opvarmning af vaskevand og som måles separat) samt beregninger af elforbruget i det grønne rensningsanlæg viste det sig imidlertid, at der er tale om et anseeligt merforbrug af energi. Præcist hvor stort merforbruget er, er vanskeligt at gøre op p.g.a. de upræcise målinger. 28

29 3.2 Vand Vandforbrug Som reference og sammenligningsgrundlag for beregningerne af både miljøforbedringer og økonomiske besparelser har man taget et estimeret forbrug i det gamle vaskeri på 30 m 3 vand i døgnet. Der var ikke separate målere på det gamle vaskeri, og derfor kender man ikke det helt nøjagtige forbrug. I planlægningen er man gået ud fra vaskemaskinstarter. Dette tal er sat på baggrund af, at der i det gamle vaskeri i 1998 blev registreret ca vaskemaskinstarter, og man havde regnet med en mindre stigning. Der har været maskinstarter på et år, altså en tilbagegang på 19% i forhold til Tilbagegangen er imidlertid ikke så voldsom som det umiddelbart lyder, idet de nye maskiner rummer 25-30% mere tøj end de gamle, og det reelle nedsatte forbrug er således kun 6%. Det skal bemærkes, at priserne pr. maskinvask er uændret, og at der således er tale om en indtægtsnedgang på knap 20% i forhold til det forventede. Dette blot nævnt til orientering, idet finansieringen af vaskeriet ligger uden for evalueringen. Tabel 3.a Vandbesparelser (tal hentet fra bilag A) 3.a.1 Forventede besparelser - beregning før igangsættelse Noter m 3 vand % af total besparelse % i forhold til forbrug Færre maskinstarter 0 0 Vandbesparende maskiner % 35% Grønt rensningsanlæg % 65% Besparelse i alt 1) % 100% Kilde: Ingeniørfa. Torben Wormslev A/S 29

30 3.a.2 Beregnet besparelse 1. år Noter Beregnet udfra 1. års målinger Besparelse på vandværksvand i alt Fordeles på % af total besparelse 3 m vand % % i forhold til forbrug 100% Reduceret brug (færre maskinstarter) 657 8% Vandbesparende maskiner % 76% Grønt vand Nettobesparelse (vandbesparende maskiner + grønt rensningsanlæg) % 24% Teoretisk besparelse, beregnet udfra en omregning af 4 måneders*) stabil drift til ét år Færre maskinstarter Vandbesparende maskiner 657 7% % 65% % 100% 35% 100% Grønt vand 3 (250 m / måned) Besparelse i alt Nettobesparelse *) Juni, juli, august og september 2001 Teoretisk besparelse, såfremt mængden af grønt vand svarer til Ebo s forventninger i nov. 2001, dvs. at hele vandforbruget dækkes af grønt vand **) Færre maskinstarter Vandbesparende maskiner Grønt vand Besparelse i alt Nettobesparelse **) Jf. estimat 3 i bilag A 657 6% % 54% % 100% 46% 100% Alene ved at udskifte de gamle vaskemaskiner til nye med lavt vandforbrug forventede man at kunne skære 1/3 af det totale vandforbrug. Ved at tilføje et biologisk rensningsanlæg og supplere med regnvand, regnede man med at kunne nedsætte forbruget af vandværksvand til 500 m3 - svarende til en besparelse på 95% i forbruget af vandværksvand, set i forhold til det gamle vaskeri. Det er iøjnefaldende at det faktiske vandforbrug er væsentligt lavere end estimeret. Man havde regnet med 20 m3 om dagen, og det faktiske gennemsnit har kun været ca. 2/3 af dette, nemlig 13 m3. Til gengæld har forbruget af vandværksvand i det første år ligget langt over det beregnede, idet der er brugt 6 gange så meget som forventet formentlig p.g.a. en meget uregelmæssig drift og indkøringsvanskeligheder. Da driften i de sidste fire måneder har været mere stabil, forventes det at forbruget af vandværksvand næste år vil være mindre, men stadig ikke på niveau med det beregnede. I gennemsnit er der i juni, juli, august og september anvendt ca. 246 m3 recirkuleret vand og regnvand pr. 30

31 måned. Ifølge Ebo Consult er flow et gennem anlægget på 560 l/t, og regnvandsopsamlingen er øget. Derfor forventer Ebo Consult, at grønt vand nu vil kunne dække hele anlæggets forbrug. Mængden af grønt vand vil imidlertid ikke komme til at svare til forventningerne, selv med de mest positive forventning til rensningsanlæggets drift. Det skyldes ikke mindst at vaskemaskinerne rent faktisk sparer endnu mere vand end forventet Vandkvalitet Det er ikke fuldstændigt afklaret, hvordan anlæg som dette skal myndighedsbehandles og hvilke krav der skal stilles heller ikke med hensyn til vandkvalitet. Som udgangspunkt har myndighederne forlangt, at det rensede spildevand skal opfylde de mikrobiologiske krav til drikkevand. Herudover vil myndighederne formentlig afvente erfaringerne fra det grønne vaskeri inden man tager stilling til, om der ved fremtidige anlæg skal stilles yderligere krav. Leverandøren har opstillet et mål om, at vandet skulle have drikkevandskvalitet. Det er et vidt begreb, og ikke nødvendigvis et mål for, om vandet egner sig til at vaske i og for vandets miljøtilstand i øvrigt. Vandet bliver hygiejniseret i et UV-anlæg, der er placeret i tilknytning til opsamlingstanken. Efter at have passeret UV-anlægget har det rensede vand et meget lavt indhold af mikroorganismer. UV-lyset bruger noget energi, men ellers udgør denne rensning ikke et miljøproblem, og den skønnes at være effektiv. Det skal dog bemærkes, at vandet i behandlingstankene og akvarierne kan have høje kimtal. I november 2001 fik Fællesadministrationen 3B foretaget stikprøver i tre tanke for at undersøge, om vandet indehold legionella. I ingen af tankene blev der konstateret legionella, men laboratoriet (Danvak) påpeger, at baggrundsfloraen i prøven fra tank 6 er så høj, at man ikke umiddelbart kan anvende de sædvanlige laboratorieundersøgelsesmetoder for legionella. Man understreger dog at hvis der havde været en høj forekomst af legionella, ville man have konstateret det. Anlægget er ikke lukket, og derfor er der en lille (meget begrænset) risiko for at bakterier fra vandet kan spredes, enten fordi nogen (børn?) stikker fingrene ned i akvarierne eller evt. gennem aerosoler. Risikoen kan måske øges under uheldige omstændigheder og ved høje sommertemperaturer. Derfor bør man i den kommende tid løbende måle indholdet af bakterier i behandlingstanke og akvarier. Temperaturen kan holdes nede ved øget spædning med vandværksvand, men det vil gå ud over vandbesparelsen og kan måske give problemer med varierende hårdhedsgrader. 31

32 Efter at have passeret UV-anlægget er vandets mikrobiologiske værdier fine. Når det rensede vand alligevel ikke kan drikkes, er det således ikke p.g.a. mikroorganismer, men fordi ph-værdien og indholdet af salte er for højt. Desuden er vandet ikke undersøgt for alle de stoffer, der findes grænseværdier for - og det smager næppe særligt friskt. Vandet har for højt saltindhold og for høj ph-værdi. Det udgør ikke et miljøproblem i sig selv, men det giver en række afledte miljøeffekter (jf. pkt og 3.3.2) - bl.a. fordi det ikke egner sig som skyllevand og fordi en høj ph ikke er godt for rensningsanlægget. Disse to forhold kan føre til, at man bruger mere vandværksvand, hvilket dels reducerer vandbesparelsen, dels kan give problemer med hårdheden. Løbende tilførsel af små mængder hårdt vandværksvand skønnes ikke at været et problem, men det vil være et problem, hvis der periodisk tilføres store mængder. Man har efter den egentlige evalueringsperiodes afslutning øget opsamlingen af regnvand, så vandet i anlægget løbende spædes med regnvand. Det er muligt at det kan løse problemerne helt eller delvist. 3.3 Uønskede stoffer En del af affaldsstofferne fra spildevandet er ikke biologisk nedbrydelige. Kun en meget lille del bliver tilbage i vandet, og kun enkelte af de målte værdier i vandet overstiger grænseværdien. De uønskede stoffer ophobes i slammet, og der var ikke på forhånd taget stilling til, hvordan man skulle håndtere det - bl.a. udfra en betragtning om, at slammet kun ville indeholde stoffer, der ville være blevet udledt med spildevandet, hvis det var sendt urenset i kloakken. Synspunktet er også rigtigt hvis man ser på totalmængder over tid. Men konsekvenserne kan være anderledes, hvis man stødvist udleder slam med større koncentrationer af stofferne, og man er derfor nødt til at vurdere problematikken det nøjere. Myndighederne har endnu ikke taget principiel stilling til problemet (men de er øjensynlig heller ikke blevet spurgt om det). Skal slammet udledes til kloak, skal det overholde de krav der stilles til spildevand. Det gør slammet ikke, alene fordi det indeholder for meget tørstof. Skulle slammet kunne udledes direkte i kloakken, skulle det fortyndes med l vand pr. 100 l slam for umiddelbart at leve op til kravene (svarende til et merforbrug af vand på ca. 30%.) men det er formentlig ikke den løsning, man vil vælge (se pkt.3.4.3). 32