Produktionsdata og FrøavlsForsøg 2013/2014

Transkript

1 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Produktionsdata og Frøavlsforsøg 1 13/1

2 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING VÆKSTBETINGELSER 13 3 OPTIMAL DYRKNING AF ALM. RAJGRÆS GRÆSUKRUDTSBEKÆMPELSE I ALM. RAJGRÆS BEKÆMPELSE AF SPILDKORN I ALM. RAJGRÆS KERB MOD RAPGRÆS I ALM. RAJGRÆS 9 VÆKSTREGULERING OG SVAMPE- BEKÆMPELSE I ALM. RAJGRÆS 1 VÆKSTREGULERING, GØDSKNING OG SVAMPEBEKÆMPELSE I RAJSVINGEL 11 BEKÆMPELSE AF VÆSELHALE I RØDSVINGEL 1 BEKÆMPELSE AF SPILDKORN SAMT VÆKSTREGULERING I RØDSVINGEL 13 KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I RØDSVINGEL 1 BORTSPRØJTNING AF HVIDKLØVER GRÆSUKRUDTSBEKÆMPELSE I ENGRAPGRÆS 1 STORSKALAFORSØG DIREKTE HØST/ SKÅRLÆGNING 1 RESULTATER FRA DP PRODUKTIONSDATA (ALM. RAJGRÆS) PRODUKTIONSDATA (RØDSVINGEL) GRÆSUKRUDTSMIDLER (AFGRØDE + DÆKSÆD) UDVIKLING I UDBYTTE OG KVALITET TABELLER (NØGLETAL) 9 KONSULENTLISTE 31 Udgiver: DLF-TRIFOLIUM A/S Oplag:. stk. Artiklerne må gengives med kildeangivelse ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG: ISSN: -3 ISSN: -3 (online) Redaktion: Erling Christoffersen, Birthe Kjærsgaard, Lars Hindbo, Jørgen Hansen og Stig Oddershede Forsiden: 13 var begunstiget af meget flot vejr til frøhøsten. Her høstes engrapgræs Miracle på Holgershaab på Nordfalster med udsigt til Farøbroen ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 13/1 Høsten 13 blev rigtig god for de fleste arters vedkommende. Vores største art, alm. rajgræs, ser ud til at slå alle rekorder med et udbytte på ca. 1. Også udbytterne i engrapgræs og hvidkløver er flotte. Til gengæld må vi erkende, at i rødsvingel udbytterne i flere landsdele ligger under gennemsnittet for de seneste fem år Som gennemsnit af alle arter vil vi få en høst, der er mere end 13 pct. over de seneste fem års gennemsnit. Udbytter og kvaliteter af høsten 13 kan studeres nærmere bagerst i hæftet. Flere af forsøgsserierne i 13 er afsluttet efter tre års forsøg. Heldigvis er de fleste konklusioner efter tre år ikke ændret væsentligt i forhold til de foreløbige konklusioner, der har været undervejs. Selv om der er årsvariationer er tendenserne i forsøgene således de samme i alle årene, hvilket er meget tilfredsstillende. Igen i år har vores FrøavlsFORSØG været med til at bane vejen for nogle godkendelser til mindre anvendelse af produkter til vores frøafgrøder. Disse godkendelser er et meget vigtigt værktøj til at skaffe de produkter, der er nødvendige for at bevare og forbedre frøkvaliteten samt at fastholde et konkurrencedygtigt udbytte i frøavlen. Vi er afhængige af at kunne levere rent frø på eksportmarkederne. Alligevel bliver der ved med at dukke nye begrænsninger op, eksempelvis at et middel som Hussar OD kun må anvendes en gang pr. vækstsæson. Vi bliver nødt til at forholde os til disse ændringer, både i den praktiske dyrkning og forsøgsmæssigt. Kvælstofnormerne blev i 13 hævet i flere frøarter, men glæden varede kort, idet alle arter blev sænket med ca. tre til 1. Det er stadig helt umuligt at forstå, at vi skal undergøde vores frø med pct. i forhold til økonomisk optimal gødskning. Dyrkning af frø er med til at mindske udvaskning, og det giver ingen mening at lægge hindringer i vejen for et erhverv, der er afhængig af at kunne konkurrere på eksportmarkedet. Vi kan i ProduktionsDATA se, at de resultater, vi opnår i forsøgene, også finder vej ud i praktisk dyrkning. Dette er uhyre vigtigt for vores konkurrenceevne fremover, for kun gennem hurtige omstillinger og tilpasninger, kan vi bevare den unikke position, vi har på verdensmarkedet. For firmaet gælder det helt enkelt om at høste højere gennemsnitsudbytter end konkurrenterne, så konkurrenceevnen er intakt. For den enkelte frøavler gælder det om at høste højere udbytter end gennemsnittet, så er man godt på vej. Derfor er det vigtigt, at du som frøavler er omhyggelig med alt, hvad du foretager dig i marken, og det er vigtigt, at du holder dig opdateret med den nyeste viden, og omsætter denne til praksis. Vi håber, at du vil have fornøjelse af hæftet og finde inspiration til at blive endnu bedre til at avle høje udbytter af en god kvalitet. Med venlig hilsen DLF-TRIFOLIUM A/S

3 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 3 Vækstbetingelser 13 Vejrforholdene fra midten af august til oktober er vigtige i forhold til etablering af efterårsudlæg. Især nedbørsmængden har indflydelse på, om der kan etableres et godt såbed. Efterårsbehandlingen af etablerede frøgræsmarker havde vidt forskellige forhold mellem landsdelene i 1. Særligt i Syd-, Midt- og Vestjylland vanskeliggjorde meget store nedbørsmængder i september og oktober markarbejdet. I disse områder blev flere frømarker enten ikke afpudset eller skæmmet af spordannelser. Ukrudtsbekæmpelsen i de efterårsudlagte marker blev i mange tilfælde heller ikke optimal. Længere mod øst var nedbørsforholdene mere normale i efteråret, og de kølige forhold betød, at plantevæksten var begrænset. I flere områder i Østdanmark oplevede man faktisk et mindre afpudsningsbehov end normalt i frømarkerne. I de nedbørsrige områder gav den megen regn, ligesom året før, store problemer med at få sået vintersæd. Det gav sig udtryk i mange dårligt etablerede hvede- marker, mens en del planlagte frøgræs renbestandsudlæg aldrig blev etableret. Reglonebehandlingen i kløver og engrapgræs kunne de fleste steder lade sig gøre i december måned. Der var optimale forhold i et vindue på et par dage, så det gjaldt om at være klar. Andre måtte udføre en sen Reglonebehandling i januar måned, men her var der ligeledes kun 1- dage, hvor det reelt lod sig gøre. Lillejuleaften kom en snestorm, som dækkede hele landet, men allerede dagen efter steg temperaturen og sneen begyndte at smelte igen. Koldt og sent forår Starten på vækstsæson 13 blev lidt anderledes, end vi er vant til. Januar, februar og marts blev kold, tør og solskinsfattig, og foråret startede meget sent. Ligesom vi troede, at det skulle blive forår, satte kulden ind i april med masser af sol og ingen nedbør af betydning. Tabel 1 viser, at det først er et stykke ind i maj, at nedbøren kommer op på normalt niveau. Den megen nedbør i maj og det lune vejr gjorde det muligt at tilberede et fornuftigt såbed. Vejret fra sidst i maj og en måned frem er vigtig for bestøvning af frøgræs. Det optimale bestøvningsvejr er solrige perioder uden for megen nedbør. Tabel 1 viser, at nedbøren i juni var normal i nogle landsdele, og over normal i andre dele af landet. Solrig sommer og nem høst Figur 1 viser det, som alle nok har haft på fornemmelsen i år, nemlig at det har været meget solrigt. Men i Syd-, Øst- og Vest jylland var der faktisk færre solskinstimer end normalt i juni. Hvorvidt denne kendsgerning har haft indflydelse på frøudbyttet for høst 13 er svært at konstatere. Blot nogle få dage med høj sol, høj temperatur og lidt blæst kan skabe rammen for en god bestøvning. Men jo færre solskinstimer og mere nedbør, desto mindre er chancerne for gode bestøvningsforhold naturligvis. I juli starter høsten af frøgræs, og det blev i 13 en varm, tør og solrig måned. Som det fremgår af figur 1 var der mellem -1 flere solskinstimer end normalen for perioden 11-9, hvilket er guld værd for frøindlejringen. En stor del af frøgræsset blev høstet under meget gunstige forhold. TABEL 1: NEDBØR FRA MARTS TIL AUGUST 13 SAMMENLIGNET MED KLIMANORMALEN FOR 11-9 Marts 13 Normal 11-9 April 13 Normal 11-9 Maj 13 Normal 11-9 Juni 13 Normal 11-9 Juli 13 Normal 11-9 mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm Bornholm Sjælland Syd+Vest og Lolland Falster Sjælland, Nord Fyn Jylland, Syd Jylland, Øst Jylland, Vest Jylland, Nord Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) August 13 Normal 11-9

4 Produktionsdata og FrøavlsForsøg De sildige frøgræsser, som høstes i august, blev generet lidt af nedbør, men som tabel viser, så var der en del dage med under 1 mm nedbør i starten af august. Vejret efter høst var tørt og godt, så halmen blev hurtigt bjærget. Etableringen af vinterraps og frøgræs blev dog besværliggjort i nogle områder grundet manglende nedbør. Overordnet set kom høsten forholdsvist nemt i hus, og etablering af vinterafgrøder kom også godt fra start i 13. TABEL : DAGE MED UNDER 1 MM NEDBØR I JUNI-august 13 Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) 1/ - 3/ 1/7 - /7 1/7-31/7 1/ - 1/ Bornholm Sjælland, Syd og Vest samt Lolland-Falster Sjælland, Nord 1 11 Fyn Jylland, Syd Jylland, Øst Jylland, Vest Jylland, Nord Vinterskadet rødsvingel med mange visne skud den 1. april 13 Solskinstimer Bornholm Sjælland Syd + Vest og Lolland-Falster Sjælland, Nord Fyn Jylland, Syd Jylland, Øst Jylland, Vest Jylland, Nord Maj Juni Juli August - Figur 1: Antallet af solskinstimer i maj-august 13 i forhold til normalen for perioden Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut, DMI

5 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Optimal dyrkning af alm. rajgræs udlagt i renbestand I 11 udfærdigede vi en forsøgsplan i alm. rajgræs, for at vise udbyttepotentialet ved en målrettet dyrkningsindsats. I forsøget sammenligner vi en low input strategi med det, vi dengang opfattede som en optimal strategi. For søgene er etableret i renbestand. Tabel 1 viser resultaterne fra tre års forsøg. Led, som er den optimale behandling, viser et frøudbytte, som i gennemsnit ligger pct. over led 1, som er low input. Sammenlignes led 3 med led ses, at delt kvælstof i rajgræs ikke giver større udbytte end tildeling af hele mængden på en gang. Ved sammenligning af led med led ses effekten af Moddus. Der er 1 i merudbytte for at vækstregulere med, l pr. ha Moddus M som gennemsnit af de seks forsøg. Endelig kan vi ved at sammenligne led med led se, at der er i merudbytte for at bekæmpe svampe. I forsøgsserien har vi anvendt Folicur + Amistar sammen med Moddus M. Andre forsøg har vist, at Bell anvendt på et senere tidspunkt er mere effektiv. Derfor vil merudbyttet for svampebekæmpelse i praksis være større, efter at vi er gået over til at anbefale to behandlinger med Bell. De to sorter, der er med i 13 forsøgene, er den tetraploide og højtydende sort Mathilde samt den diploide fodersort Bree, som har et noget lavere frøudbytte. Begge sorter har i forsøget givet samme procentvise merudbytte for den optimale behandling, selv om merudbyttet i er forskelligt. Vi kan ikke i forsøget se virkningen af DFF og Karate på udbyttet, da vi ikke har undersøgt disse to faktorer særskilt. Vi kan dog i bedømmelserne i forsøget med Mathilde se, at DFF har haft en rigtig god virkning på specielt agerstedmoder, tvetand og ærenpris. I led 1 er disse arter opgjort til henholdsvis 1, og 9 planter pr. m². DFF behandlingen har reduceret forekomsten af alle tre arter til. Konklusion Der er god økonomi i at optimere rajgræsdyrkningen Enårig rapgræs og tokimbladet ukrudt skal bekæmpes før og under fremspiring Der skal gødes med -1 kg N pr. ha, samt tildeles 3 kg N pr. ha i efteråret Der skal vækstreguleres med,-, l pr. ha Moddus M i maj, og svampebehandles i maj og juni Led nr. N-efterår N-forår Ukrudt efterår l pr. ha TABEL 1. OPTIMAL DYRKNING AF ALM. RAJGRÆS udlagt i renbestand Behandlinger Udbytte og merudbytte Vækstreg. l pr. ha Svampe l pr. ha Skadedyr l pr. ha / , Oxitril , Oxitril +,1 DFF , Oxitril +,1 DFF 3 1, Oxitril +,1 DFF 3 1, Oxitril +,1 DFF, Moddus, Moddus, Moddus, Folicur +, Amistar, Folicur +, Amistar, Folicur +, Amistar, Karate, Karate, Karate, Karate LSD ns ns 1 13 Sort fs. fs. Mathilde Bree fs. fs. Alle led er behandlet mod ukrudt med,7 l pr. ha Primus i foråret

6 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Græsukrudtsbekæmpelse i alm. rajgræs sået i renbestand I alm. rajgræs, der er etableret i renbestand, kan enårig rapgræs give en stor konkurrence, specielt i plænesorterne. For at afklare, hvilke midler, der har bedst effekt på enårig rapgræs, har vi siden 11 afprøvet relevante midler i forsøg. Tabel 1 viser frøudbyttet og merudbyttet for de forskellige behandlinger i de tre år, og i tabel ses virkningen på enårig rapgræs. Der er stor forskel på de enkelte forsøg, hvilket skyldes, at der er stor forskel på, hvor stort et problem enårig rapgræs er i forsøgene. Virkningen af midlerne er desuden afhængig af, hvor stor jordfugtigheden er. DFF, Stomp og Boxer Tabel 1 viser et merudbytte på i gennemsnit - 1 kg frø pr. ha for at bekæmpe enårig rapgræs med DFF, DFF+ Stomp eller DFF + Stomp + Boxer. Som vist i tabel har DFF + Stomp + Boxer den bedste effekt på enårig rapgræs, hvor indholdet i renvaren er reduceret fra 3 pct. i ubehandlet til,3 pct. ved behandlingen. I de forsøg, der har haft en lav forekomst af enårig rapgræs, har behandling med DFF + Stomp + Boxer resulteret i et fald i udbyttet. Som gennemsnit af alle forsøg ser,1 l pr. ha DFF +, l pr. ha Stomp ud til at være den bedste løsning. Denne kombination giver ikke nævneværdig afgrødeskade, men bekæmper enårig rapgræs tilstrækkeligt. Tilsættes Boxer er der en risiko for, at der kan ske skade på afgrøden, særligt hvis der falder megen nedbør efter behandlingen. Boxer bør derfor kun anvendes, hvis der er problemer med vindaks, og i en dosering på højst, l pr. ha. DFF kan anvendes alene i kraftige tetraploide sorter, som konkurrerer godt. I plænesorter eller i marker med meget enårig rapgræs kan DFF med fordel tilsættes, l pr. ha Stomp. Command Command ser i forsøgene ud til at være et rimeligt skånsomt produkt, og det kan være et alternativ i en dosering på minimum, l pr. ha. Command er dog et væsentligt dyrere alternativ, så der er endnu ikke søgt godkendelse til mindre anvendelse til dette middel. Det kan blive en mulighed, hvis der sker ændringer i prisforholdene eller i godkendelsen af DFF, Stomp eller Boxer. Konklusion,1 l pr. ha DFF er god til bekæmpelse af enårig rapgræs. Virkningen kan forstærkes ved tilsætning af, l pr. ha Stomp Ved stor forekomst af enårig rapgræs eller vindaks kan virkningen yderligere forstærkes med, l pr. ha Boxer, men der er risiko for skade ved store nedbørsmængder Omhyggelig såning og tildækning af frøene med to cm jord er forudsætningen for at undgå afgrødeskade ved anvendelse af DFF, Stomp og Boxer. Command ser ud til at være et alternativ, men er væsentligt dyrere end DFF. Forsøgene kan på sigt give anledning til en godkendelse til mindre anvendelse TABEL 1. BEK ÆMPELSE AF GRÆSUKRUDT I ALM. RAJGRÆS UDLAGT I RENBESTAND Behandl. Udbytte og merudbytte tidspunkt Behandling(kg/l pr. ha) Dage efter såning /13 Ubehandlet ,1 Command , Command , Command 3-17,1 DFF ,1 DFF ,1 DFF +, Stomp ,1 DFF+, Stomp +, Boxer Sort Chardin Neruda Pontiac Taya Twymax Majestic fs. LSD 319 ns 1

7 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 7 Behandling(kg/l pr. ha) Behandl. tidspunkt Dage efter såning TABEL. INDHOLD AF ENÅRIG RAPGRÆS I RENVARE Indhold af enårig rapgræs i renvare pct /13 Ubehandlet 7,9,3,9,9 3,1 Command 3,,,3, Command 3 1,3, 3, 1,1, Command 3,3,1,,1 DFF 3 7 1,1,,1 DFF 1 3,, 3,9 1, 1,,1 DFF +, Stomp 1,, 1,,,,1 DFF+, Stomp +, Boxer 1,9,9,,3,3 Sort Chardin Neruda Pontiac Taya Twymax Majestic fs. Forsøg med græsukrudts bekæmpelse. I midten ses parcel behandlet med DFF + Stomp + Boxer Alm. rajgræs sået i renbstand behandlet med,1 l pr. ha Agil uden Agropol oktober 13. Bemærk at spildhvede er begyndt at gulne, se forsøg side 7

8 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Bekæmpelse af spildkorn i alm. rajgræs udlagt i renbestand Siden 11 har vi udført forsøg med Agil mod spildkorn i alm. rajgræs. Selv om korn normalt kan renses fra frøet, kan spildkorn give store udbyttetab. I 11 afprøvede vi kun to doseringer, men fra 1 har vi afprøvet flere doseringer. Behandlingerne er foretaget på græssets 1- bladsstadium. Tabel 1 viser, at spildhveden i 11 blev bekæmpet med, l pr. ha Agil + Agropol eller,3 l pr. ha uden Agropol. Der blev ikke konstateret skade på afgrøden, og der var et stort merudbytte for at bekæmpe hveden, specielt i det ene forsøg. I 1 og 13 er der set større skade på afgrøden, og særligt vinterbyg har i 1 været vanskelig at bekæmpe med de lave Agil doseringer. Der er tydelig bedre virkning og større skade, når Agropol tilsættes. I forsøget 13-1, hvor der ikke var spildkorn, har, l pr. ha Agil + Agropol kostet kg frø pr. ha, og også i 1-1 forsøget med meget vinterbyg har været skade af midlet. Konklusion Agil bekæmper hvede godt, mens vinterbyg er sværere at bekæmpe i alm. rajgræs Agil virker kraftigere ved tilsætning af Agropol, og indtil videre er, l pr. ha Agil alene eller,1 l pr. ha Agil + Agilforsøg, til venstre ses en ubehandlet parcel med hvede spildkorn, til højre er hveden bekæmpet Agropol den højeste forsvarlige dosering Vi kan ikke udelukke, at der kan være toleranceforskelle mellem sorter på virkningen af Agil Vi fortsætter forsøgene og håber at kunne skabe et grundlag for en godkendelse til mindre anvendelse Agil er ikke godkendt til rajgræs udlagt i renbestand I rajgræs udlagt i vårbyg er Agil off-label godkendt med,1 l pr. ha + Agropol Behandling (l pr. ha) /13 Udb. og merudb. Hvede Udb. og merudb. Hvede Udb. og merudb. Vinterbyg Udb. og merudb. Hvede Udb. og merudb. Hvede Udb. og merudb. Hvede Udb. og merudb. kg pr. ha TABEL 1: BEK ÆMPELSE AF SPILDKORN I ALM. RAJGRÆS UDLAGT I RENBESTAND % dækn. kg pr. ha % dækn. kg pr. ha % dækn. kg pr. ha % dækn. kg pr. ha % dækn. kg pr. ha % dækn. Ubehandlet , Agil ,1 Agil , Agil , Agil ,3 Agil , Agil +Agropol ,1 Agil +Agropol , Agil +Agropol , -117, Agil +Agropol , -9 Sort 319 ns ns 1 17 LSD Chardin Neruda Bree Neruda Navarra Romark forsøg

9 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 9 Bekæmpelse af rapgræs i alm. rajgræs Enårig og alm. rapgræs kan være problematiske i alm. rajgræs. Specielt i de småfrøede og lidt spinkle plænesorter er de to arter konkurrencedygtige. I plænesorterne kan begge rapgræsarter give store kvalitetsproblemer, og specielt enårig rapgræs er en meget uønsket ukrudtsart i græsplænerne. bliver nedbrudt. Hvis man behandler forholdsvist sent med lave doseringer er teorien, at midlet virker på de planter, der har et rodsystem i de øverste jordlag. Når temperaturen stiger i marts-april vil midlet blive nedbrudt, inden det når at virke på rajgræsplanterne, der har et mere dybtliggende rodsystem. Vi har igennem årene udført mange forsøg med forskellige midler for at komme enårig rapgræs til livs. I udlægssituationen kan vi anvende DFF og Stomp både ved udlæg i vårbyg og ved udlæg i renbestand. Erfaringerne med disse midler er gode, specielt når der er tilstrækkelig med fugtighed i jorden. Alm. rapgræs bekæmpes med DFF, men vi har også mulighed for at bekæmpe denne art i høståret. Primera Super kan anvendes i begyndelsen af maj måned i en dosering på, l pr. ha. Monitor kan anvendes i starten af april i en dosering på g pr. ha. Begge midler er effektive på alm. rapgræs, og begge har en off-label godkendelse, som i øvrigt er søgt på basis af FrøavlsFORSØG udført gennem tre år for begge midler. Primera Super og Monitor har ikke effekt på enårig rapgræs. Kerb måske en mulighed En mulig ny løsning på rapgræsproblemet kan være Kerb anvendt om foråret i lave doseringer. Kerb anvendes eksempelvis i raps til bekæmpelse af græsser herunder rajgræs, men her behandles tidligere og med en højere dosering. Her har midlet altså længere tid til at virke, inden det I 13 anlagde vi et forsøg i alm. rajgræs Esquire, og resultaterne ses i tabel 1. Der er behandlet i februar og i april. I 13 var der sne det meste af tiden, så behandlingstidspunkterne afspejler de datoer, hvor det var muligt at køre i vinteren og det tidlige forår i 13. Ingen af behandlingerne har skadet afgrøden, og der har været en effekt på indholdet af enårig rapgræs i renvaren. Resultaterne viser, at der måske er en mulighed for at anvende Kerb til at bekæmpe rapgræsser i alm. rajgræs udlagt i vårbyg. Det vil fortrinsvis være interessant i plæne sorterne i tilfælde, hvor der er stor forkomst af enårig rapgræs, og hvor DFF + Stomp behandlingen ikke har løst problemet. Konklusion Kerb er ikke godkendt i alm. rajgræs, men måske kan forsøget være med til at bane vejen for en godkendelse til mindre anvendelse Der ligger resultater fra et landsforsøg i 1 og fire landsforsøg i 13. I begge år har der været god respons på enårig rapgræs Vi gentager forsøget i 1 Behandling (l pr. ha) Behandling, dato TABEL 1. BEK ÆMPELSE AF RAPGRÆS I ALM. RAJGRÆS MED KERB Udbytte og merudbytte Enårig rapgræs % i renvare Ubehandlet 31,7, Kerb 1. feb. 1,3, Kerb 1. feb. 11,3, Kerb. april 7,, Kerb. april 11,7 LSD

10 1 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Vækstregulering og svampebekæmpelse i alm. rajgræs Vi har i tre år gennemført forsøg med vækstregulering og svampebekæmpelse i alm. rajgræs. Resultaterne viser entydigt, at ekstra kvælstof, vækstregulering og svampebekæmpelse skal være en integreret del af rajgræsdyrkningen. Forsøgsplanen er opbygget således, at der i led -9 er vækstreguleret med, l pr. ha Moddus M, se tabel 1. Ved at sammenligne led 1 og led kan vi altså se merudbyttet for Moddus M alene. Der er i gennemsnit i merudbytte for vækstreguleringen, og i 13 var merudbyttet hele 19. Led 3-9 er behandlet med, l pr. ha Karate, og vi kan ved at sammenligne led og 3 se, at der ikke har været noget merudbytte for skadedyrsmidlet. I led til 9 er der behandlet med forskellige svampemidler på forskellige tidspunkter. I led ses, at der er i merudbytte for at udbringe, l pr. ha Folicur sammen med Moddus M. I led er der fulgt op med,7 l pr. ha Bell d.. juni, hvilket har øget udbyttet med 9. I led er den sene Bell behandling delt i, hvilket har givet 39 frø ekstra. I led 7-9 er der behandlet med,7 l pr. ha Bell på tre forskellige tidspunkter, og her er den tidlige behandling faldet bedst ud. Den bedste behandling både brutto og netto er led, hvor der tildeles, l pr. ha Folicur sammen med Moddus, og følges op med to gange, l pr. ha Bell, første gang ved blomstring og igen 1-1 dage senere. I 13 var der et lille svampetryk i maj og juni. Vejret i sidste halvdel af juni var regnfuldt og gav grobund for eksempelvis bladplet. I forsøget er der målt 11 pct. dækning af bladplet den 1. juli i det ubehandlede led. I de led, hvor Bell indgår, er bladplet effektivt bekæmpet. I 13 så vi ikke så meget til kronrust og sortrust som i de foregående år. Andre forsøg Forsøg ved Videncentret har i 13 også givet store merudbytter for svampebekæmpelse. Bedste behandling i disse forsøg var to gange,37 l pr. ha Bell +, l pr. ha Comet, der gav et merudbytte på frø i forhold til ubehandlet som gennemsnit af to forsøg. Alle led, hvor Bell indgår, skiller sig positivt ud. Comet var også med i 1, og gav også her positive merudbytter. Comet har dog den egenskab, at man ved anvendelse af for høje doseringer kan få problemer i høst på grund af en meget grøn afgrøde. Konklusion Vækstregulering og svampebekæmpelse er en vigtig del af rajgræsdyrkningen Følg afgrøden tæt i maj og juni måned Ved begyndende skridning vurderes behov og dosering for vækstregulering. Ved vækstregulering medtages et svampemiddel, f.eks. Bell eller Folicur I midten af juni ved begyndende blomstring behandles mod svampe med Bell evt. i kombination med,1 l pr. ha Comet. Svampebehandlingen ved begyndende blomstring kan med fordel deles i to, første gang ved begyndende blomstring og igen 1 dage senere TABEL 1. svampebek æmpelse og vækstregulering i alm. rajgræs Led nr. Behandling (l pr. ha) Behandlingsdato Udbytte og merudbytte Netto merudbytte kg. pr. ha 1 Ubeh , Fol. / , Fol. +,7 Bell / + / , Fol. +, Bell +, Bell) / + / + 1/ ,7 Bell / ,7 Bell / ,7 Bell 1/ LSD ns 9 13 Sort 3 fs. fs. Mathilde fs. fs. Led -9 behandlet med, l pr. ha Moddus M ca.. maj Led 3-9 behandlet med, l pr. ha Karate ca.. juni

11 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 11 Vækstregulering, gødskning og svampebekæmpelse i rajsvingel Rajsvingel er blevet en forholdsvis stor art i Danmark, og vi høster i 1 frø på over 1. ha. Vi har i 13 haft to forsøg, der belyser, hvordan vi optimerer udbyttet i rajsvingel. I rajgræs og strandsvingel har vi konstateret gode effekter af ekstra kvælstof, vækstregulering og svampebekæmpelse. Da rajsvingel er en krydsning af svingel og rajgræs, er det naturligt at undersøge, om denne art også reagerer positivt på dette. Tabel 1 viser resultaterne fra de to forsøg, der blev udført i 13 i sorten Lofa. Resultaterne er specielle herved, at de tre indsatsfaktorer anvendt alene ikke giver merudbytte. Til gengæld ser der ud til at påvirke udbyttet positivt,, når man kombinerer ekstra kvælstof, vækstregulering og svampebekæmpelse. I led 9 er der svampebehandlet to gange, hvilket ser ud til at have forøget udbyttet en smule. De højeste merudbytter er opnået i led 1, 11 og 1, hvor der er brugt svampemiddel i kombination med ekstra kvælstof og Moddus M. At der er opnået så store merudbytter, kan umiddelbart se lidt mærkeligt ud, men tendensen er den samme i begge forsøg. I alm. rajgræs ser vi tilsvarende, at det er kombinationen af indsatsfaktorerne, der giver merudbyttet. Forsøgene i 13 er desværre ikke signifikante. Konklusion Resultaterne er meget interessante og kan være med til at give et løft til dyrkningen af rajsvingel. Vi fortsætter forsøgene i 1. I led, 3 og er der afprøvet stigende dosering af Moddus M, og udbyttet falder, hvilket sandsynligvis skyldes, at der er sket et dryssespild før høst, og dette er større jo mere afgrøden er stående, se lejesædskarakteren. Ekstra kvælstof i led har ikke i sig selv øget udbyttet. I led - er der tildelt ekstra kvælstof og vækstreguleret. Der ser ud til at være merudbytte ved at øge dosering af Moddus M. Parcellen til venstre er behandlet med 1, l pr. ha Moddus M. Til højre ubehandlet. Billedet er fra den 17. juni TABEL 1. KVÆLSTOF, VÆKSTREGULERING OG SVAMPEBEK ÆMPELSE I RAJSVINGEL Led nr. Gødskning Vækstreg. Svampebek. Udbytte og merudbytte Lejesædskar. v. høst Ekstra N*) Moddus M Bell -1 (1= helt i leje) kg/l pr.ha Gnsn , , , , , , ,+, ,+, ,,+, ,,+, LSD ns ns ns Sort Lofa Lofa. fs. *) Alle led grundgødet med 1 kg N pr. ha

12 1 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Bekæmpelse af væselhale i rødsvingel med Reglone Vi afslutter nu tre års forsøg med Reglone i rødsvingel. Der er stadig ikke fundet en effektiv måde at bekæmpe væselhale i rødsvingel. Reglone kan dog bruges til pletvis bekæmpelse, men kun i. års marker. Vi har behandlet med tre doseringer af Reglone i henholdsvis december og januar. Et enkelt led har fået en splitsprøjtning. Forsøgene er udført i. års marker i sorter uden udløbere i 1 og 13. I 11 var to af de tre forsøg i Maxima, der har lange udløbere, mens det tredje var i Calliope, der er uden udløbere. Resultaterne varierer noget i de tre år, som vist i tabel 1. I 1 var der ikke skade af Reglone, mens der var stor skade i 11 og 13. Der er generelt stor skade i de år, hvor vi har en hård vinter og et sent forår, mens skaden er mindre i milde vintre. I 13 forsøget i sorten Capriccio er der i det ubehandlede led et indhold på, pct. væselhale. Allerede, l Reglone pr. ha har virket tilfredsstillende. Dog er skaden i dette forsøg uacceptabelt stor. I det andet forsøg i 13 er der ikke væselhale, og afgrødeskaden er mindre. Der er ikke forskel på behandlingerne i december og januar. Vi har arbejdet med Reglone i rødsvingel siden, og i figur 1 har vi samlet de ni forsøg, hvor Reglone er afprøvet i december med,, 1, og 1, l pr. ha. I gennemsnit af forsøgene har, l pr. ha Reglone kostet 19 kg rødsvingel pr. ha. Der indgår ikke tal fra 1, da forsøgene her blev udført i 1. års marker. Når man vurderer skaden, skal man huske at indregne, hvor meget det vil koste, hvis der leveres rødsvingel med et indhold af væselhale over 1 pct. Her vil der blive udgifter til omrensning, og der vil også være et øget rensesvind. Forsøgene viser, at Reglone kan være hård ved afgrøden, når der efterfølgende kommer en hård vinter, og derfor skal man kun bruge Reglone i de områder af marken, hvor der er et stort bekæmpelsesbehov. Konklusion Reglone har god effekt på væselhale, og væselhale kan reduceres med, l pr. ha i. års marker I, 9 og 11 var, l pr. ha Reglone relativ skånsom overfor rødsvingel. I 11 og 13 var der stor skade. Brug derfor kun Reglone til pletvis bekæmpelse af væselhale i. års marker Reglone er off-label godkendt med, l pr. ha i dec./jan. til pletvis bekæmpelse af væselhale i marker, der har været høstet en gang 1 Ubeh., l 1, l 1, Figur 1. Udbytte i. års rødsvingel som følge af vinterbehandling med Reglone. Resultater fra ni forsøg med stigende mængder Reglone i rødsvingel, -13 TABEL1. BEK ÆMPELSE AF VÆSELHALE MED REGLONE I. ÅRS RØDSVINGEL /13 Behandling Udb. og Udb. og (l pr. ha) Behandlingsdatdato Væselhale merudb. Behandlings- Væselhale merudb. Udbytte og merudbytte pct. i frø pct. i frø Ubehandlet 117, , Reglone /1-3, / , Reglone /1-79,1 / , Reglone /1-3 / , Reglone 1/1-1, 1/ , Reglone 1/1-3, 1/ , Reglone 1/1-9,3 1/ ,+, Reglone /1+1/1-7, /1+1/ LSD Sort Capriccio Blenheim 3 forsøg forsøg forsøg 7 forsøg l pr. ha

13 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 13 Bekæmpelse af spildkorn og vækstregulering i rødsvingel Ved udlæg af rødsvingel i vinterhvede er spildkornsbekæmpelsen om efteråret vigtig, og vi har to midler til rådighed, nemlig Agil og Focus Ultra. Agil er off-label godkendt til anvendelse om efteråret, og til foråret kan Agil desuden anvendes i rødsvingel på en ny off-label godkendelse. Spildkornsbekæmpelse Der var ikke meget spildkorn i 13 forsøgene. Kun det ene forsøg i 1 var der en ordentlig mængde spildkorn, som blev lige godt bekæmpet af begge midler og med et merudbytte på samme niveau, se led og 3 i tabel 1. Selv om der ikke har været en stor bestand af spildkorn, er der et merudbytte for behandlingen på - i gennemsnit af de to år. I led og har vi sammenlignet forårsbehandling med de to midler udsprøjtet for sig selv, efterfulgt af vækstregulering. Ved begge midler er merudbyttet ved at bekæmpe spildkorn om foråret ca. lavere fremfor en efterårsbekæmpelse. et stort merudbytte på 7 for at blande midlerne. I dette forsøg er lejesædskarakteren ved blomstring 7 ved delt behandling, men kun ved blandingen, hvilket understreger, at virkningen på lejesæd har været bedst ved at blande midlerne. Vi har ikke udført udbytteforsøg med Agil i blanding med vækstreguleringsmidler, men vi har i forsøg på Bramstrup set samme visuelle effekt af blandingen som ved blanding af Focus Ultra med vækstreguleringsmidler. MCPA sammen med Focus Ultra Endelig har vi i led 7 undersøgt, om man kan blande MCPA med Focus Ultra. Vi har tidligere frarådet at blande MCPA med Focus Ultra, da det medfører risiko for forringet virkning af Focus Ultra. I to ud af fire forsøg har det kostet i gennemsnit 7, mens det i de to andre forsøg har givet et merudbytte på 11. Det er desværre en kendsgerning, at MCPA ikke længere er godkendt til anvendelse i frø, og derfor er spørgsmålet ikke aktuelt mere. Blanding af vækstreguleringsmidler med midler mod grove græsser Tidligere forsøg viser, at en blanding af Focus Ultra + DASH med CCC + Moddus M virker hårdere, end når man behandler med dem hver for sig, men at dette ikke påvirker udbyttet. Ved at sammenligne led med led ses, at det også er tilfældet i 13 forsøget. I led er alle midler blandet og udsprøjtet samtidig, mens vækstregulering og bekæmpelse af grove græsser i led er udført på to tidspunkter. Der er i forsøg 13-1 Konklusion Spildkorn bekæmpes om efteråret med Agil eller Focus Ultra Agil og Focus Ultra kan anvendes om foråret mod grove græsser Begge midler kan i afgrøder i god vækst blandes med CCC og Moddus M, men der skal forventes en hårdere og bedre virkning af vækstreguleringen Focus Ultra er godkendt ordinært, mens Agil har en off-label godkendelse. MCPA er ikke længere godkendt til frøavl Led nr. Behandling efterår primo oktober (l pr. ha) TABEL 1. BEK ÆMPELSE AF GRÆSUKRUDT OG SPILDKORN I RØDSVINGEL Behandling forår primo maj (l pr. ha) Udbytte og merudbytte /13 1 Ubehandlet, Moddus + 1, CCC , Agil +, Agropol, Moddus + 1, CCC , Focus U. +, DASH, Moddus + 1, CCC , Agil +, Agropol og, Moddus + 1, CCC , Focus U. +, DASH og, Moddus + 1, CCC , Focus U. +, DASH +, Moddus + 1, CCC , Focus U. +, DASH + 1, M7 og, Moddus + 1, CCC LSD ns 73 Sort forsøg Gondolin Herald forsøg forsøg

14 1 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Kvælstof og vækstregulering i rødsvingel To interessante FrøavlsFORSØG i viste, at optimum for forårstildeling af kvælstof var godt kg N pr. ha ved 7 kg N pr. ha om efteråret. Disse forsøg var vækstreguleret med, l pr. ha Moddus M + 1, l pr. ha CCC. I 13 har vi igen anlagt to forsøg i rødsvingel med stigende mængder kvælstof om foråret. Desuden ville vi undersøge, hvilken vækstregulering, der er den optimale. Prisændringer på produkterne forårsaget af afgifter kan have betydning for den optimale vækstreguleringsstrategi. Tabel 1 viser resultatet af de to forsøg, som er anlagt i henholdsvis en 1. års Maxima udlagt i vårbyg og en. års mark. Det højeste udbytte opnås i begge forsøg ved 9 kg N pr. ha og 1, l pr. ha Moddus M. Begge forsøg er efterårsgødsket med 7 kg N pr.ha. kg i merudbytte for kg ekstra kvælstof Ser vi på merudbyttet for kvælstof alene, kan vi sammenligne merudbyttet i de tre led -, der har fået kg N pr. ha, med de tilsvarende led -7,som har fået tildelt 7 kg N pr. ha. Merudbytte for at øge kvælstoftildelingen med kg N pr. ha er i gennemsnit på kg frø pr ha. Fra 7 til 9 kg N pr. ha er merudbyttet mere begrænset. Størst merudbytte for vækstregulering med ren Moddus M I gennemsnit er merudbyttet for vækstregulering på 1 kg pr. ha for blandingen CCC + Moddus M, mens der er 1 kg pr. ha for både, og 1, Moddus M alene. Dette er beregnet som gennemsnit af de tre kvælstofmængder, se figur 1. Vekselvirkning mellem kvælstof og vækstregulering Som vi har set i adskillige forsøg, er det kombinationen af ekstra kvælstof og vækstregulering, der giver det bedste resultat, og derfor skal man betragte den samlede virkning af de to indsatsfaktorer. Tabel 1 viser, at der er knapt kg frø pr. ha i merudbytte ved at gå fra led 1 ( N) til led, og 7, som har fået kg N mere pr. ha og er vækstreguleret. Ved en tildeling på 9 kg N pr. ha er det kun den høje Moddus M dosering, der kan holde afgrøden stående og dermed give et merudbytte. Tabel 1 viser også, at forudsætningen for at gå op på de høje kvælstofmængder er en effektiv vækstregulering, så ved 9 kg N pr. ha skal der vækstreguleres med mindst 1, l pr. ha Moddus M. Vækstregulering med CCC + Moddus M eller Moddus M alene Efter afgiftsreguleringen er prisen på, l Moddus M + 1, l CCC næsten den samme som, l Moddus M. Derfor er der ikke samme incitament til at bruge blandingen som tidligere. Ældre forsøg har vist, at virkningen af, l Moddus M er den samme som, l Moddus M + 1, l CCC. Ser vi på lejesædskarakterer og udbytte i disse forsøg, er der en lille tendens til bedre virkning af Moddus M alene. Vi har tidligere vist en forøget effekt af vækstregulering, når der iblandes et græsmiddel, eksempelvis Focus Ultra + DASH. Dette gælder både ved blanding af græsmidlet med ren Moddus M og Moddus M + CCC. Kvælstof *) forår () Vækstregulering Middel og dosis (l pr. ha) TABEL 1. KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I RØDSVINGEL Udbytte og merudbytte Lejesæd (høst) -1 (1= helt i leje) Led nr , Mod + 1,CCC , Moddus , Moddus 11 7, Mod + 1,CCC , Moddus , Moddus , Mod + 1,CCC , Moddus , Moddus LSD forsøg Sort. års Maxima 1. års Maxima forsøg

15 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Konklusion Forsøgene i 13 viser i lighed med FrøavlsFORSØG fra og forsøg fra Dansk Planteforædling, at der er god økonomi i at øge forårstilførslen af kvælstof i rødsvingel Maxima til - 7 kg N pr. ha, hvis man samtidig vækstregulerer med mindst, l pr. ha Moddus M. I efteråret tildeles ca. 7 kg N pr. ha. Vi skal ved fortolkningen af resultaterne huske, at 13 ikke var det værste år med hensyn til lejesæd. Så de højeste kvælstofmængder vil måske i nogle år være for meget. Vi fortsætter forsøgene og får forhåbentlig et svar på dette Ubehandlet, Moddus M+ 1, CCC, Moddus M 1, Moddus M Figur 1. Udbytte ved vækstregulering (l pr. ha) som gennemsnit af tre kvælstofniveauer i to FrøavlsFORSØG 13 Bortsprøjtning af hvidkløver i engrapgræs Traditionelt udlægges engrapgræs i vårbyg sammen med hvidkløver. Bortsprøjtning af hvidkløveren i efteråret før engrapgræshøst er normalt udført med, l pr. ha Hussar og en tablet Express. Men nye regler for anvendelse af disse produkter betyder, at der skal findes andre løsninger. Derfor blev der anlagt et forsøg, hvor nye produkter testes. Sprøjtningen er foretaget sidst i august og først i september. I praksis sprøjtes der ofte tidligere, men i 13 var det ualmindelig tørt, og der var ikke vækst i kløveren før. Effekten er vurderet i slutningen af oktober 13, og den vil blive bedømt igen i foråret 1. Vi har i efteråret ikke set nogen negativ effekt på engrapgræsset. Bedst effekt på hvidkløveren er opnået med Mustang Forte, se tabel 1. Catch har også været rimelig effektiv. Bedst effekt af Lexus på hvidkløver er opnået med en splitbehandling. Hvor agerrævehale forekommer, vil Lexus også have god effekt på dette problemukrudt. Det ser dog ikke ud til, at Lexus kan stå alene, men måske vil en yderligere behandling af hvidkløveren kunne vente til i foråret. Desværre er der ved en fejl ikke tilsat spredeklæbemiddel til Lexus, hvilket måske er årsag til den dårlige effekt Konklusion Det ser ud til, at nye midler som Mustang Forte m.fl. kan være interessante til bortsprøjtning af hvidkløver. I dette forsøg er bekæmpelsen af hvidkløver foretaget i Rivendel, en sort som normalt er let at bortsprøjte De afprøvede midler skal testes i flere forsøg, før vi kan konkludere, hvilken strategi der er optimal til bortsprøjtning af hvidkløver Parcellen til højre er behandlet med 1 l pr. ha MCPA. Til venstre er splitpsrøjtet med to gange, l pr. ha Mustang Forte TABEL 1. BORTSPRØJTNING AF HVIDKLØVER Hvidkløver biomasse Middel l/ karakter den 9/11 1 Express SX,7 13 Metaxon Lexus WG, 9 Lexus WG,1 Catch,3 Catch, 1 7 Mustang Forte, 1 Mustang Forte 1 9 x Lexus WG x, 1 x Mustang Forte x, 3 Led 1-1 er behandlet den 3/. Led 9 og 1 er desuden behandlet den /9 Biomasse karakter -1 hvor = hvidkløver er helt nedvisnet

16 1 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs En af de store udfordringer ved frøavl af engrapræs er at begrænse og bekæmpe græsukrudt, herunder specielt enårig og alm. rapgræs. Engrapgræs etableres langsomt og konkurrerer dårligt mod ukrudt. Desuden er der forskel på sorternes tålsomhed over for ukrudtsmidlerne. Til første frøhøst kan udlæg hæmmes af spildkorn og græsukrudt. Det er baggrunden for en række forsøg, som vi har gennemført med bekæmpelse af spildkorn og græsukrudt i engrapgræs. I 13 har vi haft to forsøg, hvor anvendelsen af Agil og Reglone kombineres. I 13 har alle behandlinger reduceret frøudbyttet. Efterårsvæksten i 1 var meget begrænset, og kombineret med et sent forår har det betydet, at engrapgræs har haft sværere end normalt ved at restituere sig. Renvareudbytterne i figur er korrigeret for indhold af fremmed frø efter principperne for omregning til normalkvalitet. Forsøg 13-1, 3. års Geronimo, meget alm. rapgræs I forsøget var der stor forekomst af alm. rapgræs, knapt pct., i det ubehandlede led. De mørke søjler i figur 1 og figur viser henholdsvis indhold af alm. rapgræs i frøvaren og frøudbyttet i dette forsøg ved de forskellige behandlinger. Linjen i figuren markerer de 1, pct., som er det maksimale indhold af enten alm. eller enårig rapgræs for at frøvaren kan certificeres. De behandlinger, hvor søjlerne viser et højere indhold end 1, pct. af enårig eller alm. rapgræs, kan således ikke certificeres og omsættes i EU-landene. Agil behandlingerne har ikke alene kunnet reducere indholdet af alm. rapgræs, snarere tværtimod. To af behandlingerne har Andre rap græsser, pct Alm. rapgræs, forsøg 13-1, Geronimo Enårig rapgræs, forsøg 13-, Lato Certificeringsgrænse Figur 1. Indhold af alm. og enårig rapgræs i ukrudtsforsøg med engrapgræs 13 Udbytte, 3 1 Forsøg 13-1, Geronimo Forsøg 13-, Lato Figur. Frøudbytter, korrigeret for indhold af andre rapgræsser, fra forsøg i engrapgræs 13 Behandlinger Agil sept., l pr.ha,1,1,1 Agil okt., l pr. ha,,, Reglone dec/jan, l pr. ha 1 1

17 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 17 reduceret indholdet af alm. rapgræs tilstrækkeligt. Den ene behandling er en tidlig efterårs behandling med Agil efterfulgt af l pr. ha Reglone i januar. Den anden behandling er en sen efterårsbehandling med Agil kombineret med 1 l pr. ha Reglone. Forsøg 13-, 1. års Lato udlagt i hvede, en del enårig rapgræs Der var lidt spildkorn, men en del enårig rapgræs i forsøget. Resultaterne af forsøget er vist i de lyse søjler i figur 1 og, som viser henholdsvis indhold af enårig rapgræs i frøvaren og frøudbyttet. Agil har effekt på spildkorn, men ingen virkning på enårig rapgræs. Behandling med Agil alene har, som i forsøg 13-1, bevirket et større indhold af græsukrudt. l pr. ha Reglone har givet størst skade på 1. års Lato. Til gengæld har behandlingerne med Reglone nedbragt indholdet af enårig rapgræs. Ukrudtsproblemet i dette forsøg er blevet løst med 1 l pr. ha Reglone. Konklusion Forud for Agil behandling skal engrapgræsset være i god kondition og velgødet. Doseringen af Agil fastsættes under hensyn til temperaturen. Ved C eller mere anvendes højst, l pr. ha Agil +,1 l pr. ha spredeklæbemiddel Ved stor forekomst af alm. rapgræs er en kombination af Agil efterfulgt af Reglone en god strategi Agil behandlingen udføres, når der er god vækst om efteråret. Der må ikke være nattefrost op til og lige efter Agilbehandligen. Doseringen af Reglone skal fastsættes under hensyntagen til afgrødens udvikling og etablering samt ukrudtsproblemets omfang. Afgrøder med stor plantemasse kan tåle de højeste doseringer af Reglone Agil og/eller Reglone behandlingen kan eventuelt følges op med en Monitor behandling om foråret Vi har i 13 haft et toleranceforsøg i en. års Geronimo, hvor Monitor er testet i forskellige doseringer fra 3--7 og 9 g pr. ha alene og i kombination med Hussar OD. I samme forsøg er også testet Hussar OD doseringer op til, l pr. ha. Der var ingen negativ udbyttepåvirkning af behandlingerne med Monitor og/eller Hussar OD, der blev udført den. april. Forsøg 13-1, Geronimo. Til højre (led ) er behandlet med,1 l pr. ha Agil i sept. (,7 pct. alm. rapgræs). Til venstre (led 7) er behandlet med, l pr. ha Agil i okt. og, l pr. ha Reglone i dec./jan. (,9 pct. alm. rapgræs)

18 1 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Høstforsøg i storparceller Valg af høstmetode skal tage hensyn til afgrødens beskaffenhed ved høst, skårlægnings- og høstudstyr samt tørringskapacitet. Der er lavet mange forsøg med høstmetoder i forskellige afgrøder, men hvordan bliver resultatet ved en praktisk test hos en frøavler, som råder over det nødvendige udstyr? Dette spørgsmål har vi undersøgt i storparceller på Krenkerup Gods på Lolland, som velvilligt har stillet deres frømarker, mandskab og maskiner til rådighed. Skårlægningen er foretaget med to otte fods BCS slåmaskiner monteret på en Dolly og med fods MacDon skårlægger. Tærskningen er med Case IH 91 monteret med fods MacDon skærebord eller 1 fods MacDon rake-up bord. Med et rake-up skærebord kan en skårlagt afgrøde høstes selv i år med meget regn på skåret. Hvidkløver I sorten Milagro har vi sammenlignet skårlægning og direkte tærskning. Skårlægningen blev foretaget den 7. juli og nedvisning med Reglone i parcellerne til direkte tærskning blev foretaget den. juli. Hvidkløveren blev høstet den. august i ideelt høstvejr med 9ºC og pct. relativ luftfugtighed. Selv om der var fem dage fra nedvisning til direkte høst var den nedvisnede afgrøde ikke så gennemvejret som de skårlagte parceller. Der var tre gentagelser for hver behandling og parcelstørrelsen var ca. en halv hektar. Behandling Tabel 1. Resultater af storparcel - forsøg i hvidkløver Milagro 13 Vand pct. i råvare Råvare omregnet til 11 pct. vand Svind pct. Normalkvalitet Skårlægning, , 1.13 Nedvisning 11, 1.77, 1.11 Hvidkløverhøst på Krenkerup den. august 13. Perfekt vejr til et høstforsøg 1.. Va ndproce nt i frø skårl skårl Strandsvingel Alm. rajgræs Optimal vandprocent ved skårlægning. 1. skårl... skårl. 3. skårl.. skårl. 3. skårl.. skårl. 3 Høst Høst 3 alm. alm. Høst rajgræs Høst rajgræs strandsvinge strand- l svingel 1 11-jul 11/7 1-jul 1/7 13-jul 13/7 1-jul 1/7 -jul /7 1-jul 1/7 17-jul 17/7 1-jul 1/7 19-jul 19/7 -jul /7 1-jul 1/7 -jul /7 3-jul 3/7 -jul /7 -jul /7 -jul /7 Figur 1. Vandprocent i strandsvingel Finelawn (mørk) og alm. rajgræs Esquire (lys). Den vandrette bjælke angiver vandprocenten ved det optimale skårlægningstidspunkt

19 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 19 Der var ikke forskel i spireevne mellem de to høstmetoder. Svindet er væsentligt større ved direkte tærskning. Ved direkte tærskning er afgrøden mere våd, og det er sværere at tærske frøene ud af bælgene. Der er derfor risiko for større spild over soldene. Til gengæld er direkte tærskning en mindre arbejdskrævende høstmetode. Resultatet viser, at både traditionel skårlægning og direkte høst efter nedvisning med Reglone fungerer godt i hvidkløver. Alm. rajgræs Høstforsøget i alm. rajgræs blev udført i storparceller i sorten Esquire, der var udlagt i byg og veletableret med et meget højt udbyttepotentiale. Afgrøden gik fint i leje til høst, og vejret var tørt og solrigt i perioden. Marken var behandlet med to gange, l pr. ha Moddus M og svampebehandlet to gange. Første skårlægning var den 1. juli ved ca. pct. vand i frøene. Sidste skårlægning skete en uge senere ved 3 pct. vand. MacDon skårlæggeren havde en tendens til at lave flere bunker i skåret end slåmaskinen. Dette er en ulempe i år med nedbør i perioden fra skårlægning til høst. Tærskningen skete den. juli ved,ºc og 3 pct. relativ luftfugtighed. I perioden fra den 1. juli til den. juli faldt vandprocenten med 31 procent eller i gennemsnit, pct. pr. dag, se figur 1. Rumvægten i råvaren og frøudbyttet var lavest ved det første skårlægningstidspunkt, se tabel. Spireevnen var upåvirket af skårlægningstidspunkt og høstmetode. Det højeste udbytte er målt ved skårlægning den 19/7 med slåmaskine, med en vandprocent ved skårlægning på 3 pct. Behandling dato Strandsvingel Høstforsøget i strandsvingel blev udført i storparceller i en veletableret. års mark af sorten Finelawn med højt udbyttepotentiale. Første skårlægning var den 1. juli med ca. pct. vand i frøene. Sidste skårlægning skete 11 dage senere ved 3 pct. vand. Tærskningen skete den. juli ved ºC og pct. relativ luftfugtighed. I perioden fra den 1. juli til den. juli faldt vandprocenten med procent eller i gennemsnit 3, pct. pr. dag. Det er bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt vandprocenten falder i den sidste del af modenhedsperioden, se figur 1. Rumvægten i råvaren og frøudbyttet var lavest ved de to første skårlægningstidspunkter, se tabel 3. Der var ligeledes en tendens til at at spireevnen var lavest ved det tidligste skårlægningspunkt den 1. juli, hvor vandprocenten i frøet var pct. TAbel. Resultater af storparcelforsøg i alm. rajgræs Esquire 13 Vand pct. v. høst Rumvægt kg pr. 1 l Råvare omregnet til 1 pct. vand Svind pct. Spireevne pct. Normalkvalitet Skårlægning BCS 1/7,,7. 1, Skårlægning BCS /7,,.7 1,.9 Skårlægning BCS 19/7, 3, , 97. Skårlægning MacDon 19/7 7, , Direkte høst /7 1,9 3,1.33 9,7.3 Behandling dato TAbel 3. Resultater af storparcelforsøg i strandsvingel Finelawn 13 Vand pct. v. høst Rumvægt, kg pr. 1 l Råvare omregnet til 1 pct. vand Svind pct. Spireevne pct. Normalkvalitet Skårlægning BCS 1/7 9,3, Skårlægning BCS /7 9,,3., 9.1 Skårlægning BCS 19/7 1,,9. 3,7. Skårlægning MacDon 19/7 9,,9.39 3, 9. Skårlægning BCS 3/7 11, 3,.31,.33 Direkte høst /7 11, 3,. 3, 93. T.v. Frøavskonsulent Bo Nymand i gang med at strippe frø af alm. rajgræs til vandbestemmelse forud for skårlægning. T.h. skårlægning af alm. rajgræs Esquire den 1. juli

20 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Konklusion 13 var vejrmæssigt et høstår, hvor forskellige høstmetoder kunne praktiseres med godt resultat I forsøget er målt fuld spireevne ved omkring pct. vand i både alm. rajgræs og strandsvingel Skårlægning ved over pct. vand i frøene koster både på rumvægt og frøudbytte Vandprocenten falder i modningsperioden med,-3 pct. pr. dag i perioder med fuld sol og lav luftfugtighed Det optimale skårlægningstidspunkt blev i begge arter fundet ved en vandprocent på omkring pct. vand i frøene Skårlægning ved 3 pct. vand i frøene gav lavere udbytte end ved pct. vand i strandsvingel Storskala høstforsøget er ikke randomiseret. Udbytterne i tabellerne er resultat af vejninger af råvaren fra de enkelte behandlinger Udbyttetal i tabeller er korrigeret til samme vandprocent. Bemærk at der ikke ydes tillæg for frø, der er tørret for langt ned ved skårlægning eller tørring Strandsvingel den 19. juli ved det tredje skårlægningstidspunkt i høstforsøget. På billedet nederst ses afgrøden, der på denne dag har pct. vand i frøene Sortsforsøg i engrapgræs på Dansk Planteforædling På Dansk Planteforædling har vi i udbytteforsøgene sammenlignet skårlægning med direkte høst i forskellige engrapgræssorter. Skårlægning blev udført fra den.-. juli afhængig af sorternes tidlighed. Høsten foregik den 3. juli i godt høstvejr og i hele perioden fra skårlægning til tærskning var der godt vejr til modning og vejring. Der er stor forskel på engrapgræssorters spildsomhed. En tommelfingerregel siger, at jo længere en sort er, desto mere spildsom er den til høst. Traditionelt har skårlægning været foretrukne høstmetode i engrapgræs, da det er svært at skille de små engrapgræsfrø fra fugtig afgrødemasse. De senere år har vi fået mere erfaring med direkte høst, og flere avlere foretrækker direkte tærskning frem for skårlægning, hvis det er muligt. Figur 1 viser afgrødehøjde ved høst og forholdstal for udbytte ved direkte høst sammenlignet med skårlægning. Ved en værdi over 1 er der således opnået det største udbytte ved direkte tærskning. Figuren viser desuden, at jo kortere sorten er, desto større fordel er der ved direkte tærskning. Hvornår kan der tærskes direkte: Afgrøden må ikke gå i leje til høst. Sorten skal ikke være spildsom Bundgræsset må ikke være på højde med frøstandene I en ikke-spildsom sort kan skårlægning et par dage før høst være en fordel særligt ved ustabilt høstvejr. Udbytteforsøg i rødsvingel I rødsvingel er kvælstofnormen 11. I forsøg har vi set højere udbytter ved kvælstoftildelinger, der er hø-

21 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 1 Relativt udbytte ved direkte tærskning kontra skårlægning, forholdstal Afgrødehøjde, cm Balin Oxford Yvette Geisha Miracle Greenplay Figur 1. Sammenhæng mellem engrapsorters højde (lyse søjler) og egnethed til direkte tærskning (mørke søjler) jere end normen. På Dansk Planteforædling har vi i udbytteforsøg med 3 sorter udlagt i vårbyg sammenlignet en tildeling på kg N eller 7 kg N pr. ha om foråret ved en efterårstildeling på 7 kg N pr. ha. Der er således i alt tildelt 1 eller 1 kg N pr. ha i rødsvingel. Som det fremgår af fig., er der et markant og sikkert merudbytte for ekstra kvælstof om foråret i forhold til norm. De 1 kg ekstra N pr. ha har givet et merudbytte på 1 kg frø som gennemsnit. Det svarer til kg frø i bytte for 1 kg ekstra N pr. ha. Kg pr. ha Efterår 7 kg N pr. ha/forår kg N pr. ha Efterår 7 kg N pr. ha/forår 7 kg N pr. ha Lange udløbere Korte udløbere Uden udløbere Figur. Udbytteforsøg på DP i 3 rødsvingel sorter med to kvælstofniveauer, 13. Udbyttetal i råvare Tærskning af udbytteforsøg i rødsvingel på Dansk Planteforædling, juli 13

22 Produktionsdata og FrøavlsForsøg ProduktionsDATA i alm. rajgræs I alm. rajgræs har vi haft en flot udvikling i vores udbytter gennem de sidste syv år. Figur 1 viser udviklingen i frøudbytter i kg/ha i DLF-TRIFOLIUM igennem årene. Der er flere årsager til denne positive udvikling. For det første bestræber vi os generelt på at vælge sorter med højt frøudbytte, når vi udvælger sorter til dyrkning. For det andet har vi ændret en del i den måde, vi dyrker alm. rajgræs på, og dette har bidraget væsentligt til udbyttestigningen. Endelig har vi i 13 været begunstiget af vejret. I 1 derimod var vejret ikke specielt gunstigt for rajgræs, og derfor er udbyttet i 1 i virkeligheden lige så imponerende som 13. I figuren vises også udbyttet af sorten Esquire, som er vores største enkeltsort. I den sort har vi hævet udbyttet med 7 pct. i perioden, så der er noget at leve op til fremover! Renbestand Udlæg i vårbyg. års Alm. rajgræs Esquire Figur 1. DLF-TRIFOLIUM s udbytte i alm. rajgræs ProduktionsDATA 7-13 Udbytte afhængig af udlægsmetode I figur har vi opdelt udbyttet efter udlægsmetode. Udbyttet i marker udlagt i vårsæd og marker udlagt i renbestand er ens som gennemsnit over årene. Der er dog lidt variationen i de enkelte år. Derimod ligger. års markerne generelt ca. pct. under 1. års markerne. Vi kan derfor optimere udbyttet i rajgræs ved at have en stor andel af 1. års marker. I gennemsnit af de fem år er 7 pct. af arealerne udlagt i vårbyg,, pct. i renbestand og, pct. er dyrket som. års. Ændring i dyrkningsmønstre Forsøgene viser entydigt, at udbytterne kan optimeres ved at tildele mere kvælstof, vækstregulere og svampebehandle. I ProduktionsDATA har vi mulighed for at se, om vore avlere tager resultaterne til sig og ændrer i den måde, frøet Renbestand Udlæg i vårbyg. års Figur. Udbytte afhængig af udlægsmetode i alm. rajgræs. ProduktionsDATA -1,. ha dyrkes på. I figur 3 ses, hvilke kvælstofmængder der tilføres igennem årene hos avlerne. Som figuren viser, er der sket en stigning i kvælstoftilførslen de senere år, hvor der nu i gennemsnit tildeles knap kg N pr.ha. Vi anbefaler mængder på mellem -1 kg N pr. ha, og N-normen er hævet til 1 for høståret 13. kg N pr. ha Figur 3. Tilført mængde kvælstof i alm. rajgræs. ProduktionsDATA -1, 19. ha Behandling med Moddus M Når man hæver kvælstofmængden i alm. rajgræs, er det meget vigtigt, at man er klar til at vækstregulere, når afgrøden er i begyndende skridning. Det har været svært at overbevise avlerne om det vigtige i at vækstregulere. Mange er bange for, at vækstregulering skal føre til en afgrøde, der står for meget op ved høst. Desuden er Moddus M også et relativt dyrt middel, så der skal investeres nogle penge. Derfor har det været en lidt sej proces at få indført Moddus M som en naturlig del af dyrkningen. Det begynder dog at hjælpe, og som figur viser, er andelen af vækstregulerede marker stigende over årene. På de vækstregulerede arealer

23 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 3 anvendes der i gennemsnit, l Moddus M pr. ha, hvilket er i underkanten, men nok af de samme grunde som overfor anført. Det er desuden sandsynligt, at andelen af vækstregulerede marker i 13 ligger højere end i 1. pct Figur. Andel af marker i alm. rajgræs der er vækstreguleret med Moddus M. -1, 3. ha Svampebehandling Figur viser, hvor stor en andel af alm. rajgræsmarkerne, der bliver behandlet mod svampe. Der er også her sket en markant udvikling, således at over pct. af markerne nu bliver svampebehandlet. Vores anbefaling lyder på en behandling i forbindelse med vækstregulering i begyndende skridning, og en behandling igen i begyndende blomstring. Den sidste behandling kan med fordel splittes i to med 1 dages mellemrum. ct. Tidligere har vi set, at mange avlere har svampebehandlet i begyndelsen af maj. I de senere år er det blevet mere almindeligt at svampebehandle første gang i forbindelse med vækstregulering, og så igen ved blomstring. Vi er overbeviste om, at det er de sene angreb af rust og bladplet, der er de mest udbyttekrævende, så derfor er dette en god udvikling pct. 9 rår 1. års 7 Efterår.års Forår. års Udlægsmetode / Figur. Andel af marker i alm rajgræs der er svampebehandlet. ProduktionsDATA -1, 3. ha År Resultater i udbytte pr. ha i praksis I figur ses udbyttet igennem fem Udlægsmetode I alle fire sorts- år hos de avlere, der. års anvender Efterår.års Moddus M og Forår bekæmper. års svampe. 9 1 grupper 11er udbyttet 1 højest /1 hos de avlere, der målrettet anvender vækstregulering og bekæmper svampesygdomme. Disse ProduktionsDATA underbygger forsøgsresultaterne. Sammenholdt med, at det nu er op mod halvdelen af avlerne, der vækstregulerer, og op mod pct., der anvender svampe midler, giver det en væsentlig del af forklaringen på udbyttefremgangen i de senere år Foder N Foder N Plæne Fin plæne Uden Moddus og svamp Med Moddus og svamp Figur. Frøudbytte i alm. rajgræs med og uden vækstregulering og svampebekæmpelse. Fire sortsgrupper ProduktionsDATA -1, 3. ha 1 1Høstmetode i alm. rajgræs 1Direkte høst er den mest almindelige i alm. rajgræs, og kun fem pct. af arealet skårlægges. Udbyttet hos avlerne, der 1 skårlægger, 1 er i gennemsnit fire pct. lavere end hos avlerne, 1 der 1 høster direkte, viser ProduktionsDATA som gennemsnit af 1-1. Skårlægning er et meget lokalt fænomen, og derfor 1har vi prøvet at sammenligne samme sort på samme lokalitet, nemlig Bornholm. Figur 7 viser, at udbyttet er tre pct. lavere i Taya og 1 pct. lavere i Cancan hos de bornholmske avlere, der skårlægger. Hele pct. af markerne i de to sorter Foder N Foder N Plæne Fin plæne skårlægges på Bornholm. Skårlægning er en mulighed, hvis Uden Moddus og svamp Med Moddus og svamp afgrøden er stående i perioden op mod høst, eller hvis man ikke har tilstrækkelig Taya kapacitet på tørreriet. Skårlægning Cancan er dog mere afhængig af godt Direkte vejr i høst end Skårlagt direkte høst, og er af den grund generelt mere usikker Taya Direkte høst Cancan Skårlagt Figur 7. Udbytte i Taya og Cancan på Bornholm ved to høstmetoder, ProduktionsDATA kg -1 pr. ha 1 1 1

24 Produktionsdata og FrøavlsForsøg ProduktionsDATA i rødsvingel I de senere år har vi haft rigtig godt styr på vækstreguleringen i rødsvingel, så vi bedre er i stand til at undgå lejesæd i forbindelse med blomstring, hvilket ellers tidligere var et stort problem. Den forbedrede vækstreguleringsstrategi har givet os mulighed for at hæve kvælstoftilførslen i foråret for dermed at øge frøudbyttet. Stigning i kvælstof til rødsvingel om foråret Figur 1 viser udviklingen i tildeling af kvælstof efterår og forår hos vores frøavlere. Efterårstilførslen af kvælstof ligger stabilt på i gennemsnit 73 kg N pr. ha, mens forårstilførslen af kvælstof er hævet med ca. 1 i perioden. I alt bliver der i 1 anvendt 131 kg N pr. ha i rødsvingel, eller ca. 1 kg mere end normen for 13. kg N pr. ha År kg N efterår kg N forår kg N total Figur 1. Kvælstof tildelt til rødsvingel efterår og forår og i alt pr.ha. ProduktionsDATA -1, 1. ha Figur viser frøudbytterne i forhold til den kvælstofmængde som frøavlerne tilførte. De højeste udbytter er registreret hos den gruppe avlere, der tilfører mellem og kg N pr. ha om foråret. Avlere, der har tilført mere end - kg kvælstof om foråret, har ikke høstet højere frøudbytte. Dette kan måske skyldes, at markerne ikke har været vækstreguleret tilstrækkeligt. Den lyse linie i figur angiver den totale mængde kvælstof, der er tildelt forår og efterår. De højeste udbytter er opnået ved en total mængde kvælstof på 1 kg, og heraf kan vi slutte, at fordelingen med 7 kg N pr. ha efterår kombineret med kg N pr. ha forår som gennemsnit har været den optimale tildeling igennem disse år. Den totale mængde kvælstof, der er tilført (lyse linie), er ret flad i starten, selv om udbyttet stiger. Dette betyder, at de avlere, der har en passende fordeling mellem efterårs- og forårstildelingen høster bedst. Den gruppe avlere, der kun tilfører - kg kvælstof om foråret opnår således et lavere udbytte end de, der tildeler - kg om foråret. Vel at mærke ved en konstant tildelt total mængde på ca. 1 kg kvælstof. Figuren viser også, at det ikke er en farbar vej at færdiggødske rødsvingel om efteråret. I forsøgene, der er omtalt på side 1, har der været merudbytte for at øge op til 7 kg N om foråret, men i praksis ser det altså ud til, at optimum er lidt lavere ved den anvendte dyrkningspraksis. I forsøgene er der vækstreguleret med større dosis, end de fleste anvender i praksis, så dette kan være årsagen. Igen er det vigtigt at huske på, at der er en markant vekselvirkning mellem kvælstof og vækstregulering på frøudbyttet. Kg N pr. ha efterår + forår Kg N Udbytte Total N (efterår + forår) forår Figur. Udbytte ved forskellige kvælstofmængder i årene - 1. ProduktionsDATA, -1, 1. ha Væselhale i rødsvingel I forsøgene har vi ikke fundet en effektiv kemisk løsning på vores væselhaleproblem i rødsvingel. Alligevel ser det ikke ud til, at problemet er stigende igennem årene. I figur 3 ses antallet af partier med indhold af væselhale i de sidste fem år. Figuren viser alene, om der er konstateret væselhale i partiet, men ikke hvor stort indholdet er. Vi har haft et lille fald i antal partier med væselhale i de seneste fem år. I figur er vist det procentvise gennemsnitlige indhold af væselhale i renvaren. Også her er der et lille fald i indholdet af væselhale gennem de seneste fem år. Det væsentlige er dog, at der er stor forskel på indholdet af væselhale afhængig af, om rødsvingel er udlagt i vårsæd eller vintersæd. I figur 3 ses, at vi kan finde væselhale i ca. pct. af de rødsvingelpartier, der er udlagt i vintersæd, men kun i pct. af partierne ved udlæg i vårsæd. Indholdet af væselhale i

25 Produktionsdata og FrøavlsForsøg procent er ca. fire gange lavere, når der er udlagt i vårsæd fremfor vintersæd, se figur. Figur viser også, at der er en væsentlig årsvariation i omfanget af væselhale, hvilket formentlig især afhænger af, om der er en hård vinter eller ej. Forskellen på indholdet i 1. og. års marker er derimod ikke stor. pct.,3,3,,,,1, Efterår 1.års Forår 1. års Efterår.års Forår. års /1 Igennem årene er vores renseteknik forbedret, så der stort set ikke er partier, der ikke kan opnå certificering på grund af for stort indhold af væselhale. Grænsen er 1 pct. i renvaren. Dette betyder dog ikke, at vi skal tage Væselhale i plejespor i rødsvingel let på problemet, da partier med indhold af væselhale ofte skal omrenses. En omrensning pct. 1 er dyr for avler både i tabte kilo i form af rensesvind og i selve betalingen for omrensningen Derfor skal vi minimere problemet i 1 marken, og det kan eksempelvis gøres ved 7 1 at lægge ud i vårsæd fremfor vintersæd og i øvrigt sørge for en god græsukrudtsbekæmpelse forud for udlæg af rødsvingel År Udlægsmetode Foder N Efterår 1.års Forår 1. års Efterår.års Forår. års /1 Uden Figur 3. Procent rødsvingelpartier med indhold af væselhale, opdelt efter udlægsmetode og høstår. ProduktionsDATA -1,. ha Udlægsmetode Figur. Indhold af væselhale i renvaren af rødsvingel opdelt efter udlægsmetode og høstår. ProduktionsDATA -1,. ha

26 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Græsukrudtsbekæmpelse i korn med udlæg Midler DFF Rødsvingel Tabel 1. Vintersæd, ukrudtsbekæmpelse efterår Bakkesvingel Strandsvingel Stomp Boxer Atlantis OD Hundegræs Engrapgræs Lexus WG Primera Super Foxtrot Topik Othello Midler DFF Atlantis OD Hussar OD Lexus WG Rødsvingel Tabel. Vintersæd, ukrudtsbekæmpelse forår Bakkesvingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs Monitor I korn med udlæg er det lovligt at anvende et middel, hvis det er godkendt til dæksæden. Man kan altså, selv om man anvender lovlige midler, komme til at skade udlægget. Derfor er det vigtigt at vide, hvilke midler man kan anvende i forskellige situationer. Tabel 1 og giver en oversigt over midler, der kan anvendes i vintersæd henholdsvis efterår og forår, og deres virkning på de forskellige græsser. De røde felter angiver situationer, hvor udlægget kan skades De mørkegrønne felter angiver, at udlægget ikke skades Den lysegrønne farve beskriver situationer, hvor det er muligt at anvende et middel, hvis man er opmærksom på nogle forholdsregler og følger disse De grå felter er situationer, hvor vi ikke har sikre data I de enkelte felter er indsat et tal som refererer til nedenstående: 1 Ved anvendelse af Stomp er det vigtigt, at sådybden er cm, og at dosering ikke overstiger, l pr. ha i rødsvingel, bakkesvingel og strandsvingel Max gram Lexus pr. ha 3 Monitor doseringen må ikke overstige -1 g pr. ha, og udlægget skal være veletableret I tabel 3 ses hvilke midler, der kan anvendes i vårsæd med udlæg. Primera Super Foxtrot Topik Othello Tabel 3. Vårsæd, ukrudtsbekæmpelse forår Midler Alm. rajgræs Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs * DFF Stomp Ærter Hussar OD Primera Super Foxtrot *) Engrapgræs udlagt i vårbyg uden hvidkløver OK OK under visse betingelser Ikke afklaret mangler info Skader udlægget

27 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 7 Græsukrudtsbekæmpelse i frømarken Midler DFF Tabel. Frøafgrøde efter høst af dæksæd, ukrudtsbekæmpelse efterår Alm. rajgræs Stomp Boxer Hussar OD Atlantis OD Primera Super Foxtrot Topik Lexus WG Regione * Agil 1 EC Focus Ultra *) Vintersprøjtning Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs Tabel. Frøafgrøde, ukrudtsbekæmpelse forår Tabel og giver en oversigt over ukrudtsmidlernes anvendelsesmuligheder i selve frømarken efterår og forår. I frømarken skal der foreligge en godkendelse, en off-label godkendelse eller en godkendelse til mindre anvendelse, før det er lovligt at anvende midlet. De mørkegrønne felter markerer, at der er en ordinær godkendelse på midlet De lysegrønne felter viser, at der er en off-label godkendelse eller godkendelse til mindre anvendelse De røde felter markerer, at afgrøden skades af midlet. I det tilfælde er der derfor ikke mulighed for at arbejde videre med midlet forsøgsmæssigt Endelig er der nogle grå felter, hvor vi enten ikke har tilstrækkelig afprøvning, eller endnu ikke har fået en godkendelse For nogle af midlerne er der kommet en begrænsning på, hvor mange gange midlet må anvendes i en vækstsæson. Dette gælder f. eks Hussar OD, som kun må anvendes en gang i en vækstsæson. Ydermere er det heller ikke muligt at anvende Hussar OD om foråret, hvis man om efteråret har anvendt Express. De to midler indeholder aktivstoffer, der har samme nedbrydningsprodukt. I tabel er indsat et tal, som referer til nedenstående: Midler DFF Hussar OD Alm. rajgræs Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs. Stomp og Boxer er godkendt ordinært til efterårsanvendelse i alm. rajgræs udlagt i vårbyg men offlabel godkendt til rajgræs udlagt i renbestand. Atlantis OD Monitor Primera Super Foxtrot Topik Lexus WG Agil 1 EC Focus Ultra OK Off-label Ikke godkendt eller ikke afprøvet Skader afgrøden

28 Sp% Sp% Sp% Sp% Renhed Renhed Sp% Sp% Produktionsdata og FrøavlsForsøg 1Udvikling i udbytte og 11 13* kvalitet 13* * 9 13* I nedenstående figurer er opstillet de opnåede udbytter, frarensningsprocenter, renhedsprocenter og spireprocenter, der er opnået i nogle af de største arter gennem de sidste fem år. I 13 er ikke alle partier færdigrenset og analyseret, og derfor er det kun et begrænset antal partier, der indgår i opgørelserne. Når alle partier er færdiganalyseret for høst 13, vil resultaterne kunne variere noget fra de anførte tal. Alle tal stammer fra DLF-TRIFOLIUMs ProdduktionsDATA. Udbytte, pct. Renhed pct. Spireevne, pct. * Begrænset antal i 13 Hvidkløver Hvidkløver, 1 Hvidkløver udbytte 1 og rensesvind Alm. rajgræs, Alm. udbytte 1Alm. rajgræs og 1rensesvind Rødsvingel, udbytte Rødsvingel og rensesvind 1 Rødsvingel Hvidkløver 1 Hvidkløver 1Hvidkløver 1 Alm. rajgræs 1Alm. rajgræs 1Alm. rajgræs 1 Rødsvingel 1Rødsvingel 1Rødsvingel Hvidkløver 1 Hvidkløver 3 1 Alm. rajgræs 1Alm. rajgræs 1 Rødsvingel 1 Rødsvingel 1 1 Hvidkløver Alm. rajgræs Rødsvingel Hvidkløver Alm. rajgræs Rødsvingel 1 Hvidkløver Hvidkløver 1 Alm. rajgræs 1 1 Alm. 1 rajgræs 1 Rødsvingel 1Rødsvingel * * 1 13* * 1 13* * 1 13* Hvidkløver, renhed Hvidkløver og spireevne, renhed og spireevne Alm. rajgræs, renhed Alm. rajgræs, og spireevne renhed og spireevne Rødsvingel, renhed Rødsvingel, og spireevne renhed og spireevne * * 1 13* * * 1 13* * * 1 13* * 1 13* * * 1 13* * 1 13* * *, renhed Hvidkløver og spireevne, Hvidkløver, renhed og spireevne Alm. Alm. rajgræs, og Alm. renhed rajgræs, og spireevne renhed og spireevne Hvidkløver, 1 1 renhed Rødsvingel, renhed Rødsvingel, og spireevne renhed Rødsvingel, og spireevne renhed og spire Hvidkløver * og spireevne, renhed 1 1 Hvidkløver og spireevne 11 13* 9 1 Alm. rajgræs,, renhed og 1 spireevne 13* 9 11 renhed 1 1 Alm * og spireevne Rødsvingel, 9 1 rajgræs, renhed Alm. 1 1 rajgræs, og spireevne 11 13* renhed og 1 spireevne 13* 9 renhed 11 1og 1 spireevne * * 1 13* Hvidkløver, renhed og spireevne Alm. rajgræs, renhed og spireevne Rødsvingel, renhed Rødsvingel, og spireevne renhed og spireevne Rødsvingel, renhed og spire 1 1 Hvidkløver, renhed Hvidkløver og spireevne, Hvidkløver renhed og spireevne Alm. rajgræs,, renhed og spireevne Alm. renhed rajgræs, og spireevne Alm. renhed rajgræs, og spireevne renhed og spireevne1 Rødsvingel, renhed Rødsvingel, og spireevne Rødsvingel, renhed og spireevne renhed og spiree Renhed Sp% Renhed Sp% 9 Renhed Sp% Renhed Sp% Sp% Renhed Sp% 9 Renhed 9 Sp% 9 Renhed Sp% Renhed Sp% Renhed Sp% Renhed Sp% 9 9 Sp% Renhed Sp% Renhed Sp% Renhed Sp% Renhed Sp% 9 Renhed Sp% Renhed Sp% Sp% Renhed Sp% 9 Renhed Sp% 9 9 Renhed Sp% Renhed Sp% Renhed 9 Sp% Renhed Sp% 9 9 Sp% * 13* * 13* * 13* * 1 13* 13* * 1 13* 13* * 1 13* * 13* * 13* * * * 13* * 1 13* 9 13* * 1 13* 13* * 1 13* Strandsvingel Strandsvingel 1 1 Hundegræs, udbytte Hundegræs, og rensesvind udbytte og rensesvind Engrapgræs, udbytte Engrapgræs, og rensesvind udbytte og rensesvind 1 Strandsvingel Strandsvingel 1 Strandsvingel Hundegræs, Hundegræs, Hundegræs, udbytte og rensesvind udbytte og rensesvind Engrapgræs, Engrapgræs, udbytte og rensesvind Engrapgræs, udbytte 3 og rensesvind udbytte og ren Strandsvingel, 1 udbytte 11 og rensesvind Hundegræs, Strandsvingel 1 Hundegræs, udbytte Hundegræs, og rensesvind rensesvind udbytte og rensesvind Engrapgræs, udbytte og rensesvind 1 1 Hundegræs, udbytte og rensesvind Engrapgræs, udbytte Engrapgræs, og rensesvind udbytte og rensesvind 1 1Strandsvingel Strandsvingel Strandsvingel 1 1 Engrapgræs, 1 udbytte og ren Hundegræs, Hundegræs, udbytte og rensesvind Hundegræs, udbytte og rensesvind udbytte og rensesvind Engrapgræs, Engrapgræs, udbytte og rensesvind Engrapgræs, udbytte og rensesvind udbytte og rens kg 1 pr. ha 1 1 kg 1 pr. ha 1 kg 1 pr. ha kg 1 pr. ha * 1 13* R * 1 13* * 1 13* * 1 13* * * 1 13* * * 1 13* * * 1 13* Strandsvingel 9 Strandsvingel * Hundegræs Hundegræs 11 13* 1 13* * Engrapgræs Engrapgræs 13* 1 * 13* * * * * 13* Strandsvingel Strandsvingel Strandsvingel * * * * * 1 13* 1 1 Hundegræs Hundegræs Hundegræs Engrapgræs Engrapgræs Engrapgræs 1 1 Strandsvingel Strandsvingel Strandsvingel Hundegræs Hundegræs Engrapgræs Engrapgræs Hundegræs Engrapgræs 1 1 Strandsvingel, Strandsvingel renhed og spireevne 1 1 Hundegræs, 1 renhed Hundegræs og Hundegræs spireevne 1 Engrapgræs, renhed Engrapgræs og spireevne Engrapgræs Engrapgræs Renhed Sp% Renhed Sp% 1 1 Sp% Sp% Renhed Sp% Re Renhed Sp% Renhed Sp% Renhed Sp% Sp% 9 Sp% Sp% 9 Renhed Sp% Renhed Sp% Renhed Sp% Sp% Sp% Renhed Sp% Renh Sp% 9 Renhed Sp% Re 9 Renhed Sp% Renhed 9Sp% Renhed 9 Sp% Sp% Sp% Sp% Renhed Sp% Renh * 13* * 13* * 13* * 1 13* 13* * 1 13* 13* * * 1 13* * * * 13* * * * 13* * 1 13* 13* * 1 13* 13* * 1 13*

29 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 9 nøgletal Råvarevægt Gnsn. kg pr. m3 Max. vandindhold pct. Frøvægt ca. gram 1. frø Udsædsmængde NaturErhvervstyrelsens kvælstofnormer 13/1 kg N pr. ha Vejledende kvælstofmængder kg N pr. ha Rødkløver 1, 1, - Hvidkløver 1,,7 1-3 Sneglebælg 1, 1, -7 Alm. rajgræs 1,* 1,-, (3 efterårsudlæg) Ital. rajgræs 1,*,3-, -1 +(3 efterårsudlæg) Hybridrajgræs 1,*,-, (33 efterårsudlæg) Rajsvingel 1,* 3,-, (33 efterårsudlæg) Westerw. rajgræs 3 1,*, Timote 1,*, Hundegræs 1,* 1, Engsvingel 7 1,* 1,-, Rødsvingel 1 1,* 1,1-1,3 - Marktype: do. Plænetype: Bakkesvingel 1,*,9-1, Strandsvingel 1,* 1,-, Alm. rapgræs 1,*, Engrapgræs 1,*,3-, 7-9 Marktype: do. Plænetype: do. Efter hvidkløver: 1/ Hvene 1 1,*, Markært 1,** 3-1- Hestebønne 7 1,** Vårraps 9,,-, - 1-1*** Vinterraps 9,,-, *** *** korrigeres for udbytte og bonitet Over de anførte vandprocenter beregnes tørring. * Der beregnes først tørring over 13, pct. vand ved frø, der har været opbevaret på lagerleje hos avler. ** Til udsæd beregnes først tørring over 1, pct. vand. Efterår Forår