Den Landsdækkende. Kvalitetsdatabase. for Geriatri. Vejledning til brug i klinikken
|
|
- Margrethe Christiansen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den Landsdækkende Kvalitetsdatabase for Geriatri 2017 Vejledning til brug i klinikken 1
2 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Boform side 4 Ganghjælpemidler mv. side 5 BMI og ernæringsscreening side 6 ADL /Barthel side 9 Rejse-sætte-sig side 11 DEMMI side 12 Genoptræningsplan side 14 Faldudredning side 16 Demensudredning side 18 2
3 Forord Vejledningen er udarbejdet af styregruppen for den Landsdækkende Database for Geriatri i håb om at dette samlede skrift kan afhjælpe den tvivl personale kan have i forbindelse med indsamling af data i den daglige kliniske praksis. Vejledningen her udkom i sin 2. udgave i 2014, og er nu revideret til denne 3. udgave udgaven..I 2013 og 2014 var der mange henvendelser til styregruppen omkring dataindsamling mv. Det er styregruppens indtryk at vejledning bruges i de kliniske afdelinger, at den har klargjort og afhjulpet visse tvivlstilfælde. Det er håbet at vi med denne vejledning får elimineret, tydeliggjort og opdateret de ændringer der sket fra efteråret 2014 til nu For alle parametre har styregruppen valgt en underopdeling af afsnittene i baggrund, formål, fremgangsmåde / testprocedure, tidsregistrering /test/ hvornår og litteratur. Hvor det har været hensigtsmæssigt, er den tidligere vejledning fra årsrapporten blot samlet og overført til dette skrift. Denne vejledning erstatter således tidligere udsendte. Skema 2017, til brug for indtastning af de kliniske data er tilpasset denne vejledning. Fortsat er de selvstændige skemaer for demmi-testen indarbejdet i geratriskemaet, dvs man kan nu igen registrere alle kliniske data på 2 skemaer. Én side, der vedrører indlæggelse og én side der vedrører udskrivelse. Det er styregruppens håb at dette øger overskueligheden i den daglige kliniske praksis. Vejledningen vil være tilgængelig via RKKP s hjemmeside ultimo januar 2017 På styregruppens vegne. Kirsten L. Vinding 3
4 Boform Baggrund: Patientens boform kan være indikator for patientens aktuelle funktionsniveau og behov for hjælp til ADL mv. ved hhv. indlæggelse og udskrivelse. Formål: At dokumentere boform før indlæggelse og hvilken boform patienten udskrives til. Fremgangsmåde: Eget hjem: Alle permanente boformer bortset fra plejehjem/plejebolig, herunder ældrevenlig bolig/beskyttet bolig. Plejehjem/plejebolig Den faste adresse er i plejehjem/plejebolig. Plejehjem/plejebolig defineres ved bolig hvor der er umiddelbar adgang til sundhedsfagligt personale døgnet rundt. Er patienten indlagt fra plejehjem/plejebolig og udskrives til plejehjem/plejebolig, skal dette registreres ved både indlæggelse og udskrivelse. Aflastning Kan fx være kommunal genoptræningsplads, aflastningsplads, korttidsplads, plejevurdering, kommunal akutplads, gæsteophold, rehabiliteringsplads, eller døgnrehabilitering. Anden afdeling Når patienten overflyttes til anden hospitalsafdeling. Mors Når patienten dør under indlæggelsen. 4
5 Andet Kan fx være hos pårørende, i sommerhus, privat rehabiliterings eller kurophold. Tidspunkt for registrering: Indlæggelse: Indenfor 24 timer efter indlæggelse. Udskrivelse: På udskrivelsesdagen. Ganghjælpemidler mv Baggrund: Viden om gangredskab er med til at afdække patientens aktuelle funktionsevne. Formål: Viden om gangredskab vil indgå i den tværfaglige vurdering og indgå i mål for den samlede rehabilitering. Test-procedure: Fysioterapeuten angiver følgende muligheder: Intet ganghjælpemiddel. Stok/stokke. Rollator. Gangbord (Talerstol, høj gangvogn, gangramme) Gangstativ ( gangbuk, bon á pied) Kørestolsbruger. Sengeliggende. Tidspunkt for registrering / test: Senest 24 timer efter indlæggelsen og på udskrivelsesdagen. 5
6 BMI (body Mass Index) og Ernæringsscreening Baggrund Sygdomsrelateret underernæring har store konsekvenser for den ældre patient. Herunder forlænget og kompliceret sygdomsforløb, tab af fysisk, psykisk og social funktionsevne, samt genindlæggelse og tidlig død. Ved systematisk ernæringsscreening kan patienter i ernæringsmæssig risiko identificeres allerede ved indlæggelse på hospital og en målrettet ernæringsindsats kan iværksættes. Formål At identificere patienter, for hvem sygdomsforløbet bliver forværret, hvis der ikke iværksættes en målrettet ernæringsindsats. Testprocedure Måling af højde og vægt Højde Måles oprejst uden sko ved hjælp af et længdemål fastgjort på væg eller dørkarm, eller et målebånd. Hvis det ikke er muligt for den ældre bare kortvarigt at komme op at stå, kan højden måles sengeliggende. Der måles fra fingerspids til fingerspids mellem udstrakte arme. Dette mål er tilnærmelsesvis lig højdemålet (1). For nemheds skyld kan måles fra midt på sternum til den udstrakte arms fingerspidser og gange resultatet med 2. Alternativt til manuel måling af højde kan den ældre spørges om hvor høj han/hun plejer at være, fx hvilken højde der er angivet i pas eller kørekort. Vægt Vej på den samme vægt hver gang, for at kunne sammenligne målingerne. Der kan anvendes ståvægt, stolevægt eller liftvægt alt efter hvilken type der passer bedst til den ældres formåen og således at patienten holder kroppen i ro mens der vejes. Vej patienten så let påklædt som muligt og uden sko. Registrer vægten med én decimal. 6
7 BMI udregnes automatisk, når højde og vægt er angivet. Ernæringsscreening Screening for ernæringsmæssig risiko følger Vejledning om screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko (2,3). Sundhedsstyrelsens vejledning skelner mellem primærscreening og sekundærscreening. Primærscreening: I primærscreening svares på 4 nedenstående spørgsmål. BMI <20,5? Vægttab inden for de sidste 3 måneder? Nedsat kostindtag i den sidste uge? Er patienten svært syg, dvs. stress-metabol Svares nej til alle 4 spørgsmål scorer patienten 0 point, såfremt han/hun er <70 år, men tildeles 1 point såfremt han/hun er >70 år. Svares ja til et eller flere 4 spørgsmål, går man videre til sekundærscreening. Man kan også undlade primærscreening og gå direkte til sekundærscreening. Sekundærscreening: Ved sekundærscreening kan scores mellem 0 og 7 point. 0-2 point = ikke ernæringsmæssig risiko. 3-7 point = ernæringsmæssig risiko. I sekundær screening scores indenfor områderne ernæringstilstand, sværhed af sygdom og alderskorrektion. Samlet score= ernæringstilstand + sværhed af sygdom + alderskorrektion (0-7 point). Ernæringstilstand (0-3 point). Den mest påvirkede værdi af nedenstående afgør scoren for ernæringstilstand. Normal score=0 7
8 Let score=1: Vægttab > 5 % på 3 måneder eller kostindtagelse % af behovet i sidste uge Moderat score=2: Vægttab > 5% på 1 ½ måned eller BMI 18,5 20,5 eller kostindtagelse % af behovet i sidste uge Svær score=3: Vægttab > 5 % på 1 måned/15 % på 3 måneder eller BMI < 18,5 og påvirket almentilstand eller kostindtagelse 0-25 % af behovet i sidste uge Sværhed af sygdom (0-3 point): Sværhedsgraden af patientens sygdom bedømmes som let score=1, moderat score=2 eller svær score=3. Alderskorrektion (0-1 point): Ved alder 70 år alderskorrigeres ved at lægge et point til total score. Summen fra de 3 områder udgør den samlede ernæringsscreeningsscore (ernæringstilstand + sværhed af sygdom + alderskorrektion) dvs udfald/ sum 0,1,2,3,4,5,6 eller 7. Tallet indføres i skemaet / indberettes til databasen. Tidspunkt Vægt- og højdemåling og Ernæringsscreening gennemføres indenfor de første 24 timer af indlæggelse på geriatrisk afdeling. Referencer (1) Jarzem PF, Gledhill RB. Predicting height from arm measurements. J Pediatr Orthop 1993 Nov-Dec;13(6): (2) Sundhedsstyrelsen. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister (3) Kondrup J, Rasmussen HH, Hamberg O, Stanga Z, Ad Hoc ESPEN Working Group. Nutritional risk screening (NRS 2002): a new method based on an analysis of controlled clinical trials. Clin Nutr 2003 Jun;22(3):
9 Barthel indeks Baggrund: Begrebet funktionsevne anvendes som en karakteristik af personers evne til at klare daglige aktiviteter (ADL = activities of daily living). Barthel indeks kan systematisk anvendes til at vurdere funktionsevnen hos ældre med nedsat funktionsevne og har vundet udbredelse som redskab til at monitorere ændringer i funktionsevne som følge af rehabilitering under indlæggelse. Barthel index blev først beskrevet i 1958 og blev formuleret i sine enkelte dele og pointskala i 1965 (Mahoney og Barthel). Barthel indeks udvikledes oprindeligt til monitorering af kronisk syge patienters grad af uafhængighed ved udførelse af ti basale daglige gøremål: spisning, forflytning fra seng til stol, personlig hygiejne, toiletbesøg, badning, mobilitet, trappegang, påklædning, tarmkontrol og blærekontrol. Der findes forskellige udgaver af Barthel indeks. Den i databasen anvendte er: Barthel 100 (Shah et al 2003). Skala fra 0-100, hvor 100 point beskriver total uafhængighed. Formål: Måling af funktionsevne indgår bl.a. i diagnoserelaterede grupper (DRG) hvormed man kan identificere patienter med multimorbiditet, tab af funktionsevne og behov for intervention i relation til funktionsevne. Testprocedure: I databasen anvendes Barthel 100-indeks testes ved indlæggelsen og evt. udskrivelse. Barthel indeks opfylder en række krav til et måleinstrument: Testen er let anvendelig, let udførlig efter oplæring, valideret og oversat til dansk. Barthel indeks er herudover vist at have høj inter-rater reliabilitet (0.95) og test-retest reliabilitet (0.89). Barthel indeks testes ved indlæggelse i afdelingen. Ved indlæggelser > 7 døgn gentestes, disse data bruges ved afdelingens tværfaglige konferencer. Der sluttestes ved udskrivelsen. 9
10 Tidspunkt for test: Indenfor der første 24 timer af indlæggelse på geriatrisk afdeling og ved udskrivelse.. Referencer: Shah S, Vanclay F, Cooper B. Improving the sensitivity of the Barthel Index for stroke rehabilitation. J Clin Epidemiol 1989;42(8): Maribo T, Lauritsen JM, Waehrens E, Poulsen I, Hesselbo B. [Barthel Index for evaluation of function: a Danish consensus on its use]. Ugeskr Laeger 2006;168(34):
11 Rejse-sætte-sig testen (RSS) Baggrund og formål: Muskelstyrken i benene er den største risikofaktor i forhold til faldulykker og er derfor et væsentligt og interessant mål for den geriatriske patient. Formålet med RSS er at vurdere styrken i benene, hvilket i øvrigt har stor betydning for udførelse af dagligdags aktiviteter. Der er en god validitet og reproducerbarhed for RSS hos hjemmeboende ældre (+60). RSS-test er en del af senior fitness-test (SFT-test). Testprocedure: RSS udføres ved at patienten rejser og sætter sig fra en almindelig stol med sædehøjde cm flest mulige gange på 30 sek. (med eller uden brug af armlæn). Patienten skal instrueres i, at det er en max-test der udføres; dvs. det gælder om at opnå flest mulige antal oprejsninger. For yderligere information se bilag 1. Ved registrering i Geriatrisk Database er det muligt at angive om testen er gennemført og hvis ikke kan vælges følgende begrundelser for hvorfor ikke: -Kognitiv dysfunktion -Fysisk dysfunktion -Patienten ønsker ikke at deltage -RST er ikke målt. Testresultatet registreres som standardtest uden brug af armlæn. Er patienten fuldstændig ude af stand til at gennemføre RSS registreres scoren 0 i KMS systemet. Tidspunkt for test: RSS udføres fra 2017 kun som udskrivelsestest. Referencer: Jones CJ, Rikli RE, Beam WC. A 30-s chair-stand test as a measure of lower body strength in community-residing older adults. Res Q Exerc Sport Jun;70(2):
12 De Morton Mobility Index (DEMMI) Baggrund og formål: DEMMI er udviklet til at vurdere status og måle ændringer i mobilitet hos ældre akutte medicinske patienter, hvilket er den type patient vi nationalt i geriatrien arbejder med. DEMMI evaluerer mobiliteten fra patienter der er sengebundne til patienter der er normalt fungerende. Således spænder DEMMI over en meget bred populationsgruppe, hvilket er en fordel, da stort set alle patienter kan opnå en score. Desuden vil selve det at man måler DEMMI hos en patient være en træning i sig selv. Testen indeholder testområder/ items for den statiske og dynamiske balance. Ved databasens start blev disse parametre testet i andre testmodaliteter f.eks. GNIK mv. En anden fordel ved DEMMI er at terapeuten som gennemfører testen, får en klar indikation om hvad mobilitetsniveau patienter er på og hvor en trænings-indsats skal lægges. Dette er en stor fordel når der skal udarbejdes en GOB både for terapeuten og patienten. Diverse videnskabelige studier har vidst at DEMMI har en god reproducerbarhed, validitet og ingen gulv eller loftseffekt på scoren hos ældre akutte mediciske patienter. Testprocedure: DEMMI tester mobilitet hos patienten ud fra 15 opgaver. Opgaverne går fra at være meget lette og stiger gradvist i sværhedsgrad, og gennemføres i den numeriske rækkefølge der er angivet i Manualen (tryk ctrl ned og venstre klik på dette blå link for at komme til manualen). Opgaverne omfatter sengemobilitet, at rejse sig fra en stol, statisk- og dynamisk balance samt gang. Patienten får point (0-2) ud fra deres evne til at klare hver enkelt opgave. Der skelnes mellem om patienten udfører opgaven selvstændigt, om patienten behov har for supervision eller om patienten har behov for fysisk støtte for at kunne udføre opgaven. Den samlede DEMMI Rå Score angives i point mellem 0-19 point. Rå Scoren konverteres efterfølgende via Manualen til en endelig DEMMI score ved hjælp af en omregningstabel som angives i point fra Yderligere information og videoer om DEMMI testen kan findes ved at gå på og søge på DEMMI i søgefeltet på hjemmesiden Undtagelse af patienter kan være: Patienter, der har særlige restriktioner, kan fx være ved hoftenære frakturer (orto-geriatriske) Patienter med delir; delir-tilstanden begrunde undtagelse af test. 12
13 Patienter med markante smerter kan have kompromitteret evne til at gennemføre testen. Det er derfor vigtigt med løbende tværfagligt sammenspil omkring patienten. Tidspunkt for test: DEMMI gennemføres ved indlæggelse (det tilstræbes at gennemføres indenfor 24 timer) og ved udskrivelse (indlæggelse på 7 eller flere døgn). af alle geriatriske patienter Referencer: 1. Davenport SJ, de Morton NA. Clinimetric properties of the de Morton Mobility Index in healthy, community-dwelling older adults. Arch Phys Med Rehabil Jan;92(1): de Morton NA, Davidson M, Keating JL. Reliability of the de Morton mobility index (DEMMI) in an older acute medical population. Physiother Res Int Oct de Morton NA, Lane K. Validity and reliability of the de Morton Mobility Index in the subacute hospital setting in a geriatric evaluation and management population. J Rehabil Med Nov;42(10): de Morton NA, Davidson M, Keating JL. Validity, responsiveness and the minimal clinically important difference for the de Morton Mobility Index (DEMMI) in an older acute medical population. BMC Geriatr Sep 30;10: de Morton NA, Davidson M, Keating JL. The de Morton Mobility Index (DEMMI): an essential health index for an ageing world. Health Qual Life Outcomes Aug 19;6:63. 13
14 Genoptræningsplan (GOP) Baggrund: For at kunne monitorere kvaliteten af den geriatriske, tværfaglige og tværsektorielle rehabiliterende indsats, der initieres under indlæggelse og fortsættes i primær sektor, finder Styregruppen for den Landsdækkende database for Geriatri det nødvendigt, at der fremadrettet kommer en indikator på andel af patienter der udskrives med genoptræningsplan til kommunen. Ventetid på genoptræning har bevågenhed i de danske medier bl.a. kommenteret af Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter (1). Artiklen på Danske Fysioterapeuters hjemmeside d retter bl.a. fokus på risiko for tab af muskelmasse på op mod 20 % om ugen ved inaktivitet og dermed vigtigheden af start på genoptræning indenfor en uge efter udskrivelse. Reservekapacitet, som beskriver overskud af muskelstyrke og kondition til dagligdagsaktiviteter, er mindre hos ældre og følgerne af inaktivitet gennem længere tid er derfor mere omfangsrige. Nedsat muskelstyrke, nedsat balance, øget træthed giver øget risiko for fald og derved risiko for reduktion af funktionsevne med tab af livskvalitet. (2) Geriatriske patienter udskrevet med genoptræningsplan bør højest vente en uge efter udskrivelse inden opstart af genoptræning. Bevågenheden omkring ventetid på genoptræning er aktualiseret efter offentliggørelse af undersøgelsen Kommunal træning af ældre 2013 udført af Gallup ( 3 ). Den nævnte undersøgelse er foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen. Undersøgelsens hovedkonklusion vedr. ventetid viser: Ventetider på genoptræning og vedligeholdelsestræning Ventetiden for genoptræning efter Sundhedsloven er i 32% af kommunerne op til 1 uge. 60% af kommunerne har en ventetid på mere end 1 uge. 8% af kommunerne ved ikke, hvor lang ventetiden er. 14
15 Ventetiden for genoptræning efter Serviceloven er i 19% af kommunerne op til 1 uge. 70% af kommunerne har en ventetid på mere end 1 uge. 11% af kommunerne ved ikke, hvor lang ventetiden er. Ventetiden på vedligeholdelsestræning efter Serviceloven er i 15% af kommunerne op til en uge. 69% af kommunerne har en ventetid på mere end 1 uge. 16% af kommunerne ved ikke, hvor lang ventetiden er. ( 2, side 6 ) Formål: Undersøgelsens resultater understreger behovet for en indikator, der tydeliggør andelen af patienter, der udskrives med genoptræningsplan til kommunen på baggrund af den vurdering, der er foretaget under indlæggelsen. Ligeledes er der behov for en synliggørelse af ventetiden på genoptræning. Behovet er absolut nødvendigt og yderst relevant, for dels at sikre ydelsen, dels for at kunne udvikle den tværsektorielle kvalitet af den samlede rehabilitering for den geriatriske patient i henhold til gældende sundhedslov. Test-procedure: Ved udskrivelsen angiver fysio- og/eller ergoterapeuten om der under indlæggelsen har været foretaget en vurdering af, hvorvidt patienten har behov for en genoptræningsplan. Som udgangspunkt bør der for alle patienter foretages en vurdering af behov for udarbejdelse af en genoptræningsplan. Vurderingen kan resultere i følgende: JA Patienten har behov for genoptræning. Der er udarbejdet en genoptræningsplan. Såfremt patienten ved udskrivelsen havde en genoptræningsplan eksempelvis fra en nylig forudgående indlæggelse, kan der være udarbejdet en revideret genoptræningsplan. Der angives således 'JA' hvis der er vurderet at være behov for genoptræning og dette har resulteret i udarbejdelse af ny genoptræningsplan, tillæg og/eller revision af eksisterende genoptræningsplan. 15
16 NEJ Patienten har ikke behov for genoptræning og der er derfor ikke udarbejdet en genoptræningsplan. Tidspunkt for test: På udskrivelsesdagen i henhold til Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus 1 stk 3. (4) Beyer, Lund, Klinge. Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering. Munksgaard Danmark, København Side ocx Lokaliseret d på: (4). Faldudredning Baggrund: Som en af geriatriens kerneydelser udgør faldudredning en naturlig indikator i databasen. Indikatoren er i særlig grad relateret til det lægelige ansvarsområde i udredning og behandling af den geriatriske patient. Formål: Monitorering af behovet for faldudredning blandt de geriatriske patienter indlagt i geriatrisk afdeling er tænkt som en deskriptiv opgørelse af hvorvidt det findes relevant at faldudrede 16
17 patienten enten under indlæggelse eller i et efterfølgende ambulant forløb. Samtidig registreres i hvilket omfang patienten er interesseret heri. Der er ikke beskrevet standard; indikatoren er ikke en resultatindikator. Testprocedure: Det forudsættes at alle indlagte patienters behov for faldudredning lægeligt vurderes. Der er derfor ikke mulighed for at afkrydse svarende til manglende stillingtagen /ikke vurderet. I skemaet afkrydses som følger: NEJ Der er ikke fundet indikation for faldudredning JA Der er fundet indikation for faldudredning Initieret/gennemført under indlæggelse Der er fundet indikation for faldudredning. Faldudredning initieret under indlæggelse; årsag(er) fundet og behandling iværksat under indlæggelse (omfatter også evt. seponering af medicin, eksempelvis antihypertensiva som led i faldudredning). Patienten er ikke henvist til yderligere ambulant faldudredning. Tilbudt ambulant Der er fundet indikation for faldudredning og denne er tilbudt som efterfølgende ambulant forløb og accepteret af patienten Ønskes ikke af patienten Der er fundet indikation for faldudredning, dette er tilbudt, Men patienten ønsker ikke videre udredning. Ej tilbudt Der er fundet indikation for faldudredning, men patienten vurderes ikke at kunne medvirke til/profitere af yderligere udredning 17
18 Tidspunkt for test: Afkrydses i skemaet senest ved udskrivelse, men kan vurderes løbende i indlæggelsesforløbet. Demensudredning Baggrund: Idet kognitiv svækkelse er en hyppig tilstand hos den skrøbelige ældre patient vil en vurdering af grad af kognitiv svækkelse, mulige årsager her til og behov for yderligere udredning være en naturlig del af den geriatriske vurdering af patienter indlagt i en geriatrisk afdeling. Indikatoren er i særlig grad relateret til det lægelige ansvarsområde i udredning og behandling af den geriatriske patient. Formål: Monitorering af behovet for demensudredning blandt de geriatriske patienter indlagt i geriatrisk afdeling er tænkt som en kvalitativ opgørelse af hvorvidt det findes relevant - og i hvilket omfang, der er behov for - at demensudrede patienten i et efterfølgende ambulant forløb. Samtidig registreres i hvilket omfang patienten er interesseret heri. Der er ikke beskrevet standard; indikatoren er ikke en resultatindikator. Testprocedure: Det forudsættes at alle indlagte patienters behov for demensudredning lægeligt vurderes. Der er derfor ikke mulighed for at afkrydse svarende til manglende stillingtagen /ikke vurderet. I skemaet afkrydses som følger: NEJ Der er ikke fundet indikation for demensudredning, da der ikke er mistanke om kognitiv problemstilling. eller 18
19 Der er ikke fundet indikation for henvisning til demensudredning, da patienten tidligere er diagnosticeret med demenssygdom. JA Der er fundet indikation for demensudredning grundet mistanke om kognitiv problemstilling Tilbudt ambulant Der er fundet indikation for demensudredning og denne er tilbudt som efterfølgende ambulant forløb og accepteret af patienten Ønskes ikke af patienten Der er fundet indikation for demensudredning, dette er tilbudt, men patienten ønsker ikke videre udredning Ej tilbudt Der er fundet indikation for demensudredning grundet mistanke om kognitiv problemstilling, men patienten vurderes ikke at kunne medvirke til/profitere af yderligere udredning. Tidspunkt for test: Afkrydses i skemaet senest ved udskrivelse, men kan vurderes løbende i indlæggelsesforløbet. 19
National databasedag 2015
National databasedag 2015 Erfaringer fra den Landsdækkende Database for Geriatri Overlæge, MPM Kirsten Vinding Styregruppe tværfagligt sammensat Fra Dansk Selskab for Geriatri: Region Nord: Martin Jørgensen,
Læs mereVurdering af Barthel-100 (Shah-89)
Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Vurderet af Annette Winkel, udviklingsfysioterapeut. M.Sc. Bente Holm, fysioterapeut M.Sc Vurderingen er afsluttet medio
Læs mereog inden for flere specialer, men der anvendes flere versioner af Barthel indeks, ligesom der er fundet forskellige oversættelser.
Af: Cand.scient.san. Thomas Maribo, overlæge Jens M. Lauritsen, ergoterapeut Eva Wæhrens, sygeplejerske Ingrid Poulsen & udviklingsfysioterapeut Bjørn Hesselbo Barthel indeks til vurdering af funktionsevne
Læs mereRehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut
Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk
Læs mereTværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan
Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan En foreløbig version af projektbeskrivelsen er diskuteret med forsker Anette Ekmann
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer.
Bilag 2 PROJEKTBESKRIVELSE TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. PROJEKTET KORT Projektets formål er at modvirke tab af muskelstyrke og funktionsevne
Læs mereEffekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse
Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereStoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune
Center for Sundhed & Pleje Version 3, nov. 2014 Titel: Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Begreber: Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune Ledere i
Læs mereVærktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk funktionsniveau hos ældre borgere
Værktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk hos ældre borgere Nina Beyer, ekstern lektor,, PhD Forskningsenhed for Musculoskeletal Rehabilitering & Institut for Idrætsmedicin tsmedicin, Bispebjerg
Læs mereSundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.
Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig
Læs mereLINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT, HVIDOVRE HOSPITAL MASTER I REHABILITERING
Kan fysisk funktion prædiktere udskrivelsesdestinationen hos ældre, der er indlagt til geriatrisk rehabilitering? Et registerstudie baseret på en geriatrisk database LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT,
Læs mereTværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams
Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams Ellen Holm, lektor og specialeansvarlig overlæge for geriatri, Medicinsk Afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Oplæg ved DSS møde, 8.6,2017 Behandlingskæden
Læs mereDEN LANDSDÆKKENDE KVALITETSDATABASE FOR GERIATRI. National årsrapport 2011
DEN LANDSDÆKKENDE KVALITETSDATABASE FOR GERIATRI National årsrapport 2011 1. januar 2011 31. december 2011 Rapporten udgår fra Årsrapporten er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og
Læs mereTemadag Region Syddanmark 15. november 2017
Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag
Læs mereManual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereTemadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mere11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.
Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene
Læs mereManual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Læs mereDen Landsdækkende Database for Geriatri. National årsrapport 2016
Den Landsdækkende Database for Geriatri National årsrapport 2016 1. januar 2016 31. december 2016 Rapporten udgår fra Årsrapporten er udarbejdet af RKKP Afdeling for Epidemiologi og Biostatistik af statistiker
Læs mereV E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I G
OPLÆG PÅ LÆRINGSSEMINAR 31.MAJ -1.JUNI 2017 AFSNIT S2 V E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I
Læs mereDen Landsdækkende Database for Geriatri. National årsrapport 2018
Den Landsdækkende Database for Geriatri National årsrapport 2018 1. januar 2018 31. december 2018 Rapporten udgår fra Årsrapporten er udarbejdet af RKKP, Afdeling for Databaseområde 3 af datamanager Shan
Læs mereIntroduktion til. v. medlemmer fra arbejdsgruppen
Introduktion til Anbefalinger om kommunal mobilisering og genoptræning til borgere med hoftenært benbrud v. medlemmer fra arbejdsgruppen Karin L. Kappel, udviklingsterapeut, Nordfyns Kommune Christine
Læs mereTeknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling
Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereFald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune
Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter
Læs mereDen Landsdækkende Database for Geriatri. National årsrapport 2017
Den Landsdækkende Database for Geriatri National årsrapport 2017 1. januar 2017 31. december 2017 Rapporten udgår fra Årsrapporten er udarbejdet af RKKP, Afdeling for Databaseområde 3 af datamanager Shan
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning
Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereUnderernæring et alvorligt problem for værdigheden
Underernæring et alvorligt problem for værdigheden Anne Marie Beck Docent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Birthe Stenbæk Hansen Ernæringsfaglig chefkonsulent Frederiksberg Kommune Det Sundhedsfaglige
Læs mereHøringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner
Dokument oprettet 27. august 2014 Sag 17-2014-00117 Dok. 161800/tk Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Indledende bemærkninger
Læs mereSimpel funktionsmåling
Simpel funktionsmåling November 2007 Simpel funktionsmåling Beskrivelse af funktionsniveau indgår i alle behandlings- og støttesituationer både på sygehuse og i kommuner. Hvordan klarer du hverdagen? Kan
Læs mereNOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens
Læs mereFysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom
Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende
Læs mereJette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud
Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring proces og anbefalinger KL Konference om værktøjer til tidlig opsporing Torsdag Klik for den at 13. redigere
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereForskelle i behandlingskvalitet på sygehusene: Rigsrevisionens beretning
Forskelle i behandlingskvalitet på sygehusene: Rigsrevisionens beretning KRÆFTPOLITISK FORUM 2019 Søren Paaske Johnsen spj@dcm.aau.dk Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenestforskning (DACS) Baggrund Rigsrevisionen
Læs mereRapport fra projektet
Rapport fra projektet Optimering af kommunikation mellem sektorer - kommunerne og hospital - som led i forebyggelse af indlæggelse af ældre mennesker. Undersøgelse af ældre menneskers funktionsniveau og
Læs mereHvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk
Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Herlevs Herligheder/Christiansborg Christian Bitz; Anne Marie Beck; Annette Vedelspang;
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereydelse befordring behandling dagaflastning kommunal sygepleje sygepleje sygeplejeordning 1 af :09 Artikler 20 artikler.
1 af 5 17-01-2013 11:09 Artikler 20 artikler. ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereRegionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner
Læs mereSide 1 af 6 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet
Læs mereDen gode genoptræning
Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet
Læs mereSimple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre
Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede
Læs mereNotat om midlertidige døgndækkede pladser i Skanderborg Kommune, ældreområdet
Notat om midlertidige døgndækkede pladser i Skanderborg Kommune, ældreområdet Skanderborg Kommune har 30 midlertidige døgndækkede pladser i ældreområdet, som er fordelt på seks plejecentre. I forbindelse
Læs mereydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk:
1 af 6 15-01-2015 13:49 Artikler 20 artikler. ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt tiltag, som
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation marts 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereDEN LANDSDÆKKENDE KVALITETSDATABASE FOR GERIATRI
DEN LANDSDÆKKENDE KVALITETSDATABASE FOR GERIATRI ÅRSRAPPORT 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Revisionspåtegning... 5 KAPITEL 1... 7 Konklusioner og anbefalinger... 7 Konklusioner... 7 Opfølgning på
Læs mereNotat. Forord Generelle oplysninger
Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat
Læs mereAudit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet
Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners
Læs mereDen Gode Genoptræning
Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale
Læs mereEsbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt
Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereVærdighedspolitik Fanø Kommune.
Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for træning
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for træning 2 Kvalitetsstandard for træning Formålet med træning Formålet med træningen er, at du helt eller delvist bliver i stand til at klare dine daglige
Læs mereVALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?
Læs mereUdviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen
Marts 2013 Udviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen Tea Broeng Projektkoordinator, afd. C. Gentofte Hospital Akutklinikker på Herlev og Gentofte modtager
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation september 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereSundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013
Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen
Læs merePræsentation af publikationen for sundhedspersonale med den daglige kontakt til borgerne
Præsentation af publikationen for sundhedspersonale med den daglige kontakt til borgerne Præsentation udarbejdet af Ingrid Salling, Lene Ljungquist & Helene Agerholm, temagruppe om forebyggelse af ældres
Læs mereNOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune (2. udgave 2017)
Social og Sundhed Sagsnr. 264341 Brevid. 2647906 Ref. TAPO Dir. tlf. 4631 7705 Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune (2. udgave 2017) 30. april 2018 Regeringen,
Læs mereSundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K
Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Høringssvar i forhold til udkast til bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen
Læs mereRapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008
KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &
Læs mereDemensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning
Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning 2012 2 Forebyggelse af indlæggelser af borgere med demens Borgere med demens har svært ved at fungere i uvante omgivelser. Derfor er det vigtigt at undgå
Læs mereGentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereBirthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund,
Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. biha05@frederiksberg.dk Pernille Bechlund, Faglig leder. Hjemmeplejen pebe01@frederiksberg.dk Agenda
Læs mereStatus på ældrepuljen
på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke
Læs mere1. Indledning. 1.1. Formål med redskabet. 1.2. Baggrund for projektet
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 2 1.4. Formål med vejledningen... 2 1.5. Vejledningens opbygning... 3
Læs mereTabel med detaljerede data vedrørende borgerne som har modtaget en GOP. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Gennemsnit. af alle mdr. 61,8 57,6 58,1 58,2 60,6 59,3
GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Stab og sekretariat BILAG, Status på genoptræningsområdet juni NOTAT Dato:.. Af: Tina Gamstrup Nørholm Data vedrørende de borgere som modtager genoptræning
Læs mereSkanderborg Kommunes Kvalitetsstandard , stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning
Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard 2018 86, stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Sådan behandler vi din sag...4 3. Serviceniveau...6 4. Klageadgang...10 5. Lovgrundlaget...11
Læs mereACCESS spørgeskema dag 7
ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed og helbred 2. DEMMI 3. OMC 4. REJSE-SÆTTE-SIG 5. HÅNDTRYKSKRAFT Patientens CPR-nummer: Hvilken kommune bor borgeren i? Haderslev kommune Aabenraa kommune Tønder
Læs mereBusiness Case vedr. udvidelse af antal pladser på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter. 1. Baggrund. Kontornotits. pladser 41,6% 102,4% 87,9%
Kontornotits Senior- og Socialforvaltningen Sundhedscenter Kolding Dato 5. maj 2015 Business Case vedr. udvidelse af antal pladser på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter 1. Baggrund Denne business
Læs mereNOTAT. Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1
SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Genoptræning i Solrød Kommune Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.:12/16 383 Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb
Læs mereBornholms Regionskommune
Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Genoptræning og vedligeholdende træning efter lov om Social Service Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget d. 6. marts 2017-1 - Indledning...
Læs mereKvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86
Kvalitetsstandard 86 Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 1. Hvad er ydelsens Servicelovens 86, stk. 1 og stk. 2 Borgeren udfylder og underskriver et ansøgningsskema.
Læs mereHøring over rapport om evaluering af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereÆldre i fremtidens sundhedsvæsen
Research Unit of Geriatrics Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Hvad kendetegner den voksende ældrebefolkning? Og hvilke konsekvenser får det for sundhedsvæsenets udfordringer fremadrettet? Karen Andersen-Ranberg
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereFremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard
Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på
Læs mereIndledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.
1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret
Læs mereInformation om genoptræning efter sygehusindlæggelse
Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse Indholdsfortegnelse 1. Hvad er lovgrundlaget?... 2 2. Hvordan er sagsgangen i forbindelse med visitering af almen genoptræning, genoptræning på specialiseret
Læs mereNOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune 2017
Social og Sundhed Sagsnr. 264341 Brevid. 2647906 Ref. TAPO Dir. tlf. 4631 7705 Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune 2017 19. september 2017 Regeringen,
Læs mereKvalitetsstandard for træning
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for træning 2 Kvalitetsstandard for træning Formålet med træning Formålet med træningen er, at du helt eller delvist bliver
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud
Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013
28. maj 13 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson
Læs mereYdelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
Læs mereRedskab til stratificering
T I D L I G I N D S A T S P Å T V Æ R S Redskab til stratificering På de følgende sider er beskrevet et spørgeskema samt metoder til at vurdere, om en borger kan kategoriseres som TIT-borger og dermed
Læs mere