Axial Spondyarthropathi
|
|
- Oliver Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Axial Spondyarthropathi Denne retningslinie omhandler udelukkende axial spondylartritis. Patienter med overvejende perifere symptomer er således ikke omfattet af denne retningslinie. Forfatter(e) Dansk Reumatologisk Selskab: Anne Gitte Loft, Annette Schlemmer, Inge Juul Sørensen, Lars Juhl, Lene Marie Isaksen, Ole Majgaard, Karsten Asmussen, Susanne Juhl Pedersen og Berit Schiøttz- Christensen (Formand). Dansk Radiologisk Selskab: Anne Grethe Jurik Forelægges til høring blandt medlemmer af Dansk Reumatologisk Selskab d. 9. april Oplægget vil efterfølgende blive revideret og udsendt til fornyet høring inden endelig godkendelse. Skriftlige kommentarer sendes til Berit Schiøttz- Christensen pr mail:
2 2 Definition Spondyloartritis (SpA) er en fælles betegnelse for en gruppe kroniske inflammatoriske gigtsygdomme med flere fælles kliniske, serologiske, genetiske og radiologiske karakteristika. De mest typiske karakteristika er inflammation i det axiale skelet (især SI- led), asymmetrisk oligoartritis (især i underekstremiteter) og forekomst af entesitis (inflammation ved knogleområder, hvor sener eller ligamenter fæstner på knoglen). Herudover kan der være forandringer i hud og genitalier, inflammation i øjne og tarmkanal, association med aktuel eller tidligere infektion og en stærk association med vævstypen human leukocyt antigen (HLA- B27). Kort beskrivelse og ICD-10 kode SpA familien omfatter følgende sygdomme: Ankyloserende spondylitis (mb. Bechterew) Reaktiv artritis (tidligere betegnet Reiters syndrom) SpA associeret med psoriasis eller psoriasis artritis SpA associeret med mb. Crohn eller colitis ulcerosa Uspecifik spondylartritis (USpA) Patienter med symptomer forenelige med axial artritis, som ikke opfylder klassifikationskriterier for ankyloserende spondylitis, reaktiv artritis og SpA associeret med psoriasis artritis eller enteropatisk artritis. Juvenil SpA er ikke omfattet af denne retningslinje. ICD10- koder: M459: Ankylosing Spondylitis (Mb. Bechterew) M46*: andre inflammatoriske spondylopatier o M46.1: sacroiliitis ikke klassificeret andetsteds o M46.8*: andre specificerede inflammatoriske spondylopatier o M M02.3: SpA ved reaktiv artritis o M M07.2: Psoriasis spondylitis o M M07.3: SpA ved perifer psoriasis artritis o M M07.4/M07.5: SpA ved Crohn s sygdom eller ulcerøs colitis o M46.9*: inflammatoriske spondylopatier, uspecificerede (uspecifik spondylartritis, USpA) Ætiologi Det er estimeret, at ca. 90 % af risikoen for udvikling af AS er arvelig. Således er den relative risiko for udvikling af AS blandt 1., 2. og 3. grads slægtninge til patienter med AS hhv. 94, 25 og 4 (agl- 1). Den vigtigste genetiske risikofaktor for udvikling af AS er HLA- B27, som findes hos omkring 90 % af patienter med AS (agl- 2). Man ved dog ikke, hvorfor HLA- B27 øger risikoen for udvikling af AS. Udover HLA- B27 er mindst 6 andre gener fundet associeret med udvikling af AS (agl- 3 og 4). Forekomsten af HLA- B27 er
3 3 betydelig mindre blandt andre former for SpA, og for reaktiv artritis spiller gastrointestinale og urogenitale infektioner en central rolle i sygdommens udvikling. Patogenese SpA er en inflammatorisk gigtsygdom, som adskiller sig fra reumatoid artrit ved, at inflammationen finder sted ved enteser, hvor ligamenter, sener, ledkapsler og annulus fibrosus fæster til knoglen og ikke i synovia. Inflammationen ved SpA medfører to forskellige processer: a) knogledestruktion, som resulterer i erosion samt b) dannelse af knogle i form af syndesmofytter, som kan vokse sammen over en ledspalte (fusionere) og derved medføre ankylose af columna (bamboo spine) og sacroiliacaled. Diagnose Symptomer Inflammatoriske rygsmerter er kardinalsymptomet ved axial SpA og kan i mange tilfælde anamnestisk skelnes fra rygsmerter på baggrund af mekanisk eller degenerativ årsag. Smerter fra sacroiliacaleddene beskrives ofte som enten en glutealsmerte eller en lændesmerte med vekslende sidelokalisation og/eller vekslende intensitet fra dag til dag og tidspunkt på dagen. Smerterne kan for patienten være vanskelige at lokalisere, de kan også være lokaliseret til crista iliaca, trochanterregionen eller strålende ned bag på femur. Smerterne kan derfor tolkes som ischiassmerter, trochanterbursitis eller lumbago. Smerterne er sjældent radikulært udstrålende, og der er ikke forværring ved brug af bugpressen. Den inflammatoriske rygsmerte adskiller sig imidlertid fra den mekaniske ved: snigende debut ofte før 40 års alderen bedres ved bevægelse ingen bedring ved hvile patienten vågner i de tidligere morgentimer og må stå op og gå omkring, hvorved smerten igen aftager. Morgenstivhed, ofte>1 times varighed ofte markant lindring af NSAID Ekstraspinale symptomer kan omfatte: perifer artritis (ofte underekstremiteter, asymmetrisk), smerter ved enteser, psoriasis, uveitis samt dactylitis. Patienterne klager ofte over træthed. Kliniske fund Kan omfatte én eller flere af følgende: Columna: nedsat bevægelighed i lumbalcolumna i frontalt og sagittal plan og eventuelt smerter ved tryk over sacroiliacaleddene. Ved involvering af cervical columna kan ses reduceret cervical rotation. Over tid kan involvering af columna medføre affladet lændelordose, øget thoracal kyphose samt tab af den cervicale lordose med fremad bøjning af hovedet. Thorax ekspansion: nedsat i forhold til køn og alder. Perifer artritis: typisk asymmetrisk, oligoartikulært (1-3 led) i underekstremiteterne, primært knæ og ankler. Debuterer ofte akut.
4 4 Hofteled: indskrænket bevægelighed (obs. teenagedrenge med lyskesmerter). Entesopati: ømhed og evt. hævelse ved enteser ofte achillessenefæstet eller fæstet for fascia plantaris på calcaneus. Dactylitis (pølsefingre/- tæer): hele finger- /tåstrålen er hævet,ofte med beskeden ømhed /smerte. Tilstanden er karakteristisk, men ikke specifik for SpA, idet tilsvarende kan ses bl.a. ved sarcoidose, artritis urica, MCTD, TB og syfilis. Øjeninflammation: omfatter conjunctivitis og anterior uveitis. Uveitis er typisk akut og ensidig, med rødme, smerte og lysoverfølsomhed. Inflammation i tarmslimhinde: ofte asymptomatisk. Den akutte form ligner akut bakteriel enterocolitis, mens den kroniske ileocolitis ofte ikke kan skelnes fra Mb. Crohn. Psoriasis: på hud og/eller negle. Parakliniske fund Klinisk biokemi/serologi Akutte fasereaktanter: der ses påvirkede inflammationsparametre hos en stor del af de patienter, der har aktive perifere manifestationer. Der er dårlig sammenhæng mellem kliniske tegn på axial sygdomsaktivitet og disse parametre. HLA- B27: Ca. 90% med AS og omkring 50% med USpA har positiv HLA- B27. Billeddiagnostik Kan omfatte røntgenundersøgelse, MR-, CT- og ultralydsskanning mm. Røntgenundersøgelse: Ved AS ses obligat sacroiliitis grad 2 bilateralt eller 3-4 unilateralt. I columna kan ses varierende grader af squaring, shiny corners, syndesmophytdannelse og facetledsartrit foruden diskit og pseudoartrosedannelse samt evt. komplikation i form af frisk fraktur i en ofte osteoporotisk ryg. Fundene ved de andre SpA former kan variere, men psoriatisk og reaktiv artrit er ofte præget af asymmetrisk sacroiliit og mere voluminøse paravertebrale knoglenydannelser end det sædvanligvis ses ved AS. MR- skanning er en følsom metode til påvisning af tegn på sygdomsaktivitet i form af knoglemarvs- og bløddelsødem, foruden at MR kan visualisere kroniske forandringer såsom sukondral fedtaflejring svt. sacroiliacaleddene og hvirvelhjørnerne samt ledflade- /dækpladeerosioner. CT giver mulighed for god visualisering af mindre ossøse forandringer, idet overprojicerende strukturer, der kan vanskeliggøre evaluering af røntgenundersøgelse elimineres. CT udføres i dag som multislice skanning med mulighed for rekonstruktion i vilkårlige planer og er meget værdifuld til vurdering af columnafrakturer og forandringer i sternoklavikulærregionen, som kan være vanskelig at fremstille sufficient ved MR pga. respirationsbevægelser. Ultralydsskanning kan visualisere bløddelsforandringer og kan af erfaren UL- undersøger anvendes diagnostisk ved mistanke om entesitis og/eller perifer artrit samt sternoklavikulærledsartrit. Indledende billeddiagnostik udføres mhp. at diagnosticere om patienten har AS eller SpA, jævnfør følgende anbefaling. Svær inflammatorisk sygdomsaktivitet forenelig med SpA af mere end 2 års varighed: primært røntgenundersøgelse (rtg.) af sacroiliacaleddene, forfra grader kippet optagelse, mhp.
5 5 sacroiliitis. Hos patienter, der også har symptomer på hofteledsaffektion, kan i stedet laves rtg. af hele bækkenet (giver større stråledosis end dedikeret optagelse af sacroiliacaleddene). Ved lokaliseret columnasmerter desuden rtg. af relevant region. Inflammatorisk sygdomsaktivitet svt. sacroiliacaleddene af >6 mdrs. varighed og mindre end 2 års varighed:, hvor NSAID behandling og træning er gennemført i 3 mdr: MR af sacroiliacaleddene og evt. symptomatisk columnaregion. Undersøgelsen skal så vidt muligt udføres på højfeltsskanner (optimalt 1,5 T) og bør som minimum omfatte såvel STIR som T1 vægtede sekvenser og have en kvalitet, som muliggør sikker diagnostik af hhv. tegn på sygdomsaktivitet og kroniske forandringer. En supplerende brusksekvens (T1FS eller gradient echo sekvens) svt. sacroiliacaleddene vil ofte øge den diagnostiske sikkerhed mhp. erosioner. Frakturmistanke. Akut røntgenundersøgelse er obligat ved mistanke om komplicerende fraktur. Supplerende CT kan være nødvendigt for at øge den diagnostiske sikkerhed mhp. denne alvorlige komplikation og MR er indiceret ved ledsagende neurologiske symptomer. DEXA-skanning ved AS- diagnose kan DEXA- skanning vise osteoporose. Knoglescintigrafi har ingen plads i diagnostik af AS/SpA. Differential diagnoser Reumatoid artritis: er primært karakteriseret ved symmetrisk, småledsartritis i modsætning til oligoartritis specielt i underekstremiteterne, som det ses ved SpA Artritis urica/mctd/sarcoidose: kan have dactylitis, som det ses ved psoriasis artritis og enteropatisk artritis men adskilles bl.a. ved urinsyrekrystaller i ledvæske / U1RNP- antistof / epithoidcellegranulomer ved histologi Diffus idiopatisk skeletal hyperosteose DISH (Mb. Forestier): optræder sjældent før 50- års alderen og er en radiologisk diagnose karakteriseret ved hypertrofiske forkalkninger med randproliferationer på hvirvellegemerne, der kan danne bro mellem hvirvlerne. Forandringerne sidder fortil og til siderne, thorakalt dog kun i højre side pga. aortas pulsation synes at hæmme dannelsen af proliferationer. Tilstanden giver stivhed, ingen ledsagende smerter og rammer som regel ikke SI- leddene, ligesom der ikke ses ankylose af apofyse- leddene Andre tilstande med ondt i ryggen: uspecifikt lændebesvær, degenerative ryglidelse, diskusprolaps og maligne tilstande Infektiøs spondylitis/sacroiliitis: ofte et mere akut forløb, ledsaget af svære smerter, febrilia og forhøjet CRP SAPHO (Synovitis, Acne, Pustolose, Hyperostose og Ostitis): tilstanden er karakteriseret ved artritsymptomer, entesopati, ostietis i brystkassens forreste del og columna, evt. ledsaget af sekundær hyperostose, acne og pustulosis palmoplantaris
6 6 Tilstande, som radiologisk kan forveksles med sacroiliit/columna SpA forandringer: Infektiøs sacroiliit, primær/sekundær hyperparathyreoidisme, insufficiens/stress frakturer, tumor og tumorlignende forandringer, diskusdegeneration med Modic forandringer, infektiøs spondylit, Mb. Scheuermann forandringer, erosiv spondyl- osteokondromatose og diffus idiopatisk skeletal hyperostose Komorbiditet/komplikationer Spondylartritspektret består af en række sygdomme og hvorvidt man opfatter en given tilstand, som en manifestation af grundsygdommen, komorbiditet eller en komplikation afhænger af arbejdsdiagnosen. F. eks. vil psoriasis være komorbiditet ved AS, men en del af sygdommen ved PsA. Perifer artrit er primært en sygdomsmanifestation og ikke en komorbiditet Uveit. Anterior uveitis ses hyppigst ved HLA- B27 positiv SpA. Ved AS forekommer den hos omkring 40 %. Tilstanden er hos voksne næsten altid symptomatisk, unilateral og episodisk. Der er ikke indikation for rutinetjek. Inflammation i tarmslimhinder. Histologisk påvist inflammation i tarmen ses hyppigt ved aksial artrit: ca. 50% ved AS og 65% ved udifferentieret SpA. Ofte asymptomatisk og lokaliseret ilealt/cøkalt. Ligner histologisk Mb. Chron. Asymptomatisk inflammation har ikke terapeutisk konsekvens. Der er ikke indikation for rutinetjek. Osteoporose. Forekommer med øget hyppighed op til 50 % af AS- ptt. Forekommer ofte meget tidligt i sygdomsforløbet. Graden af inflammation synes at spille en væsentlig rolle. BMD- måling i columna er behæftet med risiko for falskt negativt resultat, men DXA- måling i collum femoris synes at være det bedste mål for frakturrisikoen i columna. Den optimale behandling af osteoporosen er udover behandling af inflammation usikker, men bisfosfonater er en mulighed. Risiko for thorakolumbale kompressionsfrakturer blandt AS- patienter er øget med en faktor ca. 7. Kan være medvirkende til den øgede kyfose. Iinitial DXA af hofteregionerne kan overvejes. Herefter DAXA- scanning afhængigt af initialt fund og inflammationskontrol. Columnafrakturer opstår oftest senere i forløbet. Selv ved let traume, hvor fraktur normalt ikke mistænkes, kan der opstå tværgående, atypisk, potentiel meget ustabil fraktur, hyppigst cervikalt. Fraktur medfører stor risiko for neurologisk skade, der kan opstå akut eller gradvist. Tilstanden kan forværres ved forkert håndtering, hvorfor columna bør understøttes i den stilling, den havde før traumet. Udretning af kyfotisk cervikalcolumna ved anlæggelse af stiv halskrave kan forværre frakturen og dermed risikoen for neurologisk skade. Vedvarende segmentær mekanisk smerte trods normal røntgen kan indicere ikke lukseret fraktur. Neurologiske manifestationer kan skyldes frakturer eller atlantoaxial subluxation (ses ved AS hos 2%). Cauda equina- påvirkning kan ses. Der anbefales rtg ved nytilkomne symptomer tydende på fraktur, evt. supplerende CT ved negativ røntgenundersøgelse og/eller mhp. nærmere frakturvurdering. Desuden MR ved ledsagende neurologiske symptomer.
7 7 Cardiovaskulær sygdom. Ved AS ses aortainsufficiens eller hjerteblok (særligt AV- blok) hos op mod 10 % med stigende hyppighed ved længere sygdomsvarighed. Sjældnere tilstande er mitralinsufficiens og myokardiedysfunktion. Kardiovaskulær sygdom angives som en af de primære årsager til overdødelighed ved AS (RR for død af CV- sygdom 1,2, samlet RR 1,9). Ved AS er risikoen for hypertension og iskæmisk hjertesygdom øget. Ved symptomer screenes for cardiovaskulær sygdom ved baseline. EKG og ekkokardiografi med lav tærskel. Nyresygdom. Den vigtigste nyresygdom er AA- amyloidose, der ved AS ses hos ca. 5%, og som især i ældre materialer er en ikke uvæsentlig dødsårsag. Amyloidose ses især efter lang tids sygdom med høj sygdomsaktivitet med hypergammaglobulinæmi, forhøjet SR og perifer ledsygdom. NSAID- nefropati er sædvanligvis forbigående efter seponering. Betydningen af IgA- nefropati er uklar.ved symptomer udføresjjævnlig måling af p- kreatinin. Urinstix og måling af SR og gammaglobuliner hos udvalgte patienter. Lungesygdom. Restriktiv nedsat lungefunktion ses ofte. Lungefibrose ses sjældent, og kan ved symptomer påvises med udvidet lungefunktionsundersøgelse og HRCT. Der anbefales ikke rutinetjek. Diagnostiske kriterier Der er ingen diagnostiske kriterier for SpA, men derimod publiceret klassifikations kriterier, som kan benyttes til at sandsynliggøre diagnosen, når kriterierne benyttes af specialister på området. Modificerede New York kriterier for Ankyloserende Spondylitis, AS (DM 45.9) (SJ 1) Kliniske kriterier: Lændesmerter og stivhed i mere end 3 måneder som forbedres med bevægelse, men ikke med hvile Indskrænket lumbal bevægelighed i frontal og sagittal planet Indskrænket thorakal ekspansion i forhold til normalværdier Radiologiske kriterier: Sacroiliitis grad 2 bilateralt eller grad 3-4 unilateralt Ifølge de modificerede New York kriterier er der tale om definitiv sacroiliitis, hvis det radiologiske kriterium er koblet med minimum ét klinisk kriterium - d.v.s. grad 2-4 bilateralt eller grad 3-4 unilateralt Gradering af sacroiliitis: Grad 0: normal Grad 1: mistanke om forandringer Grad 2: minimale forandringer små lokaliserede områder med erosioner eller sklerose, uden ændringer i bredden af ledspalten
8 8 Grad 3: sikre forandringer moderat eller avanceret sacroiliitis med en eller flere af følgende: erosioner, evidens for sklerosering, ledspalte breddeøgning, forsnævring eller ankylose Grad 4: svære forandringer total ankylose Assessment of SpondyloArthritis Society (ASAS) klassifikations kriterier for Axial Spondylartritis, SpA (DM /- subklassifikation eller DM 46.9) ASAS kriterierne er udviklet som klassifikations kriterier, og har en høj diagnostisk specificitet når den billeddiagnostiske arm anvendes (post- test probability på 97,5 %), mens den diagnostiske specificitet i den kliniske arm er noget lavere (post- test probality 86%). Med denne begrænsning kan kriterierne benyttes til at etablere en diagnose men kan som andre klassifikationskriterier ikke benævnes som diagnostiske kriterier. ASAS klassifikationskriterier for axial spondylartrit (SpA) for patienter med rygsmerter > 3 måneder debuteret før 45- års alderen (SJ2): ELLER Sacroiliitis billeddiagnostisk* plus > 1 SpA karakteristika# HLA- B27 plus > 2 andre SpA karakteristika# *Sacroiliitis billeddiagnostisk (SJ3): Aktive inflammatoriske læsioner på MRI, med definitiv knoglemarvs ødem/oseitis som antyder sacroiliitis associeret med spondylartritis Definitiv radiologisk sacroiliitis ifølge de modificerede New York kriterier #: SpA karakteristika: Inflammatorisk rygsmerte: patienten opfylder fire ud af de følgende fem: o Debutalder < 40 år o Snigende udvikling af smerterne o Smertelindring ved bevægelse o Ingen smertelindring ved hvile o Natlige smerter (som bedres når patienten står op) Andre SpA karakteristika: forekomst aktuelt eller tidligere af: o Artritis: diagnosticeret af en læge o Entesitis: hæl entesitis: spontan smerte eller ømhed ved undersøgelse af insertionen for Achillessene eller fascia plantaris på calcaneus o Uveitis: anteroir uveitis bekræftet af en øjenlæge o Dactylitis: diagnosticeret af en læge o Psoriasis: diagnosticeret af en læge o Crohn s/colitis: Crohn s sygdom eller colitis ulcerosa diagnosticeret af en læge
9 9 o o o o Godt respons overfor NSAID: timer efter en fuld dosis NSAID er rygsmerterne forsvundet helt eller betydeligt forbedret Familiær disposition: 1. eller 2. grads slægtninge har en af følgende diagnoser: Ankyloserende spondylitis soriasis Akut uveitis Reaktiv artritis Inflammatorisk tarmsygdom HLA- B27: vævstypen påvist med standard laboratorie diagnostik Forhøjet CRP: CRP over øvre normalværdi i tilfælde af rygsmerte, efter udelukkelse af anden årsag til forhøjet CRP Prognostiske faktorer Familiær disposition Positiv HLA- B27 Behandling Indikation for behandling af nydiagnosticerede patient med SpA afhænger af symptomer. Der eksisterer ikke nedre symptomtærskel for behandling. Følgende elementer indgår i behandling: 1. Fysisk aktivitet/træning anbefales til alle 2. Anden farmakologisk smertebehandling 3. NSAID 4. Biologisk behandling Medikamentel behandling NSAID NSAID er førstevalg i max tolererede/rekommanderede doser. Depotpræparater foretrækkes ved natlige gener. Relative kontraindikationer: f. eksinflammatorisk tarmsygdom eller kardiovaskulær sygdom, ulcus ventriculi eller duodeni. DMARD Der er ikke dokumenteret effekt ved behandling af axial artritis med DMARD, hvorimod perifere ledmanifestationer behandles som perifer artritis. Der er ligeledes ikke dokumenteret effekt af kombinationsbehandling DMARD plus biologisk behandling ved ren axial artritis.
10 10 Glucocorticoid Lokal injektionsbehandling ved behov. Der er ikke dokumenteret effekt af systemisk glucocorticosteroid ved axial sygdom. Biologiske Såfremt der ikke er tilfredsstillende dokumenteret effekt (BASDAI < 4) af NSAID- behandling i maximal tolererede/rekomanderede doser for minimum to præparater indenfor sammenlagt 3 måneder, bør patienten vurderes mhp. behov for biologisk behandling. Med udgangspunkt i ASAS- rekommandationerne for axial spondylartritis, hvor patienten opfylder de billeddiagnostiske kriterier for axial spondylartritis, indgår nedenstående faktorer i vurderingen af, om der er indikation for behandling med anti- TNF- alfa inhibitor: og dokumenteret vedvarende (>4 uger) BASDAI score > 4 (med vægten lagt på spørgsmål 5 og 6, som primært påvirkes af den inflammatoriske komponent) ekspertvurdering (specialist i reumatologi) Ekspertvurderingen baseres på følgende markører: kliniske symptomer som natlige smerter, træthed samt CRP og/eller SR, ekstraartikulær sygdom (uveit, inflammatorisk tarmsygdom, enthesitits etc), komorbiditet og billeddiagnostiske fund. Beslutningen om start af anti- TNF- alfa- behandling beror på konferencebeslutning. Oplysninger om sygdomsaktivitet registreres løbende i DANBIO. Effekten af behandlingen evalueres efter 3-4 måneder. Derefter minimum 2 x årligt. Responskriterie: Ved status inddrages følgende: reduktion af BASDAI med 50% eller 2 point (på en skala fra 0-10) ekspertvurdering evt. opfølgende MR- scanning Valg af præparat: Der er ikke evidensbaseret grundlag for at foretrække ét præparat frem for et andet. Det tilstræbes at valget tilpasses den enkeltes ønskes om administrationsform. Pt s komorbiditet kan påvirke valg af præparat, eksempelvis er der ved samtidig forekomst af tarmsygdom eller recidiverende uveit bedst evidens for at vælge behandling med et antistof. Hvis patienten har flere sygdomme, der kræver biologisk behandling, psoriasis, Mb Chron/Colitis Ulcerosa, så vælges det præparat/dosis, der dækker begge sygdomme.
11 11 Dosering: Adalimumab: 40 mg sc hver anden uge Eternacept: 25 mg sc x 2 ugentligt eller 50 mg sc x 1 ugentligt Golimumab: 50 mg sc x 1 pr mdr Infliximab: ved opstart af behandling 5 mg/kg iv uge 0, 2, 6 og derefter hv 6-8 uge. Ved stabil lav sygdomsaktivitet BASDAI < 3 kan dosisreduktion eller øget dosisinterval overvejes, herunder reduktion af Infliximab til 3 mg/kg. Ændring af dosis forudsætter rutinemæssig monitorering af effekt (AS 1-2). Non medikamentel Træningsterapi herunder fysioterapi Specialiseret genoptræning: omfatter undervisning i træningsformer, der understøtter bevægelighed, stabilitet og generel kondition, for derved at bibeholde et tilfredsstillende funktionsniveau og for at forebygge deformiteter i nakke og ryg. Tilbydes primært i forløbet og ved betydende ændring i funktionsniveauet målt ved BASFI og BASMI. Træningen foregår under vejledning af specielt interesseret team. Generel genoptræning: vedligeholdelsestræning, der vedvarende understøtter viden fra den specialiserede genoptræning, gerne træning på hold for derved at understøtte træningseffekt, såvel som udveksling af den viden, der kan deles patienter imellem. Træningen tilbydes i rammer, hvor der er kyndigt personale, evt. hos fysioterapeuter med speciel interesse, i rammen af vederslagfri fysioterapi. Kirurgi Indikationer for kirurgisk intervention, der udføres på specialiseret niveau: Udtalt kyphose Instabile columna frakturer Andre former for behandling Socialmedicinsk støtte mhp. at bibeholde tilknytning til uddannelse/arbejde, herunder støtte til etablering af relevante hjælpemidler/foranstaltninger. Information Patientundervisning til patient og nærmeste pårørende. Indhold: Sygdomsforståelse Sygdomsaccept Vejledning omkring sociale forhold mhp. uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder mulighed for hjælpemidler
12 12 Alle patienter og deres nærmeste pårørende tilbydes undervisningsforløb primært i forløbet og efter behov. Kontrol herunder vurdering af behandlingseffekt Der henvises til DANBIO mhp. vejledning vedr. undersøgelser Følgende kan for alle SpA- patienter med fordel dokumenteres i DANBIO, men er obligatorisk ved biologisk behandling. BAS (BASDAI, BASFI, BASMI, Thoraxekskursion) Hvis der er perifer artritis suppleres med HAQ. BAS- score på ordinationstidspunktet (baseline) og efter 2-4 måneder. Når BASDAI er stabilt <4, kan monitoreringsbesøg med BAS score planlægges til hver måned. Såfremt der træffes beslutning om at seponere igangværende behandling pga. graviditet, co- morbiditet eller andre omstændigheder, bør patienten efterfølgende monitoreres tættere. MR skanning af columna lumbalis samt sacroiliaca- led til tiden 0, 12 og 24 mdr. ved tidlig SpA, herefter ordineres MR undersøgelser individuelt, dog ved overvejelse om behandlingsskifte og 1 år efter dette. Anamnestiske og objektive problemer kan begrunde yderligere billeddiagnostik. Behandlingsskift: Tilstræbt behandlingsmål bør nås inden 2 måneder. Er et behandlingsmål med en reduktion af BASDAI med 50 % eller 2 enheder (på en skala fra 0-10) ikke opnået efter 3-4 måneders behandling, bør behandlingen revurderes og skiftes til anden behandling eller suppleres. Maksimal klinisk effekt forventes først indtrådt efter 3-4 måneder. Ved svære bivirkninger eller intolerance kan en behandling opgives tidligere end ved 3 måneders kontrol. Seponeringsregler ved remission af SpA- symptomer: i fravær af et robust evidensgrundlag må regelsæt for dosisreduktion og seponering af farmakologiskbehandling ved opnået remission opfattes som pragmatisk. DRS foreslår følgende retningslinier: Ved isoleret axial artritis: Biologisk behandling kan pauseres/seponeres, hvis dette er forudgået af stabil klinisk remission (ekspertvurdering) i mindst 12 måneder, hos en patient, som ikke har et kontinuerligt forbrug af NSAID. Seponering kan evt. ske efter en periode med dosisreduktion. Vanlig monitorering fortsættes og behandling genoptages, såfremt der opstår recidiv stigning i BASDAI > 4 og NSAID ikke har tilstrækkelig effekt. Ved samtidig perifer artritis: Biologisk behandling kan pauseres/seponeres, hvis dette er forudgået af stabil klinisk remission (ekspertvurdering) i mindst 12 måneder, hos en patient, der er i DMARD- behandling og som ikke har et kontinuerligt forbrug af NSAID. Seponering kan evt. ske efter en periode med dosisreduktion. Vanlig monitorering fortsættes og behandling genoptages, såfremt der opstår recidiv, hvor NSAID ikke har tilstrækkelig effekt. Seponering afvejes i forhold til, hvor vanskeligt det har været at bringe patienten i remission, hvorfor den endelige beslutning beror på en ekspertvurdering.
13 13
14 14 Relevante hjemmesider imaging.org Kliniske databaser DANBIO ( online.dk) Referencer Agl- 1: Taurog, JD. The mystery of HLA- B27: If it isn t one thing, it s another. Arthritis Rheum 2007; 56:2478. Agl- 2: KHAN, MA. HLA- B27 and its subtypes in world population. Curr Opin Rheumatol 1995; 7:263. Agl- 3: Australo- Anglo- American Spondylarthritis Consortium (TASC), Reveille, JD, Sims AM, et al. Genome- wide association study of ankylosing spondylitis identifies non- MHC susceptibility loci. Nat Genet 2010; 42:123. Agl- 4: Welcome Trust Case Control consortium, Australo- Anglo- American Spondylarthritis Consortium (TASC), Burton PR, et al. Association scan of 14,500 nonsynonymous SNPs in four diseases identifies autoimmunity variants. Nat Genet 2007; 39:1329. Siper J, Rudwaleit, M, et al. The Assessment of SpondyloArthritis international Society (ASAS) handbook: a guide to assess spondyloarthritis. Ann Rheum Dis 2009; 68 (Spuul II): 1-44 Van der Linden S, Valkenburg HA, Cats A. Evaluation of diagnostic criteria for ankylosing spondylitis. A proposal for modification of the New York criteria. Arthritis Rheum 1984; 27:361-8 Braun J, Davis J, et al. First update of the international ASAS consensus statement for the use of anti- TNF agents in patients with ankylosing spondylitis. Ann Rheum Dis 2006; 65:316-20SJ 1: Van der Linden S, Valkenburg HA, Cats A. Evaluation of diagnostic criteria for ankylosing spondylitis. A proposal for modification of the New York criteria. Arthritis Rheum 1984; 27:361-8 Braun J, Davis J, et al. First update of the international ASAS consensus statement for the use of anti- TNF agents in patients with ankylosing spondylitis. Ann Rheum Dis 2006; 65: SJ 2: Rudwaleit M, van der Heijde D, Landewé R, Listing J, Akkoc N, Brandt J, Braun J, Chou CT, Collantes- Estevez E, Dougados M, Huang F, Gu J, Khan MA, Kirazli Y, Maksymowych WP, Mielants H, Sørensen IJ, Ozgocmen S, Roussou E, Valle- Oñate R, Weber U, Wei J, Sieper J. The development of Assessment of SpondyloArthritis international Society classification criteria for axial spondyloarthritis (part II): validation and final selection. Ann Rheum Dis Jun;68(6): SJ 3: Rudwaleit M, Jurik AG, Hermann KG, Landewé R, van der Heijde D, Baraliakos X, Marzo- Ortega H, Ostergaard M, Braun J, Sieper J. Defining active sacroiliitis on magnetic resonance imaging (MRI) for classification of axial spondyloarthritis: a consensual approach by the ASAS/OMERACT MRI group. Ann Rheum Dis Oct;68(10): Epub 2009 May 18
15 15 AS 1:Low- dose infliximab (3 mg/kg) significantly reduces spinal inflammation on magnetic resonance imaging in patients with ankylosing spondylitis: a randomized placebo- controlled study. Maksymowych WP, Salonen D, Inman RD, Rahman P, Lambert RG; CANDLE Study Group. J Rheumatol Aug 1;37(8): Epub 2010 May 1. AS 2: A double- blind, placebo- controlled trial of low dose infliximab in ankylosing spondylitis. Inman RD, Maksymowych WP; CANDLE Study Group. J Rheumatol Jun;37(6):
Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen
Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling Berit Schiøttz-Christensen Spondylartritis Spondyloarthropathy or Spondyloarthritis Rygsmerter hvor mange?
Læs mereINFLAMMATORISKE RYGSGD.
INFLAMMATORISKE RYGSGD. Rheumatoid artrit Juvenil kronisk artrit Seronegativ spondyloartrit Ankyloserende spondylit (Spondylitis ankylopoitica) Psoriatisk artrit Reaktiv artrit Artrit associeret med inflammatoriske
Læs mereSacroiliacaled RADIOLOGISKE FUND VED AKSIAL ARTRIT. SERONEGATIVE SPONDYLOARTRITTER Radiologiske forandringer
RADIOLOGISKE FUND VED AKSIAL ARTRIT Anne Grethe Jurik, Radiologisk afd. Aarhus Universitetshospital, Århus Sygehus SERONEGATIVE SPONDYLOARTRITTER Radiologiske forandringer Sacroiliitis ses ved de fleste
Læs mereKroniske lænderygsmerter
Rygkirurgi 2014 Kroniske lænderygsmerter Berit Schiøttz-Christensen Forskningsleder, professor Agenda: Omfang Smerter og smertetyper Smertemekanismer og smerteårsager Behandling af kroniske lænderygsmerter
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereINFLAMMATORISKE RYGSGD. REUMATOID ARTRIT SPECIAL PROJEKTIONER. Rheumatoid artrit Juvenil kronisk artrit Seronegativ spondyloartrit
INFLAMMATORISKE RYGSGD. Rheumatoid artrit Juvenil kronisk artrit Seronegativ spondyloartrit Ankyloserende spondylit (Spondylitis ankylopoitica) Psoriatisk artrit Reaktiv artrit Artrit associeret med inflammatoriske
Læs mereBehandlingsvejledning for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af aksiale spondylartropatier (aspa)
Behandlingsvejledning for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af aksiale spondylartropatier (aspa) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne,
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs mereBehandlingsvejledning for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af psoriasis artritis (PsA)
Behandlingsvejledning for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af psoriasis artritis (PsA) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende
Læs mereBilag 1: Kvalitetsindikatorer for patienter med axspa (nr-axspa / AS) Nr. Navn Standard
Bilag 1: Kvalitetsindikatorer for patienter med axspa (nr-axspa / AS) Nr. Navn Standard Nydiagnosticerede axspa Nydiagnosticerede axspa patienter skal registreres med sygdomsaktivitet (BASDAI og/eller
Læs mereUSPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Læs mereBehandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme
Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs mereBehandlingsvejledning for biologisk behandling af reumatoid artritis (RA)
Behandlingsvejledning for biologisk behandling af reumatoid artritis (RA) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning
Læs mereTitel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi
Titel Definition a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode b. Forekomst c. Ætiologi d. Patogenese Diagnose a. Symptomer b. Kliniske fund c. Parakliniske fund d. Differential diagnoser Prognostiske faktorer Behandling
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen
Læs mereSPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011
SPONDYLITIS Ebbe Stender Hansen Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 Spondylitis infektion i Vertebrae Disci Paravertebralt Epiduralt M. psoas Patogenese 1 - bakteriæmi Sår, abcesser UVI Øvre luftveje Stiknarkomani
Læs mereElektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.
Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Udfordringer og muligheder. Erfaringer fra DANBIO Dansk Reumatologisk Database Merete Lund Hetland, MD, PHD, DMSc, ass. professor The
Læs mereBehandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA)
Behandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning
Læs mereLægemiddelrekommandation for biologisk behandling af psoriasisartrit
Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af psoriasisartrit Medicinrådet har anbefalet ixekizumab (Taltz) som mulig standardbehandling af psoriasisartrit (PsA) til patienter med og uden samtidig
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Læs mereBehandlingsvejledning med dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme
Behandlingsvejledning med dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereKLINISK RETNINGSLINJE FOR FYSIOTERAPI TIL PATIENTER MED RYGSØJLEGIGT FOKUS PÅ MORBUS BECHTEREW.
QUICK GUIDE. KLINISK RETNINGSLINJE FOR FYSIOTERAPI TIL PATIENTER MED RYGSØJLEGIGT FOKUS PÅ MORBUS BECHTEREW. UDFORMNING AF ANBEFALINGER. Arbejdsgruppen har sammenfattet den kliniske retningslinje med de
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 338 Offentligt. 5 gode råd, hvis du er STIV SOM ET BRÆT
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 338 Offentligt 5 gode råd, hvis du er STIV SOM ET BRÆT 50.000 danskere er konstant stive i ryggen. Vi lider nemlig af sygdommene SpA (Spondylartritis),
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereMedicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning for kronisk leddegigt - valg af biologiske og targeterede syntetiske lægemidler
Medicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning for kronisk leddegigt - valg af biologiske og targeterede syntetiske lægemidler Side 1 af 8 Om Medicinrådets behandlingsvejledninger Medicinrådet udarbejder
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereBiosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter
Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter Ulrik Tarp Ledende overlæge, lektor, dr.med. Reumatologisk afdeling Aarhus Universitetshospital Interessekonflikt Investigator/konsulent/underviser:
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereRygsygdomme. Discusprolaps. Klaus Søndergaard Reumatologisk afdeling Århus Universitetshospital
Rygsygdomme Discusprolaps Klaus Søndergaard Reumatologisk afdeling Århus Universitetshospital Lænderygsmerter 35% i det sidste år 26% inden for 14 dage 90% spontant svind af symptomer inden for tre måneder
Læs mereGODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER
GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske
Læs mereBaggrundsnotat for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandlinger af aksiale spondylartropatier (aspa)
Baggrundsnotat for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandlinger af aksiale spondylartropatier (aspa) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende
Læs mereForløbsprogram for hvirvelsøjlegigt Fokus på fysioterapi og træning
Forløbsprogram for hvirvelsøjlegigt Fokus på fysioterapi og træning Reumatologisk afd. C og Rehabiliteringsafdelingen, OUH Hans Chr. Horn og Peter Dirch Jørgensen Baggrund og formål Intervention og undersøgelse
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereBILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL
BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende
Læs merewww.pediatric-rheumathology.printo.it
www.pediatric-rheumathology.printo.it JUVENILE SPONDYLOARTROPATIER Hvad er det? Juvenile spondyloarthropathier (JS) er en gruppe kroniske sygdomme med gigt (inflammation) i led og senetilhæftningssteder
Læs mereModulbeskrivelse for modul 8
Modulbeskrivelse for modul 8 Undersøgelse og behandling af belastningsskader og degenerative lidelser 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 8 (revideret d. 20.11.14) Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod
Læs mereLægemiddelrekommandation for biologisk behandling af Aksiale Spondylartropatier (aksial SPA)
Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af Aksiale Spondylartropatier (aksial SPA) Målgruppe Udarbejdet baggrund af Baggrundsnotat godkendt af RADS Lægemiddelrekommandation er gældende Reumatologiske
Læs mereBilleddiagnostisk udredning af patienter med langvarige rygsmerter - Specifikke og uspecifikke
1 Billeddiagnostisk udredning af patienter med langvarige rygsmerter - Specifikke og uspecifikke Michel Bach Hellfritzsch Overlæge Radiologisk afdeling Aarhus Sygehus 2 1 Program Kort præsentation af modaliteter
Læs mereMålepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede
Læs mereLægemiddelrekommandation for biologisk behandling af aksiale spondylartropatier (aksial SPA)
aksiale spondylartropatier (aksial SPA) Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 14. november 2018. Medicinrådet har ikke taget stilling til det kliniske grundlag udarbejdet af RADS, men
Læs mereModic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?
Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereMetastatisk spinalt tværsnitssyndrom
Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Af Ulrik Johansen og Gerd Leikersfeldt Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom er en almindelig forekommende komplikation til cancersygdom hos voksne. Det medfører oftest
Læs mereLænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)
Læs mereWHIPLASH - PISKESMÆLD
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG
Læs mereRadiologisk Afdeling NBG Anna Zejden
REUMATOID ARTRIT I DE PERIFERE LED RADIOLOGISKE ASPEKTER A-kursus 11. september 2014 Radiologisk Afdeling NBG Anna Zejden DEFINITION AF RA Hyppigst forekommende inflammatorisk ledsygdom Kronisk polyartikulær,
Læs mereArne Lücke og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99 (Skejby), Auditorium J , Indgang J, plan 1
Kursusleder: Kursussekretær: Sted: Arne Lücke og Anne Grethe Jurik Dorthe Siggaard Sørensen, Palle Juul-Jensens Boulevard 99 (Skejby), Auditorium J116-113, Indgang J, plan 1 Mandag den 10. september Delkursusleder
Læs mereAksial Spondylartritis
1 Aksial Spndylartritis Denne retningslinie mhandler udelukkende diagnstik g behandling af patienter med aksial spndylartritis. Patienter med vervejende perifere symptmer er således ikke mfattet af denne
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereNSAID. Klyngepakke. Introduktion
Introduktion NSAID (Non-steroide antiinflammatoriske midler) virker antiinflammatorisk, analgetisk, antipyretisk og trombocytaggregationshæmmende og er blevet anvendt i stort omfang. NSAID anvendes ved
Læs merePERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI/ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit
PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereWHIPLASH - PISKESMÆLD
WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering
Læs mereLægemiddelrekommandation for biologisk behandling af psoriasis artritis (PsA)
Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af psoriasis artritis (PsA) Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 14. november 2018. Medicinrådet har ikke taget stilling til det kliniske
Læs mereKORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER
KORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER Kronisk tarmbetændelse (IBD, Inflammatory Bowel Disease) Denne brochure erstatter ikke den rådgivning,
Læs mereLUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.
LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereAtraumatiske Fod-Ankel
Atraumatiske Fod-Ankel Apophysitterne i ankel-fod Apophyse = Sekundær center for ossifikation (calcaneus) Vækstzonen lukker omkring 15 års alderen. Morbus Osgood Slatter, ASIS, AIIS, Sinding-Larsen-Johansson,
Læs mereBehandlingsvejledning inklusive lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af aksiale spondylartropatier (aksial SPA)
Behandlingsvejledning inklusive lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af aksiale spondylartropatier (aksial SPA) Målgruppe Udarbejdet af Baggrundsnotat godkendt af RADS Lægemiddelrekommandation
Læs mereMeniskpatologi i knæet
Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereSammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter
Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.
Læs mereLægemiddelrekommandation for biologisk behandling af Aksiale Spondylartropatier (aksial SPA)
Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af Aksiale Spondylartropatier (aksial SPA) Målgruppe Udarbejdet baggrund af Baggrundsnotat godkendt af RADS Lægemiddelrekommandation er gældende Reumatologiske
Læs mereBehandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc
Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereInformation om Multipel Sclerose
Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder
Læs mereHenvisning til billeddiagnostisk udredning for almen lægepraksis og almen kiropraktorpraksis:
Henvisning til billeddiagnostisk udredning for almen lægepraksis og almen kiropraktorpraksis: Kiropraktor Carsten Hviid Banegårdsplads 4 8000 Århus C Danmark 10-05-2012 E-mail: carsten@kiropraktor-hviid.dk
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereUdredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus
A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne
Læs mereTRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.
TRIATHLON og overbelastningsskader Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.11 DISPOSITION Introduktion Triathlon skader Træningsmængde og overbelastning
Læs mereFORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)
FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.
Læs mereTHORAKOLUMBALE FRAKTURER. Peter Helmig DOS kursus April 2014
THORAKOLUMBALE FRAKTURER Peter Helmig DOS kursus April 2014 PROBLEMET ÆTIOLOGI Trafik 53% Fald fra højde 47% + andre læsioner 43% Multiple frakturer 27% Marczynski 1999 Kompression Flexion/kompression
Læs mereSammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann
Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning
Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning opfordres
Læs mereJohn Gelineck og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal
A-KURSUS I MUSKULOSKELETAL RADIOLOGI 7. 10. september 2015 Kursusleder: John Gelineck og Anne Grethe Jurik Kursussekretær: Dorthe Siggaard Sørensen Sted:, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal Mandag,
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens: En forklaring
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik
Læs mereArne Lücke og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal
A-KURSUS I MUSKULOSKELETAL RADIOLOGI 12. 15. september 2016 Kursusleder: Arne Lücke og Anne Grethe Jurik Kursussekretær: Dorthe Siggaard Sørensen Sted:, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal Mandag,
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs mereMedicinrådets behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation vedr. kronisk leddegigt
Medicinrådets behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation vedr. kronisk leddegigt Medicinrådets lægemiddelrekommandation vedr. kronisk leddegigt Gældende fra Offentliggjort Dokumentnummer Versionsnummer
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereDANBIO version 5.0 Januar 2018
DANBIO undervisning Vi vil i denne undervisning koncentrere os om de basale funktioner i DANBIO version 5.0. For at kunne arbejde så realistisk som muligt, skal alle deltagere oprette en egen testpatient
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereBehandlingsvejledning inklusive lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af aksiale spondylartropatier (aksial SPA)
Behandlingsvejledning inklusive lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af aksiale spondylartropatier (aksial SPA) Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den. maj 2018. Medicinrådet
Læs mereRådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Gældende fra 28. september 2016 Version: 3.1 Dok.nr: Offentliggjort: November 2016
Behandlingsvejledning for 2. generations immunmodulerende lægemidler til behandling af psoriasis (Tidligere kaldt biologisk behandling af dermatologiske lidelser) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af
Læs mereSygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.
FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. For Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme RH Silkeborg, HE Midt
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester For Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme RH Silkeborg, HE Midt Udarbejdet: Juni 2017 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig
Læs mereMekanisk Diagnostik og Terapi MDT
Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT Nakkebesvær Et klinisk eksempel på undersøgelse, klassifikation og behandling, Fysioterapeut DipMDT MDT en klinisk ræsonneringsmodel Undersøgelse, klassifikation og behandling
Læs mereLægemiddelrekommandation for biologisk behandling af psoriasis artritis (PsA)
psoriasis artritis (PsA) Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 14. september 2017. Medicinrådet har ikke taget stilling til det kliniske grundlag udarbejdet af RADS, men alene godkendt,
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereMUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER
MUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER Michel Bach Hellfritzsch Overlæge Røntgen & Skanning Nørrebrogade 1 Give indblik i anvendelse af MSUS Vise indikationer for MSUS Sætte MSUS i relation til andre
Læs mereEfter2 til 4 Ugers behandling. * Hos patienter med risiko for nedsat nyrefunktion, eren hyppigere monitorering af nyrefunktionen påkrævet.
ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER PÆDIATRISKE PATIENTER MED HBV, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL [Dette undervisningsmateriale er obligatorisk
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs mereMonitorering vedr. RADS behandlingsvejledninger
Maj 2015 Monitorering vedr. RADS behandlingsvejledninger En projektgruppe under RADS har det seneste halve år afdækket behov og ønsker til RADS monitorering i regionerne, og en ny rapporteringsform for
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereLægemiddelrekommandation for biologisk behandling af psoriasis artritis (PsA)
psoriasis artritis (PsA) Målgruppe Reumatologiske afdelinger Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker Udarbejdet på baggrund af Baggrundsnotat for biologisk behandling af reumatologiske lidelser Baggrundsnotat
Læs mereLægemiddelrekommandation for biologisk behandling af Psoriasis Artritis (PsA)
Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af Psoriasis Artritis (PsA) Målgruppe Reumatologiske afdelinger Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker Udarbejdet af Baggrundsnotat for biologisk behandling
Læs mere