FÆLDENDE HAVDYKÆNDERS ANTAL OG FORDELING I SEJERØBUGTEN I RELATION TIL MENNESKELIGE FORSTYRRELSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FÆLDENDE HAVDYKÆNDERS ANTAL OG FORDELING I SEJERØBUGTEN I RELATION TIL MENNESKELIGE FORSTYRRELSER"

Transkript

1 FÆLDENDE HAVDYKÆNDERS ANTAL OG FORDELING I SEJERØBUGTEN I RELATION TIL MENNESKELIGE FORSTYRRELSER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

2 [Tom side]

3 FÆLDENDE HAVDYKÆNDERS ANTAL OG FORDELING I SEJERØBUGTEN I RELATION TIL MENNESKELIGE FORSTYRRELSER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Ib Krag Petersen Rasmus Due Nielsen Ole Roland Therkildsen Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

4 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 239 Titel: Forfattere: Institution: Fældende havdykænders antal og fordeling i Sejerøbugten i relation til menneskelige forstyrrelser Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Ole Roland Therkildsen & Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi URL: Udgivelsesår: August 2017 Redaktion afsluttet: August 2017 Faglig kommentering: Kvalitetssikring, DCE: Finansiel støtte: Bedes citeret: Aksel Bo Madsen Jesper Fredshavn Miljøstyrelsen Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Therkildsen, O.R. & Balsby, T.J.S Fældende havdykænders antal og fordeling i Sejerøbugten i relation til menneskelige forstyrrelser. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 38 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Abstract: Emneord: Layout: Foto forside: Denne rapport belyser sammenhænge imellem den geografiske fordeling af havdykænder i fældning og niveauet af menneskelige aktiviteter i Sejerøbugten. Projektet blev gennemført i juli og august måneder 2014 og Der blev foretager i alt seks optællinger af fugle. Disse blev gennemført med et højopløseligt kamera, og tætheder blev registreret ud fra digitale orthofotos. Graden af den menneskelig forstyrrelse blev registreret med en digital radar, placeret på nordspidsen af Nekselø. Ud fra radardata kunne aktiviteter af både og skibe i området registreres kontinuert over lange forløb. Havdykand, sortand, ederfugl, fløjlsand, toppet skallesluger, fældning, menneskelige forstyrrelser, radar, digitale orthofotos. Grafisk Værksted, AU Silkeborg En motorbåd i Sejerøbugten, fotograferet ved optagelse af billeder til optælling af fugle i området den 24. juli 2015 (Foto: AU). ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 38 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

5 Indhold Sammenfatning 5 Summay 6 1 Introduktion 7 2 Metode Undersøgelsesområde Optællinger af fugle fra fly med digitalt højopløseligt kamera Beskrivelse af den menneskelige aktivitet i området Analyse af relationen imellem tætheder af fugle og omgivelses-variable 13 3 Resultater Optællinger af fugle Beskrivelse af sejladsintensiteten 26 4 Relationen imellem tætheden af havdykænder og omgivelses-variable Rumlig autokorrelation Effekt af den kumulerede menneskelig forstyrrelse Effekt af menneskelig forstyrrelse 24 timer før observation 34 5 Diskussion og konklusion Anvendelse af digitale orthofotos til kortlægning af havdykænder Anvendelse af radar til registrering af sejladsintensitet Omgivelses-variables effekt på tætheder af fugle Muligheden for indførelse af sejladsrestriktioner i området for at beskytte fældende havdykænder 36 6 Referencer 38

6 [Tom side]

7 Sammenfatning Denne rapport belyser sammenhænge imellem den geografiske fordeling af havdykænder i fældning og niveauet af menneskelige aktiviteter i Sejerøbugten. Projektet blev gennemført i juli og august måneder 2014 og Der blev foretager i alt seks optællinger af fugle. Disse blev gennemført med et højopløseligt kamera, og tætheder blev registreret ud fra digitale orthofotos. Graden af den menneskelig forstyrrelse blev registreret med en digital radar, placeret på nordspidsen af Nekselø. Ud fra radardata kunne aktiviteter af både og skibe i området registreres kontinuert over lange forløb. Undersøgelsen viste en negativ sammenhæng imellem tætheden af fældende sortænder og graden af menneskelige forstyrrelser, både når analysen foretages på lange tidsserier af forstyrrelsesdata og på graden af forstyrrelse i døgnet op til den enkelte optælling af fuglene. Der blev ikke fundet nogen relation imellem tætheder af ederfugl og graden af menneskelige forstyrrelser, hverken baseret på lange og korte tidsserier af graden af menneskelige forstyrrelser. Der var ikke tilstrækkelige data til tilsvarende analyser af fløjlsand og toppet skallesluger. Ud fra de indsamlede data på tætheder af fældende sortand kunne der udpeges to kerneområder for arten. 5

8 Summay This report describes the relationship between the geographical distribution of moulting seaducks and the level of human disturbances in the Sejerøbugt. The project was conducted in July and August 2014 and A total of six earial surveys of birds were conducted, using a high resolution digital camera. The density and distribution of birds was recorded from digital orthophotos. The level of human disturbances was recorded by use of a digital radar, situated on the northernmost point of the island of Nekselø. From radar data activities of boats and ships could continuously be monitored over a long time period. The investigations showed a negative relationship between Common Scoter density and the level of human disturbances, both when based on long-term and short-term disturbance data. No relationship was found between Common Eider density and the level neither of human disturbances, based on long-term nor on short-term disturbance data. There was insufficient data on density of Velvet Scoter and Red-breasted Merganser to perform the analysis. From the collected data on moulting Common Scoter density two core areas for the species could be identified. 6

9 1 Introduktion Naturstyrelsen, nu Miljøstyrelsen, rekvirerede i 2014 en undersøgelse af fordelingen af fældende havdykænder i relation til menneskelige forstyrrelser. Formålet med undersøgelsen var at belyse effekten af menneskelige forstyrrelser på fordelingen af fældende vandfugle, og dermed give Miljøstyrelsen grundlag for en vurdering af behovet for oprettelse af beskyttelsesområder for fældende havdykænder. Det blev tilstræbt at finde et undersøgelsesområde der gav mulighed for at belyse dette forhold for ederfugl, sortand, fløjlsand og toppet skallesluger. Sejerøbugten blev valgt som undersøgelsesområde fordi området har kendte forekomster af fældende havdykænder, ligesom at området giver mulighed for undersøgelser af både niveauet af den menneskelige forstyrrelse og forekomst og fordeling af centrale arter af fældende vandfugle. Havdykænder fælder, ligesom en række andre vandfugle, alle svingfjer samtidigt. De er derfor uflyvedygtige i en periode på ca. tre uger. De fleste havdykænder fælder svingfjer i juli og august måneder, men fældningsperioden strækker sig over en længere varighed. Der er tidsmæssig variation imellem arter og køn. Ederfugl yngler i danske farvande, og i Sejerøbugten forekommer arten både som ynglefugle og som fældefugle. Sortand og Fløjlsand yngler ikke i Danmark, men ankommer til fældningspladserne i starten af juli. De først ankommende fugle er langt overvejende hanner, der har forladt ynglepladserne i Skandinavien og Rusland efter at hunnerne starter intensiv rugning. Også hunner, der ikke yngler eller hvor yngleforsøget mislykkedes, ankommer tidligt til fældning, mens succesfulde hunner og ungfugle ankommer senere på sæsonen. Optælling af fældende havdykænder i Danmark finder sted hvert sjette år i forbindelse med NOVANA-programmets landsdækkende optællinger af vandfugle. Optællingerne foregår traditionelt som linjetransekttællinger fra fly (Petersen & Nielsen 2011). Optællinger af de fældende havdykænder med denne metode er vanskelige, i det fuglene er særligt sårbare overfor forstyrrelser i fældningsperioden. I denne undersøgelse blev optællinger af fuglene derfor gennemført ved hjælp af digitale orthofotos. Meget højopløselige billeder blev optaget fra en flyvehøjde af 475 meter, hvorved påvirkningen af fuglene på vandfladen reduceredes markant. Der blev gennemført i alt seks optællinger over de to sæsoner fra juli til primo september 2014 og 2015, tre i hver af de to sæsoner. Til beskrivelse af niveauet for de menneskelige aktiviteter blev der anvendt en digital radar, placeret på nordspidsen af Nekselø. Ved hjælp af screen dumps fra radaren kunne trafikken af små og store fartøjer i Sejerøbugten beskrives og kvantificeres i tid og rum. Langt de hyppigst forekommende havdykænder i undersøgelsesområdet var sortand og ederfugl. For disse to arter blev relationen imellem arternes tætheder og sejladsintensiteten analyseret. Fløjlsand og toppet skallesluger blev registreret i så lave antal at en analyse af relationen imellem tætheden af de arter og sejladsintensiteten blev udeladt. 7

10 2 Metode 2.1 Undersøgelsesområde Sejerøbugten, afgrænset mod vest og nordvest af linjer fra Røsnæs vestspids til Sejerøs vestspids, videre til Odden Færgehavn, blev valgt som undersøgelsesområde (Figur 1). Området dækker et samlet havområde på 645 km 2. Undersøgelsesområdet har store arealer med lavt vand. Det har kun større havne på tre steder, nemlig Odden Færgehavn, Havnsø Havn og havnen på Sejerø. Figur 1. Undersøgelsesområdet i Sejerøbugten. 20 transekter til registrering af vandugle med digitale orthofotos er indikeret. Områdets dybdeforhold er angivet. 2.2 Optællinger af fugle fra fly med digitalt højopløseligt kamera Optællingerne blev ved alle seks optællinger gennemført med et Vexcel Ultracam XP kamera, monteret i et til formålet udstyret fly. Fotograferingerne blev gennemført af COWI. Billederne blev optaget langs 20 foruddefinerede nord-syd gående transekter, med en samlet længde på 322 km (Figur 1) fra en flyvehøjde af 475 meter. Transekterne blev udlagt med en indbyrdes afstand af 2 km. Den geografiske opløsning i billederne var 2-3 cm, hvilket muliggør efterfølgende identifikation af fugle observeret i billederne. Det avancerede kamera dækker et ca. 500 meter bredt bånd langs transekten. Billederne blev som udgangspunkt optaget med et overlap på 50 % langs flyets flyveretning. De blev leveret til AU/DCE i TIFF format Udtræk af data fra orthofotos Orthophotos blev redigeret efter faste arbejdsprocedurer. Alle billeder blev beskåret således at områder, der var påvirket af modlys blev frasorteret. 8

11 Denne proces foregik i en række ArcGIS procedurer. For hvert billede blev en analyse maske defineret. Analyse-masken består af en polygon, der definerer den del af billedet, der har gunstige belysningsforhold. Billeder blev beskåret således at den halvdel af billedet der orienterer sig mod solen blev frasorteret. Det blev gennemført ved først at beregne billedets midtpunkt samt solens horisontale vinkel til dette punkt og tidspunktet for billedets optagelse. Ved at oprette en linje der går vinkelret på den horisontale vinkel for solindfaldet, igennem billedets midtpunkt, kunne en polygon for analyse maske oprettes. Masken omfatter den halvdel af billedet, der vender væk fra solindstrålingen. I situationer med meget gode forhold for optagelse af billederne blev disse beskåret på baggrund af en beregning af en solvinkel fra syd. Herved blev den størst mulige del af billederne anvendt til de efterfølgende analyser. I en efterfølgende procedure blev de oprindelige billeder klippet således at kun de dele der lå indenfor analyse masken blev bibeholdt. Disse billeder blev anvendt til at lokalisere og registrere fugleforekomster. Det var intentionen at anvende halvautomatiseret software til at udtrække objekter af interesse fra billederne. Et sådant system har været anvendt i en række andre undersøgelser (Groom et al. 2013), men på grund af vanskeligheder med at lokalisere bl.a. sortænder på vandfladen, blev denne metode kun anvendt til analyse af en mindre del af områdets billeder i 2014, mens alle billeder fra optællingerne i 2015 blev gennemgået manuelt. Fund af fugle og relevante menneskelige aktiviteter blev digitaliseret i et punkt tema i ArcGIS. Hvert punkt indeholdt mindst følgende informationer: Art eller artsgruppe Adfærd Valideringskode. En ensartet, standardiseret metode til manuel gennemgang af billederne blev sikret ved at oprette et polygon lag, der omfattede alle dele af de analyserede billeder, og som guider den menneskelige observatør igennem billederne i en skala på 1:180. Dette sikrer at observatøren kan lokalisere emner af interesse i billederne (Figur 2). Denne funktion i ArcGIS hedder Data Driven Pages. Arealet og den geografiske fordeling af de analyserede dele af billederne kunne beregnes i ArcGIS, og alle registrerede fugl kunne tilskrives det billede hvori de blev registreret Dataanalyser af fugleregistreringer Ud fra arealet af undersøgelsesområdet, arealet af de analyserede dele af orthofotos og antallet af registrerede fugle blev tætheder for relevante arter beregnet. Tætheder blev efterfølgende beregnet for hvert af de analyserede billeder. På baggrund af de beregnede tætheder ud fra analyseområdet blev totale individantal for hele undersøgelsesområdet beregnet. 9

12 Figur 2. Funktionen "Data Driven Pages" i ArcGIS anvendes til at sikre en total og ensartet manuel gennemgang af orthofotos med henblik på digitalisering af tilstedeværende fugle. A: Et område med angivelse af placeringen af billederammer for udsnit af to transekter, med det faktiske billede i én ramme. B: Et zoom til den billederamme hvor orthofoto er inkluderet samt angivelse af polygoner til dækning af netop dét billede. C: Et zoom til en enkelt Data Driven Pages celle indenfor det valgte orthofoto. Da det analyserede område er stort og repræsentativt for hele undersøgelsesområdet, kan totale individantal for de enkelte arter beregnes, idet størrelsen af undersøgelsesområdet er kendt. I situationer hvor dele af undersøgelsesområdet ikke blev dækket under optællingen, blev arealet af det ikke-dækkede område udeladt, således at totale antal blev beregnet ud fra arealet af den undersøgte del af undersøgelsesområdet. Et rasterlag med beskrivelse af Sejerøbugtens bathymetri blev brugt til at beregne vanddybde til samtlige observationer i ArcGIS. En beskrivelse af den 10

13 procentvise andel af sortænder og ederfugle, der blev registreret indenfor hvert 2 meter dybdeinterval kunne derved beregnes. 2.3 Beskrivelse af den menneskelige aktivitet i området Dataindsamling Niveauet af menneskelige forstyrrelser i undersøgelsesområdet blev undersøgt ved hjælp af en radar af mærket Furuno FAR 2X27BB, X-band, 25 kw med en 8 fod antenne, opstillet på nordspidsen af Nekselø i begge feltsæsoner. Radaren blev opstillet på Nekselø på grund af øens centrale placering, som dermed sikrede den størst mulige geografiske dækning af forstyrrelsesniveauet i undersøgelsesområdet (Figur 2, Figur 3). Figur 3. Eksempel på screen dump fra radar fra den 5. juli 2015 klokken 09:04. Radaren blev indstillet på en måde så motorbåde, sejlbåde og andre mindre fartøjer kunne følges. Fartøjernes haler på radarskærmen blev indstillet til at have en varighed af fem minutter. Med tre minutter imellem screen dumps kunne de enkelte fartøjers aktivitet beskrives i tid og rum. Data fra radaren anvendtes ud til en afstand af 12 sømil, svarende til knap 24 km (Figur 4). Dele af områderne syd for Nekselø, nord for Sejerø samt i den østlige bund af Sejerøbugten ligger i radarlæ bag landområder, hvorfor det ikke var muligt at indsamle data for den menneskelige aktivitet i disse områder (Figur 5). 11

14 Figur 4. Det omtrentlige område der dækkes for beskrivelse af menneskelige aktiviteter. Figur 5. Området indenfor projektets undersøgelsesområde som radaren vurderes at dække sejladsintensiteten fra sin position på nordspidsen af Nekselø Dataanalyse af den menneskelige aktivitet Screen dumps fra radaren blev anvendt til at transformere skibspositioner til vektoriserede punkter. Alle punkter blev påført informationer om position, dato, tid samt et skibs-id. Det samlede datagrundlag bestod af godt punkter. På grundlag af skibs-id kunne skibes rute transformeres til en vektoriseret linje. Herved kunne intensiteten af skibstrafikken meget præcist beskrives i tid og rum. Dele af undersøgelsesområdet i Sejerøbugten kunne ikke dækkes af radaren, enten på grund af skyggende land eller stor afstand. Af den grund udgår det område radaren skønnes ikke at dække fyldestgørende, fra de efterfølgende analyser (Figur 5). 12

15 De vektoriserede sejladsintensitetlinjer blev klippet på et gridcelle net bestående af kvadrater á 500x500 m. Sejladsintensiteten blev beskrevet som summen af linjernes længde indenfor en defineret tidsperiode. 2.4 Analyse af relationen imellem tætheder af fugle og omgivelses-variable Med geografisk eksplicitte informationer om både tætheder af havdykænder og niveauet for sejladsintensiteten kunne en eventuel relation imellem disse analyseres. Givet at observationerne er indhentet langs transekter samt at nogle observationer er geografisk tæt på hinanden er det sandsynligt at nogle observationer vil være rumligt autokorrelerede. Den rummelige autokorrelation blev testet vha. Moran s I metoden. I denne analyse ønskede vi at teste hvorledes menneskelig forstyrrelse og vand dybde påvirkede densiteten af hhv. sortand og ederfugl i studieområdet. Forstyrrelse blev målt dels over hele perioden (august 2014 og juli og august 2015) samt specifikt for de 24 timer før gennemførelse af optællinger af fugle. Sidstnævnte blev dog kun analyseret for de optællinger af fugle der var sammenfaldende med registreringer af sejladsintensiteten, nemlig datoerne 3. september 2014, 24. juli 2015, 10. august 2015 og 20. august Analysen blev gennemført vha. en generalized linear mixed model hvor fordelingen var en overdistributed poisson distribution pga talrige 0 observationer. I modellen indgår observationsdag som tilfældig faktor og den rummelige autokorrelation blev håndteret som en eksponentiel covarians struktur baseret på X og Y koordinaterne for hver observation. Analyserne blev lavet i SAS 9.3 (SASInstitute, Cary, NC) vha. procedurerne proc variogram og proc glimmix. 13

16 3 Resultater Projektets dataindsamling er opdelt i to dele. På den ene side er der indsamlet data om fuglenes antal og fordeling i undersøgelsesområdet, og på den anden side er der indsamlet data om niveauet af menneskelige aktiviteter i samme område. 3.1 Optællinger af fugle Data om fuglenes antal og fordeling i undersøgelsesområdet viste at ederfugl og sortand var de hyppigst forekommende havdykænder i undersøgelsesperioden. Nærværende rapport analyserer derfor alene disse to arter. Ved optællingen den 17. juli 2014 blev der optaget i alt orthofotos. Det samlede areal af de analyserede billeder dækkede et areal på 101,83 km 2 (Figur 6, Tabel 1). Alle transekter blev dækket, så undersøgelsesområdets samlede størrelse var 645,39 km 2. En lidt kraftig vind og kraftige modlyssituationer gjorde det nødvendigt at beskære billederne, hvilket forklarer, at de analyserede billeder udgør en relativt lille andel af det samlede undersøgelsesområde. Figur 6. Dækningen af undersøgelsesområdet med digitale orthofotos ved optællingen den 17. juli billeder dækkede et samlet areal på 101,83 km 2. Ved optællingen den 8. august 2014 blev der optaget i alt orthofotos. Det samlede areal af de analyserede billeder dækkede et areal på 131,30 km 2 (Figur 7, Tabel 1). 14

17 Tabel 1. Antallet af orthofotos optaget for hver af de seks optællinger i sensomrene 2014 og 2015 i Sejerøbugten. Det samlede areal af de analyserede dele af orthofotos er angivet, ligesom arealet af det samlede undersøgelsesområde. Undersøgelses- Dato Antal billeder Samlet areal (km 2 ) område (km 2 ) 17. juli ,83 645,39 8. august ,30 645,39 3. september ,59 603, juli ,28 562, august ,03 645, august ,22 593,74 Figur 7. Dækningen af undersøgelsesområdet med digitale orthofotos ved optællingen den 8. august billeder dækkede et samlet areal på 131,30 km 2. Ved optællingen den 3. september 2014 blev der optaget i alt orthofotos. Det samlede areal af de analyserede billeder dækkede et areal på 101,59 km 2 (Figur 8, Tabel 1). Det militære restriktionsområde EK R 11 ved Sjællands Odde var aktivt denne dag, og de nordlige dele af transekterne nord for Sejerø kunne derfor ikke dækkes. 15

18 Figur 8. Dækningen af undersøgelsesområdet med digitale orthofotos ved optællingen den 3. september billeder dækkede et samlet areal på 101,59 km2. Ved optællingen den 24. juli 2015 blev der optaget i alt orthofotos. Det samlede areal af de analyserede billeder dækkede et areal på 128,28 km2 (Figur 9, Tabel 1). På grund af tekniske vanskeligheder med kameraet blev de fire østligste transekter samt den sydligste del af den femteøstligste transekt ikke dækket. Figur 9. Dækningen af undersøgelsesområdet med digitale orthofotos ved optællingen den 24. juli billeder dækkede et samlet areal på 128,28 km2. Ved optællingen den 10. august 2015 blev der optaget i alt orthofotos. Det samlede areal af de analyserede billeder dækkede et areal på 148,03 km2 (Figur 10, Tabel 1). Vejr- og lysforhold var meget gode, og med henblik på optimering af det analyserede billede areal blev orthofotos kun klippet med henblik på at udelade overlap imellem billeder, men ikke klippet på grundlag af retning for lysindfald. 16

19 Figur 10. Dækningen af undersøgelsesområdet med digitale orthofotos ved optællingen den 10. august billeder dækkede et samlet areal på 148,03 km 2. Ved optællingen den 20. august 2015 blev der optaget i alt orthofotos. Det samlede areal af de analyserede billeder dækkede et areal på 132,22 km 2 (Figur 11, Tabel 1). Det militære restriktionsområde EK R 11 ved Sjællands Odde var aktivt denne dag, og de nordlige dele af transekterne nord for Sejerø kunne derfor ikke dækkes. Figur 11. Dækningen af undersøgelsesområdet med digitale orthofotos ved optællingen den 20. august billeder dækkede et samlet areal på 132,22 km 2. I denne rapport behandles udelukkende antal og fordeling af de fire arter af havdykænder, der var mål for undersøgelsen, nemlig ederfugl, sortand, fløjlsand og toppet skallesluger. De to hyppigst forekommende havdykænder i undersøgelsesområdet var ederfugl og sortand. Fløjlsand og toppet skallesluger blev registreret i lave antal. Analyser af relationen imellem antal og fordeling af havdykænder og de menneskelige forstyrrelser blev derfor begrænset til at omfatte ederfugl og sortand, mens der for fløjlsands og toppet skalleslugers vedkommende præsenteres fordeling af de registrerede fugle. 17

20 Der blev på de seks optællinger registreret imellem 366 og ederfugle. Det laveste antal blev registreret den 17. juli 2014, hvor en gennemsnitlig tæthed på 3,59 individer/km 2 blev beregnet. Højeste antal blev registreret den 20. august 2015, hvor en gennemsnitlig tæthed på 11,26 individer/km2 blev beregnet (Tabel 2). Antallet af sortænder registreret på de seks optællinger varierede imellem 715 og individer, færrest den 8. august 2014 og flest den 3. september Den beregnede gennemsnitlige tæthed varierede tilsvarende fra 5,45 til 27,84 individer/km 2 (Tabel 2). Tabel 2. Antallet af registrerede ederfugle og sortænder indenfor de analyserede orthofoto arealer og for hver af de sekst optællinger i 2014 og Den beregnede gennemsnitlige tæthed (antal/km 2 ) samt det beregnede totale antal indenfor det dækkede undersøgelsesområde er angivet. Ederfugl Sortand Beregnet totale Beregnet totale Dato N N/km 2 antal N N/km 2 antal 17. juli , , august , , september , , juli , , august , , august , , Ved optællingen den 17. juli 2014 blev de i alt 366 ederfugle fortrinsvis registreret i den sydlige del af undersøgelsesområdet samt i mindre grad omkring Sejerø (Figur 12, Tabel 2). Figur 12. Fordelingen af 366 ederfugle, registreret ved optællingen af Sejerøbugten den 17. juli De analyserede billedeområder er indikeret, ligesom områdets dybdeforhold er vist. Ved optællingen den 8. august 2014 blev de i alt 827 ederfugle fortrinsvis registreret i den sydlige og sydøstlige del af undersøgelsesområdet samt omkring Sejerø (Figur 13, Tabel 2). 18

21 Figur 13. Fordelingen af 827 ederfugle, registreret ved optællingen af Sejerøbugten den 8. august De analyserede billedeområder er indikeret, ligesom områdets dybdeforhold er vist. Ved optællingen den 3. september 2014 blev de i alt 605 ederfugle fortrinsvis registreret i den sydlige, den centrale og den nordlige del af undersøgelsesområdet. Der blev registreret en koncentration af fugle på Sejerø Sydøstrev (Figur 14, Tabel 2). Figur 14. Fordelingen af 605 ederfugle, registreret ved optællingen af Sejerøbugten den 3. september De analyserede billedeområder er indikeret, ligesom områdets dybdeforhold er vist. Ved optællingen den 24. juli 2015 blev de i alt 900 ederfugle fortrinsvis registreret i farvandet omkring Sejerø, og specielt på Sejerø Sydøstrev. Desuden var der koncentrationer i den sydlige del af undersøgelsesområdet, samt en mindre koncentration syd for Sjællands Odde (Figur 15, Tabel 2). 19

22 Figur 15. Fordelingen af 900 ederfugle, registreret ved optællingen af Sejerøbugten den 24. juli De analyserede billedeområder er indikeret, ligesom områdets dybdeforhold er vist. Ved optællingen den 10. august 2015 blev de i alt 643 ederfugle fortrinsvis registreret i den sydlige og den sydøstlige del af undersøgelsesområdet. Der var desuden en del registreringer i området centrale dele (Figur 16, Tabel 2). Figur 16. Fordelingen af 643 ederfugle, registreret ved optællingen af Sejerøbugten den 10. august De analyserede billedeområder er indikeret, ligesom områdets dybdeforhold er vist. Ved optællingen den 20. august 2015 blev de i alt ederfugle fortrinsvis registreret i den sydøstlige, den sydlige og den centrale del af undersøgelsesområdet. Der blev registreret koncentrationer af fugle på Sejerø Sydøstrev samt syd for Odden Havn (Figur 17, Tabel 2). 20

23 Figur 17. Fordelingen af ederfugle, registreret ved optællingen af Sejerøbugten den 20. august De analyserede billedeområder er indikeret, ligesom områdets dybdeforhold er vist. Vanddybden for i alt ikke-flyvende ederfugle blev beregnet, samlet for alle seks optællinger. De registrerede ederfugle anvendte primært 8-10 meter dybdeintervallet, hvor over 20 % af de ikke-flyvende individer blev observeret. Godt 53 % af ederfuglene blev observeret i dybdeintervallet 6-12 meter (Figur 18). Figur 18. Dybdefrekvensfordelingen for ikke-flyvende ederfugle, registreret ved tre optællinger fra juli til september 2014 og juli til august Dybdefrekvensfordelingen for de optalte transektlinjer (Track) vises til sammenligning. 21

24 Ved optællingen den 17. juli 2014 blev de i alt sortænder fortrinsvis registreret i den centrale sydlige del af undersøgelsesområdet, øst for Sejerø samt i den centrale del af farvandet imellem Sjællands Odde og Sejerø, nordøst for Sejerø. Der blev desuden registreret en mindre koncentration af fugle nær Sejerø Sydøstrev (Figur 19, Tabel 2). Figur 19. Fordelingen af sortænder, registreret ved optællingen af Sejerøbugten den 17. juli De analyserede billedeområder er indikeret, ligesom områdets dybdeforhold er vist. Ved optællingen den 8. august 2014 blev de i alt 715 sortænder fortrinsvis registreret i de centrale sydvestlige dele af undersøgelsesområdet samt i de centrale nordøstlige dele af farvandet nordøst for Sejerø (Figur 20, Tabel 2). Figur 20. Fordelingen af 715 sortænder, registreret ved optællingen af Sejerøbugten den 8. august De analyserede billedeområder er indikeret, ligesom områdets dybdeforhold er vist. 22

25 Ved optællingen den 3. september 2014 blev de i alt sortænder fortrinsvis registreret i de centrale sydvestlige dele af undersøgelsesområdet samt i de centrale nordøstlige dele af farvandet nordøst for Sejerø. Sortænderne blev registreret på større vanddybder end ved de to foregående optællinger i undersøgelsesområdet (Figur 21, Tabel 2). Figur 21. Fordelingen af sortænder, registreret ved optællingen af Sejerøbugten den 3. september De analyserede billedeområder er indikeret, ligesom områdets dybdeforhold er vist. Ved optællingen den 10. august 2015 blev de i alt sortænder fortrinsvis registreret i de centrale nordøstlige dele af farvandet øst og nordøst for Sejerø samt spredt i farvandet syd for Sejerø (Figur 22, Tabel 2). Figur 22. Fordelingen af sortænder, registreret ved optællingen af Sejerøbugten den 24. juli De analyserede billedeområder er indikeret, ligesom områdets dybdeforhold er vist. 23

26 Ved optællingen den 10. august 2015 blev de i alt sortænder fortrinsvis registreret spredt i de centrale nordøstlige dele af undersøgelsesområdet samt i de centrale sydlige dele af farvandet syd og sydøst for Sejerø. Desuden forekom en koncentration nord for Alleshave ved Saltbæk Vig. (Figur 23, Tabel 2). Figur 23. Fordelingen af sortænder, registreret ved optællingen af Sejerøbugten den 10. august De analyserede billedeområder er indikeret, ligesom områdets dybdeforhold er vist. Ved optællingen den 20. august 2015 blev de i alt sortænder fortrinsvis registreret spredt i de centrale nordøstlige dele af undersøgelsesområdet samt i de centrale, sydlige dele af farvandet syd og sydøst for Sejerø. Desuden forekom en koncentration nord for Alleshave Bugt ved Saltbæk Vig. Denne fordeling ligner meget fordelingen som den blev registreret ved optællingen den 10. august 2015, men koncentrationer nordøst for Sejerø var mindre spredt ved denne optælling end den var ved optællingen den 10. august 2015 (Figur 24, Tabel 2). Figur 24. Fordelingen af sortænder, registreret ved optællingen af Sejerøbugten den 20. august De analyserede billedeområder er indikeret, ligesom områdets dybdeforhold er vist. 24

27 Vanddybden for i alt ikke-flyvende sortænder blev beregnet, samlet for alle seks optællinger. De registrerede sortænder anvendte primært meter dybdeintervallet, hvor over 29 % af de ikke-flyvende individer blev observeret. Godt 72 % af sortænderne blev observeret i dybdeintervallet meter (Figur 25). Figur 25. Dybdefrekvensfordelingen for ikke-flyvende sortænder, registreret ved tre optællinger fra juli til september 2014 og juli til august Dybdefrekvensfordelingen for de optalte transektlinjer (Track) vises til sammenligning. Der blev ved de seks optællinger i alt registreret 252 fløjlsænder. Fordelingen af fløjlsand var fortrinsvis i den sydlige samt i den nordøstlige del af undersøgelsesområdet (Figur 26). Der er en høj grad af overlap imellem fordelingen af fløjlsand og sortand. Figur 26. Fordelingen af 252 fløjlsænder, registreret ved de seks optællinger i Sejerøbugten i somrene 2014 og De analyserede billedeområder er indikeret, ligesom områdets dybdeforhold er vist. 25

28 Der blev ved de seks optællinger registreret i alt 133 toppede skalleslugere. Toppet Skallesluger forekom fortrinsvis i den sydlige, centrale og nordøstlige del af undersøgelsesområdet (Figur 27). Arten er ynglefugl i området, og forekomsterne af toppet skallesluger formodes at ynglende fugle, og ikke fugle i fældning. Figur 27. Fordelingen af 133 toppede skalleslugere, registreret ved de seks optællinger i Sejerøbugten i somrene 2014 og De analyserede billedeområder er indikeret, ligesom områdets dybdeforhold er vist. 3.2 Beskrivelse af sejladsintensiteten Sejladsintensiteten blev registreret i perioden fra 15. til 26. august 2014 samt fra 5. juli til 26. august På grundlag af en vektorisering af sejlruter kunne sejladsintensiteten belyses på en fin geografisk skala, hér i gridceller á 500 x 500 meter. Sejladsintensiteten blev registreret som antal sejlede meter pr. gridcelle. Analysen blev foretaget på grundlag af alle indsamlede data, hhv. om dagen og natten, i weekender og på hverdage samt i ét døgn samt én uge forud for hver af de fire optællinger af fugle, der blev gennemført på samme tid som indsamlingen af informationer om niveauet for menneskelige aktiviteter fandt sted, nemlig den 3. september 2014 samt den 24. juli, den 10. august og den 20. august Den samlede beskrivelse af sejladsintensiteten viste at den største aktivitet skete imellem Havnsø og Sejerø Havn. Her sejler færgen til Sejerø og desuden er det sejlrute for en stor del af den rekreative aktivitet. Sejladsintensiteten er desuden stor ved Odden Havn, hvor Molslinjen til/fra Århus lægger til. Endelig er der høj sejladsaktivitet langs sydvestsiden af Sejerø samt langs en rute fra Sejerø Havn vest om Røsnæs (Figur 28). Endelig er sejladsaktiviteten forøget fra østenden af Sejerø Østrev nordpå mod Sjællands Odde og i mindre grad langs en rute nord om Nekselø mod vestenden af Røsnæs. 26

29 Figur 28. Den geografiske fordeling af sejladsintensiteten i den registrerede del af Sejerøbugten, samlet aktivitet for sæsonerne 2014 og Et lignende mønster i sejladsaktiviteten blev set for weekender og onsdage/torsdage. Intensiteten var højere i weekender end på onsdage/torsdage, og der var tendens til at aktiviteten var mere spredt i weekender end det var tilfældet på de to hverdage (Figur 29, Figur 30). Figur 29. Den geografiske fordeling af sejladsintensiteten i den registrerede del af Sejerøbugten i weekender, samlet aktivitet for sæsonerne 2014 og

30 Figur 30. Den geografiske fordeling af sejladsintensiteten i den registrerede del af Sejerøbugten på hverdage (onsdage og torsdage), samlet aktivitet for sæsonerne 2014 og En sammenligning af sejladsintensiteten imellem dag og nat viste at aktiviteten var langt større i dagtimerne (klokken 08:00-20:00) end i nattetimerne (klokken 20:00-08:00), analyseret for det fulde datasæt (Figur 31, Figur 32). Figur 31. Den geografiske fordeling af sejladsintensiteten i dagtimerne (klokken 08:00 til 20:00) i den registrerede del af Sejerøbugten, samlet aktivitet for sæsonerne 2014 og

31 Figur 32. Den geografiske fordeling af sejladsintensiteten i nattetimerne (klokken 20:00 til 08:00) i den registrerede del af Sejerøbugten, samlet aktivitet for sæsonerne 2014 og Der blev gennemført analyser af den geografiske variation i sejladsintensitet for hhv. ét døgn forud for en optælling af fugle i undersøgelsesområdet samt for én uge forud for optællingen. Dette blev gennemført i relation til optællingerne den 3. september 2014, den 24. juli 2015, den 10. august 2015 og den 20. august 2015 (Figur 33, Figur 35, Figur 37, Figur 39). Beskrivelserne af den ugentlige aktivitet viste meget større variation i både intensitet og fordeling af aktiviteterne end de mere generelle beskrivelser af aktiviteterne, baseret på data fra hele sæsonen for monitering af de menneskelige aktiviteter. Aktiviteter for enkelte døgn viste meget stor afvigelse fra det generelle mønster, og samtidig stor variation imellem døgn (Figur 34, Figur 36, Figur 38, Figur 40). Figur 33. Den geografiske fordeling af sejladsintensiteten i den registrerede del af Sejerøbugten i døgnet op til optællingen (klokken 10:00 til klokken 10:00) den 3. september

32 Figur 34. Den geografiske fordeling af sejladsintensiteten i den registrerede del af Sejerøbugten i ugen op til optællingen (28. august til 3. september, klokken 10:00 til klokken 10:00) den 3. september Figur 35. Den geografiske fordeling af sejladsintensiteten i den registrerede del af Sejerøbugten i døgnet op til optællingen (klokken 10:00 til klokken 10:00) den 24. juli

33 Figur 36. Den geografiske fordeling af sejladsintensiteten i den registrerede del af Sejerøbugten i ugen op til optællingen (17. til 24.juli, klokken 10:00 til klokken 10:00) den 24. juli Figur 37. Den geografiske fordeling af sejladsintensiteten i den registrerede del af Sejerøbugten i døgnet op til optællingen (klokken 10:00 til klokken 10:00) den 10. august

34 Figur 38. Den geografiske fordeling af sejladsintensiteten i den registrerede del af Sejerøbugten i ugen op til optællingen (3. til 10.august, klokken 10:00 til klokken 10:00) den 10. august Figur 39. Den geografiske fordeling af sejladsintensiteten i den registrerede del af Sejerøbugten i døgnet op til optællingen (klokken 10:00 til klokken 10:00) den 20. august

35 Figur 40. Den geografiske fordeling af sejladsintensiteten i den registrerede del af Sejerøbugten i ugen op til optællingen (13. til 20.august, klokken 10:00 til klokken 10:00) den 20. august

36 4 Relationen imellem tætheden af havdykænder og omgivelses-variable For at belyse hvilke mekanismer der har indflydelse på fordelingen af havdykænder i undersøgelsesområdet blev tætheder af hhv. ederfugl og sortand relateret til følgende variabler: Generel sejladsintensitet, sejladsintensitet et døgn forud for optællingen af fugle, afstand til kyst og vanddybde. Det viste sig at vanddybde og afstand til kyst var indbyrdes korrelerede. Da der var en tættere relation imellem tætheder af fugle og vanddybde end der var imellem tætheder og afstand til kyst, blev variablen afstand til kyst udeladt af analyserne. 4.1 Rumlig autokorrelation For både sortand og ederfugl er Moran s I signifikant (Moran s I sortand: z=15.67, p<0,001; ederfugl z=8,72, p<0,001). Dette betyder at observationerne af både sortand og ederfugl viser signifikant rummelig autokorrelation, hvilket efterfølgende skulle håndteres i analyserne af data. 4.2 Effekt af den kumulerede menneskelig forstyrrelse Den menneskelige forstyrrelse, beskrevet som den samlede sejladsintensitet registreret over hele undersøgelsesperioden, havde signifikant negativ effekt på densiteten af sortænder i undersøgelses området (Generalized linear mixed model F 1,8021=10,67, p=0,0011, slope=-0,00002), mens dybden derimod ikke havde signifikant effekt på fordelingen af Sortand (Generalized linear mixed model F 1,8021=0,48, p=0,486). For ederfugl havde den menneskelige forstyrrelse ikke nogen signifikant effekt på densiteten (Generalized linear mixed model F 1,8021 =0,44, p=0,5068), mens dybde derimod havde en signifikant effekt på densiteten (Generalized linear mixed model F 1,8021=6,42, p=0,0113, slope=0,05828). 4.3 Effekt af menneskelig forstyrrelse 24 timer før observation Den menneskelige forstyrrelse 24 timer før observationen havde også en signifikant effekt på densiteten af sortænder (Generalized linear mixed model F 1,5132=4,74, p=0,0296, slope =-0,00045). Hverken vanddybde eller menneskelige forstyrrelser havde signifikante effekter på tætheden af ederfugle (Tabel 3). Tabel 3. Generalized linear mixed model for model med forstyrrelse målt 24 timer før observationen. Dybde Menneskelige forstyrrelser 24 timer F df p F df p Ederfugl 3,58 1, ,0585 0,09 1, ,7597 Sortand 0,41 1, ,5238 4,74 1, ,

37 5 Diskussion og konklusion 5.1 Anvendelse af digitale orthofotos til kortlægning af havdykænder Bestemmelse af havdykænder fra orthofotos er kompliceret. De fuglearter der forekommer i Sejerøbugten kan dog i høj grad bestemmes til art på baggrund af størrelse og udseende. Ederfugl er den største af de forekommende arter og kan forholdsvist let bestemmes til art og for hannernes vedkommende også til køn. Sortand og fløjlsand er svære at skelne fra hinanden og en sikker bestemmelse beror på størrelse og evt. ved diagnostiske tegninger synlige i flugt. Optællingerne i Sejerøbugten er foretaget over fuglenes fældeperiode, hvorfor en del af fuglene ikke er flyvedygtige. På billeder med gode lysforhold kan sortand og fløjlsand også i nogen grad bestemmes til køn. I alt blev der registreret mere end 20 fuglearter og to arter havpattedyr på de seks optællinger. En behandling af disse arter ligger udenfor rammerne af denne rapport, men en tilsvarende analyse vil kunne udføres for de mest talrige af arterne, fx gråstrubet lappedykker, mågearter og skarver. Det er således vigtigt at understrege, at metoden ikke er begrænset til kortlægning af forekomster af de hér beskrevne arter. 5.2 Anvendelse af radar til registrering af sejladsintensitet Vores undersøgelser har dokumenteret, at det ved hjælp af en simpel, automatiseret procedure er muligt at kortlægge sejladsaktiviteten i større områder over længere perioder. Metoden gør det muligt at registrere fartøjernes sejlhastighed, hvilket i et vist omfang gør det muligt at bestemme de fartøjer, der er tale om. En egentlig kortlægning af sejladsaktiviteten fordelt på fartøjstyper er enkel at udføre, men kræver, at fartøjerne identificeres af en observatør, hvorefter de enkelte fartøjers spor tagges i radarsoftwaren. En mere detaljeret kortlægning af sejladsaktivitet er således forbundet med forholdsvis store ekstra omkostninger. 5.3 Omgivelses-variables effekt på tætheder af fugle Data fra projektets undersøgelser i Sejerøbugten konkluderer, at der er en signifikant negativ relation imellem tætheden af sortænder og graden af menneskelige forstyrrelser. Det gør sig gældende både når generelle forstyrrelsesdata fra hele undersøgelsesperioden anvendes, og når der analyseres på forstyrrelsesniveauet i døgnet op til den enkelte optælling af fuglene. Derimod viste analysen af sortandedata ingen signifikant relation imellem tætheder og vanddybde. For ederfugls vedkommende var der ingen signifikant relation imellem tætheder og sejladsintensiteten, hverken som analyseret på de generelle sejladsintensiteter eller på intensiteten i døgnet op til dagen for optællingen af fuglene. Derimod var der en signifikant relation imellem ederfuglenes tætheder og vanddybde, når analysen foretages i kombination med det generelle forstyrrelsesniveau. Når analysen gennemføres i kombination med forstyrrelsesniveauet for døgnet op til optællingen havde relationen imellem tætheder af ederfugle og dybde en p-værdi på 0,0585, og dermed ikke signifikant, om end tæt på at være det. 35

38 Ederfugl yngler på flere lokaliteter i undersøgelsesområdet i varierende antal (Christensen og Bregnballe 2011, DofBasen 2017). De registrerede ederfugle var fortrinsvis fordelt nær kendte yngleområder, som Sejerø, Nekselø og Saltbækvig-området. Undersøgelser fra Stavns Fjord har vist at ederfugle i perioden maj-juni ikke var særligt påvirket af sejlads indenfor kendte sejlruter. Derimod forårsagede sejlads på lavt vand væk fra sejlrenden større forstyrrelser (Bregnballe & Christensen 1993). De registrerede ederfugle i Sejerøbugten formodes i høj grad at være lokale ynglefugle. Den ikke signifikante relation mellem sejladsintensitet og tætheden af fugle kan således dels skyldes at ederfuglene er mindre følsomme overfor menneskelige aktiviteter, og dels at der primært er tale om lokale ynglefugle og deres afkom. Ederfugl vurderes således at være langt mere tolerant overfor menneskelige forstyrrelser end sortand (Garthe & Huppop 2004, Bradbury et al. 2014). Ved optællinger foretaget fra fly efter linjetransektmetoden reagerer ederfugl således i højere grad ved at svømme væk sammenlignet med sortand, der selv på stor afstand hyppigt reagerer ved at lette og flyve bort. 5.4 Muligheden for indførelse af sejladsrestriktioner i området for at beskytte fældende havdykænder Nærværende undersøgelse viste en signifikant negativ relation imellem tætheden af sortand i artens fældningsperiode og sejladsintensiteten i området. Relationen var tættere imellem tætheden af sortand og sejladsintensiteten, beregnet på grundlag af den summerede aktivitet over hele undersøgelsesperioden, end den var ved beregninger foretaget på grundlag af sejladsintensiteten i døgnet op til datoen for den enkelte optælling. En begrænsning af sejladsintensiteten i udvalgte dele af området skønnes derfor at kunne have en effekt på antal og fordeling af sortand og muligvis også fløjlsand i området. For at identificere områder hvor en restriktion af sejladsintensiteten kunne have størst effekt blev der foretaget en kernel density beregning på grundlag af alle registreringer af sortand for optællingerne foretaget før den 20. august i hhv og I disse perioder skønnes flest af områdets tilstedeværende sortænder at være i aktiv fældning. Desuden blev den del af undersøgelsesområdet med vanddybder imellem 10 og 16 meter identificeret, og endelig blev den del af området med den laveste sejladsintensitet udtrukket (Figur 41). Det skal bemærkes at radaren ikke kunne tilvejebringe data om sejladsintensitet for hele undersøgelsesområdet. Den sydlige del af området samt området mod nordøst skønnes dog at have lave sejladsintensiteter. 36

39 Figur 41. Det geografiske sammenfald imellem områder med høje tætheder af sortand i den primære fældningsperiode, lav sejladsintensitet og det foretrukne dybdeinterval for sortand i undersøgelsesområdet. Med udgangspunkt i ovenstående analyse kunne et potentielt sejladsrestriktionsområde for fældende havdykænder defineres (Figur 42). Området i den sydlige del af undersøgelsesområdet er afgrænset af tæthedsberegningen for sortand, dog mod syd begrænset til vanddybder på over 10 meter. Det samlede areal for dette område udgør 76 km 2. Det nordøstlige område udgør et areal på 42 km 2, og afgrænses af tætheden af sortand, dog mod vest afgrænset af sejladsintensiteten. Disse to områder omfatter 74 % af de sortænder der blev registreret ved optællinger foretaget inden den 20. august i 2014 og 2015 og 59 % af alle sortænder, registreret over hele undersøgelsesperioden. Samme område omfatter 21 % af alle registrerede ederfugle samt 60 % af de registrerede fløjlsænder. Det skal understreges at dette forslag til mulig afgrænsning ikke er objektivt, men baseres på et skøn, foretaget ud fra det foreliggende materiale. Figur 42. En mulig afgrænsning af to sejladsrestriktionsområder med koncentrationer af havdykænder. 37

40 6 Referencer Bradbury G, Trinder M, Furness B, Banks AN, Caldow RWG, Hume D (2014). Mapping Seabird Sensitivity to Offshore Wind Farms. PLoS ONE 9(9): e doi: /journal.pone Bregnballe, T. & Christensen, T.K. (1993). Menneskelige aktiviteter i Stavns Fjord i maj-juni 1991 og deres indflydelse på ederfuglenes fordeling, aktivitet og yngleresultat. Intern rapport til Skov- og Naturstyrelsen. Danmarks Miljøundersøgelser. 43 s. Christensen, T.K. & Bregnballe, T. (2011). Status of the Danish breeding population of Eiders Somateria mollissima DOFT 105(4): Garthe S, Huppop O (2004). Scaling possible adverse effects of marine wind farms on seabirds: developing and applying a vulnerability index. Journal of Applied Ecology 41: , Groom, G., Stjernholm, M., Nielsen, R.D., Fleetwood, A. & Petersen, I.K. (2013). Remote sensing image data and automated analysis to describe marine bird distributions and abundances. Ecological Informatics 14, 2-8 Petersen, I.K. & Nielsen, R.D. (2011). Abundance and distribution of selected waterbird species in Danish marine areas. Report commissioned by Vattenfall A/S. National Environmental Research Institute, Aarhus University, Denmark. 62 pp. 38

41 [Tom side]

42 FÆLDENDE HAVDYKÆNDERS ANTAL OG FORDELING I SEJERØBUGTEN I RELATION TIL MENNESKELIGE FORSTYRRELSER Denne rapport belyser sammenhænge imellem den geografiske fordeling af havdykænder i fældning og niveauet af menneskelige aktiviteter i Sejerøbugten. Projektet blev gennemført i juli og august måneder 2014 og Der blev foretager i alt seks optællinger af fugle. Disse blev gennemført med et højopløseligt kamera, og tætheder blev registreret ud fra digitale orthofotos. Graden af den menneskelig forstyrrelse blev registreret med en digital radar, placeret på nordspidsen af Nekselø. Ud fra radardata kunne aktiviteter af både og skibe i området registreres kontinuert over lange forløb. ISBN: ISSN:

Relationen mellem den geografiske fordeling af fældende havdykænder og menneskelige aktiviteter i Sejerøbugten Sommeren 2014

Relationen mellem den geografiske fordeling af fældende havdykænder og menneskelige aktiviteter i Sejerøbugten Sommeren 2014 Relationen mellem den geografiske fordeling af fældende havdykænder og menneskelige aktiviteter i Sejerøbugten Sommeren 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. september 2015

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen

Læs mere

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)

Læs mere

FAKTORER DER PÅVIRKER FORDELINGEN AF SORTÆNDER I FÆLDNINGSPERIODEN I ÅLBORG BUGT

FAKTORER DER PÅVIRKER FORDELINGEN AF SORTÆNDER I FÆLDNINGSPERIODEN I ÅLBORG BUGT FAKTORER DER PÅVIRKER FORDELINGEN AF SORTÆNDER I FÆLDNINGSPERIODEN I ÅLBORG BUGT Rapport rekvireret af Vattenfall Vindkraft Rekvirentrapport 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom

Læs mere

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

ANNEX A. Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport vedrørende trækkende, rastende og ynglende fugle

ANNEX A. Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport vedrørende trækkende, rastende og ynglende fugle ANNEX A Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport vedrørende trækkende, rastende og ynglende fugle PÅVIRKNINGER AF TRÆKKENDE, RASTENDE OG YNGLENDE FUGLE 1 / 23 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Skriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej, Vollerup

Skriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej, Vollerup Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø e-post: nst@nst.dk Skriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej,

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan

Læs mere

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.

Læs mere

ANSKYDNING AF VILDT. Nye undersøgelser 2008-2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Teknisk rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr.

ANSKYDNING AF VILDT. Nye undersøgelser 2008-2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Teknisk rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr. ANSKYDNING AF VILDT Nye undersøgelser 2008-2011 Teknisk rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 1 2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] ANSKYDNING AF VILDT

Læs mere

PÅVIRKNING AF EDERFUGL OG BJERGAND FRA BRÆNDSELSOMLÆGNINGS- PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET

PÅVIRKNING AF EDERFUGL OG BJERGAND FRA BRÆNDSELSOMLÆGNINGS- PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET DONG ENERGY A/S PÅVIRKNING AF EDERFUGL OG BJERGAND FRA BRÆNDSELSOMLÆGNINGS- PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET TEKNISK NOTAT 2/17 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET INDHOLD 1 Generel sammenfatning

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Varde

Pilotområdebeskrivelse Varde Pilotområdebeskrivelse Varde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i øndermarsken Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 216 Karsten Laursen

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Skriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej, Vollerup

Skriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej, Vollerup Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø e-post: nst@nst.dk Skriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej,

Læs mere

Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data

Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juli 2014 Cordula Göke & Karsten Dahl Institut for Bioscience Antal sider:

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard ne Dokumenttype: Bilag til TA til ekstensiv overvågning af padder Bilag til: TA. Nr.: A17 Version: 1 Oprettet: 9.6.2011 Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard Gyldig fra: 1.5.2011

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience

Læs mere

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Høring om kystnære havvindmølleparker i Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet. J.nr. NST-131-00171 J.nr. NST-131-00172

Høring om kystnære havvindmølleparker i Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet. J.nr. NST-131-00171 J.nr. NST-131-00172 Naturstyrelsen og Energistyrelsen nst@nst.dk 23. september 2015 Høring om kystnære havvindmølleparker i Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet. J.nr. NST-131-00171 J.nr. NST-131-00172 Modtag venligst Dansk Ornitologisk

Læs mere

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Til DOF Nordsjælland Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper DCE National Center for Miljø og

Læs mere

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. november 2013 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.

Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. 1 Indledning Farvandet nord for Anholt, F32, er et større Natura-2000 område, som følger

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl

Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA. nr.: A154 Version: 2 Oprettet: 06.03.2017 Gyldig fra:

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Til Havvind Århus Bugt A/S Dokumenttype Rapport Dato Februar 2012 MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Revision 01 Dato 2011-01-24

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Sygebesøg i Region Sjælland

Sygebesøg i Region Sjælland Sygebesøg i Sjælland Del I Analyse af sygebesøg Arbejdsgruppe under Praksisplanudvalget Sommer 2015 Opdateret august/september 2015 Side 0 Indhold 1 Indledning... 1 2 Resumé og opsamling... 2 3 Data til

Læs mere

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 FAGRAPPORT August 2010... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 Indhold Optælling af edderfugle i Limfjorden - april 2010... 1 Indledning... 3 Konklusion... 4 Metode... 5 Områderneoversigt...

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

Integrering af feltbesigtigelse og billedbaseret information til overvågning af danske kysthabitatnaturtyper

Integrering af feltbesigtigelse og billedbaseret information til overvågning af danske kysthabitatnaturtyper INSTITUT FOR BIOSCIENCE slide 1 af 20 Integrering af feltbesigtigelse og billedbaseret information til overvågning af danske kysthabitatnaturtyper Anders Juel, Geoff Groom, Rasmus Ejrnæs og Jesper Fredshavn

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A107 Version:

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm

Læs mere

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Temadag i Dansk selskab for marin biologi Lone Reersø Hansen Biolog, By- og Landskabsstyrelsen. D. 5. november 2009. Disposition 1. Kort

Læs mere

Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008.

Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Kalø d. 1. februar 2008 Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2.

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i området GRØNLANDS MILJØUNDERSØGELSER December 1987 Indhold: side Baggrund... 1 Gennemgang af

Læs mere

Indsigelse til havvindmøllepark i Sejerø Bugten

Indsigelse til havvindmøllepark i Sejerø Bugten Naturstyrelsen NST@NST.DK J. nr. NST-131-00171 Charlottenlund, den 23. september 2015 Indsigelse til havvindmøllepark i Sejerø Bugten På baggrund af den udsendte VVM redegørelse gøres herved indsigelse

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige

2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige 2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige er de gengivet i samme forstørrelse. Eneste undtagelse er enkelte af de viste panoramaer, hvor det har været nødvendigt at formindske billedformatet for

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket. Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning

Læs mere

Tilvejebringelse af måltal for dykænder i seks danske Fuglebeskyttelsesområder

Tilvejebringelse af måltal for dykænder i seks danske Fuglebeskyttelsesområder Tilvejebringelse af måltal for dykænder i seks danske Fuglebeskyttelsesområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. februar 2016 Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Rasmus Due Nielsen

Læs mere

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 2017

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 2017 SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater...

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

Natura2000-Basisanalyse for området: Ålborg Bugt, østlige del, F112 (N245) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.

Natura2000-Basisanalyse for området: Ålborg Bugt, østlige del, F112 (N245) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. Natura2000-Basisanalyse for området: Ålborg Bugt, østlige del, F112 (N245) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. 1 Indledning Ålborg Bugt, østlige del er et stort Natura-2000 område ca. 10 km vest

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade i Halkær Ådal syd for Vegger den 8. oktober 2008 kl. 11.15. Af Brian Nilsson Indhold Forsiden 1 Indhold 2 Forord 2 Observationerne,

Læs mere