KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN"

Transkript

1 KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN Indholdsfortegnelse KS efter reformen... 2 Modultal, timefordeling og omfang af fagligt stof semester... 4 Første enkeltfaglige forløb for historie semester... 4 Andet enkeltfaglige forløb for historie og første enkeltfaglige forløb for religion og samfundsfag... 5 Prøveeksamen i enkeltfaglige forløb... 6 Studietur til Berlin... 6 Første flerfaglige forløb: Identitet og familie... 7 Intern årsprøve i flerfagligt forløb semester... 8 Tredje enkeltfaglige forløb for historie og andet enkeltfaglige forløb for religion og samfundsfag... 8 Prøveeksamen i enkeltfaglige forløb... 9 Andet flerfaglige forløb: Globalisering og Kulturmøde Projektperiode og fremlæggelser Eksamen Flerfaglig intern eksamen Enkeltfaglig ekstern eksamen Eksempler på eksamensspørgsmål til enkeltfaglig eksamen Bekendtgørelse: Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august Identitet og formål Faglige mål og fagligt indhold Tilrettelæggelse Evaluering

2 KS efter reformen Fremover undervises der er i kultur- og samfundsfaggruppen over tre semestre. I første semester underviser historie alene, mens der undervises i alle tre fag i 2. og 3. semester. I nedenstående plan er der lagt op til en struktur med to tværfaglige forløb, tre enkeltfaglige forløb for historie og to enkeltfaglige forløb for religion og samfundsfag. Dermed opfylder planen minimumskravet om antallet af forløb og vægtning mellem enkeltfaglige og tværfaglige forløb, og der er mulighed for, at historie slår to af de enkeltfaglige forløb sammen. 1. semester 2. semester 3. semester Enkeltfagligt Historieopgaven Enkeltfagligt forløb forløb Historie Enkeltfaglige forløb Tværfagligt forløb: Globalisering Evt. studietur og kulturmøde Tværfagligt forløb: Identitet og Intern tværfaglig eksamen familie Tværfaglig årsprøve Ekstern enkeltfaglig eksamen Planen indeholder desuden forslag til emner for de enkelte forløb med udgangspunkt i fagenes kernestof. En mere uddybet oversigt over forløbene, herunder materiale, kan findes i AK KS-konferencen på FirstClass, hvor eksamensspørgsmål også skal uploades. Fremadrettet i SharePoint. Til de tværfaglige forløb er der knyttet projektperioder med fremlæggelser i form af en årsprøve i 2. semester og en fremlæggelse i 3. semester. Til de enkeltfaglige forløb foreslår vi, at der afholdes fremlæggelser i et af de tre fag fordelt ved udtræk, for derved at forberede eleverne på den eksterne enkeltfaglige eksamen. Desuden foreslår vi, at man sikrer, at eleverne når at komme op i to forskellige fag. Tredje semester afsluttes dels med en intern tværfaglig prøve og en ekstern enkeltfaglig prøve. Til den tværfaglige prøve er knyttet en projektperiode efter endt undervisning. Efter årsprøver og eksamener deles bilagssæt i AK KS-konferencen på FirstClass og fremadrettet i SharePoint, for derved at opbygge en fælles opgavebase. 2

3 Modultal, modulfordeling og omfang af fagligt stof Modultal Historie: 92 moduler ordinær undervisning Religion: 46 moduler ordinær undervisning Samfundsfag: 46 moduler ordinær undervisning Ordinær undervisning alle 3 fag: 1.hf: 104 moduler 2. hf: 82 moduler Ialt: 186 moduler Omlagt skriftlighed: 1.hf: 3 moduler 2.hf: 3 moduler I alt: 6 moduler Fordybelsestid med lærertilstedeværel se: 1.hf: 5 moduler 2.hf: 5 moduler I alt: 10 moduler Modultal I alt: 202 moduler Modulfordeling 1.semester 2 moduler pr. uge 31 moduler (28 moduler, hvis studietur)* 1.semester ordinær undervisning i alt: 31 moduler (28 moduler, hvis studietur)* Modulfordeling 2. semester 2,5 moduler pr. uge 29 moduler (26 moduler, hvis studietur)* 2 moduler pr. uge 22 moduler (20 moduler, hvis studietur)* 2 moduler pr. uge 22 moduler (20 moduler, hvis studietur)* 2. semester ordinær undervisning i alt: 73 moduler (69 moduler, hvis studietur)* 1 modul til enkeltfaglig prøveeksamen (talepapir) 2 moduler til synopsis skrivning (flerfagligt forløb) 4 moduler til historieopgaven 1 moduler til synopsis skrivning (flerfagligt forløb) Modulfordeling 3. semester 2,5 moduler pr. uge 32 moduler 2 moduler pr. uge 25 moduler 2 moduler pr. uge 25 moduler Ordinær undervisning i alt: I alt: 82 moduler 1 moduler til enkeltfaglig prøveeksamen (talepapir) 2 moduler til synopsis skrivning (flerfagligt forløb) 5 moduler eksamensprojekt Omfang af fagligt stof sider sider sider sider *Hvis ks deltager i studieturen i 1. hf, afgives 6 moduler fra historie, 2 moduler fra religion og 2 moduler fra samfundsfag. 3

4 1. semester Tidsperiode: 14. august 22. december 2017 Samlet modultal: 32 moduler I dette semester underviser historie alene og afvikler et enkeltfagligt forløb. Der afvikles desuden et obligatorisk forløb i samspil med dansk som optakt til historieopgaven, der skrives i starten af 2. semester. Første enkeltfaglige forløb for historie Tidsperiode: fra skolestart til og med uge 50 Grundforløb inklusive optakt til historieopgaven sammen med dansk. Opgaven skrives efter jul (første uge i 2. semester). - Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper. - Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv - Historiefaglige metoder - Historiebrug Antal moduler: 31 moduler (2 moduler pr. uge) (Hvis KS/historie deltager i studietur: 28 moduler) 2. semester Tidsperiode: 2. januar ca. 15. maj. Samlet modultal: 73 moduler, fordelt med 5 moduler om ugen: historie: 2,5 moduler pr. uge, religion og samfundsfag 1,5 moduler pr. uge hver. I dette semester undervises i alle tre fag. I historie indledes semesteret med afvikling af historieopgaven i uge 1. Der afvikles et tværfagligt KS-forløb, og alle fag afvikler desuden et enkeltfagligt forløb hver. Et eller flere fag deltager evt. i studieturen og vinkler i givet fald det særfaglige forløb, så det passer med destinationen. Studieturen går til Berlin, og KS afgiver 10 moduler, hvis faget deltager i studieturen. Der afholdes årsprøve med udgangspunkt i det flerfaglige forløb og fremlæggelser i de enkeltfaglige forløb. Til det flerfaglige forløb er knyttet en projektperiode, hvor eleverne udarbejder synopsis under vejledning. Vi foreslår, at vejledning i KS fremover organiseres efter samme model, der tidligere er brugt ved AT. Dvs. at alle grupper får faste vejledningstider, og pålægges at forberede specifikke spørgsmål og delelementer til opgaven før hver vejledning. 4

5 Vi foreslår også, at man ved den enkeltfaglige prøveeksamen fordeler eleverne via udtræk mellem de tre fag, således at eleverne går til prøve enkeltvis, og hver faglærer hører 1/3 af eleverne for på den måde at forberede eleerne til den enkeltfaglige eksamen. Efter årsprøve deles bilagssæt i AK KS-konferencen på FirstClass og fremadrettet i SharePoint, for derved at opbygge en fælles opgavebase. Andet enkeltfaglige forløb for historie og første enkeltfaglige forløb for religion og samfundsfag Tids-periode: Uge 1-7 Fag Historie Religion Samfundsfag Indhold, herunder kernestof Modulforbrug Historieopgave som afslutning på grundforløb, herunder et modul til introduktion af opgaven. Vejledning til historieopgaven mens de skriver på skolen. Detaljeret beskrivelse af opgaven findes under lærervejledninger på hjemmesiden. Enkeltfagligt forløb med fokus på studietur til Berlin: Emne: Ideologiernes kamp styreformer i historisk og nutidigt perspektiv - ideologiernes kamp i det 20. århundrede - historiefaglige metoder - historiebrug I alt 11 moduler heraf 3 til historieopgaven, 6 til undervisning + 2 til fremlæggelser Historieopgave 7 moduler i alt - heraf: 1 modul til optakt, 6 moduler skriftligt arbejde på skolen, de Enkeltfaglige forløb herunder intro til fagets metoder Emne: Kristendom og folkekirke - Kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster - religionsfaglige metoder Emne: Politiske ideologier - politiske partier i Danmark og politiske ideologier - velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund - kvalitativ og kvantitativ metode I alt 8 moduler pr. fag heraf 6 til undervisning og 2 til fremlæggelser 5

6 5 moduler fra fordybelsestid til historieopgaven Samlet modulforbrug Samlet modulforbrug: omlagt skriftlighed + 5 moduler fordybelsestid til historieopgaven. Prøveeksamen i enkeltfaglige forløb Vi foreslår som sagt, at eleverne foredeles via udtræk mellem alle 3 fag, således, at 1/3 kommer op i historie, 1/3 i religion og 1/3 i samfundsfag. Forberedelse: Opgaven trækkes, og eleverne forbereder sig i 1. modul inden prøveeksamen i 2-3 modul. Alternativt trækker eleverne opgaverne forskudt, så alle får et moduls forberedelse. Prøveeksamen: Individuel med 6 minutters fremlæggelse og 14 minutter til dialog. Produkt: Kortere skriftligt produkt (talepapir) til brug ved den mundtlige prøve (de 6 minutter). Modulforbrug: 3 moduler samme dag. Det ene modul tages fra fordybelsestiden. Studietur til Berlin Evt. deltagelse i studietur i uge 11: Optakt med enkeltfaglig forløb i historie: Ideologiernes kamp i det 20. århundrede. Hvis KS deltager i studieturen afgives 10 moduler til formålet. På studieturen gennemføre mindre empirisk undersøgelse. Denne undersøgelse indgår i fagets faglige mål. Deltager KS ikke i studieturen, skal undersøgelsen gennemføres på anden vis. 6

7 Første flerfaglige forløb: Identitet og familie Tidsperiode: Uge 9 19 Fag Historie Religion Samfundsfag Indhold herunder kernestof Introduktion til temaet, tværfagligt samarbejde og synopsis sidst i forløbet - dansk historie og identitet - natur, teknologi og produktionens betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv - historie faglige metoder. - Kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster - etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger - religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid - identitetdannelse og socialisation - politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene - velfærds- principper, herunder stat, marked og civilsamfund Modulforbrug 16 moduler undervisning herunder projektperiode (hvis studietur KS deltager i studietur er der kun 13 moduler) 15 modulers undervisning pr. fag herunder projektperiode (hvis KS deltager i studietur er der kun 13 moduler pr. fag) Samlet modulforbrug Samlet modulforbrug: modulers fordybelsestid Intern årsprøve i flerfagligt forløb Produkt: Reduceret synopsis + mundtlig fremlæggelse. Projektarbejde: To sammenhængende dage i den sidste undervisningsuge inden eksamensperioden (6 moduler heraf 2 modulers fordybelsestid). Prøve: Intern, individuel årsprøve over to-tre dage. 20 minutter pr. elev i eksamensperioden 7

8 3. semester Tidsperiode: august december 2018 Samlet modultal: 82 moduler, fordelt med 5 moduler om ugen: hist: 2,5 + samf: 1,5 + rel: 1,5 I dette semester undervises i alle tre fag. Der afvikles et tværfagligt forløb og alle fag afvikler desuden et enkeltfagligt forløb. Vi foreslår, at der afholdes individuelle fremlæggelser med udgangspunkt i det flerfaglige forløb og prøveeksamen i de enkeltfaglige forløb. I den enkeltfaglige prøveeksamen foreslår vi, at eleverne fordeles via udtræk mellem de tre fag, således at hver faglærer hører 1/3 af eleverne, og at det sikres, at eleven kommer op i et andet fag end i 2. semester. Til det flerfaglige forløb er knyttet en projektperiode med vejledning, hvor der udarbejdes en synopsis. Eleverne arbejder i grupper af max. tre som til eksamen. Tredje semester afsluttes både med en intern tværfaglig prøve og en ekstern enkeltfaglig prøve. Til den tværfaglige prøve er knyttet en projektperiode efter endt undervisning i KS, men inden sidste undervisningsdag i semesteret, idet den interne prøve skal afvikles inden semesterets sidste undervisningsdag. Efter projekter og eksamener deles bilagssæt i AK KS-konferencen på FirstClass og fremadrettet i SharePoint, for derved at opbygge en fælles opgavebase. Tredje enkeltfaglige forløb for historie og andet enkeltfaglige forløb for religion og samfundsfag Tidsperiode: Fra skolestart til uge 41 Fag: Historie Religion Samfundsfag Indhold herunder kernestof Emne: Vejen til demokrati - styreformer og menneskerettigheder. - Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsags-sammenhænge og periodiserings-principper. forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv Emne: Frit valgt religion fx Buddhisme - udvalgte sider af yderligere én religion - religionsfaglige metoder Emne: Samfundsøkonomi - det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter - politiske beslutninger i 8

9 styreformer i historisk og nutidigt perspektiv - historiefaglige metoder Danmark i en global sammenhæng Modulforbrug 13 moduler heraf 9 undervisning + 2 til fremlæggelser 9 moduler pr. fag heraf 7 undervisning + 2 til fremlæggelser Samlet modulforbrug Samlet modulforbrug: omlagt skriftlighed Prøveeksamen i enkeltfaglige forløb Eleverne trækker mellem alle 3 fag, således, at 1/3 kommer op i historie, 1/3 i religion og 1/3 i samfundsfag, men det skal sikres at eleverne ikke kommer op i samme fag som i 2. semester. Forberedelse: Opgaven trækkes, og eleverne forbereder sig i 1. modul inden prøveeksamen i 2-3 modul. Prøveeksamen: Individuel med 6 minutters fremlæggelse og 14 minutter til dialog. Produkt: Kortere skriftligt produkt (talepapir) til brug ved den mundtlige prøve (de 6 minutter). Modulforbrug: 3 moduler samme dag. Det ene modul tages fra fordybelsestiden. 9

10 Andet flerfaglige forløb: Globalisering og Kulturmøde Tidsperiode: Fra uge Fag: Historie Religion Samfundsfag Indhold herunder kernestof I dette forløb arbejdes med fokus på kulturmøde mellem kristendom og islam med enkeltlig vægt på den danske samtid. - forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv - globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv - historiefaglige metoder - islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesforme r, herunder både nutidige og klassiske tekster - sociale og kulturelle forskelle - politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene Modulforbrug 23 moduler undervisning, heraf 19 til undervisning, 2 til projektperiode og 2 til fremlæggelser 15 moduler pr. fag til undervisning heraf 13 til undervisning, 1 til projektperiode og 2 til fremlæggelser Samlet modulforbrug Samlet modulforbrug: modulers omlagt skriftlighed Projektperiode og fremlæggelser Arbejdsform: Eleverne udarbejder synopsis i grupper på 3. Produkt: Fuld synopsis, evt. talepapir samt fremlæggelser i eksamensgrupperne. Projektarbejde: To sammenhængende dage i uge 48 (6 moduler heraf 2 modulers fordybelsestid). Fremlæggelse: Vi foreslår fremlæggelser i eksamensgrupperne på max. 3 med 30 minutter pr. gruppe. Grupperne fremlæggelse for én underviser, så hver underviser hører 1/3 af eleverne. 10

11 Eksamen Undervisningstiden i faggruppen afsluttes to til fire uger før elevernes sidste undervisningsdag i tredje semester. Det skriftlige produkt skal afleveres minimum tre dage før prøvens afvikling. Flerfaglig intern eksamen Arbejdsform: Eleverne trækker i grupper på max tre personer et ukendt bilagsmateriale og udarbejder en synopsis indenfor de sidste 2-4 uger af undervisningstiden i 3. semester. Vi foreslår, at projektarbejdet samles på to til tre dage. Eleverne har krav på vejledning i projektperioden. Produkt: Fuld synopsis på 2-4 sider, evt. talepapir samt mundtlig fremlæggelse til eksamen. Synopsis afleveres min. 3 dage før eksamen. Projektarbejde: 10 moduler i uge (om muligt sammenhængende moduler). Der er i denne plan ikke medregnet timer til vejledning i eksamensperioden, hvilket er et problem, da det er et krav iflg. vejledningen. Eksamen: Afholdes inden sidste undervisningsdag i semesteret. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. elev. Eksaminationen indledes med elevens præsentation på ca. seks til otte minutter og former sig derefter som en faglig samtale mellem den enkelte elev og holdets faglærere, samt en fagperson fra skolen, der ikke har undervist de pågældende elever. Se mere under Intern flerfaglig prøve i Bekendtgørelsen. Enkeltfaglig ekstern eksamen Eleverne fordeles via udtræk til eksamen i et af de tre fag. Der afholdes en mundtlig prøve på baggrund af en opgave med ukendte spørgsmål og et ukendt bilagsmateriale. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksaminationen indledes med eksaminandens præsentation og former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i opgaven. Se mere under Prøveform i historie B, Prøveform i religion C og Prøveform i samfundsfag C i Bekendtgørelsen. 11

12 Eksempler på eksamensspørgsmål til enkeltfaglig eksamen Historie: Kulturmøde Foretag en kritisk analyse af bilag A med særligt fokus på tendens og kontekst Forklar årsagerne til indvandringen til Danmark fra 1950 erne til nu Diskuter hvordan og hvorfor synet på indvandring til Danmark har ændret sig i perioden Religion: Kulturmøde Hvilke problemer ses i bilag A og B i forhold til kvindesynet i islam? Inddrag viden om sharia og om forskellige tolkninger af sharia til at forklare årsagerne til de problemer der fremgår af bilag A og B. Diskuter på baggrund af bilag C, om det muslimske kvindesyn kan forenes med en dansk kultur. Samfundsfag: Kulturmøde Redegør for de problemer vedrørende integration, der fremgår af bilag A Undersøg hvilke årsager der er til de problemer vedrørende integration, som du har redegjort for. Inddrag begreberne socialisering og kulturel kode. Diskuter på baggrund af bilag B, hvordan problemerne vedrørende integration kan løses. Inddrag begreberne assimilation, segregering og pluralistisk integration i diskussionen. 12

13 Bekendtgørelse: Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende indsigt i samspillet mellem den historiske, samfundsmæssige og kulturelle udvikling lokalt, nationalt og globalt, både hvad angår tilværelsestolkning, de grundlæggende livsvilkår samt individers udfoldelses- og handlemuligheder Formål Undervisningen skal udvikle elevernes almendannelse og selv- og omverdensforståelse og derigennem bidrage til at skabe et fagligt fundament for selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et moderne, flerkulturelt og demokratisk samfund. Eleverne skal opnå viden om og forståelse af væsentlige elementer i den historiske udvikling, det moderne samfunds kompleksitet og dynamik, forskellige religioner, kulturelle værdier og livsanskuelser. Den indsigt og helhedsforståelse, som eleverne opnår i arbejdet med flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger og ved anvendelsen af fagenes viden, kundskaber, begreber og metoder, giver forståelse af sammenhængen mellem fagene i faggruppen og bidrager til at styrke elevernes studiekompetence. Faggruppen skal medvirke til, at eleverne får forståelse af egne handlemuligheder og fremtidsperspektiver, og understøtte elevernes arbejde med at udvikle løsningsforslag i forhold til almene og praksisorienterede virkelighedsnære problemstillinger. Eleverne skal tillige opnå viden om faggruppens professionsrettede perspektiver. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Indhold Eleverne skal kunne: anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande 13

14 formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data. Metode Eleverne skal kunne: kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale gennemføre en mindre empirisk undersøgelse formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter Fagligt indhold Undervisningen tager udgangspunkt i flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger. Den omfatter såvel fagenes kernestof som supplerende stof, der perspektiverer og uddyber kernestoffet. Dele af undervisningen inddrager problemstillinger, der knytter sig til professionsområder, hvor der anvendes viden fra fagene Historie Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er: dansk historie og identitet nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv styreformer i historisk og nutidigt perspektiv ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv 14

15 historiefaglige metoder historiebrug Religion Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er: kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster udvalgte sider af yderligere én religion etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid religionsfaglige metoder Samfundsfag Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er: identitetsdannelse og socialisering sociale og kulturelle forskelle politiske partier i Danmark og politiske ideologier politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter kvantitativ og kvalitativ metode. Kernestoffet i samfundsfag kan anvendes på samfundsforhold i Danmark og i andre lande Omfang Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til sider i historie B, sider i religion C og sider i samfundsfag C. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges, så hvert fag indgår i fire til seks forløb. Hvert fag skal indgå i mindst to flerfaglige forløb og i mindst ét enkeltfagligt forløb. I flerfaglige forløb indgår alle tre fag. De flerfaglige forløb udgør mindst halvdelen af den samlede undervisningstid. 15

16 Undervisningen tager afsæt i konkrete og virkelighedsnære flerfaglige eller enkeltfaglige problemstillinger, og eleverne lærer at udvikle og forholde sig til foreliggende og egne løsningsforslag. Undervisningen skal være alsidig i valg af problemstillinger, metoder og synsvinkler. Eleverne skal inddrages i valg af emner og arbejdsformer. Der skal lægges afgørende vægt på den enkelte elevs muligheder for på et fagligt grundlag at fremføre egne synspunkter, argumenter og vurderinger. Undervisningen skal tilrettelægges således, at der sker en faglig progression i: valg af problemstillinger (fra enkle til komplekse) metodiske krav (kravene til brug af forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge) kravene til anvendelse af faglige begreber kravene til elevernes evne til præcis og nuanceret skriftlig og mundtlig faglig formidling. Undervisningstiden kan planlægges fleksibelt, således at der i perioder gives mulighed for varieret undervisningstid i de enkelte fag af hensyn til deres deltagelse i de flerfaglige forløb, jf. de faglige mål. Den samlede undervisningstid for hvert af fagene skal dog overholdes. Undervisningen skal tillige belyse faggruppens professionsrettede perspektiver Arbejdsformer I undervisningen skal der anvendes afvekslende og elevaktiverende arbejdsformer, således at eleverne får gode muligheder for at dokumentere, formidle og diskutere faglige sammenhænge og synspunkter. Udadvendte aktiviteter, herunder mindst én mindre empirisk undersøgelse, skal integreres i undervisningen. Flerfaglige problemstillinger er omdrejningspunktet for det faglige samarbejde i de flerfaglige forløb. I de enkeltfaglige forløb behandles enkeltfaglige problemstillinger. Problemstillingerne behandles med brug af viden, begreber og metoder fra fagene. Det skriftlige arbejde skal tilrettelægges, så eleverne prøver forskellige skriftlige arbejdsformer til støtte for den faglige indlæring og formidling, herunder udarbejdelse af et kortere skriftligt produkt til brug for en mundtlig fremlæggelse og af en disposition for mundtlig besvarelse af spørgsmål. I undervisningen skal der individuelt udarbejdes en historieopgave på mindst fem normalsider a 2400 enheder (antal anslag inkl. mellemrum). Læreren sætter rammen for opgaven. Historieopgaven har som formål at opøve eleverne i at arbejde med og fordybe sig i historiske problemstillinger, herunder inddrage de faglige mål og fagets kernestof. Det skriftlige arbejde i faggruppen skal medvirke til at træne elevernes studieforberedende kompetencer It Informationsteknologi skal anvendes til: 16

17 målrettet informationssøgning, herunder finde, udvælge og anvende relevant information fra internettet træning i kritisk anvendelse af internettets ressourcer ansvarligt og reflekteret at forholde sig til sociale medier og deres anvendelse bearbejdning og formidling af faglig viden kreativt og innovativt at bidrage til formidling ved hjælp af digitale produktioner i faglige sammenhænge, herunder ansvarlig remediering vidensdeling og deltagelse i debat om aktuelle problemstillinger Samspil med andre fag Undervisningen kan lægge op til samspil med fag uden for faggruppen med det formål yderligere at uddybe og perspektivere kernestof og anvendelsesaspekter i de tre fag. Som optakt til historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samspil med dansk med vægt på fordybelse i et relevant emne samt elevernes udtryksfærdigheder. Historiefaget har her særligt fokus på: elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale faglig opgaveskrivning, herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v. historiefagets identitet og metoder. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Gennem individuel faglig vejledning og respons på elevprodukter, herunder skriftligt arbejde, skal eleven undervejs i det samlede forløb bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Der skal ske en fremadrettet vejledning med præcise anvisninger på, hvordan elevens opfyldelse af de faglige mål kan forbedres. I hvert semester skal undervisning og fagsamarbejde evalueres af elever og lærere Prøveform Der afholdes en intern flerfaglig mundtlig prøve og en ekstern mundtlig prøve i ét af de tre fag Intern flerfaglig prøve Undervisningstiden i faggruppen afsluttes to til fire uger før elevernes sidste undervisningsdag i tredje semester. Efter afslutning af undervisningstiden i faggruppen og før elevernes sidste undervisningsdag i tredje semester, afholdes en intern flerfaglig individuel mundtlig prøve på baggrund af et kortere skriftligt produkt. Prøven skal have det flerfaglige perspektiv som udgangspunkt og skal samtidig inddrage hvert af de tre fags bidrag til belysning af den flerfaglige problemstilling. 17

18 Eleverne trækker en opgave med ukendte bilag, hvorefter de skal udarbejde et kortere skriftligt produkt til brug ved en mundtlig fremlæggelse. Elever, der ønsker at arbejde sammen, trækker i fællesskab en opgave i grupper på maksimalt tre elever. Det skriftlige produkt udarbejdes i mindst 15 timer fordelt over mindst en uge, efter at undervisningstiden i faggruppen er afsluttet. Eleverne modtager vejledning i løbet af den periode, hvor det skriftlige produkt udarbejdes. Det skriftlige produkt skal afleveres minimum tre dage før prøvens afvikling. Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal relatere til mindst to flerfaglige forløb fra undervisningen, jf. pkt. 3.1., og den enkelte opgave må højst trækkes tre gange på samme hold. Opgaverne indeholder en overskrift, der angiver undervisningsforløbets titel, og et ukendt, varieret bilagsmateriale på seks til otte normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum). Det varierede bilagsmateriale skal indeholde tekst, statistisk materiale og billedmateriale. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. Det skriftlige produkt skal have et omfang på to til fire sider og skal indeholde: titel en flerfaglig problemformulering oversigt over de problemstillinger, der er arbejdet med en behandling af problemstillingerne ud fra: a) den trukne opgaves bilag b) begreber og viden fra alle tre fag c) egen indsamlet empiri eller selvfundet supplerende fagligt materiale en samlet konklusion på arbejdet med problemformuleringen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. elev. Eksaminationen indledes med elevens præsentation på ca. seks til otte minutter og former sig derefter som en faglig samtale mellem den enkelte elev og holdets faglærere, samt en fagperson fra skolen, der ikke har undervist de pågældende elever Prøveform i historie B Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave med ukendte spørgsmål og et ukendt bilagsmateriale. Opgaven har tilknytning til et af de i undervisningen gennemførte forløb. Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de relevante faglige mål og i al væsentlighed fagets kernestof. Der skal indgå opgaver fra mindst fire forløb, heraf mindst to flerfaglige forløb og mindst et enkeltfagligt forløb. Den enkelte opgave må anvendes højst tre gange på samme hold. 18

19 Opgaverne skal bestå af et tema med problemorienterede spørgsmål, der dækker de taksonomiske niveauer i faget, og et bilagsmateriale på 1½ til to normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum). Hver opgave skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialer. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til en normalside. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksaminationen indledes med eksaminandens præsentation og former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i opgaven Prøveform i religion C Der afholdes en mundtlig prøve på baggrund af en opgave med ukendte spørgsmål og et ukendt bilagsmateriale. Opgaven har tilknytning til et af de i undervisningen gennemførte forløb. Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de relevante faglige mål og i al væsentlighed fagets kernestof. Der skal indgå opgaver fra mindst fire forløb, heraf mindst to flerfaglige forløb og mindst et enkeltfagligt forløb. Den enkelte opgave må anvendes højst tre gange på samme hold. Opgaverne skal bestå af et tema med problemorienterede spørgsmål, der dækker de taksonomiske niveauer i faget, og et bilagsmateriale på 1½ til to normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum). Hver opgave skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialer. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til en normalside. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksaminationen indledes med eksaminandens præsentation og former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i opgaven Prøveform i samfundsfag C Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave med ukendte spørgsmål og et ukendt bilagsmateriale. Opgaven har tilknytning til et af de i undervisningen gennemførte forløb. Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de relevante faglige mål og i al væsentlighed fagets kernestof. Der skal indgå opgaver fra mindst fire forløb, heraf mindst to flerfaglige forløb og mindst et enkeltfagligt forløb. Den enkelte opgave må anvendes højst tre gange på samme hold. Opgaverne skal bestå af et tema med problemorienterede spørgsmål, der dækker de taksonomiske niveauer i faget, og et bilagsmateriale på 1½ til to normalsider a 2400 enheder 19

20 (antal anslag inklusiv mellemrum). Hver opgave skal i videst mulig omfang indeholde både tekst og statistisk materiale. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til en normalside. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksaminationen indledes med eksaminandens præsentation og former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i opgaven Bedømmelseskriterier Bedømmelsen ved den interne flerfaglige prøve er en vurdering af, i hvilken grad elevens præstation opfylder de faglige mål, som angivet i punkt 2.1. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens mundtlige præstation. Bedømmelsen ved de enkeltfaglige prøver er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder til de henholdsvis historiefagligt, religionsfagligt eller samfundsfagligt relevante dele af de faglige mål i punkt 2.1. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation. 20

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Samfundsfag A stx, august 2017

Samfundsfag A stx, august 2017 Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

HF oversigt Dette er et dokument i løbende udvikling, så der kan ske ændringer. Oprettet ( )

HF oversigt Dette er et dokument i løbende udvikling, så der kan ske ændringer. Oprettet ( ) HF oversigt 2017-18 Dette er et dokument i løbende udvikling, så der kan ske ændringer. Oprettet (28.6.2017) Indhold HF klasser, fag og lokaler... 2 Fagpakker... 2 HF lærere... 2 HF-klasseteam... 3 Studietur

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Fleksibel planlægning

Fleksibel planlægning Disposition 1. Strukturen over tre semestre tre muligheder 2. Hvad tænker vi i Tønder (når vi tænker)? 3. Hvilke? 4. Projekter undervejs 5. Progression og projekter 6. Professionsorientering 7. Eksamensformen

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

2013-2013: KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB

2013-2013: KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB 2013-2013: KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB Timefordeling: 1. semester: Historie 1,5 lektioner pr. uge 2. - 4 semester: Historie 1,5 lektion, religion 1 lektion og historie 1 lektion

Læs mere

Faglig udvikling i praksis

Faglig udvikling i praksis Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie KS konference 17. marts 2011 Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie Disposition Faggruppens identitet Faglighed og fagligt samspil Lærerplansændringerne: Slankning af fællesfagligt indhold og kernestof

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017

Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017 Bilag 18 Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faggruppen omfatter fagene biologi, geografi og kemi. Faggruppen benytter sig af naturvidenskabelige metoder,

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Kursistmanual. Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS)

Kursistmanual. Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Kursistmanual Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Sommereksamen 2017 2 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om eksamen og eksamensforløbet s. 4 II. Vejledning s. 4 III. Synopsen s. 5 IV.

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Kursistmanual. Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS)

Kursistmanual. Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Kursistmanual Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Sommereksamen 2016 2 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om eksamen og eksamensforløbet s. 4 II. Vejledning s. 4 III. Synopsen s. 5 IV.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Eksamen og eksamensbilag :

Eksamen og eksamensbilag : Eksamen og eksamensbilag : 24 timers forberedelse 3 timers forberedelse Institutionen vælger for det enkelte hold en af følgende to prøveformer: Prøveform a): Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag

Læs mere

Historie i fagligt samspil

Historie i fagligt samspil Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål Bilag 50 1. Identitet og formål Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk

Læs mere

Studieområdet htx, august 2017

Studieområdet htx, august 2017 Bilag 75 Studieområdet htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samspil mellem uddannelsens fag. I det samlede forløb indgår tekniske, naturvidenskabelige, humanistiske

Læs mere

Kursistmanual. Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS)

Kursistmanual. Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Kursistmanual Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Sommereksamen 2015 2 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om eksamen og eksamensforløbet s. 4 II. Vejledning s. 4 III. Synopsen s. 5 IV.

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Eksamen og eksamensbilag 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Prøveform i stx Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt prøvemateriale af 10-15 normalsiders omfang,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel

Læs mere

Historie C GIF. Vejledning/Råd og vink. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Historie C GIF. Vejledning/Råd og vink. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Historie C GIF Vejledning/Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 Plan foråret 2015 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 23. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 27. april, kl. 10.45-11.30, auditoriet:

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

2012-2014:KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB

2012-2014:KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB 2012-2014:KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB 1. hf: Timefordeling Samlet lektionstal: Ca. 120 Historie 56 lektioner, religion 32 lektioner og samfundsfag 32 lektioner 2. hf: Timefordeling

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

2010-2012 :KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB

2010-2012 :KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB 2010-2012 :KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB 1. HF: Timefordeling: Samlet lektionstal: Ca. 1121 Historie 56 lektioner, religion 28 lektioner og samfundsfag 28 lektioner 2. HF: Timefordeling:

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Geografi C. 1. Fagets rolle

Geografi C. 1. Fagets rolle Geografi C 1. Fagets rolle Geografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 Plan foråret 2013 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 24. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 29. april, kl. 13.50-14.35, auditoriet:

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen. AT på Aalborg Katedralskole 2017-18 (2.g og 3.g) Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres,

Læs mere

Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS

Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS Prøven i KS Prøvematerialer Synopsis Eksamination Bedømmelse Supplerende materiale Mindst 4 fællesfaglige forløb. Strukturen i et forløb:

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Kultur og samfundsfaggruppen. Kursus i fagenes samspil v. Lene Madsen Fredericia d

Kultur og samfundsfaggruppen. Kursus i fagenes samspil v. Lene Madsen Fredericia d Kultur og samfundsfaggruppen Kursus i fagenes samspil v. Lene Madsen Fredericia d. 19.12.2008 KS: Et formaliseret samarbejde mellem 3 fag Faggruppens identitet Tilrettelæggelse og årets gang Synopsisvejledning

Læs mere

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne: Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Kultur og samfundsfaggruppen

Kultur og samfundsfaggruppen Kultur og samfundsfaggruppen Kursus i fagenes samspil Lene Madsen, VUC Århus 09.05.2008 KS: Et formaliseret samarbejde mellem 3 fag Faggruppens identitet Tilrettelæggelse og årets gang Synopsisvejledning

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008-maj 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC

Læs mere

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22 Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

Lars Dombrowsky Roskilde Handelsskole

Lars Dombrowsky Roskilde Handelsskole Lars Dombrowsky Roskilde Handelsskole Didaktik og arbejdsformer som lægger op den mundtlig eksamen i den nye læreplan Igangsætning af eksamensprojektet, herunder præcisering og roller under eksamensprojektet

Læs mere