Løkken. Tema Kystkultur, anlæg på/ved kysten. Emne(-r) Skudehandel, fiskerleje/stationsby, ferieby og badehuse. Kulturmiljø nr. 28

Transkript

1 Løkken Kulturmiljø nr. 28 Tema Kystkultur, anlæg på/ved kysten Emne(-r) Skudehandel, fiskerleje/stationsby, ferieby og badehuse Sted/Topografi Løkken Ladeplads ved Furreby Bæk ud til Skagerrak. Op gennem middelalderen og nyere tid foregik den ridende og kørende trafik fra Slettestrand nordpå langs stranden, men ved udløbet af Furreby Bæk ændrer landskabet karakter, og det var nødvendigt at dreje ind i landet og op over Lønstrup Klint. I 1678 bosatte tre familier sig der, hvor vejen drejede væk fra stranden. De ernærede sig af fiskeri, handel og betjening af norske sandskuder. Det kan tilføjes, at Løkken havde eget toldsted fra ca og var et aktivt fiskerleje indtil begyndelsen af 1960 erne. I dag er der kun få aktive fiskerbåde tilbage. 686

2 Det udpegede kulturmiljø dækker stranden med molen, den ældste del af byen samt området, der blev bebygget som følge af åbningen af jernbanen. Løkken 1816: Sognekort over Løkken. Kort og Matrikelstyrelsen. Tid 1678 til i dag. Karakteristik Stranden ved Løkken var velegnet til lastning og losning af skuder, og Løkken blev et stort center for skudehandelen. Under Englandskrigen var Løkken et af de få steder, hvorfra der kunne udskibes korn og andre fødevarer til Norge, der dengang var en del af riget. Løkken fik i 1808 anlagt en jordskanse en såkaldt redoute, der flere gange var i kamp med engelske orlogsskibe. Skudehandlergårdenes storhedstid var 1800-tallet op til ca erne. Samtidig med skudehandelen drev befolkningen fiskeri, og efter skudehandelens ophør blev fiskeriet hovederhverv. I slutningen af 1800-tallet kunne Løkken minde om en mindre købstad med dens mange tegltage og store kornmagasiner. På det tidspunkt havde sommergæsterne indtaget byen, og byen fik jernbaneforbindelse i Museet er indrettet i et gammelt skudeskipperhus. Kirsten Monrad Hansen

3 Løkken Ladeplads/by har bevaret en lang række karakteristiske miljøer fra de forskellige vigtige perioder i byens historie. Da de enkelte elementer for størstedelens vedkommende har en direkte forbindelse til hinanden, er alle elementer behandlet samlet. Disse kan opdeles i følgende hovedgrupper: Skudehandelstiden Den tidlige fiskerbebyggelse fra slutningen af 1800-årene Den senere fiskerbebyggelse fra perioden Stations- og håndværkerbyen Turistbyen Badehotellet blev indrettet i en skudehandlergård i Udlånt af Løkken Lokalhistoriske Arkiv. I det gamle pakhus er der i dag indrettet diskotek og mikrobryggeri. Kirsten Monrad Hansen Skudehandlertidens bygninger i Løkken kan opdeles i to kategorier - nemlig købmandsgårdene med pakhuse og arbejderboligerne. Der findes stadig tydelige spor efter de store købmandsgårde, hvoraf de fleste dog senere er ombygget til hoteller, forretninger og andet. To af de gamle pakhuse er bevaret det ene dog ombygget efter en brand. I kvartererne omkring Vrenstedvej, Den Skæve Linie og Houmannsvej samt Vittrupsvej/Støberivej og Anton Basts Vej/Ndr. Strandvej findes rækker af små sammenbyggede huse, der ganske givet har været boliger for de arbejdere, som var beskæftigede i købmandsgårdene og på ladepladsen. Toldbygningen, der blev erhvervet i 1848, ejes stadig af Toldvæsenets personaleforening og anvendes som sommerbolig. 688

4 Til de fiskerirelaterede elementer skal nævnes følgende. I klitterne ved ladepladsen findes båken, faresignalstationen, redningsstationen og tjærepladsen endnu bevaret. Molen, der blev bygget har siden beskyttet landingspladsen, og den yder stadig læ for de sidste både, der går ud på fiskeri fra Løkken. Fiskepakhuset og ophalerpladsens spilhus er af nyere dato, men udgør i sammenhæng med molen en helhed for sig. Ved østenden af Ndr. Strandvej ligger den gamle smedje, og endelig eksisterer røgeriet i Vendelbogade stadig. Der drives fortsat en smule fiskeri fra stranden. Molen, hvis første del er fra 1931, ses i baggrunden. Kirsten Monrad Hansen Den tidligste bevarede (fisker)bebyggelse i Løkken, der stammer fra skudehandlens tid, er særlig karakteristisk på to punkter. De øst/vest orienterede huse og de sammenbyggede huse/rækkehuse. Mikkels Hus er Løkkens ældste bevarede hus, bygget i Det ligger som en del af en øst/vest-orienteret husrække på Klithavevej. Løkken set mod nord omkring I forgrunden sammenbyggede længehuse. Vendsyssel historiske Museum. I kvarteret ved Støberivej findes en velbevaret og homogen samling fiskerhuse fra sidste del af 1800-årene. Husene er for størstedelen sammenbyggede og har store baghuse. De gamle smutter, vej- og stiforbindelser, er her som så mange andre steder i byen bevaret i en grad, som det sjældent ses. 689

5 Et af Løkkens ældste huse ligger næsten begravet i klitten. I kvartererne ved Ndr. Strandvej og ved Norgesvej findes to bebyggelser fra perioden Det er 2. generations fiskerhuse. Begge gader består overvejende af (tidligere) fiskerboliger. Disse er karakteristiske ved at have store baghuse, der oftest er sammenbyggede med forhuset. Disse redskabshuse fik senere betydning, da byen udviklede sig til turistby, ved at de kunne opsluge en meget stor del af den befolkningstilvækst, der opstod om sommeren. Turisternes ankomst betød i perioder mere end en fordobling af byens indbyggertal. Fiskerfamilierne flyttede ind i baghusene, og turisterne lejede forhusene. Jennys Hus oprindelig en landbrugsbygning fra midten af tallet - er et af de ældste huse i Løkken. Stationsbyen Løkken. Efter jernbanens anlæggelse i 1913 udviklede byen sig ikke alene som turistby, men også som handels- og håndværkerby. Købmand P. Brix fra Aalborg udbød således i oktober 1915 byggegrunde mellem Furreby Bæk og landevejen til Hjørring til salg. På et stort, farvelagt prospekt, som udsendtes til interesserede over hele landet, blev ca m2 udbudt til salg. Som resultat af denne salgskampagne ses i dag bl.a. bebyggelsen på den nordlige del af Harald Fischers Vej. Her findes en række store velbevarede villaer fra perioden Gader som Harald Fischers Vej og den østlige ende af Vendelbogade har ligeledes mange karakteristiske huse fra perioden og er med til at give området nord for jernbanestationen et helstøbt præg. Med til stationsbyens huse kan også nævnes Jernbanestationen, Apoteket, Mejeriet, Biografteateret, Teknisk Skole, Kommuneskolen, Sparekassen, Vandtårnet og en lang række andre forretnings-, håndværks- og privathuse. 690

6 Detalje af salgsprospekt for Købmand Brix Ejendom Vendsyssel historiske Museum. Nordlysvej med stationen for enden. I dag er der indrettet turistkontor i bygningen. Luftfotografi af Løkken ca Vendsyssel historiske Museum. Turist- og badebyen Løkken er først og fremmest karakteristisk på grund af traditionen med badehusene på stranden. Badehusene stammer tilbage fra slutningen af 1800-tallet, og den hvide by 691

7 med i alt 485 huse er i dag landets største strandbebyggelse af den art. Fra 1910 byggedes de første sommervillaer i klitten som eksempelvis Hepa, Havlitten, Vindhunden og Blånæs. Dansk Sygeplejeråds sommerbolig vidner ligeledes om byens betydning som badeby i første halvdel af 1900-årene. På stranden ved Løkken ligger resterne af den store tyske befæstning fra 2. verdenskrig og de store sommervillaer er rykket ud i den yderste klitrække. Sommerhusområderne omkring Løkken i øvrigt rummer ikke miljøer, der kan betegnes som specielt karakteristiske og enestående af sin art. Her skal dog nævnes området Prærien, der ligger lige nord for Furreby Bæk (og dermed udenfor afgrænsningen). Prærien, der blev bebygget fra 1920 erne, er et eksempel på et sommerhusområde med karakteristiske, mindre træhuse. Furreby Bæk Vendsyssel historiske Museum. Bevaringstilstand De enkelte elementer i de her nævnte miljøer har forskellig bevaringstilstand. Det er dog et overvejende indtryk, at store dele af bebyggelserne har en høj grad af ægthed. Nok har mange huse fået nye tage og nye vinduer, men det vil i de fleste tilfælde være muligt med tiden at føre disse tilbage til den oprindelige karakter og herved højne kvaliteten af miljøerne. Løkken har (i modsætning til Hirtshals) i prisværdig grad været forskånet for moden med skalmuring af husene. Byen har altid været fattig, så derfor har den undgået voldsomme ændringer. Karakteristisk for mange huse er, at gadefacaden er rejst til to etager, mens havefacaden fastholdes i én etage. 692

8 Løkken Badehotel i dag. Kirsten Monrad Hansen Løkken-Vrå Kommune gennemførte i 1999 en SAVE registrering for en stor del af de her nævnte områder. Registreringen giver et godt grundlag for en vurdering af de enkelte bygningers tilstand og muligheder for en konstruktiv vejledning ved fremtidige renoveringer. Udsigt over Løkken set fra vandtårnet mod nordøst. Sårbarhed og virkemidler Sommervilla for enden af Nordlysvej. 693

9 SAVE registreringen er blevet foretaget som grundlag for en bevarende lokalplan for dele af byen. Bevaringsplanen trådte i kraft i Det er ikke alle de bevaringsværdige områder af byen, der er omfattet af bevaringsplanen, hvilket må anses for beklageligt. Desuden er bevaringsplanen ikke i tilstrækkelig grad bindende, men har kun en vejledende status, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. En turist- og badeby som Løkken er til stadighed udsat for en risiko for store og voldsomme forandringer i jagten på at tiltrække flere gæster og opnå hurtige fortjenester. Derfor er de her nævnte områder i Løkken til stadighed truede, og det vil være meget påkrævet med en positiv regulering i den fremtidige udvikling. Her er en bevarende lokalplan fulgt op af tilskudsmuligheder af afgørende betydning. I Løkken er der nedsat et Bygningsforbedringsudvalg, der yder tilskud til forbedringer af tag, vinduer, skorstenspiber og tagrender. I disse år sker der en voldsom byggeaktivitet i og i umiddelbar nærhed af Løkken centrum. Det er fortrinsvis sommerboliger (helårsboliger uden bopælspligt), der bliver bygget, og der er stor fare for, at byen får mere og mere karakter af en decideret ferieby, hvor mange af husene ligger øde hen udenfor feriesæsonen. En lokalplan, der udlægger de centrale dele af byen til helårsbeboelse, vil være af afgørende betydning. Bonitering Byens oprindelige centrum ved ladepladsen er karakteristisk med de mange øst/vest vendte huse og den enestående mængde af mere eller mindre officielle stier og småveje, der forbinder byens kvarterer. Denne byplan/-struktur viser tydeligt et miljø, hvor hegn og haver ikke har været det vigtigste for fiskerne og købmændene på stedet. Den senere udvikling af Løkken Ladeplads/by er stærkt præget af sognegrænsen mellem Furreby og Vrensted. Jernbanestationen placeredes i Furreby sogn og ikke i Vrensted. Derfor foregik byens udvikling mod nord og på arealet mellem den gamle by og stationen. Byen voksede først for alvor mod syd efter kommunalreformen i Løkken Kirke fra Alle de berørte elementer griber uvægerligt ind i hinanden og skaber derved den helhed, størstedelen af Løkken by udgør. Det er derfor oplagt at formidle/opleve byens historie/udvikling i miljøet, 694

10 hvor de enkelte elementers sammenhæng og betydning vil kunne anskueliggøres for turister og fastboende. Kontekst/sammenhænge Løkkens tidlige udvikling skal ses i sammenhæng med den skudehandel, der foregik over Skagerrak. De sidste 100 års udvikling er for en stor del præget dels af fiskeriets udvikling og dels af udviklingen i turismen. Anvendt kildemateriale Bømler, Jørgen Ussing: Huse i Løkken - træk af byens bebyggelseshistorie. I: Vendsyssel årbog Bømler, Jørgen Ussing og Peter Ussing Olsen: Løkken en by ved havet. I: By og land, 2001, s Bømler, Jørgen Ussing: Løkkens huse: En bebyggelse præget af blæst og vand. I: Architectura 24, (Også udgivet som særtryk.) Hansen, Kirsten Monrad: Turismens rødder. Nordjyllands Amt 2002/2005. Ladepladsen. Årsskrift for Løkken Museumsforening, udgivet af Løkken Museumsforening Olsen, Peter Ussing: Løkken skudehandlere og fiskere, badegæster og andre Løkkenfolk siden Lokalforlaget Løkken Trap, J.P.: Danmark. Anden udgave 1875 og tredje udgave Lokalplan Bevaringsplanen for del af Løkken by, Interview og besigtigelse med Peter Ussing Olsen. Interview med Jørgen Ussing Bømler. Historisk Arkiv, Museumsgade 2, Hjørring. Beskrivelsen er udarbejdet af Vendsyssel historiske Museum. 695