Lokalplan Bevaringsplanen for del af Løkken by. 1: Indledning. Hvad er en lokalplan? Forord. Lidt om bevaringsplaner

Transkript

1 Løkken-Vrå Kommune - Lokalplan Løkken-Vrå kommune file:///d:/webcopy/ Side 1 af Lokalplan Bevaringsplanen for del af Løkken by. 1: Indledning Hvad er en lokalplan? Forord Lidt om bevaringsplaner Veteranbiler - veteranhuse - en mulig parallel Medspil nødvendigt Hvad kan opnås med en bevaringsplan 2: Redegørelse Løkkens bebyggelseshistorie Lokalplanens forhold til anden planlægning Beskrivelse af lokalplanens indhold Lokalplanens midlertidige retsvirkninger 3: Lokalplanens bestemmelser 1. Lokalplanens formål 2. Område og zonestatus 3. Delområdernes anvendelse 4. Udstykninger 5. Vej- og stiforhold

2 Løkken-Vrå Kommune - Lokalplan Løkken-Vrå kommune file:///d:/webcopy/ Side 2 af Ledningsanlæg 7. Bebyggelsens omfang og placering 8. Bebyggelsens ydre fremtræden 9. Ubebyggede arealer 10. Ophævelse af lokalplan 11 Lokalplanens retsvirkninger Vedtagelsespåtegning Kortbilag 1: Matrikelkort Kortbilag 2: Lokalplanens bestemmelser Denne lokalplan er udarbejdet af Malthas Tegnestue, arkitekter og byplanlæggere, Nyhavnsgade 9, 9000 Aalborg, i samarbejde med Løkken-Vrå kommunes planlægningskontor. 1: Indledning Denne lokalplan er udarbejdet med det sigte, at sikre og bevare de bygningshistoriske og kulturhistoriske værdier i de ældste dele af Løkken by og desuden at sikre at disse områder fortsat vedligeholdes og udvikles i respekt for de gamle værdier. Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for anvendelsen af et afgrænset areal. Formålet med lokalplanlægningen er, at gennemføre intentionerne i kommuneplanen, det vil sige de retningslinier, som er udstukket i kommuneplanlægningen og regionplanlægningen. Tilsammen skal de tre plantyper sikre, at udviklingen i samfundet sker på et hensigtsmæssigt og bæredygtigt grundlag, med respekt for menneskenes levevilkår og for bevarelsen af dyre- og planteliv. Til dette formål kan og skal en kommunalbestyrelse, j.fr. planloven, bruge lokalplanen til at fastsætte detaljerede bestemmelser vedrørende anvendelsen af et afgrænset areal. En lokalplans bestemmelser er juridisk bindende for ejere, lejere og brugere af de ejendomme, som planen omfatter. Lokalplanen indebærer ikke, at der skal foretages ændringer, men ønsker en ejer, at foretage ændringer på sin ejendom, skal lokalplanens bestemmelser følges. Før en lokalplan kan vedtages endeligt af kommunalbestyrelsen, skal et forslag til lokalplan offentliggøres. Dette skal sikre dels en offentlig debat, dels at berørte borgerne kan ytre sig ved indsigelser, ideer og ændringsforslag. Hvad indeholder en lokalplan I en lokalplan kan en kommunalbestyrelse vedtage bestemmelser, der eksempelvis omfatter følgende: - områdets anvendelse - udstykninger - Vej- og stiforhold - Placering og udformning af bebyggelse, herunder materialevalg og farve - Bevaring af et bymiljø, - Etablering og sikring af friarealer, - Tilslutning til fællesanlæg, - Ejerforhold.

3 Løkken-Vrå Kommune - Lokalplan Løkken-Vrå kommune file:///d:/webcopy/ Side 3 af Herudover kan en lokalplan indeholde en række forskellige bilag, som supplerer eller tydeliggør lokalplanens tekstdel. Nærværende lokalplan indeholder ud over 2 kortbilag et farvekort (bilag 3), en vejledning med eksempler (bilag 4) og en registrant for den enkelte ejendom (bilag 5). Bilag 5 kan rekvireres ved henvendelse til kommunens planlægningskontor. Forord Formålet med denne lokalplan er at skabe et plangrundlag, så den fremtidige regulering af bebyggelsen kan ske på en måde, så de uheldige bygningsændringer, der er foretaget i nyere tid, lidt efter lidt kan blive udbedret, samtidig med at fremtidige ombygninger og nybygninger kun bliver godkendt, hvis de er i overensstemmelse med den traditionelle byggeskik eller på anden måde er tilpasset helheden i området. I Løkken findes en række meget specielle by- og bygningsmiljøer, der dels afspejler flere betydende kulturhistoriske perioder, dels rummer betydende spor efter nøjsomme og klimatilpassede byggetraditioner. Byen er opstået på grundlag af skudehandel og fiskeri omkring De første beboere ernærede sig ifølge Trap Danmark af "ølsalg og andet". Det var dog primært handelen med Norge, der var grundlaget. I senere perioder har fiskeri og bedre transportforbindelser som jernbanen og senest landevejene sat skub i byudviklingen, ligesom turismen i dette århundrede har sat sit præg på byen. Der henvises i øvrigt til det efterfølgende afsnit om Løkkens bebyggelseshistorie. Hver epoke kan aflæses i byens huse, i bygningernes proportioner og i gadestrukturer mv. Sådanne elementer har stor kulturhistorisk værdi og stor fortælleværdi. Ved at bevare disse "vækstlag" får vi et mere differentieret bymiljø og vi bevarer historien om, hvordan Løkken opstod og hvor spartansk man levede i starten. Staten har i mere end 30 år opfordret kommunerne til at udpege sådanne bevaringsværdige bymiljøer og igangsætte en planlægning, der endeligt vil kunne sikre områderne for eftertiden. I fremtiden vil egentlig fredning kun blive brugt i helt særlige tilfælde, til gengæld vil staten støtte de kommuner, der laver bevaringsplaner og som registrerer de gamle bymiljøer. Ved bevaring i vore dage forstås ikke bare opgaven med at bevare nogle specielt gode eksemplarer af gamle huse mv., men i lige så høj grad at bevare nogle helheder med oprindelige gadeforløb, beplantninger, forhaver og hegn mv. Derfor er alle huse inden for bevaringsområderne medtaget og beskrevet, også selv om de i forhold til rene akademiske betragtninger ikke er "bevaringsværdige". Det er nemlig aldrig for sent at bevare et byområde. Erfaringen viser, at vore bygninger skal have en større overhaling ca. hvert år, og i denne forbindelse kan man så prøve at overveje, om ikke nogle af de oprindelige bygningstræk med fordel kan genindføres. Derfor kan det godt vare op til år før intentionerne i en bevaringsplan for alvor bliver synlige. Lidt om bevaringsplaner Når en kommunalbestyrelse beslutter at vedtage en bevarende lokalplan for et byområde, er baggrunden, at det pågældende byområde indeholder såvel arkitektoniske som kulturhistoriske værdier, der ud fra overordnede betragtninger bør sikres og videreføres. Ligeledes kan specielle grundstørrelser, gadestrukturer og det specielle forløb af gader og smøger være af så stor oplevelsesmæssig og kulturhistorisk værdi, at disse forhold bør sikres for eftertiden. Såfremt man ikke ønsker at sikre disse forhold med f.eks. en bevarende lokalplan vil sådanne byområder let blive præget af disharmoni og meget store kontraster mellem gammelt og nyt. Det vil ofte være til skade for begge kategorier. Resultatet kan i værste fald blive en forslumning af området med store økonomiske tab til følge for ejerne og for samfundet i det hele taget. Ved at indføre ensartede regler for gammelt og nyt og ved at støtte op om bygningsbevaring kan man gøre et byområde attraktivt for både indbyggerne og for samfundet. Bevaringsbestemmelserne vil medføre investeringer, der sikrer kvaliteterne, og samlet vil områdets værdi stige.

4 Løkken-Vrå Kommune - Lokalplan Løkken-Vrå kommune file:///d:/webcopy/ Side 4 af Ønsker en ejer af et ældre og bevaringsværdigt hus ikke at være med, vil vedkommende kunne lade sit hus ligge uforandret med vedligeholdelse ud fra de materialer, farver mm. huset fremstår med i dag. En ny ejer vil ofte netop erhverve et sådant hus, fordi vedkommende har interesse i at arbejde med på bevaringsidéen. På denne måde vil ejerkredsen i et bevaringsområde på længere sigt blive mere homogen, og bevaringsresultatet vil blive bedre. Kommunalbestyrelsen ønsker, at en gennemførelse af bevaringsplanen sker i en positiv dialog mellem byens borgere, kommunens forvaltning og kommunalbestyrelsen. For at sikre, at borgerne får den tilstrækkelige vejledning og kommer i dialog med kommunens forvaltningen, er der i lokalplanens bestemmelser angivet, at alle bygningsmæssige forandringer kræver kommunens godkendelse. Kommunalbestyrelsen har afsat midler til denne vejledning og oplysning om, hvordan man på den bedste og ofte mest økonomiske måde lever op til formålet i lokalplanen. Veteranbiler - Veteranhuse - en mulig parallel? Når man beskæftiger sig med bevaring af gamle bygninger og byområder er det nærliggende at sammenligne med et andet bevaringsområde som gamle biler. Gennem næsten en menneskealder har vi kendt til begrebet veteranbiler. På dette område har der længe være ret klare, omend uskrevne regler. En hovedregel synes dog at være, at man ved udskiftning af gamle dele skal skaffe originale dele. Hvis dette ikke er muligt, skal nye dele laves som nøjagtige kopier af de originale dele, så bilen ser ud, som da den forlod fabrikken. Ved bevaring af biler samarbejder ejere og håndværkere (mekanikere) for at nå det bedste resultat. Det vil næppe forekomme ret tit, at en mekaniker vil foreslå en ejer af en veteranbil eller en meget gammel bil at foretage en ikke-autentisk istandsættelse for bare at få bilen ud at køre. Ejerne er ofte meget bevidste om deres klenodier og bruger megen tid på at finde historien om bilen. Drivkraften bag renoveringen er glæden ved at eje noget gammelt og originalt, noget der ikke laves mere, noget som kun nogle få kan eje og så naturligvis glæden ved fortsat at bruge den og evt. vise den frem. Veteranhuse Skal man prøve at trække nogle paralleller til bygningsområdet, har vi i realiteten også mange "veteranhuse". Disse huse er alle "modeller", der er kommet på markedet på et eller andet tidspunkt. Baggrunden for udformningen af "modellen" har været den til enhver tid herskende bygningsteknologi, håndværkertradition (arkitektur) og den tilstedeværende økonomi. I et givet byområde kan disse "modeller" ret let udpeges som landarbejderhuse, skipperhuse, fiskerhuse, håndværkerhuse og bedre byggeskik's huse. Ofte kan man se en bestemt murermesters "håndskrift" i flere huse i samme gade. Ved hvert nyt hus er der måske tilføjet nogle forbedringer, en slags produktudvikling ved den næste model. Et eksempel på en sådan udvikling kan ses på Norgesvej Billeder og beskrivelse på næste side. Desværre er både ejerne og "mekanikerne" ofte mindre bevidste om den rigtige håndtering af disse huse. Ofte ses uoriginale "reservedele" anvendt i flæng eller til direkte skæmmende løsninger tilføjet med vor tids nye produkter. Med bevaringsplanen er det hensigten at sætte regler for anvendelsen af "reservedele" og anvise korrekt renovering mv. Hver periode har frembragt bygninger ud fra nogle ret afgrænsede forudsætninger. Disse forudsætninger genindføres så vidt muligt med bevaringsbestemmelserne. Derfor er bevaringsbestemmelserne ikke ens for alle huse, selv om de alle er gamle huse. Medspil nødvendigt At eje et gammelt hus bør føre til, at man interesserer sig for husets oprindelse og historie. Det kan gøres ved at finde frem til gamle byplaner og brandtaksationspapirer, der viser husets udstrækning i datiden eller fortæller om dets størrelse og stand. På samme måde kan gamle malerier og gamle fotos, der måske viser hele huset eller dele af dette, være med til at tegne husets historie.

5 Løkken-Vrå Kommune - Lokalplan Løkken-Vrå kommune file:///d:/webcopy/ Side 5 af Hvad kan opnås med en bevaringsplan? Kommer man til en velbevaret by i Danmark eller i udlandet vil de fleste opfatte helheden som noget smukt, noget nationalt betydende og som meget identitetsskabende. Man vil oftest opleve indbyggerne som meget bevidste om kvaliteterne i deres by, og de fleste vil være optaget af, at nyt byggeri skal tilpasses det gamle miljø, så helheden ikke forstyrres. Indbyggerne er ofte meget stolte af bevaringsindsatsen og ofte må kommunen også ændre på gadernes belægninger og belysning for at komme så tæt på det oprindelige miljø som muligt og derved støtte op om den private indsats. I nogle byer, som f.eks. Dragør, har man forbudt parkering i de smalle gader eller stræder og samlet parkering i områder uden for den gamle bydel for ikke at forringe oplevelsen af det historiske miljø. Højere værdi Erfaringen fra andre byer med bevaringsplaner er, at husenes værdi stiger på samme måde som ved rigtigt behandlede veteranbiler og antikviteter. Kort, der skitsemæssigt viser en række betydende byggeperioder i Løkkens udvikling. Med rød signatur vises rester af den første rækkehusbebyggelse, det ældste Løkken. Med blå signatur vises de karakteristiske bebyggelser langs landevejene, overvejende fra købstadsperioden. Med grøn signatur vises de karakteristiske bebyggelser fra jernbaneperioden (mest boligområder) Senere er der mod vest og nord for byen bygget sommerhuse, og senest parcelhuse øst for jernbanen/omfartsvejen 2: Redegørelse Løkkens bebyggelseshistorie (Løkken Museum og Lokalhistorisk Arkiv har sammen med Peter Ussing Olsen udarbejdet nærværende redegørelse for Løkkens bebyggelseshistorie.) Et almindeligt træk i en bys udvikling er, at den opstår, hvor naturgivne forhold betinger det, og hvor trafikale forhold skaber særlige forudsætninger. Stedets erhvervsforhold afgør herefter i nogen grad bebyggelsens karakter. Disse træk vil man i almindelighed kunne genfinde i enhver by. Dette gælder også for Løkken, hvor især den barske natur og den særegne erhvervshistorie har sat tydelige spor og medført en byplan og en bebyggelse, der i særlig grad begrunder en bevaringsplan. Kilder til Løkkens bebyggelseshistorie Foruden den eksisterende bebyggelse, der er den vigtigste kilde til bebyggelseshistorien, findes der over byen to kort, der må anses for særlig væsentlige: Kort fra Løkken-området opmålt omkring 1810:

6 Løkken-Vrå Kommune - Lokalplan Løkken-Vrå kommune file:///d:/webcopy/ Side 6 af Det første kort skal være udgivet ca. 1816, men er opmålt omkring 1810, muligvis før, nemlig i forbindelse med opmålingen til Videnskabernes Selskabs kort fra Opmålingen 1810 kan have sammenhæng med anlægget af en skanse under Englandskrigen, men mere sandsynligt med udskiftningen af Furreby By. Der blev ikke dengang foretaget en matrikulering i enkeltparceller i det område, som betegnes Ladepladsen Løkken. Kortet anses for at være pålideligt, men det er ikke muligt at identificere ret mange af de nu eksisterende bygninger, bortset fra måske Ndr. Strandvej 1B og andre gamle huse i denne gade (øverst på kortet over ladepladsen) samt "Jennys Hus" eller en ældre gård på samme sted. Markeret med udfyldt signatur. Det andet kort stammer fra Byen er nu matrikuleret, og der er tegnet kort over de enkelte parceller med angivelse af bygningers placering. Det er bygninger, der for de flestes vedkommende kan genfindes i byen. Dette kort bliver derved en meget væsentlig kilde til forståelse af byens udseende i slutningen af 1800-tallet.

7 Løkken-Vrå Kommune - Lokalplan Løkken-Vrå kommune file:///d:/webcopy/ Side 7 af Det næste kort, der tegnes, er målebordsbladet fra midten af 1880'erne. Indholdsmæssigt adskiller det sig ikke væsentligt fra 1871-kortet. Siden er der udgivet forskellige kort over byen, bl.a. i forbindelse med turistbrochurer. Her kan man følge den senere byudvikling, men de er af mindre interesse for drøftelserne af bevaringsplanen, hvorfor de ikke inddrages her. Til kilderne hører også billeder, og takket være den kendsgerning, at Løkken blev badeby for godt 100 år siden, findes det er ret stort antal fotos fra byen, mest i form af postkort fra tiden o Endelig findes der enkelte beskrivelser af byen, hvoraf H.C. Andersens fra 1859 og Meir Goldschmidts fra 1865 er de mest givende. Ikke mindst når den sammeholdes med kortet fra Den tidlige bebyggelse Den første bebyggelse i Løkken (opr. Furreby Løkke, dvs. græsningsareal for landsbyen Furreby) sker i 1678, hvor 3 familier foranlediget af amtsskriver Mogens Villumsen, slog sig ned på Furreby Løkke for at leve af "0lsalg og andet". 10 år senere er der 5 huse, og i 1716 har der været 15 huse, hvoraf det ene var en jordhytte. Op gennem 1700-tallet udviklede bebyggelsen sig, så indbyggertallet nåede 142 ved folketællingen Da var der 4 skudehandlere og 4 skippere i byen. I 1801 var der 5 skudehandlere og 4 skippere.

8 Løkken-Vrå Kommune - Lokalplan Løkken-Vrå kommune file:///d:/webcopy/ Side 8 af Indbyggertallet var nu 235, ret anseligt sammenlignet med Hjørrings 744. Det var samhandelen med Sydnorge, der skabte byen, og udviklingen fik sandsynligvis et skub fremad under Den store nordiske Krig i begyndelsen af 1700-tallet, fordi kysten her var mere sikker end Kattegatkysten, og ligeledes har det spillet en afgørende rolle, at Danmark i 1735 fik eneret på at forsyne Norge med korn. Englandskrigen har givet byen et nyt skub fremad. Den var så central for udskibning af korn til det hungerramte Norge, at staten anlagde en skanse til forsvar for de skibe, der lå på rheden. Skudehandelen på Vestvendsyssels kyst er begyndt i 1600-tallet, og der har været et erhvervsmæssigt grundlag for en handelsplads ved Furreby Løkke, syd for den 12 km. lange Lønstrup Klint, der de fleste steder spærrede for adgangen fra baglandet til kysten. Ved Løkken var der adgang til stranden, og der var et frugtbart bagland med det nødvendige kornoverskud, så en handel kunne komme i stand. Formodentlig også den velstand, der skulle til for at aftage træ og jernvarer fra Norge. Selve bebyggelsen kender vi ikke meget til før kortet 1810, men man kan godt forestille sig, at den gennem hele 1700-tallet har mindet om den, som kortet beskriver. "Mikkels Hus" skal være fra Husene har ligget på den åbne strand - klitter, der er et kulturfænomen, kendes først langt senere. Derfor har man bygget husene med gavlen mod den fremherskende vestenvind, og man har formentlig af praktiske grunde bygget huse sammen til dobbelthuse og rækkehuse. Dobbelthusene er et ganske specielt træk i byens bebyggelse. Mikkels Hus er den vestlige del af et dobbelthus, den østlige del er totalt ombygget. Husene på Anton Bastsvej er sammenbyggede som rækkehuse. Også flere huse på Ndr. Strandvej kan tænkes at høre til den tidlige periode. Nr. 1B nævnes I den sydlige del af byen kan huse på Vittrupsvej, bl.a. nr. 9, være fra 1700-tallet. Kortet fra 1810 viser vejen til Hjørring, som oprindelig gik over Furreby, Lyngby og Ulstrup og derfra ind i landet. Desuden viser det vejen til Vrensted, der var en betydelig landsby, og det er antagelig den vigtigste vej til det frugtbare bagland med den store og kornrige herregård, Børglum Kloster. Derimod er der ikke afsat nogen sydgående vej. Vejen til Aalborg og til Thy gik dengang langs stranden, og muligvis har det sandflugtshærgede Kettrup Sogn mod syd været en barriere og formindsket trafikken. Man bemærker, at bebyggelsen især har samlet sig nord for Vrenstedvejen, det vil bl.a. sige mellem den nuværende Sdr. Strandvej og Ndr. Strandvej, primært kvarteret bag Hotel Klitbakken. Det kan være her de folk, der arbejdede med lastning og losning, boede. Arbejderboligerne kan være bygget i nærheden af tidlige skudehandlergårde. Man kan formode, at de enkeltliggende bygninger syd for Vrenstedvejen har været skudehandlergårde, evt. med landbrug, men det ved vi ikke noget om. Dog kunne signaturen tyde på, at det var parallelgårde, der er typiske for Vendsyssel. Det vil sige et beboelseshus og parallelt hermed et pakhus eller en stald og lade. Formodningen bygger desuden på, at disse gårde - ligesom enkelte i den nordlige bydel - er forsynet med en karnap i sydsiden. Derved kommer de til at minde om skudehandlergårde, der kendes på Thykysten. Antallet sådanne gårde synes også at passe med antallet af skudehandlere o Når det gælder den tidlige bebyggelse, er man er nødt til at bygge på nogle formodninger og fremsætte nogle hypoteser, man efterhånden søger at be- eller afkræfte. Det er den eneste måde, man her kan arbejde med denne periode, der har efterladt sig så usikre spor. Men det udelukker ikke, at man alligevel kan opstille et rimelig korrekt billede.

9 Løkken-Vrå Kommune - Lokalplan Løkken-Vrå kommune file:///d:/webcopy/ Side 9 af tallets Løkken Når det gælder 1800-tallet, er vi langt fra på bar bund. Vi har det nævnte kort fra 1871 og Goldschmidts beskrivelse fra 1865, der taler om, at byen set udefra har et købstadpræg. Vi har tinglysninger og brandtaksationer at gå ud fra. Vi har en række gadebilleder, og endelig har vi husene, selv om nogle af dem er blevet meget ombygget. Bebyggelsen op gennem 1800-tallet har til en vis grad fastholdt øst-vestorienteringen, men efterhånden, som husene blev mere solide, har den kunne fraviges. Og det er sket ud til den gennemgående vej mellem Hjørring og Aalborg. Sammenligner man de to kort, kan det se ud til, at bebyggelsen fortsat klumper sig sammen mellem Ndr. og Sdr. Strandvej. Skal man tro Goldschmidt, har der bortset fra hovedvejen gennem byen ikke været egentlige gader, men små pladser mellem husene, og de har været forbundet af smøger, der endnu genfindes i form af stisystemet i den ældste bydel. Skudehandelen er endnu det centrale erhverv. Løkken var først og fremmest en handelsby, en købmandsby. Men der opstod dog nogle virksomheder, som vi efter den tids forhold kan betegne som industri: et jernstøberi i den sydlige del af byen o. 1850, et garveri (der lå bag Hotel Klitbakken) et brændevinsbrænderi, et maltgøreri og en reberbane (ved Norgesvej). Det har givet visse sociale skel, der markerer sig i bebyggelsen kortet viser, at skudehandlergårdene har samlet sig omkring forlængelsen af Vrenstedvej ind i byen. Dog med en enkelt i den nordlige del (hvor nu Centrumkiosken ligger) og en i den sydlige del, nu Løkkenshus. Hvis man kan tale om en central bydel, så er det den skudehandlergård, der siden bliver til Badehotellet, Lewinsens gård, der nu er forsvundet, Smørkræmmerens Pakhus, Søren Chr. Jensens gård, hvoraf der nu er "Jennys Hus" og Lewis Sloths forretning tilbage, og endelig Michael Morthensens gård, hvoraf der kun er en længe tilbage ud mod Søndergade, (nr. 12). En gårdsplads, som vejene løb ud i, blev senere til Torvet. Men ellers har bygningerne tilsyneladende været kilet ind i hinanden. Udenfor lå så arbejderboligerne. Man må gå ud fra, at den tætte bebyggelse har rummet folk, der levede af arbejde på "industrivirksomhederne" og hos skudehandlerne. I den sydlige del af byen var der ved at opstå et nyt arbejderkvarter ved siden af jernstøberiet og Sindahls skudehandlergård, dvs. husene omkring Vittrupsvej og Støberivej. Hvordan så husene ud? Der er stadig mange huse tilbage fra 1800-tallet, og man kan danne sig et indtryk af bebyggelsen ved at sammenligne deres nuværende udseende med datidens billeder og med Goldschmidts beskrivelse. Karakteristisk er det, at byen fortrinsvis har bestået af lave huse. De mere ydmyge boliger har været tækket med strå eller tagpap, de mere velstående har brugt tegl. Goldschmidt taler om, at pakhusene havde tegltag. Billederne (postkortene) fra begyndelsen af 1900-tallet viser det samme billede langs hovedgaden. Typisk har været Mortensens købmandshandel, nu Nørregade 9, og den senere Carl Christensens lange butiksbygning, nu Nørregade 18. Også Badehotellet og Løkkenshus var en-etages bygninger. Karakteristisk er: Rygningsstenene er lagt i mørtel, tegltagene er understrøget på indersiden, og langs gavle, mur og rygning er understrygningen udført udefra, den såkaldte forskælling, der for at modstå vejrliget er kalket hvid. I den centrale del af byen var grundstørrelsen lille, så husene ikke kunne udvides ved tilbygninger. Det er i 1900-tallet almindeligt at udvide gennem påbygninger, ofte kun med en påbygning på facaden ud mod gaden. Der findes i byen adskillige eksempler på, at man har "bygget på". Denne byggemåde er så karakteristisk, at man man nok må søge at bevare den, uanset manglen på æstetiske kvaliteter. Skudehandelen ophører - fiskeriet tager over O er skudehandelen forbi, og Løkkens indbyggere måtte se sig om efter andre erhvervsmuligheder.

10 Løkken-Vrå Kommune - Lokalplan Løkken-Vrå kommune file:///d:/webcopy/ Side 10 af Det ændrede naturligvis ikke i første omgang byens bebyggelse, men på længere sigt måtte der ske ændringer. Det blev fiskeriet, der efterhånden var kommet til at skabe den store beskæftigelse, og fra midten af 1880'erne fik byen et betydeligt antal tilflyttede fiskere. Samtidig med tog badelivet fart. De gamle arbejderboliger blev efterhånden til fiskernes huse, og kvarteret omkring Støberivej og Vittrupsvej fik flere huse - i stil med dem, der var der. De gamle skudehandlergårde blev genbrugt. Et par af dem som badehoteller. Det gjaldt den store gård på Torvet, der blev til Løkken Badehotel Det gjaldt også Michael Morthensens gård, der blev til Strandhotellet. Sindahls gård blev apotek og posthus, senere realskole, Smørkræmmerens Pakhus forblev længe pakhus, men indrettedes sidst i 1930'erne som vandrerhjem og langt senere som diskotek. Søren Chr. Jensens gård havde også landbrug og overlevede som sådant samtidig med, at der var vognmandsforretning og fiskeeksport. Pakhuset, der var solgt til Michael Morthensens gård, blev indrettet som brugsforening. Et ældre pakhus er revet ned. Disse store bygninger gennemgik selvsagt en forvandling, og i dag er der ikke meget tilbage af det oprindelige præg. Efterhånden som byen fik karakter af og funktion som stationsby, var denne udvikling uundgåelig. Anderledes med de små boliger. De kunne bruges, som de var, men nogle fik påbygninger efterhånden, som velstanden øgedes. Kystfiskeriet blev et betydeligt erhverv for byen, og i takt med udviklingen byggede fiskerne nye boliger. De står stort set endnu urørte på Ndr. Strandvej og Norgesvej og er bl.a. typiske med deres store udhuse, hvor der var plads til fiskernes redskaber og "æne"-stuer. Og om sommeren kunne de huse familien, når hovedhuset var lejet ud til feriegæster. Stationsbyen Fiskeeksporten var en væsentlig baggrund for, at Løkken blev stationsby. Men det har naturligvis også sammenhæng med hele den trafikale udvikling omkring På det tidspunkt var jernbanen fremtidens trafikmiddel, og det blev naturligt at forsyne landet med et net af jernbaner. Også for at kunne transportere landbrugsprodukter ind til byerne og transportere foder og handelsgødning tilbage. Løkkens indbyggertal og fiskerieksporten gjorde det selvfølgeligt, at banen kom til byen. Men planlægningen varede ca. 25 år. Da banen så endelig kom, ændrede den byens plan ganske markant, men rørte ikke den gamle bebyggelse. Stationen kom til at ligge et stykke fra byen. Sådan var det i mange byer. Mellem stationen og byen var der et område, der efterhånden skulle bebygges. Det skete også i de følgende årtier. Særlig interessant i den forbindelse er den oprindelige Jernbanegade, nu Vendelbogade. Gaden eksisterede, før banen kom, i form af en lille sidegade med huse bygget i 1800-tallet. (Noget tilsvarende kan siges om Houmansvej, Den skæve Linie og Søren Madsensvej, den første med ældre huse, den sidste med "stationsbyhuse"). Nu blev den korte sidegade forlænget, og Jernbanegade skulle være forbindelsesgaden mellem station og by. I andre byer ville den være blevet en forretningsgade. Det skete ikke her. Forretningslivet havde allerede etableret sig ved hovedvejen gennem byen. Jernbanegade blev bebygget i løbet af ganske få år, men fortrinsvis med håndværksvirksomheder. Fiskeriets udvikling og landbrugets tidlige mekanisering skabte behov for flere håndværkere, og derfor gjorde banens anlæg også Løkken til en håndværkerby. Hertil kom så behovet for huse til den mange mennesker, der fik arbejde i forbindelse med banen, der også skabte grobund for en større slagterivirksomhed.

11 Løkken-Vrå Kommune - Lokalplan Løkken-Vrå kommune file:///d:/webcopy/ Side 11 af Efterhånden fyldtes området mellem den gamle by og banen ud med som oftest de såkaldte murermesterhuse. Foruden Vendelbogade også Søren Madsensvej, Harald Fischersvej, Nordlysvej og Nørregade fra kirken og østpå. De er nu en del af billedet af byen og stort set uforandrede. Stationsbyen kom til at rumme forskellige servicefunktioner, hvoraf nogle allerede fandtes, men de fik til huse i nye bygninger. Nævnes kan foruden station og postkontor bl.a. et nyt apotek, kommunekontor, først på Harald Fischersvej, senere i Løkkegade, et biografteater, en teknisk skole og en ny sparekassebygning og bank. I takt med udviklingen af stationsbyen, ændrede også hovedgaden karakter. Mange af de gamle lave huse forsvandt og gav plads for to-etages bygninger. Derfor har vi fået den meget blandede bebyggelse i Nørregade og Søndergade. Enkelte lave huse er blevet tilbage og fortæller, hvordan gaderne engang har set ud. Andre er kommet til og bygget i den sædvanlige stationsbystil. Kort som skitsemæssigt viser en række betydende byggeperioder i Løkkens historie Turismen og den moderne bebyggelse Løkken rummer således huse fra tre tidligere perioder, først skudehandelens huse, så fiskeriets huse og endelig stationsbyens huse. De karakteriserer tre forskellige erhvervsepoker. Hertil kommer så den fjerde, som dominerer byens erhvervsliv i dag, nemlig turismen. Turismen begynder som badeliv, og det sætter sig også spor i bybilledet. Som nævnt i form af ombyggede skudehandlergårde. Men der kommer også nye bygninger, der relaterer direkte til badelivet, bl.a. hoteller og pensionater, f. eks,. "Udsigten",

12 Løkken-Vrå Kommune - Lokalplan Løkken-Vrå kommune file:///d:/webcopy/ Side 12 af "Sommerlyst" og Dansk Sygeplejeråds feriehjem. Velstående folk bygger sommerhuse i klitten, f. eks. "Vindhunden", og der opstår mellem Norgesvej og klittoppen en større bebyggelse af sommerhuse. Efter anden verdenskrig skiftede badelivet karakter og blev til masseturisme i takt med, at flere og flere mennesker fik bil. Det satte sig spor i bebyggelsen i form af campingpladser, der dengang ofte lå inde i byen eller meget tæt på den. Parallelt hermed kom der flere fritidshuse uden for byen, og ældre huse i byen blev solgt til fritidsformål. I dag er en stor del af byens huse ejet af udenbys boende. Turismen har også præget bybilledet på den måde, at det har været muligt at fastholde flere butikker i hovedgaden, ganske vist mest i form af sommerbutikker. Under andre omstændigheder ville de sandsynligvis være omdannet til beboelse. Hertil kommer så 3 supermarkeder. I takt med den stigende velstand er der opstået et parcelshuskvarter (Egevejskvarteret) øst for den tidligere bane, der stort set forløb, hvor nu omfartsvejen er anlagt. I et vist omfang kan beboerne være flyttet fra mindre huse i den indre by. Deres huse kan så være solgt til fritidsboliger. En undersøgelse fra 1974 (Torsten Ussing) viste, at de fleste af tilflytterne kom fra Løkken By, men de var fortrinsvis unge mennesker, der havde boet til leje. En nyere undersøgelse foreligger vistnok ikke. Derfor er det svært at vurdere, om der skulle være en sammenhæng mellem flytning til Egevejskvarteret og overgang fra helårsbolig til fritidshus i den gamle bydel. I forbindelse med en bevaringsplan er dette kvarter naturligvis uden interesse. Det historiske Løkken er helt enestående En by udvikler sig til stadighed, og den kan ikke føres tilbage til det oprindelige. I den henseende er Løkken ingen undtagelse. Sådan vil det altid være, bevaringsplan eller ej. En bevaringsplan kan altså ikke gøre byen til et museum. Løkken er en forholdsvis ung by, kun godt 300 år. Det er derfor muligt at påvise bebyggelsestræk, der næsten går helt tilbage til byens opståen, og de forskellige byggeperioder har meget markante spor. Det i sig selv kan begrunde en indsats for bevaring. Væsentligere er det, at bebyggelsen i Løkken er ganske enestående. Der findes ingen vestkystbyer af den alder, som Løkken har. Der er ingen byer, der kan vise et tilsvarende samspil mellem den åbne strands barske natur og et eksporterhverv som skudehandelen. Det tætteste, man kommer dette samspil, er nok Lønstrup, Blokhus og muligvis Klitmøller. Men ingen af dem har samme store bebyggelse. Fortidens erhvervsbyggeri - skudehandlergårdene - er stort set gået tabt i den oprindelige skikkelse. Jennys Hus er ganske vist en del ombygget, men stiller spørgsmål, fordi huset er så langt. Kun Smørkræmmerens Pakhus har bevaret så meget af sin oprindelighed, at udenforstående ville finde på at spørge, hvorfor det ser ud, som det gør. Det er så til gengæld også det yngste byggeri, der decideret relaterer til skudehandlerperioden. Derimod er det hidtil lykkedes stort set at bevare boliger, der rækker et par hundrede år tilbage i tiden. Ikke bare som enkeltbygninger, men kulturmiljøer. De har uanset skudehandel eller fiskeri kunnet bruges til samme formål, nemlig at bo i - ikke til at drive erhverv fra. Det ser imidlertid ud til, at de er sårbare over for byens nuværende erhvervsliv, turismen. Kvarteret bag Hotel Klitbakken kunne meget nemt være forsvundet, da der i 1960'erne var planer om at bygge en stor Løkkenhal i klitten mellem Ndr. og Sdr. Strandvej. Det kunne have været ryddet til fordel for en stor parkeringsplads. Man kan imidlertid ikke se bort fra, at husene her og i området omkring Vittrupsvej og

13 Løkken-Vrå Kommune - Lokalplan Løkken-Vrå kommune file:///d:/webcopy/ Side 13 af Støberivej meget let lader sig sælge som fritidsboliger eller seniorboliger. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig de nuværende huse ombygget i kolonihavestil eller erstattet af sterile gulstenshuse i tæt-lav bebyggelse. Derved skæres der 200 år bort af byens bebyggelseshistorie, ikke blot af Løkkens historie, men dansk bebyggelseshistorie. Omvendt er der måske flere penge i at bevare dem og efterhånden føre dem tilbage til et mere oprindeligt udseende. Det er overvejelser af denne art, der ligger bag det efterhånden mange år gamle ønske om en bevaringsplan. En by er ikke blot en samling huse. Det er et fællesskab, både aktuelt og på tværs af tiden. Byen rummer det, der med et moderne udtryk kaldes social kapital - forstået som fælles kulturværdi. Den øges gennem bevaring af de historiske miljøer. I princippet er det ligegyldigt, om en lokalplan rummer bestemmelser om, hvorledes nybyggeri skal udformes, eller bestemmelser om, hvorledes ældre huse skal se ud, hvis en ombygning bliver aktuel. Lige siden Danske Lov 1683 har ejendomsretten aldrig været absolut, så man kan ikke påberåbe sig nogen uindskrænket ret til at indrette sig uden hensyntagen til naboer eller byens samlede tarv. Det kan så være prisen for at føle sig tryg mod generende nabobebyggelse. Litteratur Løkkens bebyggelseshistorie er mere eller mindre direkte belyst i adskillige numre af Løkken Museums årsskrift Ladepladsen, således i nr. 1: Gadenavne i Løkken nr. 3: Beskrivelse af Løkken anno 1900 Løkkens Fremtid anno 1925 nr. 4: Dagligvareforretninger i Løkken nr. 6: Badehotellet og Strandpavillonen nr. 14: Torvet og Badehotellet nr. 15: Strandpavillonen og Strandhotellet nr. 18: Vendelbogade nr. 19: Skudehandlergårde i Løkken. Poul Holm: Kystfolk, Endvidere henvises der til Vendsyssel Ordbog 1999, hvor arkitekt Jørgen Ussing Bømler skriver en stor artikel om "Huse i Løkken - træk af byens bebyggelseshistorie". I alle de nævnte er der et stort antal billeder af gadepartier og bygninger. Lokalplanens forhold til anden planlægning for området. Kommuneplanlægningen Løkken by er i kommuneplanen udlagt som sideordnet kommunecenter, og det område, der er omfattet af lokalplanen er i kommuneplans hovedstruktur og rammedel udlagt til boligbebyggelse. SAVE-registrering I perioden er der gennemført en meget grundig registrering af alle bygninger opført før Denne registrering er gennemført efter de retningslinier, der er fastsat af Boligministeriet om registrering af ældre bygninger, den såkaldte SAVE-registrering. I denne registrering er alle forhold om den enkelte bygning oplistet. Det drejer sig om forhold om bygningens karakter, konstruktive tilstand, vedligeholdelsestilstand, autenticitet og bevaringsværdi mv. Ud fra en samlet vurdering har de enkelte bygninger på en skala fra 1 til 9 fået en "karakter", som angiver bevaringsværdien. Ved en karakter fra 1 til 4 vil der under visse forudsætninger kunne gives støtte fra kommunens Bygningsforbedringsudvalg til istandsættelse og forbedringer på bygningen. Den samlede SAVE-registrering for de enkelte ejendomme opbevares og kan ses på kommunens planlægningskontor. Gældende lokalplan: Lokalplan nr for den vestlige del af byområdet i Løkken, omfatter

14 Løkken-Vrå Kommune - Lokalplan Løkken-Vrå kommune file:///d:/webcopy/ Side 14 af lokalplanområdet. Denne lokalplan ophæves for de numre, der er omfattet af lokalplan nr Regionplanen: Løkken by er i Regionplanen for Nordjylland udpeget som sideordnet kommunecenter - overordnet feriecenter. I Regionplanen udtrykkes ønske om, at området fra Lønstrup til Rødhus kan videreudvikles som turistområde med høj standard i form af komfort, service og forlystelsestilbud mv., uden at områdets kvaliteter forfladiges. Løkkens helårsfunktioner ønskes styrket, bl.a. ved den videre rekreative planlægning. Gennem kommuneplanlægningen skal der tages hensyn til den fastboende befolkning. Byen er ikke omfattet af kystzonebestemmelser. Beskrivelse af lokalplanens indhold. Formålet Med lokalplanen er der skabt et administrationsgrundlag, der vil gøre det muligt at sikre og bevare de bygnings- og kulturhistoriske værdier i lokalplanområdet. Formålsbestemmelsen er kort og klar - den skal sikre bevaringsværdier i bebyggelsen og genskabe de oprindelige bymiljøer. Dette søges opnået gennem lokalplanens bestemmelser, der fastlægger bebyggelsens omfang og indhold ved ny bebyggelse og bygningsmæssige forandringer. Den tilhørende "registrant" beskriver bygningen på den enkelte ejendom og angiver en række retningslinier og anvisninger på, hvordan bevaringsinteresserne kan tilgodeses ved bygningsmæssige forandringer. Gennem bestemmelser om udformningen af ny bebyggelse mv. er det formålet, at sikre en god helhedsvirkning mellem gammelt og nyt. Områdets afgrænsning Lokalplane omfatter de på kortbilag nr 1 afgrænsede områder, der udgør dele af de ældste byområder i Løkken. Der foretages opdeling i to delområder B2 og B3. Område og zonestatus Lokalplanens område er byzone, og der sker ingen zonemæssige ændringer som følge af lokalplanen. Bebyggelsens ydre fremtræden Som hovedregel gælder, at det udseende bygningen har i dag ikke må ændres uden kommunens godkendelse. Det gælder for såvel bygningens materialer, vinduer, tag døre mv. som for bygningens farver. Denne bestemmelse gælder både for bygninger, der er typiske for Løkken, og bygninger, der ikke passer specielt godt ind i den helhed, som udgøres af de gamle huse. Ønskes der ændringer i en bygnings nuværende ydre fremtræden, skal der opnås enighed med bygningsmyndigheden/kommunalbestyrelsen. I den registrant, der er udarbejdet, som en del af lokalplanen, findes retningslinier for eventuelle ændringer. Det betyder, at bygninger, der er typiske og autentiske i forhold til Løkken, ikke vil kunne ændres ret meget. Bygninger, der ikke er specielt tilpasset helheden vil derimod kunne ændres, så der sker en tilpasning til et oprindeligt udseende eller en tilpasning til den oprindelige eller fremherskende byggestil. Såfremt en ejer ønsker at foretage ændringer, ansøges bygningsmyndigheden kommunen på normal vis. Holder ønskerne sig inden lokalplanens bestemmelser og de rammer og anvisninger, der er angivet i registranten, vil en byggetilladelse normalt kunne opnås uden væsentlige problemer. Ønskes en anden udformning, f.eks. begrundet i, at der kan påvises fejl eller mangel i registranten, vil bygningsmyndigheden/kommunalbestyrelsen give en dispensation. En

15 Løkken-Vrå Kommune - Lokalplan Løkken-Vrå kommune file:///d:/webcopy/ Side 15 af sådan dispensation skal altid være begrundet, og dispensationen skal tjene bevaringshensynet. Det kan eksempelvis være, at bygningen ifølge gamle fakturaer, eller fotografier før har været belagt med betontagsten, idet det er i overensstemmelse med bevaringsformålet, og dispensationen begrundes med dette formål, nemlig at opnå et mere autentisk udseende. Kan der ikke opnås enighed om renoveringen af bygningen i form af udskiftning eller ændring af farver eller materialer, kan ejeren beholde det nuværende materialevalg og vedligeholde bygningen som den er eller var på tidspunktet for bevaringsplanens vedtagelse. For at lette administrationen af bevaringsområdet indeholder registranten et kapitel med nogle generelle holdninger til mulige bygningsændringer. Herved kan en ejer gennem lokalplanens registrant få et indtryk af, hvilke vilkår bygningsmyndigheden vil rådgi efter ved en ændring eller istandsættelse. Generelle bestemmelser Nye bygninger inden for bevaringsområdet skal som hovedprincip opføres som traditionelle længehuse med symmetriske sadeltage. Materialer til ydervægge og tagflader skal være de traditionelle byggematerialer til byhus- og købstadsbebyggelse. Lokalplanen og den tilhørende vejledning og registrant opfordrer til, at nye huse laves som nutidige huse tilpasset de nærmeste omgivelser. Løkken by kan allerede fremvise flere gode eksempler, der kan anvendes som inspiration for fremtidige løsninger. Et par eksempler er vist i redegørelsen til registranten. I flere tilfælde vil meget små boliger ikke kunne udvides, og den eneste mulighed for at skabe mere plads er at bygge en ny, selvstændig bygning ved siden af det oprindelige hus. For sådanne huse gælder bestemmelserne for nye huse. Ved istandsættelse og renovering af eksisterende huse henvises desuden til registrantens bestemmelser og vejledninger. Vejforhold De nuværende forløb af gader, veje og stræder er ofte autentiske og meget gamle. Dette net af færdselsårer er også bevaringsværdigt. I lokalplanen sikres (fastlåses) derfor de nuværende vejbredder og de uregelmæssige forløb af gader og stræder. Der findes en række stier, gyder, stræder og uofficielle gåstrøg, der skaber forbindelse mellem de større gader. Disse er ofte ikke udskilt i matriklen, men eksisterer som færdselsretter, hvorpå nogle (mest naboer) har vundet hævd. Erfaringen viser, at det er meget kompliceret at optage sådanne færdselszoner og spor i en lokalplan. Derfor gøres det ikke med denne lokalplan. Der skal dog opfordres til, at ejerne ikke lukker disse meget gamle spor med hegn og låger, men bevarer de nuværende forhold, der så fortrinsvis kun kendes af de lokale beboere. Ubebyggede arealer Fra de ældste billeder og fra beretninger om den første byomdannelse ved vi, at der har været tradition for, at man laver faste hegn og stakitter af træ for at få læ til en køkkenhave eller senere til en smal forhave ud mod gaden. Disse hegn har ofte været forholdsvis lave, og de kendes også fra tilsvarende gamle kystbyer som Blokhus og Skagen. Hegn af denne type har været malet af dækkende maling, typisk i farver som svenskrød, sort og hvid. Og de har ikke været gule. Specielt har der i Løkken været hegn af rafter eller grene, der ikke var skåret af i toppen. Afslutningen opefter var derfor som en uregelmæssig "kam" med spidse tænder. Disse hegn har været særligt gode til at dæmpe vinden i haverne, og er derfor et specielt kulturmiljø på denne egn. Senere er indført hegn i skel som murværk eller "hegn" af beton som afgrænsning i skel og visse steder mod gader og vej. Det er fortrinsvis de gamle rækkehusområder, denne mere bastante afskærmning bruges.

16 Løkken-Vrå Kommune - Lokalplan Løkken-Vrå kommune file:///d:/webcopy/ Side 16 af De nuværende hegn og mure i skel bør opretholdes uændret. For nye hegn og mure fastsættes en række bestemmelser i lokalplanen. Der er i Løkken nogle meget karakteristiske mure i skel til veje og naboer. De består oftest af piller eller søjler, mellem hvilke, der er muret ud i mindre tykkelse. Andre er lavet som murværk med blændinger. Disse murer findes i mange højder og i alle de ældre kvarterer. Disse mure omfattes også af bevaringsplanen, og de må ikke ændres eller nedrives uden kommunalbestyrelsens godkendelse. Ikke-typiske hegn og hække kan ændres til de typiske stakitter, træhegn eller karakteristiske mure med blændinger. 3: Lokalplanens bestemmelser I henhold til planloven (Lovbekendtgørelse nr. 551 af 28. juni 1999) fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i afsnit 2 nævnte område: Afsnit 1. Lokalplanens formål Lokalplanen har til formål, gennem fastsættelse af bestemmelser for området og dets bebyggelser: at sikre bevaringsværdier i bebyggelsen og genskabe de oprindelige bymiljøer. Afsnit 2. Område og zonestatus 2.1 Lokalplanens område afgrænses og opdeles i delområderne B2 og B3 som vist på Kortbilag 1og 2 og omfatter følgende matrikelnumre 7, 8, 9-a, 9-b, 11, 12, 15-i,25-b, 26, 27-b, 29, 30, 31-a, 31-b, 35, 36, 37-a, 38, 39-a, 39-c, 40, 41, 49-a, 50, 51-a, 60-a, 60-b, 63, 65, 66-a, 66-b, 66-d, 66-f, 66-g, 76-a, 76-b, 76-d, 76-e, 76-i, 77, 78, 79, 87-a, 88-a, 88-o, 88-q, 89-b, 90-b, 91-a, 91-b, 91-c, 92-a, 92-c, 92-d, 93-a, 93-c, 96, 97, 99-a, 99-b, 100, 102-a, 109-a, 109-g, 109-h, 109-i, 109-k, 113-b, 114, 115, 116-a, 116-b, 116-c, 116-d, 117-a, 117-b, 117-d, 117-f, 118-c, 118-d, 118-f, 118-g, 118-i, 119-b, 119-c, 119-d, 119-e, 119-o, 119-p, 119-r, 119-t, 119-u, 119-v, 119-y, 119-z, 119-æ, 119-ø, 119-aa, 121-i, 121-am, 121-ao, 121-at, 121- bh, litra "v", "æ", "ø", "af" og del af litra "a", "e", "f", "h", "s", "t" og "u" Løkken Ladeplads, Furreby matr. nre. 13-g, 17-c, 17-d, 19-b, 19-f, 20-b, 20-d, del af 20-e, 20-g, 20-h, 20-i, 20-k, 20-l, 20-p, 20-q, 20-t, 20-u, 20-v, 20-x, 20-z, 20-ø, 20-aa, 20-ab, 20-ac, 20-af, 20-ah, 20-an, 20-ao, 20-ap, 20-aq, 20-as, 20-au, 20-av, 20-ax, 20-ay, 20-aæ, 20-ba, 20-bc, 20-be, 20-bf, 20-bg, 20-bk, 20-bl, 20-bt, 20-bæ, 20-cz, 20-db, 20-dc, 20-dd, 20-eb, 20- fc, 20-kæ, 20-kø, litra "d", "o", "ak", "al" og del af litra "b", "e", "m", "p" og "q" Furreby By, Furreby matr. nre. 8-v og 8-x Åsendrup By, Vrensted Lokalplanens område er byzone. Afsnit 3. Delområdernes anvendelse

17 Løkken-Vrå Kommune - Lokalplan Løkken-Vrå kommune file:///d:/webcopy/ Side 17 af Område B2: 3.1 Området må kun anvendes til boligformål. Område B3: 3.2 Delområde B.3 må anvendes til boligformål med mulighed for supplerende mindre erhverv med forretninger, der med røg, støj og lugt eller visuelt med skilte, master og lignende ikke er generende for boligområdet. 3.3 Indenfor delområde B3 kan drives en sådan virksomhed, som kan udføres i boligområder under forudsætning af: at virksomheden drives eller udlejes af den, der ejer den pågældende ejendom, at virksomheden efter kommunalbestyrelsens skøn drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres eller ændres fra den oprindelige arkitektur, at virksomheden ikke medfører ulempe for de omkringboende. Eksisterende lovlig virksomhed kan fortsætte uanset ejerforhold. Nye forretningslokaler må have et samlet bruttoetageareal på 100 m Der må nedlægges boliger ved sammenlægning af boliger ved boligforbedringer. Der må ikke nedlægges boliger til erhvervsformål. 3.5 Eksisterende bebyggelse, herunder forretningslokaler kan genopføres efter rydning eller brand. Afsnit 4. Udstykning 4.1 Udstykning og arealoverførsler må kun ske med kommunalbestyrelsens tilladelse. Dette indbærer, at kommunalbestyrelsen kan tillade udstykninger, som medfører grunde, der er mindre end byggelovens forskrifter på 700 m2, j.fr. pkt. 7.5 Afsnit 5. Vej- og stiforhold 5.1 Det eksisterende gade- og vejnet inklusive stræder og smøger (stier) skal bevares med de nuværende størrelser, retninger og beliggenhed. Afsnit 6. Ledningsanlæg mv. 6.1 Alle ledninger til vejbelysning, kommunikation og lignende skal udføres som jordkabler. Afsnit 7. Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Eksisterende bebyggelse må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Bygninger med høj bevaringsværdi, 1,2,3 og 4 kan kun tillades nedrevet når særlige forhold taler herfor.

18 Løkken-Vrå Kommune - Lokalplan Løkken-Vrå kommune file:///d:/webcopy/ Side 18 af Ved genopførelse efter brand må bebyggelsen ikke overstige lokalplanens bestemmelser dog således, at der altid kan bygges inden for det byggefelt, der er registreret for ejendommen ved lokalplanens vedtagelse. 7.3 Den nuværende bebyggelse (tidspunktet for lokalplanens vedtagelse), herunder udhuse m.v. udgør byggefelter som i princippet ikke må overskrides. Eventuelle til- eller nybygninger herudover må kun foretages med kommunalbestyrelsens godkendelse efter lokalplanens bestemmelser, j.fr. retningslinierne i Registranten for den pågældende ejendom. 7.4 Bebyggelsesprocenten på den enkelte ejendom må ikke overstige 25, bortset fra matr. nr. 20d og 20e, hvor bebyggelsesprocenten ikke må overstige På parceller mindre end 600 m2 må der uanset den fastsatte bebyggelsesprocent opføres et parcelhus på max. 150 m2 bebyggelse foruden garage og, udhus, under forudsætning af, at det er foreneligt med byggelovens bestemmelser. 7.6 Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1½ etage med en max. højde på 8,5 m. Afsnit 8. Bebyggelsens ydre fremtræden Almindelig vedlligeholdelse af eksisterende bebyggelse. 8.1 Vedligeholdelse af facader, vinduer, farver og tag mv., som ikke medfører ændringer af materialer, konstruktioner og farvevalg, må ske uden kommunalbestyrelsens tilladelse. 8.2 Mindre om- og tilbygninger på bygninger eller dele heraf kan med kommunalbestyrelsens godkendelse udføres med materialer svarende til den eksisterende bebyggelse. Eksempler: - En ejer ønsker f.eks. at udskifte et eksisterende lovligt eternittag til et nyt i samme materiale, eller et vindue i samme udformning, materiale og farve: Vedligeholdelsen vil kunne gennemføres uden kommunalbestyrelsens godkendelse. - En ejer ønsker en mindre tilbygning til sit hus f.eks. en kvist. Såfremt ændringen vil medføre, at en kvist eller mindre tilbygning vil fastholde eller forøge bevaringsværdien, vil der kunne forventes en tilladelse. Forudsætningen vil være en overholdelse af lokalplanens bestemmelser for udformning og materialevalg, dog således, at et materialevalg, som svarer til den eksisterende bebyggelse, tagbelægning mv. vil kunne forventes godkendt. 8.3 Vedligeholdelse, som medfører ændring af materialer og farver på facader og tag mv., samt ombygninger, som medfører ændringer i bygningskonstruktioner og bygningsform, må kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse efter nedennævnte bestemmelser pkt. 8.3 til 8.18, medmindre andet er angivet den til lokalplanen hørende Registrant for den enkelte ejendom. Ny bebyggelse om- og tilbygninger:

19 Løkken-Vrå Kommune - Lokalplan Løkken-Vrå kommune file:///d:/webcopy/ Side 19 af Ny bebyggelse - om- og tilbygninger skal i overensstemmelse med lokalplanens formål indpasses i det lokale byområde og skal være i overensstemmelse med den stedlige byggetradition med hensyn til proportioner, materialer, farver, døre og vinduer. Tagmaterialer, facadematerialer, bygningsdetaljer, facadefarver, døre og vinduer skal som udgangspunkt bevares eller genskabes som oprindeligt, i henhold til bestemmelserne i pkt. 8.5 til 8.18, medmindre andet står foreskrevet i den til lokalplanen hørende Registrant for den enkelte ejendom. Eksempel på 8.3 og 8.4: En ejer ønsker at ændre sin tagkonstruktion og oplægge ny tagbelægning i andet materiale: Lokalplanens bestemmelser i pkt om krav til tagmateriale vil gælde, medmindre andet er angivet i den tilhørende Registrant. Det samme vil være tilfældet såfremt en ejer ønsker en ny farve til husets facade, pkt Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra retningslinierne i Registranten, hvis det tjener bevaringsformålet. 8.6 Kommunalbestyrelsen kan tillade ændringer eller rekonstruktioner, der er en tilbageføring af en facade eller et tag til et tidligere udseende, når den fornødne dokumentation foreligger. Tage og tagbeklædninger 8.7 Tage på boliger, samt garager og udhuse, skal være ligebenede sadeltage med hældning mellem 25 og 45o 8.8 Vinduer i tagflader skal placeres regelmæssigt og udformes som enkeltsiddende tagvinduer eller kviste, hvis bredde ikke må overstige 1/3 af tagfladens længde. 8.9 Tage skal dækkes med røde lervingetegl eller efter en konkret vurdering evt. med anden tagbelægning, som tjener til bevaringsformålet, j.fr. den tilhørende Registrant. Tegltage må ikke afsluttes med udhæng. Tage på garager, udhuse og carporte kan dog dækkes med andre materialer som sort tagpap, zink, kobber eller strå. Tagrender og nedløb skal udføres i zink eller kobber. Ydervægge 8.10 Medmindre andet står angivet i Registranten skal ydermure skal fremtræde som pudset eller vandskuret mur, der skal kalkes eller behandles med mat dækkende overfladebehandling.. Farven skal efter en konkret vurdering være hvid, okkergul eller en lys pastelfarve eller anden tilsvarende farve, som tjener bevaringsformålet i henhold til den til lokalplanen tilhørende farveskala. (bilag3) Garager og udhuse kan dog udføres med vægge af træ udført som 1 på 2 og med samme farvevalg, - evt. som sort eller svenskrød Træbeklædning af ydervægge må ikke udgøre mere end 25% af ydermuren. Gavltrekanter må ikke beklædes med træ.

20 Løkken-Vrå Kommune - Lokalplan Løkken-Vrå kommune file:///d:/webcopy/ Side 20 af Døre og vinduer 8.12 Vindues- og døråbninger i ydervægge skal udformes med en regelmæssig placering og proportionering Vinduer og døre i bygninger opført før 1940 skal være som de oprindelige vinduer og skal udføres i træ Vinduer og døre af træ skal males med dækkende maling eller dækkende træbeskyttelse, dog i særlige tilfælde med oliebaseret overfladebehandling Vinduer og døre af kunststof skal udformes så de tilpasses byggestil og den oprindelige udformning. Vinduer af metal (aluminium) skal være overfladebehandlet. Øvrige bestemmelser 8.16 Skorstene skal laves som murede skorstene og skal så vidt muligt føres op gennem rygningen. Skorstene skal fremstå med samme overfladebehandling som facaden Der må ikke opstilles solfangere, paraboler og antenner på de enkelte bygninger. Eksisterende anlæg må efter renoveringer af tag og facader mv. fortsat opsættes på nuværende placering. Hvor modtagerforhold umuliggør anden placering, kan nye paraboler og antenner placeres på bygningen Skiltning og reklamering skal tilpasses bygningens arkitektoniske udformning. Skilte og reklamer må således ikke helt eller delvis dække arkitektoniske elementer som udvendige døre, vinduer, skodder, gesimser, bånd, indfatninger og pilastre. Skilte og reklamer må ikke have karakter af facadebeklædning, vinduesafblændinger og lignende. Afsnit 9. Ubebyggede arealer 9.1 Ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse og ved opførelse af ny bebyggelse skal der udlægges et opholdsareal svarende til 25% af boligetagearealet og 10% af erhvervsetagearealet på den enkelte ejendom. 9.2 Eksisterende mure og faste hegn i skel skal bevares med det nuværende omfang og udseende. 9.3 Hække, levende hegn og anden afgrænsning i skel kan ændres til lave stakitter eller mur som vist ved eksempler i redegørelsen til Registranten. Højden over gennemsnitligt terræn må ikke overstige 1,5 m. 9.4 Stakitter skal samles med galvaniserede søm og skal males med dækkende maling. Afsnit 10. Ophævelse af lokalplan 10.1 Den under d. 10. januar 2000 af kommunalbestyrelsen vedtagne lokalplan nr for