Indsatsplan. for grundvandsbeskyttelse. Torpet Vandværk Vejlen Vandværk Vadum Vandværk. Vadum Omfatter vandværkerne: Aalborg og Aabybro kommune

Transkript

1 for grundvandsbeskyttelse Vadum Omfatter vandværkerne: Torpet Vandværk Vejlen Vandværk Vadum Vandværk Aalborg og Aabybro kommune December 2006 T E K N I K O G M I L J Ø

2 Titel Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Torpet Vandværk Vejlen Vandværk Vadum Vandværk Udgivet af Nordjyllands Amt Grundvandskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Udgivelsesdato 1. december 2006 Tekst, layout og redaktion Medarbejdere i Området for Teknik og Miljø, Nordjyllands Amt Kort Kortene er gengivet med tilladelse fra Kort- og matrikelstyrelsen Foto Michael Palsgaard og Nordjyllands Amt Trykkeri Nordjyllands Amts Trykkeri ISBN Oplag 50

3 Indholdsfortegnelse Side Forord... 3 Resumé... 5 Indledning... 6 Hvad er en indsatsplan?...6 Sådan er planen blevet til...6 Det videre forløb...7 Læsevejledning...7 INDSATSPLAN 1 Indsatsplan Beskrivelse af indsatsområderne Trusler mod grundvandet Målsætninger i indsatsområderne Prioritering af indsatsen Indsatser generelt Handlingsplan for Torpet, Vejlen og Vadum vandværker Retningslinier for tilladelser og myndighedsopgaver Opfølgning af indsatsplanen REDEGØRELSE Grundvandsressourcen Gennemførte undersøgelser Grundvandsmagasinet Grundvandsdannelse Grundvandsstrømninger Indvindingsoplande og kildepladszoner Grundvandskvalitet, nitrat og pesticider Sårbare områder Vandværker og kildepladser Forsyningsgruppe Vadum Torpet Vandværk Indsatser Vejlen Vandværk Indsatser Vadum Vandværk Indsatser Arealanvendelsen Forhold til anden planlægning Den fremtidige arealanvendelse Gennemførte undersøgelser Torpet Vandværk Indsatser Vejlen Vandværk Indsatser Vadum Vandværk Indsatser

4 5 Punkt- og liniekilder Gennemførte undersøgelser Torpet Vandværk Indsatser Vejlen Vandværk Indsatser Vadum Vandværk Indsatser Administrative forhold Baggrund og lovgrundlag Procedure for udarbejdelse af indsatsplaner Retsvirkning Referencer Bilag A Forsyningsgruppe 5 Vadum Bilag B Oversigt over ejendomme med landbrugsaktivitet Bilag C Liste over berørte matrikler i indsatsområde mht. nitrat Bilag D Indsatsområder med hensyn til nitrat

5 Forord Udvalget for Teknik og Miljø i Nordjyllands Amt fremlægger hermed indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Vadum, som skal sikre at 3 vandværker: Torpet, Vejlen og Vadum, alle beliggende i Aalborg Kommune, kan levere godt drikkevand til deres forbrugere. Det er målet at sikre, at godt drikkevand også på længere sigt skal kunne pumpes ud til forbrugerne uden brug af udvidet vandbehandling. Planen omfatter indvindingsoplande til de 3 ovennævnte vandværker. Indsatsplanen er blevet til i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt og følgegruppen bestående af repræsentanter fra Aalborg Kommunes Tekniske Forvaltning, Aalborg Kommune Forsyningsvirksomhederne, Grundvandssamarbejdet, Vadum, Torpet og Vejlen vandværker. Som baggrund for indsatsplanen er gennemført en detailkortlægning af indsatsområdet. Kortlægningen omfatter bl.a. følgende delopgaver: Grundvandsressourcens mængde og kvalitet. Tilstandsvurdering af indvindingsboringer. Sårbarhed overfor nitrat. Landbrugets forureningskilder. Øvrige forureningskilder (linie-, flade- og punktkilder). Kortlægningens resultater er sammenfattet i en række rapporter. Se referencelisten. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til følgende lovbekendtgørelser og bekendtgørelser: lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 om vandforsyning m.m., lov nr af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandområder m.m., lovbekendtgørelse nr. 753 af om miljøbeskyttelse, bekendtgørelse nr. 494 af 28. maj 2000 om indsatsplaner. Indsatsplanen er desuden udarbejdet på baggrund af: Regionplan 2005 Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 2000 om zonering. Forslaget har været forelagt Nordjyllands Amts Grundvandsråd til drøftelse den 10. maj Forslaget har været i offentlig høring fra og med 1. juni til og med 30. august Indsigelser og bemærkninger, samt forslag til ændringer og justeringer har været forlagt Nordjyllands Amts Grundvandsråd til orientering den 24. oktober. Udvalget for Teknik og Miljø i Nordjyllands Amt har den 7. november 2006 vedtaget indsatsplan Vadum med de foreslåede ændringer. 3

6 Aabybro kommune Vadum, Nørlang Vadum Vejlen Indsatsområder med vandværksplacering Vandværker Private fælles vandforsyningsanlæg Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Indvindingsoplande Kommunegrænser Torpet Aalborg kommune Km Figur 1.1 Oversigtskort. Indsatsområderne ved Torpet, Vejlen og Vadum vandværker 4

7 Resumé Amterne skal i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til nuværende vandværker vurdere sårbarheden i forhold til forureningskilder og fastsætte de nødvendige grundvandsbeskyttende indsatser. Nordjyllands Amt har i regionplanen udpeget en række områder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet mod forurening. Målet er at sikre at tiltag, som kan forbedre grundvandsbeskyttelsen, fremmes, så grundvandet også i fremtiden kan bruges som godt drikkevand. Denne indsatsplan Vadum omfatter indsatsområderne (indvindingsoplande) ved Torpet, Vejlen og Vadum vandværker, beliggende i Aalborg Kommune. De tre vandværker har en samlet indvinding på m³ pr. år. De 3 almene vandværker udgør i Aalborg Kommunes vandforsyningsplan forsyningsgruppe Vadum (gruppe 5), se bilag A, og Vadum Vandværk er i denne forsyningsgruppe prioriteret højest. Grundvandsressourcen er i store dele af indsatsområderne ubeskyttet. Fund af miljøfremmede stoffer ved Vadum by kildeplads truer indvindingen her, og vandkvaliteten på reservekildepladen for de 3 vandværker ved Vadum-Nørlang er forringet. Uhensigtsmæssige afsænkninger af grundvandsspejlet ved indvinding af vand på de enkelte boringer giver kvalitetsproblemer og øger risikoen for nedsivning af forurening fra jordoverfladen. Derfor indeholder indsatsplanen tiltag, der skal sikre balanceret indvinding. Resultater af kortlægningen viser, at dele af indsatsområdet er sårbart overfor udvaskning af nitrat. Der er fundet nitrat i drikkevandet ved Torpet og Vadum vandværker, og for at sikre kvaliteten af drikkevandet i fremtiden, er det visse steder nødvendigt at beskytte ressourcen mod nedsivning af nitrat. Der er derfor udpeget områder, hvor der skal ske en særlig beskyttelse mod nedsivning af nitrat. Indenfor disse områder er der lagt op til tinglyste aftaler med landmænd om at reducere/fastholde den nuværende lave nitratudvaskning. Der skal i området arbejdes for, at brugen af pesticider begrænses mest muligt, og det skal sikres, at der ikke forefindes eller etableres nye punktkilder, der kan udgøre en trussel for drikkevandsforsyningen. De indsatser, der er beskrevet i denne indsatsplan, skal som udgangspunkt gennemføres ved frivillige aftaler mellem de berørte parter. Udgifterne til gennemførelse af indsatsplanen, dvs. den konkrete afhjælpende/forebyggende indsats betales af de involverede vandværker. I Aalborg Kommune betaler grundvandssamarbejdet den del af vandværkernes indsats, der ikke direkte kan henføres til det enkelte vandværk. Regionplanens generelle retningslinier vil fortsat være gældende for hele området med særlige drikkevandsinteresser. 5

8 Indledning Hvad er en indsatsplan? Indsatsplanen angiver de nødvendige ekstra indsatser for at beskytte drikkevandet i et nærmere afgrænset område. Planen angiver, hvem der er ansvarlig for at gennemføre de forskellige indsatser, og hvornår de gennemføres. En vedtaget indsatsplan er en kontrakt/aftale mellem aftaleparterne om disse forhold. Regionplanen angiver rammerne for den generelle beskyttelse af grundvandsressourcen, og indsatsplanen angiver rammer og konkrete beskrivelser af de ekstra indsatser, som skal iværksættes for at sikre forbrugerne godt drikkevand også på meget lang sigt. Indsatsplanen er således grundlaget for de aftaler, som skal indgås for at beskytte drikkevandet samt for amtets og kommunens administration på området. Det er og vil være en dynamisk plan, hvor virkningen af de ekstra indsatser og behovet for disse løbende vurderes. Indsatsplanen har som udgangspunkt en planperiode på 4 år. Planen kan i planperioden blive revideret, hvis effekten af de iværksatte indsatser udebliver, hvis ny teknologi giver mulighed for bedre og evt. billigere indsatser, eller hvis ny viden ændrer forudsætningen for de valgte indsatser. Sådan er planen blevet til Indsatsplan Vadum er udarbejdet i samarbejde med følgegruppen, som har drøftet de nødvendige tiltag og behovet for kommunikation og formidling omkring indsatsplanlægningen. Følgegruppen, bestående af repræsentanter fra Aalborg Kommunes Tekniske Forvaltning, Aalborg Kommunes Forsyningsvirksomheder, Grundvandssamarbejdet, Vadum, Torpet og Vejlen vandværker, er nedsat den 7. september 2005 og har indtil 1. maj 2006 afholdt 3 møder. Gruppens medlemmer har bidraget med vigtige informationer om indvindingsbehov, forureningskilder og lokal kendskab til arealudnyttelsen. Resultaterne af de geologiske og arealmæssige kortlægninger har været drøftet i følgegruppen, og der har været stor interesse for at drøfte indsatser, borgernes inddragelse og indsatsplanens gennemførelse. Forslaget til indsatsplan har været forelagt Nordjyllands Amts Grundvandsråd til drøftelse på mødet den 10. maj Forslaget har været i offentlig høring fra og med 1. juni til og med 30. august Indsigelser og bemærkninger, samt forslag til ændringer og justeringer har været forlagt Nordjyllands Amts Grundvandsråd til orientering den 24. oktober. Udvalget for Teknik og Miljø i Nordjyllands Amt har den 7. november 2006 vedtaget indsatsplan Vadum med de foreslåede ændringer. 6

9 Opfølgning Efter vedtagelsen af indsatsplanen skal amtet informere de direkte berørte parter skriftligt og individuelt om påtænkte tiltag på ejendommen, samt om indholdet i planen i øvrigt. Andre berørte parter skal informeres om vedtagelsen og indholdet i indsatsplanen. Alle direkte berørte parter får brev om indholdet i den endelige indsatsplan i november /december En indsatsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Senest et år efter indsatsplanens vedtagelse indkalder Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne følgegruppen igen for at vurdere, om indsatserne gennemføres som fastlagt i planen. Herefter aftales det også, hvordan den videre opfølgning skal ske. Planen tages op til revision efter 4 år. Læsevejledning Indsatsplanen består overordnet af to dele: - en indsatsplandel og en redegørelsesdel. INDSATSPLAN Indsatsplandelen beskriver overordnet de planmæssige rammer for planen og de indsatser der er nødvendige for at sikre indsatsområdernes drikkevandsinteresse. I kapitel 1 foretages en samlet fremstilling af områdeafgrænsninger, problemstillinger i indsatsområderne, målsætninger og principper for prioritering. Der gives en samlet oversigt over de indsatser, der er angivet i redegørelsen for at sikre indsatsområdernes drikkevandsinteresser. For indsatsområderne generelt og for hvert enkelt vandværk beskriver oversigterne, tabel de bestemmelser der er gældende for områdernes fremtidige anvendelse og beskyttelse i forhold til grundvandet. Indsatserne vil sammen med den angivne overvågning danne grundlaget for det opfølgende arbejde med planen efter den er vedtaget. Dette arbejde og organisering beskrives. REDEGØRELSE Redegørelsen er en opsummering af resultaterne af den kortlægning, der er grundlaget for indsatsplanen. I kapitel 2 beskrives resultaterne af de kortlægninger der er fortaget for at beskrive grundvandsressourcens udbredelse og mægtighed. Endvidere angives udpegningen af indsatsområder med hensyn til nitrat og de øvrige områder der er sårbare overfor forurening. I kapitel 3 resumeres beskrivelsen af vandforsyningsstrukturen og den vandindvinding der sker i indsatsområderne. Der angives de nødvendige tiltag for at sikre en bæredygtig indvinding på de enkelte vandværker. Indsatsområdernes arealanvendelse dels eksisterende forhold dels planmæssige forhold i det omfang disse er relevante for grundvandsbe- 7

10 skyttelsen resumeres i kapitel 4. På baggrund her af, og sammenholdt med vandværksbeskrivelsen i kapitel 3 og de nitratsårbare områder i kapitel 2, angives de tiltag for at sikre drikkevandsressourcen overfor fladeforurening. Kortlægningen af andre mulige forureningskilder end landbrug og de nødvendige indsatser overfor disse er resumeret i kapitel 5. I kapitel 6 beskrives indsatsplanen administrative forhold og dens retsvirkning. For den mere detaljerede beskrivelse af baggrunden henvises til en række rapporter, jf. referencelisten bagest i planen. Enkelte af disse rapporter kan ses på internettet 8

11 Handlingsplan 1 Handlingsplan 1.1 Beskrivelse af indsatsområderne Indsatsplanen for den fremtidige vandindvinding og grundvandsbeskyttelse omfatter indsatsområderne ved Torpet, Vejlen og Vadum vandværker, se figur 1.1. De tre vandværker er alle beliggende i den nordvestlige del af Aalborg Kommune, og en del af indvindingsoplandet til Vadum-Nørlang rækker ind i Aabybro Kommune. Indsatsområderne til de tre vandværker dækker et samlet areal på 112 ha. De tre vandværker er alle private almene vandværker og varetager vandforsyning indenfor eget forsyningsområder. Den samlede indvinding udgør m³/år. De tre vandværker er via forbindelsesledninger fysisk forbundet til hinanden. Vadum-Nørlang kildeplads er etableret som reservekildeplads for de tre vandværker. Kildepladserne til Vadum Vandværk er beliggende i Område med Særlig Drikkevandsinteresse, nr. 12 (OSD 12). De to øvrige vandværker er beliggende syd og sydøst for OSD. Indsatsområderne i denne plan er afgrænset til kun at omfatte indvindingsoplandene til de tre vandværker. OSD 12 i øvrigt vil blive beskrevet i en anden indsatsplan. Som baggrund for udarbejdelse af denne indsatsplan er der gennemført en detaljeret kortlægning af geologi, arealanvendelse og forureningskilder i det område, som i denne plan kaldes indsatsområderne. Med baggrund i resultaterne af denne detailkortlægning indsnævres de områder, hvor der skal ske en særlig indsats for grundvandsbeskyttelse, se figur 1.2. Områderne, hvor der skal gennemføres en særlig indsats for grundvandsbeskyttelse, er i denne plan opdelt i: Indvindingsoplande til vandværker Kildepladszoner/beskyttelseszoner Indsatsområder med hensyn til nitrat Indsatsområde med hensyn til nitrat og indvindingsoplande er udpeget i Regionplan

12 Indsatsområde mht. nitrat Vandværk Indvindingsoplande Kildepladszoner Nitratindsatsområde Km Figur 1.2 Indsatsområde med hensyn til nitrat, indvindingsoplande og kildepladszoner. 1.2 Trusler mod grundvandet På baggrund af den gennemførte kortlægning er der konstateret følgende overordnede problemstillinger i indsatsområderne i Vadum : Der er risiko for vandkvalitetsproblemer ved for stor indvinding på den enkelte boring. Den naturlige beskyttelse af grundvandmagasinerne er begrænset. Der er begyndende nitratproblemer specielt ved Vadum-Nørlang kildeplads. Der er konstateret pesticidrester i boringer. Anvendelse og håndtering af sprøjtegifte både fra by og land kan være årsag til problemet. Der er kortlagt enkelte mulige punktkilder, som kan forurene grundvandet. 1.3 Målsætninger i indsatsområderne Det er Nordjyllands Amts målsætning, at sikre, at de nordjyske drikkevandsforsyninger baseres på uforurenet grundvand. For at opfylde dette er målsætningen for indsatsområderne generelt: Vandværkerne skal kunne opretholdes og indvinde vand fra de nuværende kildepladser. 10

13 Grundvandets kvalitet skal også fremover være så god at en almindelig, simpel vandbehandling er tilstrækkelig til at vandet kan bruges i vandforsyningen. At der er balance mellem ressourcens størrelse og det vand, der indvindes. Indvindingen må ikke være så kraftig, at grundvandet sænkes så meget, at vandkvaliteten eller naturforhold bliver forringet på kort og lang sigt. Grundvandets kvalitet skal være sådan, at det leverede vand overholder kravene i bekendtgørelse om vandkvalitet, herunder at nitratindholdet ikke må overskride grænseværdien på 50 mg pr. liter. Anvendelse og håndtering af pesticider begrænses mest muligt. Risikoen for forurening fra øvrige mulige forureningskilder skal minimeres på baggrund af en vurdering af miljøproblemets omfang, økonomien ved forskellige løsningsmuligheder og den tilgængelige viden. Desuden fastsættes følgende målsætning i de områder, hvor det er vurderet at en særlig beskyttelsesindsats overfor nitrat er nødvendig. Målsætningen er knyttet til de særligt sårbare områder: indsatsområder med hensyn til nitrat. Indsatsområder med hensyn til nitrat Det overordnede mål for drikkevand i Nordjyllands Amt er, at nitratindholdet i det indvundne vand skal være så lavt som muligt og ikke må overskride grænseværdien på 50 mg pr. liter. For indsatsområder med hensyn til nitrat har amtsrådet vedtaget følgende operative målsætning: Områder med stor sårbarhed - maks. 25 mg/l i det vand, der forlader rodzonen. I områder med stor sårbarhed overfor nitrat forventes ingen nævneværdig reduktion af nitrat. Det anbefales derfor i disse områder, at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen ikke overstiger 25 mg/l. Meget høj nitratudvaskning fra enkelte marker bør desuden undgås. Områder med nogen sårbarhed - den gennemsnitlig nitratudvaskning fra rodzonen i områder med nogen sårbarhed overfor nitrat skal bero på en konkret vurdering af nitratreduktionskapaciteten. Iværksættelse af tiltag overfor nitrat skal ske senest, når koncentrationen kommer over 25 mg/l målt på eksisterende vandværker, eller når der er dokumenteret risiko herfor. 1.4 Prioritering af indsatsen Generelle principper De grundvandsbeskyttende indsatser fastlægges med baggrund i den gennemførte detailkortlægning af indsatsområdet og under hensyn til, hvor grundvandsdannelsen sker. Tiltag overfor nitrat og andre forureningskilder sker på baggrund af en individuel vurdering, og tiltagets styrke tilpasses problemernes omfang det pågældende sted. 11

14 For at sikre, at indsatsen sker der hvor behovet og derved effekten af tiltagene er størst, sker der en tidsmæssig prioritering af indsatserne. Generelt for prioriteringen gælder, at jo tættere en mulig kilde til forurening ligger på en indvindingsboring og jo større grundvandsrisiko, der er forbundet med den enkelte kilde, jo højere prioriteres en indsats mod forureningskilden. Det vil sige, at beskyttelsestiltag i kildepladszonen prioriteres særlig højt. Dette sker for at opnå hurtig effekt og for at begrænse indsatsen længere ud i indvindingsoplandet. Iværksættelse af indsatser overfor henholdsvis nitrat og øvrige forureningskilder herunder erhverv koordineres. Der planlægges ikke en særlig forebyggende indsats overfor nitrat i områder med lille nitratsårbarhed, idet de generelle reguleringer af landbruget anses for tilstrækkelige. Prioritering af indsatsen Vadum, Vejlen og Torpet vandværker Prioritering af beskyttelsesprojekter på vandværker I Aalborg Kommunes Vandforsyningsplan ( ) er foretaget en beskrivelse af rækkefølge for iværksættelse af grundvandsbeskyttelsesprojekter. Rækkefølgen for iværksættelse af indsatser på de 3 vandværker i denne plan følger Aalborg kommunes Vandforsyningsplan ( ). Der skal ske en afklaring af den fremtidige vandforsyningsstruktur for de 3 vandværker inden der iværkssættes grundvandbeskyttende tiltag, jf. vandforsyningplanen og handlingsplaner for vandværkerne. Der bør ligeledes ske en koordinering af indsatsen mellem Aabybro kommune og Aalborg Kommune. Prioritering af indsats overfor nitrat Behovet for grundvandsbeskyttende tiltag fastsættes i forhold til nitratsårbarheden og nitratindhold i det indvundne vand. Detailkortlægningen har i langt hovedparten af indvindingsoplandene til Vadum Vandværk og Torpet vandværker vist stor nitratsårbarhed. Den nuværende nitratbelastning på kildepladserne og nitratindholdet i det indvundne vand ved Vadum-Nørlang kildeplads og Torpet Vandværk gør, at der i dele af området er behov for en indsats overfor nitrat. I andre dele bør der være fokus på at fastholde den nuværende arealanvendelse. Tiltag overfor nitrat har i disse områder høj prioritet. Indvindingsoplandet til Vejlen Vandværk har nogen nitratsårbarhed. Her vurderes det ikke umiddelbart nødvendig med tiltag overfor nitrat. 12

15 Prioritering af beskyttelsesindsats - Nitrat Vandværk Indvindingsoplande Kildepladszoner OSD område Indsatsområder mht. nitrat Prioritet 1 Prioritet 2 Prioritet Km Figur 1.3 prioritering af beskyttelsesindsatser nitrat. Prioritering af indsats overfor øvrige forureningskilder Indsatsen rettes først og fremmest mod de lokaliteter, der ligger i kildepladszoner og indvindingsoplande til de almene vandværker. For forureninger omfattet af jordforureningsloven sker der ligeledes en prioritering af lokaliteter beliggende i områder med særlig drikkevandsinteresser. Undersøgelses- og afværge indsatsen over for grundvandstruende forureninger udgør en del af amtets samlede indsats til beskyttelse af grundvandet. 13

16 Prioritering af beskyttelsesindsats - øvrige kilder Vandværk Vandværker Indvindingsoplande Indvindingsoplande Kildepladszoner Kildepladszoner OSD område Prioritet Indsatsområder 1 Prioritet mht. nitrat 2 Prioritet Km Figur 1.4 prioritering af beskyttelsesindsatser øvrige kilder. 1.5 Indsatser generelt Tiltag, der kan forbedre grundvandsbeskyttelsen i indsatsområderne, skal fremmes og det er målet, at der inden for disse områder ikke placeres nye forureningskilder. Denne indsatsplan supplerer den generelle beskyttelse af drikkevandet på følgende områder: Tilpasning af vandværkernes vandindvinding gennem handlingsplaner. Begrænsning af brug af pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Begrænsning af brug af kvælstof i indsatsområder med hensyn til nitrat, prioritet 1 og 2. Begrænsning i udlægning af erhvervs- og boligområder. Eksisterende potentielle forureningskilder fjernes eller sikres (spildevand, erhverv, trafikanlæg og jernbaner, gårds-, påfyldningsog vaskepladser, husdyrgødning). Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer. Informationskampagner om indretning af boringer, brug af nedsivningsanlæg, pesticidfri ukrudtsbekæmpelse, gamle olietanke. Overvågning af grundvandet. 14

17 I tabel 2.1 er der givet en samlet oversigt over de indsatser for grundvandsbeskyttelse, som det er aftalt skal gennemføres i generelt alle indsatsområder. I tabel 2.2, 2.3 og 2.4 gives en oversigt over de indsatser som skal iværksættes i indsatsområderne for det enkelte vandværk. Der er i tabellen anvendt følgende forkortelser: AK: Aalborg Kommune AAK: Aabybro Kommune VV: Vandværker GV: Grundvandssamarbejdet NJA: Nordjyllands Amt 1. januar 2007 overgår opgaver omfattet af indsatsplanen til nye myndigheder. Ansvar for opgaver i indsatsplanen overdrages til disse nye myndigheder og vil følger den gældende lovgivning på området. 15

18 1.6 Handlingsplan for Torpet, Vejlen og Vadum vandværker Tabel 2.1: Oversigt over nødvendige indsatser i indsatsområderne - generelt Indsats Ansvar Tidsplan 1. Vandindvinding generelt 1.1 Fremtidig vandforsyningsstruktur 1.2 Koordineringer af indsats AK/AAK /GV 1.3 Handlingsplaner for almene vandværker. 1.4 Besigtigelse af almene vandforsyningsboringer. AK VV/ GV Tilpasning af vandindvinding. NJA Opfølgning Der skal ske en afklaring af den fremtidige vandforsyningsstruktur for de 3 vandværker. Der bør ske en koordinering af indsatsen mellem Aabybro kommune og Aalborg Kommune. Der skal ske en opfølgning på de tilstandsvurderinger, der er gennemført på indvindingsanlæggene, /ref. 1/. Disse skal følges op med handlingsplaner for hvert vandværk, som skal omfatte elementerne: indvindingsstrategi, kontrol med vandkvalitet og teknisk tilstand, særligt moniteringsprogram og vandtab. AK 2007 Det skal sikres, at boringerne er indrettet efter forskrifterne i bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Boringerne bør besigtiges mindst én gang i planperioden. Amtet skal vurdere en maks. tilladelig udnyttelse af ressourcen og fordele mængder på kildepladserne. Ressourcen reserveres til drikkevandsformål. Der gives ikke tilladelser til havevanding og erhvervsformål, herunder markvanding. 1.6 Information til almene vandværker. 1.7 Kampagne for opsporing af gamle brønde/boringer, ikke almene vandværker. NJA GV Der skal ske en forebyggende indsats i form af information om indretning af boringer, kriterier for flytning af boringer, kriterier for etablering af boringer samt gode råd omkring drift af udenomsarealer. Der gennemføres en kampagne for at opspore gamle brønde/boringer beliggende i kildepladszoner og indvindingsoplande. Ubenyttede boringer/brønde skal sløjfes, og sløjfningen skal efterfølgende dokumenteres med en sløjfningserklæring fra den brøndborer, der udfører arbejdet. 1.8 Tilbud om analyser for boringskontrol og pesticider ved ikke almene anlæg. 2. Arealanvendelsen generelt 2.1 Indsatsområdet skal friholdes for byvækst ud over allerede udlagte områder. 2.2 Begrænsning af brugen af pesticider og andre miljøfremme- GV NJA/ AK 2007 GV 2007 Enkeltindvinderne i kildepladszonen tilbydes en boringskontrol og pesticidanalyse. En analyse i planperioden. Udmøntes ved amtets og kommunens plansager. Der må ikke anvendes og håndteres pesticider i kildepladszoner. 16

19 de stoffer. 2.3 Ingen spildevandsslam i opland. 3. Forureningskilder generelt AK/ AAK Gårds-, påfyldnings- og vaskepladser 3.1 Reducere forurenings risiko fra mulige pesticid punktkilder i indvindingsoplande. GV/AK/ AAK I nødvendigt omfang tinglyses dyrkningsdeklaration. Rundsendelse af information. Evt. påbud efter MBL 24. Indvindingsoplande friholdes for spildevandsslam. Alle landbrugsejendomme med landbrugsaktiviteter i oplandet får foretaget et tjek af pesticidhåndtering og anvendelse. Opbevaring af husdyrgødning 3.2 Kildepladszoner med stor og nogen sårbarhed søges friholdt for opbevaring af husdyrgødning. 3.3 I kildepladszoner med stor og nogen sårbarhed sløjfes opbevaringsfaciliteter, der ikke er i brug. 3.4 I indvindingsoplande med stor sårbarhed sløjfes opbevaringsfaciliteter, der ikke er i brug. AK 2007 AK AK/ AAK 3.5 Intensiveret tilsyn, landbrug. AK/ AAK 4. Overvågning generelt 4.1 Overvågning af vandkvaliteten ved almene vandværker. 4.2 Overvåge nitratudvaskning ud fra registerdata i indvindingsoplandet. 5. Opfølgning generelt 5.1 Følgegruppen skal indkaldes mindst én gang om året. AK/GV/ VV NJA AK Pesticidfri renholdelse af gårdspladser fremmes. En kampagne bør gælde alle ejendomme i indvindingsoplandet ikke kun landbrugsejendomme. Der etableres ikke nye opbevaringsfaciliteter. Opbevaringsfaciliteter der ikke er i brug søges sløjfet. Opbevaringsfaciliteter der ikke er i brug bør sløjfes. Undtaget herfra er ejendomme, hvor opbevaringsforholdene efter nærmere undersøgelser vurderes at være sikre. Ved etablering af nye opbevaringsfaciliteter i indvindingsopland udenfor kildepladszoner stilles særlige krav. Tilsyn med landbrug intensiveres herunder tilsynet med gyllebeholdere, og der følges endvidere op på øvrige opbevaringsfaciliteter. Der skal iværksættes en fast monitering i alle filtre i de eksisterende indvindingsboringer og moniteringsboringer i indsatsområderne. Hvert 5. år i udvidet omfang. Data skal én gang årligt efter moniteringsrunden vurderes sammen med de tilsvarende data fra indvindingsboringerne. Ved hjælp af en simpel model foretages en beregning af udvaskningen af nitrat i indvindingsoplande. Der anvendes senest tilgængelige gødnings- og markplaner. Følgegruppen indkaldes af Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne.. Følgegruppen foreslås dog udvidet med repræsentanter fra Aabybro kommune og landbruget. 17

20 Tabel 2.2: Oversigt over nødvendige indsatser ved Torpet Vandværk Torpet Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan 1. Arealanvendelsen - nitrat 1.1 Reduktion af kvælstofbeslastningen i indvindingsoplandet (Indsatsområder mht. nitrat - prioritet 1). GV Opfølgning Der skal være fokus på at nedbringe nitratbelastningen i indvindingsoplandet og ekstensivere driften på markerne. I nødvendigt omfang tinglyses dyrkningsdeklarationer. Der bør rundsendes materiale med gode råd om grundvandsvenlig landbrugsdrift til alle landmænd, der dyrker jord i oplandet. 18

21 Tabel 2.3: Oversigt over nødvendige indsatser ved Vejlen Vandværk Vejlen Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan 1. Vandindvinding 1.1 Handlingsplaner for almene vandværker Vejlen. 2. Forureningskilder Trafikanlæg 2.1 Begrænse risiko for forurening i forbindelse med uheld ved transport af farligt gods. GV/ Vejlen Vandværk GV Opfølgning Indsatsplan Det anbefales, at der ved Vejlen Vandværk sker overvejelser om udbedring af de eksisterende boringer, evt. etablering af en ny ca. 20 m boring, overvejes om der skal findes ny kildeplads for fremtidig sikring af indvindingen eller om der skal gøres brug for forsyningsledningen fra Vadum Vandværk. Kortlægning af spredningsveje for forurening langs vejarealer indenfor kildepladszonen, herunder grøfter, kloak og topografiske forhold. Spildevand 2.2 Reducere risiko for forurening fra de private nedsivningsanlæg i indvindingsoplandet. 3. Overvågning - nitrat 3.1 Følge udvikling i vandkvalitet på vandværket. GV AK/ AAK 2007 Udarbejde supplerende beredskabsplan for området omkring Vejlen Vandværk. Den skal anvendes i forbindelse med uheld. Information til ejere og brugere af nedsivningsanlæg i indvindingsoplandet omkring brugen af miljøfremmede stoffer ved rengøring m.v. og risikoen i forhold til vandindvinding i området. Det normale analyseprogram for indvindingsboringer er tilstrækkeligt til at overvåge udviklingen i nitratindholdet i grundvandet. Der skal, senest når, nitratkoncentration når 25 mg/l, iværksættes foranstaltninger for at bremse udviklingen. 19

22 Tabel 2.4: Oversigt over nødvendige indsatser ved Vadum Vandværk Vadum Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan 1. Vandindvinding 1.1 Handlingsplaner for almene vandværker - Vadum. 2. Arealanvendelsen - nitrat 2.1 Reduktion af kvælstofbelastningen i indvindingsopland og kildepladszonen (indsatsområde mht. nitrat prioritet 1). GV/ Vadum Vandværk GV Udpegning af SFL-områder. NJA Forureningskilder Spildevand 3.1 Reducere risiko for forurening fra de private nedsivningsanlæg i kildepladszonerne. 3.2 Reducere risiko for forurening fra de private nedsivningsanlæg i indvindingsoplandet. Olietanke 3.3 Besigtigelse og tilstandsvurdering af samtlige olietanke inden for kildepladszonerne. AK 2007 AK/ AAK 3.4 Kampagne vedr. gamle tanke. AK/ AAK 2007 GV Opfølgning Det anbefales, at der ved Vadum sker overvejelser om en bedre kortlægning af indsivningen af nitratog pesticidholdigt vand på Vadum by kildeplads. Desuden anbefales det, at der ved Nørlang sker en spredning af indvindingen på flere boringer, og at der sker en ujævning over døgnet. Det kan ligeledes overvejes om der er behov for en ny kildeplads ved nord og syd randen af OSD 12. Der skal være fokus på at fastholde den nuværende lave nitratudvaskning. I nødvendigt omfang tinglyses dyrkningsdeklarationer. Der bør rundsendes materiale med gode råd om grundvandsvenlig landbrugsdrift til alle landmænd, der dyrker jord i oplandet. Der bør arbejdes for udpegning af indvindingsoplandet som SFL-område. Besigtigelse, tilstandsvurdering og risikovurdering af anlæggene inden for kildepladszonerne. På baggrund af tilstandsvurderingen vurderes behovet for etablering af alternative afløbsanlæg på de berørte ejendomme inden for kildepladszonerne, herunder mulighed for tilslutning til offentlig kloak. Information til ejere og brugere af nedsivningsanlæg i indvindingsoplandet omkring brugen af miljøfremmede stoffer ved rengøring m.v. og risikoen i forhold til vandindvinding i området. Det undersøges, om tankene opfylder de gældende regler for olietanke Anmodning til grundejere om lovliggørelse af ikke lovlige tanke alternativt kommunalt påbud. 20

23 1.7 Retningslinier for tilladelser og myndighedsopgaver I tabel 2.5 er opstillet retningslinier og regionplanændringer, som har betydning for myndighedernes administration i forhold til gældende lovgivning (planloven, miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, jordforureningsloven, landbrugsloven, og byggelovgivningen). Kommunalbestyrelsen (og andre myndigheder) skal lægge retningslinierne til grund for deres afgørelser af sager inden for deres lovgivne beføjelser. Hvor anden planlægning erstatter eller ændre regionplanens bestemmelser, skal retningslinier heri lægges til grund for afgørelse af sager, medmindre andet er anført. Hvor intet andet er angivet gælder retningslinierne for hele indsatsområdet. Tabel 2.5 Retningslinier for planlægning, sagsbehandling og andre myndighedsopgaver Regionplanlægning Nordjyllands Amt har i Regionplan 2005 udpeget følgende områder: Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Indvindingsoplande til almene vandværker. Nitratfølsomme indvindingsområder. Indsatsområder mht. nitrat. indsatsområder mht. nitrat er nitratfølsomme områder kortlagte med stor og nogen sårbarhed. Regionplanens retningslinie, kapitel 6.1 Kommuneplanlægning Regionplanens retningslinier om grundvandsbeskyttende foranstaltninger, jf. kapitel 6.1 i OSD iagttages med skærpet opmærksomhed i indvindingsoplande og kildepladszoner, og i indsatsområder med hensyn til nitrat i særdeleshed hvad angår nitratudvaskning. Den kommunale planlægning skal afspejle de udlagte beskyttelseszoner (indsatsområde med hensyn til nitrat, indvindingsoplande og kildepladszoner), således at grundvandsbeskyttelseshensyn bør iagttages med skærpet opmærksomhed. Det skal sikres, at der ikke etableres nye bolig- og erhvervsområder i indsatsområdet. Kommuneplanrammerne skal sikre, at virksomheder i landzonen ikke får større udvidelsesrammer. De skal endvidere sikre, at der i byzone ikke etableres virksomheder, som udgør en forureningsrisiko. Vandforsyningsplanen Myndighedsbehandling generelt Tilladelser efter vandforsyningsloven Indsatsplanen er i overensstemmelse med vandforsyningsplanen. Vandforsyningsplan ( ) indeholder en prioritering af vandværkerne. Der skal ved sagsbehandling inden for indsatsområdet informeres og vejledes om beskyttelse af grundvandet. Følgende retningslinier skal iagttages i indsatsområdet ved meddelelse af tilladelser efter vandforsyningsloven: Decentral vandforsyning søges opretholdt. Spredning af vandindvindingen søges fremmet. 21

24 Tilsyn efter vandforsyningsloven Udpegning af 22 områder VVM-husdyrbrug, Der skal være balance i mellem grundvandsdannelse og indvinding i området. Vilkår om grundvandsovervågning fastsættes i overensstemmelse med indsatsplanen. Der gives ikke nye tilladelser til erhvervsmæssig indvinding som påvirker grundvandsressourcen. Der skal ske skærpet tilsyn med boringer i vandindvindingsområder. Der kan ikke gives indvindingstilladelser til havevandingsboringer i indsatsområdet. Det skal sikres, at boringer, der er i brug, er indrettet efter forskrifterne i bekendtgørelse nr. 672 af 26. juli 2002 om udførelse af boringer og brønde på land. Det påhviler ejeren at bringe forholdene i orden. Tilsynet med boringer og brønde intensiveres og de besigtiges én gang i planperioden. Kildepladszonen udpeges som beskyttelsesområde efter miljøbeskyttelseslovens 22. Udpegningen sker i forbindelse med indvindingstilladelser efter vandforsyningsloven. VVM-screeninger inden for indsatsområder med hensyn til nitrat med stor og nogen sårbarhed vurderes ud fra det aktuelle politiske administrationsgrundlag på området samt udmeldinger fra Naturklagenævnet. I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelse for husdyrbrug gælder følgende jf. regionplanens retningslinie VVMredegørelser for intensive husdyrbrug: I nitratfølsomme indvindingsområder med nogen og stor sårbarhed, skal det sikres, at amtets målsætning for nitratindhold i magasinet på maks. 25 mg/l kan overholdes. I nitratfølsomme indvindingsområder med lille sårbarhed gælder husdyrbekendtgørelsens generelle regler om udbringning af husdyrgødning. Mulige forurenede grunde Drift af kommunale arealer Forpagtningskontrakter på kommunale ejede arealer. Salg af kommunale arealer Miljøgodkendelser Tilsyn med virksomheder, landbrug m.v. Byggesagsbehandling Forhandling af aftaler m.m. Der skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt VVM-redegørelse. Ved prioritering af undersøgelser og oprydning prioriteres indsatsområdet højt. Der må ikke anvendes pesticider på de offentlige arealer. Indsatsplanens målsætninger skal indarbejdes i forpagtningskontrakter. Der skal tinglyses dyrkningsdeklarationer senest ved salg. Der kan ikke gives tilladelse til nyanlæg/udvidelser, som medfører en øget risiko for forurening af grundvandet. Intensivere tilsyn med aktiviteter der kan udgøre en grundvandsrisiko. Der skal lægges vægt på tilsynet med olietanke. Der skal gennemføres en aktiv indsats for at gældende regler vedr. olietanke overholdes. Der skal orienteres om regler ved olietanke. Generelt forbud mod nedgravning af nye olietanke inkl. rørføringer inden for kildepladszonerne. Ved byggesagsbehandling uden for kildepladszonen skal der opfordres til at etablere overjordiske olietanke, evt. opsamling og overdækning. Forhandling af aftaler skal ske med baggrund i indsatsplanen. 22

25 Tilsyn med indgåede aftaler og tinglyste deklarationer Tilsyn med almene vandforsyningsanlæg Tilsyn med ikke almene vandforsyningsanlæg Spildevand Information Der skal føres tilsyn med indgåede aftaler og tinglyste deklarationer. Der skal føres tilsyn med almene vandforsyningsanlæg. Der skal følges op på handlingsplaner og moniteringsprogrammer. Der skal føres besigtigelser mindst en gang i planperioden af de ikke almene vandforsyningsanlæg i kildepladszonen. Der skal arbejdes for, at boringer, som ikke er i brug, bliver sløjfet. Vandindvindingsinteresser skal prioriteres ved renovering af kloakker. Der skal stilles særlige krav til de materialer, der anvendes. Der kan ikke gives tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg i kildepladszonen. De berørte lodsejere skal informeres om indsatsplanen. Generel orientering vedr. sprøjtning, olietanke, vejmaterialer m.m. 1.8 Opfølgning af indsatsplanen Mange af de indsatser, som er beskrevet i indsatsplanen, rækker tidsmæssigt ud over planens tidshorisont på 4 år. Tiltag og indsatser er vurderet ud fra en række forudsætninger, som i mange tilfælde vil være under fortsat udvikling. Specifikt for indsatsområdet kan nævnes drikkevands- og grundvandskvalitet, vandforsyningsstruktur, arealanvendelsen herunder ændret landbrugspraksis og forureningskilder. Hertil kommer generelle forhold som lovgivning, økonomi, faglig viden og muligheder som også kan ændre forudsætningerne for de beskyttelsestiltag, der er fastsat i indsatsplanen. Specielt mht. pesticidproblematikken kan der forventes ændrede forudsætninger. Opfølgning og revision Til arbejdet med indsatsplanens opfølgning forventes følgegruppen at fortsætte. Følgegruppen foreslås dog udvidet med repræsentanter fra Aabybro kommune og landbruget. Opfølgning på iværksættelse af de konkrete indsatser angivet i indsatsplanen vil tage udgangspunkt i tabel , der er en samlet oversigt over indsatserne. De enkelte ansvarlige parter vil ved opfølgning skulle redegøre for stadet for iværksættelse af indsatsen og resultat af indsatsen. Ved opfølgningen foretages ligeledes en vurdering af evt. udvikling i de forudsætninger, der er grundlaget for de konkrete indsatser. På baggrund af en vurdering af ovenstående vurderes behovet for justering af indsatserne. Mindre justeringer og justeringer, hvor der er enighed mellem involverede parter, forventes som udgangspunkt ikke at udløse en revision af planen, herunder en fornyet høring. Indsatsplanen bør dog tages op til revision hvert 4 år. Aalborg Kommune indbyder følgegruppen til et møde efter et år. Det aftales, hvordan den videre opfølgning skal ske. 23

26 Krav til indhold af en indsatsplan Indsatsplanen skal ifølge bekendtgørelsen om indsatsplaner indeholde følgende oplysninger: 1) Arealanvendelsen i indsatsområdet. 2) Kildepladser og kildepladszoner (her beskyttelseszoner) og grundvandsdannende oplande. 3) En vurdering af alle kendte forureningskilder, herunder flade, linje og punktkilder. 4) Alle de områder, der er kortlagt som særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening, det pågældende område er følsomt overfor. 5) De områder, hvor en indsats skal gennemføres. 6) De foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinier for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen. 7) Af hvem og i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning. 8) En tidsplan for gennemførelsen af den samlede plan. Redegørelse I denne redegørelse uddybes baggrunden for indsatsplanen. Hvad viser kortlægningen om vandindvinding, arealanvendelsen, grundvandsmagasiner, vandkvalitet, sårbarhed og mulige kilder til forurening? Hvad er begrundelsen for de valgte og eventuelle fravalgte indsatser til at beskytte grundvandet? Hvilke retsvirkninger har indsatsplanen? Grundlaget for indsatsplanen de detaljerede kortlægninger og undersøgelser af en række forhold er således refereret i indsatsplanen med de vurderinger og konklusioner, der har indflydelse på den konkrete indsats. De detaljerede undersøgelser er afrapporteret separat eller findes i opsamlingsrapporter, til hvilke der henvises for yderligere information. 24

27 2 Grundvandsressourcen De naturlige forudsætninger for at indvinde rent grundvand er generelt meget varierende i den nordlige del af Aalborg Kommune. Der findes store områder, hvor forudsætningerne for at indvinde rent grundvand er dårlige på grund af begrænset ressource eller utilfredsstillende vandkvalitet. Kvalitetsproblemerne er enten stort nitratindhold eller optrængning af salt grundvand. Det er derfor vigtigt at få et detaljeret kendskab til de områder, hvor der findes udnyttelige grundvandsressourcer til drikkevandsformål og lokalisere de områder, hvor grundvandet i særlig grad skal beskyttes overfor forurening. 2.1 Gennemførte undersøgelser I indsatsområderne er gennemført en lang række forskellige undersøgelser og beregninger for at kunne vurdere grundvandsmagasinernes udstrækning, størrelse og naturlige beskyttelse, samt fastlægge indvindingsoplande til vandværkerne. Der er udført geofysiske undersøgelser for at bestemme grundvandsmagasinernes nedre grænse. Endvidere er der udført pejlinger, logs og kemianalyser i eksisterende boringer. Undersøgelser og beregninger har givet meget ny information om området. I det følgende nævnes de vigtigste resultater. 2.2 Grundvandsmagasinet Landskabet i indsatsområdet består af tre overordnede landskabstyper: Istidens landskab, den markante morænebakke ved Biersted og morænefladen mellem Nørre Halne og Biersted. Havaflejringer fra slutningen af istiden, hvor området var dækket af hav. Disse aflejringer kaldes Yoldia-fladen. Den ligger ovenpå istidens landskab, og omkranser morænebakken. Havaflejringer fra stenalderen, Littorina-fladen. Den ligger ovenpå Yoldiahavets aflejringer og rundt om morænebakken. Fælles for de tre landskabstyper er, at aflejringerne overvejende er sandede. Der findes stedvis områder med lerlag. Under disse aflejringer findes kalken. Kalkoverfladen er meget ujævn, som følge af bevægelser i undergrunden, og den findes fra kote 0 til -100 meter. Bunden af grundvandsmagasinet udgøres af saltvandsgrænsen i kalken. Den geofysiske kortlægning viser, at saltvandet findes dybere end kote meter under morænebakken. På de marine flader ved Vadum, Vejlen og Torpet, findes det salte grundvand allerede omkring kote -30 meter. I indsatsområdet indvindes der grundvand fra både sandlagene og kalken. Generelt er det ikke velydende magasiner, men opsprækkede områder i kalken kan have en høj ydelse. 25

28 Der er frit grundvandsspejl under store dele af morænebakken, Yoldiafladen og Littorina-fladen. Dette tyder på et stort sammenhængende grundvandsmagasin i området. I kalkmagasinet ses spændt grundvandsspejl, som følge af overliggende lerlag eller impermeable lag i kalken. Der kan lokalt findes sekundære grundvandsmagasiner, som enten findes meget tæt på overfladen eller lige under Yoldiahavets lerlag. Figur 2.1 Principskitse af geologien under den østlige del af OSD 12. Grundvandspejlet og dybden til det salte grundvand er vist, mens dybden hvortil nitrat er nået, er vist som redox-grænsen. Stednavne referer til vandværks navne. 26

29 2.3 Grundvandsdannelse Omkring Aabybro er der i gennemsnit et årligt overskud af nedbør på ca. 300 liter pr. kvadratmeter. Ned til grundvandet siver der årligt ca. 190 liter, mens de resterende ca. 110 liter løber direkte ud i åerne. På landsplan er denne grundvandsdannelse moderat. I 2004 blev der samlet oppumpet omkring m 3 til vandværker i OSD 12 Aabybro, hvoraf Torpet, Vejlen og Vadum vandværker indvinder ca m 3. Til markvanding, industri og private vandforsyninger oppumpes årligt under m 3. Indenfor grænserne af selve OSD 12 Aabybro indvinder vandværkerne ca m 3. Dette svarer til ca. 42 mm fra hver eneste m 2, eller ca. 22 % af grundvandsdannelsen. Indvindingstilladelserne svarer til en udnyttelse af grundvandsdannelsen på 25 %. En kritisk udnyttelsesgrad af det dybere grundvand (30-50 meter under terræn) er 35 %. Det er ikke hele grundvandsdannelsen, der går til det dybere grundvand, hvorfor denne indvinding er en moderat til høj udnyttelse af ressourcen. Ved en udnyttelsesgrad på mere end 20 % af grundvandsdannelsen er det vigtigt, at være opmærksom på, om indvindingen påvirker vandkvaliteten eller nærliggende vådområder. Figur 2.2 Vandets kredsløb i OSD 12. Værdier for vandbalancen i perioden

30 2.4 Grundvandsstrømninger For at få et kort over dybden til grundvandets overflade, pejles der i et antal boringer. Kortet kaldes et potentialekort, og kan sammenlignes med et topografisk kort, der viser landskabets terræn. Oftest følger potentialekortet landskabets terræn. Grundvandspotentialet angiver på denne måde dybden til grundvandet, og i hvilken retning grundvandet strømmer, figur 2.3. I forbindelse med kortlægningen er et stort antal boringer kotesat, og pejlet over få dage, synkron pejling. Det giver et godt øjebliksbillede af potentialeforholdene. Morænebakkerne styrer i meget høj grad forekomsten af ferskvand i området. Regnvandet siver nemlig ned her, og da grundvandspotentialet centralt under bakken ved Biersted er op til 10 meter højere end på Littorina-fladen, er grundvandets regionale strømning styret af denne trykforskel. Grundvandets potentialeforhold danner et øst-vest strygende grundvandsskel langs med længdeaksen af bakkerne. Herfra strømmer vandet ud mod de marine flader, hvor potentialebilledet er meget fladt. Indenfor indvindingsoplande kan oppumpningens størrelse have stor betydning for potentialebilledet, i det der lokalt kan dannes sænkningstragte omkring boringerne Potentialeforhold og strømningsretning Vandværk Indvindingsoplande Kildepladszoner OSD område Potentialekurver Km Figur 2.3 Grundvandets potentialeforhold og strømningsretning. 28

31 Sammenholdes potentialekortet med den geofysiske kortlægning, der viser bunden af magasinet, får man et indtryk af tykkelsen af grundvandsmagasinet. På de marine flader er magasinerne derfor ikke tykkere end meter. 2.5 Indvindingsoplande og kildepladszoner Vandværkernes indvindingsoplande er optegnet med baggrund i den nye viden for området og afspejler det område i grundvandsmagasinet hvorfra vandværket pumper. Vandværkernes indvindingsstrategi er brugt til at fordele indvindingen på det antal boringer der pumpes fra. Indvindingsstrategien har derfor betydning for fordelingen af det optegnede areal, mens grundvandets strømningsretning er betydende for oplandets retning. Oplandenes arealer afspejler tilladelserne og grundvandsdannelsen i området. Der er ikke indregnet ekstra sikkerheder i oplandene udover hvad der ligger i tilladelserne. Hvis oppumpningen derfor øges, en ny boring inddrages som indvindingsboring eller pumpestrategien på anden måde ændres kan det derfor influere på oplandets udstrækning. Kildepladszonen udgør den boringsnære del af oplandet. Afgrænsningen er indvindingsoplandet og opstrøms er det 5 års strømningstid dog minimum 300 meter fra boringerne. 2.6 Grundvandskvalitet, nitrat og pesticider Grundvandets kvalitet i området er kortlagt med udgangspunkt i de vandanalyser, der regelmæssigt tages i vandværkernes indvindingsboringer og moniteringsboringer. Analyserne er brugt til bestemmelse af, hvilke typer grundvand der findes i området samt udviklingen af grundvandets kvalitet, når der indvindes i magasinet. De grundvandskemiske vurderinger er især baseret på data fra 45 vandforsyningsboringer og 14 enkeltindvindere. Der er flere problematiske stoffer i grundvandet (tabel 2.1), men det, der er begrænsende i forhold til vandindvinding, er primært nitrat i overfladenært grundvand, samt saltvand, der kan findes både tæt på jordoverfladen og nederst i magasinet. Vandtype Oxideret grundvand med ilt og/eller nitrat Reduceret grundvand med opløst jern og/eller sulfat Reduceret grundvand med metan Problematisk stof nitrat kalium fosfor aggressiv kuldioxid pesticider salt jern og mangan kalium fosfor ammonium og nitrit pesticider salt salt Tabel 2.1 Stoffer, der findes i grundvandet i koncentrationer, der er problematiske i forhold til drikkevandsformål. 29