LOKALPLAN Erhvervsområde, Aabybro øst Aabybro

Transkript

1 LOKALPLAN Erhvervsområde, Aabybro øst Aabybro

2 Her ligger lokalplanområdet: Kort Matrikelkort og Topografisk Kortværk Jammerbugt Kommune & Kort & Matrikelstyrelsen Ortofotos Jammerbugt Kommune & COWI Nærmere oplysninger: Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Toftevej Aabybro Tlf Forsidebilledet viser en rumlig skitse af fjernvarmeværket.

3 Indhold Vejledning Hvad er en lokalplan?...4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...7 Lokalplanområdet...8 Lokalplanområdets omgivelser...9 Lokalplanens indhold...10 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgivning Tilladelser eller dispensa tio ner fra andre myndigheder...17 Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Bonusvirkning Retsvirkninger...28 Vedtagelse...31 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A * Støj fra erhverv, Bilag B * Støj fra trafik, Bilag C * Parkeringsnormer, Bilag F * * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsskitse... Bilag 3 Situationsplan... Bilag 4 Principper for skiltning... Bilag 5 Bygningens udseende... Bilag 6 Visualiseringer... Bilag 7 3

4 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger kommunalbestyrelsen bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvor dan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illu strationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Derudover er der i bilagene visualieringer af, hvordan anlægget vil tage sig ud i landskabet. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget 4 Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når

5 Vejledning offentlig hedsperioden er slut vurderer kommunalbestyrelsen, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis kommunalbestyrelsen, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når kommunalbestyrelsen har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg 9 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme høringsperiode. 5

6 Redegørelse 6

7 B A A Redegørelse Ny Aabyvej Aalborgvej Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Aabybro Fjernvarmeværk ønsker at udvide deres fjernvarmeforsyning til områder, der i dag har individuelle naturgaskedelanlæg i og omkring Aabybro. For at understøtte dette ønske og for at støtte op om den generelle byudvikling skal Aabybro Fjernvarmeværk udvide deres varmeproduktionskapacitet, og ønsker derfor at etablere et nyt biomassevarmeværk udenfor Aabybro. 7

8 Redegørelse Lokalplanen vil give mulighed for, at der kan etableres et nyt fjenvarmeværk i tilknytning til eksisterende erhvervsområde. Da værket kommer til at ligge på kanten mellem by og land, og vil være meget synligt fra både Kattedamsvej, Banestien og Aalborgvej er der arbejdet med en arkitektur, som kan være med til at understøtte byggeriet, som et vartegn for Aabybro. Lokalplanen giver endvidere mulighed for at etablere yderligere erhverv i tilknytning til det eksisterende erhvervsområde på Ny Aabyvej. Lokalplanområdet Lokalplanområdet er beliggende øst for Aabybro By og grænser op til eksisterende erhvervsområde med blandt andet værksteder og genbrugsplads. Området består af matr. nr. 22e og 22n Åby By, Åby samt del af 25c Åby By, Åby. Området vil efter udførelsen blive afgrænset mod nord af en videreførelse af Ny Aabyvej. Mod vest grænser området op til eksisterende erhverv, og mod syd og vest grænser lokalplanområdet op til det åbne land. Visualisering af værket set fra Torngårdsvej og mod syd. 8

9 Akkumuleringstanke Pumpehus NYT VEJANLÆG Regnvandsbassin med permanent vandspejl Vejbyggelinje Skorsten Redegørelse Eksist. industri/erhvervsområde NORD Brovægt Flislager Kedelsal Adm./Service Illustrationsplan for hele lokalplanområdet. Lokalplanområdet dækker et areal på ca. 16,5 ha, hvor området mod nordvest udlægges til selve værket, og hovedparten reserveres til at kunne rumme anlæg til solenergi. Der udlægges et mindre areal til erhverv mod vest, som afslutter det eksisterende erhvervsområde. Arealerne fremgår af illustrationsplanen ovenfor. Den del af lokalplanområdet, der skal bebygges med selve værket samt være erhvervsområde udlægges til byzone. Resten forbliver i landzone. I dag anvendes alle arealer til landbrugsformål, og der forefindes ingen eksisterende bygninger indenfor området. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet kommer til at virke som en naturlig forlængelse af byens erhvervsområde, som lokalplanområdet grænser op til mod vest. Mod nord, syd og øst er der landbrugsarealer og meget få bebyggelser. 9

10 Redegørelse Lokalplanens indhold Nærværende loklaplan skal muliggøre en udvidelse af varmeforsyningen i Aabybro og på sigt flere omkringliggende byer. Det eksisterende varmeværk, som er beliggende på Industrivej 40 i Aabybro, er utilstrækkeligt, og en udvidelse af kapaciteten på den nuværende placering er ikke muligt i tilstrækkeligt omfang. Der ønskes derfor et nyt fjernvarmeværk med en ny placering. Det nye værk placeres ved Ny Aabyvej i den syd-østlige del af Aabybro. Kapaciteten på varmeforsyningen øges i form af et nyt anlæg med plads til to filsfyrede kedler og 5000m² lager. Derudover etableres der velfærdsfaciliteter, administration og værksted, således at alle funktioner samles på den nye placering. Endvidere giver lokalplanen mulighed for, at det eksisterende erhvervsområde vest for lokalplanområdet kan udvides mod syd. Bestemmelserne for dette område svarer til bestemmelserne i Lokalplan 1.76 for det eksisterende område, der giver mulighed for erhverv og detailhandel. AABYBRO FJERNVARMEVÆRK 15 Der er gennem arbejdet med loklaplanen lagt stor vægt på, at værket PRINCIPSNIT skal være et "fyrtårn" for Aabybro, da det bliver meget synligt i land- OVENLYS TRAGTDÆK ADMINISTRATION KEDELRUM FLISLAGER DRIFT OG SERVICE FLISGRUBE KÆLDER INKL. ASKECONTAINER PUMPERUM FLOW INDKØRSEL FLISHÅNDTERING VARMEPRODUKTION DRIFT, SERVICE OG ADMINISTRATION Kundemodtagelse ASKECONTAINER Principsnit for bygningen. 10

11 Redegørelse Rumlige skitser af byggeriet fra flere vinkler. skabet. Der er i forprocessen arbejet med arkitekturen, således at Aabybro og omegn får et værk, som tager sig godt ud i de omgivelser, det kommer til at befinde sig i. Der er arbejdet med, at den visuelle oplevelse af værket bliver stærkest, når man færdes på Ny Aabyvej, som på sigt skal være omfartsvej til motorvejen. Derudover er der arbejdet med at skabe nogle "kig" ned igennem området, når solpanelerne bliver etableret. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgivning I dette afsnit redegøres for sammenhængen med anden planlægning og lovgivning. Detailhandel Museumsloven Den del af lokalplanen, som kan anvendes til detailhandel er i den gældende Helhedsplan 13 udlagt til detail med særligt pladskrævende varegrupper. Derfor er der i forbindelse med denne lokalplan ikke foretaget yderligere analyse af detailhandlen i Aabybro. Der findes i området ikke beskyttede sten- og jorddiger, der er omfattet af Museumslovens 29a. 11

12 Redegørelse Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af jordarbejde skal Museumslovens iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherre mulighed for at få en udtalelse om risiko for fund af arkæologisk betydning samt besked om de finansieringsmæssige konsekvenser. Findes der i forbindelse med jordarbejdet spor af fortidsminder, f.eks. knogler, flintredskaber, lerkarskår m.m., skal arbejdet standses i det omfang, der berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til museet. Eventuelle spørgsmål herom kan rettes til nedenstående statsanerkendte kulturhistoriske museum: Nordjyllands Historiske Museum Algade Aalborg Landsplandirektiv/Regionplanen Lokalplanområdet er ikke beliggende i et område med drikkevandsinteresser jf. Regionplan 2005, nu Landsplandirektiv, eller i indvindingsoplandet til et alment vandforsyningsanlæg. Lokalplanområdet ligger ifølge Jammerbugt Kommunes Vandforsyningsplan ikke indenfor et vandforsyningsområde til et alment vandforsyningsanlæg. Kommuneplanen (Helhedsplanen) Lokalplanen ligger i et område, som kun delvist er omfattet af kommuneplanens rammebestemmelser. Lokalplanen er dermed ikke i overensstemmelse med kommuneplanrammerne. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Kommuneplantillægget omfatter det samme område som lokalplanen. 12

13 Redegørelse Kommuneplantillæg 9 til Helhedsplan 13 offentliggøres samtidig med lokalplanen. Kommuneplantillæget vil kunne ses på jammerbugt.dk/dk/forside/tillaeg/ Zonestatus Parkeringsvedtægt En del af lokalplanområdet er beliggende i landzone. Bebyggelse indenfor lokalplanens delområde B vil derfor ifølge Planloven 35, stk. 1 kræve en landzonetilladelse, medmindre der indføres en bestemmelse i lokalplanen om, at lokalplanen erstatter de landzonetilladelser, der vil være nødvendige for bebyggelse, som er nævnt i lokalplanen. Denne lokalplan har bonusvirkning for opstilling af solpaneler og tilhørende teknikdele i delområde B. Jammerbugt Kommune har vedtaget en parkeringsnorm, der indeholder retningslinjer for administrationen af P-arealer i kommunen. P-normen er vejledende for Kommunalbestyrelsen, og anvendes bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af nye lokalplaner. For området til fjernvarmeværket gælder, at der skal etableres 10 p-pladser. Området til andet erhverv, delområde C, følger reglerne i Parkeringsnormen, se Bilag F. For området til detailhandel, delområde C, gælder at der skal etableres 1 p-plads pr. hver påbegyndt 25 m² etageareal, samt 1 p-plads pr. 2 beskæftigede på ejendommen, se Bilag F. Miljøforhold Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsy ningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisning. Kloakering Lokalplanområdet ligger i separatkloakeret område. Bebyggelsen indenfor området skal tilsluttes Jammerbugt Forsyning A/Ss kloaksystem. Jordforurening Inden for det lokalplanlagte område er der ikke kendskab til, at der er deponeret affald eller sket forurening af jorden. Såfremt der i forbindelse med jordarbejder konstateres tegn på forurening, skal arbejdet standses og Plan- og Miljøafdelingen kontaktes. Kommunen skal efterfølgende vurdere, om evt. forurening afstedkommer, at der skal sættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til Miljøbeskyttel- 13

14 Redegørelse sesloven 21 og Jordforureningsloven 71. Lokalplanområdet vil efter den endelige vedtagelse blive områdeklassificeret i henhold til Jordforureningsloven. Renovation Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Jammerbugt Kommunes til en hver tid gældende affaldsregulativer. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer. Yderligere oplysninger findes på www. jammerbugt.dk. Trafikstøj Da det fremtidige fjernvarmeværk er flisfyret, vil der komme til at køre en del lastbiler til og fra værket. Fjernvarmeværket forventer, at der vil blive leveret flis jævnt over hele året, dog med en højere intensitet i vinterhalvåret. Lastbilerne vil få adgang via Ny Aabyvej. Den daglige driftstid vil være kl og alle ugens 7 dage inkl. søndage og helligdage. Tilkørsel af flis vil primært foregå på hverdage i tidsrummet 7.00 til 17.00, men kan desuden forekomme i weekender/ helligdage i tidsrummet Der kan undtagelsesvis forekomme transport af flis i tidsrummet efter kl og indtil kl Der er behov for transport af træflis og askeprodukter til og fra varmeværket. Der forventes ca. 15 lastbiltræk per hverdag ved maks. belastning. Dog forventes kun maks. belastning i dele af vinterhalvåret. På hverdage op imod flere sammenhængende feriedage, såsom jul og påske, kan der forekomme flere transporter for at sikre tilstrækkelig kapacitet til opretholdelse af varmeproduktionen i den pågældende periode. For butikker i delområde C skal reglerne om Støj for erhverv overholdes, se Bilag B og C. Miljøvurdering af virksomheder Når Jammerbugt Kommune tillader ny aktivitet i et område, sker det på grundlag af en miljøkonsekvensvurdering. 14

15 Redegørelse Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser og trafik. Se mere i Bilag A. Lokalplanen begrænser ikke den igangværende, lovlige erhvervsudøvelse for områdets eksisterende virksomheder. Lokalplanen åbner mulighed for, at der i delområde A kan etableres en virksomhed i miljøklasse 3-5. Konsekvenser for landbrug Ifølge Husdyrloven (Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LOV nr 1572 af 20/12/2006) er der særlige bestemmelser for landbrugsejendomme med dyrehold, der ligger nærmere end 300 m fra et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde, eller område i landzone, der i lokal plan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv, eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Eksisterende landbrug kan som udgangspunkt fortsætte den hidtidige drift. Etablering af nye landbrug med dyrehold, og enhver udvidelse, ændring, bygnings- og driftsmæssigt, på eksisterende landbrug, skal altid anmeldes til kommunen. Er der tale om husdyrbrug med over 15 dyreenheder (3 DE for mink), skal etableringen/udvidelsen/ændringen godkendes særskilt af kommunen. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet. I godkendelsen vurderer kommunen således på følgende forhold: Er der brugt den bedst tilgængelige teknik, Sker der en forøget ammuniakfordampning, Hensynet til de landskabelige værdier, Afstande til natur, grundvand, overfladevand, jord, naboer m.m., Eventuelle gener for naboer i forhold til lugt, støj, støv, flue og lys gener m.v.. Ved udvidelser af landbrugsejendomme, som ligger mere end 300 meter fra lokalplanen, kan der desuden blive stillet skærpet krav i forbindelse med udvidelse, eksempelvis krav til lugt-, støj-, støv-, fluegene m.v. 15

16 Redegørelse Ved eventuel klage over en landbrugsejendoms forhold - typisk vedr. lugt, støv, støj og fluer kan kommunen meddele påbud om at foretage afhjælpende foranstaltninger. Inden for 300 meter fra den kommende byzonegrænse er der 1 landbrugsejendom: Aalborgvej 119 Denne landbrugsejendom er ikke registreret med dyrehold. Det er vurderet, at land-brugsejendommen ikke vil få betydning i forhold til lokalplanområdet. Det skal dog bemærkes, at det er en individuel vurdering, om der kan opnås tilladelse til erhvervsmæssigt dyrehold på landbrugsejendommen indenfor 300 m zonen. Miljøvurdering af planer og programmer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Lokalplanen er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet planen omfatter et mindre område på lokalt plan, og ikke omfatter anlæg nævnt i lovens bilag 3 og bilag 4. Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2. Kommunen har herefter vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2 og 4, stk. 2. Der er ved afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering lagt vægt på, at anlægget vurderes at ligge i naturlig tilknytning til et eksisterende erhvervsområde i Aabybro, arealet hvorpå anlægget tænkes etableret, ikke er beliggende i særlig landskabeligt, miljømæssigt eller geologisk sårbart område, anlæggets, herunder også solenergianlæggets udformning, ikke vurderes at påvirke omgivelserne i nævneværdig grad, risikoen for miljøpåvirkning af omgivelserne vurderes at være af mindre betydning, især også sammenholdt med 0-alternativet, hvor det eksisterende værk ligger tættere på byen, 16

17 Redegørelse området ikke er omfattet af lovmæssige bindinger, der påvirkes af virkeliggørelsen af planens indhold og de arkæologiske interesser varetages i henhold til Museumslovens bestemmelser. Vurdering af bæredygtighed Lokalplanen udlægger et stort område, hvor kun en lille del bebygges og befæstes, derfor gives der gode point i forhold til bæredygtighed. Derudover er der krav om, at fjernvarmeværket skal være med levende grønt tag, hvilket forsinker regnvand. Det vand, der måtte komme, opsamles i et regnvandsbassin, hvilket også giver høj score. får en samlet score på 67 point, og da grænsen for bæredygtighed er sat til 57, må det konkluderes, at lokalplanen er bæredygtig. Lov om offentlige veje Ny Aabyvej forlænges ca. 150 m mod øst, for på sigt at blive ført igennem til Kattedamsvej. Langs Ny Aabyvej udlægges en vejbyggelinje på 20 m. Landbrugsloven Der er landbrugspligt på den del af lokalplanområdet, der er i landzone (se delområde B, Bilag 1). Der må derfor ikke foretages ændringer af eksisterende forhold, før Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har godkendt, at land brugspligten ophæves for dette areal. Ophævelsen af landbrugspligten sker i forbindelse med Kort- og Matrikelstyrelsens godkendelse af udstykningen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan i forbindelse med ophævelsen af landbrugspligten stille betingelser i medfør af landbrugsloven vedrørende jordens drift og/eller afhændelse af ejendommens øvrige jorder til sammenlægning med anden landbrugsejendom. Servitutter Der er på de omfattede matrikler ikke tinglyst servitutter. Ejere og bygherrer skal sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Bygherre skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder 17

18 Redegørelse påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TVkabler, vandled ninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsy nings selskaber, der dækker det pågældende område. 18

19 Redegørelse 19

20 Redegørelse 20

21 B A A A Planbestemmelser Ny Aabyvej Aalborgvej Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:8.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. 21

22 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at der kan etableres et nyt fjernvarmeværk i Aabybro. 1.2 at der kan etableres anlæg til solenergi i forbindelse med fjernvarmeværket. 1.3 at der kan etableres yderligere erhverv samt detailhandel i tilknytning til eksisterende område. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Åby By, Åby 22e, 22n og del af 25c, samt alle parceller, der efter den 9. juli 2013 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanområdet inddeles i delområderne A, B og C, se bilag Zoneforhold Hele lokalplanområdet er beliggende i landzone. Ved vedtagelsen af lokalplanen overgår delområde A og C til byzone. 3. Arealanvendelse Delområde B forbliver i landzone. 3.1 Anvendelse, delområde A Fjernvarmeværk Akkumuleringstanke Brovægt Parkering Regnvandsbassin 22

23 Planbestemmelser Tekniske anlæg *) 3.2 Anvendelse, delområde B Solpaneler Tekniske anlæg *) 3.3 Anvendelse, delområde C Erhverv i miljøklasse 1-3 samt detailhandel til pladskrævende varegrupper Tekniske anlæg *) *) Tekniske anlæg kun til områdets lokale forsyning. Pladskrævende varegrupper defineres i planloven som varer, der i sig selv er store eller som kræver store udstillingsarealer, f.eks. biler, tømmer, både, byggematrialer, planter og havebrugsvarer, møbler og køkkenelementer. 4. Udstykning Ingen bestemmelser. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Delområde A og B - friholdelse for bebyggelse Arealerne nord for den på Bilag 3 viste byggelinje må ikke bebygges eller på anden måde anvendes til formål af blivende karakter. Området er reserveret til vejudbygning. 5.2 Delområde A - omfang Fjernvarmeværket og tilhørende bygninger og tanke skal placeres indenfor de byggefelter, som fremgår af Bilag 4 Byggeri indenfor byggefelt I på Bilag 4 må gives en højde på op til 30 m - skorsten kan etableres højere. Byggeri indenfor byggefelt II på Bilag 4 må gives en højde på op til 30 meter. 5.3 Delområde B - placering og omfang Solfangere skal placeres i overensstemmelse med principperne vist 23

24 Planbestemmelser på Bilag 4. Solfangerne må etableres med en maksimal højde på 3 m målt fra terræn til overkant af panel. 5.4 Delområde C- omfang For butikker til salg af egne varer gælder, at butiksarealet ikke må overstige 10% af bebyggelsens etageareal, og må maksimalt være 300m². Se yderligere bestemmelser i Helhedsplan 13, retningslinje 2.9. For bygninger til pladskrævende varegrupper gælder, at bruttoetagearealet må være maksimalt 5.000m². Bygningerne må opføres i 2 etager med en maksimal højde på 8,5 m. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Delområde A - fjernvarmeværk - ydervægge Bebyggelse indenfor delområde A skal opføres i overensstemmelse med rumlige skitser skitser, som fremgår af Bilag 6. Vægge udføres i grå nuancer evt. med enkelte elementer i anden farve. 6.2 Delområde A - fjernvarmeværk - tag Taget kan udføres som levende grønt tag, tagpap eller stålplader. Siloer er undtaget denne bestemmelse. 6.3 Delområde B - solfangeranlæg Ingen bestemmelser, se dog Delområde C - erhverv og detailhandel, ydervægge Bygningers ydervægge skal opføres i tegl, træ, beton eller pladebeklædning, herunder metalplader. Overfladerne kan pudses eller vandskures. 6.5 Delområde C - erhverv og detailhandel, tag 24

25 Planbestemmelser Tagdækning skal ske med tegl, cementtagsten, stål fibercement eller tagpap. Der må ikke anvendes blanke reflekterende tagmaterialer, herunder glaserede tegl. Solpaneler er undtaget. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Friholdelse for beplantning Det på Bilag 3 skraverede område skal friholdes for beplantning, bebyggelse og solpaneler. Arealet friholdes for beplantning m.m. for at få et godt indblik til værket fra den vinkel, hvor det markerer sig stærkest i landskabet. 7.2 Delområde A - beplantning De områder, der ikke befæstes eller bebygges skal beplantes med græs og enkeltstående træer. Der skal etableres levende hegn i overensstemmelse med Bilag 3. Hegnet skal bestå af buske og træer, som får en højde på ca. 4 m. Det levende hegn skal virke afskærmende mod bagsiden af solpanelerne. 7.3 Delområde A - terrænregulering Der kan indenfor delområde A foretages terrænregulering på +/- 2, 5 m. 7.4 Delområde A - skiltning Skilte på bygninger skal være enkeltstående bogstaver monteret enkeltvis på fadacen eller bogstaver integreret i facadematerialet. Der kan endvidere anvendes siltetryk i glaspartier. Skilte på bygninger kan opsættes i overensstemmelse med skitserne på Bilag 5. Derudover kan der opsættes logo på bygningen. Logoet skal udformes som løse elementer, der monteres på facaden. Henvisningsskilte ved vejen skal udformes i overensstemmelse med "Administrationsgrundlag for skiltning i Jammerbugt Kommune". Jammerbugt Kommune skal godkende enhver form for skiltning. 25

26 Planbestemmelser 7.5 Delområde B - ubebygget areal Området skal tilsås med græs. Området kan afgræsses af eksempelvis får. Ved afgræsning kontaktes Jammerbugt Kommune for godkendelse. 7.6 Delområde B - skiltning Der kan indenfor delområde B IKKE opsættes skilte. 7.7 Delområde A og B - vandløb De på Bilag 3 markerede vandløb kan rørlægges. Ved ændring af vandløbenes tilstand skal der indhentes tilladelse fra Jammerbugt Kommune. 7.8 Delområde C - ubebyggede arealer Udendørs oplag må kun finde sted indenfor dertil hegnede arealer. 7.9 Delområde C - skiltning Skiltning og reklamering skal ske på bebyggelsen eller med maksimalt 2 stk. fritstående skilte eller pylon med et maksimalt areal på 3,0 m² med med en maksimal højde på 3,5 m. Skilte må ikke opsættes på tagflader eller over tagryghøjde. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Delområde A og B - vej Delområderne A og B vejforsynes fra Ny Aabyvej, som forlænges mod øst. 8.2 Delområde A og B - byggelinje I den nordlige ende af delområde A og B er der en byggelinje, som reserverer plads til vejudvidelse. Byggelinjen fremgår af Bilag Delområde C - vej Delområde C vejforsynes fra eksisterende stikvej, der går fra Ny Aabyvej. 26

27 Planbestemmelser 8.4 Delområde C - parkering De vejledende normer for udlæg af parkeringspladser skal følges. Disse fremgår af Bilag F. 8.5 Delområde C - byggelinje I den vestelige del af delområde C er der en byggelinje, som reserverer areal til en vejforbindelse til området syd for lokalplanområdet. Byggelinjen ligger parallelt med skel og 5 m fra dette. Byggelinjen er illustreret på Bilag 3. Bestemmelsen skal sikre at det overskydende areal syd for lokalplanområdet kan vejforsynes på sigt. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger, kabler m.v. Ledninger til telefon, el, antenner og lignende skal fremføres under terræn. Ventilationsanlæg- og afkast skal fremføres, så det ikke virker synligt fra omgivelserne. 9.2 Øvrige tekniske anlæg Transformere, forsinkelsesbassiner, pumpestationer og lignende kan etableres, når de opfylder kravene fra 3 og Varme Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. 9.4 Affald Der skal reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald. Reglerne for indretning og afhentning er beskrevet i Jammerbugt Kommunes affaldsregulativ. 27

28 Planbestemmelser 10. Miljø 10.1 Delområde A - miljøklasse Indenfor delområde A kan der etableres aktiviteter i miljøklasse Delområde C - miljøklasse Indenfor delområde C kan der etableres aktiviteter i miljøklasse Grundejerforening Ingen bestemmelser. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Varme Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg Kloakering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet kloaksystemet efter anvisninger fra Jammerbugt Forsyning A/S Regnvandsbassin Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret regnvandsbassin. 13. Lokalplan og byplanvedtægt Ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt. 14. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. 15. Bonusvirkning Lokalplanen giver bonusvirkning. Der gives bonusvirkning til opsætning af anlæg til solenergi og tilhørende teknikbygninger. 28

29 Planbestemmelser Lokalplanen 16.1 Endelig vedtagelse Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offent ligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, be bygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Eksisterende lovlige forhold Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lo kalplan om rådet kan fortsætte som hidtil Handlepligt Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Dispensationer Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper Naboorientering Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Ny lokalplan Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdel se af en ny lokalplan Ekspropriation Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere Overtagelse ved overførsel til byzone eller sommerhusområde Ejeren af en fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, kan, hvis ejendommen helt eller delvist overføres fra landzone til byzone eller sommerhusområde, inden 4 29

30 Planbestemmelser år efter overførslen, under visse omstændigheder, forlange ejendommen (henholdsvis den overførte del af ejendommen) overtaget af kommunen for et beløb, der fastsættes af taksationsmyndighederne. 30

31 Planbestemmelser Vedtagelse Forslag til lokalplan er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune den 19. september På kommunalbestyrelsens vegne Mogens Gade Borgmester Henrik Hartmann Jensen Kommunaldirektør er endeligt vedtaget af Jammerbugt Kommunalbestyrelse den 30. januar På kommunalbestyrelsens vegne Mogens Gade Borgmester Henrik Hartmann Jensen Kommunaldirektør Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den 31. januar 2014, fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder. 31

32

33 Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved for u re ningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belas tende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risiko betonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) 33

34 Bilag A: Erhvervskategorier Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forure ningsbegræn s ende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. 34

35 Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Boliger Åben-lav boliger 1-2 Tæt-lav boliger 1-2 Etageboliger 1-2 Sommerhuse Butikker Dagligvarebutik 1-3 Lavprisvarehus 1-4 Supermarked 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Store specialbutikker Bil/campingvognsalg o.l. 1-3 Byggemarked 1-3 Havecenter 1-3 Landbrugsmaskiner 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Diskotek 1-3 Hotel 1-3 Restauration o.l. 1-3 Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Ikke renseri i etageejendomme Solcenter 1-2 Benzinsalg Benzinsalg (evt. med tilhørende Ingen lakering og kiosk, vaskeanlæg, værksted) 2-4 undervognsbehandling Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografisk virksomhed 2-3 Trykkerivirksomhed o.l

36 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Fritidsformål Camping o.l. 1-5 Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Kolonihaver 1-3 Sport 1-5 Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Tekniske anlæg Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Det forudsættes, at anlæggene Kraftvarmeværker 3-6 kan indpasses på en harmonisk Parkeringshus 1-4 måde. P-pladser 1-3 Mindre tekniske anlæg max. 30 m 2 Pumpestation o.l. 1-4 og en højde på maks. 3 m kan Transformere (små) altid etableres. Engroshandel o.l. Aftapning/pakning/oplag 3-6 Engroshandel 2-6 Lagervirksomhed 2-6 Transport o.l. Biludlejning 2-3 Busterminal/remise o.l. 4-5 Flytteforretning 3-5 Fragtmand/budcentral 3-5 Hyrevogne 3-4 Redningsstation 2-5 Vognmand 3-5 Oplagsvirksomhed o.l. Affaldssortering 4-5 Containerplads 4-5 Entreprenør o.l

37 Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Fyldplads 5-7 Garageanlæg 3-5 Kompostering 4-6 Kontrolleret losseplads 6-7 Omlastestation 5-6 Oplag 5-6 Plads til kørende materiel 4-5 Trælast 3-5 Værksteder o.l. Autoværksted 3-5 Bådeværft (træbåde) 3-5 El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Glarmester 2-3 Lakering/overfladebehandling 4-5 Maskinværksted 2-6 Smedie, VVS 2-6 Snedker 3-5 Stenhugger 3-5 Tekstil-/tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-4 Vulkanisering 3-4 Mindre industri Akkumulator-/kabelproduktion 4-5 Betonblanding/-støbning 4-6 Bygningselementer 4-5 Drikkevarefremstilling 4-5 Elektroteknik 2-4 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 4-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-5 Kabelskrot 3-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 4-5 Lakering/overfladebehandling 4-6 Maskinfabrik 2-5 Møbelfabrikation o.l. 4-5 Ophugning/nedknusning 4-5 Plast-/skumplastfremstilling 4-5 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengørings-/hygiejnemidler 4-5 Tagpapfremstilling 4-5 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-5 Træimprægnering 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-5 Vulkanisering 3-5 Større industri Akkumulator-/kabelproduktion 5-6 Asfaltfremstilling 6-7 Betonblanding/-støbning

38 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Drikkevarefremstilling 5-6 Elektroteknik 3-5 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Foderstoffer/kornforarbejdning 4-6 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 5-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-6 Kabelskrot 5-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 5-6 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lakering/overfladebehandling 4-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 3-6 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 5-6 Møbelfabrikation o.l. 5-6 Olie- og benzindepoter 6-7 Ophugning/nedknusning 5-6 Papir-/papfremstilling 4-7 Plast-/skumplastfremstilling 4-6 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengøring-/hygiejnemidler 5-6 Savværk 5-6 Skibsværft 5-6 Slagteri 5-6 Tagpapfremstilling 5-6 Teglværk 5-6 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-6 Træimprægnering 5-6 Vaskeri/renseri/farveri 4-6 Vulkanisering 3-6 Særlig industri Asfaltfremstilling 6-7 Bekæmpelsesmidler/kunstgødning 6-7 Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Cementfabrik 7 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Fiskemel, benmel, blodplasma 7 Foderstoffer/kornforarbejdning 6-7 Gas-/benzindepot 6-7 Grus, kalk- og mørtelværker 6-7 Kabelskrot 6-7 Kemikalie- og oliebehandlingsanlæg 6-7 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 6-7 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 6-7 Olie- og benzindepoter 6-7 Olie-/fedtraffinering 7 38

39 Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Landbrug Naturbeskyttelse Råstofgravning Ophugning/nedknusning 5-7 Papir-/papfremstilling 6-7 Skibsværft 6-7 Stålvalseværk 7 Talg-/fedtsmelteri 6-7 Teglværk 6-7 Tekniske installationer 2-7 Skov Skovrejsning Skovbrug Grundvandsbeskyttelse Vindmøller 39

40 Bilag B: Støj fra erhverv 40

41 Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parentes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grøn ne kiler mellem erhvervs områ der), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. 41

42 Bilag B: Støj fra erhverv Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. 42

43 Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støj fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Beregninger af vejtrafikstøj baseres på oplysninger om trafikmængde (fordelt på køretøjskategorier) og den faktiske hastighed på vejstrækningen. Til beskrivelse af vejtrafikstøj anvendes støjindikatoren L den, der tillægger vejtrafikstøjen i aften- og natperioden, hvor trafikken normalt er lavere, men til gengæld mere generende, højere vægt end i dagperioden. Således vil én bilpassage om aftenen svare til godt 3 bilpassager i dagperioden, og én bilpassage om natten til 10 bilpassager i dagperioden. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1: Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder L den 53 db L den 33 db - grønne områder og campingpladser L den 53 db Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser L den 58 db Boligområder: - boligbebyggelse L den 58 db L den 33 db - daginstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db - opholdsarealer L den 58 db Offentlige formål - hospitaler L den 58 db L den 33 db - uddannelsesinstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db Liberale erhverv mv. - hoteller L den 63 db L den 33 db - kontorer mv. L den 63 db L den 38 db Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. 43

44

45 Støj fra trafik: Bilag C Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: under L den 58 db L den db Over L den 68 db Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: L den 58 db maks. L den 68 db maks. nuværende niveau overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Vejledninger For uddybning af reglerne for vejtrafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, der på nuværende tidspunkt er Vejledning nr. 4/2007, Støj fra veje. 45

46 Bilag F: Parkeringsnormer På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: Bebyggelsens art og anvendelse Fritliggende enfamiliehuse Dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse Etage boliger og lignende. Ungdomsboliger, kollegier mv. Plejehjem, ældreboliger mv. P-norm 2 P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. 2 P-pladser for hver beboelse. Etableres der fælles p-plads nedsættes kravet til 1½ P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. 1½ P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. 1 P-plads pr. 4 boligenheder. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger Detailhandel ( butikker og lignende ) 1 P-plads for hver påbegyndt 25 m2 etageareal (excl. garageareal) samt efter kommunalbestyrelsens bestemmelser evt. et yderligere antal parkeringspladser i forhold til antallet af beskæftigede i bebyggelsen. - I forbindelse med store pladskrævende aktiviteter med få ansatte kan P-normen nedsættes. - Ved bebyggelse, der alene benyttes til lager eller lignende, kan Kommunalbestyrelsen nedsætte antallet af parkeringspladser til 1 P-plads pr. påbegyndt 100 m2, dog mindst 3 parkeringspladser. 1 P-plads pr. hver påbegyndt 25 m2 etageareal samt 1 P-plads pr. 2 beskæftigede. Kommunalbestyrelsen kan, hvis det skønnes nødvendigt, skærpe eller lempe kravene til antallet af P-pladser i hvert enkelt tilfælde. f.eks. ved særlige pladskrævende varegrupper. Hoteller, restauranter og lignende. Servicestationer Kirker, haller, forsamlingshuse og lignende bebyggelse og anlæg, hvor mange mennesker samles. Restaurant: 1 P-plads pr. 4 gæster Hoteller: 1 P-plads pr. lejlighed / værelse Mindst 10 P-pladser Kommunalbestyrelsen skønner det nødvendige antal P-pladser, under hensyntagen til bebyggelsens/anlæggets art, anvendelse og beliggenhed. Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år Daginstitutioner mv. 1 P-plads for hver 6 normerede pladser samt mulighed for korttidsparkering. Sommerhuse / Fritidshuse / Ferielejligheder 2 P-pladser for hver beboelse. remt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastlægger Teknik- og Miljøudvalget i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. 46

47 2 23x 23æ 23l 22h Matrikelkort: Bilag 1 23q dl 23a 5 23y 22k 23p 3 23z 23n 22a 23m 23o r 7000v 23s dk 14 23t 22n 25ci 23u v 22e 8 6A 25cn 25cq 10 25r 25cp 25cr c 7000a 82 Signatur: Lokalplangrænse 41b 28a m Mål 1:4000 Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen b 28b

48

49 2 23æ 23x 23l 22h Arealanvendelse: Bilag 2 23q y 7000dl 23a 22k 23p 3 23z 23n 22a 21a 23m 23o r 23s dk 14 23t A 22n 25ci 23u v 22e 8 25cq 6A 25cn C B 10 25r 25cp 25cr c a Signatur: Lokalplangrænse Delområdegrænse Mål 1: b 200 m Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. Jammerbugt Kommune påtager sig intet ansvar for, at de viste ledninger, servitutarealer mv. er korrekt vist. Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen 28a b

50

51 r 7000dm 23b Illustrationsskitse: Bilag 3 21a 22k 99 23æ x 23l 23a 22h q 23p y 7000dl 3 23z 23n 22a 23m 23o r 7000v 23s dk 14 23t 22n 25ci 23u v 22e 8 6A 25cn 25cq 5 m fra skel 10 25r 25cp 25cr 25c Signatur: Lokalplangrænse Delområdegrænse Beplantning Område uden bebyggelse Byggelinje7000a Mindre vandløb Mål 1: b 200 m Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen 28a 51

52 NYT VEJANLÆG Eksist. industri/erhvervsområde NORD Vejbyggelinje II Akkumuleringstanke Pumpehus Brovægt I Flislager Kedelsal Adm./Service Skorsten Regnvandsbassin med permanent vandspejl Byggefelt