LOKALPLAN ERHVERV, TYLSTRUPVEJ SYD TYLSTRUP

Transkript

1 LOKALPLAN ERHVERV, TYLSTRUPVEJ SYD TYLSTRUP AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DECEMBER 1999

2 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje o.s.v. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af en redegørelse (grå sider) og lokalplanbestemmelserne (hvide sider) med vejledende forklaringer. I redegørelsen fortælles kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanområdet samt om, hvordan lokalplanen forholder sig til den øvrige planlægning. Lokalplanbestemmelserne er bindende. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Efter Planloven har Byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan, - når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse - inden større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes igang. Lokalplanens retsvirkninger er nærmere omtalt i lokalplanen. Yderligere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Erhvervsafdelingen Vesterbro 14, Postboks 765, 9100 Aalborg Telefon Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med tilladelse A.86, Copyright Aalborg Kommune

3 Indholdsfortegnelse Redegørelse (grå sider) Lokalplanens formål... 1 Lokalplan-området... 2 Lokalplan-områdets omgivelser... 2 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning... 2 Regionplanen... 2 Kommuneplanen... 2 Kollektiv trafik... 4 Tekniske anlæg... 4 Miljøforhold... 4 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder... 5 Byplanrammer: H2, Tylstrup... blåt blad H2 Lokalplanen (hvide sider) 0. Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug... 5 Retsvirkninger... 5 Vedtagelse... 6 Bilag Matrikelkort... bilag nr. 1 Arealanvendelse... bilag nr. 2 Erhvervskategorier... bilag nr. 3 Støj fra erhverv... bilag nr. 4 Støj fra trafik... bilag nr. 5 Parkering... bilag nr. 6 Aalborg Kommune

4

5 Redegørelse Lokalplanområdets afgrænsning Lokalplanens formål Denne lokalplan er udarbejdet efter anmodning fra ejeren af Tylstrupvej 8, der ønsker at sælge og udstille 8-10 biler tæt langs Tylstrup Landevej. Salg af biler kræver, at området overføres til byzone. Udstilling af biler har amtet imidlertid afslået med henvisning til regionplanen Lokalplanen skal herefter sikre, at udstilling af biler sker efter de anvisninger, Nordjyllands Amt har angivet, nemlig bag en 30 m byggelinie og med tæt beplantning mod Tylstrup Landevej. Da området ligger i landzone ønsker Teknisk Forvaltning ligeledes at få området overført til byzone, så administrationen af området overføres fra amtet til kommunen. Lokalplanens formål er at sikre, at området kan anvendes til let industri m.v., og at erhvervsarealet overføres fra landzone til byzone. Endvidere skal den sikre, at ny bebyggelse gives et harmonisk udseende, at området mod Tylstrup Landevej og Tylstrupvej gives et smukt og ordentligt udseende, samt at vejadgangen sker fra Tylstrupvej. december 1999 Aalborg Kommune 1

6 Redegørelse Lokalplanområdet Lokalplanområdet ligger i Tylstrups sydlige del, omgivet af marker mod øst og sydvest, et nedlagt landbrug mod syd og bymæssig bebyggelse mod nordvest og nord. I området findes Vævegaarden - en produktionsvirksomhed med tilhørende bolig med produktion af bl.a. møbelstoffer, samt en bolig med værksted og salg af brugte biler. Lokalplanområdet er et erhvervsområde, der ligger i landzone. Området er på m 2. Lokalplanområdets omgivelser Tylstrup er et lokalcenter med en befolkning, der er vokset med ca. 75 personer inden for de sidste 10 år til 1153 personer i Der er ca. 520 boliger, hvoraf de ca. 50 er opført inden for de sidste 10 år. 75% af boligerne er fritliggende enfamiliehuse. Foruden lokalplanområdet er der yderligere et erhvervsområde i Tylstrup, beliggende mod nord langs Tylstrupvej og Tylstrup Landevej. Den ældste del af bebyggelsen i den nordlige del er fra 1936, men der er senere opført tilbygninger, den seneste i Bebyggelsen mod syd er opført i I den nordlige del af lokalplanområdet er der et kunstigt anlagt forsinkelsesbassin til opsamling af regnvand fra produktionsbygningerne m.v., med et vandareal på ca. 130 m 2. Bassinet fremtræder som en sø, og er således omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Regnvandsbassin/sø mod nord i området Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Regionplanen I regionplanen er anført, at der ikke kan udlægges erhvervsområder i en lokalplan inden for en afstand af 150 m fra overordnede veje. Dette erhvervsområde, der har været udlagt til erhverv siden 1986, ligger inden for denne afstand. Regionplanen anfører tillige, at der efter en konkret vurdering kan fastlægges mindre beskyttelseszone. Amtet har inden lokalplanens udarbejdelse tilkendegivet, at beskyttelseszonen kan nedsættes til 30 m fra vejmidte (den nuværende vejbyggelinie). Kommuneplanen Lokalplanens bestemmelser er ikke i overensstemmelse med Aalborg Kommuneplan, da bestemmelserne om udseendet mod Tylstrup Landevej er ændrede. Derfor er der udarbejdet kommuneplantillæg nr. 7.09, byggeblad H2, der skal være godkendt senest samtidig med, at denne lokalplan vedtages endeligt. I forhold til Kommuneplan 1986 er erhvervsområdet reduceret, da den sydligste del af området er fjernet fra rammeområde H2, og skal fortsætte som jordbrugsformål, - nedlagt landbrug. 2 Aalborg Kommune december 1999

7 Redegørelse Kommuneplanens illustrationsplan, Mål 1: december 1999 Aalborg Kommune 3

8 Redegørelse B. Affaldsdepoter Kommunen har ikke kendskab til, at der inden for lokalplanområdet er forurening af jorden. Der kan dog have foregået aktiviteter, som har givet anledning til jordforurening. Ved bygge og anlægsarbejder anbefales det at være opmærksom på eventuelle tegn på forurening af jorden. Konstateres der jordforurening, skal kommunens miljøafdeling informeres. Den sydlige bebyggelse set fra Tylstrupvej mod sydøst I byplanrammen henvises til bilag A, Erhvervskategorier. Dette bilag er i relevant omfang medtaget i lokalplanen som bilag 3. Kollektiv trafik Området er betjent med kollektiv trafik fra Luneborgvej, ca. 250 m fra området. I dagtimerne er der timedrift. Tekniske anlæg I området er der pligt til at tilslutte sig fjernvarme. C. Miljøkonsekvensvurdering Når Aalborg Kommune tillader ny aktivitet i et område, sker det på grundlag af en miljøkonsekvensvurdering. Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser og trafik. Der benyttes et klassificeringssystem med 7 miljøklasser, hvor miljøklasse 1 er den mindst belastende. Til hver klasse er der knyttet en anbefalet minimumsafstand mellem aktiviteten og nærmeste forureningsfølsomme nabo f.eks. en bolig. (Se lokalplanens bilag 3, Erhvervskategorier). Miljøforhold A. Kloakering Området er omfattet af Aalborg Kommunes spildevandsplan. Den nordlige del af området er enstrenget separatkloakeret. Separat spildevand ledes via det offentlige kloaksystem i Tylstrup til rensning på Aalborg Renseanlæg Øst. Overfladevand udledes over egen grund. Den sydlige del af området er ikke tilsluttet offentlig kloak, men planlægges enstrenget separatkloakeret. Separat spildevand skal ledes via det offentlige kloaksystem. Der kan blive behov for pumpning. Overfladevand skal udledes over egen grund. Den sydlige bebyggelse set fra Tylstrup Landevej mod nordvest 4 Aalborg Kommune december 1999

9 Redegørelse D. Æstetik For nye virksomheder og eksisterende virksomheder, der ændres væsentligt, stiller lokalplanen krav til udseende af bebyggelse, beplantning, skiltning m.v. Den sydlige bebyggelse set fra Tylstrup Landevej mod sydvest Klassificeringen i bilag 3 er vejledende. Der kan forekomme situationer, hvor en aktivitet kan placeres i en lavere eller højere miljøklasse. Indplaceringen sker ud fra en konkret miljømæssig vurdering af den enkelte virksomhed. Lokalplanen begrænser ikke den igangværende, lovlige erhvervsudøvelse for områdets eksisterende virksomheder. Eksisterende virksomheder betragtes som nye, når de udvides eller ændres væsentligt. Ansøges Aalborg Kommune om en større ombygning eller produktionsændring, vil projektet blive miljøvurderet. En miljøafgørelse, der tillader udvidelse eller ændringer, kan indeholde særlige krav om forureningsbegrænsning, fordi området ligger i nærheden af forureningsfølsom anvendelse (boliger). I øvrigt er det kommunens håb, at områdets virksomheder løbende vil følge op på lokalplanens bestemmelser. Det fuldt udbyggede område skulle gerne være et erhvervsområde, der med sine bygninger og tilplantninger giver Tylstrup en præsentabel afgrænsning mod det åbne land. Tilladelse eller dispensation fra andre myndigheder Realiseringen af lokalplanens muligheder for bebyggelse m.v. kræver ikke umiddelbart tilladelse fra andre myndigheder. Hvis forsinkelsesbassinet/søen i den nordlige del af området ønskes nedlagt/flyttet, kræver det dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. Eventuel dispensation skal søges hos Nordjyllands Amt. Eksisterende boliger i naboområdet betyder, at de virksomheder, der ligger i lokalplanområdet, vil blive pålagt at overholde skærpede støjkrav. Omgivelserne omkring sådanne boliger vil nemlig i miljømæssig henseende blive betragtet som udlagt til "Områder for boliger og erhverv", og ikke, som lokalplanen foreskriver til "Erhvervsområde til let industri m.m." Vævegaarden set fra Tylstrup Landevej mod nordvest december 1999 Aalborg Kommune 5

10

11 Planbestemmelser Matr.nr. 3 ae m.fl. Tylstrup By, Ajstrup AALBORG KOMMUNE, Teknisk Forvaltning, By og Miljø Erhvervsafdelingen Vesterbro 14, 9000 Aalborg, Tlf Fig. 1: Lokalplanområdets afgrænsning Aalborg Kommune 0. Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. december 1999 Aalborg Kommune 1

12 Planbestemmelser 1. Formål 1.1 Lokalplanens formål er at sikre, at området kan anvendes til let industri m.v., at erhvervsarealet overføres fra landzone til byzone, at ny bebyggelse gives et harmonisk udseende, at området mod Tylstrup Landevej og Tylstrupvej gives et smukt og ordentligt udseende, samt at vejadgangen sker fra Tylstrupvej. 2. Område og zonestatus 2.1 matrikel-oversigt Lokalplanens område er vist på bilag nr. 1 og 2. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Tylstrup By, Ajstrup 3 ae, 32 l, samt alle parceller, der efter den 1. juni 1999 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 zonestatus Området ligger i landzone, og med byrådets endelige vedtagelse af lokalplanen, overføres området til byzone. Området, der overføres, udgør ca m 2, hvor de m 2 udgør Vævegaarden. Overførsel til byzone udløser ikke frigørelsesafgift., 3. Arealanvendelse 3.1 anvendelse * Store specialbutikker (højst 200 m 2 bebyggelse) * Kontorer * Trykkerier * Tekniske anlæg * Engroshandel o.l. * Transport o.l. * Værksteder o.l. * Mindre industri. Der udlægges areal til udendørs udstilling af biler. Hvis det er nødvendigt for en virksomheds drift, kan der indrettes bolig til indehaver, bestyrer eller portner. Anvendelse og miljøklasser er specificeret i skemaet Erhvervskategorier, bilag 3. De miljømæssige krav til anvendelsen fremgår af lokalplanens punkt Udstykning 4.1 udstykning Grunde skal udstykkes med gennemgående skel mellem Tylstrupvej og Tylstrup Landevej. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 bebyggelsens placering Ny bebyggelse skal placeres i en afstand på mindst 8 m fra Tylstrupvej. Ny bebyggelse skal tillige placeres i en afstand fra midten af Tylstrup Landevej på mindst 30 m. 2 Aalborg Kommune december 1999

13 Planbestemmelser 5.3 bebyggelsens omfang * Bebyggelsesprocent max. 40 * Etager max. 1½ * Højde max. 8,5 m Tårne, kupler og andre markante bygningsdele kan opføres i indtil 11½ m's højde. Grundarealet er på henholdsvis og m 2, og ejendommene er bebygget med henholdsvis ca og 350 m Bebyggelsens udseende 6.1 æstetik Bebyggelsen skal gives en udformning, der gør, at den har et harmonisk og smukt udtryk. Der må ikke opsættes udvendige antenneanlæg. Øvrige tekniske installationer skal være skjult i bygninger eller indgå bevidst som arkitektoniske elementer i bebyggelsen. Langstrakte facader skal ved sin arkitektoniske udformning eller farvevalg gives et udtryk, så de ikke virker monotone. 6.2 tag Tagene skal enten være flade (min. fald på 2,5 cm pr.m) eller saddeltage med hældning på i forhold til vandret plan. 6.3 materialer Bygninger skal opføres med facader, hvor de dominerende materialer er tegl og glas. Synlige, bærende elementer kan fremtræde i ufarvet beton. Indgangspartier o.l. kan opføres af træ, glas og aluminium. Eksempel på harmonisk skiltning 6.4 skilte Skilte skal udformes med henblik på at orientere, og må ikke dominere omgivelserne. Der kan opstilles 1 stk. orienteringsskilte i indkørslerne, og de må højst være en meter høje. Der må kun opsættes et skilt pr. facade. Der skal være fri mur omkring skiltet, så det kan ses, at skiltet sidder på en facade. Belysning af skilte og bygninger må ikke virke generende for trafikken og omgivelserne i øvrigt. Der må ikke opsættes skilte på tage og i beplantningsbælterne.. Skiltes udformning og placering skal godkendes af Aalborg Kommune. Kommunen administrerer skiltning efter byggelovens bestemmelser, suppleret med lokale retningslinier for erhvervsfacader- og skilte. Se pjecen Din virksomhed - byens ansigt, Vejledning og inspiration, Smukke erhvervsområder. I øvrigt henledes opmærksomheden på Naturbeskyttelseslovens 21, hvorefter der ikke må opsættes skilte, der virker dominerende på landskabet eller er synlig over store afstande. december 1999 Aalborg Kommune 3

14 Planbestemmelser 6.5 flag Der må kun opsættes 1 flagstang pr. ejendom inden for lokalplanens område. 7.3 ubebyggede arealer Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende. 7. Ubebyggede arealer 7.1 beplantning Der sikres areal til beplantning inden for området, som vist i princippet på bilag nr. 2. På den nordlige ejendom skal beplantningen mod Tylstrup Landevej bestå af græs med opstammede træer. På den sydlige ejendom skal beplantningen mod Tylstrup Landevej bestå af et 7,5 m bredt tæt beplantningsbælte. Beplantningen skal etableres som et hurtigt voksende, effektivt slørende beplantningsbælte, bestående af en jævn blanding af stedsegrønne og løvfældende træer og buske, og beplantningen skal stedse vedligeholdes og efterplantes i fornødent omfang. Langs områdets afgrænsning mod syd og sydvest skal den eksisterende beplantning bevares. Forskellen på beplantningen på de 2 ejendomme skyldes, at Vævegården fremstår smukt som en erhvervsbygning med pæne forarealer ved indkørslen til byen, og selv om regionplanen forudsætter tætte beplantningsbælter, finder Aalborg kommune, at det er hensigtsmæssigt med opstammede træer på dette sted. Ved en forhåndsudtalelse fra amtet har de meddelt, at de stillerkrav om tæt beplantning på den sydlige ejendom, da de ikke ønsker udstilling af biler mod en overordnet vej. 7.2 hegn Der må ikke opsættes faste hegn i skel. Hvis der ønskes hegning, skal det være levende hegn, eventuelt suppleret af trådhegn i op til højst 1,80 m's højde. 7.4 udendørs oplag Der må ikke forefindes udendørs oplag, medmindre det anlægges bag tæt hegnede og dertil indrettede arealer, i direkte tilknytning til bebyggelsen. 7.5 udendørs udstilling og parkering Der må være udendørs udstilling af højst 12 biler bag en 30 m byggelinie, målt fra vejmidte af Tylstrup Landevej. Der må således ikke udstilles biler på beplantningsarealerne. 8. Veje og parkering 8.1 vejadgang Vejadgangen til området skal ske som vist på bilag nr. 2. Fra Tylstrupvej kan der tillige etableres yderligere vejadgange, dog således, at der kun etableres en vejadgang pr. nyudstykket ejendom. 8.2 parkering Der skal udlægges areal til tilstrækkeligt parkering til at imødekomme den enkelte virksomheds behov. Parkering skal overholde de vejledende normer, der er nævnt i Hovedtillæg 1997, Bykatalog, Parkering (bilag nr. 5). 9. Tekniske anlæg 9.1 ledningsanlæg El-ledninger og lignende skal fremføres under terræn. 4 Aalborg Kommune december 1999

15 Planbestemmelser 9.2 øvrige tekniske anlæg Der kan etableres transformere, pumpestationer o.l. 9.3 kloak Ny bebyggelse inden for lokalplanområdet skal separatkloakeres.til det offentlige kloaksystem må der kun afledes separat spildevand. Overfladevand skal udledes over egen grund. Til det offentlige kloaksystem må der kun afledes separat spildevand. Overfladevand skal udledes over egen grund. 10 Miljø 10.1 støj fra aktiviteter på området Der må kun etableres virksomhed inden for miljøklasse 1-3, i den sydlige del dog 1-4. (Se skemaet Erhvervskategorier, bilag nr. 3) Der kan fastsættes grænseværdier for den støjbelastning virksomheden må påføre omgivelserne. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomhederne fremgår af bilag nr støj fra trafik Der må ikke etableres udendørs opholdsarealer, hvor støjen fra trafikken overstiger 55 db(a). 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser. 12. Betingelse for at ny bebyggelse kan tages i brug fjernvarme Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning beplantning Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før de i punkt 7.1 nævnte beplantninger er etableret. Retsvirkninger Lokalplanen Når den endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, må der hverken retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der gives dispensation. Det betyder bl.a., at den hidtidige lovlige brug af ejendommene kan fortsætte, hvorimod f.eks. ændret brug, bebyggelse eller udstykning ikke må stride mod lokalplanen. Byrådet kan dispensere fra lokalplanen, hvis det ikke strider mod planens principper. Mere væsentlige afvigelser kræver derimod udarbejdelse af en ny lokalplan. Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. december 1999 Aalborg Kommune 5

16 Vedtagelse Planbestemmelser er vedtaget endeligt af Aalborg Byråd den Henning G. Jensen borgmester kommunaldirektør Vedtagelsen er offentligt bekendtgjort den fra hvilken dato lokalplanens retsvirkninger indtræder. Inge-Merete Lind planlægger 6 Aalborg Kommune december 1999

17 Matrikelkort: Bilag 1 Erhverv, Tylstrupvej, Tylstrup 56u 56v 56p 56q as 56 56at 56r Sølvpoppelvej 56an au 56 25u 56am 56al Luneborgvej 56x 56y 56z Dunbirkevej ac 56 56av "s" 56ax 56ay 56bb 18bx 18bæ 56ad Rødbøgevej 56ba 18ø 56æ 56ø 18bz 56az 56aæ 56aø 56b 56aa 56ae 18z 18bv 25e 25s 25t Tylstrupvej 31d 13cp 13cq "i" 56bl cs 13 Hedestien 56a 56bk 56c 56e 56f 56h "e" 13cz 4.50m 56l 18ca 6a 18ca 18ca Hjallerupvej "e" 6c 6a "b" 5a 56bc 56bd 56bh 56bf 56be 56bg 21r Gammel Skolevej 20am 32l 6a 5a 6.00m 21q Kirkegårde, Ajstrup Tylstrup By, Tylstrup m 21a 20a 30k 30i 30b 31h 32g 3an 3ae 1.25m "o" 17a 3af 19a 19ac SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE AREAL, DER OVER- FØRES TIL BYZONE "o" TEKNISK FORVALTNING, BY OG MILJØ ERHVERVSAFDELINGEN DATO: MÅL: 1:4000

18

19 GAMMEL SKOLEVEJ GAMMEL SKOLEVEJ RØDBØGEVEJ SØLVPOPPELVEJ ASKVEJ beskyttelseszone mod overordnede veje 150 m TYLSTRUPVEJ P udstilling P TYLSTRUP LANDEVEJ Arealanvendelse: Bilag 2 Erhverv, Tylstrupvej syd, Tylstrup SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE BEPLANTNINGSBÆLTE GRÆS, TRÆER OG BUSKE TRÆER VEJADGANG P PARKERING MÅL 1: m TEKNISK FORVALTNING, BY OG MILJØ ERHVERVSAFDELINGEN DATO:

20 Erhvervskategorier: Bilag 3 Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervseller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Klasse 5 Klasse 6 Klasse 7 0 meter (i forhold til boliger) 20 meter(i forhold til boliger) 50 meter(i forhold til boliger) 100 meter(i forhold til boliger) 150 meter(i forhold til boliger) 300 meter(i forhold til boliger) 500 meter(i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. F.eks. hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, d.v.s. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som f.eks. boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. fortsætter næste side november 1996 Aalborg Kommune side 1 - bilag 3

21 Bilag 3: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Store specialbutikker Autoforhandler 2-3 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografisk virksomhed 2-3 Trykkerivirksomhed o.l. 2-5 Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Kraftvarmeværker 3-6 Det forudsættes, at anlæggene Parkeringshus 1-4 kan indpasses på en harmonisk P-pladser 1-3 måde Pumpestation o.l. 1-4 Transformere (små) Engroshandel o.l. Aftapning/pakning/oplag 3-6 Engroshandel 2-6 Lagervirksomhed 2-6 Transport o.l. Biludlejning 2-3 Busterminal/remise o.l. 4-5 Flytteforretning 3-5 Fragtmand/budcentral 3-5 Hyrevogne 3-4 Redningsstation 2-5 Vognmand 3-5 Værksteder o.l. Autoværksted 3-5 Bådeværft (træbåde) 3-5 El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Glarmester 2-3 Lakering/overfladebehandling 4-5 Maskinværksted 2-6 Smedie, VVS 2-6 Snedker 3-5 Stenhugger 3-5 Tekstil-/tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-4 Vulkanisering 3-4 bilag 3 - side 2 Aalborg Kommune november 1996

22 Erhvervskategorier: Bilag 3 Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Mindre industri Akkumulator-/kabelproduktion 4-5 Betonblanding/-støbning 4-6 Bygningselementer 4-5 Drikkevarefremstilling 4-5 Elektroteknik 2-4 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 4-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-5 Kabelskrot 3-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 4-5 Lakering/overfladebehandling 4-6 Maskinfabrik 2-5 Møbelfabrikation o.l. 4-5 Ophugning/nedknusning 4-5 Plast-/skumplastfremstilling 4-5 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengørings-/hygiejnemidler 4-5 Tagpapfremstilling 4-5 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-5 Træimprægnering 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-5 Vulkanisering 3-5 Aalborg Kommune side 3 - bilag 3

23

24 Støj fra erhverv: Bilag 4 Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. fortsætter næste side november 1996 Aalborg Kommune side 1 - bilag 4

25 Bilag 4: Støj fra erhverv Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. bilag 4 - side 2 Aalborg Kommune november 1996

26 Støj fra trafik: Bilag 5 Støj fra vejtrafik Vejtrafikstøj skal måles og beregnes som det energiækvivalente lydtryksniveau over 24 timer L Aeq,24h. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem og biler, før støjniveauet fra vejtrafikken overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, f.eks. boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende mål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme for- er angivet i skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, der medfører øget trafik på eksisterende veje, må trafikstøjen ikke overskride de grænseværdier, der er angivet i skema 1. anvendelse udendørs indendørs støjniveau støjniveau rekreative formål & sommerhuse 50 db(a) 30 db(a) (i det åbne land) rekreative formål (i byområde) 55 db(a) 30 db(a) boliger 55 db(a) 30 db(a) hotel 60 db(a) 35 db(a) klinikker (kun hospitaler) undervisning, institutioner 55 db(a) 35 db(a) klinikker (ikke hospitaler) kontorer, service, 60 db(a) 35 db(a) kulturelle formål Skema 1: Grænseværdier for støj fra trafik november 1996 Aalborg Kommune bilag 5

27

28 Hovedtillæg, parkering Parkeringsnormer: Bilag 6 P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejendommens anvendelse efter flg. vejledende P-normer: Bebyggelsens art P- NORMER : Thistedvejområdet Den øvrige del af Aalborg Kommune Boligbyggeri: Fritliggende enfamiliehuse 2 parkeringspladser pr. hus Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser Plejehjem, ælderboliger m.v. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1½ parkeringsplads pr. hus/lejlighed. Parkeringspladserne kan etableres i fælles P-anlæg 1½ parkeringsplads pr. bolig 1 parkeringsplads pr. 4 boligenheder Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 parkeringsplads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. 1 parkeringsplads pr. 50 m 2 etageareal (ekskl. garageareal) Lagerbygninger 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 Servicestationer Hoteller Restaurationer og lignende 10 parkeringspladser 1 parkeringsplads pr. 2 værelser 1 parkeringsplads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 parkeringsplads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 50 m 2 udvalgsvarebutikker bruttoetageareal i øvrigt Øvrige butikker 1 parkeringsplads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Blandet bolig og erhverv: Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. Idrætshaller Sportsanlæg Sygehuse Skoler Daginstitutioner Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. 1 parkeringsplads pr. 8 siddepladser 1 parkeringsplads pr. 10 personer som hallen må rumme (dog mindst 20 pladser) 1 parkeringsplads pr. 5 siddepladser 1 parkeringsplads pr. 125 m 2 etageareal 1 parkeringsplads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år 4 parkeringspladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. marts 1997 Aalborg Kommune bilag 6 1

29

30

31 Oversigtskort Aalborg Kommune