Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et sundhedsvæsen i verdensklasse"

Transkript

1 liba Kontakt: lisbeth baastrup - - Tlf: Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling og forebyggelse øges, men samtidig er økonomien presset. Der er således brug for gennemtænkte løsninger, hvis kravet og ønsket om et sundhedsvæsen i verdensklasse skal efterkommes. _ Behov for en sammenhængende og holdbar sundhedspolitik Danskernes sundhed og mulighederne for gode og effektive behandlingstilbud er af helt central velfærdspolitisk betydning. Et velfungerende sundhedsvæsen er en vigtig faktor i forhold til, at den danske arbejdsstyrke er sund og velfungerende og har en meget høj erhvervsdeltagelse. Et sundhedsvæsen i verdensklasse er således et nødvendigt fundament for et rigt samfund med en velkvalificeret arbejdsstyrke og et velfærdsamfund på højt kvalitativt niveau. Samtidig kan det konstateres, at det sundhedspolitiske område står overfor store udfordringer, og der er behov for, at der politisk tages initiativ til at få sikret en sammenhængende og holdbar langsigtet løsning på de nødvendige prioriteringer på området. Grundlæggende skal organiseringen og økonomien i forhold til de danske sundhedstilbud indrettes så borgerne og patienterne får den behandling, de har behov for - og til rette tid. Men lige så væsentligt er det at fokusere på forebyggelse og sundhedsfremme hele livet -, som et grundliggende element i et sundhedsvæsen, der samlet set skal sikre og forbedre borgernes sundhed til gavn for både den enkelte og samfundet som helhed. Det er et væsentligt grundelement i det danske sundhedsvæsen, at der skal være lige adgang, således at der ikke bliver social ulighed i sundhed og sygdom. Sundhedsfremme og forebyggelse prioriteres i dag for lavt og for usystematisk i det danske sundhedsvæsen. Sundhedsvæsenet skal fremme borgernes sundhed og forebygge sygdomme langt mere systematisk end tilfældet er i dag. Der skal opstilles nationale, forpligtende mål for kommunernes og regionernes indsats, hvis den danske folkesundhed skal forbedres. Sundhedspolitikken skal være mere proaktiv. Der er Notat Side 1

2 ikke kapacitet, hverken når det gælder økonomi eller personale, til at behandle os ud af folkesygdommene. Den medicinske og teknologiske udviklingen går meget stærkt. Det betyder bedre behandlings muligheder for mange sygdomme, men også en række udfordringer. Høj kvalitet, som bygger på nyeste viden, skal være nøgleord i behandling og pleje. FTF ønsker: At det danske sundhedsvæsen er i verdensklasse, med fri og lige afgang for alle og som primært er finansieret via skatten. At sundhedsvæsenet primært skal være styret af det offentlige. Det danske sundhedsvæsen består af offentlige og private sundhedstilbud fx i form af privat praktiserende læger, apoteker, tandlæger, fysioterapeuter mv., hvor ydelserne i vidt omfang reguleres af det offentlige sundhedsvæsen. Den balance bør fastholdes. At de private og offentlige tilbud skal være ligestillet, hvad angår økonomi og forpligtigelser. At det sikres ressourcer til forskning og udvikling. At medarbejderne i sundhedsvæsnet skal have de nødvendige grunduddannelser og løbende kompetenceudvikling samt efter- og videreuddannelse. At der sikres rammer for et stærkt samspil mellem sygehusene og de øvrige sundhedstilbud i kommuner og regioner og at behandling sker efter LEON-princippet. 1 At der arbejdes målrettet med sundhedsfremme og forebyggelses, så flere borgere tilbydes forebyggelse, og kronisk syge bliver tilbudt den nødvendige patientrettede forebyggelse. At der arbejdes efter samme krav om kvalitet, patientsikkerhed og evidensbasering m.v. i hele sundhedsvæsenet At sundhedsvæsenet fungerer koordineret, og patienterne sikres sammenhæng i hele forløbet. 1 LEON-princippet betyder at behandling altid bør tilbydes på det Laveste Effektive OmkostningsNiveau. Konkret indebærer det, at behandlingen altid skal udføres på et niveau, der er fuldt fagligt forsvarligt, men at behandlingen på den anden side ikke skal udføres på et mere specialiseret niveau end nødvendigt. Behandlingen skal således ske på det mindst specialiserede niveau, der kan tilbyde en fuldt faglig forsvarlig behandling. Notat Side 2

3 At der fortsat skal arbejdes for at styrke patientsikkerheden og udbredelse af den danske kvalitetsmodel. Udfordringer for det danske sundhedsvæsen Det danske sundhedsvæsen står både nu og i de kommende år overfor en række udfordringer. Det er udfordringer der dels retter sig mod sundhedssektoren generelt, som en del af vores generelle økonomi dels retter sig mod indretningen af sektoren for at få optimale sundhedsydelser til befolkningen og gode arbejdsvilkår til sektorens beskæftigede. Udfordringerne skal imødegås så sektoren samlet kan opfylde befolkningens krav om et sundhedsvæsen i verdensklasse. De væsentligste udfordringer er: Langt de fleste borgere i Danmark er på et eller andet tidspunkt i kontakt med sundhedsvæsenet. Borgerne har store forventninger og krav til høj kvalitet i sundhedstilbuddene. Der er stor social ulighed i sundhed og sygdom. Det er uacceptabelt i et velfærdssamfund som det danske hvor lige adgang til sundhed er en hjørnesten i velfærden. Befolkningsudviklingen og de sundhedsfaglige fremskridt medfører, at der kommer flere ældre og flere patienter med kroniske sygdomme, hvilket øger presset på de eksisterende regionale og kommunale sundhedsydelser samt presset for at udvikle nye tilbud. Antallet af kronisk syge vil stige fra 1,7 millioner i dag til 2 millioner i 2020 ifølge Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Behovet for forebyggelse er stort. Verdenssundhedsorganisationen WHO s analyser har peget på, at 50 pct. af alle indlæggelser i Danmark skyldes folkesygdomme, der kunne være forebygget. Om bare 10 år forventes antallet af indlæggelser som følge af folkesygdommene at stige til 70 pct. Væksten i antallet af kronisk syge og livsstilsrelaterede indlæggelser vil dermed øge presset på kapaciteten på sygehusene, de sundhedsprofessionelle og dermed sundhedsvæsenets økonomi uanset hvor meget sygepleje og behandling samtidig bliver udviklet, og hvor mange medicinske og teknologiske fremskridt, der skabes i de kommende år. Fokus på forebyggelse gælder både patientrettet og borgerrettet forebyggelse i balance med de nødvendige tilbud til behandling, pleje og genoptræning af de syge.. Nye medicinske og teknologiske landvindinger, samt den hastighed, hvormed udviklingen sker, stiller krav til, at sundhedsvæsenet og de sundhedsfaglige medarbejdere løbende formår at omstille sig og har de rette kompetencer til at tage nye pleje- og Notat Side 3

4 behandlingsmetoder og nyt udstyr i brug. Dette forhold forstærkes af globaliseringen, der er medvirkende til at lægge pres på sundhedsvæsenet for hele tiden at tilbyde de nyeste behandlingsmetoder og at anskaffe sig det nyeste udstyr. Sundhedsvæsenet arbejder på evidensbaseret grundlag, og stadigt flere sygdomsområder omfattes af fagligt fastsatte retningslinjer/guidelines. Det er en udvikling, som er udtryk for et stigende vidensniveau, der kommer patienterne og behandlerne til gavn, men som kolliderer med ønsket om kommunalt selvstyre også på sundhedsområdet. Et højtspecialiseret sygehusvæsen med stadig kortere indlæggelsesforløb stiller nye krav til det kommunale sundhedsvæsen, der skal kunne imødekomme nye behov for pleje, behandling, træning og rehabilitering. Der vil på trods af krisen og de aktuelle fyringer i hospitalssektoren fremover være mangel på kvalificerede sundhedsfaglige medarbejdere til at imødekomme den øgede efterspørgsel. Allerede i dag er der generel mangel på sundhedspersonale inden for FTF-området. FTF-fremskrivningerne viser, at denne udvikling vil blive yderligere skærpet de næste 10 år. Således vil der i 2015 komme til at mangle yderligere blandt sundhedsgrupperne på FTF-området. Heraf vil sygeplejerskemanglen alene blive forøget med personer. Herudover vil der være stigende mangel på læger og social- og sundhedsassistenter inden for sundhedsområdet. De økonomiske rammer for den offentlige sektor er presset og den aktuelle økonomiske krise øger dette pres. Politikerne er tvunget til at foretage skrappe prioriteringer, der også vil kunne presse finansieringen af sundhedsudgifterne. Den pressede økonomi, der blandt andet fører konstante krav om produktivitetsstigninger med sig, fordrer økonomistyringssystemer, der er gennemskuelige og enkle også for medarbejderne. Den sideløbende opbygning af en privat sygehussektor, som styrkes af det udvidede frie sygehusvalg, afslører uigennemtænkte mekanismer, idet den offentlige sektor er underlagt rammer og aktivitetsstyring, mens den private sektor styres af efterspørgslen. De to meget forskellige styringssystemer fungerer dårligt sammen. Udviklingstræk i den danske sundhedssektor Stigende udgifter i dansk sundhedssektor Udgifterne til den danske sundhedssektor er vokset fra ca. 8 pct. af BNP i 2000 til godt 9,6 pct. i En del af forklaringen på udgiftsløftet i sundhedsudgifterne kan findes i, at der i Notat Side 4

5 samme periode har været tale om et regimeskift i styringen af sundhedssektoren. Før 2002 blev de offentlige sundhedsudgifter styret via rammestyring, hvor der blev afsat en ramme for sundhedsudgifterne og oversteg efterspørgslen efter sundhedsydelser det, der kunne produceres indenfor rammen, blev resultatet ventelister. Der var ikke på det tidspunkt nogen privat sygehussektor af betydning, hvorimod de praktiserende læger er private selvstændige, men med aftaler med den offentlige sygesikring. Antallet af sundhedsforsikringer udover fortsættelsessygekassen Danmark var forsvindende få. Der var i 2001 ca danskere med sundhedsforsikringer udover sygesikringen Danmark. Tallet var i 2009 vokset til ca. 1 million. Private og offentlige aktører Selvom det danske sundhedsvæsen grundlæggende fremstår som et offentligt sundhedsvæsen er der reelt tale om, at der er både private og offentlige aktører, men at finansieringen overvejende er offentlig. Det danske sundhedsvæsen har altid været opbygget med en række private aktører som leverandører af en række ydelser, hvoraf nogle er fuldt offentligt finansierede, mens andre har været omfattet af hel eller delvis brugerbetaling. Således er tandlægers ydelser delvis brugerfinansieret. Ligeledes er en række af forskellige sundhedsydelser varetaget af private leverandører fx indenfor fysioterapiområdet. Sammenblandingen af offentlige og private aktører har historisk set været uden de store problemer. De praktiserende læger er private selvstændige erhvervsdrivende, der endog varetager gate-keeper -funktionen til store dele af det offentlige sundhedsvæsen, uden at det har givet anledning til væsentlige diskussioner om deres økonomiske ansvarlighed overfor det skattefinansierede system. Med indførslen af det udvidede frie sygehusvalg 1. juli 2002 ændredes den styrerform, som har været anvendt i forhold til sygehusydelser, idet diagnosticerede patienter fik krav på behandling inden for de første 8 uger efter diagnose. Fra 1. oktober 2007 blev fristen nedsat til 4 uger. Fra at kunne styre det samlede forbrug ved at udbyde det antal ydelser, der var ressourcer til, blev det nu muligt for patienterne at påberåbe sig krav om behandling for en række diagnoser. Det skabte en efterspørgsel efter private sygehusbehandling, fordi det offentlige sygehusvæsen ikke kunne efterkomme efterspørgslen og antallet af private klinikker og sygehuse steg voldsomt fra 14 i 1999 til 200 i De private sygehuse stod således for 2,5 pct. af den samlede offentlige sygehusaktivitet målt som andel af DRG-produktionsværdi i Det var en stigning fra 0,2 pct. i Notat Side 5

6 Antallet af patienter, der blev henvist til offentligt finansieret behandling på et privat sygehus, var i personer og steg til personer i Det svarer til en 20-dobling på 6 år. Danmark ligger lavt i forhold til udlandet Internationalt set ligger de danske sundhedsudgifter lavt i forhold til en række af de lande vi normalt sammenligner os med. De internationale sammenligninger viser også, at det forhold at Danmark har haft lavere stigninger i sundhedsudgifterne fra 1970 erne og frem kan begrundes med, at vores sundhedsudgifter i 1970 ernes start var på et højere niveau, og der har derfor været en række lande der har skullet indhente det niveau og som følge deraf har større stigninger gennem 1970 erne og 1980 erne. Der er nemlig også en tydelig sammenhæng mellem velstandsstigninger og stigning i udgifter til sundhed. Pres på sundhedsudgifterne Der er en række faktorer der driver udviklingen i sundhedsudgifterne. Først og fremmest den demografiske udvikling: Notat Side 6

7 længere levetid betyder flere år som ældre, hvor sundhedsudgifterne er størst. ændring i aldersfordelingen ændret sygelighed Men også en række ikke-demografiske faktorer påvirker udgiftsudviklingen: den øgede velstand øger efterspørgslen efter sundhedsydelser der er flere behandlingsmuligheder produktivitetsudviklingen, der fra 2000 til 2006 var på 2 pct. pr. år, hvilket er højere end produktivitetsudviklingen i den private sektor. Det økonomiske råd har i efteråret 2009 analyseret sammensætningen af væksten i sundhedsudgifterne. De fordeler væksten i udgifterne på det der stammer fra ændret alderssammensætning, dvs. at der bliver flere ældre, den vækst der stammer fra indkomstudvikling, fordi jo rigere vi bliver, jo flere ydelser kræver vi fra sundhedsvæsenet, og sidst, det der kaldes mervækst, forstået som den vækst i sundhedsudgifterne, som ikke kan forklares med demografi eller indkomstudvikling. Mervæksten er derfor udviklingen i behandlingsformerne eller kvaliteten. Sund aldring Det Økonomiske Råd leverede også i sin efterårsrapport 2009 en analyse af aldring og betydningen heraf for sundhedsudgifterne. De kommer frem til, at med sund aldring vil det ikke Notat Side 7

8 påvirke sundhedsudgifterne nævneværdigt, at vi bliver ældre og ældre. Det skyldes, at det tidspunkt, hvor sundhedsudgifterne stiger for den enkelte, forskydes. Selve terminalperioden forlænges ikke. Tværtimod er der undersøgelser der viser en omvendt sammenhæng mellem patienten alder og terminalperiodens længde, dvs. at der kan være tegn på, at jo ældre patienten er i terminalperioden jo hurtigere opgives behandling. Dansk sundhedsvæsen effektivt i international sammenligning Det danske sundhedsvæsen vurderes i internationale sammenligninger som meget effektivt. Således er den gennemsnitlige liggetid for akutte patienter blandt de laveste i OECDsammenligninger. Højere levealder, men social ulighed Generelt er danskernes sundhed målt ved levealder forbedret. Danskernes middellevealder i år 2008var 76,3 år for mænd og 80,7 år for kvinder ifølge Danmarks Statistiks seneste tal for middellevetid. På trods af en stigning i middellevealder ligger Danmark dog stadig under gennemsnittet for middellevealder i EU-landene. Der er også fortsat store sociale forskelle i dødelighed for forskellige grupper i Danmark og dermed også store sociale forskelle i middelleveal- Notat Side 8

9 der. I 2000 viste Det Økonomiske Råds rapport, at der var op til 7 års forskel i levealderen for forskellige gruppe i Danmark afhængig af uddannelsesniveau, indkomst, køn og civilstatus. Da disse faktorer også påvirker, hvor man bosætter sig, er levealderen væsentlig lavere for personer bosat København, specielt Nørrebro, end i provinsen, specielt de nordsjællandske velhaverkommuner. Notat Side 9

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Sundhed i fællesskab SF i Region Hovedstadens valgprogram om sundhed 2010 2013

Sundhed i fællesskab SF i Region Hovedstadens valgprogram om sundhed 2010 2013 Sundhed i fællesskab SF i Region Hovedstadens valgprogram om sundhed 2010 2013 Et styrket sundhedsvæsen for os alle SF ønsker et styrket sundhedsvæsen for alle borgere. Det kræver ressourcer og nye måder

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sundhedsfremme og forebyggelse - nye opgaver og nye kompetencer 7 Genoptræning og rehabilitering - nye opgaver og nye

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

KAPITEL II SUNDHED UDGIFTER OG FINANSIERING

KAPITEL II SUNDHED UDGIFTER OG FINANSIERING KAPITEL II SUNDHED UDGIFTER OG FINANSIERING II.1 Indledning Sundhedssystemet er vigtigt for velfærden Sundhedsydelser er særlige Sundhedssystemet er en central del af velfærdsstaten, hvor et vigtigt formål

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal. Sygehuskrisen 2010

Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal. Sygehuskrisen 2010 Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal Sygehuskrisen 2010 Hvordan undgår vi nye kriser i fremtiden? Grafik: Girafisk Design og GraFOA

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 FORORD I Det Digitale Råd undrer vi os over, at telemedicin endnu ikke er bredt ud i sundhedssektoren herhjemme.

Læs mere

Fremtidens organisationer og inddragende innovation

Fremtidens organisationer og inddragende innovation Fremtidens organisationer og inddragende innovation Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Ny optimisme 2014-2020 Vi ser lys forude -

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Oplæg v/ Lene Sillasen SUFO s årskursus 8. marts 2010 8. marts 2010 1 1. Aktuelle brændpunkter i forebyggelsesdebatten 2. Det Nationale Forebyggelsesråd 3.

Læs mere

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Sundhedsområdet i et systemskifte! - Rammesættende udviklingstrends

Sundhedsområdet i et systemskifte! - Rammesættende udviklingstrends Sundhedsområdet i et systemskifte! - Rammesættende udviklingstrends Region Midtjyllands Megasatsning på erhverv-sundhed Leif Jakobsen Drivkræfter og udviklingstendenser Forventninger Teknologi Sundhedssektoren

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Politikområdet Sundhed

Politikområdet Sundhed Politikområdet Sundhed Driftsbevilling 1.000 kr. Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Oprindeligt Budget 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Udgifter

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Sundhedssektoren er en vækstindustri

Sundhedssektoren er en vækstindustri Perspektiv 6 15 Sundhedssektoren er en vækstindustri Af temaspecialist Morten Springborg Overalt i den vestlige verden foregår der en ophedet debat om sundhedsudgifternes himmelflugt. Senest under valg

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Fremtidens medarbejder i sundhedsvæsenet (FOA)

Fremtidens medarbejder i sundhedsvæsenet (FOA) Fremtidens medarbejder i sundhedsvæsenet (FOA) Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.)

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed

Finanspolitisk holdbarhed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat 2013-04 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI

DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI Frihed og ansvar Vi vil bevare værdierne Christian Wedell Neergaard 02-09-2013 Valgprogram til Regionsvalg i Region Sjælland 2013 2 Indholdsfortegnelse Forside Side 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Fax 33 36 88 80 Email: ftf@ftf.dk www.ftf.dk FTF OG VELFÆRDSSAMFUNDET FTF og velfærdssamfundet

Læs mere

Mere borger, mindre patient Et stærkt fælles sundhedsvæsen

Mere borger, mindre patient Et stærkt fælles sundhedsvæsen Mere borger, mindre patient Et stærkt fælles sundhedsvæsen Maj 2013 Mere borger, mindre patient Et stærkt fælles sundhedsvæsen Maj 2013 4 Mere borger, mindre patient Et stærkt fælles sundhedsvæsen Mere

Læs mere