Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 3. marts Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Transkript

1 Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 3. marts 2014 Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

2 Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden SSÆ - Orienteringssager - marts SSÆ - Overførsel af midler til forebyggelse af genindlæggelse af nyfødte SSÆ - Ansøgning af anlægsmidler til hjemmetræning SSÆ - Gennemgang af Center Social og Families handleplan udarbejdet på baggrund af merforbrug SSÆ- Indkøb af nye typer nødkald efter implementering af nyt alarmsystem SSÆ - Økonomi på det specialiserede socialområde SSÆ - Evaluering af sygeplejeklinikker i Lejre Kommune SSÆ - Tilsynsrapport, Ammershøjparken med høringssvar SSÆ - Årsrapport Demensområdet 2013 med høringssvar SSÆ - Eventuelt...21

3 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 1 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Godkendt. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 2 2. SSÆ - Orienteringssager - marts Sagsnr.: 13/21877 Resumé: A. Status vedr. ventelister til plejeboliger Vedlagt oversigt på venteliste til plejeboliger for Lejre Kommune - opgjort 19. februar Den gennemsnitlige ventetid på en plejebolig er 94 dage. På garantien, er ventetiden 0 dage. B. Visiterede timer kommunal / privat leverandør i hjemmeplejen Oversigter vedlagt for regnskabsår 2013 for kommunal og privat frit valg leverandør. C. Referat fra Ældrerådet af 11. februar 2014 Vedlagt D. Referat fra Handicaprådet af 10. februar 2014 Vedlagt E. Ændring af dato for dialogmøde med Bofællesskaberne Udvalget besluttede på deres møde den 20. januar 2014, at holde dialogmøde med Bofællesskaberne den 12. maj Bofællesskaberne kan ikke denne dag og ønsker forslag til ny dato. Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Orientering taget til efterretning. Udvalget foreslår dialog med bofællesskaberne mandag d. 19.maj 2014 kl Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Bilag: Referat og bilag til møde i Handicaprådet.pdf 2. Referat af 11. februar 2014 i Ældreråd.doc 3. Visiterede timer privat leverandør af hjemmepleje jan13 -januar14.xlsx 4. Visiterede timer kommunal leverandør hjemmepleje jan-dec 2013 ny.xls 5. Bilag marts venteliste til plejeboliger

5 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 3 3. SSÆ - Overførsel af midler til forebyggelse af genindlæggelse af nyfødte Sagsnr.: 14/1094 Resumé: Regeringen og Kommunernes Landsforening har afsat 300 mio. kr. med henblik på at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Lejre Kommunes andel heraf udgør kr. Af budget 2014 fremgår det, at en del af beløbet afsættes til sundhedsplejen til forebyggelse af genindlæggelser efter fødsler. Sagen forelægges med henblik på overførsel af kr. til Center for Dagtilbud. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der overføres kr. til forebyggelse af genindlæggelser af nyfødte efter fødslen 2. at beløbet overføres fra bevilling Center for Velfærd & Omsorg til Center for Dagtilbud. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: For at styrke den forebyggende indsats over for nyfødte børn vil Sundhedsplejen følge Sundhedsstyrelsens anbefaling (fra 1. oktober 2013), om at aflægge et barselsbesøg på dagen efter fødslen. Formålet er at følge barnets trivsel i den første tid efter fødslen og dermed bidrage til at undgå genindlæggelser på grund af dehydrering og/eller ernæringsproblemer, gulsot samt brystbetændelse hos moderen. Aktiviteten nødvendiggør besøg på lørdage samt enkelte helligdage. Der er tale om en udvidelse af Sundhedsplejens aktiviteter. Administrationens vurdering: Administrationen anbefaler, at der bevilges kr. til Sundhedsplejen, med henblik på at styrke den forebyggende indsats og nedbringe uhensigtsmæssige genindlæggelser. Det er administrationens vurdering, at øget tilsyn vil give færre gener for de nyfødte børn og mødre og færre genindlæggelser. Handicappolitik: Sagen har ikke direkte handicappolitiske aspekter. Økonomi og finansiering: Puljen på kr. anvendes til aflønning af sundhedsplejerskerne for tilsyn på lørdage og enkelte helligdage. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen

6 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 4 4. SSÆ - Ansøgning af anlægsmidler til hjemmetræning Sagsnr.: 13/18482 Resumé: Økonomiudvalget har i budget afsat 3 mio. kr. til afprøvning af borgernær teknologi. Som en konsekvens af den stigende efterspørgsel på træningsydelser ønsker Center for Velfærd & Omsorg, at afprøve virtuel træning som en mulig velfærdsteknologisk løsning. Udvalget for Social, Sundhed & Ældre skal tage stilling til, at der frigives 1, 550 mio. kr. til investering i projektet. Indstilling: Koncernen indstiller; 1. at der frigives fra anlægsmidlerne borgernær teknologi, til indkøb og implementering af ny velfærdsteknologi på 1,550 mio. kr. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Center for Velfærd & Omsorg ønsker, at afprøve et nyt velfærdsteknologisk projekt; virtuel træning. Dette grundet af den stigende efterspørgsel efter træningsydelser. Med virtuel genoptræning er forventningen, at der kan skabes en mere fleksibel og effektiv genoptræning. Formålet er at øge mulighederne for selvtræning i hjemmet, ved hjælp af virtuel genoptræning og dermed være med til at skabe mere fleksible og effektive genoptræningsmuligheder. Målet for projektet, er følgende: at afprøve velfærdsteknologiske løsning på træningsområdet og klarlægge de mest hensigtsmæssige arbejdsmetoder og arbejdsgange for både borgere og terapeuter at få synliggjort og indfriet reel projekteffekter, ex. at borger opnår et højere funktionsniveau, ved at genoptræningsforløbet forkortes og/eller ved at antal træningsseancer på træningscentret reduceres at der er en mulighed for en strategisk optimering af træningskapaciteten og tilpasning, således det understøtter organisationens strategi og sikre maksimal effekt fra udviklingsaktiviteterne

7 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 5 at der tænkes bredt i forhold til, at metoden på længere sigt kan anvendes inden for andre områder ex. borger på plejehjem, andre socialinstitutioner m.m. Virtuel Genoptræning muliggør for borgerne, at træne i eget hjem overvåget af en terapeut via internettet. Systemet forudsætter, at borgerne i eget hjem har det nødvendige elektroniske udstyr, herunder en skærm og et web-kamera med adgang til internettet. Kommunen vil skulle anskaffe det virtuelle genoptræningsudstyr, herunder genoptræningssoftwaren. Der er erfaringer fra andre kommuner om, at der kan opnås en højere motivation hos borgerne til at få gennemført hjemmetræningsprogrammet og derved også kan opnås en bedre effekt. Effekten skønnes opnået ved at borger opnår et højere funktionsniveau, ved at genoptræningsforløbet forkortes og/eller ved at antal træningsseancer på træningscentret reduceres. Den anden gevinst er udviklingen af medarbejdernes kompetenceudvikling i forhold til webbaseret træning og derigennem effektivisere arbejdsgange og frigøre arbejdskraft til andre opgaver. I projektperioden over 2-år ville Lejre Kommune med et begrænset antal virtuelle genoptræningssystemer opnå en øget viden om, hvilke målgrupper, der især profiterer af denne form for genoptræning og hvilken effekt, der kan opnås. Systemet er målrettet genoptræning (efter Sundhedsloven), men afhængig af øvelsesvalg vil det forventes, at der ligeledes vil kunne opnås en effekt ved nogle målgrupper inden for vedligeholdelsestræning (efter Serviceloven). Dermed gives mulighed for på sigt at inddrage målgruppen af et tiltagende antal ældre borgere, jf. den demografiske udvikling. Et 2-årigt forsøgsprojekt vurderes at kunne gennemføres inden for en budgetramme på under 0,75 mio. kr. årligt omfattende både anskaffelse af system og software, licenser og tidsforbrug i træningsfunktionen. Administrationens vurdering: Det vurderes, at virtuel genoptræning kan udvikle sig til et væsentligt supplement til den nuværende genoptræning. Desuden vurderes det, at mulighederne i indførelse af virtuel genoptræning kan afdækkes gennem det beskrevne 2-årige forsøgsprojekt med et begrænset antal genoptræningssystemer. Handicappolitik: Projekt, Virtuel Træning vil være opmærksom på forhold vedrørende handicappolitikken. Økonomi og finansiering: Et 2-årigt forsøgsprojekt vurderes at kunne gennemføres inden for en budgetramme på under 1,550 mio. kr. årligt omfattende både anskaffelse af system og software, licenser og tidsforbrug i træningsfunktionen. Der ansættes en midlertidig projektleder på estimeret 30 timer ugentligt. Se vedlagt bilag af tilbud. Nedenstående skema er fordeling de af investeringer / omkostninger, der er i relation til implementering af projekt Virtuel Træning; Udstyr og licenser etc kr. Tilbud vedlagt Projektkonsulent kr.

8 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 6 Branding, kommunikations samt kr. formidlingsbrochure, der er borgerrelateret Effektevaluering kr. Personaleressourcer kr. Det første år Kompetenceudvikling / oplæring kr. Dette er både borgere og medarbejdere. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Projektbeskrivelse virtuel træning docx 2. Samarbejdsaftale - 3 stk Center Trainer - Lejre Kommune.pdf 3. Samarbejdsaftale - 10 stk Home Trainer -Lejre Kommune.pdf

9 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 7 5. SSÆ - Gennemgang af Center Social og Families handleplan udarbejdet på baggrund af merforbrug Sagsnr.: 14/426 Resumé: De alvorlige budgetoverskridelser inden for det specialiserede socialområde gav i 2013 anledning til, at der blev taget initiativ til på kort sigt at finde mulige besparelser, samt at skabe fremadrettede forudsætninger for budgetoverholdelse og tilfredsstillende kvalitet i kerneopgaverne. Der er nu udarbejdet en handleplan for Center for Social & Familie, som er blevet kvalificeret i et samarbejde med eksterne konsulenter, direktion og centerchef. Handleplanen er konsolideret via inddragelse af ledere og medarbejdere i centret, ligesom der har været afholdt et orienterende møde med de relevante faglige organisationer. Initiativerne er igangsat og vil samlet blive implementeret i løbet af 2014, og vil have delvis effekt i indeværende år. Handleplanen er vedlagt som bilag. Der arbejdes med afsæt i handleplanen med kortere og længere tidshorisonter i Opbremsning i forhold til dyre enkeltsager, etablering af visitationsudvalg og ansættelse af leder til myndighedsafdelingen er gennemført. Der arbejdes p.t. med en kapacitetsanalyse hos sagsbehandlere. Det betyder, at der foretages en afdækning af tilrettelæggelsen af arbejdet, antal og typer af sager, tid på vejene, mødeafholdelse med mere sammenholdt med den nuværende personalemæssige ressource. Er der overensstemmelse mellem opgaver og ressourcer. Endvidere arbejdes med implementering af controlling på økonomi og sags-procedure samt en screening af, hvor de udgiftsdrivende sager især forekommer. Herefter følger implementering af nye sagsbehandlingsmetoder på både børn og voksenområderne, bedre styring af leverandørbrug samt faglig strategi og opdaterede kvalitetsstandarder. Sideløbende med de konkrete indsatser i Center for Social & Familie styrkes centrets bidrag til samarbejdet med øvrige centre. Det sker med afsæt i målene i Fokus og tilhørende handleplan, som bl.a. sætter fokus på tidlig indsats og forebyggelse på børnehaver. Aktuelt fremlægges til orientering for Udvalget for Social, Sundhed & Ældre og Udvalget for Børn & Ungdom en beskrivelse af arbejdet med handleplanen og de p.t. iværksatte tiltag. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Social, Sundhed & Ældre og Udvalget for Børn & Ungdom tager administrationens orientering om handleplanen for Center for Social & Familie til efterretning. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Orientering om handleplanen taget til efterretning. Udvalget ønsker rapportering ved forventet regnskab og i de tilfælde hvor handleplanens elementer ikke kan gennemføres/overholdes. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling:

10 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 8 Der pågår p.t. et arbejde i Center for Social & Familie (forkortet CSF), der samlet skal forbedre styring, ledelse og arbejdsforhold. Eksterne konsulenter arbejder sammen med centerets ledelse og en styregruppe bestående af kommunaldirektør, direktør og centerchef omkring en handleplan, der skal medvirke til budgetoverholdelse i 2014 og fremadrettet. Ved hjælp af bl.a. interviews, workshops, screeninger med mere, er der identificeret arbejdsoverskrifter i forhold til, hvilke særlige indsatsområder, der skal arbejdes med. For mange og dyre anbringelser af særligt unge For mange igangsatte støtte-kontaktperson-ordninger til børn og unge og til voksne For lidt udnyttelse af igangværende lokale tilbud til børn/unge og voksne Behov for kvalificering af visitationsprocesser For mange leverandører ikke tilstrækkelig kontrol på, om vi som kommune får det af leverandørerne, som vi har bestilt og betalt for Underledelse af området behov for rekruttering af afdelingsleder for myndighedsområdet Kvalificering af ledelsesinformation Involvering af Task Force i endnu højere grad Samspil med kommunens øvrige centre med henblik på tværgående indsatser. Forud for dette arbejde har der i 2013 på Voksenområdet været arbejdet med månedlig økonomisk afrapportering til Udvalget for Social, Sundhed og Ældre omkring forbruget. Efter Task Forcen blev iværksat har resultatet af Task Forcens arbejde også været en del af denne afrapportering. I Udvalget for Børn og Ungdom har der ligeledes været præsenteret en handleplan i forhold til, hvordan der kunne arbejdes med budgetoverskridelserne, bl.a. har Socialforskningsinstituttet været til stede på et temamøde og holdt oplæg om kommuners erfaring med tiltag, der virker og kan forebygge anbringelse af børn og unge. Oplægget var en inspiration til lignende tiltag i Lejre kommune. I den nuværende handleplan er der netop sat fokus på egne tilbud, og hvordan disse i højere grad vil kunne være et alternativ til anbringelser. Ved indgåelse af aftale med de eksterne konsulenter er de daværende handleplaner blevet kvalificerede og optræder nu som én samlet handleplan for hele center Social & Families bevillingsområde. Med afsæt i handleplanen arbejdes der: Her og nu med udvidelse af Task Forcens arbejdsområde. Der iværksættes visitationsudvalg til børnesager og til voksensager at regne fra marts måned I forhold til økonomien implementeres i løbet af forårsmånederne integreret faglig og økonomisk styring i samarbejde med Servicecenter Hvalsø. Der er blevet rekrutteret ny afdelingsleder for myndighedsområdet. Denne starter 1. marts Konsulenter og centerchef mødes med fast interval i forhold til styrkelse af ledelse og organisatorisk klarhed ledelseskonsolidering. Øget samspil med kommunens øvrige centre med henblik på tværgående indsatser: tidlig indsats og forebyggelse på børneområdet og helhedsorienteret

11 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 9 sagsbehandling på voksenområdet med særligt blik for de borgere og familier, som har en sag i flere sociale afdelinger. Med den korte horisont (2014, 1. halvår), hvor der er fokus på samspil med de faglige organisationer, som på grund af arbejdsmiljøproblemer har været involveret flere gange. Der foretages kapacitetsanalyse af sagsbehandlernes aktive sager med det mål at afklare personaleressourcer i forhold til aktive sagers omfang. Der igangsættes i marts måned implementering af metoden Integrated Children System (ICS) en metode på børne- og ungeområdet, alle børne og ungesagsbehandlerne skal arbejde med og et par måneder senere Voksenudredningsmetoden (VUM) på voksenområdet, som alle voksen-sagsbehandlerne skal arbejde med for at indføre systematiske sagsbehandlingsmetoder på børne- og voksenområderne. (Begge metoder anbefales og lederes af Socialstyrelsen). Der igangsættes konkret faglig/ledelsesmæssig støtte til medarbejderne og der vil blive arbejdet med styring af indkøb af pladser og service. Screening af ungeområdet og screening af støttekontaktpersoner til voksne for at indlede arbejdet, der skal føre til oplæg til politisk stillingtagen til serviceniveau. Med den længere horisont, hvor der skal iværksættes ITunderstøttelse af ICS og VUM, arbejdes videre med serviceniveauer og afledt heraf styring af sagsbehandlingsmetoder. Civilsamfundet vil på den længere bane komme i fokus. Strategi herfor skal udarbejdes og i øvrigt indgå i arbejdet med tidlig indsats og forebyggelse på såvel børne- som voksenområdet. På børne- og ungeområdet er der fokus på den tidlige indsats med det mål at opnå stærkere forebyggelse. Der skal ske en styrkelse af samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet. Center for Dagtilbud, Center for Skole og Center for Social & Familie har alle fokus på den tidlige indsats, forebyggelse og inklusion. Et styrket samarbejde skal medvirke til klarhed på roller. Hvad er almenområdets kerneopgaver, og hvad er specialområdets kerneopgaver, og hvordan skal det vigtige samspil fungere. I det styrkede samarbejde er forældrene også en vigtig aktør. Konstruktiv inddragelse af forældrene som ressourcepersoner i forhold til innovative løsninger med det mål at problemerne ikke vokser sig større, men løses i den tidlige bekymringsfase. Handleplanen ligger således op til stærkere forebyggelse, tidligere indsats og bedre samarbejde mod det fælles mål at aktørerne bruger hinanden bedst muligt i forhold til det enkelte barn/den enkelte unge/familien. Når forebyggelsen ikke lykkes i tilstrækkelig grad eller når en social begivenhed indtræffer og medfører alvorlige problemstillinger, agerer det specialiserede område. I handleplanen er der to indsatsområder, der er særligt udpegede:

12 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 10 Børn og unge: Ungeområdet er sat i fokus på baggrund af særligt mange anbringelser i 2013 af især unge psykisk syge, selvmordstruede piger. Voksenområdet: Ligeledes er tildeling af kontaktpersoner til voksne sat i fokus, da der angiveligt er et potentiale for ændrede arbejdsgange og bedre udnyttelse af ressourcerne. Herudover vil der blive lagt særlig vægt på arbejdet med leverandørsiden i forhold til en kvalitetssikring af leverandørvalg, både i forhold til børne- og voksendelen, og der vil blive fremlagt forslag til eksempelvis udvidelse/oprettelse af egne tilbud. For begge udvalg vil der inden sommerferien 2014 blive fremlagt en sag omkring serviceniveau på forskellige ydelser og afledt heraf opdaterede kvalitetsstandarder på voksenområdet og nye kvalitetsstandarder på børneområdet samt en plan for arbejdet med tidlig indsats og forebyggelse på børne- og ungeområdet; sidstnævnte i tæt samarbejde mellem Center for Dagtilbud, Skole og Social & Familie. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at Center for Social & Familie fortsat er økonomisk udfordret på baggrund af resultatet af forventet regnskab Derfor arbejdes der fortsat intensivt med handleplanen i centret. Budgetudfordringerne er alvorlige og der arbejdes med grundlæggende at ændre metoder, forbedre arbejdsmiljø, kvalificere det faglige niveau, ledelseskonsolidering, og at give redskaber eksempelvis til den integrerede faglige og økonomiske styring. Der kræves en vedvarende indsats for at sikre budgetoverholdelse. Handicappolitik: Administrationen skal anføre, at mulige kommende vedtagelser af ændringer af serviceniveauet samt mulige vedtagelser af politiske strategier på henholdsvis børne- og voksenområdet kan have indflydelse på handicappolitikken og vil i så fald medføre en høring i Handicaprådet. Økonomi og finansiering: Der skønnes aktuelt, jævnfør FR-0, en samlet udfordring på knap 10 mio. kr. i 2014, som aktuelt ikke forventes at kunne håndteres inden for området selv. Dog er udfordringerne omtrent halveret fra , hvilket viser at handleplanen er begyndt at have effekt. Jævnfør ovenstående beskrivelse af de fokusområder der arbejdes med, har budgetoverskridelserne betydet, at der er igangsat en intensiv indsats for at forbedre styringen og nedbringe omkostningerne varigt. Resultaterne af dette arbejde forelægges nu Udvalget for Børn & Ungdom og Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre og Udvalget for Børn & Ungdom Bilag: 1. Slides fra den 19. december Handlingsplan for styrkelse af Center for Social og Familie

13 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ- Indkøb af nye typer nødkald efter implementering af nyt alarmsystem Sagsnr.: 14/2295 Resumé: I sidste kvartal 2013 har Lejre Brandvæsen skiftet til et nyt vagtsystem. Det nye vagtsystem kan ikke kommunikere med nødkaldssystemet. I den forbindelse har Lejre Brandvæsen indhentet et overslag og tilbud for indkøb af 200 nødkald. Udvalget for Social, Sundhed & Ældre skal tages stilling til udgifterne til indkøb og udskiftning af nødkald (medarbejderressourcer til skiftning hos borgerne) på et beløb svarende til ca kroner. Beløbet finansieres af de anlægsmidler der er til indkøb af hjælpemidler. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget godkender indkøb af nye nødkald varende til et beløb på kr. 2. at beløbet frigives fra anlægsmidler indkøb af nye hjælpemidler. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Lejre Brandvæsen skiftede i sidste kvartal af 2013 til et nyt vagtsystem. Baggrunden for skift af vagtsystem var, at det gamle system ikke kunne opdateres digitalt, der har været mange driftsomkostninger i forbindelse med diverse nedbrud. I forbindelse med den tekniske implementering af vagtsystemet, har der vist sig en del udfordringer i form af, at systemet ikke kan kommunikerer med nogle af de allerede eksisterende nødkald, svarende til ca. 200 borgere i Lejre Kommune. Der er i alt ca. 400 borgere derer visiterede et nødkald i Lejre Kommune. Der er ca. 11 forskellige nødkaldstyper i Lejre Kommune. De fremtidige indkøb af nødkald varetages fortsat af Lejre Brandvæsen og der indkøbes en type nødkald, der kan kommunikerer med det nye vagtsystem. Dette er teknisk afprøvet i samarbejde med leverandøren. Der er indgået aftale om, at udskiftning af de nye nødkald varetages af mandskab fra Brandvæsenet grundet sikkerheden og koordineringen af de mange skift af nødkald. Det nye vagtsystem giver en større tryghed for borgerne og vil optimere effektive arbejdsgange for personalet. Alle borgerne, der er bevilget et nødkald er indtastet i det nye system. Administrationens vurdering:

14 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 12 Det er administrationens vurdering, at udskiftning af nødkald er nødigt, idet det gamle system ikke kan kommunikere med det nye system. Desuden vurderes det, at de nye nødkald er mere tidssvarende og teknisk bedre. Handicappolitik: Ikke relevant. Økonomi og finansiering: Der er til sagen vedlagt et bilag vedrørende tilbud af indkøb af nye nødkald fra leverandøren. Beløbet svarer til en udgift på kr. for i alt 200 stk. nye nødkald. Derudover er der udgifter i forbindelse med medarbejderressourcer til denne udskiftning, der varetages af Lejre Brandvæsen. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. prisliste nødkald 2. VS: vedr. poitisk sag til marts - KIDDE Prisliste Neo Nødkald.pdf

15 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Økonomi på det specialiserede socialområde Sagsnr.: 14/2348 Resumé: Udvalget besluttede på mødet den 4. marts 2013 at administrationen løbende skulle komme med en status på handleplanen vedrørende økonomien på det specialiserede voksensocialområde. Hermed fremlægges status på økonomien pr. 21. februar Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at den økonomiske status tages til efterretning Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Orienteringen taget til afterretnig. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Som det fremgår af bilaget er det forventede merforbrug på specialiserede voksensocialområde i 2014 ca. 8,9 mio. kr. I forbindelse med forventet regnskab 0 var merforbruget forventet til ca. 7 mio. kr. Stigningen skyldes en sag som vi har tabt i Ankestyrelsen. Administrationens vurdering: Koncerndirektionen skønner fortsat, at de årlige udgifter på det specialiserede socialområde vil kunne nedbringes betragtelig i perioden ved implementering af handleplanen. Handicappolitik: Ingen bemærkninger Økonomi og finansiering: Se bilag Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Bilag: 1. Bilag økonomien på det specialiserede social område (voksen) februar 2014

16 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Evaluering af sygeplejeklinikker i Lejre Kommune Sagsnr.: 11/3060 Resumé: Oprettelsen af en sygeplejeklinik på tre lokaliteter blev godkendt i marts 2011 og åbnet i efteråret Anvendelsen af sygeplejeklinikerne er evalueret i løbet af efteråret 2013, for at synliggøre resultaterne og for at påbegynde planlægning af videreførelse af klinikkerne. Udvalget bedes tage stilling til at sende evalueringsrapporten i høring hos Ældreråd og Handicapråd. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at evalueringsrapporten med anbefalinger sendes i høring hos Ældreråd og Handicapråd. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: I efteråret 2011 blev der oprettet en sygeplejeklinik, fordelt på tre lokaliteter; på Bøgebakken, Grønnehave og Hvalsø Ældrecenter. Hensigten med etableringen af sygeplejeklinikkerne var at tilbyde borgerne større fleksibilitet og samtidig forbedre arbejdsmiljøet for sygeplejerskerne, som udøver sygepleje. Anvendelsen af Sygeplejeklinikken har været genstand for evaluering i løbet af efteråret 2013, hvor der i evalueringsrapporten fokuseres både på kvantitative og kvalitative erfaringer med anvendelsen af sygeplejeklinikkerne fra de seneste 2 år. Den kvantitative evaluering er baseret på besøgsstatistik samt informationer fra den kommunale sygepleje. Et kort resume af den kvantitative evaluering viser, at fra juni til oktober 2013 har der været i alt 19 borgere, svarende til 361 konsultationer på sygeplejeklinikken der har været flest mandlige borgere i alt 68,4 % gennemsnitsalderen for besøgende er 70,7 år Den kvalitative evaluering er baseret på samtaler, observationer og interview med borgere og sygeplejersker. Et kort resume af den kvalitative evaluering viser, at sygeplejeklinikerne opleves som et godt initiativ, der giver fordele i relation til arbejdsmiljø. Det vil sige belysning,

17 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 15 arbejdsstillinger, hygiejne, adgang til remedier og dermed højere kvalitet af sygepleje borgerne oplever fleksibiliteten og muligheden for at planlægge egen sygeplejebehandling som et gode sygeplejeklinikken lever op til forventningerne, bortset fra, at det ikke er lykkedes at øge antallet af borgere til at benytte sygeplejeklinikken. Den samlede evaluering har synliggjort, at målene der blev fastlagt ved projektets start er nået, bortset fra antallet af borgere der benytter sig af sygeplejeydelser på klinikken. Anvendelsen af sygeplejeklinikken på Hvalsø Ældrecenter har igennem hele perioden været begrænset på grund af lugtgener fra det nedlagte køkken. Der er flere gange foretaget rensning af kloak og udluftningen. Dette har hjulpet i en kortere periode, men så er lugtgenerne vendt tilbage. Der er i 2013 behandlet et anlægsønske for ændring af køkkenet til andet formål, men dette er ikke prioriteret. Evalueringsrapporten indeholder anbefalinger til øget brug af sygeplejeklinikkerne: At indføre praksis, hvor borgere, som opfylder kriterierne for at møde op i sygeplejeklinikken, udelukkende vil få tilbudt sygepleje på klinik At øge informationen om tilbuddet i sygeplejeklinikken, transportmuligheder med flextrafik og busser At udvide anvendelsen af sygeplejeklinikken Genetablering af klinikken i Hvalsø, hvor mulighederne for at anvende et alternativt lokale undersøges At der i en 6 mdr. periode optimeres i forhold til henvisninger, information til borgerne om tilbuddet, øget information til praktiserende læger og andre som kan tænkes at anvende klinikken. Den kvalitative og den kvantitative evaluering har godtgjort, at målene fra projektets start er nået. Antallet af borgere der benytter sygeplejeklinikerne kan øges ved blandt andet at ændre praksis, således at de borgere der opfylder kriterierne for at møde op, udelukkende får tilbudt sygepleje på klinikkerne. Udtalelser: Evalueringsrapporten sendes i høring hos Ældreråd og Handicapråd. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at anvendelsen af sygeplejeklinikkerne støtter en mere hensigtsmæssig anvendelse af sygeplejerskernes ressourcer, fordi sygeplejen kan foregå i et miljø der er til gavn for både borgere og sygeplejersker. Sygeplejersker og borgere der har bidraget til evalueringsrapporten, udtrykker gennemgående tilfredshed og oplever sygeplejeydelserne er af høj kvalitet på klinikkerne.

18 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 16 I forbindelse med at inventar fra køkkenet på Hvalsø ældrecenter bortskaffes, kan der foretages ændringer i kloaksystem og ventilation, således lugtgenerne fjernes. Der er givet et overslag på en permanent løsning. Handicappolitik: Anvendelsen af sygeplejeklinikkerne understøtter kommunens handicappolitik og værdier, såsom frihed til at træffe egne valg, planlægge egen tid og uafhængighed af andre personer. Der vil være borgere som ikke kan drage nytte af sygepleje på klinikken, og som fortsat vil modtage sygepleje i eget hjem. Det drejer sig her om: terminal pleje, akut-sygepleje, kompleks sygepleje til fysisk og psykisk syge, kompleks sygepleje i forbindelse med hospitalsophold, samt omsorg for demente. Økonomi og finansiering: Et prisoverslag på fjernelse af lugtgenerne beløber sig til ca kr. Prisoverslaget indeholder permanent afpropning af samtlige 23 afløb, og reetablering af gulv, permanet fjernelse af emhætter og afpropning af ventilationsskakter samt hovedrengøring. Udgiften kan finansieres af Aktiv & Sund-hele livet, således der kan tilbydes sygepleje på Hvalsø Ældrecenter. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Evalueringsrapport sygeplejepdf.pdf

19 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Tilsynsrapport, Ammershøjparken med høringssvar Sagsnr.: 13/9734 Resumé: I henhold til Serviceloven 151 har der været tilsyn på Ammershøjparken den 9. november Tilsynsrapporten er modtaget i Lejre Kommune den 10. januar 2014, hvorefter rapporten er sendt i høring hos Ældreråd og Bruger- og Pårørenderåd. Udvalget anmodes om at godkende rapporten og høringssvarene. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at tilsynsrapporten godkendes 2. at høringssvarene fra Ældrerådet og Bruger- og Pårørenderåd tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Der er gennemført tilsyn på Ammershøjparken den 9. november 2013 efter Servicelovens 151. Rapporten er modtaget og sendt i høring 10. januar Der har været særlig fokus på kost og måltidets betydning i 2013, herunder måltidets aktiverende og sociale elementer. Af rapportens hovedkonklusioner fremgår det, at tilsynet oplever en god atmosfære og respektfuld omgangstone i husene på Ammershøjparken. Kost og måltider tilrettelægges ud fra principper i Leve-Bo. Beboerne værdsætter at maden tilberedes i husene på grund af mulighed for at deltage samt duften. Beboerne er inddraget i tilrettelæggelse af kostplanen. Der tages individuelle hensyn g hensyn til beboernes ernæringstilstand. Tilsynet konstaterer, at måltidet afvikles i en rolig atmosfære, og hovedparten af beboerne vælger at deltage i fællesskabet. Tilsynet konkluderer, at personalet fremstår kompetente og nærværende. Medarbejderne udtrykker tilfredshed med arbejdsforholdene og der er generelt engagement og arbejdsglæde. Dokumentationen er samlet set relevant, velbeskrevet og opdateret. Der forekommer ikke aktuelt magtanvendelser, og medarbejderne er bekendt med gældende regler. Der er ingen opfølgningsemner til tilsyn i Udtalelser: Tilsynsrapporten har været i høring hos Ældreråd og Bruger- og Pårørenderådet. Ammershøjparkens Bruger- og Pårørenderåd tager rapporten til efterretning og har ingen kommentarer.

20 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 18 Ældrerådet har gennemgået tilsynsrapporten og finder den i det store og hele positiv og fornemmer, at tilsynet stiller spørgsmål ved om aktivitetstilbuddene er tilstrækkelige. Med denne bemærkning tager Ældrerådet tilsynsrapporten til efterretning. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at tilsynet beskriver forholdene i Ammershøjparken korrekt. Administrationen vurderer, at siden tilsynet fandt sted i november, er der indgået yderligere samarbejde med bl.a. Ældresagen, om at skabe flere aktivitetstilbud. Handicappolitik: Tilsynsrapporten er i overensstemmelse med handicappolitikkens intentioner. Økonomi og finansiering: ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. tilsynsrapport Ammershøjparlken - 2. Janie Karin Bitsch - Høring uanmeldt tilsyn Ammershøjparken november Høringssvar fra Ældrerådet - REVAS Tlisynsrapport, Ammershøjparken 2013.doc

21 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Årsrapport Demensområdet 2013 med høringssvar Sagsnr.: 14/1011 Resumé: Den årlige rapport om demensindsatsen i Lejre Kommune er sammenholdt med den Nationale handleplan for demensindsatsen, og Forløbsprogram for patienter med demens vedtaget i Region Sjælland i april Årsrapporten beskriver dels de nuværende tilbud og indsatsområder og giver forslag til kommende fokuspunkter og indsatser. Årsrapporten forelægges til godkendelse. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget tager høringssvarene til efterretning 2. at Årsrapporten 2013 vedrørende demenskoordination godkendes. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: I Juni 2011 blev Demenspolitikken for Lejre Kommune vedtaget. Politikken er vedlagt som bilag og det fremgår blandt andet, at borgere med demenssygdom og deres pårørende skal sikres rådgivning og støtte, så tidligt i forløbet som muligt. Demenskoordinatoren er fokusperson i denne indsats. Årsrapport 2013 estimerer det fremtidige antal af demensramte borgere i kommunen og statistikken i rapporten viser de nuværende kendte borger med demens i Lejre Kommune og aldersfordelingen af disse. Borgere med en demensdiagnose i eget hjem er i 2013 steget fra personer, en stigning på knapt 21 %. Stigningen i antallet af borgere med demens forventes at fortsætte i fremtiden, hvorfor der vil blive yderligere behov for at styrke indsatsen med kompetenceudvikling af personale og med tilbud om aktiviteter og støttegrupper. Fokus for demenskoordinatorens aktiviteter 2013: - Demenskoordinatoren medvirker og faciliteter de nuværende aktiviteter, som har fokus på fysisk aktivitet og mulighed for socialt samvær for borgere i eget hjem. Dette sker i samarbejde med både personale og frivillige. Det er dokumenteret, at netop sådanne tiltag kan udskyde anden funktionsnedsættelse hos borgerne, hvilket betyder, at borgerne forbliver selvhjulpne i længere tid og dermed bevarer høj grad af livskvalitet - 5 Cafémøder om demens, hvor formålet har været at uddanne de demensramte og deres pårørende til bedre at håndtere hverdagens udfordringer, har været afholdt - Støttegrupper for demensramte, hvor de kan være sammen med andre i samme situation, har betydning for selvværd og livskvalitet. Personer med demens har stor risiko, for at føle sig ekskluderede i sammenhæng med ikke demente mennesker

22 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 20 - De pårørende er en stor ressource i hverdagen. Derfor skal de tilbydes aflastning, støtte og rådgivning, samt tilgængelighed til demenskoordinatoren og anden kommunal hjælp - Undervisning af personale, elever og frivillige om Demenssygdomme og symptomer, er med til at sikre, at de demensramte borgerne mødes med faglighed og respekt - Fokus på tværfagligt- og tværsektorielt samarbejde er med til at sikre, at borgeren er i centrum. Udtalelser: Demenskoordinatorens årsrapport har været i høring hos Ældreråd og Bruger- og Pårørenderådene på plejecentrene og hos centerledelsen. Ældrerådet påskønner indsatsen for borgere med demenssygdom og udtrykker tilfredshed med, at der er et antal nye indsatsområder som yderligere styrker indsatsen i Ældrerådet ser frem til samarbejdet i Der er ikke indkommet høringssvar fra Bruger- og Pårørenderådene på plejecentrene. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at Demenskoordinatorens årsrapport loyalt fremstiller de koordinerende aktiviteter i Lejre Kommune. Høringssvaret fra Ældrerådet udtrykker tilfredshed med samarbejde såvel som indsats for borgere med demens lidelser og deres pårørende. Handicappolitik: Demenskoordinationen i kommunen er i overensstemmelse med Handicappolitikken. Økonomi og finansiering: ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed og Ældre Bilag: 1. Årsrapport 2013 demensområdet.doc 2. Høringsbrev - Årsrapport fra demenskoordinatoren 2013.docx 3. Demenspolitik Lejre Kommune - Demenspolitik Lejre Kommune.doc 4. Høringssvar fra Ældrerådet - Årsrapport Demensområdet.doc 5. Evaluering af cafe møder om demens.doc

23 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Obs tilmelding til det sociale temamøde d maj Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

24 Bilag: Referat og bilag til møde i Handicaprådet.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15156/14

25 Referat Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune Mandag den 10. februar 2014 kl. 17 Mødelokale 1, Hvalsø Rådhus, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø. Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Roar Andersen E rlan@lejre.dk Dato: Februar 2014 J.nr.: 14/948 Medlemmer: Leif V. Nielsen Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Carsten Helles Rasmussen Udvalget for Børn & Ungdom Christian Plank Udvalget for Job & Arbejdsmarked Henning Nielsen Udvalget for Kultur & Fritid Ivan Mott Udvalget for Teknik & Miljø Jan Andersen - Scleroseforeningen. Åsa Bjørgheim Abildgaard - Sind. Erik Jørgensen - Hjernesagen Laila Rasmussen - Gigtforeningen. Karin Zwisler - Dansk Fibromyalgiforening Referent: Roar Andersen, Servicecenter Hvalsø Afbud: Christian Plank Åsa Bjørgheim Abildgaard Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt med tilføjelse af punkt vedr. høringer siden sidste møde. 2. Præsentationsrunde Hvert medlem forbereder præsentation på 1 minut. Beslutning: Drøftet

26 3. Valg af formand og næstformand Handicaprådet vælger sin formand og næstformand blandt medlemmerne af rådet. Beslutning: Carsten Helles Rasmussen valgt som ny formand. Jan Andersen valgt som ny næstformand. 4. Vedtægter for Handicaprådet i Lejre Kommune Administrationen præsenterer indhold i vedtægter for Handicaprådet. Handicaprådet drøfter på baggrund af det nyetablerede udvalg for Erhverv og Turisme behov for ændring af vedtægter vedr. sammensætning af Handicaprådet. Bilag 1: Vedtægter for Handicaprådet i Lejre Kommune Beslutning: Handicaprådet indstiller, at sammensætningen af Handicaprådet ændres således, at Udvalget for Erhverv og Turisme er repræsenteret i Handicaprådet. Det vil sige, at antallet af medlemmer øges fra 10 til 12 medlemmer. Henholdsvis 6 medlemmer fra handicaporganisationerne og 6 medlemmer, der repræsenterer Kommunalbestyrelsen. 5. Gennemgang og fastlæggelse af forretningsorden for Handicaprådet Administrationen præsenterer forslag til forretningsorden til drøftelse og beslutning. Handicaprådet fastsætter selv sin forretningsorden. Bilag 2: Forslag til forretningsorden. Beslutning: 5 tilføjes Planlægning af de ordinære møder i samarbejde med formandsskab 9 tilføjes samt eksterne, således at der står Handicaprådet kan indkalde specialister fra kommunen samt eksterne til belysning af problemstillinger. 13 ændres således at dagsorden med fremsendes senest 10 hverdage før mødet. 6. Handicappris Administrationen præsenterer Handicappris. Bilag 3: Retningslinjer for Lejre Kommunes handicappris. Beslutning: Jan Andersen og Karin Zwisler udpeget som Handicaprisudvalg. 7. Handicappolitik Administrationen præsenterer Handicappolitik. Handicaprådet drøfter status og rådets rolle. Bilag 4: Lejre Kommunes Handicappolitik Beslutning: Drøftet. 8. Status på Handicaprådets budget

27 Administrationen præsenterer forslag til disponering af Handicaprådets budget. Handicaprådet beslutter budgettet. Bilag 5: Forslag til disponering af Handicaprådet budget (udleveres på selve mødet). Beslutning: Drøftet. 9. Antal møder og mødeplan for 2014 Handicaprådet beslutter dato for møder i Bilag 6: Mulige mødedatoer Beslutning: Besluttet at afholde 5 ordinære møder i Møderne afsluttes kl. 19. Der arbejdes fremadrettet med tematisering af møderne. Antallet af møder og mødernes indhold evalueres på det sidste ordinære møde i Følgende mødedatoer besluttet: Mandag d. 17. marts 2014, kl Mandag d. 16. juni 2014, kl Mandag d. 22. september 2014, kl Mandag d. 17. november 2014, kl Kommende punkter til behandling Handicaprådet drøfter ønsker og forslag til emner på kommende møder Beslutning: Drøftet følgende temaer: Førtidspensions- og fleksjobreform Tilgængelighed Handicapidræt Retssikkerhed (borgerrådgiver + VISO) Formandsskab og sekretær drøfter tematisering af ordinære møder og udarbejder forslag til årshjul, som behandles på næste Handicaprådsmøde. 11. Høringer siden sidste møde Kravspecifikationer på kommende udbud af genbrugshjælpemidler - Fælles Udbud Sjælland (FUS) Beslutning: Handicaprådet har ikke bemærkninger til høringsmaterialet. 12. Eventuelt Beslutning: Drøftet.

28 Bilag 1: Vedtægter for Handicaprådet i Lejre Kommune (godkendt 26. april 2010) Vedtægter Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Esben Frederiksen Social & Arbejdsmarked D E esfr@lejre.dk Dato: 14. marts 2010 J.nr.: 10/4349 Handicaprådet i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune har nedsat et handicapråd, jf. 37 a i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (lov nr af 10. december 2009). Kommunalbestyrelsen har vedtaget disse vedtægter for Handicaprådet i Lejre Kommune på baggrund af i Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område (BEK nr. 709 af 3. juli 2009). Formål 1. Handicaprådet rådgiver Kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap. Stk. 2.Derudover kan Handicaprådet tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer. Sammensætning 2. Handicaprådet består af 5 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer (DH) og af 5 medlemmer, der repræsenterer Kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Der udpeges et medlem fra hvert stående udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Udvalget for Børn & Ungdom, Udvalget for Job & Arbejdsmarked, Udvalget for Teknik & Miljø og Udvalget for Kultur & Fritid. Stk. 3. Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem af rådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems forfald. Stk. 4. DH kan kun indstille personer, der har bopæl i kommunen. Flytter et medlem af Handicaprådet fra kommunen inden udløb af Handicaprådets funktionsperiode, indtræder stedfortræderen i rådet og der udpeges en ny stedfortræder. Stk. 5. Handicaprådet skal sammensættes sådan, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både børn og voksne med handicap. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for DH skal være repræsenteret i Handicaprådet blandt de 5 medlemmer fra

29 handicaporganisationerne. I så fald må disses antal ikke overstige antallet af medlemmer udpeget efter indstilling fra DH. Opgaver 3. Kommunalbestyrelsen hører Handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. Stk. 2. Handicaprådet kan behandle lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap. Stk. 3. Handicaprådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til politiske og administrative initiativer. Stk. 4. Handicaprådet kan tage kontakt med andre, herunder andre handicapråd, Det Centrale Handicapråd og Danske Handicaporganisationer for at få belyst særlige temaer. Stk. 5. Handicaprådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller klagesager. Stk. 6. Handicaprådet kan beslutte at orientere kommunalbestyrelsen om dets arbejde eller forslag. Valg af formand og næstformand samt fastsættelse af forretningsorden 4. Handicaprådet vælger selv sin formand og næstformand blandt medlemmerne af rådet. Stk. 2. Handicaprådet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder i fornødent omfang sekretariatsmæssig bistand til Handicaprådet. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne ved Handicaprådets virksomhed, herunder dækning af nødvendige udgifter til handicapkompensation som f.eks. tegnsprogstolkning. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i 16 a i lov om kommunernes styrelse til handicaporganisationernes medlemmer af Handicaprådet. Funktionsperiode 5. Handicaprådet fungerer i en fireårig periode, svarende til Kommunalbestyrelsens valgperiode. Stk. 2. Medlemmer fungerer dog indtil nye medlemmer indstilles eller udpeges. Stk. 3. Handicaprådet holder møder efter behov, dog mindst 4 gange om året. Stk. 4. Indkaldelse til møde kan ske på formandens, to medlemmers eller kommunalbestyrelsens initiativ. Stk. 5. Indkaldelse til første møde efter kommunalvalget sker på Kommunalbestyrelsens initiativ. Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 26. april 2010

30 Bilag 2: Forslag til forretningsorden. FORRETNINGSORDEN Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Snorre Chr. Andersen Servicecenter Hvalsø D E snca@lejre.dk Dato: 3. februar 2014 J.nr.: 13/21736 Handicaprådet i Lejre Kommune Lejre Kommune har et handicapråd, der rådgiver Kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål. Handicaprådet fastsætter selv sin forretningsorden inden for rammerne af kommunalbestyrelsens vedtægt for Handicaprådet samt loven om retssikkerhed og administration på det sociale område. Formandsskab 1. Handicaprådets medlemmer vælger en formand og en næstformand således, at formandsskabet består af en folkevalgt politiker og en repræsentant fra handicaporganisationerne. 2. Formanden leder Handicaprådet inden for rammerne af denne forretningsorden. 3. Næstformanden varetager formandens opgaver ved forfald og efter nærmere aftale med formanden. Sekretariatsbistand 4. Kommunalbestyrelsen yder i fornødent omfang sekretariatsbistand til Handicaprådet. 5. Sekretariatsbistanden omfatter: Udsendelse af dagsorden med bilag Mødelokale og let forplejning under møderne Udarbejdelse og udsendelse af beslutningsreferat fra møderne Udarbejdelse af udkast til høringssvar. Møder 6. Handicaprådet afholder 4-6 årlige ordinære møder. 7. Medlemmer høres på årets første møde om mødedatoer for resten af året. 8. Ændring, aflysning eller afholdelse af yderligere møder aftales mellem formanden og næstformanden dog således, at indkaldelse sker med mindst en måneds varsel. 9. Handicaprådet kan indkalde specialister fra kommunen til belysning af problemstillinger. 10. Ved forfald indkalder det enkelte medlem sin personlige stedfortræder til at deltage i rådets møder på egne vegne og videreformidler selv mødemateriale til denne. Dagsorden 11. Dagsorden besluttes af formandsskabet i forening. 12. Medlemmer kan under rådsmøder eller ved henvendelse til formandsskabet foreslå punkter til behandling på kommende møder. 13. Sekretariatet publicerer dagsorden med bilag på lejre.dk senest fire hverdage før mødet. Samtidig orienteres rådets medlemmer og stedfortrædere. 14. Følgende dagsordenspunkter indgår som udgangspunkt på møderne: Godkendelse af dagsorden Gensidig orientering Budget Høringer siden sidste møde

31 Eventuelt. Referat 15. Sekretariatet udarbejder beslutningsreferat under Handicaprådets møder. 16. Handicaprådet godkender referatet ved mødets afslutning. 17. Sekretariatet publicerer referatet på lejre.dk senest en uge efter mødets afholdelse. Samtidig orienteres rådets medlemmer, stedfortrædere og formanden for Ældrerådet. Høringer 18. Handicaprådet høres om alle lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap. Handicaprådets høringssvar er en del af den politiske sags akter. 19. Høringssager skal forelægges Handicaprådet så tidligt, at der bliver mulighed for en grundig behandling i rådet. 20. Almindeligvis gennemføres høringer via mail. Om muligt udarbejdes et høringssvar på et ordinært møde i rådet. 21. En elektronisk høring startes hos sagens behandler ved, at dagsorden og bilag (begge i tilgængelige formater) via sekretariatet sendes til Handicaprådets medlemmer. I høringsskrivelsen angives deadline for indsendelse af høringssvar til sagens sagsbehandler (høringsfrist), og hvornår input fra rådets medlemmer skal være sendt ind til sekretariatet, således at et første udkast til høringssvar kan laves. Sekretariatet publicerer høringsmaterialet på lejre.dk. 22. Om muligt koordinerer Handicaprådets medlemmer et høringssvar, inden input sendes til sekretariatet. Med mindre andet er aftalt skal input til et første høringssvar være sekretariatet i hænde senest om morgenen kl to arbejdsdage før den endelige deadline for indsendelse af høringssvaret. 23. Sekretariatet samler de indkomne input til et samlet svar og sender det ud til Handicaprådet, som senest én dag før den endelige høringsfrist fremsender eventuelle ændringskommentarer til sekretariatet. Hvis der ikke inden den fastsatte dato er fremkommet ændringsforslag eller krav om, at høringssvaret skal behandles i et møde, betragtes det fremsendte forslag til høringssvar som godkendt af rådet. 24. Hvis der er organisationer eller foreninger, der ønsker at afgive individuelle høringssvar, medtages disse som bilag til Handicaprådets høringssvar. I Handicaprådets høringssvar tydeliggøres det, at der som en del af rådets svar er et særskilt høringssvar fra en organisation/forening. 25. I de tilfælde, hvor der er tale om uforenelige forslag til høringssvar, beslutter formand og næstformand, hvordan høringssvaret skal udformes, herunder synliggørelse af særstandpunkter i høringssvaret. 26. Sekretariatet indarbejder eventuelle kommentarer eller særstandpunkter og fremsender det endelige høringssvar. Sekretariatet publicerer høringssvaret på lejre.dk. Økonomi 27. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne ved Handicaprådets virksomhed. Det omfatter bl.a. evt. udgifter til tegnsprogstolkning og anden handicapkompensation. 28. Medlemmer af Handicaprådet udpeget af Danske Handicaporganisationer modtager i forbindelse med rådets møder diæter og godtgørelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter 16 a i Lov om kommunernes styrelse. Vedtaget i Handicaprådet den xxxx.

32 Bilag 3: Retningslinjer for Lejre Kommunes handicappris. RETNINGSLINJER Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Esben Frederiksen Social & Arbejdsmarked D E esfr@lejre.dk Lejre Kommunes Handicappris Dato: 14. marts 2011 J.nr.: 10/ Generelt Lejre Kommunes Handicappris indstiftedes i 2009 på initiativ af Handicaprådet i Lejre Kommune. Handicapprisen uddeles årligt af Lejre Kommune efter beslutning i Handicaprådet. Handicapprisen overrækkes hvert år den 3. december (International Handicapdag) af en til overrækkelsen nærmere aftalt politisk valgt repræsentant for Lejre Kommune, f.eks. borgmesteren (prioriteret), formanden for Udvalget for Social, Sundhed & Ældre eller formanden for Handicaprådet. Handicapprisen består af et indrammet diplom samt et pengebeløb fastsat af Handicaprådet. Udgifter til prisen, arrangementet ved prisoverrækkelsen samt annoncering i forbindelse med prisen afholdes på Handicaprådets budget. 2. Formål Formålet med Handicapprisen er at påskønne det ekstraordinære gode arbejde for personer med handicap og deres vilkår i Lejre Kommune. Endvidere skal prisen sætte fokus på arbejdet med at skabe lige vilkår for personer med handicap i Lejre Kommune. 3. Modtagere Mulige modtagere er f.eks.: o en institution (offentlig eller privat), der har valgt nye veje og har opnået gode resultater o en organisation, forening, sammenslutning eller ildsjæl, der i særlig grad har arbejdet for personer med handicap og deres vilkår o en virksomhed, der har udnyttet potentialet hos personer med handicap o et privatbyggeri, hvor der bevidst er arbejdet med at lave gode adgangsforhold, så personer med handicap får lige muligheder. Der er ingen begrænsninger i mulige modtagere, det væsentlige er virket for handicapsagen.

33 4. Efterlysning af kandidater Handicaprådet efterlyser indstilling af kandidater i Midtsjællands Folkeblad i de to første uger af september. Fra samme tidspunkt efterlyses kandidater på Lejre Kommunes hjemmeside. 5. Indstilling til prisen Foreninger, organisationer og enkeltpersoner kan indstille kandidater til Handicapprisen. Kandidatindstillingen skal indeholde følgende punkter: o Kandidatens navn, adresse og eventuelle o Kandidatens officielle virke o Begrundelse for indstilling til Handicapprisen o Indstillers navn, adresse, , funktion og eventuelle relation til kandidaten. Indstillingen sendes til Handicaprådet i Lejre Kommune. Indstillingsfristen er 1. november. 6. Beslutning om modtager af Handicapprisen Beslutningen om prismodtager foretages på Handicaprådets møde i november. Beslutningen foretages som en beslutning ved simpelt flertal. Kan der i Handicaprådet ikke opnås enighed om én modtager, bortfalder prisen det pågældende år. Handicaprådet formulerer på novembermødet begrundelsen for valget af prismodtager. Begrundelsen offentliggøres ved overrækkelsen af prisen. 7. Overrækkelse I tiden fra Handicaprådets novembermøde til den 3. december arrangeres prisoverrækkelsen. Prisoverrækkeren er adviseret om overrækkelsen i god tid. Overrækkelsen gennemføres som udgangspunkt på en neutral og tilgængelig lokalitet, hvor Handicaprådet er vært ved en mindre reception. Lejre Kommunes hjemmeside bringer omtale af prisoverrækkelsen. Lokalpressen inviteres til prisoverrækkelsen. 8. Indstillingshjul To første uger af september: Kandidater efterlyses i Midtsjællands Folkeblad. 1. september: Kandidater efterlyses på Lejre Kommunes hjemmeside. 1. november: Indstillingsfrist udløber. Novembermøde i Handicaprådet: Prismodtager besluttes og begrundelse for valget formuleres. 3. december: Handicapprisen overrækkes. Godkendt i Handicaprådet den 14. marts 2011.

34 Bilag 4: Handicappolitik Handicappolitik for Lejre Kommune Handicappolitikken indeholder Kommunalbestyrelsens målsætninger for den kommunale indsats og en prioritering af fokusområder for indsatsen. Politikken omsættes til handlinger i de enkelte fagudvalg og sektorer i kommunens organisation. Handicappolitikken bygger på FN s Standardregler om lige muligheder for mennesker med handicap fra 1993 og FN s Handicapkonvention fra I FN s Handicapkonvention defineres mennesker med handicap som: Personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Det vil vi Vi vil arbejde for: At borgere med handicap har samme rettigheder og muligheder for at udvikle og udnytte deres kompetencer som alle andre borgere i Lejre Kommune. Værdier Værdisættet for handicappolitikken er inspireret af de generelle principper for FN s Handicapkonvention. Respekt for menneskets naturlige værdighed, frihed til at træffe egne valg og uafhængighed af andre personer Ligebehandling Inklusion i samfundslivet og lige muligheder for deltagelse Respekt for forskellighed og for de udviklingsmuligheder som børn og unge med handicap har Tilgængelighed Målsætninger Vi har som mål: At der er plads til mangfoldigheden i Lejre Kommune og at alle skal føle sig velkomne og blive en aktiv del af samfundet At borgere med handicap har adgang til bygninger, fritidstilbud og det offentlige rum At borgere med handicap har adgang til at vælge en passende boform, hvor de ønsker at bo og sammen med hvem de ønsker at bo At dagpasning, skoler, fritidsordninger og ungdomsuddannelser i Lejre Kommune er kendetegnet ved at være inkluderende, og at der er lige adgang til specialiseret undervisning, når behovet er til stede At alle har lige adgang til et aktivt arbejdsliv på et arbejdsmarked, der er rummeligt, tilgængeligt og inkluderende At alle har lige adgang til oplysning samt deltagelse i samfundsliv At borgere, der henvender sig for at få hjælp, guides og hjælpes igennem sagsbehandlingen med respekt, så det opleves som et sammenhængende forløb At borgere med handicap har adgang til et aktivt liv med adgang til natur, kultur og fritidstilbud At der er lige adgang til sundhedsydelser

35 At alle har lige adgang til at opnå størst mulig uafhængighed gennem forbedring og vedligeholdelse af fysisk, psykisk, social og erhvervsmæssig funktionsdygtighed Det gør vi Et aktivt liv for alle Lejre Kommune vil arbejde for et inkluderende og rummeligt arbejdsmarked og at der er mulighed for at få et arbejde uanset handicap. For eksempel ved at stille fornødne hjælpemidler til rådighed, arbejdspladsindretning, transport, uddannelse og tilgængelighed Lejre Kommune vil løbende arbejde for at øge tilgængeligheden til bygninger, fritidstilbud, natur og det offentlige rum Lejre Kommune vil gå i dialog med frivillige organisationer om, hvordan vi sammen kan støtte op om et åbent og inkluderende idræts- og kulturliv i Lejre Kommune Lejre Kommune vil arbejde for at borgerne i Lejre Kommune skal være så sunde, aktive og selvhjulpne som muligt i alle livets faser og uanset handicap. Lejre Kommunes sundhedspolitik skal have fokus på forebyggelse, og hvordan vi kan støtte unge såvel som gamle i at have et aktivt og sundt liv - hele livet Læring i tilgængelige og inkluderende rammer Lejre Kommune vil skabe optimale rammer for at dagpasning, skoler, fritidsordninger og ungdomsuddannelser er kendetegnet ved at være tilgængelige og inkluderende Tilgængelighed til offentlig service Når man som borger har brug for at henvende sig til kommunen er det vigtigt at kunne orientere sig og hente den fornødne information. Lejre Kommune vil sikre at al borgerrettet information er tilgængelig for alle og at der er adgang til relevante informationer vedrørende serviceydelser for mennesker med handicap Lejre Kommune vil arbejde for at borgerne, når de henvender sig, oplever at blive vejledt og guidet, og at sagsgangen så vidt muligt opleves som et sammenhængende forløb Lejre Kommune vil arbejde for at sikre en tidlig og effektiv indsats, der lægger vægt på samarbejde med borgeren og evt. pårørende samt optimal koordinering mellem alle relevante parter såsom sundhedspleje, læger, skole, pædagogisk-psykologisk rådgivning, psykiatri, uddannelsessted, Ungdommens Uddannelsesvejledning, arbejdsplads, specialtilbud og andre myndigheder. Det vil vi gerne måles på Handicappolitikken har et 4-årigt sigte og skal evalueres i I forbindelse med evalueringen vil Lejre Kommune spørge borgere, foreninger og alle der har været involveret i arbejdet med at realisere handicappolitikken om, hvordan arbejdet med implementering af handicappolitikken er forløbet og i hvor høj grad målsætningerne er blevet indfriet.

36 Bilag 5: Forslag til disponering af Handicaprådets budget (udleveres på mødet) Forslag til disponering af Handicaprådets budget 2014 Budget 2014 Forbrug 2013 Møder Diæter 23x400 kr kr Kørsel 5x150 kr. 750 kr. 500 Forplejning 5x500 kr kr kr kr Handicappris Pris kr kr Annoncering + Diplom kr kr Forplejning kr kr kr kr Øvrige udgifter Kurser inkl. transport, eksterne oplæg på møde etc. kr kr Samlet forbrug kr kr Budget kr kr Overskud/underskud kr. 50 -kr

37 Bilag 6: Mulige mødedatoer: Mandag d. 10. marts 2014 Mandag d. 31. marts 2014 Mandag d. 12. maj 2014 Mandag d. 19. maj 2014 Tirsdag d. 10. juni 2014 Mandag d. 16. juni 2014 Mandag d. 1. september 2014 Mandag d. 15. september 2014 Mandag d. 22. september 2014 Mandag d. 20. oktober 2014 Mandag d. 10. november 2014 Mandag d. 17. november 2014 Mandag d. 8. december 2014

38 Bilag: 2.2. Referat af 11. februar 2014 i Ældreråd.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19634/14

39 Ældrerådet i Lejre Kommune Til Ældrerådet 12. februar 2014 Referat af møde i Ældrerådet Tirsdag den 11. februar 2014 kl. 14:30 Deltagere: Keld Mortensen, Bjarne Hørlykke, Mogens Petersen, Bent W. Sørensen og Per Lerche Brasch. Afbud: Arnold Beckman og Kirsten Kornval. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt med tilføjelse af punkt 3.4, høringssvar Demensområdet. 2. Godkendelse af referat fra mødet 14. januar 2014 Referatet blev godkendt. 3. Høringsmateriale / Høringssvar 3.1 Ansøgning til pulje til løft til ældreplejen (28/1) 3.2 Kravspecifikationer på genbrugshjælpemidler (12/2) 3.3 Revas - Uanmeldt tilsyn på Ammershøjparken (12/2) 3.4 Årsrapport Demensområdet. (13/2) Høringssvarene blev godkendt. 4. SSÆs seneste møde - (3. februar) Ældrerådets høringssvar vedrørende "Ældremilliarden" er taget til efterretning. De områder, som Ældrerådet har peget på, indgår i ansøgningen om penge til løft af ældreplejen. 5. Seniorguiden: Nedenstående emner som vi mener ældre borgere kan få glæde af at læse om, bør indgå i Seniorguiden: 1. Præsentation af Ældrerådets arbejdsområder 2. Aktivitetscentrene 3. Sjov Motion 4. At være ældre borger i Lejre Kommune Personlig pleje og praktisk hjælp, Forebyggende hjemmebesøg, Madservice, Hjælpemidler 5. Demensindsatsen, Aflastning 6. Rehabilitering 7. Hvor / Hvordan kan jeg som ældre borger henvende mig til Lejre Kommune - Rådhuset, Borgerservice, Hjælpemidler o.s.v. ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

40 Ældrerådet i Lejre Kommune 8. Lægevagt, Skadestue 9. Digitale besøgsvenner 10. Ældrerådets medlemmer med billede Kom endelig med flere forslag, det er jo ikke alt der behøver at fylde en masse, så jo flere brugbare informationer jo bedre. Ønsker om billeder (vi disponerer over en fotograf i en dag) Behandlede oplægget og vedtog, at sende guidelines til journalisten på medieselskabet for udarbejdelse af oplæg. Keld finder egnede billeder og beder fotografen om interiørbilleder fra plejecentre og aktiviteter. Forsidens billede blev godkendt som det foreslåede. 6 Orientering 6.1 Nyt fra Danske Ældreråd Repræsentantskabsmøde og Ældrepolitisk konference 28. og 29. april Vi har 2 stemmer i repræsentantskabet - KK, BH og KM tilmeldes repræsentantskabsmødet og konferencen 6.2 Nyt fra Regionsældrerådet Konstituerende møde i Regionsældrerådet den 24. februar (AB / MP deltager i mødet) 6.3 Gensidig orientering i øvrigt "Referat" fra temadagen i Ringsted, den 28. januar, om Retsgrundlag og arbejdsopgaver for ældreråd. Bjarne og Per orienterede om konferencen, der omhandlede det juridiske grundlag for ældrerådet, arbejdsopgaver i ældrerådet, forpligtigelser og bred orientering om synliggørelse og rådgiverrollen. Ældrerådet er inviteret til møde med Ældresagen den 27. marts klokken i Østergadecentret, Hvalsø. 7 Introduktion til ældreområdet Ældrerådet blev præsenteret for strukturen for velfærd og omsorg og igangværende initiativer i Lejre kommune, af medarbejdere og ledere fra velfærds og omsorgsområdet. Efterfølgende fik vi lejlighed til at se og prøve nogle af de nyere tiltag i projekter, indsatser og tilbud bl.a. kvalitetsstandarden for sygeplejen i Lejre kommune. 8 Eventuelt Borgmesteren rykkes for et svar på rådets henvendelse/mødet den 9. april 2013 om økologi på plejecentrene. Formanden bekendtgjorde, at vedtægterne for rådets arbejde er godkendt. 9 Punkter til næste møde marts 2014 Budget oplæg til Referent Per Lerche Brasch ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

41 Bilag: 2.3. Visiterede timer privat leverandør af hjemmepleje jan13 - januar14.xlsx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 20020/14

42 Bestiller - Privat leverandør 2013 Kursiv = ej afregnet pr. ajour-dato Ajourført den 17/02-14 Timeopgørelse Praktisk hjælp Pers.pleje Beløb Afregnede timer dag øvr.tid Egebjerg SIKA YRSA Top Trasbo Trygheds-Omsorg Omsorg Omsorg Budget timer Afr. timer pleje plejen Sj. Sj. Sj. Opr. budgetregnskab Diff. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Budget er baseret på historiske tal, hvor forventet andel af demografipulje er placeret på særskilt konto. Andel er kr. svarende til 5.05% af pulje, som altså er udover ovennævnte budgetterede timer og beløb. Der er i 2013 afregnet timer mod budgetteret 6.337, svarende til en mindreudgift på kr. Forskellen skyldes primært frafald af Falck som leverandør ultimo 2012, hvor borgere så primært har valgt den kommunale leverandør, som til gengæld har haft flere visiterede timer end budgetteret Budget timer Afr. timer Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

43 ld har haft

44 Bilag: 2.4. Visiterede timer kommunal leverandør hjemmepleje jan-dec 2013 ny.xls Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 20022/14

45 timer timer timer Intern afregning af visiterede timer til kommunal leverandør I alt Personlig pleje, dag, hverdag Personlig pleje, aften, weekend og helligdage Praktisk hjælp Budgetterede timer er inkl. beregnet andel af demografipulje, dvs timer Budget Udført Budget Udført Budget Udført Budget Udført + beregnet andel af demografipulje på timer = timer. Januar Februar Der er i 2013 afregnet for i alt timer mod budgetteret , svarende til en Marts merudgift på kr. på Bestillerbudget. Privat leverandør har til gengæld et mindre- April forbrug svarende til kr. Netto en merudgift på kr. Maj En af årsagerne til merudgiften er, at budgetteret reduktion vedr. træning contra hjemmepleje Juni (hverdagsrehabilitering) endnu ikke er effektueret fuldt ud. Juli Det har været muligt at finansiere merudgift inden for bevillingen. August September På Udførerbudget ses en merudgift på kr., der udlignes af overførte midler fra central Oktober vikarpulje og afregning af delegerede sygeplejeydelser jf. FR November December Budgetterede timer ift udførte timer, i alt Personlig pleje, dag, hverdag Budget Udført Budget Udført Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Personlig pleje, aften, weekend og helligdage Praktisk hjælp Budget Udført Budget Udført Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

46 Millions Udfører - faktiske udgifter ift. overført beløb fra bestillerdel Afregnede Faktisk Kontrol timer lønudgifter Diff. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Udfører - opsummerede udgifter ift. overført beløb fra bestillerdel Afregnede Faktisk timer lønudgifter Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Kommunal leverandør - akkumulerede udgifter i ft.afregnede timer Afregnede timer Faktisk lønudgifter Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

47 Bilag: 2.5. Bilag marts venteliste til plejeboliger Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 20024/14

48 Orientering vedrørende venteliste for pleje- og ældrebolig Venteliste til plejeboliger for Lejre Kommune - Opgjort 19. februar Kommunen råder over er 154 plejeboliger, heraf 3 ægtepar boliger og 39 boliger tilegnet demente. Kommunen råder over 157 ældreboliger, heraf 7, 3 rums, og 2 tilegnet yngre pensionister med handicap. Gennemsnitlig ventetid på plejeboliger: 94 dage. På garantien, er ventetiden 0 dage. Plejebolig Nye ansøgninger Lejre borgere Ansøgere fra Lejre Kom. /til andre kom. Ansøgere fra andre kom. /til lejre Tilbudte plejeboliger Ventende fra sidste måned Ventende 19. feb Skærmet enheder (gældende for alle 3 steder) Under plejebolig garantien. (gældende for alle 3 steder) Søgt ud af Lejre kommune I alt Ældreboliger Nye ansøgninger fra lejre, til Lejre Hvalsø område Lejre område Hvalsø Ældrecenter Bøgebakken Ammershøjparken Bramsnæs området Afslag 3 Søgt ud af Lejre kommune 0 4 Nye ansøg. Fra anden kommune Tilbudt ældrebolig Ventende fra sidste måned i lejre Ventende feb Ledige boliger 1 1 Ansøgere på garantien, skal tilbydes en plejebolig inden 2 mdr. Ventetiden på specifik plejebolig ønsker varierer meget. Nogle borgere dør på ventelisten, trækker sig eller takker ja til noget andet end det de søgte. Ansøgere, der vurderes at have det største behov for en plejebolig, bliver først tilbudt den første ledig bolig. Hvis der ikke skønnes at være væsentlige forskelle i akutte ansøgernes ventende behov, vil tilbud om bolig ske efter anciennitet på ventelisten. Såfremt en ansøger har et akut plejeboligbehov kan det forekomme, at kommunen ikke kan imødegå ansøgerems ønske, og tilbydes en anden ledig plejebolig. Efterfølgende kan ansøgeren ansøge om den ønskede bolig.

49 Bilag: 4.1. Projektbeskrivelse virtuel træning docx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13511/14

50 PROJEKTBESKRIVELSE Projektnavn Ansvarligt Center Arbejdsgruppe Projektleder Projektejer Baggrund for projektet Virtuel genoptræning Center for Velfærd & Omsorg Repræsentanter fra træningsenheden; Ken Lund, fysioterapeut, Maria Møllegaard, ergoterapeut, Charlotte Sommer, fysioterapeut, Karen Hansen, gruppeleder træningsafdelingen og repræsentant fra Frit Valg og Visitationen. Projektkoordinator; Navn kommer senere efter godkendelse af økonomi. Pia Munk Lundgren Gete Bjerring Centerchef af center for Velfærd og Omsorg Styringsgruppen er under Aktiv og Sund og ledergruppen for CVO. Efterspørgslen for træningsydelser er stigende i Lejre Kommune både vedrørende sundhedsloven 140 (genoptræningsplaner), og for 86 i serviceloven (genoptræning og vedligeholdende træning). Endvidere er der stigende efterspørgsel på fysio- og ergoterapeutiske kompetencer både i hverdagsrehabilitering og ved komplekse borgerrettede problemstillinger. Lejre kommune har ingen indflydelse på antallet af genoptræningsplaner, og antallet har siden kommune - sammenlægningen i 2007 vist sig at være stærkt stigende. Projektformål Formål: Formålet er: at øge mulighederne for selvtræning i hjemmet, ved hjælp af virtuel genoptræning (interaktive træningsprogrammer og elektronisk monitorering). at virtuel genoptræning kan være med til at skabe mere fleksible og effektive genoptræningsmuligheder for fx borgere på arbejdsmarkedet at give borgere der selvstændigt kan gennemføre et tilrettelagt terapeutisk selvtræningsprogram et mere intenst og effektivt træningsforløb Det kan forventes at der vil være en økonomisk gevinst i form af bl.a. reduktion af kørselsudgifter, samt frisættelse af terapeutiske ressourcer til, at varetage den stigende efterspørgsel på træningsydelser. Projektmål Projektmål: at afprøve velfærdsteknologiske løsning på træningsområdet og klarlægge de mest hensigtsmæssige arbejdsmetoder og arbejdsgange for både borgere og terapeuter at få synliggjort og indfriet reel projekt effekter ex. at borger opnår et højere funktionsniveau, ved at genoptræningsforløbet forkortes og/eller ved at antal træningsseancer på træningscentret reduceres 1 at der er en mulighed for en strategisk optimering af træningskapaciteten og tilpasning, således det understøtter organisationens strategi og sikre maksimal effekt fra

51 2

52 Bilag: 4.2. Samarbejdsaftale - 3 stk Center Trainer - Lejre Kommune.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 20010/14

53 Vi Lejre Kommune Bøgebakken 1, 4320 Lejre EAN nr Kontaktperson, med mandat til at underskrive: Gruppeleder Karen Margrethe Hansen Og DigiCorpus ApS Fruebjergvej København Ø Danmark CVR nr Kontaktpersoner med mandat til at underskrive på vegne af selskabet: Adm. Dir. Claus Lorents Sørensen, (Omtales som "DigiCorpus" nedenfor) Har indgået følgende Aftale Formål Denne aftale regulerer samarbejdet mellem Digicorpus og Lejre Kommune om levering af DigiCorpus Center Trainer til computere-assisteret fysioterapi og rehabilitering i træningscenter. Lejre Kommune vil anvende data til sine egne formål vedrørende fysioterapi og genoptræning. Både DigiCorpus og Lejre Kommune vil bidrage til et positivt samarbejde. Indholdet af denne aftale må ikke videregives til tredjemand af nogen af parterne uden den anden parts skriftlige samtykke. Tjenesteydelser og priser Denne aftale vedrører de nedenfor nævnte tjenester: Side 1 af 5

54 Service Stk. Pris pr. stk. Total pris, DKK Center Trainer, 3 stk. Hardware: Computer (Mac Mini), kamera (Kinect) Skærm med ledninger og monteringsbeslag. Stativ med hjul 3 stk. 3 stk. 3 stk. DKK DKK DKK DKK DKK DKK Software: Center Trainer licens (3 år) 3 stk. DKK DKK Samlet udgift for Hardware og Software DKK DKK Special rabat til Lejre Kommune -DKK DKK Samlet Total pris DKK DKK Pris anført i paragraf 2.1 ovenfor er den samlede pris og alle priser er angivet eksklusive moms og andre gældende skatter og afgifter. 3 Betalingsbetingelser og regulering af priser 3.1 Betalingsbetingelse: 30 dage netto fra modtagelsen af fyldestgørende faktura. 3.2 Faktura for betaling af beløb stort DKK ,- jfr. klausul 3.1, fremsendes umiddelbart efter undertegnelsen af denne aftale. Eksklusivitet Kun ansatte i Lejre Kommune samt patienter i Lejre Kommune er berettiget til at få adgang til de tjenester, der er omfattet af denne aftale. Ansvarsbegrænsning Inden for rammerne af de forpligtelser, der påhviler DigiCorpus i overensstemmelse med klausuler 1, 2.1 og 2.2, skal DigiCorpus, indestå for måledata og software, under hensyntagen til de anerkendte videnskabelige regler og gældende praksis. Side 2 af 5

55 5.2 DigiCorpus' erstatningsansvar begrænses med hensyn til omfang og beløb til erstatning for tab, skade der generelt er gældende for aftaler af denne art jfr. Dansk retspraksis. 5.3 Begrænsninger på erstatningsansvar udtrykt ovenfor gælder for alle erstatningskrav, herunder ansvar baseret på erstatningsret, positiv krænkelse af kontraktlige pligt og culpøs adfærd vedrørende kontraktlige forhandlinger. Eventuelle erstatningskrav baseret på umuligheden af ydeevne eller på grund af manglende evne til at levere, vil ikke berøres af ovenstående. Dette gælder også, i det omfang at DigiCorpus må påtage sig ansvar for sine repræsentanter eller stedfortrædende agenter. 5.4 Erstatningsansvar for skade for liv, lemmer eller sundhed afhænger af graden af alvorlighed culpøs adfærd. 5.5 DigiCorpus hæfter ikke for eventuelle tab, skade eller beskadigelse der opstår inden for rækkevidden Lejre Kommune af kontrol og risiko. Lejre Kommune er udelukkende ansvarlig for egne evalueringer og afgørelser eller tredjemand bestilt af Lejre Kommune vedrørende brug og anvendelse af DigiCorpus software og systemer i overensstemmelse med klausuler 1, 2.1 og I overensstemmelse hermed hæfter DigiCorpus i særdeleshed ikke for: a) eventuelle forsinkelser eller undladelse af at sende måledata og verifikationer, der kan tilskrives en strømafbrydelse eller afbrydelse af computeren eller kommunikationssystemer, der ikke kan tilskrives nogen fejl begået af DigiCorpus, især i tilfælde af tyveri, hærværk, uautoriseret adgang, uautoriseret brug eller computervirus samt fejl i transmission; b) succes, i forretningsmæssig henseende, af en vurdering eller beslutning foretaget af Lejre Kommune eller af tredjemand bestilt af denne vedrørende brug og anvendelse af data, prognoser og verifikationer stilles til rådighed af DigiCorpus i overensstemmelse med klausuler 1, 2.1 og 2.2; c) succes, i forretningsmæssig henseende, evalueringer og beslutninger truffet af tredjemand om anvendelse og programmer af de data, prognoser og verifikationer stilles til rådighed ved DigiCorpus i overensstemmelse med klausuler 1, 2.1 og 2.2; d) eventuelle beskadigelser, tab eller skade som er forsikringsdækket blev taget af Lejre Kommune i overensstemmelse med almindelig praksis i denne branche. I det omfang forsikringsdækning er på plads, skal DigiCorpus - hvis ansvarlig ikke være forpligtet til at dække eventuelle tab eller overskyd på Lejre Kommune. 5.8 Forsinkelser på grund af force majeure og hændelser, der hindrer DigiCorpus bestræbelser på at udføre de aftalte aktiviteter eller gør det umuligt at gøre det, navnlig krig, borgerlige uroligheder, terrorangreb, naturkatastrofer, strejker, kollektive kampskridt eller officielle bestemmelser fritager DigiCorpus fra sin Side 3 af 5

56 forpligtelse til at udføre sine aftalte aktiviteter for varigheden af sådanne hindring eller dens eftervirkninger, uden Lejre Kommune at kunne udlede eller erhverve rettigheder under sådanne omstændigheder. Varighed og opsigelse af aftalen Denne aftale træder i kraft på den 1. jan 2014, og vil være i kraft indtil den 31. december 2016, på hvilket tidspunkt, aftalen udløber uden yderligere varsel. Denne periode kaldes aftaleperioden. 6.2 Parterne vil drøfte de vilkår og betingelser for en forlængelse af aftalen i behørig tid inden udgangen af udløb af aftalen. Brug af Lejre Kommune som reference DigiCorpus kan bruge Lejre Kommune som reference i forbindelse med markedsføring af DigiCorpus produkter og tjenester vederlagsfrit. Diverse Hvis en part overtræder denne aftale, skal anden part anmode den overtrædende part om at afhjælpe sådanne aftalebrud, hvis de er afhjælpelige. Hvis den overtrædende part, mislykkes med at afhjælpe overtrædelse senest 7 dage efter modtagelsen af anmodningen, eller hvis bruddet ikke er afhjælpeligt, er anden partiet ret til at opsige aftalen uden yderligere varsel og kræve erstatning. 8.2 Parterne forsøger at løse eventuelle tvister, som måtte opstå mellem parterne i forbindelse med denne aftale ved gensidig aftale. 8.3 Denne aftale fortolkes og undergivet de materielle bestemmelser for Danmark. Domstolens jurisdiktion er København, Danmark, for enhver tvist, som måtte opstå mellem parterne i forbindelse med denne aftale. Men alle tvister bør være forsøgt løst ved mægling forud for enhver juridisk skridt. 8.4 Hvis til enhver tid enhver bestemmelse eller del af en bestemmelse i denne aftale er eller bliver ulovlig, ugyldig eller ikke kan håndhæves, vil hverken lovlighed, gyldighed eller håndhævelse af de øvrige bestemmelser i denne aftale være påvirket heraf. 8.5 Enhver ændring til denne aftale træder kun i kraft hvis aftalt skriftligt og vil ikke påvirke nogen juridiske rettigheder eller forpligtelser, som allerede er opstået medmindre udtrykkeligt aftalt. Side 4 af 5

57 8.6 Hvis aftalen opsiges ifølge klausul 8.1 af grunde, som ikke kan tilskrives DigiCorpus, blive allerede udbetalte beløb ikke refunderet. Særlige forhold Det aftales at Lejre har fortrydelsesret på følgende vilkår: Indenfor de første 3 måneder fra leveringsdato kan udstyret returneres til DigiCorpus og beløb stort DKK ,- (svarende til 71 %) refunderes Lejre Kommune. Efter de første 3 måneder og inden 6 måneder fra leveringsdato, kan udstyret returneres til DigiCorpus. Beløb stort DKK ,- (svarende til 50 %) refunderes Lejre Kommune. Denne aftale er udfærdiget og underskrevet i to eksemplarer, hvoraf hver part modtager én kopi. Dato: Dato: Lejre Kommune DigiCorpus ApS Karen Margrethe Hansen Claus Lorents Sørensen Side 5 af 5

58 Bilag: 4.3. Samarbejdsaftale - 10 stk Home Trainer -Lejre Kommune.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 20008/14

59 Vi Lejre Kommune Bøgebakken 1, 4320 Lejre EAN nr Kontaktperson, med mandat til at underskrive: Karen Margrethe Hansen Og DigiCorpus ApS Fruebjergvej København Ø Danmark CVR nr Kontaktpersoner med mandat til at underskrive på vegne af selskabet: Adm. Dir. Claus Lorents Sørensen, (Omtales som "DigiCorpus" nedenfor) Har indgået følgende Aftale Formål Denne aftale regulerer samarbejdet mellem Digicorpus og Lejre Kommune om levering af DigiCorpus Home Trainer til computer-assisteret fysioterapi og rehabilitering i træningscenter. Lejre Kommune vil anvende data til sine egne formål vedrørende fysioterapi og genoptræning. Både DigiCorpus og Lejre Kommune vil bidrage til et positivt samarbejde. Indholdet af denne aftale må ikke videregives til tredjemand af nogen af parterne uden den anden parts skriftlige samtykke. Tjenesteydelser og priser Denne aftale vedrører de nedenfor nævnte tjenester: Side 1 af 5

60 Service Total pris, DKK Home Trainer, 10 stk. Hardware: Computer (Mac Mini), Kamera (Kinect), Tasker, Kabler Software: Home Trainer licenser Pris i alt for Hardware og Software Special rabat til Lejre Kommune Samlet udgift efter rabat DKK DKK DKK DKK DKK (Svarende til en årlig udgift på DKK i 3 år. ) Dashboard Licenser, der muliggør at personale kan fjernbetjene Home Trainer via alm. Computer Browser (Internet Explorer etc.) 10 stk licenser (samt 15 licenser uden beregning = i alt 25 stk.) DKK (Svarende til en årlig udgift på DKK i 3 år) Samlet Total pris for 3 år (DKK DKK =) DKK Pris anført i paragraf 2.1 ovenfor er den samlede pris og alle priser er angivet eksklusive moms og andre gældende skatter og afgifter. Betalingsbetingelser og regulering af priser 3.1 Betalingsbetingelse: 30 dage netto fra modtagelsen af fyldestgørende faktura Faktura for betaling af beløb stort DKK ,- jfr. klausul 3.1, fremsendes umiddelbart efter undertegnelsen af denne aftale. Dette beløb dækker den samlede udgift for aftalens 3 årige aftaleperiode. Side 2 af 5

61 Eksklusivitet Kun ansatte i Lejre Kommune samt patienter i Lejre Kommune er berettiget til at få adgang til de tjenester, der er omfattet af denne aftale. Ansvarsbegrænsning Inden for rammerne af de forpligtelser, der påhviler DigiCorpus i overensstemmelse med klausuler 1, 2.1 og 2.2, skal DigiCorpus, indestå for måledata og software, under hensyntagen til de anerkendte videnskabelige regler og gældende praksis. 5.2 DigiCorpus' erstatningsansvar begrænses med hensyn til omfang og beløb til erstatning for tab, skade der generelt er gældende for aftaler af denne art jfr. Dansk retspraksis. 5.3 Begrænsninger på erstatningsansvar udtrykt ovenfor gælder for alle erstatningskrav, herunder ansvar baseret på erstatningsret, positiv krænkelse af kontraktlige pligt og culpøs adfærd vedrørende kontraktlige forhandlinger. Eventuelle erstatningskrav baseret på umuligheden af ydeevne eller på grund af manglende evne til at levere, vil ikke berøres af ovenstående. Dette gælder også, i det omfang at DigiCorpus må påtage sig ansvar for sine repræsentanter eller stedfortrædende agenter. 5.4 Erstatningsansvar for skade for liv, lemmer eller sundhed afhænger af graden af alvorlighed culpøs adfærd. 5.5 DigiCorpus hæfter ikke for eventuelle tab, skade eller beskadigelse der opstår inden for rækkevidden Lejre Kommune af kontrol og risiko. Lejre Kommune er udelukkende ansvarlig for egne evalueringer og afgørelser eller tredjemand bestilt af Lejre Kommune vedrørende brug og anvendelse af DigiCorpus software og systemer i overensstemmelse med klausuler 1, 2.1 og I overensstemmelse hermed hæfter DigiCorpus i særdeleshed ikke for: a) eventuelle forsinkelser eller undladelse af at sende måledata og verifikationer, der kan tilskrives en strømafbrydelse eller afbrydelse af computeren eller kommunikationssystemer, der ikke kan tilskrives nogen fejl begået af DigiCorpus, især i tilfælde af tyveri, hærværk, uautoriseret adgang, uautoriseret brug eller computervirus samt fejl i transmission; b) succes, i forretningsmæssig henseende, af en vurdering eller beslutning foretaget af Lejre Kommune eller af tredjemand bestilt af denne vedrørende brug og anvendelse af data, prognoser og verifikationer stilles til rådighed af DigiCorpus i overensstemmelse med klausuler 1, 2.1 og 2.2; Side 3 af 5

62 c) succes, i forretningsmæssig henseende, evalueringer og beslutninger truffet af tredjemand om anvendelse og programmer af de data, prognoser og verifikationer stilles til rådighed ved DigiCorpus i overensstemmelse med klausuler 1, 2.1 og 2.2; d) eventuelle beskadigelser, tab eller skade som er forsikringsdækket blev taget af Lejre Kommune i overensstemmelse med almindelig praksis i denne branche. I det omfang forsikringsdækning er på plads, skal DigiCorpus - hvis ansvarlig ikke være forpligtet til at dække eventuelle tab eller overskyd på Lejre Kommune. 5.8 Forsinkelser på grund af force majeure og hændelser, der hindrer DigiCorpus bestræbelser på at udføre de aftalte aktiviteter eller gør det umuligt at gøre det, navnlig krig, borgerlige uroligheder, terrorangreb, naturkatastrofer, strejker, kollektive kampskridt eller officielle bestemmelser fritager DigiCorpus fra sin forpligtelse til at udføre sine aftalte aktiviteter for varigheden af sådanne hindring eller dens eftervirkninger, uden Lejre Kommune at kunne udlede eller erhverve rettigheder under sådanne omstændigheder. Varighed og opsigelse af aftalen Denne aftale træder i kraft på den 1. Jan 2014, og vil være i kraft indtil den 31. december 2016, på hvilket tidspunkt, aftalen udløber uden yderligere varsel. Denne periode kaldes aftaleperioden. 6.2 Parterne vil drøfte de vilkår og betingelser for en forlængelse af aftalen i behørig tid inden udgangen af udløb af aftalen. Brug af Lejre Kommune som reference DigiCorpus kan bruge Lejre Kommune som reference i forbindelse med markedsføring af DigiCorpus produkter og tjenester vederlagsfrit. Diverse Hvis en part overtræder denne aftale, skal anden part anmode den overtrædende part om at afhjælpe sådanne aftalebrud, hvis de er afhjælpelige. Hvis den overtrædende part, mislykkes med at afhjælpe overtrædelse senest 7 dage efter modtagelsen af anmodningen, eller hvis bruddet ikke er afhjælpeligt, er anden partiet ret til at opsige aftalen uden yderligere varsel og kræve erstatning. Side 4 af 5

63 8.2 Parterne forsøger at løse eventuelle tvister, som måtte opstå mellem parterne i forbindelse med denne aftale ved gensidig aftale. 8.3 Denne aftale fortolkes og undergivet de materielle bestemmelser for Danmark. Domstolens jurisdiktion er København, Danmark, for enhver tvist, som måtte opstå mellem parterne i forbindelse med denne aftale. Men alle tvister bør være forsøgt løst ved mægling forud for enhver juridisk skridt. 8.4 Hvis til enhver tid enhver bestemmelse eller del af en bestemmelse i denne aftale er eller bliver ulovlig, ugyldig eller ikke kan håndhæves, vil hverken lovlighed, gyldighed eller håndhævelse af de øvrige bestemmelser i denne aftale være påvirket heraf. 8.5 Enhver ændring til denne aftale træder kun i kraft hvis aftalt skriftligt og vil ikke påvirke nogen juridiske rettigheder eller forpligtelser, som allerede er opstået medmindre udtrykkeligt aftalt. 8.6 Hvis aftalen opsiges ifølge klausul 8.1 af grunde, som ikke kan tilskrives DigiCorpus, blive allerede udbetalte beløb ikke refunderet. Denne aftale er udfærdiget og underskrevet i to eksemplarer, hvoraf hver part modtager én kopi. Dato: Dato: Lejre Kommune DigiCorpus ApS Karen Margrethe Hansen Claus Lorents Sørensen Side 5 af 5

64 Bilag: 5.1. Slides fra den 19. december 2013 Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 16864/14

65 Møde Lejre Kommune d Udfordringer & Handleplan 02/02/14

66 Udfordring - Organisering og styring af serviceindsats : Der er ikke i CSF et samlet koncept for sammenhængende økonomisk og faglig styring af området. Kvalitetsstandarder, fælles serviceniveauer, scenarier eller cases eller andre værktøjer, der kan medvirke til at fastlægge et serviceniveau, er ikke fastlagt/anvendes ikke. Budgettet er ikke periodiseret og fordelt på styrbare rammer/mængder, hvorfor overblik mht. forbrug er vanskeligt og usikkert. Der er ikke værktøjer til lokal styring af aktive sager og forløb (tilvækst/afgang af sager), samt økonomi forbundet hermed (lokale styreark eller lignende) Datakvalitet er lav og der er hverken tids-tro information eller valide prognoser tilgængelige. Registreringspraksis er ikke defineret, udbredt og sikker. Der mangler fælles metoder til funktions- og behovsvurdering (funktionsevnemetode, fællessprog, ICS, VUM o. lign.) som kan anvendes på tværs i og mellem organisationer, der arbejder med sagen. 02/02/14

67 Udfordring - Faglig strategi Mangel på egentlige faglige strategier på en række vigtige brugergrupper og økonomisk belastende områder: Anbringelse af unge for mange og dyre anbringelser, med få effekter Støtte- kontaktpersoner for børn og unge behov for professionalisering Familiehus behov for udvikling af mere fleksible praksisformer i samspil med familier, dagtilbud, skoler, civilsamfund Visitationer på voksenområdet - Manglende systematisk anvendelse af funktionsvurderinger som grundlag for visitation af indsatser og ydelser 85 Behov for systematiske overvejelser om støtten kan gives i grupper og på lokaliteter, hvor der er aktiviteter i lokalsamfundet i forvejen. Leverandør strategi behov for overblik over behov for indsatser og markedsudbud, der er nødvendigt for at udvikle en strategi for arbejde med leverandører. 02/02/14

68 Udfordring - Ledelse og HR : Myndighedsområdet vurderes at være underledet både fagligt og if. til resultatskabelse. Medarbejdere har været uden den ledelse, der skal til for at kunne manøvrere de komplekse sager, der arbejdes med. Det medvirker til alt for dyre løsninger og et mindre tilfredsstillende arbejdsklima. Der er ikke defineret tilstrækkelige og rettidige informationer, og ledelsen har derfor ikke grundlag if. til at kunne praktisere nødvendig integreret faglig-økonomisk styring af centret. Standardprocesser for samspil mellem økonomicenter og ledelse /medarbejdere er ikke fastlagt. 02/02/14

69 3 hovedindsatsområder 1. Task Force indsats som skal resultere i, at der med udgangen af 1. kvartal 2014 er identificeret potentiale, der sikrer budgetbalance i Konsoliderende indsats, der sikrer mod fremtidige budgetoverskridelser via styrket ledelse og organisatorisk klarhed implementering af systematisk og ensartet anvendelse af faglige metoder systemunderstøttelse samt gennemskuelig styring og controlling 3. Faglige strategier som understøtter mål om forebyggelse og tidlig indsats samt nye typer af tilbud, der både er billigere for kommunen og støtter børn, unge og familien med et udviklingsperspektiv. 02/02/14

70 Konsolidering af Myndighedsafdeling Ansættelse af afdelingsleder Besættelse af vakante stillinger Ressourcemæssig dimensionering, hvor der på et databaseret grundlag skabe sammenhæng mellem de opgaver, der skal løses, og de kompetencer og den bemanding, der er til rådighed Evt. tilførsel af midlertidige ressourcer samt undgå brug af vikarer 02/02/14

71 Systematiske faglige metoder, træning og systemunderstøttelse Identifikation og implementering af undersøgelsesog vurderingssprog Træning i praktisk anvendelse af metoder Identificering og implementering af IT systemer, herunder træning m.v. 02/02/14

72 Controlling som integreret fagligøkonomisk styring Definere overordnet styringskoncept og implementere dette Udpege væsentligste kritiske styringsvariable for CSF Definerer styringens aktører og deres roller og opgaver Fastlægge controllingprocesser i overensstemmelse med definerede aktører, roller og opgaver Fastlægge registreringer (og systemunderstøttelse) 02/02/14

73 CSFs ledelsesprocesser Sætte Centerledelsen i front for udviklingen Etablere en effektiv mødestruktur Etablere et forstærket ledelsesfokus på væsentlige faglige beslutning Support til medarbejdere i enkeltsager, herunder via lederdeltagelse i møder 02/02/14

74 Præcise relationer til nabo-områder Etablere fælles forståelser og værdier men børn og unge - almen-området mhp. inklusionspolitik og aktiviteter Styrket fagligt og visitationsmæssigt samarbejde med ældre-området Styrket samarbejde med Jobcenter Koncept for indsats ift. multi-problem sager 02/02/14

75 Serviceniveauer for indsatserne fastlægges Politisk ejerskab til faglige og økonomiske udfordringer på området. Sikre at de valgte prioriteringer og serviceniveau kan anvendes som kriterier if. til beslutninger alle steder i styringskæden Nedbringelse af omkostninger på områder (fx 108, Unge; 85 etc), hvor der i dag er overkompenseret, foretaget for vidtgående foranstaltninger 02/02/14

76 Leverandør- og indkøbsstrategi Strategi for in-house og eksternt køb af service Styring af egne leverandører Partnerskaber med udpegede leverandører Indkøbspraksis etableres 02/02/14

77 Bilag: 5.2. Handlingsplan for styrkelse af Center for Social og Familie Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 18509/14

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89 Bilag: 6.1. prisliste nødkald Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 17906/14

90 From:Pia Munk Lundgren To:Marianne Andersen Subject:VS: vedr. poitisk sag til marts Hej Marianne Evt. du kan kvalificerer økonomi delen og vedlægge dette bilag i sagen- ellers kan Janie hjælpe dig. Ved indkøb af nødkald skal der ligeledes indkøbe sender og armbånd der svarer til 49 kr. plus moms desuden en sender der koster 600 kroner pr. nødkald. Derfof bliver det mere end den første beregning du har regnet idet du kun har tages prisen for nødkaldsapparatet. Jeg har rykket for en arbejdspris via Per Boye og håber det kommer i løbet af ugen. Kan du gøre dette for mig ellers ring på min private mobil. Takker Pia Munk Lundgren Leder af Visitation og Bestiller Lejre Kommmune Rådhuset i Hvalsø Møllebjergvej Hvalsø T E pmlu@lejre.dk

91 Fra: Lars Berg Sendt: 12. februar :02 Til: Pia Munk Lundgren Emne: SV: vedr. poitisk sag til marts Hej Pia Jeg står alene med opgaven Prisliste vedhæftet Ved stk. pris ved køb af 20 stk. er 1200,- kr. + moms Ved hver skift af nødkald skifter vi snor / armbånd. 49,-kr. + moms Sender bortkommer med jævne mellemrum. Borger tager dem med på hospital, graven, bortkommet. Sender pris ca. 600,-kr. + moms Andet tilbehør som bruges og kan bruges fremad rette ( prisliste tilgår inden middag i dag. ) Formål for hvorfor vi skifter er følgende: Den gamle vagtcentral kan ikke mere, den kører på dampene og er dyr i drift. Den har haft Lyn nedslag, sms modul kollapser Vi har igen i dag onsdag haft nedbrud i 2 timer ( vi har ofte nedbrud i korte intervaller ) Den nye vagtcentral Det bliver en vagtcentral og kommunen bliver en helhed ( nu er kommunen opdelt i 5 områder )

92 Den har en detaljeret log hvor vi kan følge alle bevægelser i systemet. Den kan tilbyde flere muligheder til dem som ønsker det. ( se prisliste fra Kidde-Danmark ) Når systemet er oppe med struktur er det nemmere at rette hvis der sker ændringer Den kan betjenes hjemmefra via Ipad/tablet af superbruger fra brandvæsenet. Den er overvåger 24 timer i døgnet ved nedbrud, der er back up central hvis system går ned. For brandvæsnet side skal vi bruge ny vagtcentral til: Alarm Udkald af mandskab via pager Tyveri alarmer Kamera overvågning Elevator alarm ( nødkald og overfalds alarm ) Implementerings problem: Vi har 11 forskellige nødkald i Kommunen. Mange er af ældre dato som alligevel skal udskiftes når de komme ind efter brug. Vi bruger i dag 8 ADSL nummer som er viderestillet på kryds og tværs. Fremad rettet bliver det kun et nr. ( i starten ved skift kan vi komme ned på 2 gamle nummer fra gl. vagtcentral i brug, samt et nyt fra ny vagtcentral hvis vi skifter nødkald ) Alle nødkald vi har i kommunen i dag er udgået og laves ikke mere. De bruger forskelle protokoller og de kan ikke fremskaffes. ( producent hemmeligheder ) hvorfor vides ikke Det store problem er protokoller, nødkald skal jo kunne snakke med gammelvagtcentral og når vi lukke ned for gammel vagtcentral skal det kunne snakke med ny vagtcentral. Det andet er at vi har 2 gamle vagtcentraler.

93 Der skal afsættes mandskab på til udskiftning af nødkald hos borges samt der skal rettes i gammel og ny vagtcentral. Det positive er at alle borger er indtastet og klar i den nyt vagtcentral samt det er nemt at betjene for hjemmeplejen. Vi skal ikke tjene på implementering, det bare have udgifter dækken. Tror det er kommet bag på os alle hvor stor en mundfuld det er. Summen af det hele er at selv om det er en stor udgift nu spare vi tid og penge på den lange bane og får gjort kommune et en helhed. ( lidt ligesom elektroniske cylinder, en nøgle ) Nødkald er gamle og batteri til apparat samt batteri sender skal skiftes. Ca. pris 800,-kr. pr. nødkald så tiden er moden til skift. Vi får muligheder for at tilbyde mere hvis det skønnes nødvendig. Med venlig hilsen Lars Fra: Pia Munk Lundgren Sendt: 12. februar :28

94 Til: Lars Berg Emne: SV: vedr. poitisk sag til marts Hej Lars Jeg skriver den politiske sag men har behov for økonomisk overslag over indkøb af alle nødkald pris?? samlet udgift ved indkøb af 200stk. nødkald. Jeg finder dine tidligere mails frem. Det nye system formål og baggrund for udskiftningen 3 linjer kort. Kort: hvad er problemet med implementering af det nye system -..kort 3 linjer Det er ikke andet. Mvh Pia Fra: Lars Berg Sendt: 12. februar :22 Til: Pia Munk Lundgren Emne: SV: vedr. poitisk sag til marts Godmorgen Pia Jeg ved ikke hvordan jeg skal lave en politisk sag, Per er på ferie til mandag.

95 Noget så også skal med i jeres sag / overvejelser er tilbehør. Her tænker jeg på hvad i kan tilbyde borger som røg melder, døralarm, tæppe alarm, senge alarm osv. Noget nogle borger har som er demente eller personale skal overvåge en borger. Jeg ved ikke hvad i er blevet lovet og hvilken aftaler der er, jeg prøver at få løst opgaven og de udfordringer der ligger, til vi kommer sikkert i hus. Mvh. Lars Fra: Pia Munk Lundgren Sendt: 11. februar :59 Til: Lars Berg Cc: Per Boye Emne: vedr. poitisk sag til marts Hej Lars Har du et udkast til politiks sag jeg har behov for oplysninger se tidligere mail i mandags. mvh Pia Munk Lundgren Leder af Visitation og Bestiller Lejre Kommmune Rådhuset i Hvalsø Møllebjergvej Hvalsø T

96 E

97 Prisliste Nødkaldesystemer Kidde Danmark A/S Industriholmen Viborgvej Hvidovre 8471 Sabro Telefon Fax info@kidde-danmark.dk Denne prisliste erstatter tidligere prislister. Prislisten er gældende pr. 1. september 2013 Alle priser er nettopriser ekskl. moms og fragt. Kidde Danmark A/S forbeholder sig retten til at ændre priser og specifikationer uden forudgående varsel. Ordrer bedes afgivet med artikelnumre som angivet i denne prisliste. For at kunne behandle Deres ordre hurtigts muligt, bedes De angive artikelnummer, leveringsadresse og kundenummer i ordren. Prisliste udkommer to gange pr. år. Skulle der ske ændringer mellem perioderne, meddeles dette separat. For mere detaljeret produktinformation, er De velkommen til at kontakte Kidde Danmark A/S. Salgs- og leveringsbetingelser se Side 1 / 4

98 Nødkaldeapparat Varenr. Varebeskrivelse Pris DKK. 651-NE NEO ANALOG NØDKALD MED ATOM SENDER. Pris hvis der købes < 20. stk , NE NEO ANALOG NØDKALD MED ATOM SENDER. Pris hvis der købes >= 20. stk 1.200, NE NEO GSM NØDKALD MED ATOM SENDER. Pris hvis der købes < 20. stk 2.500, NE NEO GSM NØDKALD MED ATOM SENDER. Pris hvis der købes >= 20. stk 2.000, NE STRØMFORSYNING TIL NØDKALD. Kan benyttes til NEO ANALOG, IOR, INKA etc. Med 2 meter ledning. 176, NE STRØMFORSYNING TIL GSM/IP NØDKALD. Kan benyttes til NEO GSM/IP. Med 2 meter ledning. 196, NE TELEFONLEDNING TIL NØDKALD. Kan benyttes til NEO ANALOG 98, NE NE OPLADELIGT BATTERI TIL NØDKALD. Batteri NiMH 33x31.5mm 300mAh (Kan benyttes NEO ANALOG, IOR, INKA etc) OPLADELIGT BATTERI TIL GSM/IP NØDKALD. Batter1 NiMH 33x31.5mm 400mAh (Kan benyttes til NEO IP/GSM) 149,00 169,00 Demenssikring Varenr. Varebeskrivelse Pris DKK. 651-NE D-TECT MODTAGER FOR D-ATOM 2.933, NE D-POS KIT KONTROLENHED FOR FERRIT OG LOOPANTENNE. Benyttes når der ønskes dementsikring af en beboer. D_POS skal benyttes sammen med enten en ferritantenne eller en loop omkring en dør. Indvidere skal der benyttes en D-Atom sender 2.151, NE NE NE D-POS ANT KIT, FERRITANTENNE. Benyttes sammen med D-POS og placeres ved døren der skal demenssikres SLØJFEKIT STANDARD, LOOP. Benyttes sammen med D-POS og placeres omkring døren der skal demenssikres D-ATOM, STANDARD KIT. Benyttes sammen med D-POS og skal bæres af beboreren der skal demenssikres 1.369,00 782, , NE D-BOX, KIT. Benyttes sammen med D-POS hvis der skal anvendes 2 loop på samme D-POS 1.760,00 Modtageudstyr 651-NE XX TREX 2 KIT PERSONSØGER NEAT KALD. Kan benyttes til at modtage kald lokalt fra trådløst udstyr 2.933,00 Programmeringsudstyr Varenr. Varebeskrivelse Pris DKK. 651-NE PROGRAMMERINGSBOKS INKL. SOFTWARE. Kan benyttes til at programmerer NEO nødkald 2.995, NE MELLEMKABEL NPU TIL MINI-USB. Benyttes mellem programmeringsbox og PC 68,00 Atom trådløse sendere Varenr. Varebeskrivelse Pris DKK. 651-NE ATOM SENDER 869 MHz. Trådløs sender til NEO nødkald 587, NE ATOM SENDER TESTALARM "ON" 869 MHz. Trådløs sender til NEO nødkald med automatisk test 587,00 kald. Hvis NEO nødkald ikke modtager et testkald en gang i døgnet sendes automastik et kald til vagtcentral 651-NE ATOM SENDER 869 DBP "ON" 869 MHz. Med en DP ATOM kan beboreren aktivere forskellige 645,00 alarmer. Man kan fx få NEO nødkaldet til at kalde forskellige sekvenser, hvor et tryk kan aktivere opkald til alarmcentral mens to tryk kan aktivere et opkald til en slægtning 651-NE ATOM SENDER 869 DBP "OFF" 869 MHz 645, NE I-ATOM INAKTIVITETSSENDER. I ATOM er en trådløs sender der kan registrere om beboreren er 880,00 aktiv. F.eks hvis en beborer har været inaktiv i over 12 timer sendes der automatisk et kald til vagtcentralen. 651-NE ATOM CLIP 10 STK. Bære clips således ATOM trådløs sender kan bæres i f.eks livrem 199, NE ATOM CLIP 100 STK. Bære clips således ATOM trådløs sender kan bæres i f.eks livrem 995, NE HALSSNOR ATOM TRÅDLØS SENDER 49, NE ARMBÅND FOR ATOM TRÅDLØS SENDER 49, NE NE NE HANDICAP HAPA ADAPTER I PLEXIGLAS. Handicap HAPA adaptor benyttes når beboreren har svært ved at aktivere ATOM trådløs sender. HAPA adaptor kan også bære i halssnor HANDICAP LITO ADAPTER LET TRYK. Handicap LITO adaptor benyttes når beboreren har svært ved at aktivere ATOM trådløs sender. LITO har en justerbar skue således den kan indstilles til at aktivere ved ved et meget let tryk. LITO adaptor kan også bære i halssnor FALDDETEKTOR STANDARD KIT FALL. Benyttes hvis en beboer har faldtendens. Når faldalarmen registrere et fald sendes der automatisk et kald til Vagtcentralen 293,00 489, ,00 Side 2 / 4

99 Ind- og udgangs moduler med sender Varenr. Varebeskrivelse Pris DKK. 651-NE TRÅDLØS SENDER INKA FORTRÅDET IND-/UDGANG. Radiosender INKA er beregnet til at overvåge fortrådet indgange. Når en af indgangene er aktiveret sendes der et radiosignal til modtagende enhed, som er normalt er nødkaldet (NEO), Enheden kan håndtere op til fem indgange, hvoraf tre er digitale og to, der kan konfigureres som digital eller analog. De analoge indgange kan enten løbende overvåge et niveau eller bare tage en prøve værdi, når en af de andre indgange aktiveres. INKA kan forsynes fra 2 stk AAA batterier og/eller forsynes med strømforsyning type 651-NE , NE NE NE NE TRÅDLØS SENDER/MODTAGER IOR. Radio modtager IOR er beregnet til at overvåge fortrådet ind-og udgange. Når en af indgangene er aktiveret sendes der et radiosignal til modtagende enhed, som er normalt er nødkaldet (NEO). Når IOR selv har modtaget en forprogrammeret radio kode, sædvanligvis fra et atom eller en INKA, vil udgangen blive aktiveret. Enheden kan håndtere op til fem digitale indgange og en udgang. Udgangen kan konfigureres til at have en puls, toggle eller statisk funktion. skal forsynes med strømforsyning type 651-NE og der er indbygget 3.6V NiMH batteri back-up REPEATER INKL. ANTENNE REPO. Radio repeater REPO er beregnet til at udvide radio dækningsområde for nødkaldet og dens hjælpeudstyr. Når et signal fra et atom eller INKA er modtaget, vil signalet blive fremsendt af REPO med en højere udgangseffekt niveau. Enheden kan konfigureres til at videresende enten alle radiosignaler eller bare en række signaler med forprogrammerede koder. Op til otte radio koder kan være for-programmerede. skal forsynes med strømforsyning type 651-NE og der er indbygget 3.6V NiMH batteri back-up REPEATER INKL. ANTENNE REPO+ FOR STØRRE RÆKKEVIDDE. Radio repeater REPO + bruges til at udvide radiodækningen området mellem en sender og en modtager fra NEAT Electronics. REPO + har højere udgangseffekt end den almindelige repo, hvilket giver en transmission rækkevidde på op til 600 m ved social alarm frekvens 869,2125 MHz og op til 2,5 km ved generel alarm frekvens 869,4125 MHz. Enheden kan konfigureres til at lytte efter alarmer på enten MHz eller MHz eller begge dele, og at transmittere enten MHz eller MHz. Alle konfigurationer gøres med en computer med softwaren IOR og NEAT Programming Unit (NPU). skal forsynes med strømforsyning type 651-NE og der er indbygget 3.6V NiMH batteri back-up RELÆUDGANGSMODUL LINK. Radiomodtager LINK er beregnet til at blive brugt sammen med ATOM eller INKA som en stand-alone løsning. Når et radiosignal med en forprogrammeret radio kode modtages af LINK vil udgangen blive aktiveret. Enheden kan håndtere op til otte forprogrammerede ATOM eller INKA. Udgangen kan konfigureres til at have en puls, toggle eller statisk funktion. skal forsynes med strømforsyning type 651-NE og der er indbygget 3.6V NiMH batteri back-up 1.349, , , ,00 Andet trådløst udstyr Varenr. Varebeskrivelse Pris DKK. 651-NE TRÅDLØS DØRALARM KIT DOOR 1.408, NE TRÅDLØS PIR DETEKTOR 1.388, NE TRÅDLØS PIR DETEKTOR MED HOLDE 1.956, NE TRÅDLØS TRÆKKONTAKT NEAT 1.173, NE TRÅDLØS RØGDETEKTOR SMOKE 1.310, NE TRÅDLØS GASALARM METAN GAS 2.034, NE TRÅDLØS GASALARM PROPAN GAS (CAMPINGGAS) 2.034, NE TRÅDLØS VANDALARM FLOOD 1.987, NE TRÅDLØS VARMEDETEKTOR TEMP 2.171,00 Side 3 / 4

100 Gennerele oplysninger om vægmonteret enheder 651-NE Vægmonteret enheder Alle vægmonteret enheder har indbygget sender således der bliver sendt et signal til den modtagne enhed når der aktiverers en knap eller indgang på enheden. Alle vægmonteret enheder kan forsynes med 2 stk. Alkaline battrier og/eller 24 VDC, hvis enheden forsynes både med 24 VDC og batterier bruges batterier kun som back-up. Alle vægmonteret enheder har 2 indgange og 2 udgange som kan programmeres efter den ønskede funktion. Alle vægmonteret enheder kan programmeres til at sende et testkald hvert døgn VÆGMONTERET I/O ENHED WIOR. Trådløs vægmonteret sender med LED og 2 fastfortrådet indgange og 2 fastfortrådet udgange , NE VÆGMONTERET NØGLEAFBRYDER KEY. Trådløs vægmonteret sender med LED og nøgleafbryder 1.134, NE VÆGMONTERET JACKSTIK PEAR. Trådløs vægmonteret sender med LED og jackstik 1.134, NE VÆGMONTERET ALARMKNAP. Trådløs vægmonteret sender med LED og alarmknap 1.076, NE NE NE VÆGMONTERET ALARMKNAP OG PEAR. Trådløs vægmonteret sender med LED, alarmknap og Jackstik VÆGMONTERET ALARMKNAP OG PULL. Trådløs vægmonteret sender med LED, alarmknap og trækkontakt VÆGMONTERET RUMENHED 3 KNAPPER.Trådløs vægmonteret sender med LED, alarmknap (rød), Tilstedeknap 1 (grøn) og tilstedeknap 2 (gul). Enheden kan også sende asisstancekald 1.134, , , NE VÆGMONTERET RUMENHED 3 KNAPPER + PEAR.Trådløs vægmonteret sender med LED, 1.134,00 alarmknap (rød), Tilstedeknap 1 (grøn), tilstedeknap 2 (gul) og jackstik. Enheden kan også sende asisstancekald 651-NE VÆGMONTERET TRÆKKONTAKT PULL. Trådløs vægmonteret sender med LED og trækkontakt 1.271, NE VÆGRAMME 13 MM WALL. Benyttes til vægmonteret enheder 78, NE VÆGRAMME 16 MM. Benyttes til vægmonteret enheder 177, NE PÆRETRYK MED KABEL OG JACKSTIK. Benyttes til vægmonteret enheder med Jackstik 313,00 Side 4 / 4

101 Bilag: 6.2. VS: vedr. poitisk sag til marts - KIDDE Prisliste Neo Nødkald.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 17906/14

102 Prisliste Nødkaldesystemer Kidde Danmark A/S Industriholmen Viborgvej Hvidovre 8471 Sabro Telefon Fax info@kidde-danmark.dk Denne prisliste erstatter tidligere prislister. Prislisten er gældende pr. 1. september 2013 Alle priser er nettopriser ekskl. moms og fragt. Kidde Danmark A/S forbeholder sig retten til at ændre priser og specifikationer uden forudgående varsel. Ordrer bedes afgivet med artikelnumre som angivet i denne prisliste. For at kunne behandle Deres ordre hurtigts muligt, bedes De angive artikelnummer, leveringsadresse og kundenummer i ordren. Prisliste udkommer to gange pr. år. Skulle der ske ændringer mellem perioderne, meddeles dette separat. For mere detaljeret produktinformation, er De velkommen til at kontakte Kidde Danmark A/S. Salgs- og leveringsbetingelser se Side 1 / 4

103 Nødkaldeapparat Varenr. Varebeskrivelse Pris DKK. 651-NE NEO ANALOG NØDKALD MED ATOM SENDER. Pris hvis der købes < 20. stk , NE NEO ANALOG NØDKALD MED ATOM SENDER. Pris hvis der købes >= 20. stk 1.200, NE NEO GSM NØDKALD MED ATOM SENDER. Pris hvis der købes < 20. stk 2.500, NE NEO GSM NØDKALD MED ATOM SENDER. Pris hvis der købes >= 20. stk 2.000, NE STRØMFORSYNING TIL NØDKALD. Kan benyttes til NEO ANALOG, IOR, INKA etc. Med 2 meter ledning. 176, NE STRØMFORSYNING TIL GSM/IP NØDKALD. Kan benyttes til NEO GSM/IP. Med 2 meter ledning. 196, NE TELEFONLEDNING TIL NØDKALD. Kan benyttes til NEO ANALOG 98, NE NE OPLADELIGT BATTERI TIL NØDKALD. Batteri NiMH 33x31.5mm 300mAh (Kan benyttes NEO ANALOG, IOR, INKA etc) OPLADELIGT BATTERI TIL GSM/IP NØDKALD. Batter1 NiMH 33x31.5mm 400mAh (Kan benyttes til NEO IP/GSM) 149,00 169,00 Demenssikring Varenr. Varebeskrivelse Pris DKK. 651-NE D-TECT MODTAGER FOR D-ATOM 2.933, NE D-POS KIT KONTROLENHED FOR FERRIT OG LOOPANTENNE. Benyttes når der ønskes dementsikring af en beboer. D_POS skal benyttes sammen med enten en ferritantenne eller en loop omkring en dør. Indvidere skal der benyttes en D-Atom sender 2.151, NE NE NE D-POS ANT KIT, FERRITANTENNE. Benyttes sammen med D-POS og placeres ved døren der skal demenssikres SLØJFEKIT STANDARD, LOOP. Benyttes sammen med D-POS og placeres omkring døren der skal demenssikres D-ATOM, STANDARD KIT. Benyttes sammen med D-POS og skal bæres af beboreren der skal demenssikres 1.369,00 782, , NE D-BOX, KIT. Benyttes sammen med D-POS hvis der skal anvendes 2 loop på samme D-POS 1.760,00 Modtageudstyr 651-NE XX TREX 2 KIT PERSONSØGER NEAT KALD. Kan benyttes til at modtage kald lokalt fra trådløst udstyr 2.933,00 Programmeringsudstyr Varenr. Varebeskrivelse Pris DKK. 651-NE PROGRAMMERINGSBOKS INKL. SOFTWARE. Kan benyttes til at programmerer NEO nødkald 2.995, NE MELLEMKABEL NPU TIL MINI-USB. Benyttes mellem programmeringsbox og PC 68,00 Atom trådløse sendere Varenr. Varebeskrivelse Pris DKK. 651-NE ATOM SENDER 869 MHz. Trådløs sender til NEO nødkald 587, NE ATOM SENDER TESTALARM "ON" 869 MHz. Trådløs sender til NEO nødkald med automatisk test 587,00 kald. Hvis NEO nødkald ikke modtager et testkald en gang i døgnet sendes automastik et kald til vagtcentral 651-NE ATOM SENDER 869 DBP "ON" 869 MHz. Med en DP ATOM kan beboreren aktivere forskellige 645,00 alarmer. Man kan fx få NEO nødkaldet til at kalde forskellige sekvenser, hvor et tryk kan aktivere opkald til alarmcentral mens to tryk kan aktivere et opkald til en slægtning 651-NE ATOM SENDER 869 DBP "OFF" 869 MHz 645, NE I-ATOM INAKTIVITETSSENDER. I ATOM er en trådløs sender der kan registrere om beboreren er 880,00 aktiv. F.eks hvis en beborer har været inaktiv i over 12 timer sendes der automatisk et kald til vagtcentralen. 651-NE ATOM CLIP 10 STK. Bære clips således ATOM trådløs sender kan bæres i f.eks livrem 199, NE ATOM CLIP 100 STK. Bære clips således ATOM trådløs sender kan bæres i f.eks livrem 995, NE HALSSNOR ATOM TRÅDLØS SENDER 49, NE ARMBÅND FOR ATOM TRÅDLØS SENDER 49, NE NE NE HANDICAP HAPA ADAPTER I PLEXIGLAS. Handicap HAPA adaptor benyttes når beboreren har svært ved at aktivere ATOM trådløs sender. HAPA adaptor kan også bære i halssnor HANDICAP LITO ADAPTER LET TRYK. Handicap LITO adaptor benyttes når beboreren har svært ved at aktivere ATOM trådløs sender. LITO har en justerbar skue således den kan indstilles til at aktivere ved ved et meget let tryk. LITO adaptor kan også bære i halssnor FALDDETEKTOR STANDARD KIT FALL. Benyttes hvis en beboer har faldtendens. Når faldalarmen registrere et fald sendes der automatisk et kald til Vagtcentralen 293,00 489, ,00 Side 2 / 4

104 Ind- og udgangs moduler med sender Varenr. Varebeskrivelse Pris DKK. 651-NE TRÅDLØS SENDER INKA FORTRÅDET IND-/UDGANG. Radiosender INKA er beregnet til at overvåge fortrådet indgange. Når en af indgangene er aktiveret sendes der et radiosignal til modtagende enhed, som er normalt er nødkaldet (NEO), Enheden kan håndtere op til fem indgange, hvoraf tre er digitale og to, der kan konfigureres som digital eller analog. De analoge indgange kan enten løbende overvåge et niveau eller bare tage en prøve værdi, når en af de andre indgange aktiveres. INKA kan forsynes fra 2 stk AAA batterier og/eller forsynes med strømforsyning type 651-NE , NE NE NE NE TRÅDLØS SENDER/MODTAGER IOR. Radio modtager IOR er beregnet til at overvåge fortrådet ind-og udgange. Når en af indgangene er aktiveret sendes der et radiosignal til modtagende enhed, som er normalt er nødkaldet (NEO). Når IOR selv har modtaget en forprogrammeret radio kode, sædvanligvis fra et atom eller en INKA, vil udgangen blive aktiveret. Enheden kan håndtere op til fem digitale indgange og en udgang. Udgangen kan konfigureres til at have en puls, toggle eller statisk funktion. skal forsynes med strømforsyning type 651-NE og der er indbygget 3.6V NiMH batteri back-up REPEATER INKL. ANTENNE REPO. Radio repeater REPO er beregnet til at udvide radio dækningsområde for nødkaldet og dens hjælpeudstyr. Når et signal fra et atom eller INKA er modtaget, vil signalet blive fremsendt af REPO med en højere udgangseffekt niveau. Enheden kan konfigureres til at videresende enten alle radiosignaler eller bare en række signaler med forprogrammerede koder. Op til otte radio koder kan være for-programmerede. skal forsynes med strømforsyning type 651-NE og der er indbygget 3.6V NiMH batteri back-up REPEATER INKL. ANTENNE REPO+ FOR STØRRE RÆKKEVIDDE. Radio repeater REPO + bruges til at udvide radiodækningen området mellem en sender og en modtager fra NEAT Electronics. REPO + har højere udgangseffekt end den almindelige repo, hvilket giver en transmission rækkevidde på op til 600 m ved social alarm frekvens 869,2125 MHz og op til 2,5 km ved generel alarm frekvens 869,4125 MHz. Enheden kan konfigureres til at lytte efter alarmer på enten MHz eller MHz eller begge dele, og at transmittere enten MHz eller MHz. Alle konfigurationer gøres med en computer med softwaren IOR og NEAT Programming Unit (NPU). skal forsynes med strømforsyning type 651-NE og der er indbygget 3.6V NiMH batteri back-up RELÆUDGANGSMODUL LINK. Radiomodtager LINK er beregnet til at blive brugt sammen med ATOM eller INKA som en stand-alone løsning. Når et radiosignal med en forprogrammeret radio kode modtages af LINK vil udgangen blive aktiveret. Enheden kan håndtere op til otte forprogrammerede ATOM eller INKA. Udgangen kan konfigureres til at have en puls, toggle eller statisk funktion. skal forsynes med strømforsyning type 651-NE og der er indbygget 3.6V NiMH batteri back-up 1.349, , , ,00 Andet trådløst udstyr Varenr. Varebeskrivelse Pris DKK. 651-NE TRÅDLØS DØRALARM KIT DOOR 1.408, NE TRÅDLØS PIR DETEKTOR 1.388, NE TRÅDLØS PIR DETEKTOR MED HOLDE 1.956, NE TRÅDLØS TRÆKKONTAKT NEAT 1.173, NE TRÅDLØS RØGDETEKTOR SMOKE 1.310, NE TRÅDLØS GASALARM METAN GAS 2.034, NE TRÅDLØS GASALARM PROPAN GAS (CAMPINGGAS) 2.034, NE TRÅDLØS VANDALARM FLOOD 1.987, NE TRÅDLØS VARMEDETEKTOR TEMP 2.171,00 Side 3 / 4

105 Gennerele oplysninger om vægmonteret enheder 651-NE Vægmonteret enheder Alle vægmonteret enheder har indbygget sender således der bliver sendt et signal til den modtagne enhed når der aktiverers en knap eller indgang på enheden. Alle vægmonteret enheder kan forsynes med 2 stk. Alkaline battrier og/eller 24 VDC, hvis enheden forsynes både med 24 VDC og batterier bruges batterier kun som back-up. Alle vægmonteret enheder har 2 indgange og 2 udgange som kan programmeres efter den ønskede funktion. Alle vægmonteret enheder kan programmeres til at sende et testkald hvert døgn VÆGMONTERET I/O ENHED WIOR. Trådløs vægmonteret sender med LED og 2 fastfortrådet indgange og 2 fastfortrådet udgange , NE VÆGMONTERET NØGLEAFBRYDER KEY. Trådløs vægmonteret sender med LED og nøgleafbryder 1.134, NE VÆGMONTERET JACKSTIK PEAR. Trådløs vægmonteret sender med LED og jackstik 1.134, NE VÆGMONTERET ALARMKNAP. Trådløs vægmonteret sender med LED og alarmknap 1.076, NE NE NE VÆGMONTERET ALARMKNAP OG PEAR. Trådløs vægmonteret sender med LED, alarmknap og Jackstik VÆGMONTERET ALARMKNAP OG PULL. Trådløs vægmonteret sender med LED, alarmknap og trækkontakt VÆGMONTERET RUMENHED 3 KNAPPER.Trådløs vægmonteret sender med LED, alarmknap (rød), Tilstedeknap 1 (grøn) og tilstedeknap 2 (gul). Enheden kan også sende asisstancekald 1.134, , , NE VÆGMONTERET RUMENHED 3 KNAPPER + PEAR.Trådløs vægmonteret sender med LED, 1.134,00 alarmknap (rød), Tilstedeknap 1 (grøn), tilstedeknap 2 (gul) og jackstik. Enheden kan også sende asisstancekald 651-NE VÆGMONTERET TRÆKKONTAKT PULL. Trådløs vægmonteret sender med LED og trækkontakt 1.271, NE VÆGRAMME 13 MM WALL. Benyttes til vægmonteret enheder 78, NE VÆGRAMME 16 MM. Benyttes til vægmonteret enheder 177, NE PÆRETRYK MED KABEL OG JACKSTIK. Benyttes til vægmonteret enheder med Jackstik 313,00 Side 4 / 4

106 Bilag: 7.1. Bilag økonomien på det specialiserede social område (voksen) februar 2014 Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 20551/14

107 Forventede udgifter til bevilling og 62032, det specialiserede socialområde, 2014 Forventet udgifter pr. 21. februar 2014 Budget Difference SEL 85 Socialpædagogisk støtte SEL 96 Hjælperordning SEL 97 Ledsagerordning SEL 98 Kontaktpersonordning for døv-blinde SEL 100 Nødvendige merudgifter SEL 101 Stofmisbrug SEL 102 Behandling SEL 103 Beskyttet beskæft SEL 104 Akt.- og samværstilbud SEL 105 Kørsel til aktivitets- og samværstilbud SEL 107 Midl. botilbud SEL 108 Længv. botilbud SEL 109 Kvindekrisecentre SEL 110 Forsorgstilbud SEL 163 Beboeres egenbetaling SUL 141 Alkoholmisbrug SUL 142 Stofmisbrugsbehandling FSL 20 Intern skole STU - Særlig tilrettelagt uddannelse - Lov Integrationslov 12 boplacering af flygtninge Objektiv finansiering Refusion Flygtninge 100 % refusion Task force ekstra i 2014 inkl. lønninger Skøn over udgifter til sager som endnu ikke er kendt STU sager som overgår til Jobcenteret I alt Fordeli på 322 cpr nr Årlige udgifter mellem kr. og 5,4 mio. kr. pr. cpr.nr.

108 Bilag: 8.1. Evalueringsrapport sygeplejepdf.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

109 EVALUERING AF SYGEPLEJEKLINIKKER LEJRE KOMMUNE december

110 Forord I efteråret 2011 blev der i Lejre kommune færdigetableret tre sygeplejeklinikker på henholdsvis Bøgebakken, Hvalsø og Grønnehave ældrecentre, ét i hvert af kommunens tre sygeplejedistrikter. Erfaringer fra andre kommuner havde vist, at sygeplejefaglig ekspertise kunne anvendes bedre i en klinik end som udekørende hjælp samt, at der er ressourcemæssige og arbejdsrelaterede fordele ved anvendelsen af sygeplejeklinikker. Da det nu er ca. 2 år siden man etablerede klinikkerne, ønsker man at få dokumenteret hvilken effekt sygeplejeklinikkerne har haft samt at evaluer hvorvidt de mål man satte ved projektets start er nået. Denne evalueringsrapport er bestilt i sommeren Evalueringen er gennemført i perioden september- december Formålet med rapporten er at opsamle og dele de erfaringer man har gjort sig. Det forventes, at evalueringen kan bruges til det fremadrettede arbejde med sygeplejeklinikker samt som inspiration til øvrige projekter. Sarah Marie Swanson Evaluator Center for velfærd og omsorg, Lejre kommune sasw@lejre.dk 2

111 Indhold FORORD RESUMÉ FORMÅL MÅL OG SUCCESKRITERIER DATAGRUNDLAG OG USIKKERHED KVANTITATIV EVALUERING AF SYGEPLEJEKLINIKKER KVALITATIV EVALUERING AF SYGEPLEJEKLINIKKER OPSAMLING OG OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER ANBEFALINGER KONKLUSION

112 Resumé I efteråret 2011 blev der i Lejre kommune oprettet sygeplejeklinikker på henholdsvis Bøgebakken, Hvalsø og Grønnehave ældrecentre. Denne evaluering af sygeplejeklinikkerne i kommunen, belyser kvantitative og kvalitative erfaringer fra de seneste 2 år med sygeplejeklinikker i Lejre kommune. Den kvantitative evaluering er baseret på besøgsstatistik samt informationer fra den kommunale sygepleje. Den kvantitative evaluering har vist: At der i perioden juni oktober 2013 har været i alt 19 borgere (svarende til i alt 361 konsultation) på kommunens 3 sygeplejeklinikker. I den angivne periode har der været i alt 8 borgere på Bøgebakkens klinik, 10 på Grønnehave klinikken samt 1 borger der har modtaget sygepleje på parkeringspladsen ved Hvalsø klinikken. Der har været flest mandlige borgere på klinikkerne (68,42 %) og gennemsnitsalderen på de besøgende har været ca. 70,74 år. Udregnes den kilometer afstand og kørselstid der havde været, hvis sygeplejerskerne skulle være kørt tur- retur til de borgere der, i perioden juni oktober 2013, selv er kommet på klinikkerne udgør dette samlet en afstand på 5070,8 km (svarende til 126,8 timers kørsel). På grund af, at klinikkerne ikke bliver brugt lige så meget som forventet, kan man dog ikke konkludere at man har opnået en økonomisk effekt grundet besparelser i vejtid og omkostninger. Den kvalitative evaluering er baseret på samtaler, observationer og interview med sygeplejersker og borgere. Den kvalitative evaluering har vist: At sygeplejeklinikkerne opleves som et godt initiativ, der giver fordele for både sygeplejersker (arbejdsstillinger, belysning, hygiejne, adgang til remedier, overordnet kvalitet) og borgere (fleksibilitet, muligheder for selv at planlægge sin tid). At sygeplejeklinikkerne i en høj grad lever op til de forventninger, man havde ved projektets start, bortset fra det antal borgere der benytter klinikkerne. 4

113 At der kan være en række barriere for både sygeplejersker og borgere, der har medført at man ikke har benyttet klinkkerne i så høj grad som forventet. I Hvalsø har de fysiske forhold (voldsomme lugtgener) umuliggjort brugen af sygeplejeklinikken. At der blandt sygeplejerskerne, er et generelt ønske om at udvide mulighederne for brugen af sygeplejeklinikkerne. Både den kvantitative og kvalitative evaluering har synliggjort, at man i høj grad har nået de mål der blev fastlagt ved projekts start, bortset fra omfanget af borgere der modtager ydelser sygeplejeklinikkerne. Til det videre arbejde med sygeplejeklinikkerne i Lejre kommune anbefales det, at der implementeres en række tiltag for at øge antallet af borgere der modtager sygepleje i en klinik, frem for i eget hjem. Efter et prøveforløb på ca. 6 måneder med de nye tiltag, anbefales det, at man vurdere hvorvidt der er sket en stigning i antallet af besøg på sygeplejeklinikkerne, og hermed hvorvidt/hvordan man skal fortsætte med brugen af sygeplejeklinikker i kommunen. 5

114 Formål Hensigten med etableringen af sygeplejeklinikkerne var at tilbyde borgerne større fleksibilitet og samtidig forbedre arbejdsmiljøet for det personale der udøver sygepleje. Formålet var også, at den effektivisering, der kunne opnås ved mindre vejtid til sygeplejerskerne gav mulighed for at imødekomme det øgede behov for sygeplejeydelser, som følge af tidligere udskrivelse fra sygehuset. I efteråret 2010 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af sygeplejersker og ledere, som havde til opgave at undersøge mulighederne of etablering af sygeplejeklinikker i Lejre kommune. Arbejdsgruppen indsamlede informationer og besøgte sygeplejeklinikker i andre kommuner. Ved etableringen af sygeplejeklinikker i Lejre kommune, blev der taget højde for arbejdsgruppens overvejelser vedrørende kommunens geografi, befolkningsmæssige sammensætning, infrastruktur samt det estimerede antal af borgere der med fordel ville kunne modtage ydelser på en sygeplejeklinik. Der blev, blandt andet, foretaget en vurdering af hvilke borgere, der kunne benytte et tilbud i en sygeplejeklinik, og som kunne transportere sig selv eller blive transporteret af en ægtefælle eller pårørende. Det blev vurderet, at der i Hvalsø- distriktet ville være 14 borgere der modtog sygepleje i eget hjem men som med fordel ville kunne modtage sygepleje i en sygeplejeklinik. I december 2010 modtog borgerne i Hvalsø distrikt sammenlagt 20 timers sygepleje i hjemmet, over en 14- dags periode. 1 I Bøgebakkens distrikt var der i december 2010, 15 borgere, der kunne modtage sygeplejeydelser på en sygeplejeklinik (svarende til 28,50 timer, over en 14- dags periode). I Ammershøjparkens distrikt var det vurderet, at 24 borgere kunne tilbydes sygepleje på en sygeplejeklinik (svarede til 32 timer over en 14- dags periode). I alle tre distrikter var der tale om borgere, der modtog sygeplejeydelser såsom sårpleje, medicinadministration og blodtryksmåling og som selv kunne varetage transporten til klinikkerne. I efteråret 2011, blev det oprettet en sygeplejeklinik i hvert af de tre sygeplejedistrikter i kommunen. En klinik på Bøgebakken ældrecenter i Bøgebakken- distriktet, en klinik på Grønnehave ældrecenter i Ammershøj- distriktet og en klinik på Hvalsø ældrecenter i Hvalsø- distriktet. 1 Sammentællingen af timer var foretaget over en 14 dages periode, fordi der var borgere der modtog besøg hver dag samt borgere der modtog besøg hver 14. dag. 6

115 Mål og succeskriterier Nedenstående mål og succeskriterier ved etableringen af sygeplejeklinikkerne, blev udarbejdet af arbejdsgruppen og godkendt af udvalget for Social, Sundhed & Ældre i Lejre kommune, i marts De borgerrettede formål var: At borgere har mest mulig indflydelse på, hvornår de får hjælp og dermed er uafhængig af ventetid i hjemmet. At skabe mulighed for at kombinere ydelser som træning og sygepleje. Formålet i relation til udøvere af sygeplejen og organisationen som helhed var: Mere effektiv udnyttelse af sygeplejeressourcer og ekspertise. At der kan skabes rum for synergi med andre servicetilbud, som f.eks. træning, ergoterapi og eventuelt andre. At skabe optimale arbejdsbetingelser, som f.eks. arbejdsstillinger, belysning samt bedre mulighed for at overholde hygiejniske standarder. 2 SSÆ Oprettelse af sygeplejeklinik i Lejre Kommune. Sagsnr.: 11/3060,

116 Datagrundlag og usikkerhed Den kvantitative del af evalueringen er baseret på statistik på besøgende i klinikkerne, i perioden juni oktober Grundet manglende tilgængeligt dokumentation, har det ikke været muligt at se på brugen af klinikkerne i hele perioden, fra de blev oprettet efteråret Der mangler derfor oplysninger om besøgende i klinikkerne i perioden fra efteråret 2011 til sommeren På grund af den manglede data, kan man ikke med sikkerhed konkludere præcis hvor mange besøgene der har været i klinikkerne siden projektets start. I Hvalsø vides det dog, at der i alt har været tre borgere i klinikken siden den blev oprettet. Det lave antal af besøgende i klinikken i Hvalsø begrundes yderligere senere i rapporten, men skyldes problemer med de fysiske forhold på klinikken i Hvalsø. På baggrund af information om de besøgende på klinikkerne i perioden juni 2013 oktober 2013, er der udregnet hvilke ydelser der oftest gives i klinikkerne samt fordeling på køn og alder blandt brugerne (side 10-11, 14). Dertil er der i den kvantitative evaluering, angivet informationer om etableringsomkostningerne samt beregninger om undgået transport som følge af brugen af sygeplejeklinikkerne (side 12, 15-17). Usikkerheden er relativt høj i den kvantitative del af evalueringen, grundet den begrænsede mængde eksisterende data om brugen af klinikkerne. Den kvalitative evaluering er lavet på baggrund af samtaler, observationer og interview. Der blev afholdt 3 interview med sygeplejersker; ét på hver af de tre klinikker, med en enkelt sygeplejerske hvert sted. Dertil blev der afholdt 2 interview med borgere. Interviewene med både borgere og sygeplejersker bestod af semi- strukturerede individuelle interview. Ligesom med den kvantitative del af evalueringen, skal der også med den kvalitative evaluering, tages højde for usikkerheder der kan påvirke resultaterne. Her indgår blandt andet risikoen for, at brugerne der valgte at stille op til interview er mere positive overfor projektet, end dem der ikke ønskede at deltage. Grundet den relativt lille gruppe af borgere der er kommet i klinikkerne, var det svært at finde deltagere til interview. Dette betød, at det ikke har været muligt at lave en dybdegående undersøgelse af brugernes oplevelser af klinikkerne. Alligevel kan den kvalitative del af evalueringen bruges til at belyse erfaringer, oplysninger og meninger omkring brugen af sygeplejeklinikkerne, blandt nogle af dem der har medvirket i projektet. 8

117 Kvantitativ evaluering af sygeplejeklinikker Den kvantitative del af evalueringen er baseret på statistik over besøgende i klinikkerne i perioden juni oktober På grund af manglede dokumentation har det kun været muligt at se på det antal borgere der er kommet på klinkkerne i perioden juni 2013 oktober I perioden juni 2013 oktober 2013, har der været i alt 8 forskellige borgere på klinikken på Bøgebakken og 10 forskellige borgere på klinikken på Grønnehave ældrecenter. I Hvalsø har der i samme periode kun været én borger ved klinikken. 3 Nedenstående afsnit viser fordelingen af borgere på klinikkerne på henholdsvis Bøgebakken, Grønnehave og Hvalsø ældrecentre. Bøgebakken På klinikken på Bøgebakken har der, i perioden juni 2013 oktober 2013, været i alt 8 forskellige borgere juni juli august september oktober Figur 1 Antal borgere på Bøgebakkens sygeplejeklinik I gennemsnit har der været 5 borgere per. måned på Bøgebakkens sygeplejeklinik (Figur 1). 3 Her bliver ydelserne givet i borgerens bil på parkeringspladsen, på grund af de dårlige fysiske forhold på selve klinikken. 9

118 I perioden juni 2013 oktober 2013 har der i alt været 207 konsultationer på klinikken, hvilket svarer til ca. 41,4 konsultationer per. måned (Figur 2) Juni Juli August September Oktober Figur 2 Antal konsultationer på Bøgebakkens sygeplejeklinik Følgende grafer viser fordelingen på køn og alder blandt de borgere der har benyttet Bøgebakkens sygeplejeklinik i den angivne periode. kvinder 25% mænd 75% Figur 3 Fordeling af køn blandt borgere på Bøgebakkens sygeplejeklinik 10

119 Figur 4 Fordeling af alder blandt borgere på Bøgebakkens sygeplejeklinik På Bøgebakkens klinik har der været flest mandlige borgere (75 %) (Figur 3). Der har været en bred fordeling på alder blandt borgerne der er kommet i klinikken (Figur 4). Gennemsnitsalderen på brugerne af klinikken er 67,88 år. Nedenstående tabel viser de ydelser der har været givet på Bøgebakkens sygeplejeklinik i perioden (Figur 5). Tabellen tager udgangspunkt i Lejre kommunens 10 kvalitetsstandarder for sygeplejen. 11

120 Ydelse Sårbehandling Medicinadministration Antal borgere 5 1 Forebyggelse og sundhedsfremmende sygepleje Terminal pleje. Pleje af uhelbredeligt syge og døende Undersøgelse og behandling 2 Akut sygepleje Kompleks sygepleje til fysisk og psykisk syge Kompleks sygepleje i forbindelse med hospitalsophold Inkontinens Omsorg for demente Figur 5 Ydelser givet på Bøgebakkens sygeplejeklinik Ét af formålene med etableringen af sygeplejeklinikkerne i Lejre kommune var en mulig reduktion i transport tid og omkostninger. Beregningerne i nedenstående tabel viser undgået transport afstand og tid fra Bøgebakken 1, 4320 Lejre (hvor sygeplejerskerne der kører i Lejre- distriktet, hører til) og til hjemmeadresserne på de borgere der har modtaget ydelser i klinikken på Bøgebakken, samt retur igen (Figur 6). Undgået transport, tur- retur til borgernes hjem Tid Kilometer i alt 5128 min. 3578,8 km. Figur 6 Undgået transport, tur- retur til borgernes hjem 12

121 Grønnehave På klinikken på Grønnehave har der, i perioden juni 2013 oktober 2013, været i alt 10 forskellige borgere juni juli august september oktober Figur 7 Antal borgere på Grønnehaves sygeplejeklinik I gennemsnit har der været 6,8 borgere per. måned på Grønnehaves sygeplejeklinik (Figur 7). I perioden juni 2013 oktober 2013 har der i alt været 110 konsultationer på klinikken, hvilket svarer til ca. 22 konsultationer per. måned (Figur 8) Juni Juli August September Oktober Figur 8 Antal konsultationer på Grønnehaves sygeplejeklinik. 13

122 Følgende grafer viser fordelingen på køn og alder blandt de borgere der har benyttet sygeplejeklinikken på Grønnehave, i perioden juni 2013 oktober kvinder 30% mænd 70% Figur 9 Fordeling af køn blandt borgere på Grønnehaves sygeplejeklinik Figur 10 Fordeling af alder blandt borgere på Grønnehaves sygeplejeklinik På Grønnehaves sygeplejeklinik har der været flest mandlige borgere (70%) (Figur 9). Aldersfordelingen blandt borgere der har været på klinikken vises i ovenstående graf (Figur 10). Aldersgennemsnittet er 74 år. 14

123 Nedenstående tabel viser de ydelser der har været givet på klinikken på Grønnehave i den angivende periode (Figur 11). Ydelse Sårbehandling Medicinadministration Antal borgere 3 5 Forebyggelse og sundhedsfremmende sygepleje Terminal pleje. Pleje af uhelbredeligt syge og døende Undersøgelse og behandling 2 Akut sygepleje Kompleks sygepleje til fysisk og psykisk syge Kompleks sygepleje i forbindelse med hospitalsophold Inkontinens Omsorg for demente Figur 11 Ydelser givet på Grønnehave sygeplejeklinik Nedenstående tabel viser undgået transport (i tid og kilometer), beregnet fra adressen Ammershøjparken 51, 4070 Kirke Hyllinge (hvor sygeplejerskerne der driver klinikken på Grønnehave og kører i hele Ammershøj- distriktet, hører til) og til hjemmeadresserne på de borgere der har modtaget ydelser i klinikken på Grønnehave, samt retur igen (Figur 12). Undgået transport, tur- retur til borgernes hjem Tid Kilometer i alt 1864 min. 1043,2 km. Figur 12 Undgået transport, tur- retur til borgernes hjem 15

124 Hvalsø I perioden juni 2013 oktober 2013, har der i Hvalsø kun været 1 borger som har modtaget sygeplejeydelser fra klinikken. Denne borger har modtaget ydelserne i egen bil udenfor klinikken, på grund af de dårlige fysiske forhold på selve klinikken. Nedenstående tabel, viser antallet af konsultationer givet ved Hvalsø sygeplejeklinik i den angivne periode (44 konsultationer i alt) (Figur 13). I gennemsnittet har de været 8,8 konsultationer per. måned ved klinikken Juni Juli August September Oktober Figur 13 Antal konsultationer ved Hvalsø sygeplejeklinik. 4 Nedenstående tabel viser undgået transport (i tid og kilometer), beregnet fra adressen Roskildevej 11, 4330 Hvalsø (hvor sygeplejerskerne der kører i Hvalsø- distriktet, hører til) og til hjemmeadressen på den borger der har modtaget ydelser ved klinikken i Hvalsø, samt retur igen (Figur 14). Undgået transport, tur- retur til borgernes hjem Tid Kilometer i alt 616 min. 448,8 km. Figur 14 Undgået transport, tur- retur til borgernes hjem. 4 I borgerens bil, uden for klinikken. 16

125 Økonomi Ved projektets start, afsatte man en investering på ca kr. til oprettelse af de 3 sygeplejeklinikker. I praksis er der brugt ca kr. i alt ( kr. på hvert af de tre steder). Disse etableringsudgifter omfattede klinikinventar, lys, og istandsættelse af lokaler. Her er ikke medtaget driftsudgifter (husleje, vand, varme, el, personale), da disse udgifter allerede eksisterede før etableringen af klinikkerne. Ét af målene ved etableringen af klinikkerne var mere effektiv udnyttelse af sygeplejeressourcer blandt andet idet sygeplejen, ved brug af sygeplejeklinikker, kunne undgå at bruge lige så meget tid på transport. Udregnes kilometer afstand og køretid til/fra klinikkerne og hjemmeadresserne på de borgere der i perioden juni 2013 oktober 2013 er kommet på en sygeplejeklinik, svare det samlet set til 5070,8 km (hvilket udgør ca. 126,8 timers kørsel). Da der kun er relativt få der har benyttet sig af klinikken kan man dog ikke på nuværende tidspunkt konkludere, at der er opnået en besparelse i forhold til transport omkostninger. Dette er blandt andet fordi, at det relativt lille antal af borgere der kommer på klinikkerne betyder, at sygeplejeklinikken ofte blot kommer til at udgøre et andet stop på ruten, frem for en sparret tur. Hvis man som sygeplejerske kan planlægge et klinikbesøg i forlængelse af, at man allerede er på centeret, har man derimod sparret en kørselstur. Men det afhænger af sygeplejerskens planlægning og af borgernes muligheder for at komme på tidspunkter der passer med sygeplejerskernes ophold på centrene. Dette gælder dog ikke for Grønnehave klinikken, da sygeplejerskerne ikke har tilholdssted her, men derimod på Ammershøj ældrecenter, der er placeret ca. 4,8 km væk. Her skal sygeplejerskerne planlæge flere klinikbesøg lige efter hinanden for reelt at have sparret tid på kørsel, hvilket kan være svært da der ikke endnu har været så mange borgere i klinikken. Hvis man øger antallet af borgere der modtog sygepleje på en af kommunens 3 klinikker, frem for i eget hjem, kan der være en potentiel økonomisk effekt, som følge af, at man ville kunne spare tid og udgifter på transport. Men på nuværende tidspunkt, er det ikke muligt at sige hvorvidt der er en økonomisk effekt som følge af brugen af sygeplejeklinikker. 17

126 Kvalitativ evaluering af sygeplejeklinikker Den kvalitative evaluering er lavet på baggrund af samtaler, observationer og interview. Der blev afholdt interview med tre sygeplejersker; en fra hvert af kommunens tre sygeplejeklinikker. Dertil blev der afholdt interview med 2 borgere. Interviewene med både borgere og sygeplejersker bestod af semi- strukturerede individuelle interview. Erfaringerne fra sygeplejersker og borgere er samlet i følgende afsnit. Sygeplejeklinikken på Bøgebakken ældrecenter Sygeplejeklinikken på Bøgebakken åbnede i efteråret I forbindelse med implementeringen af klinikkerne, vurderede man, at der var ca. 15 borgere i Bøgebakken- distriktet der var egnet til at modtage ydelser i sygeplejeklinikken, frem for i eget hjem, og som selv kunne transporter sig til klinikken. 5 Alle sygeplejerskerne der arbejder i Bøgebakkens distrikt er tilknyttet klinikken. Dermed er der ikke én medarbejder der er specielt tilknyttet klinikken. Det er op til den enkelte sygeplejerske at vurdere, hvorvidt en borger kan komme til klinikken. På Bøgebakken havde man forinden oprettelsen af klinikken, benyttet sygeplejerskernes kontor til, blandt andet, at dryppe øjne for borgere der hellere ville komme op på centeret end at vente på, at sygeplejerskerne kom til borgerens hjem. Dermed oplevede man oprettelsen af sygeplejerklinikken som et godt initiativ. Alligevel er der udtryk for, at det har taget tid at få klinikken taget i brug, både fordi der i starten manglede enkelte praktiske ting og fordi det har krævet en ændring i sygeplejerskernes arbejdskultur at tage klinikken i brug. I Bøgebakken- distriktet, har de fleste borgere der er kommet i klinikken, været personerne der tidligere har modtaget sygeplejeydelser i eget hjem. Sygeplejerskerne giver udtryk for, at spørgsmålet om hvorvidt borgeren kan komme i klinikken ikke er det første der bliver tænkt på. Derimod er førsteprioriteten vurdering af borgerens problematik og hvordan ydelsen skal leveres, og ikke nødvendigvis hvor det skal foregå. Dette er blandt andet fordi, at klinikken fortsat opleves som et nyt tiltag, man som medarbejder først efterhånden er blevet mere opmærksom på. Men med tiden menes det, at sygeplejerskerne selv er blevet mere opmærksom på at bruge klinikken. Alligevel kan det være svært at stille krav til borgerne om, at de skal komme i klinikken hvis borgerne i flere år har modtaget sygeplejeydelser i eget hjem (på trods af at de godt ville kunne transportere sig selv til sygeplejeklinikken). Der er også en hvis usikkerhed blandt medarbejderne om hvorvidt man som 5 Sygeplejeklinik beregning, Bilag 1 til SSÆ- Oprettelse af sygeplejeklinik i Lejre Kommune, Sagsnr.: 11/3060,

127 sygeplejerske har mandat til at sige, at borgere skal komme i klinikken såfremt de kan. For nogle sygeplejersker gælder det, at man undlader at fortælle om klinikken af frygt for, at man møder modstand fra borgere. Blandt sygeplejerskerne er der et generelt ønske om at bevare den gode relation med borgerne og ikke risikere at skabe konflikter ved at ændre på den eksisterende praksis. Derimod er tanken om hvorvidt en borger kan komme på klinikken, mere nærliggende når det gælder yngre borgere, der ville have glæde af at kunne køre indenom klinikken på vej til eller fra arbejde. Det påpeges, at det er nærmere at indbyde borgere til klinikken hvis man er klar med de gode argumenter til hvorfor det kan være en fordel for begge partere. Sygeplejerskerne oplever, at der er konkrete fordele ved at benytte klinikken, både for sygeplejersker og borgere. For sygeplejerskerne gælder det markant bedre arbejderstillinger og forhold (særligt hvad angår belysning, hygiejne og adgang til remedier). For borgerne er fordelene også en højere kvalitet, samt en frihed ved ikke at skulle vente på sygeplejersken i hjemmet, med derimod selv kunne møde op til et aftalt tidspunkt. Sygeplejerskerne beretter også om borgere, der nyder at køre ud til klinikken, fordi det hyggeligt at komme lidt ud. Ikke desto mindre, har man ikke haft lige så mange borgere i klinikken som var ønsket fra start. Det har betydet, at det har været noget ufleksibelt for sygeplejerskerne at bruge klinikken, fordi det at køre ind på klinikken til en bestemt tid, bliver et afbræk fra køreruten ude blandt borgerne. Når man kører ud til borgere i eget hjem, giver man ikke et præcist tidspunkt, modsat i klinikken. Man har erfaret, at det er mest hensigtsmæssigt at bruge klinikken på tidspunkter hvor man alligevel er på centeret. Man har på Bøgebakkens sygeplejeklinik, oplevet nogle problemer ved ikke at have et optimalt fælles booking system. Da brugen af klinikken endnu ikke er blevet en del af den daglige rutine, har der været problemer med double- booking af klinikken, hvilket i nogle tilfælde har medført ventetid for borgere og sygeplejersker. På Bøgebakken påpeges det også, at der er fordele i at se borgerne i eget hjem, både fordi, at borgere ofte er mere trygge i eget hjem og fordi man dermed kan tage borgerens hjemmeliv i betrækning når man laver en sygeplejefaglig vurdering. Men nogle af sygeplejerskerne fortæller også, at der kan være en fordel i at se borgerne bruge deres egne ressourcer til at komme i klinikken da dette kan være med til, at borgerne tager mere ansvar for deres egen situation. Nogle sygeplejersker er dog bekymret for at egen omsorg kan gå hen og betyde pas dig selv. Det påpeges, at det er vigtigt at finde en balance, så det at komme i klinikken er til gavn for begge partere. Der et generelt ønske, blandt mange af sygeplejerskerne, om at øge antallet af borgere der kommer på klinikken, særligt af hensyn til bedre arbejdsstillinger samt øget kvalitet af sygeplejen. Men spørgsmålet om 19

128 hvordan man får flere borgere til at komme i klinikken opleves som vanskeligt. Det stilles spørgsmålstegn ved, hvor mange flere borgere der fysisk og psykisk ville kunne komme i klinikken. Dog anerkender man, at der er borgere hvor man ikke har spurgt til hvorvidt de ville have mulighed for transport til sygeplejeklinikken, fordi man ønsker at undgå potentiel modstand eller konflikt. Alt i alt mener man, at sygeplejeklinikken har levet op til de forventninger man havde ved projektets start, med bortset fra det antal af borgere der benytter klinikken. Sygeplejeklinikken på Grønnehaveældrecenter Sygeplejeklinikken på Grønnehave ældrecenter blev etableret i I forbindelse med implementeringen af klinikkerne, vurderede man, at der var ca. 24 borgere i Ammershøj- distriktet der var egnet til at kunne modtage ydelser i sygeplejeklinikken og som kunne transporter sig selv til klinikken. 6 På Grønnehave har alle sygeplejersker adgang til klinikken. Det er dog primært den gruppe der har ansvaret for den sydlige del af Ammershøj- distriktet der benytter klinikken. Klinikken er også fysisk er placeret i den sydlige del af området. Klinikken bliver primært brugt i dagstimerne, i hverdagene. I weekenderne bliver klinikken dog brugt i forbindelse med de ydelser der gives dagligt. Aftenvagten bruger ikke klinikken så meget som man gør i dagstimerne. Dette skyldes bland andet, at der er færre sygeplejersker til rådighed om aftenen, hvilket kan gøre det svært at fastsætte tidspunkter til at modtage borgere i sygeplejeklinikken. Sygeplejerskerne tilknyttet Grønnehave klinikken, ønsker selv at bruge den så meget som muligt på grund af de gode fysiske rammer der er på sygeplejeklinikken (i forhold til hygiejne, arbejdsstillinger og kvaliteten i arbejdet) og fordi der er en klar fordel for borgerne i at kunne få en specifik tid, modsat når de modtager sygeplejeydelser i eget hjem. På Grønnehave klinikken, har man ikke haft problemer med double- booking på klinikken. Dog kan det for sygeplejerskerne være noget ufleksibelt at skulle møde på klinikken til et specifikt tidspunkt, modsat når de kommer i borgernes egne hjem. Sygeplejerskerne har dog god erfaring med at ringe til borgerne fra morgenstunden og ændre tiden i klinikken, når det har været nødvendigt (for eksemplet hvis der er opstået noget akut). På den måde opleves det, at der en god relation med borgere der benytter klinikken, samt gode muligheder for fleksibilitet fra begge sider. 6 Sygeplejeklinik beregning, Bilag 1 til SSÆ- Oprettelse af sygeplejeklinik i Lejre Kommune, Sagsnr.: 11/3060,

129 På Grønnehave klinikken mener sygeplejerskerne ikke, at det er en ulempe ikke at have set borgeren i eget hjem, i forhold til at skulle lave en sygeplejefaglig vurdering af borgeren. Dette er fordi, at borgere der har mulighed for at transportere sig selv til klinikken også kognitivt regnes for at have styr på deres forhold der hjemme. At borgerne er mobile er udtryk for, at de i høj grad er i stand til at tage vare på sig selv i hjemmet. Dog vurdere man, at der er nogle opgaver som bedre kan løses i borgernes eget hjem som, for eksempel, samtaleterapi i forbindelse med borgere ramt af svær sygdom. Her kan klinikken blive for klinisk et miljø, modsat i borgernes eget hjem (hvor borgerne kan være mere trygge og ofte åbner mere op). I enkelte tilfælde har sygeplejerskerne oplevet borgere der med fordel kunne komme i klinikken, men som har strittet lidt imod ideen om klinikken. For disse borgere opleves det som nemmere og mere hyggeligt, at sygeplejerskerne kommer i hjemmet. Dog har der ikke været tilfælde hvor borgere direkte har sagt nej til at komme i klinikken efter, at man har forklaret fordelene ved klinikken. Den indledende modstand til klinikken har dermed ikke varet ved når først sygeplejerskerne har talt med borgerne om hvad det indebærer at komme i en sygeplejerklinik. For eksempel, har man haft én borger, som før synes det var hyggeligt, at sygeplejersken kom i hjemmet men som nu er blevet rigtig glad for at gå turen ned til sygeplejeklinikken. En anden fordel man har opdaget for borgerne ved at komme i sygeplejeklinikker er, at det er mere diskret for borgerne at modtage sygepleje på en klinik. Borgeren undgår dermed, at der holder en kommunebil hjemme i indkørselen. Dette gælder specielt ved sygeplejeydelser der for borgere kan opleves som særligt stigmatiserende. Andre borgere fortæller, at der kan være fordele ved selv at kunne planlægge sin dag i forhold til at få en fast tid på klinikken. Én borger fortæller, at vedkommende havde hørt om klinikken fra sin kontaktsygeplejerske og siden har været meget glad for at komme til sygeplejeklinikken på Grønnehave. 7 Denne borger synes ikke der er den store forskel i, om man skal komme til klinikken eller om sygeplejerskerne kommer hjem til en, så længe man er mobil og kan tage enten bil eller bus til klinikken. På trods af de gode forhold forbundet med klinikken, oplever sygeplejerskerne, at klinikken ikke bliver brugt nok på daglig basis. Her menes problemet primært at være et begrænset antal borgere i området der har mulighed for at transportere sig selv. Dog anerkender man, at der stadig er nogle borgere der ville være i stand til komme i klinikken, men som fortsat modtager sygepleje i hjemmet. På Grønnehave klinikken påpeger sygeplejerskerne også, at der kunne opstå situationer hvor man med fordel ville kunne samarbejde med Grønnehaves træningsafdeling. Sygeplejerskerne har ikke oplevet 7 Interview med borger, d. 22/11/13 21

130 behovet for dette endnu men forstiller sig, at det kunne være en mulighed at bruge i fremtiden. Samarbejde mellem sygeplejersker og træningsafdelingerne ved hver af de 3 klinikker var ét af målene med sygeplejeklinikkerne. Dog har man ikke konkret benytte sig af dette på nogle af klinikkerne, på nuværende tidspunkt. Derimod samarbejder sygeplejen fortsat med træningen som man gjorde før oprettelsen af klinikkerne. Sygeplejerskerne påpeger også, at man kunne samarbejde mere med hjemmeplejen, som også har en gruppe tilknyttet Grønnehave. Social- og sundhedsassistenterne kunne, for eksempel, varetage mindre opgaver på klinikken såsom medicindosering eller drypning af øjne. Dette har man benyttet sig af i enkelte tilfælde på Grønnehave hvor hjemmeplejen, såvel som træningsafdelingen, har adgang til sygeplejeklinikken (via en fælles nøgle). Der er et ønske på Grønnehave klinikken om at øge antallet af besøg i klinikken samt at udvide de funktioner man varetager i klinikken. For eksempel, er der et ønske om at benytte sygeplejeklinikken mere til udredning af inkontinens. I takt med, at patienter bliver sent hurtigere hjem fra hospitalerne oplever sygeplejerskerne også, at der bliver flere og flere opgaver der ville kunne varetages i klinikken. Sygeplejerskerne oplever også i høj grad, at borgerne gerne vil komme i sygeplejeklinikken når de er blevet foreslået det. Sygeplejeklinikken på Hvalsø ældrecenter På Hvalsø ældrecenter er der oprettet en sygeplejeklinik med det formål, at man i området vurderede, at der var en relativt stor gruppe borgere (ca. 14 personer) der ville have glæde af den tidsmæssige fleksibilitet samt de hygiejniske vilkår der opnås ved at modtage sygeplejeydelser i en klinik, frem for i eget hjem. I Hvalsø vurderede man, at der var en del borgere der ville være i stand til at transportere sig selv til klinikken. Klinikken åbnede i efteråret 2011, men blev kun brugt kortvarigt da man blev påvirket af lugtgener fra rør og afløb i rummet ved siden af klinikken. Det vurderes, at lugtgenerne stammer fra kloakforbindelsen til ældrecentrets tidligere køkken. Én borger beretter, at lugtgenerne var så slemme, at det var nødvendigt at holde alle vinduerne åbne for at opholde sig i lokalet. 8 Dette medførte, at lokallet blev så koldt, at det ikke var muligt at udfører den planlagte sygepleje. Borgeren ville ellers gerne være kommet i klinikken af hensyn til sygeplejerskernes arbejdsstillinger. 8 Interview med borger, d.13/11/13 22

131 Forsøg med rengøring og gennemskylning af lokaler og rør har ikke udbederet problemet med lugtgenerne i klinikken. Sygeplejerskerne stoppede derfor hurtigt med brugen af lokalet, da lugtgenerne forhindrede ophold i klinikken for sygeplejersker såvel som borgere. Alligevel modtager man fortsat én borger, som ikke kommer i klinikken, men modtager hjælp til medicindosering i egen bil, på centrets parkeringsplads. Denne borgere var, i starten, meget skeptisk over for at skulle komme i klinikken, men blev senere så glad for muligheden, at sygeplejerskerne valgte at forsat imødekomme borgerens ønske om at komme på centret, efter klinikken blev lukket. Ligesom i klinikken på Grønnehave, mener man heller ikke i Hvalsø, at man mister viden ved ikke at give sygeplejeydelser til mobile borgere i klinikker. Derimod ville man kunne få bedre arbejdsstillinger og hygiejnemæssige forhold ved at kunne benytte klinikken. Siden sygeplejeklinikken i Hvalsø lukkede, har den lokale læge måtte overtage enkelte ydelser. For eksempel, modtager lægen nu en borger til kateterskifte i lægepraksissen, da sygeplejeklinikken ikke kan bruges og arbejdsbetingelserne i borgerens hjem ikke er optimale. Da man oprettede sygeplejeklinikkerne var håbet, at man i samarbejde med lokale læger kunne varetage nogle af lægernes opgaver. Ved lukningen af klinikken i Hvalsø, er det nu gået den modsatte vej. Sygeplejerskerne ser også en fordel i, at man ville kunne modtage borgere i klinikken der kommer i ældrecenteret til andre formål, for eksempel, i forbindelse med aktiviteter i dagscenteret eller i træningen. Sygeplejerskerne i Hvalsø giver udtryk for, at de forhold der har været gældende på de øvrige klinikker, også ville have været gældende i Hvalsø, havde det ikke været for de lugtgener der her udelukker brugen af klinikken. Her mener man, at en udbedring af de fysiske forhold på klinikken ville medføre, at man kunne bruge den til modtagelse af en del borgere fra området. Dog påpeges det, at der skal udarbejdes information om transport muligheder, inklusiv information om Flextrafik og busser så den nødvendige information serveres for borgerne samtidig med, at man indkalder dem til klinikken. Ligesom på de øvrige klinikker, er der en hvis usikkerhed omkring hvor mange borgere der ville kunne transportere sig selv og dermed komme i klinikken hvis den blev taget i brug. Den gode historie omkring den borger, der fortsat modtager ydelser på parkeringspladsen, er dog med til at støtte op om ideen med, at man må forsøge at få så mange som muligt ind i klinikken, når de fysiske forhold er blevet udbedret. Samlet set mener sygeplejerskerne, at det er synd, at klinikken ikke kan benyttes som det er i dag. 23

132 Opsamling og opmærksomhedspunkter Sygeplejefaglige ydelser på klinikkerne Erfaringer fra Lejre kommune har vist, at sygeplejeklinikkerne giver god mulighed for at levere en højere kvalitet af sygeplejeydelser, særligt i forhold til hygiejne og arbejdsstillinger. I Lejre kommune, levers der sygeplejeydelser ud fra 10 standarder (Figur 15). Sårbehandling Medicinadministration Forebyggelse og sundhedsfremmende sygepleje Terminal pleje. Pleje af uhelbredeligt syge og døende Undersøgelse og behandling Akut sygepleje Kompleks sygepleje til fysisk og psykisk syge Kompleks sygepleje i forbindelse med hospitalsophold Inkontinens Omsorg for demente Figur 15 Oversigt over Lejre kommunes kvalitetsstandarder for sygepleje I perioden juni 2013 oktober 2013, har man i sygeplejeklinikkerne leveret ydelser i form af Sårbehandling, Medicinadministration samt Undersøgelse og behandling. Dertil vurderes det af ledelsen, at ydelser i forhold til Inkontinens samt Forebyggelse og sundhedsfremmende sygepleje med fordel ville kunne leveres i klinikken. Terminal pleje, Akut sygepleje, Kompleks sygepleje til fysisk og psykisk syge, Kompleks sygepleje i forbindelse med hospitalsophold samt Omsorg for demente vil derimod normalt ikke være passende at udøve i klinikken. 24

133 Hvis man ønsker at gøre en ekstra indsats for at få flere borgere til at benytte klinikkerne, vil det være relevant at fokusere på de borgere der modtager de 5 ud af 10 ydelsestyper, der med fordel ville kunne gives i klinikken (Figur 16). Det vil dog fortsat kræve, at de borgere som modtager de relevante ydelser har mulighed for at transportere sig selv til sygeplejeklinikkerne. Sårbehandling Medicinadministration I klinikken Forebyggelse og sundhedsfremmende sygepleje Undersøgelse og behandling Inkontinens Terminal pleje. Pleje af uhelbredeligt syge og døende Akut sygepleje I hjemmet Kompleks sygepleje til fysisk og psykisk syge Kompleks sygepleje i forbindelse med hospitalsophold Omsorg for demente Figur 16 Oversigt over sygeplejeydelser og hvor de kan leveres Booking og indkaldelse til klinikken. Tilrettelæggelse af booking varierer en smule mellem klinikkerne i Lejre kommune. På Grønnehave klinikken har der ikke været problemer med booking af klinikken. Der har dog på Bøgebakkens klinik været problemer med, at flere borgere er blevet booket på samme tid, hvilket har resulteret i ventetid for borgerne. Dette er en ulempe da en af fordelene ved brugen af klinikken netop skulle være, at borgerne 25

134 ikke ville opleve ventetid. I Hvalsø har man en begrænset erfaring med anvendelse af klinikken og dermed også med booking. Det ville være oplagt at optimere fremgangsmåden for booking til sygeplejeklinikkerne og få systematiserede processen, ved blandt andet at dele erfaringer mellem de tre klinikker. Indkaldelsen af borgere til klinikken er i høj grad afhængig af sygeplejerskernes individuelle initiativer samt vurderinger af borgerne. Det er op til sygeplejerskerne at huske på at bruge klinikken, samt at undersøge borgernes mulighed for at transportere sig selv til en klinik. At sygeplejerskerne selv skal tage initiativ til at indkalde borgerne kan være en hindring, særligt når der er tale om borgere, hvor sygeplejerskerne er kommet i deres hjem gennem længere tid. Sygeplejerskerne skal selv stille krav til borgerne om, at de skal møde ind i klinikken. Dette kan være vanskeligt for sygeplejerskerne. Ønsket om at bevare den gode relation til borgeren, samt frygten for borgerens reaktion på en meddeling om at skulle møde op i klinikken, kan være med til at afholde sygeplejerskerne fra at bruge klinikken. Hvis man vil øge antallet af borgere, der kommer i klinikkerne, er det derfor vigtigt, at alle sygeplejersker i fællesskab gør en indsats for stille krav til, at borgere der modtager de relevante ydelser, og som kan transportere sig selv, som udgangspunkt skal komme i sygeplejeklinikkerne, frem for at få sygeplejerydelser i hjemmet. Det er vigtigt, at sygeplejerskerne gør dette i fællesskab således, at sygeplejerskerne ikke underminerer hinandens beslutninger om, hvorvidt en borger skal komme i klinikken. For nye borgere, der ikke tidligere har modtaget sygeplejeydelser i hjemmet, er det derimod mindre vanskeligt for sygeplejerskerne at stille krav til, at borgerne skal komme i klinikken, såfremt de kan transportere sig selv. Da brugen af klinikkerne endnu ikke er blevet en daglig vane, er spørgsmålet om transportmuligheder ikke en selvfølelig del af opstarten af nye borgere for alle sygeplejersker. Her ville det være relevant at fastlægge en procedure til vurdering af nye borgere ved opstart, som inkluderer spørgsmål om borgernes muligheder for transport til en klinik. Både for eksisterende og nye borgere der modtager sygepleje, gælder det, at det er den kommunale sygeplejerskes ansvar at vurdere, hvorvidt den enkelte borger skal henvises til klinikken, samt at motivere borgeren hertil. Hvorvidt den enkelte borger modtager sygepleje på sygeplejeklink eller i eget hjem bygger på et frivillighedsprincip. Frivillighedsprincippet betyder, at en del af de borgere, der kunne komme i klinikkerne, fortsat modtager sygepleje i eget hjem. Erfaringer både fra Lejre kommune samt øvrige kommuner har påvist, at frivillighedsprincippet betyder, at en del af de borgere, der er i målgruppen for sygeplejerklinikkerne, fortsat modtager sygepleje i eget hjem. 9 Derfor har man i nogle andre kommuner 9 Anvendelse af sygeplejeklinikker ( ), Københavns kommune s. 2 26

135 gjort op med frivillighedsprincippet og godkendt, at borgere, der fysisk og psykisk er i stand til at møde op på sygeplejeklinik, kun kan modtage sygepleje på klinik og ikke i eget hjem. 10 Rum og praktisk indretning Klinikkerne på Grønnehave og Bøgebakken ældrecenter er praktisk indrettet i forhold til de sygeplejeydelser, der leveres på klinikkerne. På Bøgebakken meldes der om manglende ting i form af en knagerække og en vask, men både her og på Grønnehave er det essentielle inventar tilstede i forhold til sygeplejerklinikkerne. Hvis sygeplejerskerne skulle gøre brug af klinikkerne til øvrige opgaver, kunne der dog opstå behov for nye remedier. For eksempel er der på klinikken i Grønnehave et ønske om at kunne benytte klinikken til urologiske udredninger, og i den forbindelse kunne der være behov for en blærescanner. I henhold til de ydelser der leveres på klinikkerne på nuværende tidspunkt, er lokalernes praktiske indretninger dog ikke en barriere for at bruge klinikkerne på Grønnehave og Bøgebakken. I Hvalsø derimod er der et stort problem med den lugt, der opleves i lokalet. I enkelte tilfælde hvor klinikken er blevet benyttet, har det været nødvendigt at åbne vinduer for at mindske lugten. Dette har resulteret i en manglende diskretion for borgerne, samt uacceptable forhold for både borgere og sygeplejersker i forhold til temperaturen i rummet. Dette resulterede i, at man valgte ikke at benytte klinikken. Såfremt sygeplejerklinikken i Hvalsø tages i brug, kræves det en professionel indsats for at udbedre problemet med lugtgenerne. Egne forsøg med at spule og rengøre rørene har ikke forbedret situationen. Sygeplejerskerne i Hvalsø- distriktet ser meget gerne problemet løst, da de gerne vil kunne tage klinikken i brug igen. De vurderer selv, at det er værd at forsøge at fjerne lugten, og at det er synd, at der er remedier og inventar, som ikke kan tages i brug på grund af klinikkens fysiske forhold. Dokumentation Processen med at evaluere sygeplejeklinikkerne har synliggjort problemer med manglende dokumentation af klinikkernes brug siden implementeringen i Dette skyldes, at borgerne ikke visiteres til sygeplejeklinikken, men til de ydelser der modtages, uafhængigt af om den leveres i klinikken eller i eget 10 Anvendelse af sygeplejeklinikker ( ), Københavns kommune s. 1 27

136 hjem. Dermed er det ikke muligt at danne et statistik overblik over de borgere, der har benyttet sig af klinikken. Hvis man skal forsøge at forøge antallet af brugere, er det vigtigt at registrere brugen af klinikkerne separat således, at det er muligt at monitorere omfanget og indholdene af besøgene på sygeplejerklinikkerne. Denne dokumentation skal ydermere registers på en måde, der gør den kvantificerbar og sammenlignelig med den dokumentation, der er fortaget fra perioden juni oktober Prøveforløb og videre evaluering Det vurderes, at klinikkerne på nuværende tidspunkt ikke fungerer optimalt i forhold til omfanget af brugere. Hvis man vil fastholde klinikkerne, vil det kræve en aktiv indsats for at øge antallet at brugere samt antal besøg i klinikkerne. Det kunne være en fordel at implementere nogle ændringer og derefter lave et tidsbegrænset prøveforløb. Herved ville det være muligt at evaluere prøveforløbet og vurdere, hvorvidt ændringerne har medført et øget antal borgere, der modtager sygepleje på kommunens klinikker. I forbindelse med en evaluering efter et prøveforløb, er det vigtigt at indsamle information om sygeplejerskernes og borgernes tilfredshed med klinikkerne. 28

137 Anbefalinger Den største udfordring ved brugen af sygeplejeklinikkerne i Lejre kommune er, at der skal ske en markant vækst i antallet af borgere der modtager sygepleje på klinik hvis man ønsker, at sygeplejeklinikkerne skal være en integreret del af sygeplejerskernes daglige arbejde. Følgende anbefalinger forudsætter, at man ønsker at gøre en aktiv indsats for at øge andelen af borgere der modtager sygepleje på kommunens sygeplejeklinikker. Henvisning til sygeplejeklinik: I dag, leveres sygeplejeydelser som udgangspunkt i borgerens eget hjem. Såfremt man ønsker at øge antallet af borgere der kommer i en af kommunens klinikker, må man gøre op med dette og i stedet indføre en praksis, hvor borgere, som opfylder kriterierne for at møde op i en sygeplejeklinik, udelukkende vil få tilbudt sygepleje på en klinik. Dette betyder, at sygeplejersken, i forbindelse med opstart eller revurdering af en borger, foretager en faglig vurdering af borgerens samlede helbredsituation og på basis heraf afgør, hvorvidt sygeplejen skal gives på klinik eller i borgerens eget hjem. Vurderes det, at borgeren fysisk og psykisk er i stand til ved egen hjælp at transportere sig til en sygeplejeklinik, gives der kun tilbud om sygepleje på sygeplejeklinik. I forbindelse med denne ændring i praksis er det vigtigt, at der fastlægges en fremgangsmåde til vurderingen af hvorvidt borgere kan komme i klinikken. Denne vurdering skal tage højde for borgernes muligheder for transport samt de ydelser der med fordel kan gives i klinikken; Sårbehandling, Medicinadministration, Undersøgelse og behandling, Inkontinens samt Forebyggelse og sundhedsfremmende sygepleje (side 24). Dertil skal klinikkernes booking systemer optimeres. Sygeplejerskernes brug af klinikken: Hvis man ikke ønsker at bryde med den nuværende primærsygepleje model i Lejre kommune (hvori den enkelte sygeplejerske varetager den totale pleje af patienten) er det vigtigt, at alle sygeplejersker er tilknyttet og benytter klinikken. Dog skal klinikkerne kun benyttes i dag- og aftenvagten. Det ville ikke være relevant at benytte klinikkerne i nattevagten. 29

138 Hvis antallet af borgere der modtager ydelser i klinikken stiger markant, kan det være relevant at vurdere om der er behov for faste kliniksygeplejersker. Information til borgere: Såfremt man indfører en ændret praksis, vedrørende brugen af sygeplejeklinikkerne, skal der være klar og tilgængelig information herom til borgerne. Dertil skal der udarbejdes information om muligheder for transport til klinikkerne, inklusiv information om Flextrafik og busser, så den nødvendige information kan gives til borgerne, når man henviser til klinikkerne. Muligheder for samarbejde og varetagelse af øvrige funktioner i klinikkerne: Målet om samarbejde mellem sygeplejerskerne på klinikkerne og træningsafdelingerne, har man ikke på nuværende tidspunkt nået. Det vurderes, at dette primært er fordi der ikke har været behov for et øget samarbejde mellem sygeplejersker og terapeuter i forbindelse med klinikkerne. Samarbejdet fortsætter som det gjorde før efteråret 2011, udenom klinikkerne. I takt med, at antallet af borgere der kommer i klinikken øges, kan der opstå nye behov for samarbejde med træningsafdelingen. Derfor er det vigtigt at oplyse medarbejderne i sygeplejen og træningen om mulighederne for tværfaglig samarbejde med udgangspunkt i sygeplejeklinikkerne. Det kan være relevant at øge samarbejdet med hjemmeplejegrupperne idet social- og sundhedsassistenterne kan være med til at varetage mindre opgaver i klinikkerne, sådan som man har gjort det i klinikken på Grønnehave. Såfremt det er relevant at udvide funktionerne der varetages i klinikkerne, kan der være behov for mere samarbejde med øvrige medarbejder. Ønsker man at benytte klinikkerne til andre ydelser en dem der i dag gives på klinikken, kan der være behov for nye remedier end dem der findes i klinikkerne på nuværende tidspunkt. Genetablering af klinikken i Hvalsø: Vedrørende sygeplejeklinikken i Hvalsø anbefales det, at man laver en professionel og varige udbedring af problemet med lugtgenerne i klinikken. 30

139 Ønskes det, at man fastholder initiativet med sygeplejeklinikker i Lejre kommune er det vigtigt, at klinikkerne er lokaliseret i lokalområderne, tæt på offentlig transport muligheder. Da Hvalsø også er kommunens største by, er Hvalsø ældrecenter en oplagt lokalisation for sygeplejeklinikken. Den nu lukkede sygeplejerklinik i Hvalsø, er ligesom de øvrige klinikker, placeret så der tages hensyn til nem og diskret adgang til sygeplejeklinikken. Diskretion med hensyn til placeringen af klinikkerne, var en prioritering ved oprettelsen af sygeplejeklinikkerne og derfor ville en omplacering af klinikken til ét af centrets øvrige lokaler, ikke være en optimal løsning. Afprøvning af nye initiativer: Det anbefales, at man forsøger at implementere ovenstående initiativer og, at der laves et prøveforløb af ca. 6 måneders varighed hvor man forsøger at øge antallet af borgere der modtager sygepleje i en af kommunens sygeplejeklinikker. Under hele prøveforløbet, er det vigtigt at dokumenter brugen af klinikkerne, så man efterfølgende kan vurdere hvorvidt det har medført en ændring i omfanget af besøg i klinikkerne. Vurderingen efter de ca. 6 måneder med de nye tiltage, skal tage udgangspunkt i statistik omkring brugen af klinkkerne, såvel som sygeplejerskernes og borgernes erfaringer. Har man efter 6 måneder ikke oplevet en betydelig ændring i omfanget af borgere der modtager ydelser i sygeplejeklinik frem for i eget hjem, må man vurdere hvorvidt/hvordan klinikkerne skal bruges fremadrettet. 31

140 Konklusion Denne evaluering har synliggjort erfaringer fra Lejre kommunes sygeplejeklinikker. Den kvantitative evaluering har vist, at relativt få borgere har benyttet klinikkerne. Samtidig har den kvalitative evaluering vist, at der for både borgere og sygeplejersker er klare fordele ved klinikkerne af hensyn til bland andet arbejdsstillinger, belysning, hygiejne, adgang til remedier, overordnet kvalitet, fleksibilitet samt muligheden for, at borgerne selv kan planlægge sin tid i forhold til sygeplejen. Blandt sygeplejerskerne er der også et generelt ønske om at øge antallet af borgere der modtager sygepleje i en klinik, frem for i eget hjem. Både den kvantitative og kvalitative evaluering har synliggjort, at man i høj grad har nået de mål der blev fastlagt ved projekts start, bortset fra omfanget af borgere der modtager ydelser sygeplejeklinikkerne. Til det videre arbejde med sygeplejeklinikkerne i Lejre kommune anbefales det, at der implementeres en række tiltag for at øge antallet af borgere der modtager sygepleje i en klinik, frem for i eget hjem. Blandt andet er der behov for at ændre praksis til, at borgere som opfylder kriterierne for at møde op i en sygeplejeklinik, udelukkende vil få tilbudt sygepleje på en klinik. Efter et prøveforløb på ca. 6 måneder med de nye tiltag anbefales det, at man vurdere hvorvidt der er sket en ændring og hermed hvorvidt/hvordan man skal fortsætte med brugen af sygeplejeklinikker i kommunen. 32

141 Bilag: 9.1. tilsynsrapport Ammershøjparlken - Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 7473/14

142 From:Aase Møller To:Gete Bjerring Markussen Subject:tilsynsrapport Ammershøjparlken - endelig version Kære Gete Godt nytår Hermed den sidste tilsynsrapport fra 2013 God weekend Hilsen Aase Venlig hilsen Aase Møller Direktør Tlf Fyensgade 36A 1.sal, 9000 Aalborg Tlf

143

144 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Ammershøjparken, Lejre Kommune Lørdag den 9. november 2013 fra kl Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ammershøjparken. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Efter aftale med Forvaltningen har vi ved tilsynet haft særligt fokus på kosten og måltidets betydning, herunder såvel måltidets aktiverende elementer som det sociale aspekt. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren, fulgt op på anbefalinger fra tidligere tilsyn og generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne samt gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og indsatsen for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Det er vores vurdering, at beboerne hører til målgruppen på baggrund af samtale med beboere og medarbejdere, iagttagelser under besøget samt gennemgang af dokumentation, er det vores vurdering, at beboerne modtager den hjælp, støtte og pleje som de har behov for. Vi oplever i alle huse en god atmosfære og en respektfuld omgangstone kost og måltider tilrettelægges ud fra principperne fra Leve-bo. Beboerne værdsætter, ikke mindst, at maden tilberedes i huset, så de kan nyde duften og aktiviteten i almindelighed. Beboerne er inddraget i tilrettelæggelse af kostplanen. Her tages individuelle hensyn, ligesom her er opmærksomhed på beboernes ernæringstilstand. Vi kan under besøget konstatere, at måltidet afvikles i en rolig atmosfære, hvor hovedparten af beboerne vælger at deltage i fællesskabet alle huse er pågældende dag bemandet som planlagt. Vi møder hovedsagligt fastansatte og uddannede medarbejdere og desuden få vikarer. Generelt fremstår medarbejderne kompetente og nærværende. Her gives blandt medarbejderne udtryk for tilfredshed med arbejdsforholdene og det er vores indtryk, at her generelt er engagement og arbejdsglæde vi har gennemgået et udsnit af den skriftlige dokumentation, primært døgnrytmeplaner og journalnotater. Samlet set er det vores vurdering, at dokumentationen er relevant, velbeskrevet og opdateret Udført af Hanne Bidstrup og Kathinka Eriksen 1

145 magtanvendelse forekommer ikke aktuelt. Medarbejderne er bekendte med gældende regler samt procedure for indberetning. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Her er ikke konkrete punkter til opfølgning. Målgruppe Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der udspringer af alder. Et af husene er særligt rettet mod beboere med demenslidelser. Det er vores vurdering, at beboerne hører til målgruppen. Her er en enkelt beboer under 65 år. Det vurderes ikke relevant, at beboeren tilbydes en social handleplan. Boligforhold og fysiske rammer Tilbuddet består af 5 huse samt administration. Byggeriet er af nyere dato og fremstår velegnet til formålet. Fællesrummene er velindrettede og indbydende. De beboere vi har besøgt i egen bolig giver udtryk for tilfredshed med de fysiske rammer. Aktuelt er fællesarealerne i de enkelte huse ved at blive malet. Beboerne har været inddraget i valg af farver med mere. I det ene hus har en pårørende tilbudt at lave et maleri. Vedkommende ønsker at udføre arbejdet omkring maleriet på stedet, således at beboerne kan følge med i processen. De omsorgsmæssige forhold Vi har besøgt alle huse og har overalt oplevet en god atmosfære samt en respektfuld omgangstone. Vi har talt med beboere i fællesskabet og desuden, efter aftale, besøgt enkelte i deres boliger. Beboerne giver udtryk for tilfredshed og tilkendegiver at modtage den hjælp, støtte og pleje som de har behov for, hvilket er i overensstemmelse med vores vurdering. De oplever medarbejderne som imødekommende og omsorgsfulde. Vores besøg falder på et tidspunkt, så vi i nogle huse overværer at medarbejderne er i gang med at tilberede maden, mens de i andre huse er samlet omkring selve måltidet eller i gang med at rydde af herefter. Kost og måltider tilrettelægges ud fra principperne fra Leve-bo. Det betyder blandt andet, at den fulde proces omkring madlavning foregår tæt på beboerne, at beboerne er inddraget i tilrettelæggelse af kostplanen og at de gives mulighed for at tage del i det praktiske. Dette praktiseres her og beboerne giver udtryk for at værdsætte, ikke mindst, at maden tilberedes i huset, så de kan nyde duften og aktiviteten i almindelighed. De giver ligeledes udtryk for tilfredshed med kvalitet, mængde, variation osv. En beboer fortæller endvidere, at hun dagligt hjælper med at tømme opvaskemaskinen. Vi får oplyst og kan konstatere, at hovedparten af beboerne vælger at spise i fællesskabet. Her er fast bordplan og medarbejderne sidder med ved bordet. Vi oplever, at måltidet afvikles i en god og rolig atmosfære, hvor medarbejderne understøtter kommunikationen omkring bordet. I huset for beboere med demenslidelser er det tydeligt, at medarbejdernes konstante opmærksomhed og nærvær, er en betingelse for at skabe ro omkring måltidet. Beboerne her sidder i mindre grupper og en enkelt indtager sin mad i sofaen foran TV et. Det vidner om medarbejdernes forståelse for beboernes individuelle behov. Her serveres varm mad om aftenen og smørrebrød til frokost. I et af husene får vi forklaret, at beboerne tidligere smurte maden selv. Man har dog erfaret, at flere beboere spiser mere når maden er smurt, pyntet osv., og at beboerne har taget hensigtsmæssigt på i vægt, efter de i en tid har fået serveret fær- 2 Udført af Hanne Bidstrup og Kathinka Eriksen

146 digt smørebrød. I andre huse smører beboerne fortsat deres mad selv. Således vurderes det i det enkelte hus, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til den aktuelle beboergruppe. Individuelle kosthensyn fremgår af den skriftlige dokumentation. Vedrørende aktiviteter får vi oplyst, at disse nu tilbydes i de enkelte huse. Her er få fast tilrettelagte aktiviteter som gymnastik en gang om ugen. Af øvrige aktiviteter nævnes gudstjeneste, mindre gåtur og sangeftermiddage. I et hus fortæller de, at beboerne er særligt glade for fælles hyggestunder. Her er det blandt andet blevet tradition, at mødes omkring det populære TV program Vild med dans, hvor der så spises saltstænger og drikkes portvin. Her bør være løbende opmærksomhed på, hvorvidt her tilbydes aktiviteter i tilstrækkeligt omfang. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Alle huse er pågældende dag bemandet som planlagt. Vi møder hovedsagligt fastansatte og uddannede medarbejdere og desuden få vikarer. Det er vores indtryk at vikarerne er erfarne og har godt kendskab til arbejdsgangene. Generelt fremstår medarbejderne kompetente og nærværende. Her gives blandt medarbejderne udtryk for tilfredshed med arbejdsforholdene og det er vores indtryk, at her generelt er engagement og arbejdsglæde. Medarbejderne er organiseret i selvstyrende teams, hvilket beskrives som velfungerende. Samarbejdet med ledelsen beskrives ligeledes positivt. Blandt andet værdsætter medarbejderne ledelsens deltagelse ved teammøder og oplever generelt god ledelsesmæssig opbakning. Flere medarbejdere fortæller uopfordret om Kommunens økologiprojekt, der blandt meget andet handler om kost. I forbindelse med projektet, har en dagmedarbejder og en aftenmedarbejder fra hvert team været på kursus i 2 uger. Vi får oplyst, at der i 2014 vil blive sat fokus på den rehabiliterende tilgang. Medarbejderne forventer, at dette bliver en styrkelse, at det de i forvejen gør. Hermed menes, at beboerne allerede er inddraget aktivt i egen dagligdag. Alle medarbejdere skal i den forbindelse på kursus, hvilket vil understøtte et fælles fagligt udgangspunkt. Den skriftlige dokumentation Vi har gennemgået et udsnit af den skriftlige dokumentation, primært døgnrytmeplaner og journalnotater. Samlet set er det vores vurdering, at dokumentationen er relevant, velbeskrevet og opdateret. Magtanvendelse Ifølge det oplyste forekommer magtanvendelse ikke aktuelt. Medarbejderne er bekendte med gældende regler for området samt procedure for indberetning. Medicinhåndtering Tilsynet omfatter ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering, som er underlagt tilsyn fra embedslægeinstitutionen, jævnfør Lov om embedslægeinstitutioner m.v. 6a. Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Yderligere til opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Tilsynet giver ikke anledning til yderligere kommentarer og her er ikke punkter til opfølgning. Udført af Hanne Bidstrup og Kathinka Eriksen 3

147 Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har været rundt i alle huse og har efter individuel aftale talt med flere beboere. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 31. december 2013 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Henning Jacobsen Udført af Hanne Bidstrup og Kathinka Eriksen 4

148 Bilag: 9.2. Janie Karin Bitsch - Høring uanmeldt tilsyn Ammershøjparken november 2013 Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 5167/14

149 From:Janie Karin Bitsch To:Lise Anhøj;Arnold Bachman;Bent Wally Sørensen;Bjarne Højlykke Mortensen;Kirsten Kornval Pedersen;Per Lerche Brasch Subject:Høring uanmeldt tilsyn Ammershøjparken november 2013 Høring inden udvalgsbehandling vedr. uanmeldt tilsyn fra Revas Aps på Ammershøjparken november 2013 Sagen vil blive behandlet på Udvalget for Social, Sundhed & Ældres møde den 3. marts Tilsynsrapporten er vedlagt. Høringsfrist er onsdag den 12. februar Høringsmaterialet kan se på hjemmesiden. Svaret sendes pr. mail til eller pr. post til Lejre Kommune, Social & Arbejdsmarked, Att.: Janie Bitsch, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø. Med venlig hilsen Janie Bitsch Overassistent Servicecenter Hvalsø Lejre Kommune

150

151 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Ammershøjparken, Lejre Kommune Lørdag den 9. november 2013 fra kl Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ammershøjparken. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Efter aftale med Forvaltningen har vi ved tilsynet haft særligt fokus på kosten og måltidets betydning, herunder såvel måltidets aktiverende elementer som det sociale aspekt. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren, fulgt op på anbefalinger fra tidligere tilsyn og generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne samt gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og indsatsen for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Det er vores vurdering, at beboerne hører til målgruppen på baggrund af samtale med beboere og medarbejdere, iagttagelser under besøget samt gennemgang af dokumentation, er det vores vurdering, at beboerne modtager den hjælp, støtte og pleje som de har behov for. Vi oplever i alle huse en god atmosfære og en respektfuld omgangstone kost og måltider tilrettelægges ud fra principperne fra Leve-bo. Beboerne værdsætter, ikke mindst, at maden tilberedes i huset, så de kan nyde duften og aktiviteten i almindelighed. Beboerne er inddraget i tilrettelæggelse af kostplanen. Her tages individuelle hensyn, ligesom her er opmærksomhed på beboernes ernæringstilstand. Vi kan under besøget konstatere, at måltidet afvikles i en rolig atmosfære, hvor hovedparten af beboerne vælger at deltage i fællesskabet alle huse er pågældende dag bemandet som planlagt. Vi møder hovedsagligt fastansatte og uddannede medarbejdere og desuden få vikarer. Generelt fremstår medarbejderne kompetente og nærværende. Her gives blandt medarbejderne udtryk for tilfredshed med arbejdsforholdene og det er vores indtryk, at her generelt er engagement og arbejdsglæde vi har gennemgået et udsnit af den skriftlige dokumentation, primært døgnrytmeplaner og journalnotater. Samlet set er det vores vurdering, at dokumentationen er relevant, velbeskrevet og opdateret Udført af Hanne Bidstrup og Kathinka Eriksen 1

152 magtanvendelse forekommer ikke aktuelt. Medarbejderne er bekendte med gældende regler samt procedure for indberetning. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Her er ikke konkrete punkter til opfølgning. Målgruppe Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der udspringer af alder. Et af husene er særligt rettet mod beboere med demenslidelser. Det er vores vurdering, at beboerne hører til målgruppen. Her er en enkelt beboer under 65 år. Det vurderes ikke relevant, at beboeren tilbydes en social handleplan. Boligforhold og fysiske rammer Tilbuddet består af 5 huse samt administration. Byggeriet er af nyere dato og fremstår velegnet til formålet. Fællesrummene er velindrettede og indbydende. De beboere vi har besøgt i egen bolig giver udtryk for tilfredshed med de fysiske rammer. Aktuelt er fællesarealerne i de enkelte huse ved at blive malet. Beboerne har været inddraget i valg af farver med mere. I det ene hus har en pårørende tilbudt at lave et maleri. Vedkommende ønsker at udføre arbejdet omkring maleriet på stedet, således at beboerne kan følge med i processen. De omsorgsmæssige forhold Vi har besøgt alle huse og har overalt oplevet en god atmosfære samt en respektfuld omgangstone. Vi har talt med beboere i fællesskabet og desuden, efter aftale, besøgt enkelte i deres boliger. Beboerne giver udtryk for tilfredshed og tilkendegiver at modtage den hjælp, støtte og pleje som de har behov for, hvilket er i overensstemmelse med vores vurdering. De oplever medarbejderne som imødekommende og omsorgsfulde. Vores besøg falder på et tidspunkt, så vi i nogle huse overværer at medarbejderne er i gang med at tilberede maden, mens de i andre huse er samlet omkring selve måltidet eller i gang med at rydde af herefter. Kost og måltider tilrettelægges ud fra principperne fra Leve-bo. Det betyder blandt andet, at den fulde proces omkring madlavning foregår tæt på beboerne, at beboerne er inddraget i tilrettelæggelse af kostplanen og at de gives mulighed for at tage del i det praktiske. Dette praktiseres her og beboerne giver udtryk for at værdsætte, ikke mindst, at maden tilberedes i huset, så de kan nyde duften og aktiviteten i almindelighed. De giver ligeledes udtryk for tilfredshed med kvalitet, mængde, variation osv. En beboer fortæller endvidere, at hun dagligt hjælper med at tømme opvaskemaskinen. Vi får oplyst og kan konstatere, at hovedparten af beboerne vælger at spise i fællesskabet. Her er fast bordplan og medarbejderne sidder med ved bordet. Vi oplever, at måltidet afvikles i en god og rolig atmosfære, hvor medarbejderne understøtter kommunikationen omkring bordet. I huset for beboere med demenslidelser er det tydeligt, at medarbejdernes konstante opmærksomhed og nærvær, er en betingelse for at skabe ro omkring måltidet. Beboerne her sidder i mindre grupper og en enkelt indtager sin mad i sofaen foran TV et. Det vidner om medarbejdernes forståelse for beboernes individuelle behov. Her serveres varm mad om aftenen og smørrebrød til frokost. I et af husene får vi forklaret, at beboerne tidligere smurte maden selv. Man har dog erfaret, at flere beboere spiser mere når maden er smurt, pyntet osv., og at beboerne har taget hensigtsmæssigt på i vægt, efter de i en tid har fået serveret fær- 2 Udført af Hanne Bidstrup og Kathinka Eriksen

153 digt smørebrød. I andre huse smører beboerne fortsat deres mad selv. Således vurderes det i det enkelte hus, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til den aktuelle beboergruppe. Individuelle kosthensyn fremgår af den skriftlige dokumentation. Vedrørende aktiviteter får vi oplyst, at disse nu tilbydes i de enkelte huse. Her er få fast tilrettelagte aktiviteter som gymnastik en gang om ugen. Af øvrige aktiviteter nævnes gudstjeneste, mindre gåtur og sangeftermiddage. I et hus fortæller de, at beboerne er særligt glade for fælles hyggestunder. Her er det blandt andet blevet tradition, at mødes omkring det populære TV program Vild med dans, hvor der så spises saltstænger og drikkes portvin. Her bør være løbende opmærksomhed på, hvorvidt her tilbydes aktiviteter i tilstrækkeligt omfang. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Alle huse er pågældende dag bemandet som planlagt. Vi møder hovedsagligt fastansatte og uddannede medarbejdere og desuden få vikarer. Det er vores indtryk at vikarerne er erfarne og har godt kendskab til arbejdsgangene. Generelt fremstår medarbejderne kompetente og nærværende. Her gives blandt medarbejderne udtryk for tilfredshed med arbejdsforholdene og det er vores indtryk, at her generelt er engagement og arbejdsglæde. Medarbejderne er organiseret i selvstyrende teams, hvilket beskrives som velfungerende. Samarbejdet med ledelsen beskrives ligeledes positivt. Blandt andet værdsætter medarbejderne ledelsens deltagelse ved teammøder og oplever generelt god ledelsesmæssig opbakning. Flere medarbejdere fortæller uopfordret om Kommunens økologiprojekt, der blandt meget andet handler om kost. I forbindelse med projektet, har en dagmedarbejder og en aftenmedarbejder fra hvert team været på kursus i 2 uger. Vi får oplyst, at der i 2014 vil blive sat fokus på den rehabiliterende tilgang. Medarbejderne forventer, at dette bliver en styrkelse, at det de i forvejen gør. Hermed menes, at beboerne allerede er inddraget aktivt i egen dagligdag. Alle medarbejdere skal i den forbindelse på kursus, hvilket vil understøtte et fælles fagligt udgangspunkt. Den skriftlige dokumentation Vi har gennemgået et udsnit af den skriftlige dokumentation, primært døgnrytmeplaner og journalnotater. Samlet set er det vores vurdering, at dokumentationen er relevant, velbeskrevet og opdateret. Magtanvendelse Ifølge det oplyste forekommer magtanvendelse ikke aktuelt. Medarbejderne er bekendte med gældende regler for området samt procedure for indberetning. Medicinhåndtering Tilsynet omfatter ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering, som er underlagt tilsyn fra embedslægeinstitutionen, jævnfør Lov om embedslægeinstitutioner m.v. 6a. Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Yderligere til opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Tilsynet giver ikke anledning til yderligere kommentarer og her er ikke punkter til opfølgning. Udført af Hanne Bidstrup og Kathinka Eriksen 3

154 Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har været rundt i alle huse og har efter individuel aftale talt med flere beboere. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 31. december 2013 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Henning Jacobsen Udført af Hanne Bidstrup og Kathinka Eriksen 4

155 Bilag: 9.3. Høringssvar fra Ældrerådet - REVAS Tlisynsrapport, Ammershøjparken 2013.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15009/14

156 Ældrerådet i Lejre Kommune Til: Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Gevninge den 11. februar 2014 Høringssvar vedrørende: Uanmeldt tilsyn på Ammershøjparken Ældrerådet har gennemgået rapporten vedrørende Revas uanmeldte tilsyn på Ammershøjparken lørdag den 9. november Vi noterer os, at rapporten i det store og hele er positiv, dog fornemmer vi, at der stillers spørgsmål ved, om der tilbydes aktiviteter i tilstrækkeligt omfang. Ældrerådet anmoder om, at ledelsen ser på, om aktivitetstilbuddene er tilstrækkelige. Med ovenstående bemærkning tager Ældrerådet tilsynsrapporten til efterretning. Ældrerådet i Lejre Kommune Keld Mortensen Formand ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

157 Bilag: Årsrapport 2013 demensområdet.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 6416/14

158 Bakspejlet Årsrapport 2013 for demensindsatsen i CVO Demenskoordinator Kristine Bojsen-Møller Center for Velfærd & Omsorg Lejre Kommune

159 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Synlighed og styrkelse af demensindsatsen...3 Aktiviteter...6 Tidlig indsats og kontakt til demenskoordinator...5 Pårørende...6 Samarbejde...7 Frivillighed...8 Statistik...9 Indsatsområder i Indledning Side 2 af 10

160 Demensområdet har fortsat på landsplan stor politisk bevågenhed, hvilket Den nationale handleplan for demens fra har været med til at understøtte. Handleplanen er i 2013 blevet fulgt op med vedtagelsen af kliniske retningslinjer i forhold til den rette og rettidige behandling samt støtte til borgere med demens. I foråret 2013 færdiggjorde Region Sjælland Forløbsprogram for patienter med demens. Med dette program vil man sikre en ensartet diagnosticering og behandling, samt kommunale støttemuligheder til alle borgere med en demensdiagnose i Regionen. Forløbsprogrammet beskriver endvidere ansvar og forpligtelser i såvel den sekundære som den primære sundhedssektor, bl.a. for at sikre kontinuitet i behandling og pleje af mennesker med demens. Viden Center for Demens knyttet til Rigshospitalet har estimeret, at antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil blive fordoblet i På dette tidspunkt vil omkring personer have en demens sygdom. Det vil være forbundet med store udgifter for samfundet. Derfor skal demensindsatsen målrettes, så ressourcerne kan anvendes bedst muligt. I Lejre Kommune er det opgjort 3, at der bor omkring 400 personer med demensdiagnose og symptomer på demens.. Langt de fleste bor på plejecentrene, hvor man regner med at omkring % af beboerne på plejecentre har symptomer på demens. Demenskoordinatoren ansat under CVO har i slutningen af 2013 haft kontakt til 92 borgere, som bor i eget hjem uden for centrene. Synlighed og styrkelse af demensindsatsen For at være med til at minimere tabuet om demenssygdomme lancerede Sundhedsstyrelsen sammen med Alzheimer Foreningen kampagnen Demens er noget, vi taler om henover sommeren og efteråret I Lejre Kommune har vi grebet bolden, og der har i 2013 været tilbud om at deltage i 5 sammenhængende cafémøder for demensramte og deres nærmeste pårørende. Ved hvert cafémøde blev der er inviteret en foredragsholder, som havde sin særlige indfaldsvinkel på demens sygdomme (fig. 2). Dato Oplægsholder Emne 1 Udgivet af Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet, KL og Danske Regioner 2 Nationalt viden center for Demens Nationalt Viden center for demens 2012 Side 3 af 10

161 Torsdag 5/ Kl Onsdag 9/ Kl Onsdag 6/ Kl Torsdag 5/ Kl Tirsdag 7/ Kl Figur 2 Afdelingslæge geriater Annie Juncker Advokat og mediator Torben Wibe Andersen Demenskonsulent, Energy 2work Vibeke Drevsen Bach Hustru til en demensramt Grethe Hansen Demenskoordinator Kristine- Bojsen-Møller Demenssygdomme og symptomer Jura i forbindelse med demens bl.a. værgemål og fuldmagter Hverdagens kommunikation og aktiviteter Da demens flyttede ind om de første signaler Tilbud og muligheder i Lejre Kommune Formålet med cafémøderne var at give deltagerne både viden og konkrete redskaber til at håndtere hverdagen med de forandringer en demenssygdom kan bringe med sig. Samtidigt gav det mulighed for netværksdannelse for både de pårørende og de demensramte, I januar måned 2013 var Teatergruppen LabCats inviteret til Kulturhuset i Hvalsø. Her optrådte de med forestillingen Demens set indefra, som var en meget gribende forestilling. Der var ca. 100 tilskuere, som efterfølgende var med til at sætte debat i gang hos såvel pårørende, demensramte og personalegruppen. Oktober måned 2013 bød på et offentligt foredrag om demenssygdomme, symptomer og handlemuligheder for alle interesserede borgere i Lejre. Dette foredrag stod demenskoordinator Kristine Bojsen-Møller for. Ved at få viden og forståelse for demenssygdomme rustes omgivelserne til at tage initiativ, hvis naboen eller andre viser tegn på demens. På den måde er man med til at bidrage til den tidlige opsporing. Både cafémøderne og foredraget har haft overvældende stor tilslutning, hvilket i sig selv viser, at der er stor interesse for området, og at tabu om emnet er i gang med at blive nedbrudt. Foldere om demensindsatsen i Lejre Kommune er tilgængelig hos de praktiserende læger, på biblioteker, i borgerservice og på aktivitetscentrene i kommunen. Derudover findes der bred information om demens på Lejre Kommunens hjemmeside. Side 4 af 10

162 SSÆ og ældrerådet er i 2013 informeret om demensindsatsen i forbindelse med møder. Gennem 2013 har vi fået publiceret og på opfordring fået skrevet artikler i den lokale presse om demens bl.a. hvor borgere med demens og deres pårørende har beskrevet deres hverdag, Dette pressearbejde har således været med til at synliggøre demensområdet og skubbe til tabuet om demens. Det har også medført flere henvendelser fra kommunens borgere, hvilket er positiv, da det er vigtigt, at borgerne selv også gør noget for at sætte ind med den tidlige indsats. Aktiviteter Vandreklubben hver mandag i regi af Bøgebakkens daghjem har været et meget fint tilbud til mennesker med lettere demens og med en rimelig fysik. På denne måde understøttes principperne om Sund og aktiv - hele livet og en aktiv hverdag. Her deltager 7-9 personer gennemsnitlige (nogle er faldet fra og nye er kommet til). Det har, udover glæden i selve situationen, betydet knytning af venskaber mellem nogle af deltagerne. Den fysiske aktivitet giver glæde og kræfter og er i tråd med det videnskabelige projekt ADEX på hukommelsesklinikken i hhv. Roskilde og på Rigshospitalet, hvor man undersøger evidens for en sammenhæng mellem betydningen af fysisk aktivitet og progressionen i Alzheimers Demens. Haveprojektet i Mettes Haver blev sat i gang i april måned via daghjemmet Bøgebakken og varede til og med september måned. Hver anden onsdag kørte ca. otte daghjemsgæster med bus af sted medbringende kaffe og lidt godter. Det gav stor glæde og tilfredsstillelse at følge årstiderne på tæt hold og er med til at stimulere sanserne hos de demensramte. I maj måned modtog demenskoordinatoren et legat fra Ejner Vilhelm Hansen samt Jensine og Frederik Egelunds legat (fond) på 7000 kr. Disse penge blev anvendt dels til bustransport på udflugter fra daghjemmet på Bøgebakken og dels til et arrangement med ekstra forplejning i samværsgrupperne. Tidlig indsats og kontakt til demenskoordinator Der er etableret et godt samarbejde mellem de praktiserende læger og demenskoordinatoren, som gensidigt orienterer hinanden om dels borgere, der har Side 5 af 10

163 behov for udredning af demens og dels om de borgere, hvor situationen i hjemmet bliver vanskeligere, og hvor der kan være brug for en drøftelse af, hvad der evt. kan sættes i værk. Gennem hukommelsesklinikkerne i regionen knyttes der kontakt til demenskoordinatoren. I 2013 er der via demenscentret i Roskilde etableret kontakt til 12 nydiagnosticerede borgere med demens, som har haft besøg en eller flere gange efter aftale. I Frit Valg-grupperne og i sygeplejegrupperne deltager demenskoordinatoren med en fastlagt rytme ved møder. Her udveksles viden og erfaringer om borgerene både om dem som har en demensdiagnose og de borgere, der er under mistanke herfor. Der er et tæt samarbejde med dags-, aktivitets-, og samværscentrene (DASC). Disse har væsentlig betydning for, at de demensramte kan opretholde en hverdag med indhold og som aflastning for ægtefæller og nære pårørende. Jeg tilbyder at besøge alle demensramte familier med forskellige intervaller afhængigt af ønsker og behov. I år har jeg været på ca. 145 besøg i hjemmene, og herudover har jeg haft individuelle samtaler med 17 pårørende. Under besøgene og i samtalerne afklares behov for yderligere støtte og hjælp for at få en hverdag til at fungere bedst muligt. Pårørende De pårørende er en stor ressource i demensomsorgen. Derfor er det nødvendigt til stadighed at etablere mulighed for aflastning og støttemuligheder for at forhindre sammenbrud i familierne. Jeg har for tiden to pårørendegrupper. Det primære formål er at give dem lejlighed til at udveksle erfaringer, give hinanden gode råd og have et fristed sammen med mennesker i en tilsvarende situation. Grupperne består hovedsagligt af ægtefæller til demensramte, og deltagerne er i forskellige faser af demensforløbene. Nogle har hjemmeboende ægtefæller, og andre har ægtefæller på plejecentrene. Det giver god dynamik og god støtte til fx at træffe beslutning om flytning. Disse grupper mødes hver 5-6 uge og har mig som tovholder. Møderne tilrettelægges med et oplæg med fagligt indhold og derefter debatteres og samtales der om, de emner som for tiden fylder hos deltagerne. Møderne finder sted på hhv. Bøgebakken og på Hvalsø Ældrecenter og med en varighed på 1½ time. Side 6 af 10

164 Indtil nu har "levetiden" af disse grupper ikke haft nogen slutdato. Det er dog tanken fremadrettet, at et forløb i en pårørende gruppe fremover skal være tidsbegrænset fx til ti seancer. Derefter kan grupperne blive selvstyrende, således at der bliver plads til oprettelse af nye grupper. En af de tidligere pårørendegrupper er blevet afsluttet i år, og medlemmerne holder stadig sammen uden mig som tovholder. Samarbejde Samarbejdet med visitationen er krumtappen i demensindsatsen. I mange tilfælde besøger visitator og jeg borgerne sammen. På den måde sikres en hurtig indsats i hjemmet med et tværfagligt syn på muligheder og begrænsninger. I forbindelse med boligvisitation er demenskoordinatoren inviteret med som faglig sparingspartner i de boligsager, hvor demensproblematikken er i spil. Der blev i Juli måned ansat en ny hjerneskadekoordinator, Der er mange snitflader mellem hendes arbejdsfelt og demensområdet, derfor er der også her etableret et konstruktivt samarbejde om borgerne og med samarbejdspartnere i Center for Social og Familie. Der er et godt samarbejde med demenskoordinatorerne på plejecentrene. Målet er bl.a. at sikre den røde tråd for borgerne i forbindelse med overgangen fra selvstændig bolig til en plejebolig og i forbindelse med gæsteophold. Der etableres kontakt mellem tidligere og kommende kontaktpersoner og de pårørende. Endvidere er der et tæt samarbejde med de forebyggende medarbejdere. Ofte er den forebyggende medarbejder den første kommunale person i hjemmet og kan spotte hukommelsesproblemer og andre kognitive deficit. I den forbindelse bliver demenskoordinatoren inviteret inden for i hjemmet ofte sammen med den forebyggende medarbejder. Konsulentgruppen er en del af den tværfaglige indsats i CVO. Her drejer det sig ikke blot om demens, men også om, hvordan vi med vores forskellige faglighed kan medvirke til en mere bred indsats for borgerne i Lejre Kommune. I dette samarbejde tages der afsæt i forebyggelse og implementering af sundhedsfaglige tiltag fra Social- og Sundhedsministerierne, og der arbejdes bredt med projekter under overskriften Sund og aktiv - hele livet. Vi har fokus på synlighed, og på hvorledes helhedstanken med borgeren som omdrejningspunkt kan styrkes. Af indsatsområder 2013 kan nævnes: Kosthold for overvægtige, faldforebyggelse, it-færdigheder hos ældre, rygeafvænningskurser samt temaeftermiddage med Side 7 af 10

165 adgang for personer over 75. Dertil kommer undervisning af både elever og studerende i konkrete emner. Frivillighed Der er et tæt samarbejde med Ældre Sagen, som har et korps af frivillige besøgsvenner, der er særligt uddannet til at håndtere mennesker med demens sygdomme, disse anvendes bl.a. i forhold til aflastning i hjemmene. Disse frivillige bliver løbende undervist og opdateret med viden om demens og anvisninger på hvorledes de bedst muligt håndtere mødet med den demensramte. Alzheimer Foreningen i regionen støtter op om pårørendegrupper for unge børn til demensramte. Endvidere deltager de i de planlagte cafémøder dels med det praktiske og dels med oplysning og støtte. I forbindelse med teaterforestillingen Demens set indefra i Kulturhuset i januar støttede Alzheimer Foreningen med kr. samt med det praktiske i forplejningen af de ca. 100 teatergæster. Statistik I 2013 er antallet af demensramte i Frit Valgs området øget med 20 %. Side 8 af 10

166 Indsatsområder i 2014 På baggrund af ovennævnte statistik er det efter min faglige vurdering væsentligt, at der fremadrettet fokuseres på at styrke kompetenceudviklingen af plejepersonalet i Lejre Kommune. Ligeledes bør behovet for aktivitets-og Side 9 af 10