En kvinde, tre mænd. Pouline Middleton. Foråret 2010

Transkript

1 En kvinde, tre mænd Pouline Middleton. Foråret 2010

2 10. april 2010 udveksle historier om dengang, de var opvarmningsband for The Clash for 27 år siden! Kære Dagbog Jeg har været en pæn velopdragen pige i snart en halv menneskealder, fordi jeg mente, at hvis vi alle opfører os ordentligt, skal der nok komme fred i Palæsrael, lige løn for lige arbejde og færre fattige i Afrika, mens jeg valser med min prins til døden os skiller. Ingen af de ting er sket. Det hævdes stadig, at vi får fred ved at gå i krig, ligeløn ved ikke at gøre noget, og færre fattige ved at støtte korrupte regimer. Og mit kærlighedsliv er blevet splintret til atomer endnu en gang, og jeg aner ikke, hvordan jeg kommer videre. Og ser jeg tilbage, synes jeg, positive erfaringer med kærligheden er sparsomme i mit liv. Jeg blev gift med koleriske Steen, overbevist om, at fik han bare en hel masse af kærlighed, ville han falde ned og finde ro og glæde. Jeg var fuldstændig vild med ham, da jeg mødte ham til koncert i Berlin. Draget af hans intensitet både på og udenfor scenen. Han var så følsom, og det rørte mig dybt, at han kunne mærke hårene på armen rejse sig, når han hørte et smukt stykke musik. Da jeg var syv, så jeg hårene rejse sig på min fars arm i takt med en orgelkoncert af Bach. Dette lille fælles træk mellem Steen og mit far gav mig en tryghed, samtidig med at jeg netop valgte Steen, fordi han ikke lignede min far. Som bassist i et band var Steen Kunstner med stort K, og som sådan langt fra min forskerfar. Jeg syntes, Steen var virkelig god og støttede ham og bandet i, at de stod overfor et snarligt gennembrud indtil det gik op for mig, at øvetiden i studiet mest blev brugt på at drikke øl og Mille blev mit et og alt efter skilsmissen. Og jeg skulle kun savne hende hver anden weekend, for det var alt, hvad han havde overskud til at have hende. I takt med at den nye situation holdt op med at være ny, fik jeg hende til at føle sig tryg. En morgen så hun på mig og sagde, - Mor du ser træt ud. Hun var 7 år. Jeg så mig i spejlet og indså, hun havde ret. Dagen efter indskrev jeg mig på en Gudindeskole for at komme væk fra et mig, jeg ikke længere genkendte. Et halvt år tog det, hvor jeg lærte at lave kunstværker med hjertet, spise ukendte ting med alle sanser, føle indiske stoffer mod huden, lytte til kampe andre kvinder havde taget, og dele mine med dem. Lidt efter lidt mærkede jeg, at mine drømme, ønsker og behov rejste sig igen, som planter, der har været druknet i regn for længe. Stoltheden over at være kvinde vendte tilbage. Kort efter mødte jeg millionær Peter Nielsen, og en uge efter flyttede vi sammen hos ham. Det var tider i den toplækre Charlottenlund villa - med kæmpe udestue, gartner og rengøringshjælp i næsten to år. For hans datter Thea undede ikke sin far en ny kone. Hun var jaloux på både mig og Mille. Hun stjal min dyre makeup og mit undertøj. Hun flippede ud, da vi foreslog, at Mille skulle have hendes gamle værelse, som stod urørt, siden hun var flyttet hjemmefra. Og Thea blev rasende, hvis Mille legede med noget af hendes gamle legetøj, selvom tøsen var 24 år gammel! Og når Mille ikke var hos os, krævede Thea, at farmand inviterede hende ud at spise, i teatret eller biografen. 2

3 Peter sagde ikke fra overfor sin datter, og den dag det gik op for mig, at det mønster, var det mest permanente i vores forhold, flyttede jeg. Da jeg så mødte Thomas, gik det endelig fremad, og jeg følte, jeg var lykkedes med kærligheden. Det var så dejligt, at han var metroseksuel, så de skarpe grænser mellem det maskuline og det feminine blev udvisket. Han havde det godt med, at jeg er direktør, og vi skændtes aldrig om penge eller kørte tåbelige konkurrencer op. Alt var bare godt, indtil det hele krakkelerede. Og nu er jeg alene igen, dumpet i faget KÆRLIGHED jeg hader at dumpe!! 11. april Den dag lykken brast Det var lige efter nytår Vi gik hen ad stranden, og jeg nød at mærke vinden i mit hår. Thomas var kommet hjem fra Barcelona. Han plejer ikke at have lyst til at gå tur, lige efter han er landet, men på vej hjem fra lufthavnen, standsede han bilen ved Amager Strandpark og sagde, han havde brug for noget luft. Jeg kan huske, at da vi begyndte at gå ned ad stranden, stak jeg min arm ind under Thomas arm. Han lod den ligge, men reagerede ikke med at trække mig ind til sig, som han plejede. Tværtimod virkede det, som om han trak sig lidt væk fra mig. Jeg tænkte, at han nok var træt. Og så mærkede jeg en dyb kærlighed til ham. Han var det bedste, der var sket i mit liv. Og jeg var sikker på, han stod overfor et gennembrud kunstnerisk set. Han skulle bare lige male lidt mere og med de nye oliefarver, som jeg havde skaffet ham fra Milano: med dem kunne han få en dybde i nuancerne, som han havde stræbt efter. Så ville den være der. Det var jeg helt sikker på. Mille holdt også meget af Thomas, og kaldte ham far. Det havde hun gjort tre uger efter, hun havde mødt ham første gang. Som vi gik der på stranden, følte jeg en stor taknemmelighed overfor Thomas, at han rummede min pige. Thomas gik hurtigt, og jeg måtte anstrenge mig for at følge med. Han styrede ud på den nye mole i strandparken og drejede til højre. Han så lige frem, og jeg spurgte, om det havde været en god tur. - Vi er nødt til at tale sammen, sagde han og så fortsat lige ud. Og gik videre. Jeg tænkte igen på, at jeg gerne ville have været med til Barcelona, men Thomas og Anton har en lang tradition med at tage derned i januar, og det ville jeg ikke forstyrre. - Der skete noget, sagde Thomas. Og gik videre. - Det var ikke meningen, fortsatte han. - Jeg har aldrig gjort det før. Hans ord ramte mig så pludseligt som et baseballbat, man ikke har set komme. Min arm gled ud af hans, og jeg sagtnede farten. Han fortsatte med at gå og sagde noget, jeg ikke kunne høre. Jeg indhentede ham og hørte, at han sagde - Det var slet ikke meningen. Jeg tog mekanisk det ene skridt efter det andet, og min hals snørede sig langsomt sammen. Alt standsede, og mine øjne blinkede i slow motion, indtil de nægtede at åbne sig igen, så jeg ikke kunne se noget. Vindens kulde gik gennem min krop, som var den en hullet si. En 3

4 hvinen i luften bredte sig og steg i styrke, og jeg kunne kun følge den tunnel, lyden skabte. Thomas så lige ud og stred fremad mod vinden, som om der var et vigtigt mål forude. Vreden steg som vand i et lille glas i mig, og jeg rev fat i hans arm for at få ham til at standse. Han flåede sin arm til sig, men jeg holdt fast med en kraft, der overraskede os begge. Han standsede og vendte sig væk fra mig. Jeg havde lyst til at skrige, men stirrede blot indtrængende på hans bortvendte hoved. - Jeg har været sammen med en, hvislede han. - Det skete bare. - Hvad for noget? Skete bare?! - Jeg mødte hende på en cafe. Hun er journalist, og vi talte kunst. Lige pludselig tog hun min hånd og sagde: kom. Det passer ikke, var min første tanke. Thomas skulle hjem og male. Nu! Så ville han være klar til at udstille. I samme øjeblik jeg tænkte det, løb mine tårer ned ad kinderne, og jeg var 12 år. Det var morgen, og det grå lys, som jeg vidste, mor elskede, strømmede ind ad vinduerne. Jeg skulle i skole, men hvis jeg gik, ville mor blive liggende i sengen og ikke få udnyttet det grå lys, der gjorde hende så glad. Jeg trak hende blidt ud af sengen, hjalp hende med tage tøj på, og fulgte hende ind i atelieret. Hun gled ud af mine arme og satte sig tungt på gulvet. Jeg tog et af de malerier, som var færdige, og som stod på gulvet frem og pegede på den dybe azurblå tone, som fyldte et lille område af lærredet og roste hende. Hun stirrede tomt tilbage. Jeg satte billedet op på staffeliet og foreslog, at hun brugte det som inspiration. Og så smilede jeg for gud ved hvilken gang opmuntrende til hende, og gik i skole. Fem timer senere kom jeg hjem til et atelier, hvor hun lå med hovedet på det azurblå område, resten af maleriet var flænset i stykker, og hun havde en næsten tom whiskyflaske i hånden. Jeg for hen til hende og fandt pulsen. Den bankede svagt. - Vi er nødt til at tale sammen, sagde Thomas og bragte mig tilbage til nutiden. Tårerne strømmede ned ad mine kinder. Det var ikke min Thomas, der stod foran mig. Min Thomas elsker mig over alt på jorden, og han er lige ved at lykkes som kunstner, det ved jeg. Og det er det, det handler om. Jeg har støttet ham og gjort, hvad jeg kunne for at hjælpe ham til at se på muligheder frem for begrænsninger. Hvad fanden bilder han sig ind at ødelægge det hele nu? Hvad er der sket i Barcelona, der kan få ham til at gøre noget så tåbeligt? - Kom nu her, Elizabeth, sagde han og stod foran bilen, uden jeg anede, hvordan vi begge var kommet derhen. Jeg vendte om og gik tilbage ned på stranden. Han gik efter mig og råbte: Kom nu, vi skal hjem. - Skrid!! Råbte jeg din dumme skid!!! Han løb tilbage til bilen, speedede op og kørte der fra i høj hastighed. 4

5 Luften gik helt ud af mig, da han var væk. Jeg faldt ned lige der, hvor jeg stod, og nu kan jeg huske, at sandet føltes koldt. Det ænsede jeg ikke den dag. Jeg græd og følte mig eftertrykkeligt mislykket. Uden jeg ville det røg jeg tilbage i min mors atelier, da jeg fandt hende sådan første gang. Chokeret ville jeg lægge hende i seng, inden far kom hjem. Det lykkedes lige, og da han spurgte, hvor mor var, sagde jeg, at hun havde hovedpine. Han blev rasende og råbte, at det måtte høre op med de evindelige problemer. Jeg lavede kaffe, og piskede flødeskum og serverede det sammen med et stykke kage. Da han havde spist og drukket det, var han faldet lidt ned. Så satte jeg Le Sacre du Printemps af Stravinskij på og gik op på mit værelse. Jeg troede, at jeg gjorde det, man skulle for at holde sammen på det hele og lykkes. Ligesom med Thomas. Støtte, opbakning, opmuntring, ros og sørge for praktiske detaljer, så han kunne realisere sine potentialer. Det er tre måneder siden jeg har set ham. Jeg har stadig ikke fundet svar på, hvorfor jeg mislykkes sådan med dem, jeg holder af. Og et nyt forhold interesserer mig ikke. Senere den Min drømmemand og mig Som kvinde lever jeg i den bedste af alle tidsaldre med så mange muligheder for at få lige præcis det liv, jeg drømmer om, siger man. Og hvad drømmer jeg så om? Eller skulle jeg spørge, hvad mit sind drømmer om, for jeg oplever ikke altid, vi er enige? Jeg er blevet proppet med idealer om kærligheden og kvindens rolle i den, og skulle jeg have glemt de romantiske idealer, genopfrisker Hollywood dem med jævne mellemrum. Det er jo ikke, fordi jeg tror på de historier, eller synes, kvaliteten er god, eller det er særlig kunstnerisk, men det er, som om mit sind gør. For hver gang jeg møder en mand, bruger jeg en del kræfter på at proppe ham ind i det romantiske kærlighedsideal, og hver gang fører det til frustrationer, himmelvendte øjne og lange venindesamtaler om, hvor anderledes mænd er. Vi siger det ikke direkte. Vi udstiller blot overfor hinanden den suppedas, vi står i og griner ad Bridget Jones, og de fjollede situationer, hvor hun gør sig pinligt bemærket, for dem genkender vi. Og jeg føler mig underholdt af de film. Men umiddelbart derefter bliver jeg sur. Hvad er hun for et fjols, der tror, hendes lykke i livet er gjort, bare hun møder en mand? Det er først der, problemerne begynder. Og det er, hvad enten hun vælger Colin Firth eller Hugh Grant. Med Colin vil det hurtigt udvikle sig til en dagligdag, hvor han arbejder hele tiden, og hun bønfalder ham om nærhed, så snart han er hjemme. Han er træt og kan ikke helt forstå, hvad hun efterlyser. Han vil bare gerne have fred. Og er for træt til sex. Hvis hun i stedet vælger at slå sig sammen med Hugh, vil hun efter de første intense seks måneder opleve, at han ikke lige er der til tiden, når de har en aftale, og ikke er helt præcis, når han forklarer, hvor han har været, og at han hele tiden lige skal noget, som ikke involverer hende, og hvor han kommer hjem og lugter af cigaretter og kvindeparfume. I sengen er han forudsigelig grænsende til det kedelige. 5

6 Eller er jeg bare desillusioneret?! Og spørger mig selv, hvor Germaine Greer, Susanne Brøgger og deres kvindeligheder blev af? Hvorfor er de helt væk fra mit sinds idealer? Tager mit sind fejl? Hvad er kærligheden så? Tager jeg fejl og skal bare acceptere, at mænd og kvinder er fundamentalt forskellige og aldrig for alvor kan mødes i kærligheden? Skal jeg acceptere, at de store kærlighedsforventninger, som mit sind af sig selv kan producere så snart der er en mulig mand indenfor miles omkreds, ikke kan måle sig med virkeligheden? Eller skal jeg afskære al form for romantik og blot indlede en kropslig relation til en mand af den rette støbning? Jeg savner en rigtig mand, men savnet vækker frustrationer, for hvad er en rigtig mand? En rigtig mand er en, der - har menneskeligt overskud - har selvindsigt - synes sex er vigtigt og dejligt - har sociale kompetencer - har penge - ser godt ud - er sjov - kan hengive sig - kan lytte til andre - kan sige fra og til - er romantisk Jeg er klar over, at alle disse ting samlet virker en kende overvældende, men jeg synes, det er vanskeligt at korte listen ned. Skal han fx. ikke være sjov? eller ikke have penge? Eller ikke være i stand til at lytte til andre? Det er vigtigt, at han har lyst til sex med mig og ikke bare sex med en kvinde. Og han skal ønske at skabe et liv sammen med mig. Hvad kan jeg selv tilbyde en mand? Jeg synes det er vanskeligt at sige det, for de gængse kvindemodeller tiltrækker mig ikke. Den ene model er den rendyrkede idealkvinde i patriarkatet, også kaldet fru Kaj Holger -modellen: en sød, køn, serviceminded kvinde som sørger for mandens hjemmebane fungerer med søde velopdragne børn, et rent smukt hjem og lækker mad + alt det andet der skal til for at få en husholdning til at fungere. Magten i relationen ligger hos manden, kvinden bøjer af og indretter sig og sit personlige liv efter, hvad der passer ham. Det vil sige sex, når han har lyst, at være alene hjemme aften efter aften, hvis hans arbejde eller fritidsinteresse kræver ham, og at vedligeholde hans sociale relationer til forældre, søskende og vennepar, så manden kan træde ind og ud af det, når han har lyst. Han forventer ikke, at hun udlever hans seksuelle fantasier med ham. Enten har han ikke nogen, eller også udlever han dem med andre. Jeg kan 6

7 godt forstå mænd, der drømmer om sådan en kvinde i deres liv. Det er absolut en løsning, når man gerne vil udleve sine drømme og lege. I den anden ende af skalaen, er der Lady Macbeth modellen, hvor kvinden har indrettet livet for hende og manden, og hun bestemmer, hvad de bruger deres penge på, hvem de omgås, hvad manden laver, når han har fri, og hvis hun kan komme til det, bestemmer hun også, hvordan han udfører sit job. Seksuelt har hun trusserne på, og i mit billede af hende, beholder hun dem også på for det meste. Manden accepterer denne fordeling af energierne og tusser rundt for sig selv, så meget han kan. Her misunder jeg hverken kvinden eller manden. Jeg føler mig som et lille dyr i en hule under jorden, som har mistet alle de andre dyr. Der er ingen, der nusser min pels eller finder mad sammen med mig. Hvad skal jeg gøre for at få bare en lille smule velfungerende kærlighed ind i mit liv? Hvad gør andre? Hvor fanden ved de fra, hvad man skal gøre?? De fleste mennesker jeg kender lever en variant af disse to og denne ene part er tavst frustreret. Det kan jeg godt forstå. Jeg drømmer om et ligeværdigt kærlighedsmøde og et intimt rum, hvor man kan lege med, at magten skifter mellem ham og hende. Et liv, hvor vi begge kan bestemme er ikke muligt, siger flere af mine veninder. Den ene er altid stærkere end den anden; nogle gange er det kvinden og nogle gange manden. Det er meget muligt, at de har ret, og at sådan har relationer været i mange år, men sådan ønsker jeg ikke, det skal være i mit liv. Jeg ønsker en ligeværdig relation. Klokken

8 Den 12. april En kvinde søger tre mænd Tog et bad her til morgen. Da jeg stod i brusebadet og mærkede vandet rense min krop, fik jeg en ide. Jeg skal droppe den traditionelle jagt på én kæreste og i stedet lede efter tre mænd: en til snak, en til sex og en til praktisk arbejde. Jeg har tænkt mere siden i morges og besluttet, det må være vejen frem, for på den måde kan jeg øve mig indenfor tre forskellige områder med mænd. Hvis jeg siger helt åbent, at det er det, jeg går efter, så kender de præmissen. Mange gange går det galt, fordi man har så mange forventninger til hinanden. Med denne her model kan de levere noget, som de gerne vil levere, og som jeg bliver glad for, og dermed skaber vi en win-win situation, som de siger i det pulserende erhvervsliv. Er det helt vildt langt ude? Måske. Men hvad skal jeg ellers gøre? og hvad er der at miste? Jeg kan prøve at lægge en profil på en af datingsiderne og se, hvad der sker. Kan jeg overhovedet formulere det i en profil, så det giver mening? Tre mænd søges Nogen siger, at alle mænd bare vil have sex, så måske skal jeg skrive dét først for at tiltrække opmærksomhed? Jeg har lige talt med Rebekka, og hun siger, at jeg aldrig finder en til praktisk arbejde. Det gider mænd bare ikke. Hun skal i hvert fald bede sin mand syv gange, før han slår græsset. Men måske tager hun fejl. Jeg kender da en del mænd, der godt kan lide praktisk arbejde og med denne her løsning, slipper de for alle de andre forventninger. Så er der den med snak. De fleste mænd, der snakker, snakker om sig selv. Så måske skulle jeg efterlyse en, der kan lytte? På den anden side sender det et signal om, at jeg er sådan en, der taler hele tiden, og det passer heller ikke. Og måske er det mere sådan, at mænd, man snakker godt med, måske bare håber på sex, og det er derfor, de snakker? På den anden side, hvis nu det udvikler sig, kan den samme mand vel godt opfylde to af mine behov - altså både snak og sex? Jo, men kun i en periode for ellers er jeg lynhurtigt tilbage i det gamle spor, og det duer ikke. Ringede til Karen på vej hjem, og hun synes, det er en super god ide med tre mænd. Hun har selv en broget buket af kærlighedserfaringer, som enten hedder meget eller ingenting ad gangen. Da hun første gang lagde en profil på en af datingsiderne, kom der 250 henvendelser i løbet af tre dage! Det syntes hun var helt uoverskueligt. Hun vil ligesom jeg gerne finde en mand der brænder for noget, så de sammen kan udforske verden og dele indsigter. Hun valgte en af mændene, som så rimelig godt ud og havde svaret originalt på hendes profil. De aftalte at ringes ved og tale lidt sammen, inden de aftalte en date. Mandag aften kl. 22 efter et par indledende bemærkning på telefonen, spurgte hun så, hvad hans livsmission er. Jeg behøver næppe fortælle, at hun ikke var tilfreds med svaret. Jeg har prøvet at fortælle hende, at man først skal mødes i den virkelige verden, så man kan mærke, om man tænder på hinanden. Hvis man gør, skal man mødes igen, og det er måske først på den tredje date, man kan bringe spørgsmål om livsmissionen op, fordi så er der 8

9 skabt tillid og interesse. Det er jo ikke en eksamen han er oppe til, - sagde eksperten i brudte forhold. Denne plan med tre mænd gør mig virkelig i godt humør! Det giver mig mulighed for at gå til alt det med kærlighed på en sjov måde og ikke så alvorligt, som jeg ellers har tendens til. Det er også interessant at sidde i førersædet og signalere, at det er mig, der bestemmer. Lidt ligesom prinsessen i Klods Hans på den søde måde, for duer en mand ikke til det ene, kan han nok bruges til det andet. TRE MÆND SØGES Jeg er specialist i romantiske film, men synes ikke modellen holder. Jeg er irriteret over, at mit sind drages til dem igen og igen, og jeg ser dem oven i købet med min datter igen og igen. Det skal høre op. Nu. Jeg skal have andre modeller til mig og mit sind og en mand. Har derfor skabt et nyt dogme, der hedder 1Q3M og til det søger jeg tre mænd, som hver kan opfylde et af følgende behov: # 1 En fornuftig filosoferende mand til samtale Jeg er direktør for et stort iværksætterhus, og har en deledatter på 12 år. Jeg trænger til en mand at snakke med om dagligdagen, politik, filosofi, arbejdet, som jeg går op i, og livet i det hele taget. Det vil sige ca. to gange om ugen, eller hvad vi nu har lyst til. Du skal være nysgerrig, parat til at udforske dit og mit begær, og især nyde sex med lige netop mig. Fordel: Ingen langsigtede forventninger # 3 En handymand, der kan få tingene gjort sammen med mig Jeg bor i et gammelt rækkehus, hvor jeg trænger til en hånd med at skifte pakninger, slå græs, eller bare hænge ud i sofaen med en god film en regnfuld søndag. Jeg serverer en kælderkold øko-thy, varm mad, kaffe og kage. Fordel: Gensidig opfyldelse af praktiske behov og lejlighedsvis søndags-hygge Når jeg ser mig selv i spejlet, ser jeg en kvinde på 42, som er 175 cm høj, næsten ægte blondine, kvindeligt frodig, økologisk orienteret, politisk interesseret, erotisk nysgerrig og ser alt for mange romantiske film. Den er nu lagt online, og da jeg skal på kursus i to dage, kan jeg først se efter svar på torsdag! Fordel: Vi kan være ærlige # 2 En lækker mand til regelmæssig sex 9

10 16.04 Er der mon kommet nogen svar? Jeg er spændt på hvor mange der har svaret, men har ventet et par dage med at checke. Kan mærke jeg vil blive skuffet, hvis der ikke er nogen, der svarer. Jeg tager det på en måde personligt, selvom de jo ikke aner, hvem der sidder i den anden ende. Rebekka synes jeg er langt ude med at søge efter tre mænd, og undrer sig over, at jeg allerede er videre efter Thomas. Men hvad skal jeg gøre? Ville hun måske acceptere at hendes Mr. Perfect havde en affære? som om det ikke er nok, har de inviteret til et klassisk kirkebryllup Bare jeg ikke får Oscar til bords. Fik 7 urtepotter af ham i sommer, så jeg kunne plante frø og tænke på ham, når de blomstrede, sagde han. De står stadig i skuret, man kan ikke beskylde mig for at have grønne fingre. Det første kys fik jeg af ham, som 9-årig, da vi legede far, mor & børn. Det dirrede på læberne længe efter, og var en åbenbaring. Siden har Rebecca vogtet over sin dyrebare bror som en hunulv, men hun kan tage det helt roligt, han er alt for velfungerende til at være min type! Skal nok overveje den formulering lidt nærmere ved lejlighed. Gad vide hvad han ville sige til modellen med de tre mænd? Nå slut med overspringshandlinger, nu går jeg online og ser om der overhovedet er nogen, der vil prøve kræfter med min nye model 27 svar!!! # 1 Jeg elsker at tale med kvinder. Faktisk taler jeg altid med kvinder. Jeg fortæller dem alt om mit liv, og det er spændende, så de hører efter, kan jeg godt fortælle dig. Jeg forhandler kæmpe store kontrakter på plads over hele verden indenfor maskinindustrien. Og jeg kan altid tale med kvinder. For eksempel kan jeg fortælle om den gang, jeg var i Ny Guinea... Tre sider fylder hans historie om Ny Guinea, og om hvor dygtig han er. Hver gang! Og så til slut... Og når vi så er færdige med at snakke, og hun ikke har fået nok, så får hun, hvad hun trænger til. Og jeg siger dig, de sukker! Pyha det gør jeg også af kedsomhed. #2 Orgasme med garanti stod der på min hoveddør, da jeg var 17, og det gælder stadig, skriver Jens. Som 17-årig? Den kvindelige seksualitet er noget mere kompleks, end de fleste 17-årige kan få øje på. På den anden side er udtalelsen udtryk for en ihærdighed, man ikke skal kimse af, når det gælder sex med kvinder. I hvert fald nogle gange. Sex med en kvinde er som at spille på alle instrumenter i et stort orkester. Hvis han evner det nænsomme målrettede tryk, der skal til for at få en tværfløjte til at lyde, og hvis han med lynets hast kan skifte til paukerne, når bevægelserne tager fart, for så at slå et smut omkring Stradivarius violinens sprøde toner igen og igen, inden han banker igennem med taktstokken og råber Jeg elsker dig skønne kvinde, ja så kan han komme langt i hvert fald med mig. Samtidig er ihærdighed uden en følsom lytten og mærken af den anden noget af det mest pinsomme på lagnerne. God sex kræver en bevidsthed fra begge sider om, at den anden er noget særligt, og det 10

11 man oplever sammen er et dyrebart møde, også selvom det kun er en enkelt nat. Hvor gammel er ham her nu? 34. hm. det dobbelte af 17 betyder det mon to orgasmer med garanti? nå, på listen over mulige 2 ere med ham. #3 Jeg er pisse god til det praktiske og har et ordentligt jern. Hm... Han forstår ikke helt, at han kun skal opfylde et af behovene. Men måske er det sådan, en mand præsenterer sig, når han vil have sex. Og der er flere svar af samme skuffe, fra mænd der puster sig op, og blabrer om alle de tilfredse kvinder de har onduleret, som har smagt fars jern, kommer kravlende efter mere den tone, tænder jeg godt nok helt af på. Måske jeg skulle bede dem rekvirere anbefalinger fra tidligere partnere? HEHE. Overrasker mig, at der er så mange søde svar. Der findes måske flere søde mænd derude end jeg lige havde troet. Har nu sendt svar til 10, der ser interessante ud og bedt dem vælge en af de tre roller. Og indtil videre har Rebekka ret: der er ikke nogen, der har meldt sig til praktiske Lørdag den En kvinde, der bliver til en mand, der bliver til en kvinde Jeg savner rigtige mænd, og samtidig med jeg mærker dette savn bliver jeg sur på mig selv, for hvad er en rigtig mand? Mænd er netop lige så mange forskellige typer, som kvinder er. Og hvad er det for nogle følelser jeg oplever, når jeg møder en dejlig mand? Hver gang sker der det samme: jeg får lyst til at hengive mig til ham og blive hans. Hvad fanden er det for en lyst her i et moderne ligestillet 21. århundrede? Jeg troede vi var enige om, at patriarkatet skulle nedlægges og så kommer min hedeste drøm og skruer mig lige tilbage i det? Hvor kommer det fra? Populærkulturen siger nogle. Kulturelle og familiemæssige prægninger er en anden forklaring. Måske svarer jeg. Men mine længsler går dybere end populærkulturens klicheer eller min mors normer. Som 10-årig husker jeg, at jeg længtes efter det maskuline. Længslen kom forud for begæret. Længslen blev siden næret ved begæret. Og populærkulturen har uden tvivl pustet til ilden. Men kraften, der sidder i mig og styrer mine drømme, føles større. Som om den går århundreder tilbage, ja endog årtusinder. Som syv-årig var jeg stolt, da jeg fik min første karakterbog, og der stod meget tilfredsstillende i alle fag. I stedet burde jeg have grædt og sparket og revet karakterbogen i stykker, for den og dens lige har styret min adfærd i mange år. Pæn håndskrift, pæn opførsel, pæn adfærd, pæn, pæn, PÆN! Det var det eneste, der var 11

12 noget ved at være, og som viste sig slet ikke at være ved at være. Men det vidste jeg ikke den gang. Jeg søgte og søgte de meningsbærende lag og regler for god opførsel. Lykkedes det mig at holde mig indenfor stregerne, var jeg værd at elske. Så jeg handlede og handlede indenfor stregerne. Og evaluerede mig selv og andre non stop. Hvad er ret? Hvad er vrang? Hvad skal jeg gøre? Hvem er dommer? Hvad er den højeste karakter, man kan få? Ih, hvor var jeg dygtig. Og jeg blev afhængig af rosen. Når disse spørgsmål og svarene på dem blev for meget, gik jeg ind i mit hemmelige mentale rum, hvor den modsatte grøft fandtes. Her undrede jeg mig over, hvem der har besluttet ret og vrang, og hvorfor det er sådan. Hvem har udnævnt dommeren? Og hvad skal vi overhovedet med de karakterer? Jeg besluttede, at jeg ville have et liv, hvor der var plads til mig og mine følelser, hvilket nok vil sige plads til dette hemmelige mentale rum. Jeg fulgte i årene derefter mine følelser så meget, som jeg kunne og syntes, det lykkedes at skabe plads. Men når jeg ser tilbage på det nu, passer det ikke. Jeg har brugt år på at blive en mand for at klare mig på arbejdsmarkedet og kæmpet med at blive til en kvinde igen for at leve livet som min drømmekvinde. Center for vild analyse beskriver det rammende i Information i dag. Jeg ved, at modellen med patriarkatet, hvor en stærk mand sidder i toppen og bestemmer, er forkert og prøver nu med min nye model at trænge ind bag de drømme, jeg har og finde frem til begæret og et nyt liv på mine præmisser. Slut med først og fremmest at skabe plads til manden og hans følelser og ønsker og drømme i forventning om at få meget tilfredsstillende for indsatsen. Slut med at drømme om, at når han er blevet forløst, vil han vende sig mod mig og give plads til, at jeg kan leve mine følelser, ønsker og drømme ud. Kender du den følelse? Tror du jeg med min nye model kan finde et andet spor? Den Baron von Trapp og millionæren Det har været en helt vild aften! Og fuldstændig anderledes end planlagt! Mille kom hjem og vi havde to dejlige timer sammen, hvor vi spillede Ludo og hun bankede mig. Hun har haft det godt hos Steen, så han må være i vatter for tiden. Har været i vatter en rum tid. Nå, det var dejligt at se hende, men ikke mærkeligt. Det mærkelige skete, efter jeg havde kørt Mille til pyjamasfest hos en fra klassen, så hun kommer først hjem igen i morgen. Efter at have afleveret hende, havde jeg aftalt at drikke kaffe med far. Da jeg var barn, drillede mine venner mig altid med, at min far måtte være en direkte efterkommer af Baron Von Trapp fra The Sound of Music. Han er ikke blevet mindre militær i alle livets forhold efter sin skilsmisse, og det er sært, for han har kun været pligt-soldat ligesom alle andre. Hvorfor det liiiige i dag stod lysende klart for mig, ved jeg ikke, men jeg fik jeg øje på, hvorfor jeg stiller mig selv og mine drømme i skyggen, og gør min elskede til målet for alle mine anstrengelser. 12

13 Automatpilotens oprindelse blev helt klar. Det er næsten for simpelt. Skulle mødes med Baronen på en cafe, troede det ville være nemmere end hjemme NOT. Baronen sad der ved et cafébord, som han havde overstrøet med papirer og aviser. Nogle af dem balancerede på en underkop, oven på en anden bunke stod hans kaffekop og lavede mærker, og begge de to ledige stole var fyldt af papirer. Han opfører sig altid, som om han er hjemme i sin egen dagligstue, ligegyldigt hvor han er. Og bang, jeg ryger lige ind i den energi, jeg kender så godt, og som altid har forvirret mig: længsel og vrede en super usund cocktail. Vil gerne have hans opmærksomhed, men er på stand by, mens han okkuperer rummet med sig og sit. Han kommanderede mig til at sætte mig. Der var kun fyldte stole. Jeg prøvede at hilse, men han udbrød - Jeg har skrevet det til dem tre gange. Nu må det høre op! Som sædvanlig var mine behov ikke vigtige, så for at bryde den vante cirkel, hentede jeg en dobbelt G&T, selvom invitationen havde lydt på kaffe. Klokken var trods alt 17. Da jeg kom tilbage fem minutter senere, sad han stadig og læste og så mig slet ikke, og surprise ingen ledig stol. Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at stritte med min drink, men jeg sagde ikke noget. Han ryddede en stol, men det var synligt, at han syntes, jeg var til besvær. Jeg har aldrig kendt noget lignende, sagde han, inden jeg havde nået at sætte mig. Hvad bilder de sig ind at så tvivl om validiteten af mine data! Og så vælger de at støtte den amatør til Johnsen. Jeg vil ikke finde mig i det! Han fortsatte og fortsatte. En dyb undren fyldte mig mere og mere, idet jeg prøvede at svare på, hvorfor jeg sad der ved siden af ham, ligesom jeg så mange andre gange har siddet og hørt på mænd, mens de i hundredvis af timer har fortalt mig om deres drømme eller fortrædeligheder. Jeg kunne ikke svare, blot konstatere, at jeg aldrig har fyldt med mine drømme og visioner lyster behov. Jeg kiggede på ham igen og undrede mig over mig selv. Og det går langt tilbage. Som barn oplevede jeg min far som en tikkende bombe. Jeg hadede det og surprise, jeg giftede mig med en tikkende bombe! Igen den der automatpilot. Ex-Steens raseri mod verden kunne, som Baronens, aktiveres på et splitsekund, og hvor absurd det end lyder, gav denne tikkende energi et tryghedssignal til mit indre. At Steen så tilhører den mere surmulende offerlam type snød mig. Sådanne mænd findes der mange af. Og jeg løber hele tiden ind i dem. Jeg er dresseret til at sætte manden i centrum og manøvrere i minefeltet mellem længsel og indestængt vrede. Det er det mønstrer, jeg med min nye model vil bryde, tænkte jeg og afbrød mine far i hans tirade, og sagde jeg har sat en annonce på nettet, hvor jeg leder efter tre mænd: en til snak, en til sex og en til praktisk arbejde. Hans knyttede hånd frøs i luften. - A hva har du? Er du blevet fuldstændig sindssyg? 13

14 Jeg tog en slurk af min drink og så på ham. Kunne se, at han kogte, og ganske rigtigt udbrød han - Er du klar over, hvad du sætter i gang med den model? Familiekonstruktionen i samfundet er allerede ved at falde fra hinanden. Alle vil realisere sig selv. Hvem skal lave alt det arbejde, der er nødvendigt for at samfundet kan hænge sammen? Jeg tog en slurk mere og så på ham. - Hvorfor fanden kan du ikke snart finde bare én mand, som du kan holde på? Jeg har brug for en svigersøn! næsten råbte han. Al samtale omkring os på cafeen forstummede. Skidt med jeg er direktør i et succesfuldt firma, har skænket ham et barnebarn, når det er en svigersøn, han har behov for. Mageløst. Jeg stormede ud af caféen, mens han råbte efter mig, at jeg ødelagde det hele, fordi nu havde vi det lige så hyggeligt! Og lige udenfor cafeen stødte jeg ind i min ekskæreste Peter. Han omfavnede mig, mest fordi jeg faldt lige ind i hans arme, som han stod der på dørtrinnet på vej ind på cafeen. Han mærkede, at jeg græd og løftede mit ansigt og kyssede mig først omsorgsfuldt, og da han mærkede, jeg gengældte kysset, blev det begærligt, og det gengældte jeg også. Det er over et år siden, jeg havde set ham, men millionæren var lige så handlekraftig, som han plejer at være, for han greb min hånd og trak mig med hen på Palæbar og bestilte en dobbelt whisky til mig og en stor fadøl til sig selv. Vi satte os ned, skålede og han spurgte mig, hvad der var i vejen. Jeg tudede videre og forklarede hiksende, at det var min far. Peter lyttede tålmodigt til, at jeg brokkede mig, og bundede drinken, hvorefter han hentede en til. Da den også var væk, hvilket skete en del hurtigere, end jeg plejer, sagde han Kom, og rakte hånden ud efter mig. Vi rejste os og gik rundt om hjørnet til hans bil. Han kørte os hjem til sin lækre villa i Charlottenlund, Og så snart vi var kommet indenfor, begyndte vi begærligt at klæde hinanden af. Tiltrækningen mellem os var der stadig, og selvom jeg indimellem kys og kærtegn prøvede at komme i tanke om, hvorfor vi holdt op med at være kærester, kunne jeg ikke huske hvorfor. Hans datter Thea var et problem, men det var jo ikke kun hende, der gjorde, at det sluttede. Først da han var helt bar nøgen, huskede jeg hvorfor: Det var så upersonligt at elske med ham. Han nød mig ikke. Jeg fornemmede, at han kyssede mit skød og kærtegnede mine bryster, for at jeg skulle sprede benene og lade ham lave tre ryk og en aflevering. Hvilket åbenbart var nok for ham. Det var det ikke for mig. Kombinationen af cafeen med min far tilsat G&T, 2 x dobbelt whisky + Peters lyttende øre på Palæbar og min nye model gik alt sammen i svingninger, og jeg besluttede, at det var slut med orgasmer med ham, som Da Harry mødte Sally. Enten skulle jeg gå eller prøve ganz andere metoden. Jeg lå så godt, så da han var i gang med at kysse mit ene bryst og ville flytte sit hoved, holdt jeg fast i hans hoved og sagde - ja, mer! Han standsede et kort sekund, men kyssede så videre. Jeg holdt fast i hans hoved og lod ham ved lyde forstå, at han var på rette spor. Hans hoved trak sig syd på, men jeg forstærkede mit tag i hans hår og 14

15 gelejdede hans hoved og mund over på mit andet bryst. Jeg kunne mærke, hans ophidselse vokse, men vidste også, at hans sind ikke brød sig om dette skift. Da han igen prøvede at komme væk, fulgte jeg resolut med i hans bevægelse, og det betød, at han væltede bagover, og jeg kom op at sidde overskrævs på hans nøgne krop. Han så forbavset på mig. - Hvor er det fantastisk at være sammen med dig igen, sagde jeg. - Øh ja, svarede han og vidste ikke helt, hvad han skulle gøre. Før han fik samlet sig, sagde jeg Det er jeg glad for du synes, for jeg trænger sådan til at høre nogle komplimenter! Hvad er det lige præcis, du synes, der er lækkert ved mig? - Øh, hvad? Spurgte han. - Ja, hvad? - Hm altså dine boobs er ok. - Ok? Det kan man vist ikke helt kalde et kompliment. - Nej, men du ved - Nej, det ved jeg ikke. Hvad er det, der er så fantastisk ved mine boobs? - Øhm, de er pæne. - Nej, det er de ikke. De er smukke, Peter, smukke, fordi du har fået dem til at strutte af lyst! - Har jeg? - Yeps. Hvad kan du mere godt lide ved mig? - Din røv er lækker. - Helt rigtigt. Og hvordan er det lige, den adskiller sig fra andre kvinders røve? - Ja, altså - Ja? - Jamen, du ved, den er pæn. - Sikke mange ting der er pæne, hva? - Hvad er der med dig, Dixi? Sådan plejer du ikke at være - Det har du fuldstændig ret i. Vi to var sammen i to år uden, at jeg en eneste gang sagde til dig, hvordan jeg følte mig usynlig i vores forhold. - Det er du ikke nu! - Rigtigt. Og hvad har du så tænkt dig at gøre ved det? 15

16 - Flaget er ikke en gang på halv mere, så du har misset din chance!, sagde han og så ned af sig. - Det tror jeg ikke. Kom, rejs dig op. Han så på mig. - Helt op at stå ved siden af sengen, sagde jeg. Han rejste sig tøvende og stillede sig ved siden af sengen. Jeg lagde mig på siden på sengen og arrangerede mine bryster, så det ene hvilede let på det andet og gav et smuk kurve. Jeg spredte mine ben let, så kønnet kunne anes, fra der hvor han stod. Så sagde jeg Jeg begynder ved min hals, for jeg synes selv, min hals er smuk. Jeg førte langsomt hånden fra halsen ned mellem brysterne og spredte håndfladen over det højre bryst. Jeg kærtegnede spidsen og tænkte i forbifarten endnu engang, at vi må se at finde et andet ord for den skønne del af min krop end vorte. Jeg masserede blidt mit eget bryst og nulrede bjergtoppen, der blev stiv og fik hele brystet til at rejse sig. Hans stav fulgte trop og i løbet af den næste halve time, fik han med sine komplimenter, og jeg med mine hænder, gejlet os så meget op, at vi forenedes med en kraft og en saft, vi ikke havde kendt sammen i to år. Det var så mit private afdansningsbal for Baron von Trapps pæne pige, og debutbal for den nye Dixi, som vil nyde, fylde og definere sig selv! Jeg kærtegnede min hals med den ene hånd og stak indimellem en finger ned mellem brysterne og kærtegnede let det øverste af det ene bryst. Jeg så, at han fulgte mig tæt med øjnene og let spredte læber, usikker på, om han gjorde bedst i at løbe nu, men samtidig draget af, hvad der måske var i vente. - Dine komplimenter styrer mine hænder, så hvor skal vi hen? Forklarede jeg og smilede til ham. - Øhm, din bryster er altså flotte. - Hvilket et er flottest? - Det højre. 16

17 Mandag d. 19. April kl 22 Jeg har fået mail Følelsen af åbenhed i brystkassen er berusende efter besøget hos millionæren. Havde helt glemt min nye model med tre mænd i bare befippelse over mig selv den aften. Havde også andet at tænke på det meste af dagen i går i zoo med min søstre og deres børn. Fortalte dem ikke noget. Kunne ikke rigtigt. Det dirrer stadig i mine molekyler, og når jeg tænker på at gå tilbage til Thomas, skrumper den følelse. Samtidig savner jeg ham, når jeg ser Deadline, det virker stadig så tomt uden vores medfølgende dialog. Savner også alle ferniseringerne, følte mig så lækker som par med ham. Selv om han tigger og beder, vil jeg ikke mødes med ham. Han elsker mig, skriver han i mail efter mail Elsker? Det ligner mere to mennesker med forskellige roller. Jeg støttede, skubbede, kyssede, lokkede, snakkede og gjorde, hvad jeg kunne for at hjælpe ham med at forløse hans drøm om at leve af at male. Glemte blot at spørge om han var interesseret i at udleve den drøm. Er det kærlighed? Eller er det fordi jeg er en kontrolfreak? Mille var helt ude af den, da Thomas var væk. Mille, min øjesten Har lige været inde og se til hende. Hun ser så dugfrisk ud, når hun sover trygt i sit værelse. Går stadig ind og tjekker om hun er ok, før jeg går i seng, og kan mærke en dyb ægte kærlighed fylde mit bryst. Det var en kæmpe omvæltning i mit liv, da hun kom. Sådan at skulle være til rådighed for et andet menneske 24/7. Men hun krøb ind under huden på mig, indtil jeg oplevede, at jeg ville briste, hvis hun forsvandt. Hun er begyndt at sove rigtig meget, det gør teenagere, meget nødvendigt siger nogle hjerneforskere, åh ja Baronen sagde ellers til mig, da jeg var teenager, at man kan sove, når man bliver gammel, men nu når farmand er gammel, kan han ikke sove, så jeg må hellere lade Millepigen sove ud, mens hun er ung. Hun har det nu godt med sin morfar, og det er som om Baron von Trapp er gået på pension, når det gælder Mille. Sådan var det bestemt ikke, da jeg var i hendes størrelse. Godt han selv kan mærke, der er brug for en anden energi, for hun skal ikke påduttes samme autopilot som mig. Hun skal have lov at glæde sig over egne talenter, oplevelser, kvindelighed og styrke. Og selvom guderne skal vide det er svært at beskytte sit barn mod en dysfunktionel autopilot, når man selv har en, så prøver jeg at hjælpe hende til at se tingene lidt fra oven ved at synge en lille sang for hende når hun er ked af det, og ved at vise hende verden, så tit jeg kan. Der er kommet 15 nye svar på min profil. Og et helt klart emne til en snakkedate: Hej, "Elizabeth" Jeg melder mig hermed som mulig interesseret ansøger til de af dig opslåede stillinger i prioriteret rækkefølge eller Imidlertid savner jeg en række oplysninger om ansættelsesvilkår m.v. Du har oplyst aflønningen for stilling 3's vedkommende, og hvad angår stilling 2, går jeg ud fra, at du mener, at arbejdet rummer lønnen i sig selv. Derimod mangler honoraret for stilling 1, og jeg vil gerne vide, om din datter indgår i jobbeskrivelse og i bekræftende fald, om aflønningen for hendes vedkommende kan afregnes særskilt, idet det må påregnes, at hun kun deltager i snak i begrænset omfang efter normal sengetid. 17

18 For alle tre stillingers vedkommende bedes du oplyse følgende: 1.Vil ansættelse ske med udgangspunkt i funktionærloven og ferieloven? 2. Organisationsplan for virksomheden, specielt om stillingerne refererer direkte til dig eller der vil være en daglig leder. 3. Antal ugentlige arbejdstimer fordelt på døgnet, samt tiltrædelsestidspunkt og eventuel prøvetid. 4. Forefindes det nødvendige værktøj, arbejdstøj m.m på arbejdspladsen eller forventes det medbragt af medarbejderne? Faggrænser, konflikter m.v. - eksempelvis: Hvis vi nu forestiller os, at du befinder dig i en intens samtale om Cobra-malerne med "stilling 1" i dit soveværelse, mens "stilling 3" er igang med at male vinduerne indvendigt og "stilling 2" afventer udførelsen af sit arbejde i afklædt tilstand i samme lokale - hvordan vil du i så fald undgå en personalekonflikt af dimensioner og i øvrigt påtage dig ansvaret for, at faggrænserne bliver respekteret? Ikke for at male Fanden på væggen - eller soveværelsesvinduerne for den sags skyld - men jeg vil gerne vide, om du har taget højde for denne og lignende situationer eller du vil reagere ved at tænke hurtigt, tale meget og derudover blot grine ad dine medarbejdere. Når jeg har modtaget tilfredsstillende svar fra dig på ovenstående, vil du snarest derefter modtage min ansøgning. Hilsen Henrik Kære Henrik, Tak for din ansøgning. Du scorede helt klart højt på humorbarometeret, og derfor haster jeg med at sende yderligere oplysninger og invitere dig til samtale i morgen, et sted efter din smag kl Prioriteringen af opgaverne i passer godt til den profil, jeg er ude efter - se nedenfor. Opgave 1 kan involvere mit barn i dagtimerne, men ikke hver anden weekend. Jeg kan forstå på din profil, at du også har afkom, så snakken skal nok gå. Ansættelse vil ignorere funktionærloven, da den giver indtryk af en tryghed, der vil være en illusion i denne situation. Ferieloven vil blive respekteret, så vidt alle andre forpligtelser muliggør det - ideelt set weekendophold med jævne mellemrum, udnyttelse af professionelle rejser til at få et par dage sammen et fremmed sted. Samtlige stillinger referer til mig og organisationsplanen er hemmelig. Du har pligt til merarbejde, idet mit liv ikke er vældig planlagt. Samtidig vil jeg gerne understrege, at jeg håber, samværet vil blive så dejligt, at vi begge har lyst til at fylde vores dage med hinanden. Om der skal aftales yderligere møder, og hvor lang prøvetiden skal være, afgør kemien. Mht. faggrænser, konflikter m.v. må jeg gå til bekendelse og fortælle, at der er gået lidt fisk i jobopslaget, for de mænd, jeg har mailet med, insisterer på at tale sammen, før man dyrker sex! Og ved nærmere eftertanke er det nok en god ide, da god snak som bekendt gør god sex endnu bedre ;-) Men det betyder rod i jobbeskrivelserne! Og 18

19 hvis man læser din beskrivelse af, hvad der kan ske i et soveværelse hvis alle tre job bliver besat med hver sin kompetente kandidat, ja så har du jo ret - det kan gå rent galt! Og det er ikke noget jeg vil grine ad! Imidlertid tror jeg af forskellige grunde ikke så meget på parforholdet som konstruktion, så jeg er nødt til at prøve andre modeller. Jeg har derfor besluttet at mødes med i alt tre kandidater til stilling nr. 1. De(n) der viser sig at kunne kommunikere på ca. samme bølgelængde som jeg selv, går videre til stilling nr. 3. Hvis vi kan udføre en praktisk opgave eller to uden at rive hovedet af hinanden, og uden at der går 6 måneder, før lampen bliver sat op, eller den tunge parasol bliver båret ind i skuret, går kandidaten videre. Ikke automatisk videre til stilling nr. 2, men til at både kandidaten og jeg overvejer, om vi har lyst til at indgå i stilling nr. 2 sammen. Jeg håber du stadig er interesseret i opgaverne, og har mulighed for at gennemføre en ansættelsessamtale en af de foreslåede datoer og ser frem til at høre fra dig. Mange hilsner Elizabeth På foto ligner han en typisk tør intellektuel, som kan trænge til en kærlig hånd eller mange. Hvorfor har intellektuelle mænd ofte begravet deres macho-gener? Er de blevet høvlet igennem af for mange feminister, og vil ikke identificeres med en undertrykker? Vi får se. Han foreslår at mødes allerede på mandag kl på Skovridderkroens parkeringsplads. Han vil gerne mødes udenfor så folk i baren ikke kan se, vi er på blind date! For min skyld ingen alarm, selvom det aktiverer lidt af min mærkelig-mand alarm. Karen har givet mig en grundregel for første date: Én time over en drink, et sted bejleren bestemmer, for det fortæller en del om ham, og man kan rykke hurtigt videre Mandag Jeg skal på den første date i dag kl og det sætter mit romantiske sind på himmelfart! For at prøve at blive i virkeligheden har jeg lige tilmeldt mig arrangement i morgen hos House of Futures De mener, vi er ved at danne den nye kønne bevægelse, hvor mænd og kvinder sammen skaber fremtiden. Jeg håber de har ret. Jeg oplever, at vi er rigtig mange, der arbejder med at frigøre os fra gamle drømme, rammer og idealer samtidig med, at vi holder hamsterhjulet ved lige med 9-17 job, mange omsorgsfunktioner og en parforholdsmodel, der knager i sprækkerne. Det fører up and down, fordi vi svinger ud af de kendte drømme og modeller og ind på mere uprøvede områder og tilbage igen uden måske helt at have fundet vores eget kompas for, hvad der er vigtigt. Eller også har vi fundet det og står helt alene med det. Og det er ikke lige sådan at løse, når mine drømme er en af de største forhindringer for at få et godt liv. Det er som om drømmene er skabt i en anden tidsalder. Og de aktiveres bare der kommer en sjov mail fra en mand, hvor jeg straks går i gang med at 19

20 definere en romantisk fremtid for os og sommerfuglene flakser i maven. Jeg håber, han har mere styr på sagerne, så vi kan prøve den nye model med tre mænd af! Det er jo det, der er formålet med det hele. Han har lagt billet ind på alle tre, men når jeg går derfra, skal han have valgt, hvilken en funktion, han vil begynde med at udfylde for mig. Hvis jeg altså vil begynde med ham. Den her nye model for mænd og kvinder inspirerer mig til også at tænke nyt på arbejdet. Jeg er direktør, og dermed en succes indenfor systemets rammer, men jeg sidder med en noget flad fornemmelse og må nok konstatere, at jeg ikke selv er tilfreds. Jeg ville gerne arbejde med innovation for at forandre nogle af alle de ting, der ikke fungerer ordentligt i vores samfund. Det har jeg så gjort de sidste 10 år sammen med en masse andre mennesker. Men det er, som om vi kører rundt i de samme udfordringer som for 10 år siden. Der laves analyser af, hvordan man kan løse samfundets problemer. De sættes ind i reolen. Der laves pilotprojekter, der viser nye måder at løse problemer på. Efter en positiv evaluering sættes de ind i reolen. Mange ildsjæle arbejder hårdt hver dag, men det er som at slå i en dyne, hvis man påpeger, at der skal ændres noget grundlæggende ved den måde tingene er organiseret på. Nøjagtig ligesom med parforhold. Don t rock the boat, synes holdningen at være, selvom mange sidder og græder eller er på vej ned med stress. Der tales også meget om, at samfundet ikke har råd til at miste alt det talent, kvinder besidder, og derfor skal der arbejdes på at få flere kvinder ind på alle niveauer. Men mange både mænd og kvinder vil ikke karriere på de vilkår, der eksisterer i dag. Jeg savner analyser, der går mere i dybden med, hvorfor og hvad der skal til. Jeg har selv prøvet at gøre karriere i flere omgange, men synes det er vanskeligt at gøre karriere i organisationer, der fungerer top down, og hvor selvstændige tanker ikke er velkomne. Det har kun været muligt for mig at gøre karriere i de systemer ved at skrue ned for ambitionerne og acceptere uambitiøse chefer, der havde travlt med at mele deres egen drømmekage. Sålænge jeg var loyal, blev jeg forfremmet. Jeg synes, det er uintelligent omgang med mig og mine potentialer. Udfordringen er, at alternativerne også er mangelfulde. Jeg kan blive selvstændig. Og så vil jeg være tvunget til at bruge en del tid på administration og må slække på de faglige udfordringer indenfor mit fag fordi de ikke lige er likviditet eller tid til at deltage i en spændende konference eller gå på kursus. Og jeg skal være heldig for at lykkes som selvstændig i stor målestok. Det er et problem, når man som jeg gerne vil gøre en stor forskel. Jeg drømmer om at arbejde et sted, hvor jeg kan folde mine talenter og ideer ud sammen med andre, og vi sammen kan løse nogle af de mange udfordringer, der er på samfundsmæssigt plan. Meget af det kan løses, hvis man er parat til at gøre op med vanetænkning og de traditionelle hierarkier. Hvis du kender organisationer, hvor man formår dette, som søger sådan en som mig, må du endelig sige til. Nå, frokostpausen er ved at være ovre, og jeg skal se at blive færdig med opgaverne, så jeg kan komme på date wish me luck! 20