KØBENHAVNS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVNS UNIVERSITET"

Transkript

1 X

2

3

4

5 FESTSKRIFT Va* UDGIVET AF KØBENHAVNS UNIVERSITET I ANLEDNING AF UNIVERSITETETS AARSFEST NOVEMBER 1922 POUL JOHS. JØRGENSEN: MANDDRABSFORBRYDELSEN I DEN SKAANSKE RET FRA VALDEMARSTIDEN UNIVERSITETET I REKTORATSAARET KØBENHAVN TRYKT I UNIVERSITETSBOGTRYKKERIET (j. H. SCHULTZ A/S) 1922

6

7 FESTSKRIFT UDGIVET AF KØBENHAVNS UNIVERSITET I ANLEDNING AF UNIVERSITETETS AARSFEST NOVEMBER 1922 POUL JOHS. JØRGENSEN: MANDDRABSFORBRYDELSEN I DEN SKAANSKE RET FRA VALDEMARSTIDEN UNIVERSITETET I REKTORATSAARET KØBENHAVN TRYKT I UNIVERSITETSBOGTRYKKERIET (J. H. SCHULTZ A/S) 1922

8

9 MANDDRABS- FORBRYDELSEN I DEN SKAANSKE RET FRA VALDEMARSTIDEN AF POUL JOHS. JØRGENSEN TRYKT I KØBENHAVN UNIVERSITETSBOGTRYKKEKIET (J.H.SCHULTZ AS 1922.

10

11 INDHOLDSFORTEGNELSE. Side I. Indledning 7 II. Kilderne 14 III. Blodhævnen og Kirkens Stilling til Lovgivningen om Manddrab 26 IV. Manddrabsforbrydelsen i den skaanske Ret i den tidligere Del af Valdemarstiden Indledende Bemærkninger Manddraberens Retsstilling Frændernes Retsstilling Den dræbtes Slægt Meddelagtighed i Manddrab Kongens Ret til Bøder De kvalificerede Manddrabsforbrydclser 65 Y. Manddrabsforbrydelsen i den skaanske Ret i den senere Del af Valdemarstiden Forordningen af 28. December Nye Ubodemaalstilfælde Loven om Ættebod Den i Jernbyrdsloven forudsatte nye Ordning med Hensyn til Straffen for Manddrab 93 Anmærkninger 109

12 FORKORTELSER. A. Sun. betyder Anders Sunesens Parafrase af Skaanske Lov E. sj. L. betyder Eriks sjællandske Lov J. L. betyder Jydske Lov S. L. betyder Skaanske Lov V. sj.l. betyder Valdemars sjællandske Lov. Skaanske Lov er citere' efter»danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene«ved J. Bro n du ni -Nielsen I (Kblivn ), de andre skaanske Retskilder, derunder Tillægene til Skaanske Lov, efter Sclilyters Udgave i»samling af Sweriges gamla lagar«ix, de sjællandske Retsbøger og Jydske Lov efter Thorsens Udgaver.

13 I. INDLEDNING. Det gælder i det hele om de danske Landskabslove fra Middelalderen (de skaanske og sjællandske Retsbøger og Jydske Lov), at de ikke i den Skikkelse, hvori de er bevarede, er originale Arbejder, der hviler umiddelbart paa den mundtlige Overlevering. Ingen af dem kan betragtes som det første Forsøg paa at bringe vedkommende Landsdels Ret i skriftlig Form. Forinden Udarbejdelsen af dem har der eksisteret ældre Retsoptegnelser, som har dannet deres Kilder, og som de gennem Tilføjelser og Rettelser har søgt at føre å jour eller har gjort fyldigere ved Udvidelse med nye Afsnit om Emner, der ikke tidligere var behandlede. Den Bearbejdelse af ældre Optegnelser, af hvilken de bevarede Redaktioner af Lovene er fremgaaede, er nu langt fra foretaget saa omhyggeligt, at alle Spor af Bearbejdelsen er fjernede. Som Tilfældet i Reglen var i Middelalderen ved den Art Arbejder, er man ikke naaet til en virkelig Sammensmeltning af det gamle og det nye. Ofte har man blot føjet dette ind ved Siden af det gamle, der har faaet Lov til at blive staaende, skønt de nye Bestemmelser helt eller delvis havde ophævet det. Navnlig er det meget almindeligt, at ældre Forskrifter er bevarede uforandret, hvor de nye kun delvis strider imod dem, idet de enten blot afviger fra dem i visse Enkeltheder eller blot dækker over en vis Del af deres Omraade. I andre Tilfælde er de nye Bestemmelser indføjede paa Steder, hvor de efter deres Indhold ikke hører hjemme, eller endog midt inde i andre Forskrifter, som derved er blevet sprængte i Stykker, saaledes som Tilfældet f. Eks. er i S. L. Kap , hvor Bestemmelsen om Straffen for Slanghug (Stokkeslag) i Kap. 96 ved forskellige uvedkommende Forskrifter er blevet skilt fra

14 8 Fortsættelsen om Stenshug, Benshug og Nævehug, der først følger i Kap. 98, eller i samme Lovs Kap. 147, hvor det sidste Punktum aabenbart en Gang har sluttet sig umiddelbart til Kap Eller Forholdet er det, at en ny Forskrift vel staar paa rette Plads og ikke strider mod Lovens øvrige Indhold, men er saa mangelfuldt sammenarbejdet med det forudgaaende eller efterfølgende, at Udtryksmaaden er blevet mere eller mindre ubehjælpsom eller ulogisk. Hvor noget først udtrykkeligt siges kun at skulle gælde under en vis Forudsætning, men dog bagefter gøres anvendeligt ogsaa i andre Tilfælde, kan man sa åledes vistnok næsten altid gaa ud fra, at det sidste først er indkommet ved en senere Bearbejdelse. Endelig kan en saadan ogsaa røbe sig gennem Inkonsekvenser hidrørende fra, at der ikke er taget Hensyn til nyere Retsregler overalt, hvor det burde være sket, hvad f. Eks. i S. L. er Tilfældet med Reglen om, at Mededsmændenes Antal retter sig efter Sagsgenstandens Værdi, saavel som med den Regel, at Tyven kun kan hænges og kun skal fri sig for Tyvssigtelsen ved Jernbyrd eller Nævn, naar de stjaalne Koster er mindst en halv Mark værd. Dog er det i saadanne Tilfælde ikke altid let at sige, om det er Lovtekstens Redaktør, der har Ansvaret for Inkonsekvenserne, eller om disse forefandtes i selve Retten, idet f. Eks. nye Grundsætninger i Bevissystemet oprindelig kun er blevet gennemførte i visse Sager og først lidt efter lidt har naaet almindelig Anerkendelse. Det siger sig selv, at de nævnte Ejendommeligheder ved Landskabslovene, som de nu foreligger, hvilke fra et formelt Synspunkt er Mangler, i høj Grad forøger deres Værdi som Kilder for Retshistorien, idet de i vidt Omfang gør det muligt at sondre mellem ældre og yngre Lag i Overleveringen og i det hele at danne sig et Skøn over, i hvor høj Grad Retten er blevet forandret i den Periode, fra hvilken Lovene stammer. Et Hjælpemiddel til Bedømmelsen heraf har man endvidere ofte i Bestemmelsernes Formulering, idet de ved paa en særlig eftertrykkelig Maade at lastslaa en eller anden Sætning eller ved uden Nødvendighed at fremhæve, at noget, som gælder i et vist Tilfælde, ikke tillige skal gælde i andre Tilfælde, tillader Slutninger til, hvad der tidligere har været Ret, eller til

15 (.) forhaandenværende Tendenser til at søge Retten ændret. Hvor man fra samme Landsdel har flere Retsbøger, saaledes som Tilfældet er i Skaane og Sjælland, vil en Sammenligning mellem disse selvfølgelig ogsaa ofte kunne være oplysende, idet den ene med Hensyn til et vist Spørgsmaal kan repræsentere et ældre Udviklingstrin end den anden, saa at Retten maa være ændret i den Periode, fra hvilken de stammer. At Resultaterne kan vinde i Styrke ved Sammenligning ogsaa med andre Landsdeles Love eller endog fremmede Love, der viser Tendenserne i Udviklingen, skal endnu blot nævnes. De danske Landskabslove har hidtil kun i forholdsvis ringe Grad været undersøgte med det for Øje at sondre mellem de ældre og yngre Bestanddele af dem eller at drage Slutninger med Hensyn til Retsudviklingen paa deres Tilblivelsestid 1 ). I Reglen har man nøjedes med at fremstille Indholdet af dem, som de foreligger, uden Sondring mellem gammelt og nyt, og kun hvor Modsætningen indenfor den enkelte Lov fremtræder særlig grelt eller endog paapeges i Loven selv, samt hvor de forskellige Love staar paa forskellige Standpunkter, er de stedfundne Forandringer blevet stærkere fremdragne. Det Spørgsmaal er derfor heller aldrig blevet opkastet, hvorvidt Landskabslovene hovedsagelig indeholder gammel eller ny Ret, eller med andre Ord, om den danske Retsforfatning i større Udstrækning er blevet ændret i den Periode, om hvilken Lovene kan give Oplysning. Denne Periode er, som bekendt, Valdemarstiden. I deres overleverede Form stammer vistnok alle Landskabslovene fra første Halvdel af det 13. Aarhundrede eller nærmere bestemt fra Valdemar Sejrs Regeringstid, og af de nu tabte ældre Retssamlinger, som de bygger paa og har benyttet som Kilder, kan næppe nogen føres længere tilbage end i det tidligste til Valdemar den Stores Tid. Maaske falder de endda snarere i sidste end i næstsidste Fjerdedel af det 12. Aarhundrede. Det er saaledes ikke noget særlig langt Spand af Tid, indenfor hvilket de bevarede Landskabslove og deres Forløbere er blevet til, maaske ikke ni eget over et halvt Aarhundrede, en Tid, hvor Interessen for den Art Arbejder altsaa maa have været særlig levende, og som herved ikke blot kommer til at

16 10 siaa i skarp Modsætning til den foregaaende Tid, der ikke kendte til skreven Ret, men ogsaa til Tiden efter Valdemar Sejr, hvor den litterære Virksomhed paa dette Omraade næsten ganske hørte op. Bortset fra, hvad der i enkelte Købstæder præsteredes ved Optegnelse af vedkommende Købstads særlige Ret, er Thords Artikler, der maa tilhøre Erik Menveds Tid, det eneste juridiske Arbejde fra den senere Middelalder, der lader sig sammenstille med Landskabslovene, af hvilke de dog ikke naar nogen hverken i Omfang eller Betydning. Vil man opfatte Thords Artikler som et Slags Tillæg til J. L., er det i hvert Fald kun den, som paa denne Maade er bleven ført å jour. Ingen af de andre Landskabslove fik et lignende omfangsrigt Tillæg, og hverken de eller J. L. blev nogensinde underkastede en mere almindelig Revision. At man saaledes i Valdem årstiden ikke blot for første Gang skred til at optegne den gældende Ret, men udfoldede en enestaaende Virksomhed paa dette Omraade, maa have haft en speciel Grund, der ikke udelukkende kan søges i en i denne Periode særlig vaagen litterær juridisk Interesse, men maa hænge sammen med Ejendommeligheder ved selve Retstilstanden. Ikke blot J. L., der er en egentlig Lov, men ogsaa de skaanske og sjællandske Landskabslove, der er Retsbøger, forfølger utvivlsomt praktiske Formaal, saaledes som det i Slutningsbemærkning i et Haandskrift af A. Sun. ogsaa udtrykkeligt siges om dette Arbejde 1 ), og der maa saaledes i det paagældende Tidsrum i det praktiske Retsliv have været følt en stærk Trang til at faa Retten optegnet, en Trang, som vistnok bedst forklares ved, at Retten netop da undergik store Forandringer 2 ). Naar saadanne i betydelig Udstrækning fandt Sted, og Reformerne hurtigt afløste hinanden, maatte den gamle Form for Overlevering af Retskundskaben, gennem mundtlig Belæring og Foredrag paa Tinge, vise sig utilstrækkelig og Trangen til skreven Ret melde sig med Styrke, og de Vidnesbyrd om en saadan Trang, som ligger i selve Landskabslovene, taler saaledes allerede paa Forhaand for, Retten er blevet stærkt omformet i Valdemarstiden. At dette har været Tilfældet, er imidlertid ogsaa af andre Grunde hojsl sandsynligt. Siden Erslev i 1898 udgav sin Bog en at

17 11 om Valdemarernes Storhedstid 1 ), har det staaet fast, at Danmark under Valdemarerne gennemlevede en stor økonomisk Opgangstid saavel med stærke Fremskridt indenfor Landbruget, særlig gennem Indtagning af ny Jord til Dyrkning, som med livlig Opblomstring af Handel og Købstadliv, samt at Tiden paa det politiske Omraade var en stor Reformtid, hvor der baade lagdes Grund til en ny social Lagdeling af Befolkningen og gennem Omordning af Forvaltningen og af Skatte- og Militærvæsen skabtes Forudsætninger for Udvikling af en stærkere Kongemagt 2 ). Naar hertil endnu føjes, at det var i Valdemarstiden, at den danske Kirkes Stilling ordnedes i Overensstemmelse med den almindelige Kirkeret, saaledes som den i det væsentlige forblev i Resten af Middelalderen, vil det ikke kunne undre, om ogsaa de Grene af Retten, med hvilke Landskabslovene især beskæftiger sig, Privatretten, Strafferetten og Processen, i samme Periode er blevet stærkt omformede. De forandrede økonomiske Forbold maatte nødvendigvis sætte Spor i Vækst i Privatretten, ligesom Kongemagtens den offentlige Ret, og indenfor begge Forgreninger af Retten mødte Kirken derhos frem med Krav om Reformer, som den, støttet som den blev af Kongen, kunde haabe at gennemføre. Det Resultat med Hensyn til det rejste Spørgsmaal, som en Forhaandsbetragtning saaledes synes at føre til, bekræftes ogsaa ganske ved en Undersøgelse af selve Lovene. Det Arbejde, jeg har maattet foretage i Anledning af min Medvirkning ved den for Tiden udkommende nye Udgave af disse 3 ), foreløbig særlig med Hensyn til de skaanske Retsbøger, har overbevist mig om, at i hvert Fald de sidste - - men hvad der gælder om dem, gælder sikkert ogsaa om de andre i meget stor Udstrækning indeholder ung Ret. Der er intet Afsnit af S. L., hvor Brydningen mellem gammelt og nyt ikke paa de tidligere nævnte Maader tydeligt viser sig (A. Sun. giver ogsaa i en Række Tilfælde direkte Oplysning derom), og selv hvor dette ikke er Tilfældet, vil det ofte ad anden Vej kunne sandsynliggøres, at de meddelte Regler kun i kort Tid har været gældende. I det hele faar man det Indtryk, at hvad Loven giver, navnlig er den aktuelle Ret, den, som enten forst for

18 12 nylig havde sejret, eller om hvis fortsatte Gyldighed der var Strid 1 ). Som bekendt er det en Ejendommelighed ved de skaanske Retsbøger, at de i ikke faa Tilfælde selv giver Oplysning om verserende Kontroverser, idet de gør Rede for de modstridende Anskuelser, som fra forskellig Side var blevet gjort gældende. Snart er det Kongen, som har en anden Mening end Folket, og som ikke vil anerkende en eller anden Regel, snart er det paa Tinge eller blandt de særlig lovkyndige, at der er forskellige Anskuelser om, hvad der bør være Ret. Nogle af disse Steder, særlig et enkelt Sted (S. L. Kap. 75 og 76), hvor ikke blot Anskuelserne, men ogsaa Regrundelsen af dem omstændeligt refereres, fører paa en levende Maade Læseren ind i Datidens juridiske Drøftelser og viser, at det ikke blot var gennem ny Lovgivning, men ogsaa i høj Grad gennem Praksis, at de forskellige Nydannelser efterhaanden trængte igennem. Det er ogsaa værd at lægge Mærke til, at A. Sun. kender adskilligt liere af den Slags Stridigheder end S. L. Om Sætninger, der i denne uden videre henstilles som gældende, oplyses det i Parafrasen, at der dog var dem, som havde en anden Mening og vilde hævde afvigende Regler, saaledes A. Sun. Kap. 19, 39, 48, 69, 87, 88 og 97. Da der næppe her allevegne kan være Tale om Meninger, der først er gjort gældende, efter at den danske Tekst var nedskreven, ses det, at der maa regnes med den Mulighed, at de meddelte Regler ikke var almindeligt anerkendte, ogsaa i Tilfælde, hvor det ikke siges, og den paa Lovens Tid gældende Ret har maaske saaledes i endnu højere Grad, end man efter Lovens Ord skulde formode, været flydende. At Valclemarstiden, hvad Retsudviklingen angaar, har været en stor Reformperiode, bestyrkes ogsaa ved, se at den for Eftertidens Revidsthed stod som en saadan. Naar man i den senere Del af det 13. eller i det 14. Aarhundrede vilde betegne gældende Lov og Ret i Almindelighed, anvendtes hertil ofte Udtrykket Kong Valdemars Love (leges Valdemar i regis), hvorved man sikkert i første Linie har tænkt paa Landskabslovene, der indeholdt Størsteparten af den skrevne Ret. I mere end halvandel lin udrede Aar efter Valdemar Sejrs Dod stod Valdemars tiden saaledes for Retsopfattelsen som den

19 13 Periode, i hvilken Retten i den da gældende Skikkelse var blevet til, et Faktum, som næppe fuldtud forklares ved, at Nedskrivningen af Landskabslovene falder under Valdemarerne, men som bliver let forstaaeligt, hvis Retten under dem ogsaa i vidt Omfang er blevet ændret. I den ældre Middelalder, i det 11. og Begyndelsen af det 12. Aarh., ser det ud, som om man havde en lignende Opfattelse af Harald Blaatands Tid 1 ), og det er ogsaa højst rimeligt, at netop denne Tid, da Kristendommen indførtes, og det gennem Vikingetogene erhvervede Kendskab til Forholdene i de vestlige Lande saavel som de ved dem fremkaldte økonomiske og sociale Forskydninger maatte afføde Ændringer i den overleverede Ordning, har været en lignende Reformernes Tid som Valdemarstiden. Rigtigheden af, hvad her er fremsat om Retsudviklingen i Valdemarstiden og om Karakteren af den i Landskabslovene indeholdte Ret, lader sig selvfølgelig kun godtgøre ved detailleret Undersøgelse af de enkelte Retsinstitutter, og det siger sig selv, at en saadan Undersøgelse langt vilde overskride Rammen for den foreliggende Afhandling. Det er imidlertid Hensigten i det følgende at levere et enkelt Bidrag til den ved at undersøge de i Valdemarstiden i Skaane gældende Regler om Manddrab og deres Udvikling indenfor Perioden, et Spørgsmaal, til hvis Belysning der er et ret stort Materiale.

20 II. KILDERNE. De i Betragtning kommende Hovedkilder er selvfølgelig de skaanske Retsbøger (Skaanske Lov og Anders Sunesens latinske Parafrase af Loven), der dog suppleres ved andet selvstændigt overleveret Stof. Angaaende Forholdet mellem de to Retsbøger haaber jeg at faa Lejlighed til at udtale mig nærmere andetsteds, men maa allerede her bemærke, at jeg opfatter det noget anderledes, end Schlyter gør 1 ). Medens Schlyter nemlig tænker sig den danske Tekst, der ligger til Grund for baade S. L. og A. Sun., som væsentlig forskellig fra og meget ældre end begge disse, og endvidere antager, at de to Bearbejdelser af den er indbyrdes helt uafhængige, tror jeg i Modsætning hertil, at den fælles Kilde (i det følgende betegnet som den yngre Redaktion) har været en Tekst, har staaet S. L., som den nu foreligger, meget nær og kun paa nogle enkelte Punkter har afveget fra den. Denne Tekst, der har bygget paa en ældre Tekst (den ældre Redaktion) fra Tiden før Aar 1200 (om der har eksisteret mere end een ældre Redaktion, tør jeg for Tiden intet udtale om), er vistnok blevet udarbejdet, kort før den benyttedes af A. Sun., og efter den Interesse, den røber for Ærkebiskoppen, som gentagne Gange paa en paafaldende Maade stilles ved Siden af Kongen, se Kap. 67, 69, 82, 133 og , er der maaske Grund til at tro, at Forfatteren har været nær knyttet til Ærkesædet, eller endog, at han har skrevet efter Opfordring af selve Anders Sunesen, der har ønsket et tidssvarende Grundlag for sit paatænkte Arbejde. Senere er den danske Tekst undergaaet enkelte Ændringer, navnlig bestaaende i der Tilføjelse af nogle nye Bestemmelser, af hvilke de fleste findes i 9. Bog, og herigennem er den nu foreliggende S. L. fremkommet.

21 15 Denne er saaledes ikke, som man plejer al antage, ældre, men yngre end A. Sun., dog næppe ret meget yngre. Sandsynligvis har det Haandskrift af den, hvorfra alle vore nuværende Haandskrifter nedstammer, foruden hvad der sædvanlig regnes med til den oprindelige Tekst, som Tilføjelser ved Slutningen indeholdt de Lovstykker, som i Schlyters Udgave er trykte som Additamenta B. 5 og B. 6 7, det vil sige den saakaldte Lov om Ættebod og Stykket om bodløse Maal. Ogsaa disse Tilføjelser er først skete, efter at Teksten var benyttet af A. Sun., der saaledes ikke har Loven om Ættebod fra sin danske Hovedkilde, ved hvis Udarbejdelse den endnu ikke var udstedt, men fra en anden Kilde 1 ). Baade A. Sun. og S. L. med de sidstnævnte Udvidelser er ældre end den udenfor Retsbøgerne i særlig Opskrift bevarede Lov om Afskaffelse af Jernbyrd, der maa ligge efter 1215, men næppe er meget senere. S. L.'s Bestemmelser om Manddrab findes i 5. Bog, hvor de dog er spredte paa forskellige Steder. Bortset fra Kap , der indeholder to ganske unge kongelige Forordninger, henholdsvis fra 28. Dec og fra Tiden efter 1202, hvilke vistnok først er indføjede i den yngre af A. Sun. benyttede Redaktion (om disse Kapitler mere nedenfor), handles der navnlig om Manddrab i Kap. 92, 97, 111, 113, 118 og 121. Det nærmere om disse Bestemmelsers Alder kan tildels først finde Plads i det følgende, men nogle korte Bemærkninger derom skal dog fremsættes allerede paa dette Sted. Som det vil blive vist, er der Grund til at anse Kap. 111 og 113 for ældre end den nysnævnte Fr. 28. Dec ), og det samme gælder rimeligvis om Kap. 92, i hvert Fald om den første Del af det. Kapitlet synes at hænge sammen med de følgende Kapitler om Legemsfornærmelser, og disse er, som det fremgaar af en Sammenligning mellem Kap. 96 og Kap. 89, hvilket sidste er taget fra Forordningen, vitterligt ældre end denne 3 ). Maaske har Kap. 92 i den ældre Redaktion dannet Indledningen til hele Afsnittet, fra hvilken Plads det er blevet fortrængt ved Optagelsen af de to Forordninger, der i den yngre Redaktion er stillede i Spidsen. Kap. 85, som nu indleder Afsnittet, begynder ogsaa omtrent som Kap.

22 16 92, og siger delvis det samme som dette. Slutningen af Kap. 92 indeholder vistnok temmelig ung Ret 1 ), men om den allerede har staaet i den ældre Redaktion eller først er tilføjet i den yngre, og derfor ogsaa om Reglernes Alder set i Forhold til Fr er det umuligt at sige noget sikkert. Kap. 97 er, som tidligere berørt 2 ), tilligemed Slutningen af Kap. 96 en Interpolation og sandsynligvis først indkommet i den yngre Redaktion. Reglerne synes ogsaa efter deres Indhold at være relativt unge, men heller ikke her kan det afgøres, om de er ældre eller yngre end Aar ). Kap. 121 bærer paa enkelte Steder tydelige Spor af Omarbejdelse 4 ), men denne synes nærmest kun at have vedrørt visse Sider af det processuelle (Indførelse af Stævning til tredie Ting og af Anklagevidner), hvilke er uden Interesse i den foreliggende Sammenhæng, og iøvrigt maa Kapitlet antages at indeholde ældre Ret, hvad bl. a. fremgaar af en Sammenligning med den skaanske Kirkeret, der vistnok stammer fra c og i Kap. 13 indeholder en langt kortere, men paa væsentlige Punkter overensstemmende Forskrift. Hvad endelig Kap. 118 angaar, er Reglen i Slutningen af dette næppe meget gammel 5 ), uden at det dog kan siges, om den er ældre eller yngre end Fr. 28. Dec. 1200, men Regyndelsen indeholder intet, som kan udpeges som særlig ungt, og naar der spørges om den noget ældre skaanske Rets System med Hensyn til Straffen for Manddrab, er det vistnok berettiget ved Siden af Kap. 121 ogsaa at bygge paa den. Medens de hidtil omtalte Bestemmelsers Alder tildels er tvivlsom og i hvert Fald kun lader sig bestemme tilnærmelsesvis, ved man, at Kap , 1. Punktum, hviler paa en af Knud VI udstedt Forordning af 28. Dec. 1200, hvilken ogsaa kendes i sin oprindelige latinske Diplomform, dog i en noget mangelfuld haandskriftlig Overlevering, der paa flere Punkter kan suppleres fra den danske Tekst 6 ). Forordningen handler ikke udelukkende om Manddrab, men giver ogsaa Regler om Hærværk og om Saar. Hele Indholdet hænger dog, som det senere vil blive vist, nøje sammen, og staar i hvert Fald indirekte i Forbindelse med Manddrabsforbrydelsen. I Slutningen af Forordningen, efter dennes dispositive Del, udtaler Kongen, at skønt det hører med til hans Myndighed at give

23 17 og forandre Lovene, giver han dog ikke denne Lov som noget nyt (legem hane ex nouo non condimus), men kalder blot en Lov, der har været gældende fra gammel Tid (ab antiquis temporibus constilutam), men ved Aarenes Manigde, der er Moder til Glemselen, er blevet fordunklet af Uvidenhedens Taage, tilbage i Folks Erindring, af hvilken den er gledet ud (ad humanam a qua lapsus est memoriam reuocamus). I Almindelighed har man forstaaet Ordene legem hane om Forordningen som Helhed, hvad dog ikke har udelukket, at man har udpeget en enkelt eller nogle enkelte Bestemmelser som dem, der er sigtet til ved Bemærkningen om den ældre Ret, som genoplives 1 ). Senest har N. Cohn saaledes antaget, at der ved den paagældende Bemærkning er tænkt paa den et Par Steder i Forordningen fremtrædende Regel, hvorefter Sigtede, naar Anklagen mod ham støttes af Vidner, skal værge sig med Jernbyrd, hvilken Regel vel næppe havde været gældende i ældre Tid, men maaske ifølge en i Datiden herskende Teori, der møder hos Saxo, er blevet opfattet saaledes 2 ). Det maa ogsaa indrømmes, at Slutningsbemærkningen vanskeligt kan gælde mere end nogle enkelte Bestemmelser, idet Forordningen utvivlsomt indeholder Ting, som hverken var eller af Samtiden ansaas for gamle, men naar legem hane henføres til Forordningen som Helhed, bliver en Udpegning af saadanne enkelte Bestemmelser dog altid noget vilkaarlig, og om de af Cohn udpegede gælder det tilmed, at de kun staar i en løs Forbindelse med, hvad der i Forordningens Indledning betegnes som dens Hovedform aal. I Fortsættelse af den citerede Udtalelse indeholder Forordningen da ogsaa nogle Ord, som synes at vise, at det er Udgangspunktet, der er urigtigt, idet legem hane ikke har Hensyn til hele Forordningen, men kun til den Bestemmelse, der gaar umiddelbart forud, og hvormed dens dispositive Del slutter. Det hedder nemlig videre: Ceteros vero nostre legis articulos parali sumus, vbi necessitas poslulauerii, tmendare. Der synes ikke godt at kunne være Tvivl om, at de her omtalte»øvrige Artikler i vor Lov«, som Kongen erklærer sig rede til at forbedre, er at forstaa som Modsætning til det forud benyttede Udtryk legem hane, og hvis man da ikke vil henføre nostre legis til andre 2

24 18 Love end selve Forordningen, hvad ikke synes muligt, jfr. navnlig Enkelttalsformen samt at Forordningen straks efter omtales med Ordene nostre constitucioni, synes der ikke at være anden Udvej end at lade legem hane gælde den umiddelbart forudgaaende Bestemmelse, der fastsætter Fredløshedsstraf for Hævndrab, efter at der er betalt Mandebod. Det ser ganske vist lidt underligt ud, at lex det ene Øjeblik bruges om en enkelt Bestemmelse og det næste om hele Forordningen, jfr. ogsaa at hane legem i Indledningen har den sidste Betydning, og det kan ikke nægtes, at Bemærkningen om Kongens Myndighed til at give og forandre Love vilde passe bedre i en Omtale af den samlede Lov end i en Udtalelse, der kun vedrører en enkelt af dens Bestemmelser. Hvis Forordningens Tekst ikke er mangelfuldt overleveret, synes der imidlertid ingen anden Mulighed end at henføre legem hane til den ovennævnte Forskrift, og som det senere vil blive vist, passer Ordene om den ældre Ret, der sættes i Kraft paany, ogsaa udmærket godt netop paa den 1 ). S. L. Kap. 90, 2. Punktum, og Kap. 91 hviler, som det fremgaar af A. Sun. Kap. 61, paa en kongelig Forordning fra Valdemar Sejrs Tid, hvilken ikke nøjere kan tidsfæstes, men som, da den er optaget i Retsbøgerne, maa tilhøre de første Aar af hans Regering. Baade den sidstnævnte Forordning og Fr. 28. Dec kan først være indføjede i den yngre Redaktion af den danske Tekst. Om der samtidig er udeladt ældre Bestemmelser om Manddrab, er vanskeligt at sige, men ikke meget sandsynligt. S. L.'s Behandling af Manddrab og andre dermed beslægtede Forbrydelser maa ganske vist, selv om Kap. 8o 92 medregnes, betegnes som meget ufuldstændig 2 ), hvad selvfølgelig i endnu højere Grad gælder, naar de nævnte Kapitler tænkes borte, men i Betragtning af, at Loven fortrinsvis meddeler den først nylig fastslaaede eller omtvistede Ret, kan der ikke lægges nogen afgørende Vægt herpaa. Ogsaa V. sj. L. er mærkelig fattig paa Bestemmelser om almindeligt Manddrab 2 ), skønt den i øvrigt indeholder et udførligt strafferetligt Afsnit. Alle de ovenfor nævnte Bestemmelser i S. L. findes ogsaa hos A. Sun., men Forfatteren af Parafrasen har aaben-

25 19 bart ikke fundet sig tilfredsstillet af den danske Teksts spredte og mangelfulde Behandling af Manddrabsforbrydelsen. Netop paa dette Sted og kun paa dette Sted har han helt kasseret S. L.'s System og fuldstændig ændret Bestemmelsernes Rækkefølge, hvorved der er kommet meget bedre Orden i Fremstillingen. I Spidsen har han stillet Bestemmelserne om almindeligt Manddrab (Kap ) og derefter behandlet en Række særlige Tilfælde af Drab, hvortil han ogsaa henregner det, som i S. L. behandles i Kap. 121 (Drab, som ikke vedgaas af nogen, det lønlige Drab, occaltum homicidium), jfr. A. Sun. Kap. 57. A. Sun. har imidlertid ikke blot forandret Bestemmelsernes Rækkefølge, men giver ogsaa i det nævnte Indledningsafsnit (Kap ) betydeligt mere end S. L., hvis Kap. 85, 92, 97, 113 og 118 her er indarbejdede i en sammenhængende, fyldig Fremstilling af alle Regler om Mandeboden, dens Størrelse, Udredelse og Modtagelse m. m. Kap. 85 og de andre Kapitler i S. L., som er hentede fra Fr. 28. Dec. 1200, kender A. Sun. kun fra den danske Gengivelse 1 ). Forordningens latinske Original har han ikke benyttet. De Forskrifter, hvormed A. Sun. har suppleret S. L.'s Fremstilling af Reglerne om Manddrab, kan ikke i Almindelighed anses for yngre end den af ham benyttede danske Kilde, men indeholder ældre Ret, der af en eller anden Grund ikke var kommet med i denne. En Undtagelse herfra danner en i Kap. 45 refereret Lov, almindeligt kaldet Loven om Ættebod, om hvilken A. Sun. udtrykkeligt siger, at den var udstedt for ganske nylig (nouissime), og som derfor rimeligvis er yngre end den omtalte Kilde. Som tidligere nævnt 2 ), er den dog vistnok senere, inden S. L. afskreves, blevet tilføjet ved Slutningen af den, hvor den i hvert Fald nu findes i umiddelbar Fortsættelse af den øvrige Tekst i de fleste Grupper af middelalderlige Haandskrifter 3 ). Dog mangler den i et Par Grupper, i hvert Fald i Hovedhaandskrifterne, hvorhos en enkelt Gruppe har indsat den et Sted i Teksten 4 ). I Modsætning til Fr. 28. Dec kendes Loven om Ættebod ikke i Diplomform, hvori den dog muligvis oprindelig har foreligget, men kun gennem den latinske Gengivelse hos A. Sun. og den danske i Tillæget til S. L. Selv om sidstnævnte først er tilføjet efter

26 20 A. Sun.'s Udarbejdelse af Parafrasen, kunde den godt forinden have eksisteret som selvstændig Opskrift og som saadan være benyttet af ham, men en Sammenligning mellem de to Gengivelser taler ikke særlig for denne Mulighed, og som det senere vil blive vist, kan A. Sun. 's Kendskab til Loven ogsaa meget godt forklares paa anden Maade. Den danske Tekst af Loven om Ættebod er af Schlyter trykt som Addit. B. 5. Særlig for A. Sun. i Modsætning til hans danske Kilde er endvidere en i Kap. 61 optagen Fortegnelse over bodløse Maal, hvoriblandt en Række kvalificerede Manddrabstilfælde, af hvilke kun nogle enkelte ogsaa nævnes i S. L. og her ikke samlede i en saadan Fortegnelse. Svarende til denne findes vel i mange Haandskrifter af Loven et lignende Stykke om bodløse Maal, men dette Stykke staar paa et yngre Standpunkt end A. Sun. Det nævner flere Tilfælde af bodløst Drab, som han ikke kender, deriblandt to, som utvivlsomt maa være yngre. Dels er Drab med Krænkelse af Husfreden ifølge det bodløst, hvad det ikke var efter Fr. 28. Dec og A. Sun. Kap. 59, dels er et i Kap. 61 fra Loven om Ættebod optaget Tilfælde (si post homicidium quis offerre rennuit satisfaetionem) udeladt og erstattet med et andet (at dræpæ man saklosæn, sua at han nar æy for sæktapær a Jnggi), hvilket forudsættes i Jernbyrdsloven, der er yngre end A. Sun. Stykket om bodløse Maal kan saaledes ikke i den overleverede Skikkelse have staaet i den af ham benyttede danske Kilde, og om han har haft nogen anden Kilde til Kap. 61, hvilken da maatte være en Opskrift af lignende Art som det nævnte Stykke, men tilhørende et ældre Udviklingstrin, er meget tvivlsomt. Den kunde i givet Fald have eksisteret enten som selvstændig Opskrift eller som Bestanddel af den da foreliggende danske Tekst (den yngre Redaktion), af hvilken den da maatte være udeladt, samtidig med at det bevarede Stykke om bodløse Maal, som nedenfor nævnt, blev tilføjet i den. Denne Mulighed er dog lidet sandsynlig, i hvilken Henseende navnlig maa erindres, at den yngre Redaktion dog har omtalt nogle af de i Kap. 61 nævnte Tilfælde af bodløst Drab, nemlig dem, der stammede fra Fr. 28. Dec og den noget yngre Forordning fra Valdemar Sejrs Tid, men sammen med Gengivelsen af den

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune ikke har haft hjemmel til at give afslag på aktindsigt i det mellem kommunen og Agens International indgåede forlig efter offentlighedslovens 10, nr.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. 30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Spørgsmål om afgiftsfri rustbeskyttelse af biler

Spørgsmål om afgiftsfri rustbeskyttelse af biler Spørgsmål om afgiftsfri rustbeskyttelse af biler Henstillet til ministeriet for skatter og afgifter, at ministeriet - i forbindelse med anden ændring af registreringsafgiftsloven - søger tilvejebragt en

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Tilbagebetaling af bistandshjælp

Tilbagebetaling af bistandshjælp Tilbagebetaling af bistandshjælp Den sociale ankestyrelse havde tiltrådt en socialforvaltnings afgørelse om (delvis) tilbagebetaling af kontanthjælp, der var udbetalt til den pågældende over en periode.

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Udtalt, at hensynet til at sikre størst mulig offentlighed omkring kommunalbestyrelsens arbejde - og som en vigtig side heraf pressens adgang

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Kulturudvalget KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 267 Offentligt

Kulturudvalget KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 267 Offentligt Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 267 Offentligt Folketinget Kulturudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 28. november 2014 Kontor:

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«.

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Paa et' Møde i Dansk geologisk Forening d. 30. April 1923 har stud. polyt. ALFRED ROSENKRANTZ rettet et personligt Angreb imod mig for mit Forhold til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere

Genoptagelse som medlem af folkekirken

Genoptagelse som medlem af folkekirken Genoptagelse som medlem af folkekirken Henstillet til kirkeministeriet at overveje, om der måtte være anledning til at søge tilvejebragt udtrykkelige regler for optagelser i folkekirken, der ikke direkte

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere