Kvalitetsstandarder på ældreområdet Randers Kommune Bind

Transkript

1 Kvalitetsstandarder p ldreomr det Randers Kommune Bind

2 Indledning... 3 Om kvalitetsstandarder... 3 ldreomr dets v rdier og m ls tning... 3 Hvorn r kan borgeren f hj lp?... 4 Hvordan f r man hj lp og stłtte?... 4 Hvordan vurderes behovet for hj lp og stłtte?... 4 Frit valg af leverandłr... 5 Fleksibel hjemmehj lp... 5 Borgerens hjem / personalets arbejdsplads. Forventninger til borgere, som modtager hj lp... 5 S rlige forhold, der skal tages hensyn til... 6 Klagemuligheder... 6 Randers Kommunes kvalitetsm l:... 7 Personlig hj lp og pleje... 9 Psykisk pleje og omsorg Hj lp og stłtte til ern ring Rengłring Tłjvask Stłtte til indkłb af dagligvarer Madservice Aflłsning, aflastning og midlertidigt ophold Plejeboliger Dłgnbemandede boliger ldre-/handicapvenlige boliger Omsorgstandpleje Genoptr ning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Genoptr ning efter Lov om Social Service Dłgngenoptr ning Vedligeholdelsesaktivitet og -tr ning efter Lov om Social Service Forebyggende hjemmebesłg Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

3 Indledning Om kvalitetsstandarder Dette h fte indeholder serviceinformation til kommunens borgere om den hj lp eller stłtte, de kan forvente fra ldreomr det. Kvalitetsstandarderne har til form l: At synliggłre kommunens serviceniveau. At synliggłre borgernes rettigheder og pligter. At skabe realistiske forventninger til kommunens serviceniveau. Kvalitetsstandarderne beskriver kommunens serviceniveau og ydelser, herunder indhold og omfang, m l for visitation og ydelsens kvalitetsm l. Kommunen skal mindst Øn gang om ret revidere kvalitetsstandarderne. Borgere er altid velkomne til at henvende sig for at drłfte et łnske eller behov for anden hj lp end den, som er beskrevet i kommunens kvalitetsstandarder. ldreomr dets v rdier og m ls tning ldreomr dets v rdier er grundlag for, hvordan opgaver og ydelser tilrettel gges. Randers Kommune har formuleret overordnede v rdier for ldreomr det: ldre borgere er borgere som alle andre med en tilv relse i Randers Kommune - med mulighed for at bruge de kommunale tilbud, der stilles til r dighed. ldre borgere, der af fysiske, psykiske eller sociale rsager ikke kan klare sig selv, młdes med respekt og v rdighed. Den kommunale indsats styrker den ldres egne muligheder for at understłtte optimal livskvalitet. ldreomr det har ligeledes formuleret overordnede m ls ldreplejen. tninger for 3

4 Hvorn r kan borgeren f hj lp? En borger er berettiget til hjemmehj lp, hvis borgeren selv og borgerens n rmeste ikke selv kan klare hverdagen. Hjemmehj lp gives til mennesker, der er for syge eller sv kkede til at lłse bestemte opgaver, men fortrinsvis som hj lp til selvhj lp. Selv om det med rene g r lidt langsommere, giver det ikke i sig selv ret til hjemmehj lp. Man behłver ikke v re pensionist for at f hjemmehj lp. Hj lpen har som udgangspunkt ikke noget at głre med alder og pension. Det er altid borgerens helbred og łvrige muligheder for at f lłst opgaverne for anden hj lp, der afgłr, om Randers Kommune kan tilbyde hjemmehj lp. Hvordan f r man hj lp og stłtte? Har borgere brug for hj lp eller stłtte, kan der rettes henvendelse til ldreomr dets visitatorer. Borgeren eller andre kan, p vegne af borgeren, henvende sig og anmode om hj lp / stłtte fra ldreomr det. Hvis man henvender sig p vegne af en anden, er det dog vigtigt, at denne er indforst et med henvendelsen. Hvordan vurderes behovet for hj lp og stłtte? N r borgeren słger om hj lp eller stłtte, tager Øn af kommunens visitatorer kontakt til borgeren for at aftale tidspunkt for et besłg. Visitator drłfter behovet med borgeren og eventuelt med p rłrende. Efter besłget beslutter visitatoren, hvilken hj lp / stłtte borgeren kan bevilliges. M let er at borgeren s vidt muligt selv klarer dagligdagen, at borgeren f r mulighed for at genvinde tabte f rdigheder, at borgerens n rmeste kan bidrage s meget som muligt samt at borgeren inddrages mest muligt i at udfłre opgaverne. Borgeren f r efterfłlgende en skriftlig afgłrelse, hvor det fremg r, hvad der ydes stłtte eller hj lp til. Endvidere fremg r m l for ydelsen, hvorn r den tildelte hj lp skal genvurderes samt hvem der er borgerens kontaktperson i kommunen. Hvis der gives afslag p ansłgt hj lp, bliver dette begrundet i den skriftlige afgłrelse. Visitator tilpasser lłbende tilbuddene efter modtagerens behov. I praksis sker dette ofte p foranledning af en hj lper. 4

5 Leverandłrer af personlig pleje Kan tr ffes hele dłgnet. Telefonnummer og navn p kontaktperson udleveres ved 1. leverandłrbesłg. Frit valg af leverandłr Personlig pleje og praktisk hj lp efter Servicelovens 83 er omfattet af frit valg. Det betyder, at visiterede borgere kan v lge mellem de godkendte leverandłrer og Randers Kommunes ldreomr de. Leverandłroversigt udleveres ved henvendelse til visitationsenheden. Borgeren kan skifte leverandłr med et varsel p lłbende m ned plus en m ned. Frit valgs ordningen er reguleret ved lovgivningen og gennem kontrakter mellem Randers Kommune og de private leverandłrer. Endvidere kan en borger, der er visiteret til hj lp eller stłtte efter 83, selv v lge en person til at udfłre opgaverne, hvis kommunen godkender personen. Fleksibel hjemmehj lp Som udgangspunkt skal leverandłren udfłre de opgaver, som er beskrevet i den skriftlige afgłrelse. Borgeren kan helt eller delvist łnske at bytte til en anden hj lp end den, der er truffet afgłrelse om, ogs mellem pleje og praktisk hj lp. Men det er hj lperen, som skal beslutte, om det er forsvarligt og tidsm ssigt muligt at bytte ydelserne, selvfłlgelig i dialog med borgeren. Der kan ikke byttes til ydelser, som borgeren selv kan udfłre. Hvis ydelser gentagne gange byttes, skal det vurderes, om bevillingen skal ndres. Borgerens hjem / personalets arbejdsplads. Forventninger til borgere, som modtager hj lp N r en borger modtager hjemmehj lp, er borgerens hjem ogs en arbejdsplads. Arbejdsgiveren skal sikre et godt arbejdsmiljł og i samarbejde med borgeren udarbejde en arbejdspladsvurdering. Der kan v re behov for hj lpemidler eller bolig ndringer. Der kan ogs v re brug for at flytte młbler eller fjerne gulvt pper. Der m ikke ryges i hjemmet, mens personalet er der. 5

6 Borgeren f r en vejledning om arbejdsmiljłkrav, blandt andet om egnede arbejdsredskaber i hjemmet. S rlige forhold, der skal tages hensyn til Randers Kommune forventer, at samarbejdet mellem leverandłren og borgerne er pr get af venlighed og gensidig respekt. Medarbejderne har tavshedspligt. Medarbejderne har underretningspligt. Det betyder, at hvis en borgers helbredstilstand ndres, skal medarbejderen underrette sin leder. Medarbejderne samt deres gtef ller, n rtst ende og p rłrende m ikke modtage arv og gaver fra borgeren eller handle med denne. Sundhedspersonale har dokumentationspligt i forhold til borgernes helbredsoplysninger. Disse oplysninger har borgerne ret til at f indsigt i. Det forventes, at borgeren: Er hjemme p det aftalte tidspunkt, Giver besked senest dagen fłr, hvis den aftalte hj lp skal aflyses eller łnskes flyttet. Kommer leverandłren til en l st dłr, er det leverandłrens pligt at undersłge baggrunden for dette samt iv rks tte de nłdvendige handlinger, f.eks. kontakt til p rłrende eller l sesmed og politiet. Klagemuligheder Klager over ydelser fra Sundhed og ldre rettes fłrst til Visitationen, der genovervejer sin afgłrelse. Hvis afgłrelsen ikke ndres, bringer Visitationen sagen videre til Det Sociale N vn. Alle ldreomr dets afgłrelser er vedlagt en klagevejledning. 6

7 Randers Kommunes kvalitetsm l: M l og tidsfrister for visitation og for leverancesikkerhed og udfłrelse. Der er forskellige frister for akut hj lp, daglig hj lp og ugentlig hj lp. M l og tidsfrister for personlig pleje, psykisk stłtte og hj ern ring. lp til Visitation: Behov for akut hj lp/stłtte vurderes samme dag, som behovet opst r. Omr derne kan ved akut behov for hj lp iv rks tte personlig pleje uden visitation og skriftlig afgłrelse. Borgeren kontaktes 1 hverdag efter henvendelse om ugentlig hj lp for at aftale hjemmebesłg. Borgeren modtager senest 5 hverdage efter hjemmebesłg en skriftlig afgłrelse. Hj lpen vurderes lłbende. Leverancesikkerhed og udfłrelse: Daglig hj lp iv rks ttes samme dag, som afgłrelsen er truffet. Hj lpen vil omfatte de ydelser, som Randers Kommune vurderer som nłdvendige. Ugentlig hj lp iv rks ttes senest 5 hverdage efter, at en afgłrelse er truffet. Daglig hj lp kan ikke flyttes til andre dage af leverandłren. Hvis leverandłren undtagelsesvis m flytte ugentlig hj lp, skal der tilbydes erstatningshj lp. Aflyser borgeren hj lpen ved f. eks bortrejse, sygehusophold o.l. tilbydes ikke erstatningshj lp. Aflyser borgeren daglig hj lp ydes ikke erstatningshj lp. Aflyser borgeren ugentlig hj lp, tilstr bes det, at leverandłren tilbyder hel eller delvis erstatningshj lp inden for 3 dage. At der i videst muligt omfang tildeles kendte hj lpere. At aflłsere er nłje orienteret om hvilke ydelser, der er aftalt. Hj lperen kommer inden for 30 minutter fra det aftalte tidspunkt. Hvis der er en afvigelse p mere end 30 minutter, skal borgeren orienteres. Hvis borgeren har et ndret behov for hj lp, skal visitator orienteres. 7

8 Personalet kan legitimere sig. M l og tidsfrister for rengłring, tłjvask og stłtte til indkłb Visitation: Borgeren kontaktes senest 3 hverdage efter henvendelse for at aftale hjemmebesłg. Borgeren modtager senest 5 hverdage efter hjemmebesłget en skriftlig afgłrelse. Hj lpen vurderes lłbende. Leverancesikkerhed og udfłrelse: Hj lpen ydes senest 5 hverdage efter, at der er truffet en afgłrelse. Borgerne f r den aftalte ydelse. Hvis hj lpen undtagelsesvist m flyttes eller indskr nkes af leverandłren, skal der tilbydes erstatningshj lp inden for 7 dage. Aflyser borgeren hj lpen ved f.eks. bortrejse, sygehusophold o.l. tilbydes ikke erstatningshj lp. Ved andre tilf lde af aflysning fra borgeren tilstr bes det, at leverandłren tilbyder hel eller delvis erstatningshj lp inden for 5 hverdage. At der i videst muligt omfang tildeles kendte hj lpere. At aflłsere er nłje orienteret om hvilke ydelser, der er aftalt. Hj lperen kommer inden for 30 minutter fra det aftalte tidspunkt. Hvis der er en afvigelse p mere end 30 minutter, skal modtageren orienteres. Hvis borgeren har et ndret behov for hj lp, skal visitator orienteres. Personalet kan legitimere sig. 8

9 Personlig hj lp og pleje Hvad er ydelsens 83 i Lov om Social Service lovgrundlag? Hvad er form let med At den enkelte borger fremmer eller bevarer sin mulighed for at klare sig selv, eller at lette den daglige tilv relse og forbedre livskvaliteten. Hvem kan modtage Borgere, der er for syge eller sv kkede til selv alene at klare hverdagens konkrete opgaver og / eller daglige funktioner. Hvilke aktiviteter kan indg i Personlig hj lp og pleje kan omfatte mange forskellige ydelser. Der tages udgangspunkt i den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Stłtte / hj lp bevilges i forhold til, hvad den enkelte selv kan, og hvad p rłrende kan bidrage med. Hvad borgeren kan f stłtte eller hj lp til, fremg r af brevet fra visitatoren. Det kan omfatte fłlgende opgaver efter individuel vurdering: o Hygiejne og pleje o Toiletbesłg o Af- og p kl dning o Brug af hj lpemidler o Andre huslige opgaver Er der valgmulighed mht. leverandłr? Er ydelsen omfattet af fleksibel hjemmehj lp? Hvordan fłlges op p Personlig hj lp og pleje kan ydes p alle tider af dłgnet. Ja. Der kan v lges mellem den kommunale hjemmepleje og godkendte private leverandłrer. Ja. Leverandłren fłlger lłbende op p hj lpen. Visitator tilpasser lłbende tilbuddene efter modtagerens behov. (Jfr. Serviceloven 88, stk. 2) 9

10 Psykisk pleje og omsorg Hvad er ydelsens 83 i Lov om Social Service lovgrundlag? Hvad er form let med Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indg i Hvilke aktiviteter indg r ikke i Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. til leverandłr? Er ydelsen omfattet af fleksibel hjemmehj lp? Hvordan fłlges der op p At den enkelte borger fremmer eller bevarer sin mulighed for at klare sig selv, eller at lette den daglige tilv relse og forbedre livskvaliteten. Borgere, der har behov for stłtte og hj lp til at overkomme hverdagen, eller som er ude af stand til at varetage hverdagen, fordi de er: Psykisk syge Psykisk svage Demente Isolerede/ensomme Psykisk pleje og omsorg kan omfatte forskellige ydelser. Der tages udgangspunkt i den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Stłtte / hj lp bevilges i forhold til, hvad den enkelte selv kan, og hvad p rłrende kan bidrage med. Vejledning og stłtte. Formidling af kontakt til aktivitetstilbud. Stłtte til at fastholde/opbygge netv rk. Stłtte i forbindelse med sorg og kriser. Hj lp og stłtte til at strukturere hverdagen. Kontakt til andre sociale instanser hvis der ikke i netv rket er nogen, som magter dette. G tur - hvor form let er tr ning. Forebygge social isolation. Behandling og terapi Omfanget og varigheden af ydelsen pr. besłg er afh ngigt af borgerens behov. Ja Ja Leverandłren fłlger lłbende op p hj lpen. Visitator tilpasser lłbende tilbuddene efter modtagerens behov. (Jfr. Serviceloven 88, stk. 2) 10

11 Hj lp og stłtte til ern ring Hvad er ydelsens 83 og 85 i Lov om Social Service lovgrundlag? Hvad er form let At afhj lpe v sentlige fłlger af nedsat fysisk og med psykisk funktionsevne eller v sentlige sociale problemer. At borgeren kan v re selvhjulpen. At borgeren genvinder eller bevarer evnen til at indtage mad og drikke. Hvor ovenst ende ikke er muligt at hj lpe borgeren med at indtage mad og drikke. At forebygge fejlern ring. At sm tspisende og demente f r en sufficient kost / sikring af ern ring. Hvem kan modtage Borgere, som har behov for hj lp eller stłtte til at indtage mad og drikke. Hvilke aktiviteter kan indg i Ydelsen kan omfatte fłlgende efter en individuel vurdering: Opvarmning, tilberedning og anretning af morgen, middags- og aftensmad. Lave kaffe/te og mellemm ltider. Hj lp til at indtage mad og drikke. Hj lp til sondeern ring. Hj lp til at huske at spise og drikke. Oprydning og opvask efter borgeren selv I specielle tilf lde, f.eks. terminal borger, Hvilke aktiviteter indg r ikke i Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. leverandłr? Er ydelsen omfattet af fleksibel hjemmehj lp? Hvordan fłlges op p tilberedning og anretning af kr sekost. Tilberedning af varm mad hos den enkelte borger. Oprydning og opvask efter g ster. Ydelsen kan udfłres i alle dłgnet timer. Ja. Der kan v lges mellem den kommunale hjemmepleje og godkendte private leverandłrer. Ja. Leverandłren fłlger lłbende op p hj lpen. Visitator tilpasser lłbende tilbuddene efter modtagerens behov. (Jfr. Serviceloven 88, stk. 2) 11

12 Rengłring Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvad er form let med Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indg i 83 og 84 i Lov om Social Service At den enkelte borger fremmer eller bevarer sin mulighed for at klare sig selv, eller at lette den daglige tilv relse og forbedre livskvaliteten. Der tages udgangspunkt i den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Stłtte/hj lp bevilges efter, hvad den enkelte selv kan, og hvad p rłrende kan bidrage med. Borgere, der er for syge eller sv kkede til selv alene at klare hverdagens konkrete opgaver. Der kan ydes aflastende hj lp til rengłring til rask p rłrende, der stłtter eller hj lper en person med behov for personlig hj lp og pleje. Stłtte og hj lp til rengłring kan omfatte forskellige ydelser. Der tages udgangspunkt i den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Stłtte / hj lp bevilges i forhold til, hvad den enkelte selv kan, og hvad p rłrende kan bidrage med. Hj lp til rengłring ydes som udgangspunkt til hvad der svarer til en 2-v relses lejlighed, ca. 67 kvm. Det vil sige entre eller bryggers, badev relse, kłkken, opholdsstue samt sovev relse. Hvilke opgaver borgeren kan f stłtte eller hj lp til, fremg r af brevet fra visitatoren. Det kan omfatte fłlgende opgaver efter en individuel vurdering: Entre: Stłvsugning, gulvvask samt aftłrring af stłv. Sovev relse: Stłvsugning, gulvvask, aftłrring af stłv samt skift af sengetłj. Badev relse: Rengłring af h ndvask, tilstłdende v g, toilet, badekar og łvrigt inventar samt gulvvask. Opholdsstue: Stłvsugning af gulv, gulvt pper samt gulvpaneler og polstrede młbler. Gulvvask og aftłrring 12

13 Er ydelsen omfattet af fleksibel hjemmehj lp? Hvilke aktiviteter indg r ikke i ydelsen og er ikke omfattet af fleksibel hjemmehj lp? af stłv i st hłjde. Kłkken: Stłvsugning, gulvvask, rengłring af kłkkenbord og h rde hvidevarer (udvendigt) samt evt. afrimning/aftłrring af kłleskab og fryser. Generelt: Blomstervanding, oprydning, udluftning, ryste dłrm tte, trappevask i f llesopgang samt indvendig vinduespudsning. Ja. Hovedrengłring. Rengłring efter flytning og efter h ndv rkere. Ekstra rengłring pga. dyr. Havearbejde. Snerydning. Opvask og oprydning efter g ster. Flytning af tunge młbler. Udvendig vinduespudsning. Ydelsens omfang? Hj lp til rengłring ydes fortrinsvis i dagtimerne p hverdage og som udgangspunkt hver 14. dag. Vejledende max tid pr. 14. dag: 90 min. Er der valgmulighed mht. leverandłr? Hvordan fłlges der op p Hj lpen bliver tildelt ud fra en individuel vurdering, s rlige behov kan udlłse hyppigere besłg. Ja. Der kan v lges mellem den kommunale hjemmepleje og godkendte private leverandłrer. Leverandłren fłlger lłbende op p hj lpen. Visitator tilpasser lłbende tilbuddene efter modtagerens behov. (Jfr. Serviceloven 88, stk. 2) 13

14 Tłjvask Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilke behov d kker Hvad er form let med Hvem kan modtage 83 og 84 i Lov om Social Service Hj lp eller stłtte til tłjvask. Form let med hj lpen/stłtten er at fremme eller bevare den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilv relse og forbedre livskvaliteten. I vurderingen af behovet for hj lp/stłtte tages udgangspunkt i den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hj lpen bevilges efter, hvad den enkelte selv kan, og hvad p rłrende kan hj lpe med. Borgere, som midlertidigt eller varigt har behov for hj lp og stłtte til vask af tłj. Hvilke aktiviteter kan indg i Hvilke aktiviteter indg r ikke i ydelsen men omfattes af fleksibel hjemmehj lp? Hvilke aktiviteter indg r ikke i Der kan ydes aflastende hj lp til rengłring til rask p rłrende, der stłtter eller hj lper en person med behov for personlig hj lp og pleje. Tłjvask i maskine i eget hjem eller vaskek lder/młntvask/vaskehus. Oph ngning eller tłrretumling, sammenl gning af tłjet samt at l gge tłjet p plads. Stryge og rulle tłj. Vask efter g ster. Vask af specialfremstillede tekstiler. Ydelsens omfang? Hj lpen ydes i forbindelse med anden hj lp. Er der valgmulighed mht. leverandłr? Er ydelsen omfattet af fleksibel hjemmehj lp? Hvordan fłlges op p Hj lpen ydes fortrinsvist i dagtimerne p hverdage. Ja. Der kan v lges mellem den kommunale hjemmepleje og godkendte private leverandłrer. Ja Leverandłren fłlger lłbende op p hj lpen. Visitator tilpasser lłbende tilbuddene efter modtagerens behov.(jfr. Serviceloven 88, stk. 2). 14

15 Stłtte til indkłb af dagligvarer Hvad er ydelsens 83 i Lov om Social Service lovgrundlag? Hvad er form let Form let med stłtten/hj lpen er at fremme eller med bevare den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilv relse og forbedre livskvaliteten. Hvem kan modtage Der tages udgangspunkt i den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Stłtte/hj lp bevilges efter, hvad den enkelte selv kan, og hvad p rłrende kan bidrage med. Borgere, som har behov for stłtte til indkłb, fordi de midlertidigt eller varigt har et nedsat fysisk, psykisk eller socialt funktionsniveau. Borgere, der har vanskeligt ved eller ikke er i stand til at handle ind, bestille varer, bne for buddet og s tte varer p plads. Hvilke aktiviteter kan indg i Hvilke aktiviteter indg r ikke i I vurderingen tages udgangspunkt i familiens samlede situation, om der er voksne błrn eller rask gtef lle/samlever, der kan varetage opgaverne. Give information om butikker med rimeligt varesortiment, der samtidig har gratis udbringning. Hvis der ikke kan findes butikker, der bringer gratis ud, yder kommunen kompensation for udbringningsudgifterne. Hj lp til at udarbejde indkłbslister Ringe efter varer. Modtage varer. S tte varer p plads I s rlig tilf lde at hente varer, f.eks. ved udskrivning fra sygehuset, eller hvis der akut mangler madvarer. Ledsage til indkłb i forbindelse med et genoptr ningsforlłb. Fast ugentligt indkłb. 15

16 Ydelsens omfang? Som udgangspunkt kan der ydes hj lp hver uge, men omfang og varighed af ydelsen pr. besłg er afh ngigt af borgerens behov. Hvis hj lpen kommer i hjemmet til andre opgaver, gives ydelsen p samme tidspunkt. Hj s lpen bliver tildelt ud fra en individuel vurdering, rlige behov kan udlłse hyppigere besłg. Er der valgmulighed mht. til leverandłr? Hvem leverer Er ydelsen omfatte af fleksibel hjemmehj lp? Hvordan fłlges op p Ja. Leverandłrer godkendt af Randers Kommune. Ja. Leverandłren fłlger lłbende op p hj lpen. Visitator tilpasser lłbende tilbuddene efter modtagerens behov.(jfr. Serviceloven 88, stk. 2) 16

17 Madservice Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvad er form let med Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indg i M l for visitation Menuvalg og valgfrihed 83 i Lov om Social Service At borgeren f r en ern ringsrigtig kost. At yde en forebyggende indsats til at bevare livskvalitet. At tilbyde information om bl.a. di ter. At borgeren kan bo l ngst muligt i eget hjem. Pensionister eller gtef ller, som p grund af svagelighed ikke selv kan lave den varme mad. Pensionister, som har behov for et v sentligt supplement til de retter, de selv kan tilberede. Pensionister, som vurderes at skulle prioritere deres kr fter til f.eks. socialt samv r. Pensionister, som ved hj lp af madservice vurderes at kunne forebygge livsstilssygdomme. Pensionister, som funktionsm ssigt skłnnes at have brug for en varieret og sund kost. Terminalt syge og deres p rłrende, som har behov for aflastning omkring madlavning. Produktion og udbringning af mad. Maden kan leveres inden for 24 timer p hverdage. Det g lder ogs for brugere, der har v ret indlagt p sygehus. Madservice leverer kłle-vakuummad til opvarmning. Hver uge kan brugeren v lge mellem 12 hovedretter og 12 forretter eller efterretter. Menuplanen sikrer, at brugeren kan v lge en energi- og n ringsrigtig kost. Som hovedregel skal brugeren bestille mindst 4 hovedretter om ugen. Madservice leverer ogs di tkost. Der kan kłbes ekstraydelser som ekstra kartofler, kogte grłntsager, salat, proteinrig drik, łllebrłd, sk rekage o.l. 17

18 Hvordan fłlges op p Hvad koster Hvem leverer Hvad er kommunens kvalitetsm l? Der er s rlige retter til s rlige dage, eks. juleaften og Mortens aften (andesteg), samt słndagsmiddage (finere/dyrere) i forbindelse med helligdage. Der gennemfłres brugerundersłgelser, og der er nedsat et smagspanel. Byr det fasts tter rligt takster. Kommunens Madservice eller godkendte private leverandłrer. N ringsindholdet skal fłlge g ldende anbefalinger fra Fłdevarestyrelsen (energiindhold, n ringsv rdi, energiprocent). Der tilbydes hovedret og biret (forret eller dessert). Der tilbydes 2 forskellige portionsstłrrelser for hovedretten. Hvad sker der ved opstart af madservice? Vilk r vedrłrende bestilling og afbestilling Anvendelsen af tils tningsstoffer begr nses. Di tmad tilberedes i henhold til normer fra Den nationale kosth ndbog. Maden tilberedes af kostfagligt personale. Maden er varieret og opfylder borgerens łnsker og behov. Maden er god, velsmagende og afspejler brugernes łnsker. Ved opstart sker fłlgende: Der vejledes om menuvalg, opvarmningsmetoder, holdbarhed og bestilling. Der aftales leveringstidspunkt. Det sikres, at brugeren fłler sig tryg og har forst et fremgangsm den. Evt. ops ttes mikroovn og kłleskabstermometer, det stiller Randers Kommune til r dighed ved behov. Brugeren bestiller madservice for en uge ad gangen ud fra menuplanen. Maden bestilles 3 uger i forvejen. Brugeren kan ndre eller afbestille indtil kl dagen fłr levering. 18

19 Hygiejne og egenkontrol Generelle krav til kłrsel og aflevering Madservice skal leve op til de g ldende regler om hygiejne og egenkontrol. Medarbejderne skal b re navneskilt og uniform, som głr det muligt at identificere dem. Medarbejderne skal v re servicemindede, hłflige, udvise t lmodighed, have forst else for kundegruppen, v re p lidelige og hj lpsomme. Temperatur Maden udbringes, s temperaturen p intet tidspunkt overstiger 5 grader C. Levering Maden leveres ind i kłleskabet, medmindre brugeren selv łnsker at s tte den p plads. Brugerens kłleskabstermometer kontrolleres. Der samarbejdes med hjemmehj lpen eks. hvis der er behov for rengłring af kłleskab. Hvis brugeren er gangbesv ret og ikke selv kan bne dłren etablerer kommunen nłglebox. Maden leveres p det aftalte tidspunkt + / - 1 time. Det kr ver, at borgeren er hjemme inden for det tidsrum. 19

20 Aflłsning, aflastning og midlertidigt ophold Hvad er ydelsens 84 i Lov om Social Service, stk. 1 og 2. lovgrundlag? Hvilke behov Behov for hj lp og stłtte til p rłrende, der d kker tr nger til aflastning. Behov for aflłsning, s gtef lle kan forlade hjemmet i en periode. Omfattende plejebehov, der ikke kan afhj lpes i egen bolig. Plejebehov i forbindelse med sygdom, hvor indl ggelse ikke skłnnes nłdvendigt. Behov for afklaring af fremtidig bolig. Behov for s rlig stłtte og omsorg ved livets afslutning. Behov for optr ning/genoptr ning. Behov for styrkelse af mestringsevnen i forbindelse med sygdom. Akut behov for opsyn eller tryghed efter en social h ndelse i eget hjem. Hvad er form let Sikre, at p rłrende fortsat kan passe en med plejekr vende borger i eget hjem. Sikre, at borgeren genvinder eller forbedrer sine muligheder for at tage vare p sig selv. Give pleje og tryghed til dłende. Sikre, at borgere med stort plejebehov kan bo i egnet bolig. Sikre trygge rammer til plejekr vende borgere, hvor en p rłrende er frav rende f.eks. ved indl ggelse. Hvem kan modtage Borgere, der i en periode har s rligt pleje og omsorgsbehov, der ikke kan lłses i eget hjem. P rłrende til plejekr vende borgere. Hvilke aktiviteter kan indg i Dłende Pleje og omsorg. Aktiviteter og tr ning. Praktisk hj lp. Tilsyn Transport i forbindelse med terminal pleje 20

21 Hvilke aktiviteter indg r ikke i Dłgnaflastning i eget hjem. Transport til og fra midlertidigt ophold. Ydelsens omfang? Omfanget beror p den enkelte borgers behov. Varighed aftales ved opstart og kan evt. forl nges. Et midlertidigt ophold kan vare op til 3 uger, hvorefter behovet skal revurderes. Er der valgmulighed Nej. mht. til leverandłr? Hvem leverer Midlertidige ophold foreg r p et af kommunens omr decentre. Aflastning for gtef lle foreg r fortrinsvis i lokalomr det. Terminal aflastning foreg r ogs fortrinsvist lokalt. vrige aflastningsophold placeres efter central henvisning til relevante tilbud. Hvad koster ydelsen borgeren? Opholdet er gratis, men borgeren betaler en fast pris for mad samt eventuel vask af tłj og linned. Hvad er kommunens kvalitetsm l? M l for: -visitation - leverancesikkerhed og udfłrelsen Hvordan fłlges op p At borgeren senest 3 hverdage efter ansłgning om hj lp modtager en afgłrelse. Akut behov for aflastning/aflłsning lłses inden for max. 24 timer. Ved akut aflastning kan borgeren ikke selv v lge aflastningsplads. At hj lpen iv rks ttes i henhold til afgłrelsen. Der ops ttes m l og aftaler for midlertidigt ophold, som revurderes inden opholdet afsluttes. Leverandłren fłlger lłbende op p hj lpen. Visitator tilpasser lłbende tilbuddene efter modtagerens behov.(jfr. Serviceloven 88, stk. 2) 21

22 Plejeboliger Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilke behov d kker Hvad er form let med Hvordan er kommunens plejeboliger? Hvem kan bo i boligerne? Lov om Social Service 192 Plejeboliger tilbydes borgere, der har vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage vare p sig selv. Fłlgende forhold indg r i en samlet vurdering af, om borgeren skal tilbydes en plejebolig: Omfattende behov for fysisk eller psykisk pleje og omsorg dłgnet rundt. S rlige sociale behov. Behov for tryghed, sikkerhed og n rv r. Behov for samv r og daglig stłtte. Behov for at vedligeholde funktionsniveau. At sikre, at borgere med s rligt behov kan bo i en egnet bolig. At understłtte borgernes mulighed for egenomsorg. Der findes plejeboliger j vnt fordelt i kommunen. Plejeboliger: 1- eller 2-rumsboliger af forskellig stłrrelse med eget toilet/bad. Leve / bo miljłer. Boliger for demente. Tilknyttet omsorgs- og servicefunktioner samt faciliteter til samv r, aktivitet og tr ning. F llesarealer. Der er personale til stede dłgnet rundt. Boligerne er omfattet af embedsl getilsyn og kommunens eget kvalitetstilsyn. Der udarbejdes plan for pleje- og omsorgsindsatsen hos den enkelte beboer. Plejebolig: ldre og handicappede med et stort fysisk eller psykisk plejebehov, som har brug for pleje og tilstedev relse af personale dłgnet rundt. Plejebolig til demente: Kr ver, at den ldre er udredt diagnostisk og har s rlige behov, som ikke kan lłses i en almindelig plejebolig. 22

23 Hvem kan ikke tilbydes en bolig? Upraktiske boligforhold, utryghed eller hłj alder berettiger ikke i sig selv til en plejebolig. Ydelsens omfang? Borgere kan słge bolig i hele kommunen. gtef lle eller samlever har ret til at flytte med i plejebolig. S fremt en gtef lle eller samlever afg r ved dłden, har den l ngstlevende ret til at blive Er der valgmulighed mht. til leverandłr? boende i boligen. Der kan frit v lges mellem kommunens plejecentre. Randers Kommune henviser til og samarbejder med enkelte private plejehjem/-centre. Beboere i plejeboliger kan ikke v lge privat leverandłr til praktisk hj lp eller personlig pleje. Borgere, der er visiteret til en plejebolig i deres hjemkommune, har retskrav p en bolig i en anden kommune, hvis de opfylder visitationskriterierne der. Hvad koster ydelsen borgeren? Hvad er kommunens kvalitetsm l? M l for: -visitation Hvordan fłlges op p Der betales husleje, og der er mulighed for at słge om boligydelse. Oplysninger om husleje kan f s gennem Randers Kommune. Senest 5 hverdage efter ansłgning om plejebolig kontaktes borgeren for at aftale hjemmebesłg. Senest 3 uger efter, at borgeren har słgt om bolig, f r borgeren en skriftlig afgłrelse om enten: et konkret tilbud om bolig, optagelse p venteliste eller begrundet afslag med klagevejledning. Borgeren har krav p et tilbud om en bolig senest 2 m neder efter at v re kommet p ventelisten. Garantien g lder ikke, hvis borgeren łnsker en bestemt bolig. Visitationsenheden gennemg r ventelisten hver 14. dag. Borgere, som er opfłrt p ventelisten til bolig efter eget valg, revurderes og kontaktes lłbende. 23

24 Dłgnbemandede boliger Hvad er ydelsens Lov om Social Service 192 lovgrundlag? Hvilke behov Borgere, der har sv rt eller vanskeligt ved at tage d kker vare p sig selv. Fłlgende forhold indg r i en samlet vurdering af, om borgeren skal tilbydes en dłgnbemandet bolig: Behov for fysisk eller psykisk pleje og omsorg dłgnet rundt. S rlige sociale behov. Behov for tryghed, sikkerhed og n rv r. Behov for samv r og daglig stłtte. Behov for vedligeholdelse af funktionsniveau. Hvad er form let med Hvordan er kommunens dłgnbemandede boliger? Hvem kan ikke tilbydes en bolig? At sikre, at borgere med s rligt behov kan bo i en egnet bolig. At understłtte borgernes mulighed for egenomsorg. 2-rumsboliger af forskellig stłrrelse med eget toilet/bad. Boligerne er omfattet af embedsl getilsyn og kommunens eget kvalitetstilsyn. Der udarbejdes en plan for pleje- og omsorgsindsatsen hos den enkelte beboer. Upraktiske boligforhold, utryghed eller hłj alder berettiger ikke i sig selv til en dłgnbemandet bolig. Ydelsens omfang? Borgere kan słge bolig i hele kommunen. gtef lle eller samlever har ret til at flytte med. S fremt en gtef lle eller samlever afg r ved dłden, har den l ngstlevende ret til at blive Er der valgmulighed mht. til leverandłr? boende i boligen. Der kan frit v lges mellem kommunens dłgnbemandede boliger. Beboere i dłgnbemandede boliger kan ikke v lge privat leverandłr til praktisk hj lp eller personlig pleje. 24

25 Hvad koster ydelsen borgeren? Hvad er kommunens kvalitetsm l? M l for: -visitation Hvordan fłlges op p Borgere der er visiteret til en bolig i deres hjemkommune, har retskrav p en bolig i en anden kommune, hvis de opfylder visitationskriterierne der. Der betales husleje, og der er mulighed for at słge om boligydelse. Oplysninger om husleje kan f s gennem Randers Kommune. Senest 5 hverdage efter ansłgning om en dłgnbemandet bolig kontaktes borgeren for at aftale hjemmebesłg. Senest 3 uger efter, at borgeren har słgt om bolig, f r borgeren en skriftlig afgłrelse om enten: et konkret tilbud om bolig, optagelse p venteliste eller begrundet afslag med klagevejledning. Borgeren har krav p et tilbud om en bolig senest 2 m neder efter at v re kommet p ventelisten. Garantien g lder ikke, hvis borgeren łnsker en bestemt bolig. Visitationsenheden gennemg r ventelisten hver 14. dag. Borgere, som er opfłrt p ventelisten til bolig efter eget valg, revurderes og kontaktes lłbende. 25

26 ldre-/handicapvenlige boliger Hvad er ydelsens lovgrundlag? 54, 57, 58a+b i Lov om almene boliger samt stłttede private andelsboliger. Hvilke behov d kker Hvad er form let med Hvordan er de ldre- /handicapvenlige boliger? Bekendtgłrelse om udlejning af almene boliger mv. kapitel 4. Bolig med egnede adgangsforhold eller indretning Forbedre eller fastholde borgerens evne til at klare hverdagen i egen bolig Der findes ldre-/handicapvenlige boliger j vnt fordelt i kommunen. Boligerne er kommunalt eller privat ejede. Kommunen har visitationsret til boligerne. De ldre-/handicapvenlige boliger udlejes og administreres af en boligforening. ldre-/handicapvenlige boliger: 2-rumsboliger af forskellig stłrrelse, hvor adgangsforhold og indretning er velegnet for gangbesv rede og kłrestolsbrugere. Ofte fritliggende boliger. Der kan v re centerfunktioner i n rheden af boligen. Boligerne er omfattet af visitation og frit valg. Uden fast tilknyttet personale. Hvem kan bo i boligerne? Hvem kan ikke tilbydes en bolig? Borgere med et lettere fysisk/psykisk/socialt plejebehov. Borgere, som bevarer eller forbedrer eget funktionsniveau ved at bo i en ldre-/ handicapvenlig bolig. Borgere, som har sv rt ved at klare sig i nuv rende bolig p grund af de fysiske rammer. Borgere, der ikke har specielle behov i forhold til indretning og adgangsforhold. Borgere, der kan fungere i en almindelig bolig. 26

27 Borgere, som er blevet tilbudt bolig 2 gange, slettes af listen. De kan ansłge igen. Er der valgmulighed? Hvad koster ydelsen borgeren? Borgere kan v lge mellem kommunens boliger. Borgere, der er visiteret til en bolig i deres hjemkommune, har retskrav p en bolig i en anden kommune, hvis de opfylder visitationskriterierne der. Der betales husleje, og der er mulighed for at słge om boligydelse. Oplysninger om husleje kan f s gennem Randers Kommune. Hvad er kommunens kvalitetsm l? M l for: -visitation Hvordan fłlges op p Visitationsenheden afgłr, om ansłgeren opfylder kriterierne for en ldre-/handicapvenlig bolig. Senest 3 uger efter, at borgeren har słgt om bolig, f r borgeren en skriftlig afgłrelse om enten: et konkret tilbud om bolig, optagelse p venteliste eller begrundet afslag med klagevejledning. Ventelisten revideres, n r borgere tilbydes bolig. 27

28 Omsorgstandpleje Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilke behov d kker Hvad er form let med Hvor ydes omsorgstandpleje Hvilke aktiviteter kan indg i Hvilke aktiviteter indg r ikke i 131 og 132 i Sundhedsloven Bekendtgłrelse nr. 727 af 15. juni 2007 om tandpleje. Ifłlge Sundhedsloven skal kommunen tilbyde omsorgstandpleje til personer, som p grund af nedsat fłrlighed eller vidtg ende fysisk eller psykisk handicap ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Behov i forbindelse med forebyggende og behandlende tandpleje. At tilbyde tandpleje, der kan bidrage til at: Sikre en god tyggeevne Undg smertefulde tilstande og dermed fremme den enkeltes samlede sundhed og trivsel. Forebyggelse og undersłgelse gives s dvanligvis i borgerens hjem. Behandling foretages p tandklinikken eller i hjemmet - alt efter behandlingens omfang. Almen og individuel forebyggelse, herunder oplysning og instruktion i tandpleje til den enkelte patient og relevant omsorgspersonale. Undersłgelse af t nder, mund og k ber tilrettelagt ud fra faglige kriterier. Behandlinger af symptomer og sygdomme fra t nder, mund og k ber - herunder svamp og irritation, vedligeholdelse af tandproteser, plomberinger af t nder, tandudtr kninger og tandrensninger. Behandlingsvalget skal v re realistisk; dvs. fordelen ved behandling skal overstige ulemperne ved behandlingen eller ulemperne ved slet ikke at behandle. Behandlinger p et hłjt teknologisk niveau, f.eks. kroner, broer og implantater, indg r ikke i ydelsen. Udgift til transport. 28

29 Er der valgmulighed mht. leverandłr? Hvem leverer Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvad er kommunens kvalitetsm l? M l for: - visitation - leverancesikkerhed og udfłrelse Hvordan fłlges op p Ja Den kommunale tandpleje afl gger det fłrste besłg. Herefter kan borgeren frit v lge mellem den kommunale tandpleje, privatpraktiserende tandl ge eller tandtekniker, med hvem Randers Kommune indg r aftale. Fra den 1. januar 2010 udgłr egenbetalingen for deltagere i omsorgstandplejen 445 kr. om ret. At vedligeholde eller forbedre tand- og/eller proteseforhold. At medvirke til at bevare eller forbedre det personlige velv re. Nyvisiterede borgere kontaktes inden for 10 hverdage, s der kan aftales tid (dette g lder dog ikke i juli, hvor tandplejen har lukket). Nyvisiterede borgere skal tilbydes besłg af tandl ge inden for 10 hverdage efter denne kontakt (dette g lder dog ikke i juli, hvor tandplejen har lukket). Herefter fastl gges besłgene ud fra faglige kriterier Ved akut behov for hj lp ydes denne s vidt muligt samme dag eller fłrstkommende hverdag. Hvis den kommunale tandpleje har lukket, henvises til privatpraktiserende tandl ge eller tandl gevagten. De behandlende tandl ger tilpasser lłbende det faglige tilbud, jfr. lovgivningen. Visitator revurderer behovet for omsorgstandpleje hvert 2. r. 29

30 Genoptr Sundhedsloven Hvad er ydelsens lovgrundlag? ning efter udskrivning fra hospital efter 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om tr ning i kommuner og regioner. Hvad er form let med At sikre en m lrettet, sammenh genoptr ning. ngende og effektiv Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indg i Borgere, der efter udskrivelse fra hospitalet har et l gefagligt begrundet behov for genoptr ning. Genoptr ningen tilrettel gges p baggrund af genoptr ningsplanen, borgerens ressourcer, individuelle m l og aktive medvirken. Hvilke aktiviteter indg r ikke i Ved opstart udarbejdes en m lrettet individuel handleplan sammen med borgeren. Ydelsen kan indeholde: Undersłgelse, test, m lsamtale, r dgivning og vejledning af borgeren Vejledning af p rłrende Undervisning og vejledning af medarbejdere med henblik p, at disse kan viderefłre genoptr ningsforlłbet Ydelsen kan sammens ttes af flere tilbud: Individuel tr ning Holdtr ning Instruktion til selvtr ning Hjemmetr ning Specialiseret genoptr ning samt egen tr ning jf. vejledningen. Ydelsens omfang? Genoptr ningen foreg r fortrinsvist i dagtimerne Tilbuddets omfang og varighed vurderes individuelt og afh nger af diagnose samt af, hvor langt borgeren er i genoptr ningsforlłbet Tr ningen suppleres oftest med selvtr ning. 30

31 Er der valgmulighed mht. til leverandłr? Borgere, der har en genoptr mellem kommunens genoptr ningsplan, har frit valg ningstilbud. Borgeren kan ogs v lge genoptr ningstilbud p andre kommuners institutioner. Hvad koster det? Genoptr ning efter Sundhedsloven er gratis for borgeren. Hvad er kommunens kvalitetsm l? Hvordan fłlges op p Der kan bevilges kłrsel med egenbetaling fastsat af kommunen. Kłrslen bevilges af omr dets terapeuter ud fra en vurdering af hvor mobil, man er, om man f.eks. er i stand til selv at komme frem og tilbage til centret. Behov for kłrsel revurderes lłbende. Der kan ogs bevilges kłrsel efter Sundhedslovens Genoptr ningsforlłbet: Hospitalet udleverer genoptr ningsplanen til borgeren senest ved udskrivelsen fra hospitalet. Genoptr ningsplanen sendes ogs til borgerens egen l ge samt til visitationsenheden. Visitationsenheden kontakter borgeren senest 3 hverdage efter modtagelse af genoptr ningsplanen for at informere om, hvor i Randers Kommune borgeren kan v lge at gennemfłre sin genoptr ning. Den valgte genoptr ningsleverandłr kontakter borgeren for at aftale opstart af genoptr ningen. Genoptr ningen iv rks ttes hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, at genoptr ningsplanen er modtaget i kommunen. Hvis en borger har behov for akut genoptr ning efter udskrivning, koordineres dette mellem hospital og kommunen. At borgerne f r den aftalte tr ning. Hvis borgeren udebliver fra en aftalt tr ning, tilbydes der ikke anden tr ning. Genoptr ningsforlłbet vurderes lłbende mellem borger og leverandłr. Der gennemfłres brugertilfredshedsundersłgelser. 31

32 Genoptr ning efter Lov om Social Service Hvad er ydelsens 86 stk. 1 i Lov om Social Service lovgrundlag? Hvad er form let med At borgere opn r samme funktionsevne som tidligere eller bedst muligt og derved kan opn at leve et selvst ndigt liv og stłrre livskvalitet. At tr ningen og samarbejdet głr borgeren s selvhjulpen som muligt. Tilbuddet har udgangspunkt i en forebyggende og sundhedsfremmende tankegang. Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indg i Borgere, som har behov for genoptr ning for at genvinde mistede f rdigheder. En terapeut vurderer konkret og individuelt, om borgeren er motiveret eller kan motiveres til genoptr ningen. Genoptr ningen tilrettel gges p baggrund af en individuel vurdering af borgerens ressourcer, individuelle m l og aktive medvirken. Ved opstart udarbejdes en m lrettet individuel handleplan sammen med borgeren. Genoptr ning sigter mod at styrke borgerens sundhedsm ssige funktionsevne for fysisk styrke, hverdagsaktiviteter og involvering i dagliglivet. Ydelsen kan indeholde: Undersłgelse, test, samtale, r dgivning og vejledning af borgeren. Vejledning af p rłrende. Undervisning og vejledning af medarbejdere, som kan stłtte brugerne i at vedligeholde daglige aktiviteter. Ydelsen kan sammens Individuel tr ning. Holdtr ning. ttes af flere tilbud: 32

33 Instruktion til selvtr ning. Hjemmetr ning. Ydelsens omfang? Genoptr ningen foreg r fortrinsvist i dagtimerne Genoptr ningens omfang og varighed vurderes individuelt og afh nger af diagnose samt af, hvor langt borgeren er i genoptr ningsforlłbet Genoptr ningsforlłbet revurderes som minimum hver 3. m ned Er der valgmulighed Borgerne kan v lge mellem kommunens mht. til leverandłr? aktivitetscentre. Hvad koster det? Tilbuddet er gratis, men der kan opkr ves betaling for evt. materialer eller andre udgifter i forbindelse med aktivitet eller tr ning. Det er muligt at kłbe kaffe/the med brłd samt middag i centrets cafø. Hvad er kommunens kvalitetsm l? Hvordan fłlges op p Der kan bevilges kłrsel med egenbetaling fastsat af kommunen. Kłrslen bevilges af omr dets terapeuter ud fra en vurdering af hvor mobil, man er, om man f.eks. er i stand til selv at komme frem og tilbage til centret. Behov for kłrsel revurderes lłbende. Ved behov for genoptr ning kan borger eller p rłrende henvende sig til hjemmeplejen, aktivitetscentret, egen l ge eller til visitator Genoptr ningsstedet skal senest 3 hverdage efter henvisning kontakte borgeren for at aftale genoptr ningsforlłbet Genoptr ningen iv rks ttes hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter henvisning Hvis borgeren udebliver fra en aftalt tr ning, tilbydes ikke anden tr ning Genoptr ningsforlłbet vurderes lłbende mellem borger og leverandłr. Der gennemfłres brugertilfredshedsundersłgelser. 33

34 Dłgngenoptr Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvad er form let med ning Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indg i Hvilke aktiviteter indg r ikke i Ydelsens omfang? 140 i Sundhedsloven, 86 i Lov om Social Service samt Vejledning om tr ning i kommuner og regioner. At borgerne bliver bedre til at mestre hverdagen i egen bolig samt opn r en stłrre uafh ngighed og derved f r en bedre livskvalitet. Borgere, der efter udskrivelse fra hospitalet har et l gefagligt begrundet behov for intensiv tv rfaglig genoptr ning, og hvor dłgnophold er p kr vet. Borgere i eget hjem, som er i risiko for hospitalsindl ggelse eller for at skifte bolig p grund af tab af funktionsevne. Borgere, som har en kronisk lidelse eller tab af funktionsevne, og som ved intensiv genoptr ning kan opn en hłjere eller bevare en u ndret funktionsevne. Alle aktiviteter over hele dłgnet betragtes som tr ning. Tr ningen foreg r og tager udgangspunkt i alle hverdagslivets situationer. Borgernes egne m l og personalets tv rfaglige vurdering styrer de individuelle genoptr ningsprogrammer. Alle ansatte arbejder aktiverende med fokus p genoptr ningen og stłtter borgeren i at v re mest muligt selvhjulpen. Efter behov kan ergo- og fysioterapeut tage p hjemmebesłg sammen med borgeren for at vurdere behov for hj lpemidler, eventuelle bolig ndringer og videre tr ning. Ved ind- og udskrivning kontaktes relevant personale i det omr de, borgeren tilhłrer, s der sikres et sammenh ngende forlłb. Borgere, der kommer fra eget hjem, og som ikke har en genoptr ningsplan, skal selv słrge for kłrsel til og fra opholdet. Opholdet varer typisk 3 5 uger med mulighed for forl ngelse. 34

35 Er der valgmulighed Borgere, der har en genoptr ningsplan hvor der mht. til leverandłr? indg r dłgngenoptr ning, kan ogs v lge genoptr ningstilbud p andre kommuners institutioner. Hvad koster det? Genoptr ningen er gratis, men der skal betales for forplejning, for leje af linned og h ndkl der samt for vask af privat tłj. Der kan bevilges kłrsel til dłgngenoptr ningscentret med egenbetaling fastsat af kommunen. Kłrslen bevilges af omr dets terapeuter ud fra en vurdering af hvor mobil, man er. Hvad er kommunens kvalitetsm l? Hvordan fłlges op p Borgeren skal selv słrge for at f transporteret sine hj lpemidler til genoptr ningscentret. Genoptr ningsforlłbet, hvis borgeren har en genoptr ningsplan: Hospitalet udleverer genoptr ningsplanen til borgeren senest ved udskrivelsen fra hospitalet. Genoptr ningsplanen sendes ogs til borgerens egen l ge samt til visitationsenheden. Visitationsenheden kontakter borgeren senest 3 hverdage efter modtagelse af genoptr ningsplanen for at informere om, hvor i Randers Kommune borgeren kan v lge at gennemfłre sin genoptr ning. Den valgte genoptr ningsleverandłr kontakter borgeren for at aftale opstart af genoptr ningen. Genoptr ningen iv rks ttes hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, at genoptr ningsplanen er modtaget i kommunen. Hvis en borger har behov for akut genoptr ning efter udskrivning, koordineres dette mellem hospital og kommunen. Hvis borgeren ikke har en genoptr ningsplan, skal henvendelse g via visitationen. Genoptr ningsforlłbet vurderes lłbende mellem borger og leverandłr. Der gennemfłres brugertilfredshedsundersłgelser. 35

36 Vedligeholdelsesaktivitet og -tr ning efter Lov om Social Service Hvad er ydelsens 86 stk. 2 i Lov om Social Service lovgrundlag? Hvad er form let At hj lpe borgeren til at vedligeholde fysiske og med psykiske f rdigheder samt styrke sociale f rdigheder. At forhindre funktionstab og fastholde de nuv rende f rdigheder. At borgere, som har eller er i risiko for at f begr nsninger i den fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opn r et selvst ndigt liv og stłrre livskvalitet. Tilbuddet sigter mod, at brugerne kan bevare v rdighed og identitet. At selvv rd styrkes, livskvalitet łges, at brugeren bliver bedre til at acceptere og anerkende ndrede livsvilk r samt bruge og udvikle egne ressourcer. Tilbuddet har udgangspunkt i en forebyggende og sundhedsfremmende tankegang. Hvem kan modtage Borgere, som har brug for at vedligeholde fysiske, psykiske og sociale f rdigheder samt forebygge sv kkelse. Borgere med et s rligt behov for hj lp og stłtte til at gennemfłre aktivitet eller tr ning. Hvilke tilbud indg r i Tilbuddet tilrettel gges p baggrund af en individuel vurdering af borgerens ressourcer, m l og aktive medvirken. Tilbuddet kan indeholde: tr ning af kondition, balance, muskelstyrke, ledbev gelighed og koordination tr ning af daglige aktiviteter (ADL) og tr ning af kommunikation 36

37 aktiviteter, der vedligeholder funktioner og f rdigheder, stimulerer til oplevelser, aktiverer eller stłtter til at skabe sociale kontakter Tilbuddet kan desuden indeholde: undersłgelse, test, samtale, r dgivning og vejledning af borgeren vejledning af p rłrende undervisning og vejledning af medarbejdere, som kan stłtte brugerne i at vedligeholde daglige aktiviteter Hvilke tilbud indg r ikke i Ydelsen kan sammens ttes af flere tilbud: individuel aktivitet eller tr ning aktivitet eller tr ning p hold instruktion til selvtr ning hjemmetr ning Aktiviteter og underholdning, der varetages af frivillige, evt. i samarbejde med medarbejderne. Ydelsens omfang Aktivitet og tr ning foreg r fortrinsvist p omr decentrene i dagtimerne. Omfang og varighed vurderes individuelt og revurderes minimum hver 3. mdr. Er der valgmulighed Brugerne kan frit v lge mellem kommunens m.h.t. leverandłr? aktivitetscentre. Hvad koster det? Tilbuddet er gratis, men der kan opkr ves betaling for evt. materialer eller andre udgifter i forbindelse med aktivitet eller tr ning. Det er muligt at kłbe kaffe/the med brłd samt middag i centrets cafø. Der bevilges kłrsel til vedligeholdende aktivitet og tr ning med egenbetaling fastsat af kommunen. Kłrslen bevilges af omr dets terapeuter ud fra en vurdering af hvor mobil, man er, om man f.eks. er i stand til selv at komme frem og tilbage til centret. Behovet for kłrsel revurderes lłbende. 37

38 Hvad er kommunens kvalitetsm l? Hvordan fłlges op p Ved behov for vedligeholdelsesaktivitet og tr ning kan borger eller p rłrende henvende sig til hjemmeplejen, aktivitetscentret, egen l ge eller til visitator Aktivitetscentret kontakter borgeren senest 3 hverdage efter henvendelse for at aftale: o evt. hjemmebesłg o hvem der er kontaktperson o opstart o behov for kłrsel Aktivitet eller tr ning iv rks ttes hurtigst muligt, senest 10 hverdage efter henvendelse At borgeren f r det aftalte aktivitets- eller tr ningstilbud. Hvis tilbuddet aflyses af centret, tilbydes i specielle tilf lde anden aktivitet Hvis borgeren aflyser, tilbydes ikke andet aktivitets- eller tr ningstilbud. Forlłbet vurderes lłbende mellem borger og leverandłr. Der gennemfłres brugertilfredshedsundersłgelser. 38