5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger

Transkript

1 5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger Kapitel 5 indeholder i afsnit 5.1 en gennemgang af den visuelle påvirkning ved nabobeboelser med de eksisterende bygninger og den eksisterende bevoksning. Til brug for vurderingen er der foretaget en visualisering af de kommende forhold set fra tre af nabobeboelserne inden for en kilometers afstand af vindmøllerne. Afsnit 5.2 gennemgår støjpåvirkningen, og afsnit 5.3 behandler skyggekastet ved nabobeboelse og reflekser. Endelig vurderer kapitlet de samlede miljøkonsekvenser ved nabobeboelser i afsnit 5.4. Se tabel 5.1 for en oversigt over de forhold, som kapitel 5 behandler. 5.1 Visuel påvirkning Afstande til naboboliger Da vi her vurderer påvirkningen fra vindmøller, der er 140 meter høje, har vi valgt at belyse forholdene for naboboliger i afstanden op til en kilometer. Inden for en kilometers afstand fra vindmøllerne finder man 17 boliger i det åbne land. Se kort 5.1. I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøllen og nærmeste nabobolig skal være minimum fire gange vindmøllens totalhøjde målt fra ydersiden af vindmøllens tårn til nærmeste mur eller hjørne på beboelsen. Det betyder, at afstanden til naboboliger for en mølle med en totalhøjde på 140 meter skal være 560 meter. Det er opfyldt for alle naboboliger. Nærmeste naboboliger er nabobolig 6 på Norvej 16 og nabobolig 13 på Norvej 18, som begge ligger 560 meter fra nærmeste mølle. Se tabel 5.1 og 5.2. I støjberegningerne er afstanden mellem vindmølle og bolig målt til udendørs opholdsareal, som kan ligge op til 15 meter fra boligen i retning mod møllerne. Støjberegningerne kan således operere med mindre afstan- de end de afstande, der er anført i tabel 5.2. Det samme er tilfældet for beregning af udendørs skyggekast. Naboboliger I det følgende er der givet en kort beskrivelse af naboboligernes beliggenhed og orientering i forhold til vindmølleområdet med henblik på at vurdere vindmøllernes visuelle påvirkning. Vurderingen af den visuelle påvirkning anvendes også i afsnit 5.3 ved vurderingen af omfanget af skyggekast. Boligerne er nummererede, og numrene fremgår af kort 5.1 og tabel 5.2. Nabobolig 1, Lysenvej 37. Sommerhus, der ligger vestnordvest østsydøst med terrasse mod syd. Vindmøllerne vil stå mod sydøst. En åben række af lave fyrretræer står mellem huset og vindmøllerne, der vil være synlige og markante over trærækken og landskabets øvrige bevoksning. Den øverste halvdel af den vestligste vindmølle vil formodentlig ligeledes nå op over en lille lund af høje træer, som står i nærheden af sommerhuset mellem huset og vindmøllen. Det yderste af vingerne på flere af de eksisterende vindmøller er i dag synlige gennem rækken af fyrretræer og over landskabets bevoksning. Foto 5.1 Nabobolig 1, Lysenvej 37, fotograferet fra nordøst. Nabobolig 2, Lysenvej 31. Vinkelbolig med terrasse og have mod syd. Vindmøllerne vil stå i de sydlige retninger. Frugttræer lukker for udsigten til de eksisterende vindmøller ved Nørre Andrup, mens haven åbner for udsyn til vindmøllen øst for Krejbjerg by. Frugttræerne vil sammen med et birketræ dække for den østligste, nye vindmølle i sommerhalvåret. Den midterste vindmølle vil stå helt synlig, mens den yderste del af rotoren på den vestligste, nye vindmølle vil række over et levende hegn på marken syd for havens vestlige skel og havebevoksning. Se visualisering A. Nabobolig 3, Lysenvej 29. Boligen ligger vestnordvest østsydøst, og terrasse og have vender mod syd. Haven er helt åben bortset fra en række træer mod sydvest. Der er fra terrassen direkte udsigt til de eksisteren- Foto 5.2 Nabobolig 2, Lysenvej 31, fotograferet fra øst. Tabel 5.1 Forhold for naboboliger Projektforslag Eksisterende vindmøller Afstand til nærmeste bolig, meter Nærmeste nabobolig, nr. 6 og 13 7 Antal enkeltboliger inden for en kilometer Støj. Antal boliger, hvor den beregnede støj fra vindmøllerne er 0 2 db(a) under grænseværdierne ved vindhastighederne på 6 m/sek eller 8 m/sek Skyggekast. Antal fritliggende boliger med over 10 timer udendørs skyggekast pr år 7 4 ikke beregnet ikke beregnet 1 Afstanden er nedrundet til hele meter. 2 Målt på kort Målt på kort 5.2. Vindmøllerne er dog kun 59,3 72 meter høje. 102

2 Kort 5.1 Naboboliger VM1 VM2 VM3 Eksisterende vindmølle VM1 Ny vindmølle med nummer A 8 Arbejdsplads og arbejdsvej Nabobolig med nummer Fotopil til nabovisualisering 0 m 250 m 500 m 750 m 1000 m 1 kilometer afstandslinje 103

3 de vindmøller, og der vil blive det til den østligste, nye vindmølle, mens rækken af træer dækker for de to vestligste vindmøller i sommerhalvåret. Se visualisering B. Nabobolig 4, Lysenvej 27. Boligen ligger øst vest og er orienteret mod nord, vest og syd med terasse og åbne arealer mod syd. En lav driftsbygning står mellem boligen og de eksisterende vindmøller og dækker for den nederste del af flere af møllerne. Der bliver direkte udsigt til de to østligste, nye vindmøller, mens et højt maskinhus sydvest for boligen muligvis dækker for den Tabel 5.2 Afstande til naboboliger under en kilometer Nabobolig Afstand til nærmeste vindmølle, meter Nye vindmøller 1 Eksisterende vindmøller 2 Nabobolig 1, Lysenvej Nabobolig 2, Lysenvej Nabobolig 3, Lysenvej Nabobolig 4, Lysenvej Nabobolig 5, Lysenvej Nabobolig 6, Norvej Nabobolig 7, Norvej Nabobolig 8, Norvej Nabobolig 9, Norvej Nabobolig 10, Norvej Nabobolig 11, Norvej Nabobolig 12, Norvej Nabobolig 13, Norvej Nabobolig 14, Norvej Nabobolig 15, Norvej Nabobolig 16, Norvej Nabobolig 17, Humlegårdvej Målt af landinspektør, tallene er nedrundet til hele meter. 2 Målt på kort 5.1. Reference /1/ Foto 5.3 Nabobolig 3, Lysenvej 29, til højre, og nabobolig 4, Lysenvej 27, fotograferet fra nord. Foto 5.4 Nabobolig 5, Lysenvej 25, fotograferet fra sydvest. vestligste vindmølle. Fra boligens førstesal vil der være direkte udsigt til alle tre nye vindmøller. Nabobolig 5, Lysenvej 25. Tolænget gård på skrænten mod Hjerk Nor. Boligen ligger vest øst og har have mod vest. Tæt bevoksning lukker mod både de eksisterende vindmøller mod syd og de nye vindmøller mod sydvest, og der vil sandsynligvis næppe blive andet end punktvis glimt af de nye vindmøller gennem bevoksningen. Foto 5.5 Nabobolig 6, Norvej 16, Norsgaard med tårn. Midt i biledet ser man ejendommen ved nabobolig 5. Foto fra syd. Nabobolig 6, Norvej 16, Norsgaard. Firelænget gård. Boligen ligger vestnordvest østsydøst, og haven vender mod vest, nord og øst, mens de nye vindmøller vil stå mod sydvest. Der er direkte udsyn til de eksisterende vindmøller mod syd hen over driftsbygningerne, og det vil der også blive til VM2 og VM3 af de nye vindmøller, mens der vil være direkte udsigt til VM1 som er den vestligste. 104

4 Nabobolig 7, Norvej 13, Østervang. Firelænget gård, hvor boligen ligger vestnordvest østsydøst og med haven er orienteret mod syd. Der er næppe udsigt til de eksisterende vindmøller, og der vil næppe blive udsigt til de nye vindmøller på grund af driftsbygninger og tæt bevoksning mellem boligen og vindmøllerne. Nabobolig 8, Norvej 15. Boligen ligger vestnordvest østsydøst, og er skærmet af en tæt og halvhøj randbevoksning. Haven vender især mod syd, mens de eksisterende vindmøller står mod nord og de nye vil stå mod nordvest. Der vil muligvis være udsigt til dele af rotoren på de to østligste nye vindmøller hen over randbevoksningen, og eventuelt vil der være udsigt til vindmøllerne i indkørslen. Desuden vil man muligvis fra nordvendte tagvinduer kunne se både de eksisterende vindmøller og de nye. Nabobolig 9, Norvej 24. Boligen ligger vestnordvest østsydøst i læ af bakkerne. De eksisterende vindmøller står mod nordøst, og de nye vil stå mod nordvest. Der er direkte udsigt til de eksisterende vindmøller fra nordvendte vinduer og fra indgangspartiet, og der vil formodentlig blive det til de to østligste nye møller, mens en sidebygning og bevoksning på bakken sandsynligvis vil skærme for udsigt til den vestligste vindmølle. Foto 5.10 Nabobolig 11, Norvej 32, fotograferet fra øst. Foto 5.6 Nabobolig 7, Norvej 13, Østervang, fotograferet fra nordvest. Man skimter lige boligens vestlige gavlspids. Foto 5.8 Nabobolig 9, Norvej 24, fotograferet fra nord. Nabobolig 10, Norvej 17. Firelænget gård. Boligen ligger vest øst, og haven vender mod syd. De eksisterende vindmøllerne står mod nord, og de nye vil stå mod nordvest. Driftsbygninger og bevoksning lukker sandsynligvis for udsigt til de eksisterende vindemøller og vil ligeledes lukke for udsigten til de nye. Nabobolig 11, Norvej 32. Boligen ligger vest øst, i læ på bakkekammens sydskråning. Haven vender mod syd. De eksisterende vindmøller står mod nordøst, mens de nye vil stå mod nordvest. Bevoksning på bakken mellem boligen og vindmøllerne lukker for udsigten mod nordøst og nordvest. Foto 5.7 Nabobolig 8, Norvej 15, fotograferet fra nordvest. Foto 5.9 Nabobolig 10, Norvej 17, fotograferet fra vest. 105

5 Foto 5.15 Nabobolig 16, Norvej 22, fotograferet fra nordøst. Foto 5.11 Nabobolig 12, Norvej 28, foto fra sydøst. Foto 5.13 Nabobolig 14, Norvej 20, fotograferet fra nordvest. Boligen ligger inde i bevoksningen. Nabobolig 12, Norvej 28. Trelænget gård med en moderne høj driftsbygning oppe på bakken. Boligen ligger vestnordvest østsydøst med have mod syd. De eksisterende vindmøller står mod nordøst, og de nye vil stå fra nord til nordvest for boligen. Driftsbygninger og høj og tæt bevoksning står mellem boligen og vindmøllerne, så der er næppe udsigt til de eksisterende vindmøller, og der bliver næppe udsigt til de nye. Nabobolig 13, Norvej 18. Trelænget gård, hvor boligen ligger vestnordvest østsydøst med have mod syd. De eksisterende vindmøller står mod nordøst, og de nye vil stå fra nordnordøst til nordvest for boligen. Driftsbygninger og høj og tæt bevoksning vil stå mellem boligen og de nye vindmøller, så der vil næppe blive væsentlig udsigt til de nye vindmøller. Nabobolig 14, Norvej 20. Boligen ligger vest øst med have mod syd. De eksisterende vindmøller står mod nordøst, og de nye vil stå fra nordøst til nordvest for boligen. Driftsbygninger og høj og tæt bevoksning står mellem boligen og de nye vindmøller, så der er vil næppe blive væsentlig udsigt til de nye vindmøller. Nabobolig 15, Norvej 30. Boligen ligger vest øst med have mod syd og haveanlæg med siddeplads nordøst for boligen. De eksisterende vindmøller står mod nordøst, og de nye vil stå fra nordøst til nordvest for boligen. Driftbygninger, skrænten og høj og tæt skræntbevoksning lukker for udsigten fra boligen og siddepladsen mod vindmøllerne. Der er ikke og vil næppe blive udsigt til nogen af vindmøllerne. Nabobolig 16, Norvej 22. Boligen ligger vestnordvest østsydøst med have mod syd. De eksisterende vindmøller står mod østnordøst og det yderste af vingespidsen på den vestligste vindmølle er synlig fra trappen ved hoveddøren. De øvrige eksisterende vindmøller er sandsynligvis synlige fra nord- og østvendte vinduer på første sal. De nye vindmøller vil stå mod nordøst og vil være synlige over bevoksningen. Se visualisering C. Nabobolig 17, Humlegårdvej 10. Firelænget gård, Humlegård. Hovedbygningen ligger mod nord og vender vest øst. Haven vender mod nord og øst. Eksisterende og nye vindmøller står mod østsydøst. Driftsbygninger og høj og tæt bevoksning står mellem boligen og vindmøllerne, og der vil næppe med den eksisterende bevoksning blive udsigt til nye vindmøller. Foto 5.12 Nabobolig 13, Norvej 18, fotograferet fra vest. Boligen ligger inde i bevoksningen i billedets højre side. Foto 5.14 Nabobolig 15, Norvej 30, fotograferet fra nordøst. Naboboliger til eksisterende vindmøller I forbindelse med projektet bliver fire vindmøller ved Nørre Andrup, umiddelbart øst for de nye vindmøller, taget ned. Teksten i dette kapitel henviser til disse vindmøller som "de eksisterende vindmøller". Des- 106

6 uden bliver to vindmøller ved Krejbjerg nedtaget. Den synsmæssige betydning af denne nedtagning og opstillingen af projektets vindmøller er ikke behandlet ved naboboliger til de eksisterende vindmøller, men fremgår indirekte af visualiseringerne 4, 16 og 17 i kapitel 4. Overordnet set er der ingen væsentlig forandring af oplevelsen af landskabet. Lys for flysikkerhed Vindmøllerne vil få monteret to lamper med lavintensivt lys på toppen af møllehatten af hensyn til flysikkerheden. Lyset i lamperne vil være rødt og lyse konstant 360 grader horisonten rundt med en styrke, der svarer til styrken i lyset fra en 9 W glødepære. Lyset er afskærmet nedad. Visualisering Karakteristisk for projektet vil de fleste boliger nord for vindmøllerne få udsigt til gruppen. Eksempelvis nabobolig 1 4 og 6, mens boligerne syd for vindmøllerne sjældent har væsentlig udsigt til vindmøllerne. På de følgende sider er der visualiseret fra nabobolig 2, Lysenvej 31, og nabobolig 3, Lysenvej 29, begge nord for vindmøllerne, samt nabobolig 16, Norvej 22, sydvest for vindmøllerne. Foto 5.17 Lysafmærkning for flysikkerhed. Foto 5.16 Nabobolig 17, Humlegårdvej 10, fotograferet fra sydvest. Yderst til højre står de eksisterende vindmøller. Panorama. Foto 5.18 Lysafmærkning for flysikkerhed. 107

7 Visualiseringer ved naboboliger A Eksisterende forhold fotograferet mod syd ved nabobolig 2, Lysenvej 31. Panorama. Fra fotopunktet er der midt i billedet udsigt til en enkelt vindmølle øst for Krejbjerg, som bliver taget ned ved projektets gennemførelse. Hjerk Nor er skjult af bevoksningen. Ideel betragtningsafstand er 36 cm.

8 109

9 A Visualisering af de nye vindmøller set fra nabobolig 2, Lysenvej 31. Panorama. Fra fotopunktet er der direkte udsigt til den midterste nye vindmølle, der står markant, men ikke dominerende, i udsigten, mens vingerne på den nordvestligste vindmølle rækker over bevoksningen, og den sydøstligste vindmøl- le ikke er synlig. Set herfra er Hjerk Nor skjult af bevoksningen. Afstand til nærmeste vindmølle er 691 meter. Ideel betragtningsafstand ved den trykte A4-udgave af rapporten er 36 cm.

10 111

11 1 2 3 BEksisterende forhold fotograferet mod syd ved nabobolig 3, Lysenvej 29. Panorama. Der er fra terrassen frit udsyn til de fire eksisterende vindmøller på sydsiden af Hjerk Nor og vandspejlet i noret. Med god vilje og gode øjne kan man få øje på yderligere syv vindmøller i landskabet, hvoraf den enkelte vind- mølle øst for Krejbjerg står midt i billedet. Den vindmølle bliver taget ned ved projektets realisering. Afstand til nærmeste vindmølle er 864 meter. Ideel betragtningsafstand ved den trykte A4-udgave af rapporten er 28 cm. 112

12 113

13 1 2 3 BVisualisering af de nye vindmøller set fra nabobolig 3, Lysenvej 29. Panorama. Der er fra terrassen frit udsyn til den sydøstligste, nye vindmølle, mens de to øvrige står bag træerne i billedets højre side. Den synlige vindmølle står markant og dominerende i udsigten. Vindmøllens størrelse kan give en op- levelse af, at Hjerk Nor visuelt krymper. Afstand til nærmeste vindmølle er 632 meter. Den enkelte vindmølle øst for Krejbjerg er på visualiseringen taget ned i forbindelse med projektet, hvilket ikke har nogen væsentlig visuel betydning set fra denne bolig. Ideel betragtningsafstand ved den trykte A4-udgave af rapporten er 28 cm. 114

14 115

15 1 2 3 CEksisterende forhold fotograferet mod øst fra trappen til nabobolig 16, Norvej 22. Panorama. En enkelt vingespids popper op over den grønne bevoksning. Ideel betragtningsafstand ved den trykte A4-udgave af rapporten er 32 centimeter. 116

16 Vingespids 117

17 1 2 3 CVisualisering af de nye vindmøller fra trappen til nabobolig 16, Norvej 22. Panorama. Set herfra er store dele af de to østligste vindmøller synlige over bevoksningen, mens en vingerne fra den vestligste vindmølle ses over og ved gavlen af driftsbygningen. Vindmøllerne er store, markante og dominerende i udsigten. Afstand til nærmeste vindmølle er 589 meter. Ideel betragtningsafstand ved den trykte A4-udgave af rapporten er 32 cm. 118

18 119

19 Vurdering af visuel påvirkning Karakteristisk for projektet står de nye vindmøller markante og dominerende set fra flere af de naboboliger, der ligger nord for vindmøllerne. Det gælder nabobolig 1, Lysenvej 37, nabobolig 2, Lysenvej 31, nabobolig 3, Lysenvej 29, nabobolig 4, Lysenvej 27 og nabobolig 6, Norvej 16, mens boligerne syd for vindmøllerne sjældent har særlig meget udsigt til vindmøllegruppen. En undtagelse udgør nabobolig 16, Norvej 22, sydvest for møllerne. Set fra denne bolig står vindmøllerne også markante og dominerende. Lys for flysikkerhed vil erfaringsmæssigt ikke være væsentligt generende på grund af lysets ringe styrke og afskærmningen nedad. 5.2 Støjpåvirkning Nabobeboelse i det åbne land De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er nærmere behandlet i afsnit 1.4. Reglerne betyder, at vindmøllerne ved Krejbjerg sammen med andre vindmøller ikke må støje mere end 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis 42 db(a) ved 6 m/s, ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i det åbne land højst 15 meter fra beboelse. Ved støjfølsom arealanvendelse, som blandt andet er boligområder og støjfølsom, rekreative områder udlagt i kommuneplanen, må støjen fra vindmøllerne ikke overstige 37 db(a) ved vindhastigheder på 6 m/s og 39 db(a) ved 8 m/s. Byen Krejbjerg er nærmeste støjfølsom arealanvendelse i en afstand af godt 2,2 kilometer fra vindmøllerne. Den lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse ikke overstige 20 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. Lavfrekvent støj er støj i frekvensområdet fra 10 til 160 Hz. Støjniveauet afhænger af afstanden til vindmøllen, af de klimatiske forhold, som vindens retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed, samt af de vindmølletekniske forhold. For lavfrekvent indendørs støj har boligens støjdæmpende egenskaber også betydning. De vindmølletekniske forhold er fastlagt for hver mølletype, blandt andet på grundlag af typegodkendelsen fra Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi. Støjen fra vindmøller stammer primært fra kølesystemet og vingernes rotation, hvor passagen af tårnet medfører tonevariationer i støjen. Metoden til måling og beregning af støj fra vindmøller er defineret i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Reference /2/. Det målte, eller beregnede, støjniveau for vindmøllen fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være. Bliver der eksempelvis udsendt en såkaldt rentone, det vil sige en tydelig hørbar tone, vil den normalt være meget generende. Hvis der måles tydeligt hørbare rentoner fra en vindmølle, vil der i støjberegningen blive tillagt yderligere 5 db(a) for den pågældende vindmølle. Fra en ny, typegodkendt vindmølle må der ikke være tydeligt hørbare rentoner, der oftest vil være mekanisk støj fra lejer og gear. Tonerne kan eventuelt opstå, når vindmøllen bliver ældre. I sådant tilfælde vil det være en fejl i vindmøllen, som ejeren skal udbedre. Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger også af baggrundsstøjens niveau. Fordi tonerne i vindmøllestøj varierer på en særlig måde, kan støjen opfattes, selv om den er svag. Derfor kan man ikke generelt regne med, at støjen overdøves af vindens susen i træer og buske, men på trods af at støjemissionen fra en vindmølle stiger med stigende vindhastighed, vil baggrundsstøjen ofte overdøve støjen fra vindmøllen, hvis vindhastigheden er over 8 12 m/s. Foto 5.19 Vindmøller i landskabet. Her set mod Krejbjerg fra gravhøj nær Humlegårdvej. 120

20 Ved vindhastigheder over 8 10 m/s stabiliserer støjen sig fra vindmøllerne i projektet, eller falder. Samlet vindmøllestøj Ved beregningen af støjen indgår den samlede støj fra de nye vindmøller og de eksisterende og blivende vindmøller inden for en afstand af knap fire kilometer. I forhold til de tre nye vindmøller i projektet drejer det sig om 13 vindmøller. Hvis den beregnede støj fra en eksisterende vindmølle ligger mindst 15 db(a) under de nye vindmøllers Tabel 5.3 Vindmøller, der indgår i beregning af støj Gruppe Projektet Nummer i beregning 1 Effekt pr. mølle, kw 1 Navhøjde, meter 1 Rotordiameter, Kildestøj, db(a) 1 Lavfrekvent kildestøj, db(a) 3 meter 1 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s Siemens SWT-3, , ,5 106,0 92,3 95,5 Vestas V112-3, , , ,0 4 91,0 5 92, , ,5 4 93,7 5 96,4 5 Vile Strandgård ,5 16,0 93,2 95,1 75,4 76,6 Sydøst for Krejbjerg 5 og ,5 27,0 95,9 96,9 85,4 86,9 Vium ,5 27,0 95,9 96,9 85,4 86,9 Stigshøje ,0 31,0 100,0 101,2 85,4 86,9 Frammerslevgård ,7 24, ,2 85,4 86,9 Nordvest for Krejbjerg ,5 39,0 99,3 100,5 90,4 91,9 Vestergårde Eksisterende ved Krejbjerg ,0 99,1 99, , ,0 100,0 101, ,0 2 44, , ,1 2 40, ,3 2 42,0 2 98,3 2 99,1 2 45,0 2 støj ved naboboligerne til den nye vindmøllepark, skal man ifølge vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2012, Støj fra vindmøller, ikke regne den eksisterende vindmølle med, da støjen ikke kan høres på grund af støjen fra de nye vindmøller. Reference /4/ Ikke bare naboerne til de nye vindmøller bliver påvirket af alle vindmøllerne; men også naboerne til de eksisterende vindmøller får et forhøjet støjbidrag på grund af de øvrige vindmøller. Beregninger skal således også påvise, at ingen naboboliger til eksisterende vindmøller får et samlet støjbidrag, der ligger over grænseværdierne på grund af de nye vindmøller. Ved naboboligerne til eksisterende vindmøller skal man ikke 89,3 90,8 - - Øst for Krejbjerg ,5 2 39,0 2 99, , Nord for Krejbjerg ,5 2 27,0 2 95,9 2 96, Reference 3 2 Reference 5 3 Reference 1 4 Reference 9 5 Reference 10 Reference /1, 3, 5, 9 og 10/ medregne støjen fra den projekterede vindmøllegruppe, hvis den ligger mindst 15 db(a) under de eksisterende vindmøllers støj. Reference /4/ Lavfrekvent støj Den lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. Lavfrekvent støj er støj i frekvensområdet fra 10 til 160 Hz. Infralyd Vindmøllerne udsender infralyd, lyd under 20 Hz, men niveauerne er lave. Selv tæt på møllerne er lydtrykniveauet langt under den normale høretærskel, og infralyd betragtes således ikke som et problem. Beregningsforudsætninger Vindmøller Beregningerne for projektet er foretaget efter anvisningerne i bilag 1 til Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller og er udført i programmet Wind-PRO. De anvendte data fremgår af tabel 5.3. Vurdering af vindmølleprojektets støjbidrag Kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt. Støjen ved projektets naboboliger Kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt ved projektets naboboliger for begge vindmøllefabrikater. Tabel 5.4 viser den beregnede maksimale støjpåvirkning ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s ved de 121

21 17 naboboliger inden for en kilometer fra de nye vindmøller. Støjpåvirkningen mellem de to mølletyper varierer op til 1,3 db ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s. Forskellen opleves som meget lille. Nabobolig 14, Norvej 20, er udsat for den største støjpåvirkning med 41,4 db(a) ved vindhastigheden 6 m/s og 42,7 db(a) ved 8 m/s. Desuden viser tabellen støjpåvirkningen i det mest støjbelastede punkt i Krejbjerg, hvor støjpåvirkningen ligger mere end fem db under grænseværdierne. Endelig er den beregnede støjpåvirkning ved de eksisterende forhold anført i tabellen. Beregningerne viser, at en enkelt nabobolig, nabobolig 7 på Norvej 13, vil få en mindre støjpåvirkning fra de nye vindmøller end fra de eksisterende vindmøller. For de øvrige boliger vil støjpåvirkningen fra vindmøllerne stige. Stigningen ligger mellem 0,3 db og 9,4 db ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s. For Krejbjerg falder støjbelastningen i det mest belastede punkt med op til 7,9 db(a) ved vindhastigheden 6 m/s. Ifølge Vejdirektoratet vil en ændring på 1 db opleves som en meget lille ændring, en ændring på 2 db opleves som en netop Tabel 5.4 Støjpåvirkning ved naboboliger Nabobolig Nye vindmøller, db(a) Eksisterende forhold, db(a) Nabobolig 1, Lysenvej 37 37,1 35,8 6 m/s vind Krav maximalt 8 m/s vind 6 m/s vind 8 m/s vind S V S V 38,4 37,4 28,0 29,0 Nabobolig 2, Lysenvej 31 39,6 38,5 40,9 40,1 30,8 31,8 Nabobolig 3, Lysenvej 29 41,1 40,5 42,4 42,0 33,7 34,7 Nabobolig 4, Lysenvej 27 40,4 39,9 41,7 41,4 34,1 35,0 Nabobolig 5, Lysenvej 25 40,2 39,9 41,5 41,4 36,6 37,5 Nabobolig 6, Norvej 16 40,8 40,6 42,1 42,1 40,0 40,9 Nabobolig 7, Norvej 13 38,0 37,9 39,3 39,3 39,9 40,8 Nabobolig 8, Norvej 15 37,7 37,6 39,0 39,0 37,3 38,2 Nabobolig 9, Norvej 24 37,3 37, ,6 38,5 36,3 37,3 Nabobolig 10, Norvej 17 36,5 36,3 37,8 37,7 35,6 36,6 Nabobolig 11, Norvej 32 36,3 36,1 37,6 37,5 35,2 36,2 Nabobolig 12, Norvej 28 37,9 37,7 39,3 39,1 35,9 36,8 Nabobolig 13, Norvej 18 41,2 41,0 42,5 42,5 37,5 38,5 Nabobolig 14, Norvej 20 41,4 41,1 42,7 42,6 36,4 37,4 Nabobolig 15, Norvej 30 38,9 38,6 40,2 40,1 35,1 36,1 Nabobolig 16, Norvej 22 41,0 39,8 42,3 41,4 31,9 32,9 Nabobolig 17, Humlegårdvej 10 35,9 34,6 37,3 36,1 27,4 28,5 Krejbjerg 31,8 31, ,1 32,9 39,5 1 40,7 1 1 Da beregningen er lavet i det mest belastede punkt, ligger punktet ved eksisterende forhold øst for "beregningspunkt nye vindmøller" på grund af de to eksisterende vindmøller, der bliver taget ned ved projektets realisering. De eksisterende vindmøller nær Krejbjerg er rejst efter anden støjlovgivning med andre støjkrav. Ved boligerne i det åbne land er beregningspunkterne for nye vindmøller de samme som for eksisterende forhold. S Siemensmølle V Vestasmølle. Reference /3, 5 og 9/ Tabel 5.5 Lavfrekvent støjpåvirkning Nabobolig 6 m/s vind Krav 8 m/s vind maximalt S V S V Nabobolig 1, Lysenvej 37 10,2 8,7 12,2 11,7 Nabobolig 2, Lysenvej 31 12,2 10,8 14,2 14,1 Nabobolig 3, Lysenvej 29 13,5 12,3 15,5 15,9 Nabobolig 4, Lysenvej 27 12,9 11,7 14,9 15,4 Nabobolig 5, Lysenvej 25 12,7 11,7 14,7 15,5 Nabobolig 6, Norvej 16 13,1 12,2 15,2 16,1 Nabobolig 7, Norvej 13 10,9 10,1 12,9 13,7 Nabobolig 8, Norvej 15 10,8 9,9 12,8 13,5 Nabobolig 9, Norvej 24 10,5 9,6 12,5 13,2 20 Nabobolig 10, Norvej 17 10,0 9,1 11,9 12,5 Nabobolig 11, Norvej 32 9,8 9,0 11,8 12,4 Nabobolig 12, Norvej 28 11,1 10,1 13,0 13,7 Nabobolig 13, Norvej 18 13,6 12,6 15,6 16,5 Nabobolig 14, Norvej 20 13,8 12,8 15,8 16,5 Nabobolig 15, Norvej 30 11,9 10,9 13,9 14,5 Nabobolig 16, Norvej 22 13,4 12,0 15,5 15,1 Nabobolig 17, Humlegårdvej 10 9,3 7,8 11,3 10,7 Krejbjerg 6,8 6,3 8,5 8,7 Eksisterende forhold er ikke beregnet. Lovkrav om lavfrekvent støj blev først indført med den gældende vindmøllebekendtgørelse i S Siemensmølle V Vestasmølle Reference /1 og 10/ 122

22 Kort 5.2 Støjkurver 1 km VM1 VM2 VM3 8 1 Ny vindmølle med nummer Nabobolig med nummer Støjfølsom arealanvendelse 37,0 db(a) 42,0 db(a) 20,0 db(a) lavfrekvent Kort 5.2 Støjkurverne viser de punkter, hvor støjen fra vindmøllerne har de anførte værdier ved vindhastigheden 6 m/s. Ved 6 m/s ligger støjbidraget fra vindmøllerne ved naboboligerne tættere på grænseværdien end ved 8 m/s. Støjkurverne for lavfrekvent støj er af samme grund anført for vindhastigheden 8 m/s. hørbar ændring, en ændring på 3 db opleves som en hørbar, men lille ændring, en ændring på 5 db opleves som en væsentlig og tydelig ændring, og en ændring på 10 db opleves som en fordobling af støjen. Reference /6/ Tabel 5.5 viser den beregnede lavfrekvente indendørs støjpåvirkning ved projektets naboboliger. Den lavfrekvente indendørs støj ligger mindst 4,2 db under grænseværdierne på 20 db(a) ved 6 m/s og 8 m/s for Siemensmøllerne og mindst 3,5 db under grænseværdierne for Vestasmøllerne. Den højeste belastning ved de to vindhastigheder er nabobolig 13 og 14, Norvej 18 og 20, udsat for med 16,5 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s. Støjforskellene mellem de to møllefabrikater er ikke væsentlige. Grænseværdierne for støj fra vindmøller er således overholdt i ved projektets naboboliger. Krav om støjmåling Ifølge beregningerne i tabel 5.4 vil op til syv naboboliger få en støjbelastning, der ligger mindre end 2 db under grænseværdien på 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Det er boligerne 3 6, og 16. Ved 8 m/s drejer det sig om fem boliger, der ligger mindre end 2 db under grænseværdien på 44 db(a). Det er boligerne 3, 6, 13 14, og 16. Usikkerheden på støjmåling udført efter reglerne i bilag 1 til Bekendtgørelse om støj fra vindmøller ligger på +/- 2 db. Bekendtgørelsen giver kommunen mulighed for som tilsynsmyndighed at kræve en støjmåling, efter vindmøllerne er idriftsat. Skive Kommune vil derfor kræve en støjmåling på vindmøllerne, efter de er idriftsat, for at sikre, at støjkravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt. Hvis støjmålingen viser, at støjpåvirkningen ikke holder sig under lovgivningens krav, skal møllerne støjdæmpes, eller driften skal indstilles. Støjen kan dæmpes ved at ændre omdrejningshastigheden eller vingernes vinkel, så de ikke går så højt op i vinden. Det betyder, at de stadig har samme omdrejningstal. Desuden vil alle møller i en vindmøllepark aldrig få lige meget vind og dermed dreje lige hurtigt. Alle moderne vindmøller varierer omdrejningshastigheden med vindstyrken. 123

23 Støjen i områder med støjfølsom arealanvendelse Støjen fra vindmøller må i områder med støjfølsom arealanvendelse ikke overskride 37 db(a) ved vindhastigheden 6 m/s og 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s. Den lavfrekvente indendørs støj må ved de to vindhastigheder ikke overskride 20 db(a). I forhold til projektet er en række byer og sommerhusområder støjfølsom arealanvendelse, som fremgår af kort 5.2. De beregnede støjkurver for 37 db(a) og 39 db(a) samt 20 db(a) lavfrekvent ligger alle uden for byerne Krejbjerg, Oddense og Over Hjerk, så støjpåvirkningen i byerne er lavere end grænseværdierne. Se kort 5.2. Vest for Harre Nor står en ældre vindmølle tæt på et sommerhusområde ved Vile Strandgård. En beregning viser, at støjen fra de nye vindmøller ved Krejbjerg ligger mere end 15 db under støjen fra den ældre vindmølle i en stribe punkter, hvor støjrummet i sommerhusområdet er opbrugt. Reference /7/ Støjen fra projektets vindmøller skal derfor ikke medregnes ved støjberegninger for sommerhusområdet i disse punkter. Miljøstyrelsen har i en afgørelse i en klagesag efter Miljøbeskyttelsesloven fra 2004 taget stilling til områder, der faktisk anvendes til boligformål i landzone i det åbne land. Styrelsen nåede i afgørelsen frem til, at seks boliger, der lå i landzone langs en vej som parcelhuse, måtte betragtes som et område til åben og lav boligbebyggelse og dermed støjfølsom arealanvendelse efter Støjvejledningen, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, uanset, at området lå i landzone. Reference /8/. Skive Kommune vurderer, at ingen øvrige boliger ved de vindmøller, som indgår i støjberegningerne ved dette projekt, falder ind under miljøstyrelsens afgørelse fra Grænseværdierne for støj fra vindmøller er således overholdt i områder med støjfølsom arealanvendelse. Støjen ved naboboliger til eksisterende vindmøller Ikke bare naboerne til de nye vindmøller bliver påvirket af alle vindmøllerne; men også naboerne til de eksisterende og blivende vindmøller får et forhøjet støjbidrag på grund af de projekterede vindmøller. På kort 5.2 ser man, at enkelte boliger i det åbne land ligger tæt på - eller inden for - 42 db-kurverne ved de eksisterende vindmøller. Ved disse boliger og andre udvalgte boliger er støjen og den lavfrekvente støj beregnet, og værdierne ligger under grænseværdierne. Reference /1, 3, 9, 10/. Ved vindmøllejerens bolig skal ejerens egen vindmølle ikke medtages i støjberegningen. Kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er derfor overholdt ved naboboliger til eksisterende vindmøller for begge vindmøllefabrikater. 5.3 Skyggekast og reflekser Generelt Skyggekast er vindmøllevingens skygge, der bevæger sig hen over en flade, hvor man opholder sig. Det er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere - det skal være blæsevejr. Genevirkningen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen eksempelvis fejer hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af: Foto 5.20 Skyggekast * Hvor solen står på himlen. * Om det blæser og hvorfra. * Antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne. * Møllens rotordiameter. * De topografiske forhold. * Ved hvilke vindhastigheder vindmøllen producerer. Lovgivning Der er ikke indført danske normer for hvor store gener fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne. Miljøministeriets vejledning nr af 22. maj 2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at naboboliger ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Beregningen foretages for indendørs og udendørs skyggekast. Indendørs skyggekast er beregnet for et vindue på 1 meter gange 1 meter i den gavl eller facade, der vender mod vindmøllerne, uanset om der er et vindue eller ej. Udendørs skyggekast er beregnet for et areal på 20 meter gange 15 meter med centrum 7,5 meter fra boligen i retning mod vindmøllerne og med siden på 20 meter vendt mod vindmøllerne uanset hvad, arealet bliver brugt til. På grund af beregningsmetoderne vil værdierne for udendørs skyggekast være højere end værdierne for indendørs skyggekast - når der ellers vil forekomme skyggekast. I denne VVM indgår både beregninger for indendørs og udendørs skyggekast, og værdierne for udendørs skyggekast udgør VVM-redegørelsen og miljørapportens referenceværdier i forhold til Miljøministeriets anbefaling. Edb-program mod gener ved skyggekast Hvis skyggekastet giver gener, der er uacceptabelt høje, kan der installeres et softwareprogram i vindmøllen, der stopper møllen i de mest kritiske perioder. Stop af 124

24 vindmøllen i perioder med generende skyggekast ved naboboliger vil give et betydningsløst produktionstab. Beregningsmetode ved Krejbjerg Udendørs skyggekast er beregnet for et areal på 20 meter gange 15 meter med centrum 7,5 meter fra boligen i retning mod vindmøllerne og med siden på 20 meter vendt mod vindmøllerne efter tur uafhængigt af, hvad arealet bliver brugt til. Indendørs skyggekast er beregnet for et vindue på 1 meter gange 1 meter vendt mod vindmøllerne efter tur uafhængig af, om boligen har Figur 5.1 Kalender med udendørs skyggekast Nabobolig 3, Lysenvej 29 vinduer mod vindmøllerne, og hvor store de er. Skyggekastet er beregnet i WindPro, som er baseret på følgende forudsætninger: Nabobolig 6, Norvej 16 Tabel 5.6 Skyggekast ved naboboliger Nabobolig Udendørs timer:minutter Indendørs timer:minutter S V E S V Nabobolig 1, Lysenvej 37 1:57 0:00 1:16 Nabobolig 2, Lysenvej 31 5:42 5:39 0:00 4:20 4:18 Nabobolig 3, Lysenvej 29 10:49 10:45 0:00 8:22 8:16 Nabobolig 4, Lysenvej 27 9:03 8:59 0:00 7:02 6:59 Nabobolig 5, Lysenvej 25 12:26 12:21 0:00 9:58 9:52 Nabobolig 6, Norvej 16 15:55 15:44 2:25 12:34 12:26 Nabobolig 7, Norvej 13 0:00 0:00 Nabobolig 8, Norvej 15 0:00 0:00 Nabobolig 9, Norvej 24 0:00 0:00 Nabobolig 10, Norvej 17 0:00 0:00 Nabobolig 11, Norvej 32 0:00 0:00 Nabobolig 12, Norvej 28 0:00 0:04 0:00 Nabobolig 13, Norvej 18 0:00 4:48 0:00 Nabobolig 14, Norvej 20 0:00 6:18 0:00 Nabobolig 15, Norvej 30 0:00 2:09 0:00 Nabobolig 16, Norvej 22 14:36 14:29 0:06 11:23 11:18 Nabobolig 17, Humlegårdvej 10 2:56 3:00 0:00 2:24 2:28 S Siemensmølle V Vestasmølle E Eksisterende forhold, indendørs skyggekast ikke beregnet. Reference /11 15/ Nabobolig 5, Lysenvej 25 Nabobolig 16, Norvej 22 Kalenderne viser, hvornår på året og døgnet skyggekast kan ramme de naboboliger, der teoretisk vil få mere end ti timer reel udendørs skyggekast fra Siemensmøllerne om året. Kalenderen viser, at eksempelvis nabobolig 3 bliver ramt af skyggekast fra vindmølle 2 i januar og begyndelsen af februar mellem klokken 14 og 15 og igen fra slutningen af første uge i november og året ud mellem cirka klokken 13:45 og 15; fra vindmølle 1 fra den anden uge af februar til den anden uge af marts mellem klokken 16:15 og godt 17, og igen fra midt i første uge af oktober til begyndelsen af november mellem klokken 15:45 og 17:45; fra vindmølle 3 de knap sidste tre uger af december mellem klokken knap 12 og 12:30. Kalenderne opererer med sommertid. Detaljeret kalender med eksakte tal for hver nabobolig i det åbne land kan rekvireres ved Skive Kommune, By og Landsbyudvikling, Skolevej 5, Breum, 7870 Roslev. by-land@skivekommune.dk. 125

25 # Solens højde over horisontlinjen skal være mere end tre grader, da skyggekast under tre grader opfattes som uproblematisk. # Afstande på mere end to kilometer fra møllen er ikke medtaget i beregningerne, da skyggekast ikke er et problem på de afstande. Foruden sol og blæst er vindretningen afgørende for hvor meget skyggekast, der opstår. Ved vindmøllen er dens placering i forhold til arealet, vindmøllens højde og rotorens størrelse samt vindmøllens startvind og stopvind afgørende for hvor meget skyggekast, der opstår. Værste tilfælde Værdien for skyggekast i værste tilfælde er det antal timer, der maksimalt kan være skyggekast under årsgennemsnitlige vejrforhold. Det vil sige det antal timer, solen står bag ved møllens rotor uanset, om det er overskyet eller vindstille. Værdien i værste tilfælde bliver omsat til sandsynlige værdier i programmets beregninger. Kort 5.3 Skyggelinjer 1 8 Mål: Ny vindmølle med nummer Nabobolig med nummer Punkter med 0 timer/år Punkter med 5 timer/år Punkter med 10 timer/år En kilometer afstandslinje 1: Reel værdi Sandsynlig værdi kaldes også reel værdi. Den reelle værdi for skyggekast er værste værdi korrigeret for vindstille og overskyede timer samt vindretning i et normalt år i Danmark. Der er i alle beregninger over reel værdi taget højde for rotorvinkel, det vil sige vindretning, og hvor tit møllevingerne står stille, samt antallet af soltimer. Vindmøllens drifttid er beregnet ud fra effektkurve og beregnede vindforhold på placeringen. Solskinsstatistik er gennemsnitsdata fra Danmarks Meteorologiske Institut for Danmark. Det er ikke kun antallet af timer, se tabel 5,6, der er vigtige for oplevelsen af skyggekast, også tidspunktet spiller ind. Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen for nogle være uden betydning, mens skyggekast i eftermiddagssolen, hvor man sidder på terrassen, er kritisk for mange. Derfor beregnes også en kalender, der viser præcist på hvilke dage og i hvilke tidsrum, skyggekast kan indfinde sig ved den enkelte nabobeboelse. Af kalenderne kan man se, hvornår solen VM1 VM2 VM3 126

26 står op og går ned, hvornår skyggekast kan indtræde, hvor længe det varer, samt fra hvilken vindmølle, det kommer. Se figur 5.1. Endelig er skyggelinjerne beregnet, og der er udtegnet kort med skyggelinjer fra vindmøllerne, der viser, hvor et bestemt antal skyggetimer i reel værdi ligger i landskabet. Se kort 5.3. Af kortet kan man tilnærmelsesvis aflæse, hvor mange skyggetimer den enkelte nabo vil blive udsat for. Kurvernes værdier kan ikke direkte sammenlignes med værdierne ved naboboligerne udendørs, da kurverne trækker en linje gennem alle de punkter, hvor der vil være de angivne timer reel skyggekast om året, mens værdierne for naboboliger udendørs er for et areal på mere end 300 m 2, et areal på 20 meter gange 15 meter vendt mod hver vindmølle efter tur. Arealet er en stor samling af "punkter". Derfor ligger eksempelvis 10-timers-kurven relativt tættere på vindmøllerne end nabobolig 3, som jo teoretisk får 10 timer og 49 minutter udendørs reel skyggekast om året. Skyggekast i projektet ved Krejbjerg Der er i tekst, figur og tabel og på kort kun omtalt timerne i reel værdi, da disse er vurderet som de væsentligste for naboernes belastning. I beregningen er der ikke taget hensyn til, om der ligger bygninger eller tæt, høj bevoksning mellem boligen og vindmøllerne, som reducerer skyggekastet. Det vil formentlig være tilfældet ved Nabobolig 5, Lysenvej 25, hvor tæt bevoksning står mellem boligen og vindmøllerne. Skyggekastet kan derfor i nogle tilfælde være væsentligt lavere i virkeligheden end i beregningerne., men ændres forholdene omkring boligen, kan skyggekastet blive, som beregningerne viser. På kort 5.3 over potentielle områder med skyggekast, isolinjerne, er de naboboliger nummereret, der er med i beregningen. Tabel 5.6 gengiver de reelle skyggekastværdier i timer og minutter for de 17 naboboliger. Tabeller med eksakte tal for hver nabobolig kan rekvireres ved Skive Kommune, Udvikling og Strategisk Planlægning, Rådhuspladsen 2, Postboks 509, 7800 Skive. tek@skivekommune.dk. I beregningen over reelle udendørs værdier har fire naboboliger over ti timer udendørs skyggekast om året. Den projekterede vindmøllegruppe kaster ikke skygge i byerne og sommerhusområderne, og kun i mindre grad ved naboboliger til eksisterende vindmøller. Indendørs skyggekast over ti timer om året rammer teoretisk de samme førnævnte fire naboboliger. Vurdering af skyggekast Generelt vil naboboligerne få betydelig mere skyggekast fra de nye vindmøller end fra de eksisterende. Fire naboboliger vil teoretisk få over ti timer udendørs skyggekast om året. Det er nabobolig 3, Lysenvej 29, nabobolig 5, Lysenvej 25, nabobolig 6, Norvej 16, og nabobolig 16, Norvej 22. Af disse vil nabobolig 5 sandsynlig ikke få skyggekast i virkeligheden på grund af bevoksningen. Nabobolig 6, Norvej 16 er den mest udsatte nabobolig med et sandsynligt teoretisk udendørs skyggekast på knap 16 timer om året. Bygherre installerer skyggestop i de nye vindmøller i forhold til de boliger, der er beregnet til 10 timer udendørs skyggekast eller mere, så ingen boliger udsættes for mere end 10 timer reel udendørs skyggekast om året, som Skive Kommune også kræver. Reflekser Vindmøllernes refleksion af sollys - især fra møllevingerne - er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan være et problem for naboer til vindmøller. Refleksionen opstår især ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Da vindmøllevinger skal have en glat overflade for at producere optimalt og for at afvise snavs, kan dette medføre flader, som kan give refleksioner. Problemet er minimeret gennem overfladebehandlinger til meget lave glanstal omkring 30, der med de nuværende metoder er det nærmeste, man kan komme en antirefleksbehandling. I løbet af møllens første leveår halveres refleksvirkningen, fordi overfladen bliver mere mat. Moderne møllevingers udformning med krumme overflader gør desuden, at eventuelle reflekser spredes jævnt i vilkårlige retninger. Vurdering af reflekser Reflekser fra de nye møller forventes ikke at give væsentlige gener. 5.4 Samlet konklusion på forhold ved naboboliger Lovgivning om afstand er overholdt ved alle naboboliger. Samlet set er nabobolig 6, Norvej 16, den nabobolig, der er udsat for mest påvirkning fra vindmøllerne. Konklusion på visuel påvirkning Set fra seks naboboliger står de nye vindmøller markante og dominerende i landskabet. Af disse boliger ligger fem, nabobolig 1, Lysenvej 37, nabobolig 2, Lysenvej 31, nabobolig 3, Lysenvej 29, nabobolig 4, Lysenvej 27 og nabobolig 6, Norvej 16, nord for vindmøllerne, mens en enkelt, nabobolig 16, Norvej 22, ligger syd for vindmøllerne, Fra de øvrige 12 naboboliger vil der kun i mindre grad være udsigt til vindmøllegruppen. Det er ud fra erfaring med eksisterende møller vurderet, at lyset på toppen af møllehatten ikke vil være væsentligt generende. Konklusion på støjpåvirkning Kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er ifølge støjberegningerne for støj og lavfrekvent støj over- 127

27 holdt for alle naboboliger til det nye projekt, i arealer med støjfølsom arealanvendelse og ved naboboliger til eksisterende og blivende vindmøller. Ifølge beregningerne i tabel 5.4 vil op til syv naboboliger få en støjbelastning, der ligger mindre end 2 db under grænseværdien på 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Usikkerheden på støjmåling udført efter reglerne i bilag 1 til Bekendtgørelse om støj fra vindmøller ligger på +/- 2 db. Bekendtgørelsen giver Skive Kommune mulighed for som tilsynsmyndighed at kræve en støjmåling, efter vindmøllerne er idriftsat. Skive Kommune vil kræve, at der udføres en støjmåling efter vindmøllerne er idriftsat, for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. Konklusion på skyggekast Generelt vil naboboligerne få betydelig mere skyggekast fra de nye vindmøller end fra de eksisterende. Fire naboboliger vil teoretisk få over ti timer udendørs skyggekast om året. Bygherre installerer skyggestop i de nye vindmøller i forhold til de boliger, der er beregnet til 10 timer udendørs skyggekast eller mere, så ingen boliger udsættes for mere end 10 timer reel udendørs skyggekast om året, som Skive Kommune også kræver. Konklusion på reflekser Reflekser fra de nye møller forventes ikke at give væsentlige gener. 128