3. Påvirkning ved naboejendomme

Transkript

1 3. Påvirkning ved naboejendomme 3.1 Afstande og visuelle forhold Vindmøller kan have betydning for omkringliggende beboelser i forhold til visuelle påvirkninger, støj- og skyggebelastninger. Møllernes påvirkning af disse forhold er derfor undersøgt nærmere ved de nærmeste, omkringliggende naboer. En oversigt over nærmeste naboer, for hvilke der er udført støj- og skyggeberegninger, kan ses på kortet side 33. De nærmeste naboer rundt om mølleområdet er her defineret som alle beboelser indenfor 1000 meter til nærmeste vindmølle. I de retninger, hvor der ikke findes naboer indenfor 1000 meter, er der medtaget naboer på op til 1250 meters afstand. Alle boliger inden for 1000 meter af vindmølleprojektet modtaget et tilbud om, at boligen opkøbes. Da denne proces endnu ikke er afsluttet, se afsnit 8.6, er det endelig antal af boliger, som evt. vil blive opkøbt og nedlagt ved opstilling af nye vindmøller ikke kendt. På dette projektstadie forventes det dog, at mindst 1 af de nærmeste omkringliggende nabobeboelser vil blive opkøbt. Denne ejendomme er derfor ikke medregnet i oversigten over nærmeste naboer. 32 Afstand mellem møller og boliger Vindmøllebekendtgørelsen fastlægger, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobeboelse skal være minimum fire gange totalhøjden for vindmøllerne. Det betyder, at afstanden til naboer skal være mindst 600 meter for mølletyperne i dette projektforslag. Afstandskravet er opfyldt for alle nabobeboelser. Den korteste afstand mellem møller og nabobolig T er ca. 620 meter. Der ligger i dag 3 boliger, herunder 1 landbrugsejendom, inden for mølleområdet. Det er en forudsætning for at opstille nye vindmøller, at ejendommene er ubeboede for at kunne overholde støj- og afstandskrav. De tre ejendomme vil som udgangspunkt blive fraflyttet, og arealerne retableret som landbrugsjord; dog kan dele af bygningsmassen på ejendommene evt. bibeholdes til driftsmæssige formål. Visuel påvirkning For at vurdere den visuelle påvirkning for de nærmeste naboejendomme til møllerne er det undersøgt, hvordan ejendommene er retningsorienterede i forhold til vindmøllerne, samt om der er afskærmende elementer som bygninger, træer eller andet mellem beboelsesbygningerne og vindmøllerne. På afstande over 600 meter fra vindmøllen gælder det generelt, at en bygning, et læhegn eller lignende på omkring 6 meters højde placeret inden for en afstand af 18 meter fra beboelsesbygningen, vil kunne skærme for udsynet til en vindmølle på 150 meters højde - forudsat at vindmøllen og betragteren er placeret i samme terrænkote (øjenhøjde = 1,7 m). En del af de nærmeste naboer vil - i større eller mindre grad - kunne se møllerne på eller omkring deres ejendom. For de 8 mølleplaceringer i projektforslaget vurderes det, at omkring 1/3 af naboerne vil have boligen og de primære udendørs opholdsarealer vendt direkte mod vindmøllerne uden skærmende bevoksning. For knap halvdelen naboerne vil bevoksning og/ eller øvrige bygninger mellem boligen og møllerne skærme helt eller delvist for udsigten til møllerne fra centrale opholdsarealer. Derimod kan andre områder af ejendommen godt have næsten frit udsyn mod møllerne. I vinterhalvåret, uden løv på træerne, vil møllerne ofte være mere synlige bag hegn og træer omkring ejendommen, end i sommerhalvåret. For omkring 1/5 af naboerne vurderes det, at det meste af ejendommen vil være afdækket fra direkte udsyn mod møllerne. Her kan ejendommens visuelle forhold til vindmøllerne set på afstand dog stadig have betydning, som for eksempel ved ankomsten til ejendommen. Det skal understreges, at der her er tale om et skøn baseret på kortanalyse, rekognoscering og enkelte eksempel-visualiseringer, og ikke på visualiseringer fra hver enkelt naboejendom. Den ovenstående beskrivelse giver et overblik over den samlede visuelle påvirkning ved naboer, som situationen omkring den enkelte ejendom kan forholdes til.

2 Nærmeste naboer Miljørapport Målestok 1: for Vindmøller ved Rødby Fjord III Påvirkning ved naboer D A B C X V E G F H I J L N TO M K U Q R S Y Eksisterende vindmøller som nedtages Nye vindmøller T U Afstandsgrænse, 600 meter Afstandsgrænse, 1000 meter Afstandsgrænse, 1250 meter Nærmeste nabobeboelser Nabobeboelser, som er nedlagt eller forventes nedlagt X V 33

3 3.2 Støj Støj og vibrationer i anlægsfasen I anlægsfasen vil trafik- og støjbelastningen for området være som for en større byggeplads. Støjen vil primært komme fra tung trafik ifm. gravning, betonstøbning og mølleopstilling, se i øvrigt afsnit 2.3. Driftsfasen De lovmæssige krav til støjberegninger fra vindmøller er nærmere behandlet i kapitel 1. For boliger i landzone betyder reglerne, at vindmøller ikke må støje mere end 44 db(a) ved 8 m/s og 42 db(a) ved 6 m/s ved boligers udendørs opholdsarealer. Støjniveauet afhænger af afstanden til vindmøllerne, men også af klimatiske forhold som vindens retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed, samt tekniske forhold omkring vindmøllen. Sammenlignet med ældre mølletyper stammer kildestøjen fra nye mølletyper i mindre omfang fra komponentstøj, da man med ny teknologi og isolering har reduceret komponentstøjen i nye møller væsentligt. Ældre møller kan støje, når møllehuset drejer (krøjer) for at positionere sig i forhold til vindretningen, og friktionen mellem de forskellige mølledele kan opleves som en kraftig skarp lyd. For nye mølletyper er denne støj så godt som elimineret. Kildestøj under driftsfasen vil derfor primært skyldes vindens susen fra møllevingernes bevægelse gennem luften. Et beregnet eller et målt støjniveau for en vindmølle fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være. Skaber møllen eksempelvis 34 en tydelig hørbar tone, en såkaldt rentone, vil den normalt være meget generende, og støjberegningen tillægges derfor yderligere 5 db(a) for den pågældende mølle. Generelt er rentoner så godt som elimineret for nyere møllemodeller, og der er ikke konstateret rentoner ved drift for den foreslåede mølletype i nærværende projektforslag. Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger også af baggrundsstøjens niveau. Selv om støjen fra en vindmølle stiger når vindhastigheden øges, vil baggrundsstøjen som regel overdøve støjen fra vindmøllen, når vindhastigheden stiger. En ny rapport fra Miljøstyrelsen (2016) konkluderer på baggrund af et omfattende datagrundlag at kildestyrken for vindmøllerne stiger med vindhastigheden op til ca. 7 m/s, hvorefter kildestyrken ved højere vindhastigheder oftest er tilnærmelsesvis konstant for både det almindelig og lavfrekvente frekvensområde. Rapporten konkluderer, at støjen fra vindmøller generelt er højest mellem 6 m/s og 8 m/s (Ref /3.1/). Beregnede støjniveauer Der er gennemført støjberegninger, som viser den forventede støjbelastning ved nærmeste naboer, når møllerne sættes i drift (Ref. /3.2/). Metoden for beregning af forventet støjniveau følger regelsættet i Støjbekendtgørelsen. De beregnede støjniveauer og beregningsforudsætningerne fremgår af tabeller og kort på side Beregningerne viser, at det maksimalt tilladte støjniveau er overholdt ved alle naboer. Det højest beregnede støjniveau for projektforslaget er 41,3/43,3 db(a) ved henholdsvis 6 og 8 m/s ved nabo K (Almindevej 39) og M (Almindevej 37). Lavfrekvent støj Lavfrekvent støj indeholder dybe lyde, som eksempelvis bulder fra en fyrkedel eller brum fra en transformator. Lavfrekvent støj er mere generende end anden støj, som for eksempel trafikstøj. Derfor ser man særskilt på støjen fra dybe lyde, hvor støjens frekvenser er lavere end ca. 160 Hertz (Hz). I henhold til den seneste Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (december 2011) stilles der nu krav om beregning af den lavfrekvente støj fra vindmøllerne - som det i forvejen sker for den almindelige støj, som beskrevet i afsnittet ovenfor. Den lavfrekvente støj fra vindmøller må ifølge beregningerne ikke overstige 20 db(a) ved henholdsvis 6 og 8 m/s ved indendørs beboelse. De beregnede støjniveauer og beregningsforudsætninger for lavfrekvent støj fremgår af tabeller og kort på side Beregningerne for projektforslaget viser, at det maksimalt tilladte støjniveau er overholdt ved alle naboer. Det højest beregnede støjniveau for projektforslaget er 19,0 db(a) ved 8 m/s ved naboejendom T (Hæsøvej 8). Infralyd Infralyd er lyd med frekvenser, der er lavere end 20 Hz, og udgør således den dybeste del af lavfrekvensområdet. Man har tidligere troet, at infralyd ikke kunne opfattes af det menneskelige øre, men infralyd kan høres, hvis den er kraftig

4 Miljørapport for Vindmøller ved Rødby Fjord III Påvirkning ved naboer nok, og selv svag infralyd kan være generende. Tærsklen for at høre infralyd er godt belyst, og Miljøstyrelsen anbefaler en grænseværdi, der er ca. 10 db lavere end tærsklen. Moderne vindmøller udsender ikke infralyd af betydning for omgivelserne, og støjen er meget svagere end Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdi (Ref. /3.3/). Afværgeforanstaltninger Støj fra en moderne vindmølle kommer primært fra vingerne, hvorimod maskinstøj ikke regnes som et problem. På baggrund af hidtidige erfaringer og udvikling af nye, støjreducerende komponenter forventes det ikke, at de faktiske støjforhold vil overskride de på forhånd beregnede støjniveauer. Lolland Kommune vil stille krav om, at der efter møllernes opstilling og indsættelse i drift gennemføres kontrollerende støjmålinger. Støjmålingerne skal udføres indenfor 3 måneder efter ibrugtagningen, og de skal følge Støjbekendtgørelsens retningslinjer. Kommunen kan til enhver tid i løbet af møllernes driftsperiode kræve, at der foretages supplerende støjmålinger, for eksempel som følge af klager fra naboer. Skulle det i forbindelse med kontrollerende støjmålinger konstateres, at vindmøllerne alligevel ikke overholder de fastsatte støjkrav, kan kildestøjen dæmpes yderligere, for eksempel ved at regulere møllernes omdrejningshastighed. Dette vil medføre en nedsat produktion. Alternativt kan udskiftning af komponenter i møllen være med til at reducere støjniveauet, så støjkravene kan overholdes. Hvis det viser sig, at vindmøllen støjer mere end det tilladte, kan kommunen kræve den standset og støjforholdene udbedret, indtil møllen kan overholde støjkravene. 35

5 Oversigt over BEREGNET STØJNIVEAU: db(a) Beregningsforudsætninger Projektforslag (Vestas V117): Anvendt kildestøj, alle møller 104,8 / 106,8 db(a) ved 6 / 8 m/s (ingen støjreduktion) Projektforslag (8 stk. Vestas V117, rotor 117 meter) Nabo 6 m/s 8 m/s A 36,6 38,5 B 37,8 39,8 C 38,2 40,1 D 36,6 38,3 E 40,5 42,5 F 40,6 42,5 G 40,5 42,4 H 40,7 42,7 I 40,5 42,4 J 41,2 43,1 K 41,3 43,3 L 40,6 42,6 M 41,3 43,3 N 40,6 42,6 O 40,5 42,5 P 40,5 42,5 Q 39,7 41,7 R 38,4 40,3 S 38,1 40,1 T 41,3 43,2 U 39,9 41,9 V 40,5 42,4 X 39,6 41,6 Y 35,8 37,7 0-Alternativ (Eksisterende 10 møller) Nabo 6 m/s 8 m/s A 29,7 30,8 B 30,2 31,4 C 30,3 31,5 D 32,8 33,9 E 32,5 33,6 F 32,4 33,6 G 32,4 33,6 H 32,3 33,5 I 32,2 33,4 J 32,2 33,4 K 32,2 33,4 L 32,1 33,3 M 32,2 33,3 N 32,0 33,2 O 32,0 33,2 P 32,0 33,2 Q 32,8 34,0 R 33,2 34,5 S 34,3 35,6 T 40,1 41,4 U 38,5 40,0 V 39,6 41,3 X 37,8 39,3 Y 29,2 30,4 36

6 Kort over beregnet støj for projektforslaget (Vestas V117, rotor 117 meter), ved 6 m/s Målestok 1: Støj [db(a)]

7 Kort over beregnet støj for projektforslaget (Vestas V117, rotor 117 meter), ved 8 m/s Målestok 1: Støj [db(a)]

8 Kort over beregnet støj for 0-alternativ (eksisterende møllepark), ved 6 m/s Målestok 1: Støj [db(a)]

9 Kort over beregnet støj for 0-alternativ (eksisterende møllepark), ved 8 m/s Målestok 1: Støj [db(a)]

10 Oversigt over BEREGNET LAVFREKVENT STØJ: db(a) Beregningsforudsætninger Projektforslag (Vestas V117): Anvendt kildestøj, alle møller 94,8 / 97,0 db(a) ved 6 / 8 m/s (ingen støjreduktion) Projektforslag (8 stk. Vestas V117, rotor 117 meter) Nabo 6 m/s 8 m/s A 12,6 15,1 B 13,4 16,0 C 13,7 16,2 D 12,8 15,0 E 15,6 18,1 F 15,7 18,2 G 15,6 18,1 H 15,8 18,3 I 15,6 18,1 J 16,1 18,7 K 16,2 18,8 L 15,7 18,2 M 16,2 18,8 N 15,7 18,2 O 15,6 18,2 P 15,6 18,2 Q 15,1 17,7 R 14,1 16,7 S 13,9 16,5 T 16,3 19,0 U 15,3 18,0 V 15,9 18,5 X 15,2 17,9 Y 12,0 14,5 0-Alternativ (Eksisterende 10 møller) Nabo 6 m/s 8 m/s A 7,9 9,6 B 8,3 9,9 C 8,3 10,0 D 9,9 11,4 E 9,9 11,5 F 9,9 11,4 G 9,8 11,4 H 9,8 11,4 I 9,8 11,3 J 9,7 11,3 K 9,7 11,4 L 9,7 11,3 M 9,7 11,3 N 9,7 11,3 O 9,6 11,3 P 9,6 11,3 Q 10,5 12,1 R 10,8 12,4 S 11,6 13,3 T 15,9 17,7 U 14,7 16,6 V 15,2 17,4 X 13,9 15,9 Y 7,6 9,3 41

11 Kort over beregnet lavfrekvent støj for projektforslaget (Vestas V117, rotor 117 meter), ved 6 m/s Støj [db(a)] 20 db(a) Målestok 1:

12 Kort over beregnet lavfrekvent støj for projektforslaget (Vestas V117, rotor 117 meter), ved 8 m/s Støj [db(a)] 20 db(a) Målestok 1:

13 Kort over beregnet lavfrekvent støj for 0-alternativ (eksisterende møllepark), ved 6 m/s Målestok 1: Støj [db(a)] 20 db(a) 44

14 Kort over beregnet lavfrekvent støj for 0-alternativ (eksisterende møllepark), ved 8 m/s Målestok 1: Støj [db(a)] 20 db(a) 45

15 3.3 Skyggekast Skyggekast er genevirkningen fra roterende vindmøllevinger, der kaster en skygge, som passerer henover for eksempel et opholdsareal. Med 3 vinger og en rotorhastighed på eksempelvis 10 omdrejninger pr. minut svarer det til, at en skygge passerer forbi hvert 2. sekund. Genen vil typisk være størst inde i boligen, men skyggen er også generende, hvis den falder på udendørs opholdsarealer. Genernes omfang afhænger - udover sol og vind - især af antallet af møller i en gruppe og deres retningsorientering i forhold til naboerne. Generne afhænger endvidere af de topografiske forhold og af møllernes rotordiameter. Der findes ingen lovgivningsmæssige krav til regulering af skyggekast, men Miljøministeriet anbefaler, at vindmøller ikke påfører naboer mere end 10 timers såkaldt reel skyggetid årligt. Anbefalingen indgår som en del af kommuneplanens retningslinjerne for opsætning af vindmøller i Lolland Kommune. Det er ikke kun antallet af timer, der er vigtigt, også tidspunktet spiller ind. Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen være uden betydning for nogle, mens eftermiddagen, hvor man måske sidder på terrassen og nyder vejret, er kritisk for mange især i sommermånederne. Typisk vil de fleste timer med skyggekast afvikles i løbet af vinterhalvåret, hvor solen står lavt på himlen, hvorimod omfanget er væsentligt mindre i sommerhalvåret. Beregnet skyggekast Der er udarbejdet skyggeberegninger for projektforslaget i henhold til de vejledende metoder herfor, se afsnit 1.4 (Ref. /3.4/). Tabellen side viser det beregnede antal reelle timer pr. år, hvor skyggekast vil forekomme ved den enkelte nabo. Der er herudover udarbejdet kort med skyggelinjer, som viser, hvordan de karakteristiske linjer dannes af primært den lavtstående sol, morgen og aften. Kortet giver overblik over, hvor de udsatte områder ligger, samt hvor tæt naboerne ligger på grænseværdierne, se side 48. Der er tale om en såkaldt worst-case beregning. Der er ikke taget hensyn til, om der er bevoksning eller andet mellem møllen og beboelsesejendommen, som vil medvirke til at reducere belastningen. Hvis flere møller giver skyggekast ved en nabo på forskellige tidspunkter, er det det samlede antal (reelle) timer med skyggekast, der er angivet her. Beregningerne for projektforslaget viser, at de anbefalede retningslinjer for maksimalt 10 timers årligt, reelt skyggekast er overholdt ved alle naboer, med undtagelse af nabo M (Almindevej 37). Det beregnede niveau for skyggekast er her 10 timer og 20 minutter pr. år. Der er efterfølgende gennemført opfølgende, præcise beregninger for den pågældende nabo ved at inddrage såkaldte lægivere, dvs. elementer, som forhindrer skyggekast. I det pågældende tilfælde er en større ladebygning foran boligen ikke medregnet i den indledende worst-case beregning. En opfølgende beregning, hvor alle bygninger på ejendommen, som kan spærre for skyggekast, er medregnet, viser, at boligen herefter vil være udsat for skyggekast svarende til 7 timer og 18 minutter pr. år. På den baggrund vurderes det, at ingen naboer vil være udsat for skyggekast højere end kommuneplanens retningslinjer på maksimalt 10 timers reelt skyggekast årligt. Afværgeforanstaltninger for skyggekast Hvis skyggekast fra møllevingerne giver gener, der er uacceptabelt høje, kan der installeres et softwareprogram i de vindmøller, som forårsager generne. Det drejer sig om et såkaldt miljøstop. Ved et miljøstop overvåger en software møllens drift. Softwaren gør møllen i stand til selv at afbryde driften, når retningslinjerne for det maksimale antal skyggetimer er nået. Lolland Kommune kan stille krav om, at der installeres miljøstop på den eller de møller, der forårsager skyggekast, således at skyggekastniveauerne ved naboer ikke overstiger kommuneplanens retningslinjer på maksimalt 10 timers reelt skyggekast årligt. Dette vurderes dog ikke at være nødvendigt for dette projektforslag, da de beregnede niveauer allerede ligger inden for kommuneplanens retningslinjer.

16 Oversigt over BEREGNET SKYGGEKAST Timer:minutter pr. år Projektforslag (8 stk. Vestas V117, rotor 117 meter) Nabo timer / år A 3:07 B 4:21 C 5:02 D 3:33 E 4:28 F 4:34 G 4:34 H 5:26 I 5:07 J 8:26 K 9:12 L 5:56 M 10:20 N 7:28 O 6:06 P 7:40 Q 7:36 R 4:25 S 6:38 T 2:57 U 3:59 V 0:00 X 1:07 Y 4:04 0-Alternativ (Eksisterende 10 møller) Nabo timer / år A 0:00 B 0:00 C 0:00 D 0:00 E 0:00 F 0:00 G 0:00 H 0:00 I 0:00 J 0:00 K 0:00 L 0:00 M 0:00 N 0:00 O 0:05 P 0:00 Q 0:00 R 0:00 S 0:31 T 5:13 U 4:49 V 1:50 X 2:00 Y 0:00 47

17 Kort over beregnet skyggekast for projektforslaget (Vestas V117, rotor 117 meter) Målestok 1: Timer per år, reelt tilfælde 0 Timer 5 Timer 10 Timer 25 Timer Timer per år, reelt tilfælde 0-5 Timer 5-10 Timer Timer Timer 48

18 Kort over beregnet skyggekast for 0-alternativ (eksisterende møllepark) Målestok 1: Timer per år, reelt tilfælde Timer per år, reelt tilfælde

19 3.4 Reflekser Vindmøllernes refleksion af sollys - især fra møllevingerne - er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan være et problem for naboer til vindmøller. Refleksionen opstår især ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Da vindmøllevinger skal have en glat overflade for at producere optimalt og for at afvise snavs, kan dette medføre flader, som kan give refleksioner. Problemet er minimeret gennem overfladebehandlinger som giver meget lave glanstal under 30, der med de nuværende metoder er det nærmeste, man kan komme en antirefleksbehandling. I løbet af møllens første leveår halveres refleksvirkningen, fordi overfladen bliver mere mat. Moderne møllevingers udformning med krumme overflader gør desuden, at eventuelle reflekser spredes jævnt i vilkårlige retninger. Reflekser fra de nye møller forventes derfor ikke at give væsentlige gener Samlet vurdering Afstandskrav Vindmølleprojektets påbudte afstande til nærmeste vindmølle, på minimum fire gange møllens totalhøjde, er overholdt for alle nabobeboelser. Visuel påvirkning Det vurderes at omkring 1/3 af de nærmeste naboer vil have boligen og de primære udendørs opholdsarealer vendt direkte mod vindmøllerne uden skærmende bevoksning. For knap halvdelen af naboerne vil bevoksning og/eller øvrige bygninger mellem boligen og møllerne skærme helt eller delvist for udsigten til møllerne fra centrale opholdsarealer. Derimod kan andre områder af ejendommen have næsten frit udsyn mod møllerne. I vinterhalvåret, uden løv på træerne, vil møllerne ofte være mere synlige bag hegn og træer omkring ejendommen, end i sommerhalvåret. For omkring 1/5 af naboerne vurderes det, at det meste af ejendommen vil være afdækket fra direkte udsyn mod møllerne. Her kan ejendommens visuelle forhold til vindmøllerne set på afstand dog stadig have betydning, som for eksempel ved ankomsten til ejendommen. Støj Beregningerne for projektforslaget viser, at det maksimalt tilladte støjniveau er overholdt ved alle naboer. Det højest beregnede støjniveau for projektforslaget er 41,3/43,3 db(a) ved henholdsvis 6 og 8 m/s ved naboer K og M. Også i forhold til lavfrekvent støj viser beregningerne for projektforslaget, at det maksimalt tilladte støjniveau er overholdt ved alle naboer. Det højest beregnede støjniveau for projektforslaget er 19,0 db(a) ved 8 m/s ved naboejendom T. Lolland Kommune vil stille krav om, at der efter møllernes opstilling og indsættelse i drift gennemføres kontrollerende støjmålinger. Støjmålingerne skal udføres indenfor 3 måneder efter ibrugtagningen, og de skal følge Støjbekendtgørelsens retningslinjer for denne type målinger. Skyggekast Beregningerne for projektforslaget viser, at de anbefalede retningslinjer for maksimalt 10 timers årligt, reelt skyggekast er overholdt ved alle naboer, med undtagelse af nabo M. Det beregnede niveau for skyggekast er her 10 timer og 20 minutter pr. år. Der er efterfølgende gennemført opfølgende, præcise beregninger for den pågældende nabo ved at inddrage bygninger på ejendommen, som kan spærre for skyggekast, og disse viser, at boligen herefter vil være udsat for skyggekast svarende til 7 timer og 18 minutter pr. år. På den baggrund vurderes det, at ingen naboer vil være udsat for skyggekast højere end kommuneplanens retningslinjer på maksimalt 10 timers reelt skyggekast årligt. Lolland Kommune kan stille krav om, at der installeres miljøstop på den eller de møller, der forårsager skyggekast, således at skyggekastniveauerne ved naboer ikke overstiger kommuneplanens retningslinjer på maksimalt 10 timers reelt skyggekast årligt. Dette vurderes dog ikke at være nødvendigt for dette projektforslag, da de beregnede niveauer allerede ligger inden for kommuneplanens retningslinjer.

20 Miljørapport for Vindmøller ved Rødby Fjord III Påvirkning af landskabet Reflekser Refleksgener fra de nye vindmøller vurderes ikke at være et problem. 0-alternativ Ved 0-alternativet, dvs. at projektforslaget ikke gennemføres, vil de beskrevne påvirkninger ved naboer af visuel, støj- og skyggemæssig art bortfalde. Til gengæld vil tilsvarende påvirkninger for de eksisterende vindmøller ved Rødby Fjord fortsætte. 51