3.5. Samlet vurdering af landskabelig påvirkning

Transkript

1 3.5. Samlet vurdering af landskabelig påvirkning De store vindmøller vil virke som meget markante elementer i det helt nære område og klart overgå de eksisterende strukturer. Dette gælder de omkringliggende skove, læhegnene mellem markerne samt Sparresholm Gods og de øvrige spredte bebyggelser, som kendetegner landskabsbilledet i dag. Det komplekse dødislandskab, som omgiver området, er i høj grad skjult af skove, og mølleområdet ligger i en åben lomme i landskabet, der er omgivet af skov på tre sider. Skovene, der afgrænser mølleområdet, bevirker således, at det ellers komplekse landskab fremstår med en skala, der kan bære de store vindmøller. Opstillingsmønster og harmoniforhold I både hovedforslaget og alternativet fremstår møllernes opstilling på en lige række gennemgående som en tydelig og enkel struktur i landskabet. Møllerækken udgør desuden et klart sammenhængende anlæg, da den indbyrdes afstand mellem møllerne er relativt lille. Terrænet stiger fra nordvest mod sydøst, og møllernes nav vil tilnærmelsesvis være placeret på en ret linje i alle tre dimensioner. Det vil generelt være vanskeligt at opfatte, at møllernes nav på grund af terrænforholdene ikke ligger helt præcist på en ret linje. De mindre terrænvariationer og dermed forskelle i navhøjder i forhold til den rette linje vurderes derfor ikke at give anledning til forstyrrende visuelle forhold. De forskellige møllestørrelser og -antal i hovedforslaget og alternativet vurderes generelt kun at have ret begrænset betydning for anlæggets visuelle fremtræden. Således modsvares de højere møller i hovedforslaget af den ekstra mølle i alternativet, så de to opstillinger samlet set ofte virker lige dominerende i landskabet. Særligt på tættere hold vurderes alternativet med fire møller dog at være lidt mere dominerende på grund af den ekstra mølle. Møllerne placeres i et højtliggende terræn, men de omkringliggende skovområder nord, øst og syd for mølleområdet spærrer for det helt frie udsyn til vindmøllerne fra det omkringliggende landskab. Også set fra vest og selv på tæt hold i nærområdet vil de nederste dele af mølletårnene ofte være skjult på grund af områdets mindre beplantninger og kun i mindre omfang af det kuperede terræn. Oplevelsen af forholdet mellem navhøjde og rotordiameter vil således afhænge af beskuerens evne til at se hele møllen for sig og danne sig et billede af et harmonisk forhold. Generelt er det derfor svært at fornemme forskellene i forholdet mellem navhøjde og rotordiameter for de mølletyper, som indgår i hovedforslaget og alternativet. I de få tilfælde, hvor møllerne opleves frit i fuld figur, vurderes de at fremstå harmoniske. Dette gælder også mølletyperne i hovedforslaget, hvor rotordiameteren afviger fra navhøjden med mere end de 17 %, som kommuneplanens retningslinjer umiddelbart giver mulighed for. Mølletypen med en rotordiameter på 117 meter har den største afvigelse i forhold til navhøjden, men uden at dette får vingerne til at virke overdimensionerede. Der synes ikke at være væsentlige forskelle på oplevelsen af harmoniforholdet set i forhold til de to andre mølletyper i hovedforslaget med mindre rotordiameter på henholdsvis 112 meter eller 113 meter. Mølletypen i alternativet med 101 meter rotor har den mindste afvigelse i forhold til navhøjden, og harmoniforholdet er klart i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer. Forskellen på møllernes størrelse er tydeligst i nærzonen og jo større afstanden bliver 214 desto mere synes de at minde om hinanden, idet vingerne bliver mindre synlige, og navhøjderne er omtrent ens. Naboer og nærmeste bebyggelser Omkring Sparresholm Gods sydvest for mølleområdet ligger i alt fem beboelser i en afstand af mellem 560 og 900 meter fra vindmøllerne. Herudover ligger de nærmeste nabobeboelser i skovkanterne rundt om mølleområdet, dels vest for møllerne i en afstand af omkrng 800 meter, dels mod øst og nordøst på godt 560 meters afstand og dels mod syd, hvor der ligger en enkelt beboelse på godt 1 km's afstand. Ejendommen Denderupvej 23, der ejes af Sparresholm Gods, ligger vest for den nordvestligste af de planlagte vindmøller i en afstand af henholdsvis ca. 500 meter i hovedforslaget og ca. 415 meter i alternativet. Her forudsættes beboelsen nedlagt, da afstandskravet på 4 x møllehøjden ikke vil være overholdt. Bygningen vil kunne bruges til andre formål og retableres som beboelse, når møllerne nedtages. Der vil være udsyn til vindmøllerne fra beboelserne og de primære udendørs opholdsarealer i haverne ved flere af de nærmeste naboer, hvor møllerne vil fremstå dominerende, men de omkringliggende skovområder begrænser møllernes visuelle påvirkning i forhold til flere af nabobeboelserne. Der redegøres nærmere for påvirkningen af nabobeboelserne i kapitel 4, hvor det blandt andet fremgår af figur 4.2, at der kun er én nabobeboelse indenfor en afstand af 6 x møllehøjden, som ikke ejes af Sparresholm Gods. Skovene og de nære landskaber Den ene af møllerne opstilles indenfor skovbyggelinjen på 300 meter, som er fastlagt omkring

2 Spangs Tykke og Storskov. Da lokalplanen for mølleområdet har såkaldt bonusvirkning, er vindmøllerne omfattet af undtagelsesbestemmelser, så Næstved Kommune ikke skal søges om dispensation til opstilling af den pågældende vindmølle inden for skovbyggelinjen. Der er tale om den sydøstligste af møllerne, som står ca. 200 meter fra Storskov mod syd i både hovedforslaget og alternativet, mens der er henholdsvis ca. 280 meter i hovedforslaget og ca. 230 meter i alternativet til Spangs Tykke mod øst. Den nordvestligste mølle opstilles udenfor skovbyggelinjen, som er fastlagt omkring Denderup Vænge mod nord, idet afstanden til skoven er henholdsvis ca. 360 meter i hovedforslaget og ca. 320 meter i alternativet. Selv om møllerne står relativt tæt på skovene, vil de nye møller kun have meget begrænset betydning for oplevelsen af selve skovområderne set fra det omkringliggende landskab. Mølleanlægget vil kun være i visuel kontakt med kanten af skovområderne, og allerede meter inde i de tætte skovstykker er der ikke udsyn ud mod hverken vindmøller eller det åbne land i det hele taget. I vinterhalvåret, når der ikke er blade på træerne, vil møllerne dog kunne ses fra arealer længere inde i skovene, men udsynet vil være sløret af træernes grene. Langs en del af Denderup Vænge nord for møllerækken løber en markvej langs kanten af skovbrynet ud mod mølleområdet og videre mod syd til Hestehavevej, hvor markvejen passerer relativt tæt forbi den nordøstligste af møllerne i en afstand af kun ca. 55 meter i alternativet og ca. 135 meter i hovedforslaget. Når man færdes på Hestehavevej, der krydser gennem mølleområdet, vil man ligeledes komme tæt på møllerne, idet der vil være en afstand til den nærmeste mølle på ca. 75 meter i både hovedforslaget og i alternativet. I hovedforslaget er det forudsat, at Hestehavevej flyttes til en lidt sydligere placering. Fra det åbne land omkring vindmøllerne og fra de nærmeste dele af de omkringliggende skovområder må møllerne forventes at præge landskabsoplevelsen væsentligt visuelt såvel som støjmæssigt på grund af den korte afstand. Spangs Tykke øst for mølleområdet samt Hestehave mod nordøst og den østlige del af Storskov mod sydøst er i forvejen i nogen grad påvirket af støj fra Sydmotorvejen. Kirker og kulturhistoriske interesser Området umiddelbart omkring Sparresholm Gods er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, men vindmøllerne placeres i det åbne landskab øst for det udpegede område. Møllerne vil fremstå dominerende i det lokale landskab, men de vil ikke hindre oplevelsen af det omkringliggende herregårdslandskab. De historiske bygningsanlæg ved Sparresholm Gods markerer sig ikke væsentligt i landskabet på grund af beplantning omkring bebyggelsen, og når man bevæger sig omkring i det udpegede område vil udsigten mod de planlagte møller ofte blive afskærmet af beplantning og bygninger. De øvrige kulturmiljøer omkring mølleområdet ligger i en afstand fra ca. 1,4 km og opefter. Fra dele af områderne vil møllerne kunne være synlige, og i nogle tilfælde vil de stå som markante elementer i landskabsbilledet. Ofte vil møllerne dog være skjulte bag bebyggelse og beplantning samt som følge af terrænets udformning. Vindmøllerne vurderes ikke at have væsentlig indflydelse på oplevelsen af de udpegede kulturmiljøer. Den nærmeste kirke er Vester Egede Kirke, der ligger ca. 2,8 km nord for mølleområdet. På grund af bebyggelse og beplantning i landsbyen omkring kirken samt skovbevoksning i det højere beliggende terræn i retning mod mølleområdet, vil vindmøllerne stort set ikke være synlige, og de vurderes ikke at påvirke oplevelsen af kirken i landskabet. Kirkerne i Everdrup, Kongsted og Toksværd ligger på relativt stor afstand af mølleområdet, og kun fra Kongsted Kirke vil mindre dele af vingerne på de nye møller kunne være synlige. Udsynet fra Toksværd Kirke er i forvejen påvirket af de eksisterende møller ved Ravnsbjerg, der står ca. 1,6 km øst for kirken i retning mod mølleområdet ved Sparresholm Gods. På grund af omkringliggende bebyggelse og beplantning i kombination med de terrænmæssige forhold vurderes oplevelsen af kirkerne i landskabet ikke at blive påvirket væsentligt af de planlagte møller. Fra et mindre område syd for Everdrup Kirke, der ligger ca. 4,1 km fra mølleområdet, vil mindre dele af vingerne på enkelte møller dog kunne ses henover beplantningerne omkring kirken, men på grund af afstandsforholdene og den begrænsede synlighed vurderes møllerne ikke at være særlig forstyrrende for oplevelsen af kirken. Der er kun registreret ganske få beskyttede fortidsminder og arkæologiske fund på arealerne omkring vindmølleområdet, hvoraf det nærmeste er Padeborg Voldsted ved Sparresholm Gods omkring 700 meter sydvest for de planlagte vindmøller. Vindmølleprojektet vil således ikke påvirke kendte arkæologiske interesser, men det kan ikke udelukkes, at der kan være skjulte fortidsminder i området. Det anbefales, at der forud for anlægsarbejdets opstart indhentes en udtalelse jf. museumslovens 25, og der kan i denne forbindelse foretages en prøvegravning af de arealer og tracéer, som berøres af vindmølleanlægget med henblik på at vurdere bevaring og udstrækning af eventuelle jordfaste fortidsminder. Inden igangsættelse af anlægsarbejderne skal det lokale 215

3 museum (Museum Sydøstdanmark, Fagcenter for arkæologi) kontaktes. Omkring mølleområdet ligger flere beskyttede diger, men i selve projektområdet er der kun enkelte beskyttede diger. Disse vil ikke blive berørt af anlægsarbejderne i forbindelse med møllernes opstilling og etablering af de tilhørende arbejdsarealer og adgangsveje eller omlægningen af Hestehavevej. I VVM-tilladelsen til projektet stilles krav om, at beplantning i forbindelse med den nærmest beliggende del af et beskyttet dige fjernes, så flagermus ikke ledes hen til vindmøllerne. Beskæring af beplantningen kræver ikke dispensation i henhold til museumsloven, men der skal søges om dispensation ved fjernelse af rødder og stød (træstubbe), som berører diget. Der er ingen fredede områder i nærheden af mølleområdet, hvor fredningsinteresserne kan blive påvirket. Større veje og byer Den nærmeste eksisterende overordnede vej er Sydmotorvejen (E47/E55) som løber i nord-syd gående retning øst for mølleområdet i en afstand af henholdsvis ca. 875 meter og ca. 825 meter fra den nærmeste mølle i hovedforslaget og alternativet. På strækningen nærmest mølleområdet vil møllerne være skjulte på grund af de mellemliggende skovområder. Set fra motorvejen i sydgående retning, fra omkring Dalby, forbi Nielstrup og ned forbi afkørslen ved Rønnede, kører man i ret åbent terræn med godt udsyn mod syd, hvor møllerne ses lige til højre for vejen. Herfra ses møllerne tydeligt, og de er dominerende elementer i landskabsbilledet. En stor del af mølletårnet og de nederste dele af vingerne vil være skjult bag træerne, og det kan medvirke til at sløre oplevelsen af mølleanlægget som helhed. Den enkle opstilling på række er dog tydelig nok. Set fra motorvejen i nordgående retning er udsynet mod de nye møller ret begrænset. Ved Tågeskovgård åbner landskabet sig dog kortvarigt lidt op inden man kører gennem Storskov og Svennerup Skov, og særligt den sydøstligste af møllerne vil være synlige fremme foran vejen. Den landskabsmæssige konsekvens vurderes at være ret begrænset. Rute 54 mellem Næstved og Rønnede løber på den anden side af Denderup Vænge nord for vindmølleområdet. Herfra vil udsynet mod møllerne være helt eller delvist begrænset af skovområderne på de mellemliggende arealer, og det nye mølleanlæg vurderes ikke at have større betydning for landskabsoplevelsen for trafikanter på vejen. Fra landsbyer og samlinger af landejendomme nærmest mølleområdet, herunder Hovkrog, Dysted, Sørup og Ravnsbjerg i det åbne land mod vest og sydvest, vil udsynet til det nye mølleanlæg ofte være afskærmet af bygninger og beplantning, men fra udkanten af de dele af landsbyerne og de samlede bebyggelser, der vender mod mølleområdet, vil vindmøllerne stå som markante elementer i landskabet. De nederste dele af møllerne vil for det meste være skjult bag skov- og læbeplantninger, men som følge af nærheden til møllerne vil disse langt overgå de øvrige elementer i landskabet og dominere landskabsbilledet. På større afstand vil møllerne i højere grad være skjult af bebyggelse, beplantning samt terrænets udformning, og i de tilfælde, hvor møllerne er synlige, vil de skalamæssigt passe bedre ind i landskabsbilledet. Fra Vester Egede, Kongsted- Borup, Everdrup og Toksværd vil vindmøllerne kun være synlige i meget begrænset omfang, 216 mens møllerne i lidt større grad vil være synlige henover skovområderne fra den vestlige udkant af Rønnede og Kongsted. På endnu større afstande ligger de større byområder ved Haslev, Faxe og Næstved. Vindmøllerne vil kun undtagelsesvis være synlige fra disse områder. Det være sig når beskueren befinder sig på udsigtspunkter eller andre højere liggende punkter og på dage med gode udsigtsmuligheder mod mølleområdet. Øvrige vindmøller og tekniske anlæg Den eksisterende gruppe på tre 750 kw vindmøller ved Ravnsbjerg står ca. 3,2 km vest for mølleområdet, og herudover er der ikke større, eksisterende eller planlagte vindmøller i det nærmest omkringliggende landskab. Fra flere områder i landskabet vest for de to møllegrupper vil de nye møller ses i samspil med de tre eksisterende møller ved Ravnsbjerg. Der er generelt tale om to selvstændige og klart adskilte vindmølleanlæg, hvor hovedforslagets møller virker lidt mere harmoniske i samspillet med den eksisterende møllegruppe, da der her er tale om to grupper med hver tre møller. Fra enkelte vejstrækninger i området mellem Holme-Olstrup og Kalby vil man kunne se møllerne ved Sparresholm Gods bag de eksisterende møller ved Ravnsbjerg, og på grund af afstandsforholdene til de to mølleområder, vil møllerne i de to grupper visuelt fremstå med omtrent samme størrelse. Der vil være godt 7,5 km til møllerne ved Sparresholm Gods, og på den forholdsvis store afstand har møllerne kun mindre betydning for landskabsoplevelsen. De eksisterende vindmøller ved Ravnsbjerg må forventes at have en restlevetid på 5 til 10 år. Det visuelle og landskabelige samspil mellem vindmøllerne ved Sparresholm Gods og øvrige

4 tekniske anlæg, herunder højspændingsledninger og antennemaster, vurderes ikke at have større betydning. Dels er der forholdsvis stor afstand til de nærmeste større højspændingsledninger, og dels har de nærmeste antennemaster en beskeden størrelse og udstrækning i forhold til vindmøllerne, og der vil almindeligvis være et klart hierarki mellem anlæggene 0-alternativet Hvis 0-alternativet vælges, vil der ikke forekomme nogen visuel påvirkning af de landskabelige forhold i området omkring Sparresholm Gods som følge af dette mølleprojekt. 217

5 4. FORHOLD VED NABOER 4.1. Afstand og visuelle forhold Det er normalt kendetegnende for beboelser omkring et mølleområde, at de nærmeste naboer får den største støjpåvirkning. Generelt vil boliger henholdsvis vest og øst for møllerne påvirkes mest af skyggekast, mens naboer nord for et mølleområde oplever de største visuelle gener, idet boligerne typisk er orienteret med de udendørs opholdsarealer mod syd. Dette er generelle betragtninger, hvilke der altid er lokale afvigelser fra. I det konkrete tilfælde er disse generelle betragtninger rimeligt dækkende. Bekendtgørelsen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller fastlægger, at der ikke må planlægges for opstilling af vindmøller nærmere nabobeboelser end 4 x møllens totalhøjde. Det betyder, at ingen nabobeboelse må ligge nærmere end henholdsvis 600 meter fra møllerne i hovedforslaget og 560 meter fra møllerne i alternativet. Afstandskravet er vist på figur 4.1. J K I Denderupvej 23 beboelse nedlægges) G H F A B C Ejendommen Denderupvej 23, som ejes af Sparresholm Gods, ligger vest for den nordvestlige del af møllerækken i en afstand af blot ca. 485 meter i hovedforslaget og ca. 400 meter i alternativet. Beboelsen forudsættes nedlagt ved en realisering af mølleprojektet, og der foretages derfor ikke yderligere beskrivelse af ejendommen ligesom beboelsen ikke indgår i støj- og skyggekastberegningerne senere i rapporten. I det efterfølgende foretages en kort gennemgang af de nærmeste naboer, som ligger indenfor en afstand af 6 x møllernes totalhøjde, hvilket svarer E D Vindmølle (hovedforslag / alternativ) Afstandskrav (3 møller à 149,9 meter) Afstandskrav (4 møller à 140 meter) 500 m Figur 4.1. Mindsteafstand på 4 gange møllernes totalhøjde fra møller til beboelser med hovedforslagets tre 149,9 meter høje møller vist med rødt og alternativets fire 140 meter høje møller vist med blåt. Bortset fra nabo C og K ejes de markerede nabobeboelser af Sparresholm Gods. 218

6 J K I G H F A B C til 900 meter fra møllerne i hovedforslaget og 840 meter fra møllerne i alternativet, som vist på figur 4.2. I gennemgangen indgår desuden et par nabobeboelser mod vest, som ligger uden for de angivne afstande, men mindre end 900 meter fra møllerne i alternativet. For disse naboer foretages en vurdering af den visuelle påvirkning, som møllerne vil medføre på disse ejendommes beboelser og udendørs opholdsarealer. Der er desuden foretaget en generel vurdering af den visuelle påvirkning for øvrige nabobebyggelser, der ligger længere væk end 900 meter fra de planlagte vindmøller, herunder Hovkrog og Dysted. For disse vurderinger henvises til kapitel 3 om landskabelig påvirkning. Beskrivelser af naboer Nabo A, B, C, D, E, F, G, H, I, J og K ligger som vist på oversigtskortet figur 4.3, samt på de efterfølgende figurer 4.4 til 4.10, hvor retning fra beboelserne mod møllerækkens midte er markeret med pile. Bogstavbetegnelserne for naboerne er de samme som benyttes i forbindelse med de efterfølgende beregninger af støj og skyggekast i afsnit 4.2 og 4.3. E D Vindmølle 6 x totalhøjde (3 møller à 149,9 meter) 6 x totalhøjde (4 møller à 140 meter) 500 m Figur 4.2. Afstand på 6 gange møllernes totalhøjde vist med rødt for hovedforslagets tre 149,9 meter høje møller og vist med blåt for alternativets fire 140 meter høje møller. Bortset fra nabo C og K ejes de markerede nabobeboelser af Sparresholm Gods. Samlet set er der kun to af de nævnte 11 nabobeboelser, der ligger indenfor en afstand af 900 meter fra vindmøllerne, som ikke ejes af Sparresholm Gods. Disse to nabobeboelser er nabo C (Hestehavevej 15A) mod øst, som ligger 856 meter fra nærmeste mølle i hovedforslaget og 810 meter fra nærmeste mølle i alternativet, samt nabo K (Sørupvej 48) mod vest, som ligger 951 meter fra nærmeste mølle i hovedforslaget og 871 meter fra nærmeste mølle i alternativet. Der er således kun én nabobeboelse inden for en afstand af 6 x møllernes totalhøjde, som ikke ejes af Sparresholm Gods. 219

7 J K I Denderupvej Sørupvej H G F E D Hestehavevej 3 4 A B C Sydmotorvejen E47/55 Nabo A (Hestehavevej 19 ejes af Sparresholm Gods) Nabo A er beliggende nordøst for mølleområdet med ca. 848 meter til den nærmeste mølle i hovedforslaget (mølle 2) og ca. 820 meter til den nærmeste mølle i alternativet (mølle 3). Beboelsens facade er orienteret mod en større have mod sydvest, som er retningen mod møllerne. Der er en del beplantning i haven, som til en vis grad vil afskærme udsynet til møllerne fra beboelsen og de dele af haven, hvor beplantningen er tilstrækkelig høj og tæt, men særligt i vinterhalvåret, når der ikke er blade på træerne, vil møllerne kunne være markant synlige. Set fra nabo A og de øvrige nabobeboelser længere mod nordøst vil møllerækken brede sig over en stor del af synsfeltet, som det fremgår af visualiseringerne i kapitel 3 fra fotopunkt 1, der dog er placeret ca. 180 meter tættere på møllerne end nabo A og med helt frit udsyn til møllerækken. A Sparresholmvej Figur 4.3. Naboers placering med bogstavangivelse som i støj- og skyggeberegninger. 220 Figur 4.4. Nabo A - Hestehavevej 19.

8 Nabo B (Hestehavevej 21 ejes af Sparresholm Gods) Nabo B er en beboelsesejendom, der ligger øst for mølleområdet, ca. 603 meter fra den nærmeste mølle i hovedforslaget (mølle 3) og ca. 564 meter fra den nærmeste mølle i alternativet (mølle 4). Ejendommen ligger i skoven Spangs Tykke i forbindelse med et større areal umiddelbart bag skovbrynet, hvor der er nyplantede træer. Beboelsens gavl er orienteret i retning mod møllerne, mens der er en gårdsplads mod nord, og den primære del af haven ligger mod syd. Fra beboelsen og haven vil udsynet mod sydvest til den nærmeste del af møllerækken være afskærmet af træerne i skoven. Mod vest er der mere frit udsyn i retning mod den fjerneste del af møllerækken pga. arealet med de nyplantede træer, men udsynet vil dog særligt i sommerhalvåret, når der er blade på træerne, være afskærmet af de store træer i skovbrynet, og med tiden vil de nyplantede træer vokse op og yderligere afskærme udsynet. Nabo C (Hestehavevej 15A) Ejendommen er beliggende øst for mølleområdet i en afstand af ca. 856 meter fra den nærmeste mølle i hovedforslaget (mølle 3) og ca. 810 meter fra den nærmeste mølle i alternativet (mølle 4). Beboelsens gavl er orienteret i retning mod møllerne, mens der er en gårdsplads mod syd, og den primære del af haven ligger mod nord. Udsynet til møllerne fra beboelsen og de udendørs opholdsarealer vil være afskærmet af skoven Spangs Tykke, der ligger ca. 100 meter fra beboelsen i retning mod mølleområdet. Nabo D (Sparresholmvej 5 ejes af Sparresholm Gods) Nabo D er beliggende sydvest for mølleområdet i en afstand af ca. 859 meter fra den nærmeste mølle i hovedforslaget (mølle 1) og ca. 846 meter fra den nærmeste mølle i alternativet (mølle 1). Beboelsen er orienteret med facaden mod syd, hvor en mindre del af haven er placeret. Umiddelbart nord for beboelsen ligger nabo E, som vil afskærme udsynet til den nordlige del af møllerækken. Fra beboelsens østvendte gavl og fra haven, der ligger øst herfor, vil der dog være udsyn til mølleområdet, hvor møllerækken vil brede sig over en stor del af synsfeltet. Beplantningen øst og nordøst for ejendommen vurderes ikke at være tilstrækkelig høj til at afskærme udsynet til møllerne, som vil være synlige henover beplantningen fra beboelsen og de udendørs opholdsarealer i haven umiddelbart øst for beboelsen. Den visuelle påvirkning ved de udendørs opholdsarealer syd for beboelsen vil være delvist afskærmet af huset og beplantning i denne del af haven. B C E D Figur 4.5. Nabo B - Hestehavevej 21. Figur 4.6. Nabo C - Hestehavevej 15A. Figur 4.7. Nabo D og E - Sparresholmvej 5 og

9 Nabo E (Sparresholmvej 3 ejes af Sparresholm Gods) Nabo E ligger umiddelbart nord for nabo D og således ligeledes sydvest for mølleområdet i en afstand af ca. 848 meter fra den nærmeste mølle i hovedforslaget (mølle 1) og ca. 834 meter fra den nærmeste mølle i alternativet (mølle 1). Beboelsen er orienteret med facaden mod øst, hvor den primære del af haven er beliggende. Fra beboelsens facade mod øst og gavlen mod nord vil der være mere eller mindre frit udsyn mod mølleområdet, hvor møllerækken vil brede sig over en stor del af synsfeltet ligesom ved nabo D. Beplantningen beliggende umiddelbart øst og nord for ejendommen vurderes således ikke at være tilstrækkelig høj til at afskærme udsynet til møllerne. Ligeledes vil der fra de udendørs opholdsarealer både øst og nord for huset være udsyn til møllerne henover beplantningen. H Nabo F (Sparresholmvej 6 ejes af Sparresholm Gods) Nabo F er beliggende sydvest for mølleområdet i en afstand af ca. 701 meter fra den nærmeste mølle i hovedforslaget (mølle 1) og ca. 671 meter fra den nærmeste mølle i alternativet (mølle 1). Især fra beboelsens østlige gavl vil der være frit udsyn over markerne til møllerne, mens udsynet fra beboelsens nordfacade i nogen grad og særligt i sommerhalvåret, når der er blade på træerne, vil være afskærmet af beplantning mod nord og nordøst. Det vurderes dog, at dele af møllerne vil kunne ses henover trætoppene. Haven med de primære udendørs opholdsarealer er orienteret mod syd med beplantning mod øst, der især i sommerhalvåret vil afskærme udsynet i retning mod mølleområdet, og det vurderes derfor, at der ikke vil være væsentlige visuelle gener fra møllerne i haven. G Figur 4.8. Nabo F, G og H - Sparresholmvej 6, 4 og F

10 Nabo G (Sparresholmvej 4 - Sparresholm Gods) Hovedbygningen ved Sparresholm Gods er beliggende sydvest for mølleområdet i en afstand af ca. 740 meter fra den nærmeste mølle i hovedforslaget (mølle 1) og ca. 699 meter fra den nærmeste mølle i alternativet (mølle 1). Fra de øst- og nordvendte dele af beboelsen i hovedfløjen og sidefløjene samt fra den østvendte gårdsplads vil der være udsyn i retning mod møllerne, som vil kunne ses henover driftsbygningerne mod øst. Fra den nordlige og sydlige del af hovedbygningen vil der dog kunne være mere frit udsyn henover marker og beplantning til henholdsvis den nordvestligste og den sydøstligste del af møllerækken. Tilsvarende vil der kunne være frit udsyn fra den sydlige del af gårdspladsen til den sydøstligste mølle. Haven og de primære udendørs opholdsarealer er beliggende syd og vest for hovedbygningen, hvor udsynet til vindmøllerne fra de fleste områder vil være afskærmet af bebyggelse og beplantning. Nabo H (Sparresholmvej 2 ejes af Sparresholm Gods) Nabo H ligger ligeledes sydvest for mølleområdet i en afstand af ca. 603 meter fra den nærmeste mølle i hovedforslaget (mølle 1) og ca. 564 meter fra den nærmeste mølle i alternativet (mølle 1). Beboelsen og de primære udendørs opholdsarealer er orienteret mod haven, der ligger mod vest og syd i modsat retning af mølleområdet. Umiddelbart øst for beboelsen på den anden side af vejen er der en del høj beplantning samt driftsbygninger til landbrugsformål. Det vurderes, at beplantningen samt bygningerne vil afskærme udsynet til møllerne, hvorfor der ikke vil være nogen visuel påvirkning. Nabo I (Sørupvej 31 ejes af Sparresholm Gods) Nabo I er beliggende vest for mølleområdet i en afstand af ca. 873 meter fra den nærmeste mølle i hovedforslaget (mølle 1) og ca. 793 meter fra den nærmeste mølle i alternativet (mølle 1). Beboelsen er orienteret mod en gårdsplads mod nord, der afgrænses af et udhus mod øst i retning mod mølleområdet, og haven ligger mod syd og øst. Der vil således kun være udsyn i retning mod vindmøllerne fra beboelsens østlige gavl, og fra de udendørs opholdsarealer i haven, hvorfra det vil være muligt at se vindmøllerne over markerne, da der ikke er megen beplantning eller lignende til at afskærme udsynet. Set fra nabo I og de øvrige nabobeboelser længere mod vest, vil møllerækken brede sig over en relativt lille del af synsfeltet, som det fremgår af visualiseringerne i kapitel 3 fra fotopunkt 3, der er placeret på Sørupvej ca. 40 meter tættere på mølleområdet. Nabo J (Sørupvej 29 ejes af Sparresholm Gods) Nabo J er ligeledes beliggende vest for mølleområdet i en afstand af ca. 934 meter fra den nærmeste mølle i hovedforslaget (mølle 1) og ca. 853 meter fra den nærmeste mølle i alternativet (mølle 1). Beboelsen er orienteret mod en gårdsplads mod nord, der afgrænses af et mindre udhus mod øst i retning mod mølleområdet, og haven mod syd og øst. Der er en del beplantning mod øst i retning mod mølleområdet, som vurderes at afskærme udsynet til vindmøllerne fra beboelsen og den del af haven, der ligger øst for beboelsen. Fra den nordligste og sydligste del af haven vil der derimod være en visuel påvirkning fra møllerne, da dele af møllerækken vil kunne være synlige henover de åbne marker mod nordøst og sydøst. K Figur Nabo J og K - Sørupvej 29 og I Figur 4.9. Nabo I - Sørupvej 31. J

11 Nabo K (Sørupvej 48) Nabo K er en beboelsesejendom beliggende på den modsatte side af vejen syd for nabo J. Beboelsen ligger derfor også vest for mølleområdet i en afstand af ca. 951 meter fra den nærmeste mølle i hovedforslaget (mølle 1) og ca. 871 meter fra den nærmeste mølle i alternativet (mølle 1). Selve beboelsen er orienteret med facaderne mod vest og øst, og haven med de primære udendørs opholdsarealer ligger mod øst og syd, dvs. delvist i retning mod mølleområdet i øst. Fra beboelsen og den nordlige del af haven mod øst kan beplantning afskærme en del af den visuelle påvirkning fra især den nærmeste del af møllerækken. Der er ligeledes udendørs opholdsarealer ved gavlen mod syd og herfra samt fra den sydlige del af haven vil der være en væsentlig visuel påvirkning fra møllerne, idet der er frit udsyn henover markerne i retning mod mølleområdet Støjberegninger Støjniveau Lydens styrke måles i decibel - forkortet db. Ved måling af lydens styrke bruges en særlig metode, som efterligner det menneskelige øres følsomhed. Når der måles på denne måde, kaldes måleenheden db(a). En stigning på 3 db(a) svarer til en fordobling og en dæmpning på 3 db(a) svarer til en halvering af lydstyrken. Mennesker opfatter dog i praksis en ændring på 8-10 db(a) som en fordobling eller en halvering. Det menneskelige øre er følsomt for lyde indenfor frekvensområdet Hz og særlig følsomt i området Hz. Dybe toner i frekvensområdet Hz betegnes lavfrekvent støj, mens infralyd er betegnelsen for lyd i frekvensområdet under 20 Hz. Det menneskelige øre er almindeligvis ikke ret følsomt overfor dybe lyde, men lyden er hørbar, hvis niveauet er højt nok, og den vil da ofte være generende. En række undersøgelser har dokumenteret, at niveauet for infralyd fra vindmøller ligger langt under den normale høretærskel selv tæt på møllerne, og infralyd fra vindmøller betragtes derfor ikke som et problem. Det konkrete støjniveau afhænger, udover afstanden til vindmøllerne, af de klimatiske forhold (vindens retning, hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed) og de vindmølletekniske forhold. For så vidt angår den lavfrekvente støj indendørs er den afhængig af boligens indretning, konstruktion og isolering. Lovgivning I henhold til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller beregnes støj påvirkningen i 1,5 meters højde ved en vindhastighed på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s i 10 meters højde ved en ruhedslængde på 0,05 meter (betegner en terræntype bestående af landbrugsarealer med vegetation). Bekendtgørelsen fastsætter grænseværdier på 42 db(a) og 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s, som gælder ved udendørs opholdsarealer højst 15 meter fra beboelse i det åbne land. I områder til støj følsom arealanvendelse er grænseværdierne fastsat til 37 db(a) og 39 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s i det mest støjbelastede punkt. Herudover fastsætter bekendtgørelsen en grænseværdi på 20 db for lavfrekvent støj. Denne grænseværdi gælder indendørs for beboelse i det åbne land såvel som indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s. 224 Indledende analyse Med udgangspunkt i vejledningen til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, er der foretaget en analyse af, om eksisterende vindmøller og nabobeboelser til disse skal indgå i støjberegningerne for de nye vindmøller ved Sparresholm Gods. Et notat om analysen fremgår af bilag 1 til miljørapporten. Det vurderes, at de eksisterende møllers bidrag til støjpåvirkningen ved beboelser omkring de nye møller ikke er væsentligt, og tilsvarende vil de nye møllers støjbidrag ikke være væsentligt i forhold til naboer omkring de eksisterende møller. Den eksisterende møllegruppe mod vest ved Ravnsbjerg og øvrige eksisterende møller skal derfor ikke indgå i støjberegningerne for projektforslagets møller. Beregninger Der er foretaget beregninger af støjen ved de nærmeste naboer i det åbne land rundt om projektområdet ved Sparresholm Gods. Beregningerne er udført efter retningslinjerne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller med programmet WindPRO 3.0 (ibel). Der er foretaget beregninger med de tre mulige mølletyper i hovedforslaget, som er nævnt i projektbeskrivelsen, men der redegøres kun nærmere for beregningerne med Siemens-møller med 113 meter rotor, der umiddelbart medfører den største påvirkning. For de to mølletyper fra Vestas med 112 eller 117 meter rotor er påvirkningen således mindre med de aktuelt gældende støjdata, når disse møller kører i såkaldt 'power-mode' uden støjdæmpning. I alternativet er beregningerne foretaget med Siemens-møller med 101 meter rotor. Støjudbredelsen i forhold til beboelserne omkring

12 DECIBEL - Kort 6,0 m/s DECIBEL - Kort 8,0 m/s Beregning: L3 rev samlet normal støj Beregning: L3 rev samlet normal støj Støj [db(a)] Støj [db( 37 de planlagte vindmøller i hovedforslaget og alternativet ved Sparresholm Gods fremgår af kortene (figur 4.11 til 4.18), hvor de enkelte naboer er markeret, og hvor støjpåvirkningen i området er vist med forskellige farver. Kortene kan ligeledes ses i miljørapportens bilag 2 til 5. De beregnede støjværdier ved de enkelte naboer i hovedforslaget og alternativet fremgår af oversigtsskemaet i 500 m figur 4.19, hvor støjpåvirkningen ved beboelserne 42 i det åbne land er beregnet i forhold til det mest støjbelastede punkt ved de udendørs opholdsarealer beliggende indtil 15 meter fra beboelsen i retning mod vindmøllerne. Der er relativt stor afstand til de nærmest beliggende områder med støjfølsom arealanvendelse, og der er derfor ikke afsat støjpunkter ved disse områder. Den inden- 37 db(a) 42 db(a) 500 m Figur Hovedforslag. Kort over støjudbredelsen udendørs ved vindhastighed på 6 m/s. dørs lavfrekvente støj er beregnet i forhold til den nærmest beliggende del af beboelserne. De samlede støjberegninger fra WindPro for hovedforslaget (Siemens-møller med 113 meter rotor) og alternativet (Siemens-møller med 101 meter rotor) er gengivet i miljørapportens bilag 2 til 5. Vindmøllerne i hovedforslaget samt alternativet 39 db(a) 44 db(a) Figur Hovedforslag. Kort over støjudbredelsen udendørs ved vindhastighed på 8 m/s. 225

13 CIBEL - Kort 6,0 m/s DECIBEL - Kort 8,0 m/s egning: L4 rev samlet normal støj Beregning: L4 rev samlet normal støj Støj [db(a)] Støj [db(a)] 37 har mulighed for at få justeret kildestøjen. De enkelte møller kan justeres individuelt, men en nedjustering af kildestøjen medfører, at møllen producerer mindre strøm. Som det fremgår af de uddybende bilag 2 til 5 bagerst i rapporten, er der ikke forudsat dæmpning af møllerne i hovedforslaget eller i alternativet. 500 m For mølletypen i hovedforslaget er kildestøjen 42 ved beregning af støjbidraget ved de udendørs opholdsarealer fastsat til 104,7 / 106,0 db(a) ved en vindhastighed på henholdsvis 6 og 8 m/s. Ved beregning af den lavfrekvente støj indendørs er kildestøjen fastsat til 95,9 / 96,5 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s. 37 db(a) 42 db(a) 500 m Figur Alternativ. Kort over støjudbredelsen udendørs ved vindhastighed på 6 m/s. For mølletypen i alternativet er kildestøjen ved beregning af støjbidraget ved de udendørs opholdsarealer fastsat til 104,8 / 107,0 db(a) ved en vindhastighed på henholdsvis 6 og 8 m/s. Ved beregning af den lavfrekvente støj indendørs er kildestøjen fastsat til 92,0 / 94,8 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s. 39 db(a) 44 db(a) Figur Alternativ. Kort over støjudbredelsen udendørs ved vindhastighed på 8 m/s. 226

14 DECIBEL - Kort 6,0 m/s DECIBEL - Kort 8,0 m/s Beregning: L3 rev samlet LF støj Beregning: L3 rev samlet LF støj Støj [db(a)] Støj [db( 17 Kildestøjen for de nye møller er fastsat af mølleproducenten på baggrund af støjmålinger på tilsvarende møller, og producenten står inde for, at det beregnede støjbidrag vil kunne overholdes ved en eventuel efterprøvning. Det forudsættes generelt, at ingen af møllerne udsender tydeligt hørbare toner (rentoner), idet den beregnede støjbelastning ved modtageren herved øges med 500 m 5 db. Jævnfør bekendtgørelsen om støj20 fra vindmøller er der en samlet ubestemthed (usikkerhed) på +/- 2 db(a) ved måling af en mølles kildestøj og beregning af støjbidraget ved naboer. Møllernes kildestøj justeres løbende af fabrikanten i takt med udvikling af nye komponenter, og som det fremgår af projektbeskrivelsen vil andre 17 db(a) 20 db(a) 500 m Figur Hovedforslag. Kort over udbredelse af lavfrekvent støj indendørs ved vindhastighed på 6 m/s. tilsvarende mølletyper kunne være aktuelle, når projektet skal realiseres, herunder Vestas-møller med 112 eller 117 meter rotordiameter i hovedforslaget. Disse to mølletyper har med udgangspunkt i de aktuelle støjdata en tilsvarende eller lidt lavere kildestøj, og de vil ligeledes kunne støjdæmpes individuelt i nødvendigt omfang. Det vil derfor være den kildestøj, der fastsættes i for- 17 db(a) 20 db(a) Figur Hovedforslag. Kort over udbredelse af lavfrekvent støj indendørs ved vindhastighed på 8 m/s. 227

15 CIBEL - Kort 6,0 m/s DECIBEL - Kort 8,0 m/s egning: L4 rev samlet LF støj Beregning: L4 rev samlet LF støj Støj [db(a)] Støj [db(a)] 17 bindelse med mølleleverancen, som vil være den gældende, og det vil her kunne vise sig, at der er behov for større eller mindre støjdæmpning af de pågældende møller. Ved opstilling af møllerne skal der indgives anmeldelse med dokumentation for at støjgrænserne - uden hensyntagen til ubestemtheden - kan overholdes for den valgte mølletype, hvilket er en forudsætning for at opnå 500 m byggetilladelse. 20 Støjberegningerne for hovedforslaget og alternativet viser, at den beregnede støj ved de nærmeste naboer kan overholde de gældende regler, men kommunen kan i særlige tilfælde kræve, at der foretages støjmåling, når møllerne er sat i drift. Hvis en eventuel efterfølgende støjmåling og 17 db(a) 20 db(a) 500 m Figur Alternativ. Kort over udbredelse af lavfrekvent støj indendørs ved vindhastighed på 6 m/s. beregning viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal vindmøllerne støjdæmpes eller driften af vindmøllerne indstilles. Støjgrænserne anses i denne sammenhæng for overholdt, hvis beregningsresultatet minus ubestemtheden overholder støjgrænserne. 17 db(a) 20 db(a) Figur Alternativ. Kort over udbredelse af lavfrekvent støj indendørs ved vindhastighed på 8 m/s. 228

16 Vurdering af støjforhold Støj ved udendørs opholdsarealer Det fremgår af kortene (figur 4.11 til 4.14) og af de detaljerede støjberegninger ved hver nabo, som er gengivet i figur 4.19 samt i miljørapportens bilag 2 og 3, at ingen udendørs opholdsarealer ved beboelser i det åbne land omkring mølleområdet ved Sparresholm Gods vil blive udsat for mere end henholdsvis 42,0 og 44,0 db(a) ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s, og ingen byzonearealer, afgrænsede landsbyer eller tilsvarende områder, som anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse, vil blive udsat for mere end henholdsvis 37,0 og 39,0 db(a) ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s ved anvendelse af de aktuelle mølletyper i henholdsvis hovedforslaget og alternativet. Hermed er lovkravene overholdt. Nabo B (Hestehavevej 21) er den beboelse i det åbne land omkring de nye møller ved Sparresholm Gods, som påvirkes mest i både hovedforslaget og alternativet. Beboelsen, der ligger øst for møllerækken, er ejet af Sparresholm Gods. Støjbidraget ved nabo B er beregnet til henholdsvis 40,2 / 41,3 db(a) i hovedforslaget og 41,4 / 43,6 db(a) i alternativet. Den største støjpåvirkning ved beboelser, som ikke er ejet af Sparresholm Gods, er på henholdsvis 36,7 / 37,7 db(a) i hovedforslaget og 41,4 / 43,6 db(a) i alternativet ved nabo C (Hestehavevej 15A). Grænseværdierne for disse beboelser er 42,0 / 44,0 db(a). Der er ikke afsat støjpunkter ved de nærmeste byzonearealer, afgrænsede landsbyer eller tilsvarende områder med støjfølsom arealanvendelse, da afstanden hertil er relativt stor, og grænseværdierne på 37,0 / 39,0 db(a) vil kunne overholdes med stor margin. I 0-alternativet, hvor der ikke opstilles møller i om- STØJ (UDENDØRS OPHOLDSAREALER) Nabo Hovedforslag Alternativ db(a) ved 6 m/s db(a) ved 8 m/s db(a) ved 6 m/s db(a) ved 8 m/s Grænseværdi 42,0 44,0 42,0 44,0 A - Hestehavevej 19 38,3 39,3 39,3 41,5 B - Hestehavevej 21 40,2 41,3 41,4 43,6 C - Hestehavevej 15A 36,7 37,7 37,6 39,9 D - Sparresholmvej 5 37,4 38,5 38,3 40,5 E - Sparresholmvej 3 37,6 38,6 38,4 40,7 F - Sparresholmvej 6 38,7 39,8 39,8 42,0 G - Sparresholmvej 4 38,1 39,2 39,3 41,5 H - Sparresholmvej 2 39,9 40,9 41,1 43,4 I - Sørupvej 31 36,0 37,0 37,2 39,5 J - Sørupvej 29 35,4 36,4 36,5 38,8 K - Sørupvej 48 35,2 36,2 36,4 38,6 LAVFREKVENT STØJ (INDENDØRS) Nabo Hovedforslag Alternativ db ved 6 m/s db ved 8 m/s db ved 6 m/s db ved 8 m/s Grænseværdi 20,0 20,0 20,0 20,0 A - Hestehavevej 19 14,5 15,3 12,2 14,8 B - Hestehavevej 21 16,0 16,8 13,9 16,5 C - Hestehavevej 15A 13,1 13,9 10,9 13,5 D - Sparresholmvej 5 13,8 14,6 11,5 14,1 E - Sparresholmvej 3 13,8 14,6 11,6 14,2 F - Sparresholmvej 6 14,9 15,7 12,7 15,3 G - Sparresholmvej 4 14,3 15,1 12,1 14,8 H - Sparresholmvej 2 15,8 16,6 13,7 16,3 I - Sørupvej 31 12,5 13,3 10,5 13,1 J - Sørupvej 29 12,0 12,8 10,0 12,6 K - Sørupvej 48 11,9 12,7 9,8 12,5 Figur Skema med beregning af støj ved udendørs opholdsarealer og indendørs lavfrekvent støj hos de nærmeste beboelser omkring projektområdet. 229

17 rådet ved Sparresholm Gods, vil naboerne ikke påvirkes af støj fra vindmøller. Lavfrekvent støj indendørs Det fremgår af kortene (figur 4.15 til 4.18) og af de detaljerede støjberegninger ved hver beboelse gengivet i figur 4.19 samt i miljørapportens bilag 4 og 5, at ingen beboelser i det åbne land vil blive udsat for mere end 20 db ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s, og støjgrænsen vil ligeledes være overholdt indendørs i byzonearealer, afgrænsede landsbyer og tilsvarende områder, som anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse, idet der ikke er fastlagt skærpede grænser for lavfrekvent støj for disse områder. Hermed er lovkravene overholdt. Ligesom det er tilfældet med støjen ved de udendørs opholdsarealer, er det nabo B (Hestehavevej 21), som påvirkes mest med lavfrekvent støj indendørs i både hovedforslaget og alternativet. Støjbidraget ved nabo B er beregnet til henholdsvis 16,0 / 16,8 db i hovedforslaget og 13,9 / 16,5 db i alternativet. Den største støjpåvirkning ved beboelser, som ikke er ejet af Sparresholm Gods, er på henholdsvis 13,1 / 13,9 db i hovedforslaget og 10,9 / 13,5 db i alternativet ved nabo C (Hestehavevej 15A). Grænseværdierne for disse beboelser er 20,0 / 20,0 db. I 0-alternativet, hvor der ikke opstilles møller i området ved Sparresholm Gods, vil naboerne ikke påvirkes af lavfrekvent støj fra vindmøller Skyggekast Indledning En vindmøllevinge kaster skygge som alt andet, når solen skinner. Det sker, at denne skygge rammer beboelser, og skyggen vil opleves som blink inde i boligen. Skyggekast opstår, når solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal. Der vil derfor være tre forhold, som afgør om der dannes generende skygger. For det første skal solen skinne for, at der kan dannes skygger, og der vil således ikke opstå skyggekast i overskyet vejr. For det andet skal det blæse. Hvis der er vindstille eller vindhastigheder under 3 meter pr. sekund kører møllens vinger almindeligvis ikke rundt, og der dannes ikke skyggekast fra roterende møllevinger, som giver anledning til gener. For det tredje er vindretningen afgørende for mængden af skyggekast. Hvis vindens retning og solretningen er ens giver møllen maksimalt skyggekast, mens der stort set ikke dannes skygge, hvis vindretningen er vinkelret på solretningen. Disse tre meteorologiske forhold indgår, sammen med en række andre tekniske forhold, i de beregninger, som beskrives i det efterfølgende. Der vil ydermere være konkrete lokale forhold, som vil få indflydelse på, om der dannes skyggekast ved nabobeboelser. Placering af bygninger og beplantning samt terrænmæssige forhold kan bevirke, at skyggekast minimeres eller slet ikke opstår ved bestemte beboelser. Lovgivning Der findes ingen lovgivningsmæssige krav til regulering af skyggekastforhold, men Miljøministeriet anbefaler i vejledningen om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, at vindmøller ikke påfører nabobeboelser mere end 10 timers såkaldt reel skyggetid årligt. Det fremgår af de generelle retningslinjer i 230 Næstved Kommuneplan , at vindmøller maksimalt må give anledning til 10 skyggetimer (reel skyggetid) på naboers boliger og udendørs opholdsarealer. Der skelnes mellem et forventet antal skyggetimer og det værst tænkelige. Forskellen mellem de to opgørelser er, at den ene tager højde for de meteorologiske forhold, som beskrevet i forrige afsnit, mens den anden udregner det teoretisk mulige uden hensyntagen til vind og vejr. Derfor er reel skyggetid eller forventede værdier en del lavere end det værst tænkelige, men til gengæld burde det svare til de faktiske værdier, som en nabo vil blive udsat for i gennemsnit over en årrække. Beregninger Skyggekast er beregnet med programmet Wind- PRO 3.0 (Shadow). I beregningsprogrammet indgår generelle statistiske data for sandsynligheden for solskin, og fordeling af møllernes driftstid i forhold til forskellige vindretninger. De anvendte data fremgår af miljørapportens bilag 6 til 9. Beregningsmodellen forudsætter, at solhøjden er mindst 3 grader over horisonten, idet skyggen ved lavere solhøjde vil være diffus, og af samme årsag forudsættes skyggekastet at være uden betydning på afstande, hvor mindre end 20 % af solen er dækket af møllevingen, hvilket svarer til afstande over ca. 1,7 km for de aktuelle mølletyper i hovedforslaget og ca. 1,4 km for møllerne i alternativet. Skyggekastberegningerne for de tre møller i hovedforslaget og for de fire møller i alternativet er gengivet på kort i figur 4.21 og 4.22 samt i miljørapportens bilag 6 til 9. På kortene vises de områder, som påføres skyggekast fra de nye

18 møller, og farverne angiver, hvor tæt på mølleområdet man skal være for at få et vist antal timers skyggekast. Den røde "amøbe-form" angiver afgrænsningen af området, hvor indenfor der kan forventes mere end 10 timers skyggekast pr. år, hvilket svarer til den anbefalede grænseværdi. Beregningerne er udført med Vestas-møller med 117 meter rotor og Siemens-møller med 101 meter rotor, der er de mølletyper i henholdsvis hovedforslaget og alternativet, som har den største rotor. Såfremt det vælges at opstille andre tilsvarende mølletyper, herunder Vestas-møller med 112 meter rotor eller Siemens-møller med 113 meter rotor i hovedforslaget, vil skyggekastet at blive reduceret en smule i kraft af disse møllers mindre rotor. Der er foretaget beregninger af indendørs skyggekast ved alle nabobeboelserne i forhold til en skyggemodtager, der er defineret som et vindue på 1 x 1 meter placeret 1 meter over terræn. De konkret beregnede værdier for indendørs skyggekast ved hver enkelt nabo, som er angivet i oversigtsskemaet i figur 4.20, svarer tilnærmelsesvis til de værdier, der kan aflæses på kortene i figur 4.21 og Herudover er der foretaget beregning af udendørs skyggekast i forhold til en skyggemodtager, der er defineret som et teoretisk vandret opholdsareal på 15 x 15 meter placeret 1 meter over terræn i retning mod møllerne. Dette areal består i princippet af en stor samling af 'punkter', og de konkret beregnede værdier for skyggekast på det udendørs opholdsareal ved hver enkelt nabo, som ligeledes er angivet i oversigtsskemaet i figur 4.20, er derfor generelt højere end værdierne for det indendørs skyggekast, herunder de værdier, der kan aflæses på kortene i figur 4.21 og Beregningerne er foretaget med den såkaldte "drivhustilstand", som er en beregningsmetode i WindPro, som muliggør beregning af skyggekast fra flere retninger samtidigt i modsætning til retningsbestemt beregning, som også kan anvendes. Drivhustilstanden vil teoretisk set resultere i en lidt højere beregnet værdi for skyggekast, især i tilfælde hvor der er tale om beboelser, der kan modtage skyggekast fra flere møller i løbet af året. Skyggekastberegningerne med bl.a. antal skyggetimer for hver enkelt nabobeboelse er angivet i oversigtsskemaet figur 4.20 og i miljørapportens bilag 6 til 9. For hver enkelt nabobeboelse er der herudover foretaget supplerende beregninger, hvor det er fastsat, hvornår skyggekast teoretisk set kan forekomme. Det er muligt at udskrive en meget præcis optegnelse over, hvornår på dagen og hvornår på året skyggekast vil kunne indtræffe ved en given ejendom under forudsætning af, at betingelserne som nævnt tidligere er opfyldt. Resultatet heraf er gengivet i grafisk form i figur 4.23 og 4.24 for et repræsentativt udvalg af de nærmeste nabobeboelser omkring de nye møller hovedforslaget og alternativet. Beregningerne for alle nabobeboelserne i hovedforslaget og alternativet fremgår af miljørapportens bilag 6 til 9. Mulige foranstaltninger Møllefabrikanterne har udviklet programmer, som kan stoppe en mølle på de tidspunkter, hvor skyggekastgenerne ved bestemte nabobeboelser er størst. Programmet anvendes primært i de SKYGGEKAST Nabo Hovedforslag Alternativ Udendørs Indendørs Udendørs Indendørs Timer pr. år Timer pr. år Timer pr. år Timer pr. år Grænseværdi A - Hestehavevej 19 11:25 9:17 11:18 8:58 B - Hestehavevej 21 17:44 15:21 19:49 15:55 C - Hestehavevej 15A 8:58 7:26 9:21 6:47 D - Sparresholmvej 5 11:32 10:37 11:31 8:46 E - Sparresholmvej 3 13:00 11:30 10:44 7:57 F - Sparresholmvej 6 12:28 10:20 18:35 16:15 G - Sparresholmvej 4 16:06 13:19 13:54 11:20 H - Sparresholmvej 2 16:32 19:44 15:33 I - Sørupvej 31 7:04 6:01 7:03 6:02 J - Sørupvej 29 6:02 5:11 5:58 5:08 K - Sørupvej 48 6:07 5:10 6:05 5:11 Figur Skema med beregnet skyggekast ved de nærmeste nabobeboelser omkring projektområdet. 231

19 tilfælde, hvor projektets beregninger viser, at det fastsatte maksimale antal skyggekasttimer på 10 timer pr. år ikke kan overholdes ved alle nabobeboelser. I VVM-tilladelsen til projektet vil der blive stillet krav om installering af teknik og software til håndtering af skygge-stop, så en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang, da der er beregnet et skyggekast over den fastsatte grænseværdi på 10 timer pr. år ved flere af de nærmeste nabobeboelser øst og sydvest for møllerækken. Det skal bemærkes, at beregningen af skyggekast ikke tager højde for en eventuel afskærmende virkning af beplantning og bebyggelse omkring beboelserne, og at det reelle antal skyggetimer derfor kan være mindre end beregnet. Dette vil blandt andet gøre sig gældende i forhold til nabobeboelser mod øst, hvor der ligger skov på de mellemliggende arealer. Omvendt varierer de meteorologiske forhold fra år til år, og skyggekastet vil derfor også kunne være større og eventuelt blive øget i møllernes levetid. 500 m Figur Kort over udbredelse af beregnet skyggekast i hovedforslaget. Linjerne viser skyggekast i timer pr. år beregnet som reel værdi og svarer tilnærmelsesvis til det konkret beregnede indendørs skyggekast ved de enkelte nabobeboelser. Rød angiver grænseværdien på 10 timer pr. år. 232 Timer per år, reelt tilfælde Vurdering af skyggekastforhold Der er beregnet et reelt skyggekast fra hovedforslagets tre vindmøller på henholdsvis 15 timer og 21 minutter pr. år indendørs og 18 timer og 44 minutter pr. år udendørs ved nabo B (Hestehavevej 21), som udsættes for den største påvirkning. Der er ligeledes beregnet et skyggekast på over 10 timer både indendørs og udendørs ved nabo D (Sparresholmvej 5), nabo E (Sparresholmvej 3), nabo F (Sparresholmvej 6), nabo G (Sparresholmvej 4) og nabo H (Sparresholmvej 2). Herudover er der én nabo, nabo A (Hestehavevej 19), hvor der er beregnet et skyggekast på over 10 timer udendørs. De nævnte nabobeboelser ejes alle af Sparresholm Gods. Ved nabo C (Hestehavevej 15A), som ikke ejes af godset, er der

20 500 m Timer per år, reelt tilfælde Figur Kort over udbredelse af beregnet skyggekast i alternativet. Linjerne viser skyggekast i timer pr. år beregnet som reel værdi og svarer tilnærmelsesvis til det konkret beregnede indendørs skyggekast ved de enkelte nabobeboelser. Rød angiver grænseværdien på 10 timer pr. år beregnet et skyggekast på henholdsvis 7 timer og 26 minutter indendørs og 8 timer og 58 minutter udendørs, og ved nabo K (Sørupvej 48), som ligeledes ikke ejes af godset, er der beregnet et skyggekast på henholdsvis 5 timer og 10 minutter indendørs og 6 timer og 7 minutter udendørs. I alternativet med fire lavere møller med mindre rotordiameter vil skyggekastet i nogle tilfælde blive øget eller reduceret ved de enkelte nabobeboelser alt efter beliggenheden i forhold til vindmøllerne. På grund af den ekstra mølle i forhold til hovedforslagets tre højere møller med større rotor vil der dog samlet set ikke være større forskelle i omfanget af skyggekast ved nabobeboelser. Der er beregnet et reelt skyggekast fra alternativets fire vindmøller på henholdsvis 15 timer og 55 minutter pr. år indendørs og 19 timer og 49 minutter pr. år udendørs ved nabo B (Hestehavevej 21) samt henholdsvis 16 timer og 15 minutter pr. år indendørs og 18 timer og 35 minutter pr. år udendørs ved nabo F (Sparresholmvej 6), som udsættes for den største påvirkning. Der er ligeledes beregnet et skyggekast på over 10 timer både indendørs og udendørs ved nabo G (Sparresholmvej 4) og nabo H (Sparresholmvej 2). Herudover er der tre naboer, nabo A (Hestehavevej 19), nabo D (Sparresholmvej 5) og nabo E (Sparresholmvej 3), hvor der er beregnet et skyggekast på over 10 timer udendørs. De nævnte nabobeboelser ejes alle af Sparresholm Gods. Ved nabo C (Hestehavevej 15A), som ikke ejes af godset, er der beregnet et skyggekast på henholdsvis 6 timer og 47 minutter indendørs og 9 timer og 21 minutter udendørs, og ved nabo K (Sørupvej 48), som ligeledes ikke ejes af godset, er der beregnet et skyggekast på henholdsvis 5 timer og 11 minutter indendørs og 6 timer og 5 minutter udendørs. 233

21 det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, skader, Ved eventuelle uanset form, krav, som højst følge kunne af beløbe denne konsulentopgave, sig til størrelsen af vil det EMD s aftalte ansvar honorar for fo ev som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. konsulentopgaven. DK-9220 Aalborg En separat Ø skader, uanset form, højst kunne rådgiverforsikring beløbe sig til størrelsen med udvidet af det forsikringsdækning aftalte honorar fo Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle særskilt. konsulentopgaven. +45Omkostningerne En separat for en rådgiverforsikring sådan rådgiverforsikring med udvidet afholdes forsikringsdækning af kunden. skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for særskilt. Thomas Omkostningerne Sørensen for / ts@emd.dk en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med SHADOW udvidet forsikringsdækning - Kalender, kan aftales grafisk Beregnet: særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Beregning: SHADOWL1 - Kalender, rev udendørsgrafisk :47/ Jun Jul Aug Jun Jul Aug SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: L1 rev udendørs G: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (19) H: Skyggemodtager: Beregning: L1 rev udendørs C: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (15) D: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (16) G: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (19) H: Skyggemodtager: C: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (15) B: Skyggemodtager: D: Skyggemodtager: 15,0 15,0 15,0 Azimut: 15,0 0,0 Azimut: Hældning: 0,0 Hældning: 0,0 (14) 0,0 (16) Nabo A (Hestehavevej 19) Nabo D G: (Sparresholmvej Skyggemodtager: 15,0 5) 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (19) H: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (20) Nabo H (Sparresholmvej 2) Projekt: Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl Sparresholm, Næstved EMD International A/S ) garanterer ikke og kan ikke eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge holdes ansvarlig for eventuelle fejl af fejl eller mangler i Niels Jernes Vej 10 det leverede EMD International datagrundlag. Ligeledes, A/S kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i som Ligeledes, kan EMD ikke holdes Niels følge af Jernes unøjagtigheder, Vej 10 begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. DK-9220 Aalborg Ø ansvarlig for fejlagtige resultater, Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle r, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. DK-9220 Aalborg Ø lge af denne konsulentopgave, skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte vil EMD s ansvar for eventuelle honorar for Thomas Sørensen / ts@emd.dk konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales Beregnet: kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for særskilt. Thomas Omkostningerne Sørensen for / ts@emd.dk en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. rat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales Beregnet: :47/ or en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. SHADOW :47/ Kalender, grafisk A Jun Jul Aug A Beregning: L1 rev udendørs Jun JulJun Aug Jul Aug A: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (13) B: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (14) I: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (21) J: Skyggemodtager: 1 ing: 0,0 (13) B: Skyggemodtager: E: Skyggemodtager: 15,0 15,0 15,0 Azimut: 15,0 0,0 Azimut: Hældning: 0,0 Hældning: 0,0 (14) 0,0 (17) F: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (18) I: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (21) J: Skyggemodtager: 1 Nabo B (Hestehavevej 21) Nabo F (Sparresholmvej 6) Nabo I (Sørupvej 31) C: Skyggemodtager: E: Skyggemodtager: 15,0 15,0 15,0 Azimut: 15,0 0,0 Azimut: Hældning: 0,0 Hældning: 0,0 (15) 0,0 (17) D: Skyggemodtager: F: Skyggemodtager: I: Skyggemodtager: 15,0 15,0 15,0 Azimut: 15,0 15,0,0 Azimut: 15,0 Hældning: 0,0 Azimut: Hældning: 0,0 (16) Hældning: 0,0 (18) 0,0 (21) J: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (22) Projekt: Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl Sparresholm, Næstved EMD International A/S eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i Niels Jernes Vej 10 det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. DK-9220 Aalborg Ø Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for Thomas Sørensen / ts@emd.dk konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales Beregnet: særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden :47/ SHADOW - Kalender, grafisk A kt Jun Jul Jun Aug Jul Aug A Beregning: L1 rev udendørs Jun Jul Jun Aug Jul Aug Jun Jul Jun Aug JulJun Aug Jul Aug C: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (15) D: Skyggemodtager: G: Skyggemodtager: 15,0 15,0 15,0 Azimut: 15,0 0,0 Azimut: Hældning: 0,0 Hældning: 0,0 (16) Nabo C 0,0 (19) H: Skyggemodtager: K: Skyggemodtager: 15,0 15,0 15,0 Azimut: 15,0 0,0 Azimut: Hældning: 0,0 Hældning: 0,0 (20) 0,0 (23) Vindmøller (Hestehavevej 15A) Nabo G (Sparresholmvej 4) Nabo K (Sørupvej 48) ing: 0,0 (15) D: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (16) K: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (23) Vindmøller E: Skyggemodtager: 15,0 1: VESTAS 15,0 V Azimut: 0,0 MW Hældning: ,0!O!(17) nav: 91,5 m (TOT:150,0 F: Skyggemodtager: m) (76) K: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 15,0 0,0 15,0 Hældning: Azimut: 0,0 0,0 (18) Hældning: 0,0 (23) 1: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (76) 2: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 (TOT:150,0 m) (77) 2: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (77) 3: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 (TOT:150,0 m) (78) 3: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (78) windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :49 / 3 windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :49 / 3 windpro Jun Jul Jun Aug Jul Aug kt Jun Jul Aug Figur Grafisk kalender Jun Jul over Aug skyggekast fra møllerne i hovedforslaget Junpå Juludendørs Aug Jun Julopholdsarealer Aug ved et repræsentativt udvalg af de nærmeste nabobeboelser (nabo A, B, C, D, F, G, H, I og K). Lodret akse angiver klokkeslæt og vandret akse angiver årets måneder. Vindmøller Farverne angiver hvilken af de tre møller, der Vindmøller E: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (17) F: Skyggemodtager: I: Skyggemodtager: 15,0 15,0 15,0 Azimut: 15,0 0,0 Azimut: Hældning: 0,0 Hældning: 0,0 (18) 0,0 (21) J: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (22) kan Vindmøller give skyggekast: Mølle 1 (grøn), mølle 2 (gul) og mølle 3 (blå). Vindmøller ing: 0,0 (17) F: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (18) VINDMØLLER 1: VESTAS VED V SPARRESHOLM MW !O! nav: GODS 91,5 m (TOT:150,0 m) (76) 2: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (77) 3: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (78) 1: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (76) 1: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (76) 2: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 (TOT:150,0 m) (77) 1: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (76) 234 2: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (77) 3: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 (TOT:150,0 m) (78) 2: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (77) 3: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (78) 3: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (78)

22 Niels Jernes Vej 10 det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, Ved som eventuelle følge af unøjagtigheder, krav, som følge begrænsninger af denne konsulentopgave, eller fejl i de anvendte vil EMD smodelle ansvar som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. DK-9220 Aalborg Ø skader, Ved eventuelle uanset form, krav, som højstfølge kunne af beløbe denne konsulentopgave, sig til størrelsen afvil det EMD s aftalteansvar hono Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle konsulentopgaven. skader, +45 uanset 9635form, 4444 Enhøjst separat kunne rådgiverforsikring beløbe sig til størrelsen med udvidet af det forsikringsdæ aftalte hono skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for særskilt. konsulentopgaven. Thomas Omkostningerne Sørensen En separat for / ts@emd.dk en rådgiverforsikring sådan rådgiverforsikring med udvidet afholdes forsikringsdæ af kunde konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Beregnet: Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunde særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. SHADOW Kalender, grafisk :06/ SHADOW - Kalender, grafisk Jun Jul Aug SHADOW - Kalender, Jun Jul grafisk Aug Beregning: L4 rev udendørs Beregning: L4 rev udendørs Beregning: L4 rev udendørs G: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (19) H: Skyggemodta C: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (15) D: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (16) G: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (19) H: Skyggemodta Nabo A: Skyggemodtager: A (Hestehavevej C: Skyggemodtager: 15,0 15,0 15,0 19) Azimut: 15,0 0,0 Azimut: Hældning: 0,0 Hældning: 0,0 (13) 0,0 (15) B: Skyggemodtager: Nabo D: Skyggemodtager: D G: (Sparresholmvej Skyggemodtager: 15,0 15,0 15,0 Azimut: 15,0 15,0,0 Azimut: 5) 15,0 Hældning: 0,0 Azimut: Hældning: 0,0 0,0 (14) Hældning: 0,0 (16) 0,0 (19) Nabo H: Skyggemodtager: H (Sparresholmvej 15,0 15,0 Azimut: 2) 0,0 Hældning: 0,0 (20) Projekt: Beskrivelse: S (EMD) garanterer ikke og kan Sparresholm, EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig ikke holdes ansvarlignæstved for eventuelle fejl EMD International A/S for eventuelle fejl elleremd mangler International i det leverede konsulentmateriales A/S resultater, som følge af fejl eller mangler i Niels Jernes Vej 10 erede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede Niels Jernes datagrundlag. Vej 10Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, dlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte gheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. DK-9220 Aalborg Ø modeller og software. DK-9220 Aalborg Ø Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for Thomas Sørensen / ts@emd.dk højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. Thomas Sørensen En separat / ts@emd.dk rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales Beregnet: separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Beregnet: Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden :06/ erne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden :06/ SHADOW - Kalender, grafisk M Jun Jul Aug M Beregning: L4 rev udendørs Jun Jul Jun Aug Jul Aug Jun Jul Jun Aug JulJun Aug Jul Aug Jun Jul Aug ældning: 0,0 (13) A: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (13) B: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (14) I: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (21) J: Skyggemodta Nabo B: Skyggemodtager: B (Hestehavevej E: Skyggemodtager: 15,0 15,0 15,0 21) Azimut: 15,0 0,0 Azimut: Hældning: 0,0 Hældning: 0,0 (14) 0,0 (17) Nabo F: Skyggemodtager: F (Sparresholmvej 15,0 15,0 Azimut: 6) 0,0 Hældning: 0,0 (18) Nabo I: Skyggemodtager: I (Sørupvej 15,0 31) 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (21) J: Skyggemodta C: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (15) D: E: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (17) Skyggemodtager: F: Skyggemodtager: I: Skyggemodtager: 15,0 15,0 15,0 Azimut: 15,0,0 Azimut: 15,0 Hældning: 0,0 Azimut: Hældning: 0,0 (16) Hældning: 0,0 (18) 0,0 (21) J: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (22) Projekt: Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl Sparresholm, Næstved EMD International A/S eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i Niels Jernes Vej 10 det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. DK-9220 Aalborg Ø Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for Thomas Sørensen / ts@emd.dk konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales Beregnet: særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden :06/ SHADOW - Kalender, Jun Jul grafisk Aug M p Jun Jul Jun Aug Jul Aug Jun Jul Aug M Jun Jul Jun Aug Jul Aug Beregning: L4 rev udendørs Jun Jul Jun Aug JulJun Aug Jul Aug Jun Jul Aug Nabo C: Skyggemodtager: C Vindmøller (Hestehavevej 15,0 15,015A) Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (15) D: Skyggemodtager: Nabo G: Skyggemodtager: G (Sparresholmvej 15,0 15,0 15,0 Azimut: 15,0 0,0 Azimut: 4) Hældning: 0,0 Hældning: 0,0 (16) 0,0 (19) H: Skyggemodtager: Nabo K: Skyggemodtager: K (Sørupvej 15,0 15,0 15,0 Azimut: 48) 15,0 0,0 Azimut: Hældning: 0,0 Hældning: 0,0 (20) 0,0 (23) ældning: 0,0 (15) D: Skyggemodtager: Vindmøller 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (16) K: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (23) E: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (17) F: Skyggemodtager: K: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 15,0 0,0 15,0 Hældning: Azimut: 0,0 0,0 (18) Hældning: 0,0 (23) 1: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (85) 1: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (85) 2: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (86) 2: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (86) 3: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (87) 3: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (87) 4: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (88) 4: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (88) windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :57 / 3 windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :57 / 3 windpro Jun Jul Jun Aug Jul Aug Jun Jul Jun Aug Jul Aug p Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug Figur Grafisk kalender over skyggekast fra møllerne i alternativet på udendørs opholdsarealer ved et repræsentativt Vindmøller udvalg af de nærmeste nabobeboelser Vindmøller (nabo A, B, C, D, F, G, H, I og K). Lodret akse angiver klokkeslæt Vindmøller og vandret akse angiver årets måneder. Farverne angiver hvilken af de fire møller, der E: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (17) F: Skyggemodtager: I: Skyggemodtager: 15,0 15,0 15,0 Azimut: 15,0 0,0 Azimut: Hældning: 0,0 Hældning: 0,0 (18) 0,0 (21) J: Skyggemodtager: Vindmøller 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (22) kan give skyggekast: Mølle 1 (grøn), mølle 2 (gul), mølle 3 (blå) og mølle 4 (grå). ældning: 0,0 (17) F: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (18) 1: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (85) 2: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (86) 3: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (87) 4: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (88) 1: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (85) 1: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (85) 1: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (85) 2: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (86) 2: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (86) 2: Siemens 235 SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 VINDMØLLER m) (86) 3: Siemens SWT VED SPARRESHOLM DD !O! nav: GODS 89,5 m (TOT:140,0 m) (87) 3: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (87) 3: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (87) 4: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (88) 4: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (88) 4: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (88)

23 Det fremgår af figur 4.23 og 4.24 samt af miljørapportens bilag 6 og 7, at skyggekastet ved nabo B (Hestehavevej 21), der påvirkes mest i hovedforslaget, og som ligeledes er én af de naboer, der påvirkes mest i alternativet, fortrinsvis vil kunne forekomme i vinterhalvåret midt og sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Ved nabo A (Hestehavevej 19) mod nordøst, hvor der ligeledes er beregnet mere end 10 timers skyggekast ved udendørs opholdsarealer, vil der også kunne forekomme skyggekast først på eftermiddagen, men til gengæld ikke om aftenen. Ved naboerne på Sparresholmvej mod sydvest, nabo D (Sparresholmvej 5), nabo E (Sparresholmvej 3), nabo F (Sparresholmvej 6), nabo G (Sparresholmvej 4) og nabo H (Sparresholmvej 2), hvor der er beregnet mere end 10 timers skyggekast ved udendørs opholdsarealer i både hovedforslaget og alternativet, vil skyggekast fortrinsvis kunne forekomme tidligt om morgenen i sommerhalvåret fra marts-april til august-september. Ved naboerne på Sørupvej mod vest vil skyggekast kunne forekomme lige efter solopgang i forårs- og efterårsmånederne, primært i henholdsvis marts og september. Ved etablering af skyggestop på vindmøllerne i hovedforslaget og alternativet, vil den anbefalede grænseværdi for skyggekast kunne overholdes ved alle nabobeboelserne, og de valgte mølletyper vurderes at kunne anvendes uden at medføre væsentlige gener for de omkringliggende beboelser. I 0-alternativet, hvor der ikke opstilles møller i området ved Sparresholm Gods, påvirkes ingen naboer af skyggekast fra vindmøller. 4.4 Reflekser Refleksion af sollys i møllevinger er et fænomen, som under særlige omstændigheder kan virke generende for naboer til vindmøller. Problemet opstår særligt ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Moderne møllevinger har en overfladebehandling, så de fremstår med et lavt glanstal på ca. 30, og de konvekse overflader vil sprede eventuelle reflekser jævnt, hvilket vurderes til at reducere generne. Bortset fra generelle krav om ikke-reflekterende overflader er der ikke fastlagt særlige retningslinjer eller redskaber til vurdering af påvirkningerne ved refleksion af sollys i møllevinger. 4.5 Samlet vurdering af naboforhold Ved en samlet vurdering af mølleprojektets påvirkning af nabobeboelser fremstår projektet acceptabelt med hensyn til afstand mellem beboelser og møller, støjpåvirkning og skyggekastgener. Beboelsen ved Denderupvej 23, der ejes af Sparresholm Gods, forudsættes nedlagt. Den visuelle påvirkning fra møllerne vurderes at være mest markant ved nabobeboelserne mod nordøst, herunder nabo A (Hestehavevej 19), samt ved flere af nabobeboelserne ved Sparresholm Gods sydvest for projektområdet, da der herfra er relativt frit udsyn til møllerækken, som breder sig over en stor del af synsfeltet. Møllerne vil dog også kunne være dominerende i forhold til øvrige nabobeboelser og deres udendørs opholdsarealer, hvor udsynet til møllerne ikke er afskærmet af de omkringliggende skovområder 236 eller anden beplantning og bebyggelse. Gældende afstandskrav mellem vindmøller og nabobeboelser er overholdt. Lovgivningens krav i forhold til, hvad beboelser og områder med støjfølsom arealanvendelse må udsættes for af støjpåvirkning i forhold til udendørs opholdsarealer og lavfrekvent støj indendørs, vil kunne overholdes i det beskrevne hovedforslag såvel som i alternativet. Der vil ikke være væsentlig forskel i støjpåvirkningen, men umiddelbart vil de fire møller i alternativet samlet set medføre et lidt højere støjniveau ved udendørs opholdsarealer end de tre møller i hovedforslaget, mens møllerne i hovedforslaget samlet set vil medføre et lidt højere støjniveau end møllerne i alternativet ved beregning af indendørs lavfrekvent støj. De fastsatte krav til maksimal skyggekastpåvirkning, vil kunne overholdes i forhold til indendørs såvel som udendørs skyggekast, idet det forudsættes, at møllerne forsynes med teknik og software til håndtering af 'skyggestop', hvor en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang, så skyggekastet reduceres til under 10 timer ved de nabobeboelser nordøst og sydvest for møllerækken, som påvirkes mest. Vindmøllerne vurderes ikke at give anledning til væsentlige gener med reflekser fra møllevingerne, som er overfladebehandlede, så de fremstår med et lavt glanstal. I 0-alternativet, hvor der ikke opstilles møller i området ved Sparresholm Gods, er der ingen nabobeboelser, som påvirkes af støj og skyggekast fra vindmøller.

24 5. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT 5.1. Luftforurening og klima Indledning Vindmølleprojektet har i sin helhed en positiv påvirkning i forhold til klima og luftforurening, og der er flere gode argumenter for at udnytte de rigelige vindressourcer i Danmark. - Vindenergi betragtes som en miljøvenlig vedvarende energikilde, fordi elproduktionen fra vindmøller ikke medfører brug af fossile brændsler som kul, naturgas og olie [5a]. - Vindenergi er energiforsyningsmæssigt fordelagtig, fordi kilden til elproduktion er vedvarende i form af vind, og el fra vindmøller forudsætter derfor ikke import af brændsler eller anvendelse af de begrænsede ressourcer [5a]. - Elproduktionen fra vindmøller har miljøog klimamæssigt store fordele, fordi den ikke er forbundet med udslip til atmosfæren af CO 2 (kuldioxid), SO 2 (svovldioxid), NO x (kvælstofilter) og partikler, således som det sker i større eller mindre omfang fra kraftværker, der benytter fossile brændsler [5a]. Udslip af CO 2 fra elproduktion betragtes som den største globale kilde til drivhuseffekten, der af FN's Klimapanel IPCC betragtes som en alvorlig trussel mod klimaet. Drivhuseffekten er et begreb, der karakteriserer den ændrede balance mellem solindstråling og varmeudstråling til verdensrummet, som opstår på grund af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser som CO 2, metan og lattergas [5a]. Udslip af SO 2, NO x og partikler belaster det regionale og lokale miljø omkring kraftværkerne [5a]. Luftforureningen bidrager blandt andet til forsuring af nedbøren og har skadelige indvirkninger på menneskers helbred [5b, 5c]. Klimamål Politisk er det både nationalt og internationalt et mål at reducere udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser, som bidrager til den globale opvarmning og klimaforandringer (tørke, oversvømmelser mv.) på grund af drivhuseffekten. Den største frembringelse af CO 2 kommer fra afbrænding af fossile brændsler i forbindelse med energiproduktion. Der dannes ligeledes CO 2 ved afbrænding af biomasse og biogas, men disse brændsler betragtes som CO 2 -neutrale, da der er balance mellem optag af CO 2 under opvæksten og frigivelse ved forbrændingsprocessen [5c]. Opstilling af vindmøller medvirker til, at Danmark kan opfylde sine internationale forpligtelser og leve op til EU's klimamål. De overordnede klimamål for 2030 fremgår af EU's klima- og energiaftale fra 2014, der blandt andet fastsætter, at den europæiske CO 2 -udledning skal være 40 % lavere, end den var i 1990, og at mindst 27 % af den europæiske energiforsyning skal komme fra vedvarende energi [5d]. Ved EU's miljørådsmøde i oktober 2017 har Danmark forpligtet sig til en reduktion i CO 2 -udledningerne fra landbrug, transport og boliger på 39 % i 2030 i forhold til 2005 [5e]. I regeringsgrundlaget [5f] for den nuværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti), der tiltrådte i slutningen af november 2016, henvises til FN's Klimaaftale fra Paris (december 2015), hvor hele verdens ledere blev enige om, at temperaturstigningerne skal holdes under 2 grader og helst ikke over 1,5 grader. For at bidrage til denne ambitiøse målsætning har regeringens klimapolitik et nationalt såvel som et internationalt fokus. På nationalt plan vil regeringen arbejde for, at Danmark i år 2030 skal have mindst 50 % af sit energibehov dækket af vedvarende energi. Det langsigtede mål for 2050 er et Danmark som et lavemissions samfund, der er uafhængig af fossile brændsler, og som sikrer, at Danmark lever op til EU's mål om % reduktion af drivhusgasser i På internationalt plan skal Danmark bidrage aktivt til EU's klimaindsats med fokus på fastlæggelse af fælles ambitiøse mål og politikker samt en ambitiøs global, international klimaindsats, blandt andet i regi af FN og i form af bilaterale samarbejder. Forsyningssikkerhed En udfordring ved øget elproduktion med vindmøller er at lagre strøm ved lejlighedsvis overproduktion, og at sikre backup, når det er vindstille. Energistyrelsen har i rapporten 'Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050' [5g] beskrevet fire scenarier for Danmarks fremtidige fossilfrie energiforsyning inkl. transport. Scenarierne belyser udfordringer og muligheder ved overgangen til fossilfrihed, og hovedkonklusionen er, at det er teknisk muligt at opfylde visionen om fossilfrihed, om end nogle af teknologierne skal videreudvikles (f.eks. biobrændstof og brint). I alle fire scenarier indgår vindkraft som et væ- 237

25 sentligt element sammen med bioenergi. Bioenergi er imidlertid en begrænset ressource, og i tre af scenarierne indgår derfor også brint (produceret ved elektrolyse med vindkraft) i større eller mindre omfang, såfremt behovet for en stor import af biomasse skal begrænses eller helt undgås af hensyn til brændselsforsyningssikkerheden. I scenarierne er der ligeledes regnet med en vis mængde solceller, hvilket til et vist punkt kan have fordele i kombination med vindkraft. Solceller producerer om dagen, hvor elforbruget er højt, men solceller producerer dog relativt lidt om vinteren, hvor elforbruget er højest. Til gengæld producerer vindmøller gennemsnitligt mere om vinteren end om sommeren. Bølgekraft indgår ikke i scenarierne, da teknologien ikke er tilstrækkeligt moden, men på sigt kan bølgekraft erstatte noget af vindkraften på havet. Korttidsvarmelagring indgår i vidt omfang i scenarierne, hvor overskud af vind via varmepumper omdannes til varme og gemmes i varmelagre. Der er ikke regnet med ellagre, men de norske og svenske vandreservoirer kan fungere som et naturligt batteri ved at vandkraftproduktionen holdes tilbage ved høj produktion fra vindmøller. En øget andel af vindkraft medfører et større behov for at kunne transportere strømmen til og fra områder med henholdsvis højt forbrug og stille vejr eller lavt forbrug og stærk vind. En udbygning af kapaciteten på udlandsforbindelser kan bidrage til at sikre en bedre udnyttelse af vedvarende energi og fastholde forsyningssikkerheden, hvilket bl.a. er beskrevet i Energistyrelsens rapport 'Analyse af elnettets funktionalitet' [5h] og i Energinet. dk's rapport 'Energikoncept 2030' [5i]. Gennem udlandsforbindelserne er det muligt at eksportere overskydende strøm og opnå en bedre pris for strømmen end på et rent dansk marked, og en øget importkapacitet bidrager til elforsyningssikkerheden. Infrastruktur og markedsintegration over længere afstande (over 500 km) kan udnytte, at vinden altid blæser et eller andet sted, og at spidslastforbruget sjældent forekommer samtidigt overalt [5i]. Et kabel mellem Jylland og Holland (COBRAcable) er under etablering og forventes idriftsat i april 2019 [5j]. Der er endvidere planer om nye elforbindelser til England og Tyskland, som forventes at kunne være i drift i slutningen af Det drejer sig om henholdsvis et søkabel til England (Viking Link) [5k] og en udbygning med en ny luftledning til Tyskland (Vestkystforbindelsen) [5l], herunder en udbygning af elnettet i Vestjylland [5m] og i Nordtyskland. Udbygningen af transportkapaciteten over landegrænserne vil give bedre muligheder for, at udnytte den vejrafhængige energi fra vind og sol meget mere effektivt, og Energinet.dk vurderer, at der samfundsøkonomisk vil være en milliardgevinst for Danmark ved udbygningen, som også vil komme forbrugerne til gode [5n]. Luftforurening Politisk er der udover udledningen af drivhusgasser også nationalt og internationalt fokus på at reducere udledningen af SO 2 og NO x, der dannes ved forbrænding af kul og andre brændsler, som indeholder svovl og kvælstof. Sammen med udledningen af partikler og andre forurenende stoffer, har udledningen af SO 2 og NO x skadelige virkninger på miljøet. SO 2 reagerer med luftens vanddamp, hvorved der dannes svovlsyre, der falder som sur regn. Forsuringen og de deraf følgende skadevirkninger på miljøet omfatter blandt andet sundhedsskader (luftvejsproblemer), skovdød og skader på bygninger og monumenter [5c]. 238 NO x er ligesom SO 2 sundhedsskadeligt for mennesker og medvirker til forsuring, og derudover bidrager NO x til iltsvind i vandløb, søer og havet, som følge af belastningen med næringssalte [5c]. Emissioner og restprodukter Sammensætningen af brændsler til fremstilling af én kwh gennemsnitsstrøm leveret til forbrug i Danmark bestod i 2016 af 51 % vind, vand og sol, 24 % kul og brunkul, 14 % affald, biomasse og biogas, 8 % naturgas, 2 % atomkraft og 1 % olie [5c]. Det fremgår af Miljødeklaration for el leveret til forbrug i Danmark i 2016, som er udarbejdet af Energinet.dk i forbindelse med Miljørapport 2017 [5c], at fremstillingen af én kwh gennemsnitsstrøm medførte udledning af 243 g CO 2, 0,04 g SO 2 og 0,17 g NO x samt i alt 23,2 g restprodukter i form af slagger, aske og andet affald. Hvis man alene ser på udledninger og restprodukter i forbindelse med den del af el-produktionen, som i 2016 foregik med kul, fremgår det af Miljørapport 2017 [5c], at fremstillingen af én kwh el medførte udledning af 758 g CO 2, 0,08 g SO 2 og 0,19 g NO x samt i alt 53,2 g restprodukter i form af slagger, aske og andet affald. I figur 5.1 ses en mere detaljeret oversigt over udledninger og restprodukter i forbindelse med fremstilling af henholdsvis 1 kwh gennemsnitsstrøm og 1 kwh strøm produceret udelukkende med kul. Restprodukterne fra kraftværkernes elproduktion er ikke i sig selv farlige, men som alle andre former for affaldsprodukter skal de bortskaffes på en måde, så de ikke ved bortskaffelsesprocessen (f.eks. ved deponering) kan udgøre en risiko for

26 miljøet [5c]. Det vil derfor alt andet lige være en fordel at kunne begrænse mængden af restprodukter. Efterfølgende redegøres overordnet for de forskellige typer af restprodukter fra de danske kraftværker. Emissioner til luft g/kwh A B CO 2 (kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (metan - drivhusgas) 0,1 0,01 N 2 O (lattergas - drivhusgas) 0,004 0,006 Drivhusgasser i alt (CO 2 -ækvivalenter) 247 SO 2 (svovldioxid) 0,04 0,08 NO x (kvælstofilter) 0,17 0,19 CO (kulilte) 0,12 0,08 NMVOC (uforbrændte kulbrinter) 0,02 0,01 Partikler 0,01 0,02 Restprodukter g/kwh Kulflyveaske 8,6 34,2 Kulslagge 1,4 5,4 Afsvovlingsprodukter 3,4 13,6 Slagge (affaldsforbrænding) 7,5 RGA (røggasaffald) 1,2 Bioaske 1,1 Slagger, aske og røggasaffald i alt 23,2 53,2 Radioaktivt affald (mg) 0,1 Figur 5.1. Gennemsnitlig udledning af drivhusgasser, forurenende stoffer og affald i gram pr. kwh el produceret til forbrug i Danmark i 2016 (A) samt udledning pr. kwh el produceret på kulfyret kraftværk (B) [5c]. Ved afbrænding af kul opstår affaldsprodukterne kulflyveaske, der udskilles fra røggassen i elektro- eller posefiltre, og kulslagge, der er en tung, grovkornet aske, som udtages fra bunden af kedlen. Kulflyveaske og kulslagge kan bl.a. anvendes til cement- og betonproduktion og til bygge- og anlægsarbejder. Kulkraftværkernes afsvovlingsanlæg medfører bl.a. restprodukter som gips og TASP (semitørt afsvovlingsprodukt). Gipsen kan blandt andet anvendes til fremstilling af byggematerialer og i cementproduktion. TASP er et affaldsprodukt, der skal deponeres, idet det kun nyttiggøres i ringe grad til f.eks. støjvolde eller kattegrus. Det er dog muligt, at omdanne TASP til gips, hvorved det kan nyttiggøres [5c]. Restprodukterne fra affaldsfyrede forbrændingsanlæg er mere problematiske, idet kun slagge kan nyttiggøres til f.eks. bygge- og anlægsprojekter. RGA, som er en fællesbetegnelse for flyveaske og øvrige affaldsprodukter fra rensning af røggasser på affaldsfyrede anlæg, er klassificeret som farligt affald, og kan i dag hverken nyttiggøres eller deponeres i Danmark. Produktet har hidtil været eksporteret til slutdeponering i Norge eller Tyskland, men igangværende udviklingsaktiviteter sigter mod etablering af bortskaffelsesmuligheder i Danmark [5c]. Bioaske er en samlet betegnelse for flyveaske og bundaske fra biomassefyrede anlæg. Bundasken kan nyttiggøres til f.eks. jordforbedring, hvorimod flyveasken aktuelt ikke kan nyttiggøres til jordforbedring på grund af et for højt indhold af cadmium. Igangværende udviklingsaktiviteter sigter på dels at udvinde gødningsstofferne fra flyveaskefraktionen og dels volumenreducere restfraktionen til deponering [5c]. Reduktion i emissioner til luften og restprodukter Der er foretaget beregninger af hvor stor en reduktion i udledningen af drivhusgassen CO 2 og de luftforurenende stoffer SO 2 og NO x samt diverse reststoffer, som vindmøllerne vil kunne bidrage med. Ved beregningerne er der taget udgangspunkt i produktionsberegningerne for vindmølleprojektet og i oplysninger om udledninger fra elproduktion i Danmark i 2016, som fremgår af 'Miljørapport 2017' fra Energinet.dk [5c]. Som det fremgår af figur 2.2 i projektbeskrivelsen, er der beregnet en samlet årlig produktion på godt 30,0 mio. kwh i hovedforslaget med tre Vestas-møller med 117 meter rotor såvel som i alternativet med fire Siemens-møller med 101 meter rotor. Vindmøllernes tekniske levetid er i beregningerne fastsat til 20 år, hvilket er det antal år de nye møller som minimum må forventes at producere el, og der er foretaget beregninger af henholdsvis den årlige reduktion og den samlede reduktion over 20 år. Det kan ikke på forhånd afgøres, hvilken eller hvilke produktionsformer, der vil blive erstattet af vindmøllerne, og der er derfor foretaget vejledende beregninger på grundlag af henholdsvis den gennemsnitlige udledning ved produktion af el til forbrug i Danmark (dvs. en blanding af fossile brændsler og vedvarende energikilder, herunder også vindkraft) og udledningen ved produktion af el på kulkraftværker, som i 2016 tegnede sig for 24 % af den danske elproduktion. Kul udgør således det væsentligste fossile brændsel på de danske kraftværker, og det er umiddelbart ønskeligt, at vindmøllerne erstatter el produceret på kulkraftværker, da denne produktionsform medfører en stor udledning af bl.a. CO

27 Mængden af udledninger til luften og reststoffer pr. produceret kwh, som er anvendt i beregningerne af den samlede reduktion fremgår af figur 5.1. Det fremgår heraf, at et kulfyret kraftværk udleder godt tre gange så meget CO 2 og producerer mere end to gange så mange reststoffer, som den gennemsnitlige udledning, hvorimod der kun er relativt mindre forskelle i forhold til udledningen af de luftforurenende stoffer SO 2 og NO x. Dette skyldes, at kulkraftværkerne er forsynede med teknikker og anlæg til rensning af røggassen, hvilket ikke i samme omfang gør sig gældende for flere typer af decentrale kraftvarmeanlæg, der anvender andre brændsler. REDUKTION I FORHOLD TIL GENNEMSNIT FOR EL LEVERET TIL FORBRUG I DANMARK Ton pr. år Ton på 20 år CO , ,0 SO 2 1,2 24,0 NO x 5,1 102,0 Slagger mv. 696, ,0 REDUKTION I FORHOLD TIL EL FRA KULFYRET KRAFTVÆRK Ton pr. år Ton på 20 år CO , ,0 SO 2 2,4 48,0 NO x 5,7 114,0 Slagger mv , ,0 Figur 5.2. Beregnet reduktion i udledninger og restprodukter jf. tabel 5.1 for hovedforslag såvel som alternativ. Det skal bemærkes, at den danske energisektor løbende udbygger andelen af vedvarende energikilder, hvilket betyder, at den gennemsnitlige udledning fra produktion af el leveret til forbrug i Danmark reduceres fra år til år. Tilsvarende optimeres anvendelsen af teknikker til rensning af kraftværkernes røggas, så udledningerne af luftforurenende stoffer ligeledes reduceres løbende. Beregningerne tager udelukkende udgangspunkt i tallene fra 2016, da det ikke er muligt at foretage en præcis fremskrivning den teknologiske udvikling de kommende 20 år. Den beregnede reduktion i udledningerne af CO 2, SO 2 og NO x samt restprodukter fremgår af figur 5.2. På baggrund af produktionsberegningerne vil de tre Vestas-møller med 117 meter rotor i hovedforslaget samlet set kunne have omtrent samme produktion som de fire Siemens-møller med 101 meter rotor i alternativet. Der vil således ikke være væsentlig forskel på reduktionen i udledninger og restprodukter i hovedforslaget og alternativet. Såfremt der i hovedforslaget opstilles Vestas-møller med 112 meter rotor eller Siemensmøller med 113 meter rotor, kan reduktionen i udledninger og restprodukter dog ændre sig lidt svarende til disse mølletypers mindre produktion. Det overordnede billede vurderes imidlertid ikke blive ændret væsentligt Ressourcer og affald Anvendelsen af ressourcer og dannelsen af affald kan overordnet deles op i tre faser: Anlæg, drift og bortskaffelse. Herudover er den samlede energibalance væsentlig. 240 Anlægsfase I anlægsfasen anvendes ressourcer i form af materialer til fremstilling af vindmøllerne, der fremstilles på fabrik. Det drejer sig overordnet om støbejern og stål samt kul- og glasfiber til møllevingerne. Siemens-møllerne adskiller sig fra de tilsvarende Vestas-møller ved ikke at have en gearkasse, idet rotoren trækker direkte på en aksel i en langsomtgående generator, der udstyret med permanente magneter. Til fremstillingen af disse indgår de sjældne og dermed dyre jordartmetaller neodymium og dysprosium. Ved opstillingen af vindmøllerne opsamles affald dagligt og opbevares i godkendte containere for at sikre, at affaldsmaterialerne ikke blæser væk, hvorefter affaldet bortskaffes i henhold til gældende affaldssortering på pladsen til godkendt aftager i henhold til lovgivningen. Driftsfase Ved mølleproducentens eftersyn og service i driftsfasen returneres eventuelt brugt olie og opsamlet, spildt olie til mølleproducenten eller direkte til godkendt aftager. Det kontrolleres løbende om kvaliteten af olie og øvrige væsker opfylder kvalitetskravene, og møllerne er forsynede med indbyggede oliefiltre, hvilket begrænser behovet for olieskift. Der er nærmere redegjort for møllernes indhold af olie, kølevæske mv. i projektbeskrivelsens afsnit 2.2. Bortskaffelse Efter skrotning af en mølle kan stort set alle dele indgå i genbrugssystemet. Kun kul- og glasfiberdele (møllevinger og nacellen/generatorhusets afskærmning) genanvendes almindeligvis ikke i dag, men det forventes, at det bliver muligt i fremtiden, så der indenfor de næste 20 år sker en yderligere vækst i genbrugsmængden. I den forbindelse bør der ligeledes være fokus på, at genanvende de sjældne jordarter, der anvendes

28 til de permanente magneter. Energibalance Energibalance er vigtig i vurderingen af forskellige typer el-produktionsanlæg. Energibalancen er den samlede vurdering af forholdet mellem energiforbrug og energiydelse set over produktets samlede levetid. Vindmøller har en meget flot og positiv energibalance i forhold til andre el-produktionsmetoder. De seneste undersøgelser viser, at en moderne vindmølle i sin tekniske levetid (ca. 20 år) producerer ca. 35 gange mere energi, end der medgår til at fremstille den, selvfølgelig afhængig af vindforhold osv. Under normale vindforhold bruger den kun ca. 6-8 måneder til at skabe den energi, der medgår til dens fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse [5o]. I dette projekt anvendes Vestas-møller eller Siemens-møller, der er nyere mølletyper med en tilsvarende eller større produktion end de møller, der har indgået i de ovenstående undersøgelser, og de planlagte vindmøller vurderes derfor at have en tilsvarende eller bedre energibalance. forureningen anmeldes til Næstved Kommune, og arbejdet må først genoptages fire uger efter, at Region Sjælland har modtaget underretning om den konstaterede forurening. I hovedforslaget, hvor den offentlige vej Hestehavevej omlægges, skal flytning af jord bort fra det anvendte areal anmeldes til Næstved Kommune i henhold til jordflytningsbekendtgørelsen (BEK 1452 af 17/12/2015). Okker Som det fremgår af figur 5.3 er der flere lavbundsarealer omkring mølleområdet, men disse arealer er ikke kortlagt og klassificeret i forhold til okkerudledning. Vindmøllerne i både hovedforslaget og alternativet opstilles således på arealer, hvor der ikke umiddelbart er kendskab til risiko for okkerforurening. Inden møllerne rejses, vil der blive foretaget jordbundsundersøgelser, som bl.a. undersøges for okkerindhold, og som kan indgå i det fremtidige dokumentationsmateriale i Næstved Kommune. Ved eventuelt behov for grundvandssænkning i forbindelse med støbning af fundamenterne skal det sikres, at der ikke vil ske udledning af okker til områdets vandløb og søer. Grundvand og jordbund Tykke lerlag (>30 meter) giver grundvandsmagasinerne god beskyttelse mod eventuel nedsivende forurening, mens tynde lerlag giver dårlig beskyttelse, og jordlag af sand og grus giver ikke megen beskyttelse. Jordbunden i projektområdet, hvor vindmøllerne opstilles, består af lerjord. I henhold til borerap Geologi og grundvandsinteresser Jordforurening Der er ikke kortlagt jordforurening i mølleområdet eller på de omkringliggende arealer, og området er heller ikke omfattet af områdeklassificering for arealer, hvor jorden kan antages at være lettere forurenet. Hvis der i forbindelse med bygge- eller jordarbejde i øvrigt konstateres en ukendt forurening, skal 500 m Figur 5.3. Lavbund og okker. Figur 5.4. Jordbund. 500 m 241

29 porten for den nærmeste eksisterende boring i området, som ligger omtrent midt i mølleområdet, er det dog kun det øverste jordlag på ca. 6 meter, der består af moræneler, mens der herunder er lag af smeltevandssand og smeltevandsler [5p]. Grundvandet i området kan således være sårbart overfor forurenende stoffer, der spildes på jordoverfladen. Vindmøllerne i projektet indeholder olie mv., som er nærmere beskrevet i kapitel 2. Ved uheld er der en risiko for, at en del af denne oliemængde kan havne på jorden, men mølleproducenten har fastsat en række foranstaltninger for at minimere risikoen for jord- og grundvandsforurening i anlægs- og driftsfasen, hvilket er nærmere beskrevet i afsnit 2.5. I anlægsfasen kan der opstå spild eller udslip af olie fra entreprenørmaskinerne. Det vurderes dog, at denne risiko er så lille, at den kan sammenlignes med den risiko, der allerede er i dag ved den landbrugsmæssige drift af jorden. Uheld vil typisk ske i forbindelse med arbejdets udførelse, så afværgeforanstaltninger straks kan iværksættes. På grund af automatisk overvågning vil uheld i driftsfasen ligeledes hurtigt blive opdaget, således at der kan træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforureninger. Vindmøllerne er desuden konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i nacellen (generatorhuset) eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet. Det er generelt et krav, at spildbakker og containere skal have en opsamlingskapacitet på mindst 110 %. Samlet set vurderes mølleanlægget ikke at udgøre nogen trussel mod grundvandsressourcerne i området. Vandindvinding Møllerne placeres i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Det betyder, at arealanvendelsen i området ikke må ændres til en mere grundvandstruende art, og ved planlægning for potentielt forurenende anlæg og aktiviteter skal der derfor tilvejebringes en grundvandsredegørelse. Som det fremgår af ovenstående vurderes vindmøllerne ikke at udgøre nogen væsentlig forureningsrisiko. På baggrund af hidtidige erfaringer har de statslige myndigheder generelt vurderet, at der specifikt for planlægningen af blandt andet vindmøller ikke fordres tilvejebragt en grundvandsredegørelse [5q]. Der er ca. 1,3 km til det nærmeste vandværk til almen vandforsyning. Det drejer sig om Svennerup Vandværk, som ligger mod øst mellem Sydmotorvejen og Borupvej. Der findes desuden et mindre ikke-alment vandværk ved Sparresholm Gods ca. 700 meter sydvest for vindmøllerne. Det vurderes, at ingen af disse vandindvindingsanlæg eller øvrige vandboringer i det omkringliggende landskab vil blive påvirket af etableringen af mølleanlægget Naturbeskyttelse 242 Møllerne planlægges opstilles på konventionelt opdyrket agerjord i et område, der er en del af et herregårdslandskab bestående af en mosaik af skove, søer, enge og opdyrkede marker. Området kan beskrives som en stor opdyrket skovlysning omgivet af Storskov mod syd, Spangs Tykke og Hestehave mod øst samt Denderup Vænge mod nord. Mod vest ligger Sparresholm Gods omgivet af en stor have. Der er flere remiser i projektområdet, som udnyttes til opfodring af fasankyllinger, ligesom der er væsentlige jagtinteresser i området. Internationale beskyttelsesinteresser Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særlig værdifuld natur. Det er en samlet betegnelse for EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsar-områder. Områderne er udpeget for at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Ramsar-områderne indgår i EF-fuglebeskyttelsesområderne og omfatter vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning. EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder Der ligger tre EF-fuglebeskyttelsesområder inden for en afstand af ca. 10 km fra mølleområdet, som er vist på figur 5.5: Nr. 101 'Søer ved Bregentved og Gisselfeld', ca. 5,4 km fra nærmeste mølle. Nr. 91 'Holmegårds Mose og Porsmose', ca. 5,8 km fra nærmeste mølle. Nr. 89 'Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor', ca. 8,6 km fra nærmeste mølle. Området er sammenfaldende med Ramsar-område nr. 22. Udpegningsgrundlag for de tre ovennævnte EFfuglebeskyttelsesområder fremgår af miljørapportens bilag 10. De nærmeste dele af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 91 og 101 ligger inden for en afstand af 6 km fra mølleområdet. Rørdrum og plettet rørvagtel er stærkt knyttet til rørskove og vil ikke forekomme i projektområdet, da deres habitatkrav ikke opfyldes der. De arter af ænder, svaner

30 og gæs, der er på disse fuglebeskyttelsesområders udpegningsgrundlag, har normalt heller ikke behov for et område, som det møllerne tænkes placeret i. Hvad angår troldand, så kan søerne omkring mølleområdet godt tænkes at kunne tiltrække denne art. Der findes dog ikke data i DOF-basen [5r], der bekræfter, at troldand forekommer i væsentligt antal i området, og tilsvarende gælder for de arter af svaner og gæs, der er på udpegningsgrundlagene. Troldænder raster i søer om dagen og trækker til havet om natten for at fouragere. Mølleplaceringerne ligger et godt stykke uden for den direkte vej mellem de større søer i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 101 og Fakse Bugt, herunder Præstø Fjord, der udgør den nærmeste del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 89, og de kan derfor ikke ventes at være på tværs af troldændernes daglige træk. Rørhøg blev set over mølleområdet under den biologiske gennemgang i juni 2012, og den benytter de åbne marker som fourageringsområde. Havørn kan også forekomme i området. Området synes ikke at være velegnet til mosehornugle. Trane er registreret en del steder på egnen, og den kan godt anvende projektområdet til rast og fødesøgning, men arten er ikke registreret i væsentligt antal. Engsnarre er i DOF-basen registreret ved Dysted i Et ca m² stort engområde godt 550 meter nord for mølleområdet synes velegnet for engsnarre, men den blev ikke registreret under den biologiske gennemgang i juni 2012, ligesom der ikke er fundet andre observationer fra området i DOF-basen EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 89, herunder Ramsar-område nr. 22, strækker sig over et meget stort geografisk område, hvor den nærmeste del, Præstø Fjord, ligger ca. 8,6 km fra nærmeste mølle. Langt de fleste fuglearter i udpegningsgrundlaget er arter, der opholder sig kystnært, og 2,5 km Figur 5.5. EF-fuglebeskyttelsesområder

31 de vil derfor ikke blive påvirket af vindmøller ved Sparresholm Gods. De arter af ænder, gæs, svaner, vadefugle og terner, der er på udpegningsgrundlaget, har normalt ikke behov for et område, som det møllerne tænkes placeret i. Ved gennemgang af observationer fra DOF-basen er der intet, der tyder på, at disse arter bliver påvirket af møllerne. På udpegningsgrundlaget er der tre arter af rovfugle: havørn, rørhøg og vandrefalk. Disse tre arter forekommer alle i området ved Sparresholm Gods. Rørhøg blev som tidligere nævnt observeret under den biologiske gennemgang i juni DOF-basen indeholder desuden en del registreringer af disse tre arter, især af havørn og rørhøg. De nævnte EF-fuglebeskyttelsesområder vil ikke blive direkte påvirkede, og det kan ikke forventes, at de fugle, der indgår i udpegningsgrundlagene for disse områder, vil blive påvirkede. På baggrund af bl.a. danske undersøgelser (se nedenfor) er det heller ikke forventeligt, at møllerne vil kunne forårsage ret mange dødsfald ved kollision. 2,5 km Figur 5.6. EF-habitatområder EF-habitatområder Der ligger fire EF-habitatområder inden for en radius af 10 km fra mølleområdet, som vist på figur 5.6: Nr. 142 'Sø Torup Sø og Ulse Sø', ca. 6,2 km fra nærmeste mølleplacering. Nr. 145 'Holmegårds Mose', ca. 8,6 km fra nærmeste mølleplacering. Nr. 147 'Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund', ca. 8,6 km fra nærmeste mølleplacering. Nr. 194 'Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen', ca. 3,6 km fra nærmeste mølleplacering. Udpegningsgrundlag for de fire ovennævnte EFhabitatområder fremgår af miljørapportens bilag 11.

32 Langt den største del af udpegningsgrundlagene er habitater og plantearter, der ikke forekommer på de dyrkede marker, hvor møllerne tænkes opstillet. Det vurderes, at planter og habitater i de nævnte EF-habitatområder ikke bliver påvirket af nogen af mølleaktiviteterne, hverken ved transport, opstilling, drift eller nedtagning. Alle øvrige EF-habitatområder er sikre imod påvirkninger fra mølleaktiviteterne på grund af afstanden, og mølleprojektet vil ikke få nogen påvirkning af marine områder. Områdets grøfter og små vandløb er dog via Brødebæk forbundet med Suså, som er en del af EF-habitatområde nr Der er desuden et terrænfald fra møllerne ned imod et tilløb til Brødebæk, som løber nordvest for møllerækken i en afstand af ca. 370 meter i hovedforslaget og ca. 315 meter i alternativet. Det skal derfor særligt sikres, at ingen miljøfremmede stoffer kan risikere at flyde ned til grøfter og bække. Det skal undersøges, om det er nødvendigt at afbryde dræn i nærheden af møllerne. De eneste arter på EF-habitatområdernes udpegningsgrundlag, der potentielt kan forekomme i mølleområdet, er bredøret flagermus og stor vandsalamander. De øvrige dyre- og plantearter på udpegningsgrundlagene vil ikke forekomme på dyrkede marker. Bredøret flagermus, der indgår i udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde nr. 147, som ligger ca. 8,6 km mod syd, jager oftest inden for en kilometers afstand af herregårde med store gamle bygninger med meget træværk. De jager oftest i og omkring skove og parker, men sjældent i helt åbent terræn. Bred øret flagermus blev under forarbejdet til miljø rapporten registreret otte gange på fire ud af seks nætter af en automatisk detektor, der var placeret i skovkanten ved vandhullet syd for den midterste del af møllerækken i perioden 27/6-2/ Den blev registreret igen under efterårslytningen efter flagermus på alle syv nætter i perioden 19/8 24/ og 13/9 2013, hvor den blev registreret i alt 23 gange. I 2014 blev der søgt efter flagermus meget intensivt sommer (21/7 25/7 og 29/7 2/8) og efterår (18/8 21/8 og 25/8 30/8). Her blev bredøret flagermus fundet på 16 ud af 19 dages arbejdsindsats, hvor den blev registreret i alt 500 gange fortrinsvis i skovene mod nord og nordøst, mens der var relativt få registreringer i skovene mod øst og kun fire registreringer på åben mark ved de planlagte vindmøller. Bredøret flagermus er ikke tidligere rapporteret fra denne del af Sjælland [5s], dog er arten siden 2011 fundet på adskillige lokaliteter i Stevns Kommune, herunder Vallø Dyrehave [5s, 5t, 5u]. Stor vandsalamander, der indgår i udpegningsgrundlagene for EF-habitatområde nr. 145, 147 og 194, er meget almindelig i det østlige Danmark [5v], og de dyr, der findes i EF-habitatområderne, vil ikke vandre så langt, at de kan påvirkes af vindmøllerne. Lokalt kan der findes bestande af stor vandsalamander, men da møllerne planlægges opstilles på opdyrket agerland, vil de ikke have nogen væsentlig negativ indflydelse på arten. Samlet set vil ingen EF-habitatområder blive påvirket, og på grund af afstandsforholdene vil de dyr, planter og habitater, som de beskytter, heller ikke blive påvirket. Som det fremgår af ovenstående, er bredøret flagermus registreret omkring mølleområdet, men der vurderes at være tale om en lokal bestand i skovene omkring mølleområdet. I VVM-tilladelsen til projektet vil der blive stillet krav om tiltag, der kan eliminere risici for lokale bestande af arten (se afsnit om flagermus og vindmøller nedenfor). Fugle i området Der er ikke foretaget egentlige systematiske optællinger af hverken yngle- eller trækfugle i forbindelse med udarbejdelse af miljørapporten. Besigtigelse i området Ved besigtigelse den 27. og 28. juni 2012 blev følgende fugle set i området ved Sparresholm Gods indenfor en afstand af ca. 2 km fra de planlagte møller: musvåge 1, rørhøg 1 (set fouragere over markerne begge dage), agerhøne 1, vibe 3 par, sølvmåge 5, natugle 3, ringdue 6, sanglærke 9, skovpiber 1, mursejler 1, landsvale 8, solsort 2, sangdrossel 2, gærdesmutte 1, jernspurv 2, munk 6, havesanger 2, tornsanger 6, gærdesanger 1, gulbug 1, gransanger 2, løvsanger 5, fuglekonge 1, sumpmejse 1, blåmejse 1, spætmejse 4, gråkrage 10, råge 10, ravn 4, stær 100, bogfinke 7, skovspurv 5 og gulspurv 8. De observerede fuglearter er alle almindeligt forekommende fuglearter, der ikke er omfattet af særlig beskyttelse, bortset fra rørhøg, som er på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Til trods for at der kan ske tab af rovfugle ved vindmøller, tyder nogle studier på at rovfugle er i stand til at opdage og afværge kollision med vindmøller [5w]. Et omfattende dansk studie har vist, at fouragerende rovfugle sjældent flyver i rotorhøjde [5x], og det vurderes, at møllerne ikke vil få nogen væsentlig negativ påvirkning af bestanden af rørhøg. Fugleregistreringer i DOF-basen Dansk Ornitologisk Forenings database (DOF-basen) [5r] rummer observationer fra lokaliteter omkring mølleområdet, heriblandt adskillige observationer af arter fra EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 og arter på den danske rødliste. I bilag 12 ses en oversigt over disse arters forekomst på lokaliteter inden for en radius af ca. 3 km. 245

33 Fælles for de 18 lokaliteter, der ligger inden for en radius af ca. 3 km fra mølleområdet, er, at der forekommer en del beskyttede rovfugle, som blandt andet på baggrund af registreringer i DOF-basen vides at kunne forekomme omkring mølleområdet. I skovene er det, udover rovfuglene, især værd at bemærke, at området huser en bestand af sortspætte - en art som ikke er særlig almindelig i regionen. Møllerne kan ikke antages at udgøre en væsentlig risiko for sortspætten, som mest opholder sig i skov. Fælles for EF-fuglebeskyttelsesområderne, der alle ligger mere end 5 km fra mølleområdet, er, at det, ud over rovfugle, særligt er vandfugle, der ligger til grund for udpegningsgrundlaget. På grund af afstanden til EF-fuglebeskyttelsesområderne må det vurderes, at møllerne ikke vil få nogen indflydelse på disse områder og fuglene deri. Fugle og vindmøller Forstyrrelseseffekt og kollisionsrisiko Den største gene for fuglelivet vil utvivlsomt være forstyrrelseseffekten fra møllerne. Risikoen for kollisioner under træk eller fuglenes daglige aktivitet må vurderes at være lille. Denne vurdering er fremkommet i en række undersøgelser af vindmøllers påvirkning af fugle, hvor der ikke er registreret væsentlige konflikter mellem fugle og vindmøller. Det vides fra flere studier i Danmark, at fugle ofte vil flyve uden om vindmøller på deres trækbevægelser [5y, 5z]. Selv for større mølleparker sat op i områder med et intensivt fugletræk er risikoen for kollision vurderet til at være lille [5æ, 5ø]. Der er ikke registreret væsentlige trækruter over området ved Sparresholm Gods. En rapport, der opsummerer 127 undersøgelser af fugleadfærd og dødsfald forårsaget af vindmøller (deraf 75 tyske undersøgelser), bekræfter flere tidligere undersøgelser, der viser, at der er en mindre risiko for lokale ynglefugle og større risiko for trækfugle [5å]. Det fremgår af rapporten, at møller placeret ved vådområder eller på bjergkamme udgør den suverænt største risiko for kollisioner mellem vindmøller og fugle. Selvsamme rapport har følgende opsummering om registrerede mølledrab i de omfattede undersøgelser: rød glente (43), rørhøg (1), havørn (13) og vandrefalk (2). Alle fire arter forekommer i området omkring mølleprojektet. Det er beregnet, at mølledrab øger den årlige dødelighed for rød glente i Tyskland med 0,3 % (40 ud af 43 døde glenter er fundet i Tyskland). Det er endvidere beregnet, at mølledrab øger den årlige dødelighed for havørn i Tyskland med 0,7 % (alle 13 døde havørne er fundet i Tyskland). Rapporten konkluderer, at der ikke er en signifikant øget årlig dødelighed for rovfugle grundet vindmøller. Der er ud over rød glente, havørn, rørhøg og vandrefalk også observeret en række andre rovfuglearter omkring mølleområdet jf. registreringer i DOF-basen [5r], som fremgår af miljørapportens bilag 12. De arter, der er på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 eller på den danske rødliste: kongeørn, fiskeørn, sort glente, blå kærhøg, steppehøg, hvepsevåge, dværgfalk og lærkefalk, er kun registreret uregelmæssigt i området omkring mølleprojektet. 246 De planlagte møller i hovedforslaget har en navhøjde på 91,5 meter, en rotordiameter på 117 meter og en maksimal vingespidshastighed på ca. 380 km/t. I alternativet har møllerne en navhøjde på 89,5 meter, en rotordiameter på ca. 101 meter og en maksimal vingespidshastighed på ca. 340 km/t. Ved normal drift er vingespidshastigheden dog noget under 300 km/t i både hovedforslaget og alternativet. Der er tale om noget større hastighed end ved møllerne i flere af de ovennævnte undersøgelser, og kollisionsrisikoen ved projektforslagenes møller kan derfor være lidt større end de tidligere beskrevne, hvor møllernes rotordiameter og højde er noget mindre. På den anden side kan man måske også forvente, at store møller i højere grad skræmmer fuglene væk, så kollisioner undgås. Observationer af fugle ved vindmøller i et studie i Sydfrankrig [5aa] har vist, at langt de fleste fugle navigerer sikkert omkring møller, hvilket også underbygges af undersøgelser i Danmark [5z]. Navnlig i omfattende danske studier [5z, 5ab] sås det, at fuglene, herunder gæs, holdt en sikker afstand til møllerne, og under 1 promille af de observerede fugle kom så nær møllerne, at de kunne være i fare. Der blev ikke observeret mølleforårsagede dødsfald på trods af 560 timers observation [5z]. Det giver grundlag for at antage, at de nye møller ikke vil komme til at udgøre en væsentlig fare for fugle. Undersøgelserne viser dog også, at vindmøller kan udgøre en barriere, som fuglene flyver uden om med den ekstra anstrengelse og energiforbrug dette medfører [5z, 5ab]. Sammenfattende tyder danske og internationale erfaringer ikke på, at vindmøller udgør en væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde. Flagermus i området Samtlige otte arter af flagermus, som ifølge litteraturen [5s, 5v] potentielt kan forekomme i området, blev registreret under forarbejdet til denne miljørapport. Dertil kommer fund af frynseflagermus, bredøret flagermus og stor museøre. Der blev således fundet i alt 11 arter. De registrerede arter fremgår af figur 5.7. Undersøgelserne af flagermus blev udført i

34 henhold til Naturstyrelsens 'Forvaltningsplan for flagermus' [5ac]. I forbindelse med udarbejdelsen af miljørapporten blev forekomst af flagermus i og omkring mølleområdet ved Sparresholm Gods undersøgt ved hjælp af flagermusdetektorer på aftener og nætter med gode vejrforhold om sommeren (yngleperioden) og om efteråret (trækperioden). Detektorer blev anvendt både håndholdt og stationært, og der blev eftersøgt både i de åbne områder, hvor møllerne planlægges opstillet, og langs levende hegn og skovkanter samt i de omkringliggende skove. I undersøgelsesperioderne i sommeren 2012 og efteråret 2013 blev der opstillet tre stationære detektorer. Den ene stationære detektor blev placeret syd for møllerækken i skovkanten nær vandhullet ca. 400 meter fra nærmeste mølle. De to øvrige stationære detektorer blev placeret i det åbne land henholdsvis ved det levende hegn vest for de nordvestligste mølleplaceringer (mølle 1 i hovedforslaget og alternativet) og mellem hovedforslagets mølle 2 og 3 (omtrent ved mølle 3 i alternativet). På baggrund af fund af de sjældne og sårbare arter frynseflagermus og bredøret flagermus blev der i sommeren og efteråret 2014 gennemført mere omfattende undersøgelser i skovene inden for en radius af 2 km omkring de planlagte vindmøller. Der blev gennemført undersøgelser i to perioder om sommeren (yngleperioden) og i to perioder om efteråret (trækperioden). Der blev opstillet stationære detektorer, der fortrinsvis blev placeret i skovområderne Sørup Skov, Boserup Plantage, Denderup Vænge og Hestehave mod nord, Spangs Tykke mod øst og Storskov mod syd. Enkelte af de stationære detektorer blev placeret ved skovkanterne omkring mølleområdet, og de øvrige blev placeret i nærheden af større søer eller ældre bevoksninger med eg eller bøg. I den ene af perioderne om henholdsvis sommeren og efteråret blev der desuden opstillet stationære detektorer i parken ved Sparresholm Gods og i det åbne land mellem mølle 1 og 2 i hovedforslaget og omkring mølle 2 i alternativet. Sommer 2012 (yngleperiode) Der blev søgt efter flagermus i perioden 27. juni 2. juli 2012, hvor der blev registreret flagermus med de tre automatiske flagermusdetektorer samt under en gennemgang med håndholdt detektor. Der blev samlet registreret flagermus 843 gange, og der blev fundet 9 arter, som angivet i figur 5.7. Den mest almindelige art var dværgflagermus (70 %), hvor der blev registreret lyde 589 gange. Hertil skal måske lægges 78 registreringer af dværg-/pipistrelflagermus (9,2 %). Troldflagermus (1,2 %) hørtes 11 gange, og registreringerne af denne art er jævnt fordelt mellem levende hegn, skovkant og det åbne land. Brunflagermus (2,5 %) hørtes 21 gange. Sydflagermus (0,7 %) hørtes 6 gange, vandflagermus (7,8 %) hørtes 67 gange og dertil kommer ubestemt myotis flagermus (2,5 %), der hørtes 21 gange. Pipistrelflagermus (2,7 %) hørtes 38 gange, og blev kun registreret langs skovkant. Bredøret flagermus (1 %) hørtes 8 gange. Alle registreringer af bredøret flagermus blev gjort af den stationære detektor, der stod i skovkanten syd for møllerækken. Dertil kommer 2 registreringer af langøret flagermus og 2 registreringer af frynseflagermus. Størstedelen af flagermusene blev fundet ved en skovkant. Den procentvise fordeling af flagermusregistreringer var henholdsvis ca. 81 % (688 registreringer) ved den stationære detektor i skovkanten syd for møllerækken, ca. 7 % (56 registreringer) ved den stationære detektor ved det levende hegn vest for den nordvestligste mølleplacering (mølle 1 i hovedforslaget og alternativet), ca. 6 % (51 registreringer) ved den stationære detektor mellem hovedforslagets mølle 2 og 3 (omtrent ved mølle 3 i alternativet) samt ca. 6 % (48 registreringer) ved gennemgangen med håndholdt detektor. Blot fire flagermus (alle dværgflagermus) blev hørt i åbent terræn på afstand af beplantninger under gennemgangen med håndholdt detektor. Efterår 2013 (trækperiode) Der blev søgt efter flagermus i perioden august 2013 samt den 13. september 2013, hvor der blev registreret flagermus med de tre automatiske flagermusdetektorer samt under en gennemgang med håndholdt detektor. Der blev samlet registreret flagermus gange, og der blev fundet 9 arter, som angivet i figur 5.7. Den mest almindelige art var dværgflagermus (84 %), hvor der blev registreret lyde gange. Brunflagermus (3,9 %) hørtes 134 gange, vandflagermus (2,7 %) hørtes 95 gange, frynseflagermus (1,6 %) hørtes 56 gange, sydflagermus (1,2 %) hørtes 40 gange, troldflagermus (0,9 %) hørtes 32 gange, bredøret flagermus (0,7 %) hørtes 23 gange, langøret flagermus (0,3 %) hørtes 9 gange og endelig skimmelflagermus (0,1 %), der blev hørt 5 gange. Dertil kommer ubestemte myotis flagermus (3,0 %), der hørtes 103 gange, samt andre ubestemte optagelser. De fleste registreringer af bredøret flagermus blev gjort af den stationære detektor, der stod i skovkanten syd for møllerækken. Størstedelen af flagermusene blev fundet ved en skovkant. Den procentvise fordeling af flagermusregistreringer var henholdsvis ca. 79,1 % (2.746 registreringer) ved den stationære detektor 247

35 i skovkanten syd for møllerækken, ca. 13,1 % (454 registreringer) ved den stationære detektor ved det levende hegn vest for mølle 1 i både hovedforslaget og alternativet, ca. 5,4 % (188 registreringer) ved den stationære detektor mellem hovedforslagets mølle 2 og 3 (omtrent ved mølle 3 i alternativet) samt ca. 2,4 % (85 registreringer) ved gennemgangen med håndholdt detektor (85 registreringer, ca. 2,4 %). Blot én flagermus (en dværgflagermus) blev hørt i åbent terræn på afstand af beplantninger under gennemgangen med håndholdt detektor. Sommer 2014 (yngleperiode) Der blev søgt efter flagermus i perioderne juli 2014 og 29. juli 2. august 2014, hvor der blev registreret flagermus med henholdsvis 10 og 12 automatiske flagermusdetektorer samt under gennemgange med håndholdt detektor. Undersøgelsen var meget omfattende med over 200 timers lytteindsats, og det store antal registreringer skal ses i lyset heraf. Der blev samlet registreret flagermus gange, og der blev fundet 9 arter, som angivet i figur 5.7. Den mest almindelige art var dværgflagermus (75,7 %), hvor der blev registreret lyde gange. Sydflagermus (10,7 %) hørtes 779 gange, brunflagermus (4,6 %) hørtes 336 gange, bredøret flagermus (3,4 %) hørtes 249 gange, vandflagermus (3,3 %) hørtes 239 gange, frynseflagermus (0,8 %) hørtes 57 gange, langøret flagermus (0,4 %) hørtes 29 gange, troldflagermus (0,1 %) hørtes 9 gange og endelig skimmelflagermus (0,01 %), der blev hørt 1 gang. Dertil kommer ubestemte myotis flagermus (0,5 %), der hørtes 41 gange, samt andre ubestemte optagelser. Det meste af sommerundersøgelsen blev i 2014 udført i skov, så der blev langt de fleste flagermus fundet. Vindretninger havde en stor indflydelse på resultaterne og kunne lejlighedsvist medføre flagermuseaktivitet ved skovkanterne. Efterår 2014 (trækperiode) Der blev søgt efter flagermus i perioderne august 2014 og august 2014, hvor der blev registreret flagermus med 11 automatiske flagermusdetektorer samt under gennemgange med håndholdt detektor. Undersøgelsen var meget omfattende med over 200 timers lytteindsats, og det store antal registreringer skal ses i lyset heraf. Der blev samlet registreret flagermus gange, og der blev fundet 10 arter, som angivet i figur 5.7. Den mest almindelige art var dværgflagermus 248 (85,1 %), hvor der blev registreret lyde gange. Bredøret flagermus (3,7 %) hørtes 251 gange, vandflagermus (3,7 %) hørtes 250 gange, brunflagermus (3,5 %) hørtes 233 gange, langøret flagermus (0,7 %) hørtes 45 gange, frynseflagermus (0,6 %) hørtes 37 gange, troldflagermus (0,6 %) hørtes 39 gange, stor museøre (0,2 %) hørtes 12 gange, skimmelflagermus (0,1 %) hørtes 4 gange og endelig sydflagermus (0,1 %) der ligeledes blev hørt 4 gange. Dertil kommer ubestemte myotis flagermus (1,3 %), der hørtes 94 gange, samt andre ubestemte optagelser. Det meste af efterårsundersøgelsen blev i 2014 udført i skov, så der blev langt de fleste flagermus fundet. Vindretninger havde en stor indflydelse på resultaterne og kunne lejlighedsvist medføre Art \ Dato Sommer 2012 Efterår 2013 Sommer 2014 Efterår 2014 Total Bredøret flagermus Brunflagermus Dværgflagermus Frynseflagermus Langøret flagermus Pipistrelflagermus Skimmelflagermus Stor museøre Sydflagermus Troldflagermus Vandflagermus Ubestemt (brun-/syd-/skimmelflagermus) Ubestemt (dværg-/pipistrelflagermus) Ubestemt (myotis) Ubestemt (vand-/damflagermus) Ubestemt Total Figur 5.7. Registreringer af flagermus i 2012 til 2014.

36 flagermuseaktivitet ved skovkanterne. Sommer og efterår 2015 Vejdirektoratet har i forbindelse med planlægning for ny motorvej mellem Rønnede og Næstved foretaget en miljøkortlægning, som er offentliggjort i foråret 2016 [5ad]. Heri indgår blandt andet en kortlægning af forekomst af flagermus i skovområderne nord for mølleområdet ved Sparresholm Gods, herunder Denderup Vænge og Hesede Skov. Der er søgt efter flagermus i perioderne 16. juni til 15. juli 2015 (yngleperiode) og 9. september til 23. september 2015 (trækperiode) med automatiske lyttebokse og gennemgange med håndholdt detektor. Der blev registreret 10 arter, hvilket drejer sig om de samme arter, som er fundet i forbindelse med vindmølleprojektet, med undtagelse af stor museøre. De undersøgte lokaliteter ligger alle mere end 300 meter fra de planlagte møller. Der har blandt andet været lyttet ved et mindre skov- og engareal lige nord for de planlagte vindmøller, hvor der blev registreret brunflagermus, dværgflagermus og sydflagermus, samt langs skovkanterne ved Denderup Vænge mod nordvest og Spangs Tykke mod øst, hvor der blev registreret brunflagermus, dværgflagermus, sydflagermus, bredøret flagermus, frynseflagermus, vandflagermus, langøret flagermus og troldflagermus [5ad]. Jagtområder for flagermus Vandflagermus jager mest over søer og åer, men kan også jage ved skovkanter og store træer. Troldflagermus jager mest ved skov med ældre løvtræer, mens dværgflagermus oftest jager nær buske og træer og desuden i frit rum. Brunflagermus jager ofte højt og i helt frit rum og sydflagermus jager oftest langs skovkanter, haver med ældre træer samt omkring enkeltstående træer. Bredøret flagermus jager i eller ved gamle åbne løvskove og i parker og langs alléer ved slotte og herregårde, og langøret flagermus jager oftest i og omkring skove [5s, 5v]. Skimmelflagermus jager typisk højt og frit over åbnet landskab og søer, men også langs skovkanter og levende hegn [5s]. Frynseflagermus jager typisk langs bygninger, tæt på vegetation og inde mellem buske og træer [5s]. Pipistrelflagermus jager i næsten alle typer habitat, men foretrækker skove og vandrige områder. Stor museøre foretrækker skovområder, men kan også jage i åbne områder i kulturlandskab [5s]. Vandflagermus, frynseflagermus og stor museøre jager typisk i lave højder [5ae]. Flagermus og vindmøller Flagermus kan dræbes af direkte slag fra en vindmøllevinge eller ved at være tæt på en roterende møllevinge, da lufttrykforandringer kan give fatale lungeskader [5af]. Der er lavet adskillige undersøgelser af, i hvilket omfang flagermus bliver dræbt af vindmøller. Disse undersøgelser viser også hvilke arter, der primært bliver ramt. I en sammenfatning af studier af møllers påvirkning på flagermus og fugle [5å], konstateres det, at flagermus bliver dræbt af vindmøller. Omfanget synes at være størst i sensommer- og efterårsmånederne. De arter, der primært blev dødsfundne, var højt og hurtigt flyvende arter samt arter på gennemtræk. Denne gruppe andrager op mod 98 % af den samlede mængde af mølledræbte flagermus i Nordeuropa [5ag]. Af de arter, der forekommer ved Sparresholm, gælder dette især brunflagermus og troldflagermus. I flere sammenfattende undersøgelser af dødsfundne flagermus er frynseflagermus ikke fundet mølledræbt, og bredøret flagermus er blot fundet en enkelt gang [5å, 5ag, 5ah]. Bredøret flagermus og frynseflagermus er begge på den danske rødliste og kategoriseres som sårbare (VU) [5ai]. Flagermus har større risiko for kollision med vindmøller under træk, end når de jager i lokalområdet. Data fra Europa tyder på, at risikoen for kollision med møller generelt aftager jo længere møllerne står fra skove [5ag]. Størstedelen af de registrerede arter er forholdsvis almindelige. Der er dog registreret de tre sjældne arter stor museøre, bredøret flagermus og frynseflagermus, hvoraf de to sidstnævnte er kategoriseret som sårbare på den danske rødliste [5ai]. Stor museøre er kun registreret af en enkelt automatisk detektor i et kort tidsrum på en nat i trækperioden om efteråret i Sandsynligvis er det blot et enkelt strejfende individ, der er fløjet forbi, og der vurderes ikke at være en lokal bestand. De øvrige bestande vurderes generelt at være robuste nok til at kunne tåle et vist tab af individer. Undersøgelser af indsamling af mølledræbte flagermus tyder på, at hverken bredøret flagermus eller frynseflagermus er blandt de udsatte arter [5å, 5ag, 5ah]. Årsagen er sandsynligvis, at disse arter fouragerer langsomt og lavt over vegetationen. Vindmøller kan udgøre en risiko for flagermus, da flagermus jager insekter, der kan tiltrækkes af mølletårnet [5ag], og man kan lave forskellige tiltag for at minimere denne risiko. Da der er registreret en høj aktivitet og mange arter, herunder de to sjældne og sårbare arter bredøret flagermus og frynseflagermus, vurderes det, at der kan være et særligt behov for at minimere vindmøllernes eventuelle påvirkning af lokale bestande af flagermus. I henhold til forvaltningsplanen for flagermus [5ac] er den eneste sikre metode til at undgå vindmølledrab på flagermus i flagermus- 249

37 rige områder at stoppe vindmøllerne ved lave vindhastigheder (under ca. 5-6 m/s i rotorhøjde) i de perioder, hvor store insektansamlinger kan forekomme (dvs. om natten i perioden ca. 15. juli til ca. 15. oktober). Det har nemlig vist sig, at møllerne kun samler insekter omkring sig og på sig ved lave vindhastigheder [5ac]. For at undgå drab på flagermus vil der i VVMtilladelsen til projektet blive stillet krav om driftsstop af møllerne fra solnedgang til solopgang ved vindhastigheder under 6 m/s i rotorhøjde i perioden 15. juli til 15. oktober. Langt de fleste flagermus omkring projektområdet ved Sparresholm Gods blev observeret i skovområderne eller langs skovbryn, og herudover blev flagermusene i det åbne land omkring vindmøllerne typisk fundet langs levende hegn og anden høj beplantning. EUROBATS [5ah] anbefaler, at man holder en afstand på 200 meter mellem møller og beplantning, for at flagermus ikke ledes 200 m 200 m Figur 5.8. Hovedforslagets tre vindmøller med angivelse af arealer inden for en radius af 200 meter. Levende hegn og vildtremiser inden for denne afstand forudsættes fjernet. 250 Figur 5.9. Alternativets fire vindmøller med angivelse af arealer inden for en radius af 200 meter. Levende hegn og vildtremiser inden for denne afstand forudsættes fjernet.

38 hen til møllerne. Dette er overholdt i forhold til de sammenhængende skovområder omkring projektområdet såvel som øvrige mindre arealer med fredskov. Herudover vil der i VVM-tilladelsen til projektet blive stillet krav om at nedlægge de nærmeste levende hegn og vildtremiser indenfor en afstand af ca. 200 meter omkring de planlagte mølleplaceringer, hvorved anbefalingen fra EUROBATS opfyldes. Der vil kunne genetableres vildtremiser på større afstand. Det fremgår af figur 5.8 og 5.9, at de nævnte beplantninger i både hovedforslaget og alternativet omfatter dele af to levende hegn og tre vildtremiser henholdsvis nord og syd for Hestehavevej. Den ene af vildtremiserne ligger i forbindelse med et vandhul, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. I forbindelse med fjernelse af beplantning kræves dispensation fra Næstved Kommune ved indgreb, som berører vandhullet. Fjernelse af beplantningerne skal ske i perioden 1. september til 31. oktober i overensstemmelse med bekendtgørelsen om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt (BEK 867 af 27/06/2016). Der vil fortsat være rige levemuligheder for flagermus i de nærliggende skove og skovbryn med gamle træer, og områdets økologiske funktionalitet for flagermus vurderes ikke at blive påvirket. Samlet set vurderes opstillingen af vindmøllerne ikke at true kolonier, dagopholdssteder eller vinteropholdssteder for flagermus, men det kan ikke udelukkes, at der kan ske lejlighedsvise tab af individer. Med driftsstop i perioden 15. juli til 15. oktober på nætter med vindhastigheder under 6 m/s i møllernes rotorhøjde forhindres drab på flagermus i den mest kritiske periode af året, hvor der kan forekomme store insektansamlinger omkring vindmøller. Krav om fjernelse af beplantning omkring vindmøllerne, som potentielt kan tiltrække flagermus, vil yderligere bidrage til i videst muligt omfang at forebygge tab af enkeltindivider. Det vurderes, at der med de nævnte tiltag opnås en maksimal beskyttelse af flagermus, herunder de tre sjældne arter stor museøre, bredøret flagermus og frynseflagermus. Andre dyr Pattedyr Under besigtigelsen den juni 2012 blev følgende arter observeret: hare, rådyr og dådyr. Det må dertil antages, at området huser de fleste almindeligt forekommende pattedyr. Der foreligger ikke videnskabelige beviser for, at pattedyr bliver forstyrret af vindmøller under driftsfasen. Derimod findes der belæg for, at rådyr tilvænner sig den eventuelle forstyrrelseskilde [5aj, 5ak, 5al]. Olesen [5am] redegør for pattedyrs evne til at tilvænne sig forstyrrelser og fremhæver, at hvis forstyrrelsen forekommer med tidsmæssig og geografisk uforudsigelighed eller meget sjældent, kan det ikke forventes, at dyr tilvænner sig forstyrrelseskilden. Dyrene vil således rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne under anlægsfasen. Skønt der ikke er ret mange tilgængelige undersøgelser af vindmøllers påvirkning af pattedyr, tyder flere undersøgelser på, at krondyr, rådyr, ræv og hare ikke påvirkes væsentligt af vindmøller i drift [5aj, ak, 5al]. Padder og krybdyr Der ikke søgt efter padder og krybdyr i forarbejdet til denne miljøvurdering, idet de arealer, der berøres af mølleveje og byggeaktiviteter, ikke vurderes at have nogen særlig betydning for disse dyregrupper. Insekter Der er ikke søgt efter insekter i forarbejdet til denne miljøvurdering. Habitatdirektivets bilag IV Med baggrund i artikel 12 i EU's habitatdirektiv vedrørende strengt beskyttede arter på bilag IV, skal blandt andet følgende arter vurderes: odder, hasselmus, bredøret flagermus, brunflagermus, dværgflagermus, frynseflagermus, langøret flagermus, pipistrelflagermus, skimmelflagermus, stor museøre, sydflagermus, troldflagermus, vandflagermus, stor vandsalamander, spidssnudet frø, springfrø, markfirben, eremit, grøn mosaikguldsmed m.fl. Påvirkningen af flagermus er beskrevet og vurderet i det foregående. En oversigt over samtlige bilag IV arter og projektets mulige påvirkning fremgår af figur Odder Arten er ikke registreret i og omkring mølleområdet. Eftersom odder har etableret sig i Nordvestsjælland [5an], er det sandsynligt, at den med tiden vil etablere sig i Suså, ligesom det ikke er usandsynligt, at odder i fremtiden vil kunne forekomme i Brødebæk. Det vurderes, at etablering af vindmøller i området ikke vil påvirke arten. Hasselmus Arten er kendt i tre adskilte skovområder på henholdsvis Vest-, Midt- og Sydsjælland, herunder i Gavevænge og Leestrup Skov i området mellem Rønnede og Præstø [5v]. Ved Vejdirektoratets miljøkortlægning i 2015 i forbindelse med planlægning for ny motorvej mellem Rønnede og Næstved er der herudover registreret hasselmus i Denderup Vænge [5ad]. Det er tale om et nyt fundsted i den sydøstlige del af Denderup Vænge knap 1 til 1,5 km fra de planlagte vindmøller. Arten blev ikke fundet på øvrige lokaliteter i Hesede Skov og Denderup Vænge, herunder den sydligste del af Denderup Vænge og skovbrynet 251

39 Bilag IV arter Aktuel forekomst Potentiel forekomst Vurdering af projektets påvirkning Bilag IV arter Aktuel forekomst Potentiel forekomst Vurdering af projektets påvirkning Havpattedyr - svin Rovdyr - Odder Flagermus - Bechsteins flagermus - Brandts flagermus - Bredøret flagermus - Brunflagermus - Damflagermus - Dværgflagermus - Frynseflagermus - Langøret flagermus - Leislers flagermus - Nordflagermus - Pipistrelflagermus - Skimmelflagermus - Skægflagermus - Stor museøre - Sydflagermus - Troldflagermus - Vandflagermus Gnavere - Birkemus - Hasselmus Ingen Ingen Ingen effekt Ingen Under biologisk gennemgange i 2012, 2013, 2014 og 2015 er følgende arter registreret med detektor: Bredøret flagermus Brunflagermus Dværgflagermus Frynseflagermus Langøret flagermus Pipistrelflagermus Skimmelflagermus Stor museøre Sydflagermus Troldflagermus Vandflagermus Ingen Odder forekommer ikke i Brødebæk eller det nærliggende Suså system. Arten er dog indvandret til Nordvestsjælland, og det er sandsynligt, at arten med tiden vil brede sig til andre åsystemer. Det er derfor sandsynligt, at odder i fremtiden vil kunne forekomme i Brødebæk. Følgende arter kan potentielt forekomme i området: Brunflagermus Dværgflagermus Langøret flagermus Pipistrelflagermus Skimmelflagermus Sydflagermus Troldflagermus Vandflagermus Birkemus forekommer ikke på Sjælland. Der er en bestand af hasselmus i Gavevænge og Leestrup Skov i området mellem Rønnede og Præstø. I 2015 er arten desuden fundet i Denderup Vænge nord for mølleområdet ved Sparresholm Gods. Vindmøller forventes ikke at kunne forstyrre odderes levesteder og adfærd i området. Lejlighedsvis tab af individer. Bredøret flagermus og frynseflagermus er sårbare og særligt beskyttelseskrævende arter. Der vurderes ikke at være lokal bestand af stor museøre. Risiko for drab minimeres ved at fjerne bevoksninger tæt på møllerne, og der stilles krav om driftsstop på nætter med lav vind i perioden 15/7 til 15/10. Ingen effekt. På trods af, at der i omkringliggende skovområder er registreret hasselmus, vurderes det, at projektet ikke vil have negativ betydning for arten. Krybdyr - kfirben Padder - Grønbroget tudse - Klokkefrø - Løgfrø - Løvfrø - Spidssnudet frø - Springfrø - Strandtudse - Stor vandsalamander Fisk - Snæbel Insekter - Bred vandkalv - Lys skivevandkalv - Eremit - Grøn kølleguldsmed - Grøn mosaikguldsmed - Stor kærguldsmed - Sortplettet blåfugl Muslinger - Tykskallet malermusling Planter - Enkelt månerude - Fruesko - Gul stenbræk - Liden najade - Mygblomst - Vandranke - Krybende sumpskærm Ingen Ingen kfirben findes på det meste af Sjælland. kfirben kan forekomme i området på egnede naturtyper. Følgende arter kan potentielt forekomme i området: Stor vandsalamander Spidssnudet frø Springfrø Møllerne samt anlæg i forbindelse med møllerne antages ikke at have nogen indvirkning på markfirben, da de foretrækker udyrkede arealer. Ingen Ingen Ingen effekt Ingen Eremit Grøn mosaikguldsmed Der ændres ikke på vandhuller, og det vurderes, at møllerne ikke påvirker paddernes levesteder negativt. Fjernelse af beplantning ved et vandhul i området, vurderes at forbedre potentialet som ynglelokalitet. Ingen effekt Ingen Ingen Ingen effekt Ingen Ingen Ingen effekt Figur Samlet oversigt over de danske bilag IV arter med vurdering af mølleprojektets mulige påvirkning. 252

40 nord for mølleområdet ved Sparresholm Gods eller i Sørup Skov længere mod vest. Jævnfør forvaltningsplanen for hasselmus lever arten i skovområder, der især er beplantet med løvtræer eller blandingsskov med frodig undervegetation af buske og krat, som bærbuske, slyngplanter, bregner og varierende urteflora. Arten kan forekomme i rand- og marginalområder af skoven og levende hegn, hvor bevoksningen er varieret og rig med et tilstrækkeligt godt fødeudbud af bladskud, blomsternektar, bær, frugter og insekter [5ao]. Det vurderes, at de levende hegn i mølleområdet ikke indeholder de nødvendige træer, buske og undervegetation, og derfor ikke er egnet som levested for hasselmus. De levende hegn indgår desuden ikke i tæt sammenhæng med de øvrige beplantninger i det åbne land, så de kan fungere som spredningsvej for hasselmusen, der har en lille aktionsradius og meget sjældent kommer ned på jorden, ligesom den kun nødigt bevæger sig over åbne og bare overflader [5ao]. Fjernelse af læhegn inden for en afstand af ca. 200 meter omkring møllerne vurderes ikke at påvirke arten og dens potentielle levesteder på grund beskaffenheden af de levende hegn og afstanden til de registrerede forekomster af hasselmus. Mølleprojektet berører ikke Spangs Tykke øst for mølleområdet, der udgør en potentiel spredningskorridor mellem de registrerede levesteder i Denderup Vænge og Storskov mod syd. kfirben Arten er vidt udbredt i Danmark og findes på det meste af Sjælland [5v]. Der blev dog ikke fundet markfirben ved Vejdirektoratets miljøkortlægning i 2015 i forbindelse med planlægning for ny motorvej mellem Rønnede og Næstved, hvor der blandt andet blev eftersøgt markfirben ved de beskyttede diger i og omkring den nordlige del af mølleområdet ved Sparesholm Gods [5ad]. kfirben kan forventes at forekomme i området, og da de foretrækker udyrkede arealer, antages vindmøllerne med tilhørende vejanlæg ikke at have nogen indvirkning på forekomst af markfirben. Padder De otte danske paddearter, som findes på habitatdirektivets bilag IV, er alle registreret på Sydsjælland. Deraf er det dog kun sandsynligt, at tre arter kan forekomme i eller omkring mølleområdet [5v]. Stor vandsalamander er udbredt og almindelig på Sydsjælland og forekommer antageligt i området. Spidssnudet frø forekommer overalt i Danmark på egnede naturtyper og forekommer antageligt i området. Springfrø findes i det meste af Sydsjælland og forekommer antageligt i området. Ved Vejdirektoratets miljøkortlægning i 2015 i forbindelse med planlægning for ny motorvej mellem Rønnede og Næstved blev der eftersøgt padder i vandhuller inden for undersøgelseskorridoren for motorvejen, herunder enkelte vandhuller omkring den nordlige del af mølleområdet ved Sparesholm Gods. Der blev der registreret stor vandsalamander, spidssnudet frø og springfrø i vandhuller beliggende inden for en afstand af 1 til 3 km fra de planlagte vindmøller [5ad]. Mølleplaceringer og veje berører ikke egentlige vandhuller, og en art som fx. stor vandsalamander, der yngler i vandhuller, påvirkes formentlig ikke i væsentlig grad. Opsætning og drift af vindmøller, etablering af tilkørselsveje mv. forårsager ikke tab af habitater for padder, og mølleprojektet vurderes ikke at påvirke paddebestandene. Et vandhul ligger i forbindelse med en vildtremise, som fjernes helt eller delvist i forbindelse med fjernelse af beplantninger inden for en radius af 200 meter omkring vindmøllerne. Etableringen af mere lysåbne arealer omkring vandhullet vurderes at forbedre søens tilstand og potentiale som ynglelokalitet for padder. Insekter Eremit og grøn mosaikguldsmed kan ifølge Næstved Kommunes registreringer potentielt forekomme overalt i kommunen. Eremitten anvender hulheder i gamle træer, og grøn mosaikguldsmed anvender søer og vandhuller med forekomst af planten krebseklo. Ingen af disse typer småhabitater vil blive påvirket negativt af mølleprojektet. Øvrige arter Der foreligger ikke oplysninger om andre beskyttede dyr eller planter fra området. Se den samlede oversigt over bilag IV arter i figur Beskyttede naturtyper ( 3-områder) Omkring projektområdet er der flere arealer med naturtyper, der er beskyttede i henhold til naturbeskyttelseslovens 3, som vist på figur 5.11 og Ingen af de beskyttede områder bliver direkte berørt af vindmøllerne eller de tilhørende arbejdsarealer og adgangsveje. Møllerne opstilles mindst 170 meter fra det nærmeste beskyttede areal, som er et lille vandhul nord for den sydøstligste mølle (mølle 3 i hovedforslaget og mølle 4 i alternativet). I både hovedforslaget og alternativet vil adgangsvejen til den sydøstligste mølle blive placeret ca. 15 meter øst for vandhullet. Vandhullet vil således ikke blive berørt af adgangsvejen, men som tidligere nævnt vil vildtremisen i forbindelse med vandhullet blive helt eller delvist fjernet. I forbindelse med fjernelse af beplantning kræves dispensation fra Næstved Kommune ved indgreb, som berører vandhul- 253

41 let. Tæt på Hestehavevej og den eksisterende markvej, der fører mod nord til den nordvestligste af vindmøllerne (mølle 1 i både hovedforslaget og alternativet), er der ligeledes et lille vandhul i en afstand af 5-15 meter. Ved udvidelse af den eksisterende markvej og etablering af svingbaner, skal det sikres at vandhullet ikke påvirkes. De to nævnte vandhuller skal indhegnes i anlægsfasen og i forbindelse med større vedligeholdelsesarbejder i driftsfasen, så det er synligt, hvilke arealer, der ikke må berøres. De nærmeste større søer ligger i skovkanten ved Storskov syd for mølleområdet i en afstand af godt 200 til 300 meter fra nærmeste mølle. Omkring den ene af søerne er der desuden en bræmme med beskyttet mose. Det nærmeste areal med beskyttet eng ligger godt 350 meter nordøst for møllerækken, og længere mod nordøst i en afstand af godt 550 meter ligger et stort engareal i skovkanten ved Denderup Vænge og Hestehave. Nordvest for Sparresholm Gods ligger ligeledes et stort engareal i en afstand af henholdsvis ca. 590 meter og ca. 535 meter Hestehavevej 3 2 Hestehavevej m 250 m Figur Beskyttede naturtyper og vandløb set i forhold til hovedforslagets møller og adgangsveje, herunder omlægning af Hestehavevej. 254 Figur Beskyttede naturtyper og vandløb set i forhold til alternativets møller og adgangsveje.

42 fra den nordvestligste mølle i hovedforslaget og alternativet. På grund af afstanden vil de nævnte beskyttede arealer ikke kunne blive påvirket af aktiviteterne i forbindelse med etableringen af mølleanlægget. I skovkanten ved Denderup Vænge mod nord løber et mindre tilløb til Brødebæk, der ligeledes er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Der er et tydeligt fald i terræn ned til det beskyttede vandløb, som løber nord og nordvest for den nordvestligste mølle i en afstand af ca. 370 meter i hovedforslaget og ca. 315 meter i alternativet. Der bør tages særlige forholdsregler for at sikre, at ingen skadelige stoffer ved et uheld kan påvirke det beskyttede vandløb. Som tidligere anført i forbindelse med redegørelsen for EFhabitatområder, skal det undersøges, om der er dræn i nærheden af møllerne, som bør afbrydes. Områdets øvrige beskyttede områder ligger på tilstrækkelig afstand til at, de ikke vil kunne påvirkes af mølleaktiviteterne. Anlægsfase: Under fastlæggelsen af møllernes placering er der lagt vægt på at minimere indgreb i naturværdierne, og møllerne med tilhørende adgangsveje og arbejdsarealer placeres uden for beskyttede arealer. Opstillingsarbejdet vil sigte på at påvirke så lidt som muligt. Indgreb i forbindelse med fjernelse af beplantninger, som berører beskyttede vandhuller, kræver dispensation fra Næstved Kommune. Driftsfase: Møllerne med tilhørende tilkørselsveje og arbejdsarealer vil være omgivet af dyrkede arealer med markdrift, som ikke rummer beskrevne botaniske værdier. Botanisk beskrivelse Der er ikke foretaget botaniske undersøgelser i mølleområdet, da de arealer, der bliver berørt, udelukkende er dyrkede marker, levende hegn og remiser. Fredninger og reservater Fredede områder Der er ingen fredede områder i umiddelbar nærhed af mølleområdet, som det fremgår af figur 3.15 i kapitel 3. På grund af afstanden vil der udelukkende være en landskabelig påvirkning af de fredede områder. Det nærmeste fredede område med naturinteresser ligger ved Bækkeskov Gods ca. 2,9 km fra mølleområdet. Natur- og vildtreservater Det nærmeste reservat er et trækfuglereservat i den sydlige del af Præstø Fjord mere end 12 km fra mølleområdet ved Sparresholm Gods. På grund af afstanden vil området ikke blive påvirket af mølleprojektet. Øvrige naturinteresser Fredskov De omkringliggende skove Denderup Vænge, Hestehave, Spangs Tykke og Storskov samt et par mindre skovarealer nord og nordøst for den nordvestligste af vindmøllerne i både hovedforslaget og alternativet (mølle 1) har status som fredskov. Mølleprojektet vil ikke berøre fredskovsarealerne, der alle ligger ca. 200 meter eller mere fra vindmøllerne. Skovbyggelinje De omkringliggende skove Denderup Vænge, Hestehave, Spangs Tykke og Storskov er omfattet af en skovbyggelinje på 300 meter. Den nordvestligste mølle opstilles udenfor skovbyggelinjen, som er fastlagt omkring Denderup Vænge mod nord, idet afstanden til skovbrynet er henholdsvis ca. 360 meter i hovedforslaget og ca. 320 meter i alternativet. Der er en afstand til skovbrynet ved Storskov syd for den sydøstligste mølle på ca. 200 meter i både hovedforslaget og alternativet. Afstanden til skovbrynet ved Spangs Tykke mod øst er henholdsvis ca. 280 meter i hovedforslaget og ca. 230 meter i alternativet. Da lokalplanen for mølleområdet har såkaldt bonusvirkning, er vindmøllerne omfattet af undtagelsesbestemmelser, så Næstved Kommune ikke skal søges om dispensation til opstilling af den pågældende vindmølle inden for skovbyggelinjen. På grund af den relativt store afstand vurderes vindmøllerne ikke i væsentlig grad at påvirke skovbrynenes værdi som levesteder for plante- og dyrelivet. Forhold til skovbyggelinjen er desuden beskrevet i kapitel 3 om landskabelige forhold, hvor møllernes placering i forhold til byggelinjen er vist på figur 3.5. Å- og søbeskyttelseslinjer Der er ikke fastlagt beskyttelseslinjer omkring vandløb og søer nær projektområdet. De nærmeste større søer med beskyttelseslinjer på 150 meter er Denderup Sø ca. 1,0 km mod nord og Blødemade ca. 1,4 km mod syd. Økologiske forbindelser og naturbeskyttelsesområder I Næstved Kommuneplan og Faxe Kommuneplan 2013 er der udpeget eksisterende og potentielle økologiske forbindelser, som omfatter korridorer, hvor dyr og planters spredningsmuligheder mellem eksisterende og potentielle naturbeskyttelsesområder i landskabet 255

43 Naturbeskyttelsesområde Potentielt naturbeskyttelsesområde (NK) / naturområde (FK) Økologisk forbindelse Potentiel økologisk forbindelse 1 km skal fremmes for at sikre et samlet naturnetværk. Naturnetværkene tager udgangspunkt i Natura 2000-områder og beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens 3, og der indgår desuden naturfredninger, skove og potentielle nye naturbeskyttelsesområder, hvor spredningsmulighederne ikke må forringes. Der er ikke udpeget egentlige økologiske forbindelser i mølleområdet. Den nærmeste økologiske forbindelse ligger i Næstved Kommune godt 200 meter mod vest og omfatter en 600 meter bred korridor, som indgår i et netværk, der forbinder Denderup Vænge med øvrige områder med naturbeskyttelsesinteresser mod sydvest, som vist på figur Der er mere end 3 km til den nærmeste potentielle økologiske forbindelse, som er udpeget mellem skovområderne Gavevænge og Hestehave ved Leestrup Skov sydøst for mølleområdet. I Faxe Kommune er der stor afstand til de nærmeste eksisterende og potentielle økologiske forbindelser, som ligger henholdsvis nordvest og sydøst for Rønnede mere end 4 km fra mølleområdet. Figur Eksisterende og potentielle økologiske forbindelser og naturbeskyttelsesområder jf. Næstved Kommuneplan (NK) samt potentielle naturområder jf. Faxe Kommuneplan 2013 (FK). 256 De økologiske forbindelser i Næstved Kommune skal ses i sammenhæng med de nærmeste naturbeskyttelsesområder og potentielle naturbeskyttelsesområder, som er udpeget i kommuneplanen. I disse områder må der ikke etableres nye anlæg og aktiviteter uden vidtgående hensyn til disse områders natur. De nærmeste udpegede naturbeskyttelsesområder omfatter skovene omkring mølleområdet, herunder Denderup Vænge, Spangs Tykke og Storskov samt de nærmest tilstødende arealer, som vist på figur De nærmeste udpegninger af potentielle naturbeskyttelsesområder i Næstved Kommune ligger omkring 2,5 km eller mere fra mølleområdet henholdsvis mod nordvest ved Boserup, mod vest

44 ved Ravnsbjerg og mod sydvest ved Krømlinge. I Faxe Kommune betegnes områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser som naturområder, og disse omfatter Natura 2000 områder, 3 områder og naturfredede områder. Disse områdetyper er tidligere beskrevet i dette kapitel og vist på henholdsvis figur 5.5 og 5.6, figur 5.11 og 5.12 samt figur 3.15 i kapitel 3, hvoraf det fremgår, at der kun er 3 områder i nærheden af mølleområdet. Derudover er der udpeget potentielle naturområder, hvor mulighederne for at genskabe nye naturarealer ikke bør forringes, og hvor større tekniske anlæg mv. skal undgås eller placeres, så spredningsmulighederne ikke forringes. De potentielle naturområder i Faxe Kommune er vist på figur 5.13, hvoraf det fremgår, at de nærmeste områder omfatter mindre arealer i udkanten af de omkringliggende skovområder, hvoraf det nærmeste område ligger ca. 1,2 km mod sydøst i udkanten af Svennerup Skov. Mølleprojektet ved Sparresholm Gods vil ikke påvirke de udpegede økologiske forbindelser eller naturbeskyttelsesområder i Næstved Kommune eller de tilsvarende udpegninger i Faxe Kommune. Mølleanlægget berører hovedsageligt dyrkede marker og mindre beplantninger uden særlige naturinteresser, og møllerne vurderes ikke at forringe spredningsmulighederne for plante- og dyrelivet i forbindelse med de omkringliggende naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser Friluftsliv I Kommuneplan for Næstved Kommune samt i Kommuneplan 2013 for Faxe Kommune er der udpeget en række faciliteter og områder til rekreative formål for lokalbefolkningen og turister, herunder fritidsanlæg samt friluftsområder, rekreative stier og forbindelser samt søgeområder for regionale naturparker. I det efterfølgende redegøres for vindmøllernes påvirkning af de nærmest beliggende rekreative anlæg og områder, som er vist på figur 5.14 og Fritidsanlæg Sommerhusområder, campingpladser og lystbådehavne Der er stor afstand til det nærmeste sommerhusområde, Mosebølle Strandhuse, som ligger i Faxe Kommune ved Præstø Fjord ca. 8,5 km sydøst for mølleområdet. Ved Præstø Fjord ligger desuden den lille campingplads Fjordkroens Camping i Næstved Kommune, og mod syd i udkanten af Tappernøje ligger to mindre campingpladser i en afstand af henholdsvis ca. 7 og ca. 8 km fra mølleområdet. De nærmeste lystbådehavne ligger mere end 13 km fra mølleområdet ved henholdsvis Præstø mod syd og Næstved mod sydvest. På grund af afstandsforholdene vil vindmøllerne ikke have betydning for disse fritidsanlæg. Camp Adventure I 2013 er aktivitetsparken Camp Adventure etableret ved Brødebækgård, der hører under Gisselfeld Kloster og ligger syd for Ny Næstvedvej (Rute 54) mellem Vester Egede og Kongsted- Borup i Faxe Kommune. Aktivitetsparken ligger i den nordlige del af skoven Hestehave nordøst for Denderup Vænge og omfatter bl.a. 10 trætopbaner med flere svævebaner mv., herunder Danmarks længste svævebane på 475 meter. Der er ved at blive etableret et 45 meter højt udsigtstårn, som forventes at stå færdigt i efteråret 2018, og lokalplanen for området, der er på 100 ha, giver desuden mulighed for etablering af besøgsgårde og en dyrepark. Aktivitetsparken havde i 2015 ca besøgende, og med de planlagte nye tiltag, herunder etablering af udsigtstårn og dyrepark, forventes på sigt op mod besøgende om året. Den nærmeste del af aktivitetsparken, hvor det planlagte udsigtstårn placeres, ligger godt 1,5 km nord for mølleområdet ved Sparresholm Gods. Særligt fra toppen af udsigtstårnet vil vindmøllerne være markant synlige henover trætoppene. Der vil desuden kunne forekomme påvirkning med støj og eventuelt skyggekast i meget begrænset omfang. Området er i forvejen påvirket af støj fra Sydmotorvejen (E47/E55), der ligger godt 500 meter øst for aktivitetsparken, og mod nord grænser aktivitetsparken op til Ny Næstvedvej (Rute 54) mellem Næstved og Rønnede, der er planlagt opgraderet til motorvej. BonBon Land Ved Holme-Olstrup ca. 6 km fra mølleområdet ligger forlystelsesparken BonBon Land, og i tilknytning til parken er der udlagt et større campingområde med feriecenter og hytteby. Vindmøllerne vil kunne være synlige fra området, men på grund af afstanden vurderes det, at den visuelle påvirkning fra vindmøllerne ikke vil være væsentlig. Golfbaner I Faxe Kommune ca. 2,5 km nordøst for mølleområdet ligger en golfbane, som benyttes af Rønnede Golfklub. Golfbanen udgør i henhold til kommuneplanerne det nærmeste fritidsanlæg i nærheden af vindmølleområdet, og området er udlagt til rekreativt område både på grund af golfbanen og for at sikre de eksisterende naturværdier, der er i området, som ligger i ådalen ved Susåen. 257

45 Da golfbanen ligger lavt i terrænet, og der er skov på de mellemliggende arealer, vil udsynet til vindmøllerne være begrænset fra store dele af golfbanen. Fra de nærmest beliggende arealer vurderes den primære udsigt endvidere at være rettet mod Susåen mod øst. Umiddelbart vest for golfbanen og dermed i retning mod mølleområdet ligger endvidere Sydmotorvejen (E47/E55). På grund af afstanden til mølleområdet vurderes det, at der ikke vil være gener med støj eller skyggekast fra vindmøllerne. Den nærmeste golfbane i Næstved Kommune er Mogenstrup Golfbane ca. 8 km sydvest, som således ligger på stor afstand af mølleområdet. Områder til friluftsliv Skovområder Der ligger flere store skove i nærheden af mølleområdet ved Sparresholm Gods, herunder Storskov og Denderup Vænge, som sammen med bl.a. Svennerup Skov og skovene ved Bækkeskov mod sydøst, samt Hesede Skov ved Gisselfeld mod nord indgår i et større skovbånd, der strækker sig fra Præstø Fjord til Holmegårds Mose nord for Næstved. Skovene er beliggende på begge sider af kommunegrænsen mellem Næstved og Faxe. Samlet set er der tale om meget store skovområder, og de besøgende i forbindelse med gåture, løb, cykling og jagt mv. er således fordelt over et stort område. Med hensyn til skovene umiddelbart omkring Sparresholm Gods vurderes der at være tale om et relativt begrænset antal besøgende, idet der er langt til større byområder, og i forhold til Rønnede, der ligger ca. 4 km mod øst, er der mere bynære skove ved Studerum og Tingerup Tykke mod sydvest. Grøn Plan, Næstved Kommune I Næstved Kommunes 'Grøn Plan ' er der udpeget grønne områder i forbindelse med byer, hvoraf de nærmeste udpegninger ligger ved Holme Olstrup-Toksværd, Brøderup-Tappernøje og Mogenstrup. Der er endvidere udpeget indsatsområder, som er større sammenhængende natur- og landskabsområder, hvor der er særlig fokus på naturen og friluftslivet. Herudover er der udpeget grønne forbindelser, som skal sikre sammenhæng mellem byernes grønne områder og indsatsområderne i det åbne land. Mølleområdet er beliggende i skovbåndet fra Sparresholm Gods til Bækkeskov, Præstø Fjord og fjordlandskabet, der er i udpeget som et indsatsområde, hvor mulighederne for natur og friluftsliv skal forbedres. Ifølge 'Grøn Plan ' er skovene, der overvejende er løvskove, rige på plante- og dyreliv, og flere af skovene, herunder skovene ved Bækkeskov og Gisselfeld, bruges flittigt som mål for udflugter og fritidsaktiviteter. Vindmøllerne vil ikke på nogen måde begrænse befolkningens adgang til området, men de store møller vil med deres synlighed samt påvirkning med støj og skyggekast have betydning for de besøgendes oplevelse af de nærmest beliggende dele af indsatsområdet. Afhængigt af temperament vil muligheden for at opleve vindmøllerne på tæt hold i sig selv kunne betragtes som en attraktion. Vindmøllerne vil være dominerende set fra Hestehavevej, der fører gennem mølleområdet og fra arealerne langs de omkringliggende skovbryn, men den visuelle påvirkning vil aftage jo længere man bevæger sig ind i skovene, og især i sommerhalvåret, når der er blade på træerne vil udsynet til møllerne være meget begrænset. Særligt 258 de åbne arealer umiddelbart omkring møllerne mellem Denderup Vænge og Storskov vil være påvirket af støj og skyggekast fra vindmøllerne, som det fremgår af støj- og skyggekortene i kapitel 4. I forhold til de fjernere beliggende dele af indsatsområdet vil der udelukkende kunne være en visuel påvirkning fra de planlagte vindmøller. Friluftsområder, Faxe Kommune I Faxe Kommuneplan 2013 er skov- og landområderne omkring Svennerup Skov, Studerum og Tingerup Tykke syd for Rønnede samt Denderup Vænge, Hesede Skov og området videre mod nordøst omkring Gisselfeld og Bregentved syd for Haslev udpeget som friluftsområde. Sydmotorvejen (E47/E55) passerer gennem det udpegede friluftsområde i Faxe Kommune øst for Denderup Vænge og mellem Storskov og Svennerup Skov. Her er de nærmest beliggende dele af skovene, herunder Spangs Tykke umiddelbart øst for mølleområdet, således i forvejen påvirket af trafikstøj fra motorvejen. Rekreative stier og forbindelser I kommuneplanerne er der udpeget lokale og regionale stinet, som skal sikre gode adgangsmuligheder fra både byer og sommerhusområder til interessante naturlokaliteter og kulturlandskaber, ligesom der også skal sikres gode forbindelser mellem områderne. I Næstved Kommuneplan er der udpeget en rekreativ forbindelse mellem skovområderne nord og syd for mølleområdet, som krydser hen over det åbne land, tværs gennem mølleområdet. Forbindelsen er dog ikke koblet op på en reel, eksisterende stiforbindelse, men

46 angiver en principiel forbindelse hen over de åbne markstykker. Vindmølleanlægget vurderes ikke være i konflikt med disse interesser, og dele af adgangsvejene til møllerne vil eventuelt kunne indgå i stiforbindelsen. Hermed vil mølleprojektet kunne bidrage til at fremme adgangen til det åbne land og de omkringliggende skovområder. Herudover er der udpeget en potentiel vandrerute, som forbinder Storskov syd for mølleområdet med området omkring Mogenstrup mod sydvest, hvor der er flere eksisterende lokale vandreruter. De nærmeste øvrige eksisterende lokale vandreruter ligger på større afstand dels mod vest omkring Toksværd og Holme-Olstrup mod vest og dels omkring Tappernøje mod syd, hvor der desuden er en eksisterende regional vandrerute omkring Præstø Fjord, som er en del af Sjællandsleden. I Faxe Kommuneplan 2013 er der en planlagt regional rekreativ sti, som bl.a. fører gennem Hesede Skov godt 3,5 km nord for mølleområdet og videre mod nordøst forbi Gisselfeld Gods og Grøn Plan, indsatsområde Grøn Plan, grøn forbindelse Søgeområde for naturpark Golfbane Forlystelsespark (BonBon Land) Campingplads, godkendt lokalplan Campingplads, eksisterende Hotel Eksisterende lokal vandrerute Eksisterende regional vandrerute Potentiel vandrerute Potentiel rekreativ forbindelse 2 km Planlagt sti Friluftsområder 2 km Figur Udpegninger af områder og faciliteter for friluftsliv i Næstved Kommuneplan Figur Udpegninger af områder og faciliteter for friluftsliv i Faxe Kommuneplan

47 Bregentved Gods. Naturparker I kommuneplanerne er der udpeget søgeområder for regionale naturparker, som skal bidrage til at sikre en forbedring af natur-, kultur- og landskabsværdier samt mulighederne for undervisning og friluftsliv. Områderne er ikke nærmere afgrænset, men det nærmeste område er centreret omkring Præstø Fjord, der ligger knap 9 km fra mølleområdet, og hvor der i forvejen ligger flere forskellige fritidsanlæg i form af campingplads, sommerhusområde og lystbådehavn. Søgeområdet omfatter arealer i Næstved Kommune såvel som i Faxe Kommune og Vordingborg Kommune, og en samlet udviklingsplan for en fremtidig regional naturpark indenfor dette område skal ske i form af kommuneplantillæg. En opstilling af vindmøller ved Sparresholm Gods vil ikke have betydning for mulighederne for at etablere en naturpark ved Præstø Fjord Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima De positive effekter ved, at der fortrænges forurening fra traditionel el-produktion er væsentlig. Samtidig er dette med til, at Danmark kan leve op til de forpligtelser med hensyn til bl.a. reduktion i udledningen af CO 2, som EU har pålagt medlemslandene. Set i forhold til gennemsnit for el leveret til forbrug i Danmark (en blanding af fossile og vedvarende energikilder), vil hovedforslagets tre vindmøller såvel som alternativets fire vindmøller på 20 år kunne medføre en reduktion i udledningen ca ton CO 2, ca. 24 ton SO 2 og ca. 102 ton NO x samt forhindre produktionen af ca ton slagger og andet affald. Ressourcer og affald Møllerne har en meget positiv energibalance, idet de i deres samlede levetid vil producere ca. 35 gange så megen energi, som er medgået til deres fremstilling. Ved skrotning af møllerne vil størstedelen af mølledelene kunne indgå i genbrugssystemet. Geologi og grundvandsinteresser I anlægsfasen vil et spild på jorden af olie mv. fra entreprenørmaskiner mv. typisk ske i forbindelse med arbejdets udførelse, så afgravning / oprensning straks kan iværksættes. I driftsfasen vil et udslip af olie ligeledes straks blive opdaget grundet elektronisk niveauovervågning. Møllerne er desuden konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i nacellen (generatorhuset) eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet. Risikoen for jord- og grundvandsforurening vurderes derfor som lav. Projektområdet er lokaliseret i et område med særlige drikkevandsinteresser, men mølleprojektet vurderes ikke at påvirke drikkevandsinteresser. Naturbeskyttelse Der er ingen internationale naturbeskyttelsesområder i umiddelbar nærhed, som vil kunne blive påvirket af mølleanlægget, og projektområdet rummer ikke væsentlige fugleinteresser. Herudover er der foretaget en vurdering i forhold til beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV. Der er registreret flagermus i området, og det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis kan ske 260 tab af individer. Størstedelen af de registrerede arter er dog forholdsvis almindelige. Bestandene vurderes derfor generelt at være robuste nok til at kunne tåle et vist tab af individer. Der er dog registreret en høj aktivitet og mange arter, herunder de tre sjældne arter stor museøre, bredøret flagermus og frynseflagermus, hvoraf de to sidstnævnte er kategoriseret som sårbare. For at undgå drab på flagermus vil der i VVM-tilladelsen til projektet blive stillet krav om driftsstop af møllerne på nætter med vindhastigheder under 6 m/s i rotorhøjde i perioden 15. juli til 15. oktober. På baggrund af anbefalingerne fra EUROBATS er der overholdt en afstand på mindst ca. 200 meter i forhold til de sammenhængende skovområder omkring projektområdet såvel som øvrige mindre arealer med fredskov. Herudover vil der i VVM-tilladelsen til projektet blive stillet krav om, at levende hegn og vildtremiser omkring vindmøllerne fjernes i en afstand af ca. 200 meter. Der vil kunne genetableres vildtremiser på større afstand. Herved undgås, at flagermus tiltrækkes af beplantninger tæt på vindmøllerne. Områdets økologiske funktionalitet for flagermus vurderes ikke at blive påvirket. Bilag IV arterne hasselmus, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø, springfrø, eremit og grøn mosaikguldsmed kan potentielt forekomme i området, men vindmøllerne vurderes ikke at påvirke disse arter negativt. Ingen af de planlagte møller, arbejdsarealer og veje medfører indgreb i arealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. I forbindelse med fjernelse af beplantning omkring vindmøllerne kræves dog dispensation fra Næstved Kommune ved indgreb, som berører beskyttet sø. Det skal desuden undersøges, om der er dræn i nærheden af møllerne, som bør afbrydes for at sikre,

48 at Brødebæk ikke ved et uheld kan blive påvirket af skadelige stoffer. De to nærmest beliggende søer skal endvidere indhegnes i anlægsfasen og i forbindelse med større vedligeholdelsesarbejder i driftsfasen, så det er synligt, hvilke arealer, der ikke må berøres. Den sydøstligste af møllerne i både hovedforslaget og alternativet opstilles inden for skovbyggelinjen på 300 meter omkring Storskov og Spangs Tykke mod syd og sydøst. Da lokalplanen for mølleområdet har såkaldt bonusvirkning, er vindmøllerne omfattet af undtagelsesbestemmelser, så Næstved Kommune ikke skal søges om dispensation til opstilling af den pågældende vindmølle inden for skovbyggelinjen. Mølleprojektet ved Sparresholm Gods vil ikke påvirke de udpegede naturbeskyttelsesområder eller økologiske forbindelser. Mølleanlægget berører hovedsageligt dyrkede marker og mindre beplantninger uden særlige naturinteresser, og møllerne vurderes ikke at forringe spredningsmulighederne for plante- og dyrelivet i de omkringliggende naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser. meget begrænset omfang. Aktivitetsparken er i forvejen påvirket af støj fra Sydmotorvejen mod øst samt Ny Næstvedvej mellem Næstved og Rønnede mod nord, som er planlagt opgraderet til motorvej. Mølleområdet er beliggende i et større område, der er udpeget som indsatsområde for natur og friluftsliv, og der er endvidere udpeget en potentiel rekreativ forbindelse gennem mølleområdet, som skal forbinde skovområderne nord og syd for mølleområdet. Vindmøllerne vil ikke begrænse befolkningens adgang til området, og adgangsvejene til møllerne vil eventuelt kunne indgå i en rekreativ stiforbindelse gennem området. Møllerne vil være særligt dominerende i forhold til den åbne del af indsatsområdet, som ligger umiddelbart omkring møllerne mellem Denderup Vænge og Storskov, hvor der udover den visuelle påvirkning vil være støj og skyggekast. Fra skovene vil udsynet til møllerne være begrænset, særligt i sommerhalvåret, når der er blade på træerne. Især skovene øst for mølleområdet er i forvejen påvirket af trafikstøj fra Sydmotorvejen, der passerer gennem friluftsområdet, som er udpeget i Faxe Kommune. Friluftsliv Der vurderes ikke at være væsentlige konflikter i forhold til de rekreative interesser i det omkringliggende landskab, idet der ikke i kommuneplanerne er udpeget arealer til fritidsanlæg i umiddelbar nærhed af møllerne. Det nærmeste fritidsanlæg er aktivitetsparken Camp Adventure ved Vester Egede i skovområdet Hestehave godt 1,5 km nord for mølleområdet. Vindmøllerne vil særligt være synlige fra toppen af et planlagt udsigtstårn, og der vil desuden kunne forekomme påvirkning med støj og eventuelt skyggekast i 261

49 6. ANDRE FORHOLD 6.1. Arealanvendelse Jordbrug Vindmølleanlægget placeres på en ejendom der er omfattet af landbrugspligt, og arealerne indgår desuden udpegningen af særlig værdifulde landbrugsområder i Næstved Kommuneplan Disse områder omfatter al jord i det åbne land, hvor der ikke er direkte modstridende interesser. I de særlig værdifulde landbrugsområder vægtes landbrugsinteresserne højere end de øvrige arealinteresser. Arealerne skal i størst muligt omfang friholdes for andre tiltag, der direkte eller indirekte kan sætte begrænsninger for produktionsvirksomheder og deres fremtidige udviklingsmuligheder. Vindmøllerne i hovedforslaget og alternativet lægger kun beslag på relativt små arealer, og de tilhørende vejanlæg placeres under størst mulig hensyntagen til de jordbrugsmæssige interesser. De omkringliggende arealer vil således fortsat kunne drives landbrugsmæssigt, og ved vindmølledriftens ophør vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til landbrugsdrift. Egede i Faxe Kommune ca. 2,0 km nord for mølleområdet. Herudover indgår de omkringliggende arealer i et større råstofinteresseområde mellem Vester Egede og Sydmotorvejen ved Kongsted- Borup, hvoraf den nærmeste del ligger i skovene Denderup Vænge og Hestehave ca. 1,3 km nordøst for mølleområdet. På grund af afstanden til de udlagte områder vurderes mølleprojektet ikke at være i konflikt med eksisterende eller fremtidig råstofindvinding. Skovrejsning Det nærmeste skovrejsningsområde er i henhold til Næstved Kommuneplan et lille område mellem Ravnsbjerg og Boserup ca. 2,7 km vest for mølleområdet. Der er mere end 4 km til øvrige skovrejsningsområder, herunder det nærmeste område i henhold til Faxe Kommuneplan 2013, som ligger syd for Kongsted. Vindmølleprojektet er således ikke i konflikt med skovrejsningsinteresser. Skovbeplantning tæt på et mølleområde udgør i øvrigt normalt ikke et problem i forhold til anlæg med store vindmøller, idet disse møllers rotorer er placeret over skoven, så vindforholdene og dermed møllermes produktionsforhold ikke påvirkes væsentligt. Dette forhold ses ligeledes af, at de planlagte møller opstilles tæt på eksisterende skov. I kommuneplanerne er der desuden udpeget områder, hvor skovrejsning er uønsket på grund af naturmæssige, kulturhistoriske og landskabelige interesser. Dette gælder bl.a. et område mellem Sparresholm Gods og Dysted sydvest for mølleområdet, og et område omkring motorvejen Råstofindvinding Råstofgraveområder må ikke udlægges til andre formål, der vanskeliggør senere råstofindvinding, og råstofinteresseområder må ikke udlægges til andre formål, der på sigt vil kunne forhindre en råstofudnyttelse, uden at det forinden er undersøgt, om der er en råstofforekomst, som kan indvindes. Ifølge Råstofplan 2016 for Region Sjælland ligger det nærmeste råstofgraveområde syd for Vester Råstofgraveområde Råstofinteresseområde 1 km Figur 6.1. Råstofindvinding. Figur 6.2. Skovrejsning. Skovrejsning ønsket Skovrejsning uønsket 1 km 262

50 umiddelbart øst for mølleområdet. Potentielle vådområder I kommuneplanen er der udpeget lavbundsarealer og potentielle vådområder. Der må ikke deponeres jord eller laves terrænændringer i lavbundsarealerne, som kan forhindre muligheden for senere at genskabe det naturlige vådområde. De udpegede lavbundsarealer skal endvidere så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg for at sikre eksisterende natur eller mulighederne for fremtidig naturgenopretning. I de udpegede potentielle vådområder, skal det sikre, at der kan etableres vådområder, og der må ikke meddeles tilladelse til byggeri og anlæg, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. De nærmeste lavbundsarealer, der i Næstved Kommuneplan er udpeget som potentielle vådområder, er beliggende henholdsvis godt 500 meter sydvest og godt 600 meter nordøst for den nordvestligste af de planlagte vindmøller, jf. figur 6.3. Vindmølleanlægget berører således ikke de potentielle vådområder, og det vurderes, at muligheden for at genskabe det naturlige vandstandsniveau i områderne ikke vil blive påvirket. De øvrige lavbundsarealer, der ikke er omfattet af udpegningerne af potentielle vådområder, ligger tættere på møllerne, henholdsvis nord for den nordvestligste af de planlagte møller med en afstand på ca. 300 meter i hovedforslaget og ca. 250 meter i alternativet og sydøst for den sydøstligste af de planlagte møller med en afstand på ca. 240 meter i hovedforslaget og ca. 200 meter i alternativet. Vindmølleprojektet og de tilhørende adgangsveje vil ikke berøre lavbundsarealerne eller påvirke den eksisterende natur og mulighederne for fremtidig naturgenopretning. Planlagte veje Overordnede veje Ifølge gældende retningslinjer fra Vejdirektoratet, som ligeledes fremgår af de generelle retningslinjer i Næstved Kommuneplan , skal afstanden fra større vindmøller til overordnede veje som hovedregel være mindst 1,7 x totalhøjden dvs. henholdsvis 255 meter for møllerne i hovedforslaget og 238 meter for møllerne i alternativet - dog kan afstanden reduceres til 1 x totalhøjden, hvis Vejdirektoratet kan godkende dette. For veje, der er pålagt byggelinjer, gælder afstandskravet fra mølletårnets yderste begrænsning til byggelinjen. Den nærmeste eksisterende overordnede vej er Lavbundsareal Potentielt vådområde 500 m Figur 6.3. Lavbund og potentielle vådområder. Figur 6.4. Løsningsforslag i VVM-redegørelse for opgradering af rute 54 set i forhold til mølleområdet. 263

51 Sydmotorvejen (E47/E55), som ligger henholdsvis ca. 875 meter og ca. 825 meter øst for møllerne i hovedforslaget og alternativet, og der er mere end 2 km til Rute 54 (Køgevej/Ny Næstvedvej) mod nord, som er en tosporet hovedlandevej. Afstandskravet er dermed overholdt med stor margin i forhold til de eksisterende overordnede veje. Vejdirektoratet offentliggjorde i november 2012 en forundersøgelse, der havde til formål at afklare, hvilke løsningsforslag, der skulle behandles i en efterfølgende VVM-undersøgelse for en opgradering af Rute 54 på strækningen Næstved - Rønnede [6a]. Heri indgik bl.a. et løsningsforslag E, hvor Rute 54 forlægges til en helt ny sydligere linjeføring enten som 4-sporet motorvej eller som motortrafikvej med strækninger med overhalingsmulighed (2+1 spor). Løsningsforslaget indebar, at Rute 54 fra den nordlige omfartsvej ved Næstved skulle føres syd om Holme-Olstrup, Toksværd, Denderup Vænge og videre mod øst til en ny tilslutning til Sydmotorvejen syd for den eksisterende tilslutning 37. Herved ville den nye vej blive placeret i den nordlige del af mølleområdet ved Sparresholm Gods. I forbindelse med VVM-undersøgelsen for motorvejen fastlagde Vejdirektoratet linjeføring og længdeprofil for løsningsforslag E gennem området ved Sparresholm Gods. Mølleplaceringerne blev justeret i forhold til de forventede afstandskrav, så mølleprojektet ikke ville være til hinder for en eventuel etablering af motorvejsprojektet i henhold til løsningsforslag E. VVM-redegørelsen var i offentlig høring fra 21. november 2016 til 20. januar 2017 [6a]. På baggrund af VVM-redegørelsen og de indkomne høringssvar indstillede Vejdirektoratet, at forslag A i forbindelse med den eksisterende afkørsel 37 nord for mølleområdet ved Sparresholm Gods blev lagt til grund for beslutningen om at udbygge Rute 54 til motorvej. I april 2017 har regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget indgået aftale om at følge Vejdirektoratets indstilling [6b], og i Næstved Kommuneplan er der udlagt arealer til den planlagte motorvej. Forslag E om en linjeføring gennem området ved Sparresholm Gods er dermed ikke længere aktuelt, men det er valgt at fastholde mølleplaceringerne. Øvrige offentlige veje Grusvejen Hestehavevej, der fører tværs gennem mølleområdet, er en offentlig kommunevej, hvor der er tinglyst en byggelinje på 12,5 meter på hver side af den eksisterende vej. I hovedforslaget placeres mølle 1 nord for vejen, mens mølle 2 og 3 placeres syd for vejen. Der vil være en afstand på ca. 50 meter fra mølle 2 til den eksisterende vej. Som det fremgår af figur 2.3 og projektbeskrivelsen i kapitel 2, planlægges vejen forlagt til en lidt sydligere linjeføring på strækningen gennem mølleområdet, så afstanden til vindmøllerne bliver ca. 75 meter. Hermed vil der ikke kunne forekomme vingeoverslag i forhold til den nye vej eller den tilhørende byggelinje. I alternativet placeres mølle 1 og 2 nord for vejen, mens mølle 3 og 4 placeres syd for vejen. Der vil være en afstand til vejen på henholdsvis ca. 75 meter fra mølle 2 og ca. 115 meter fra mølle 3. Dermed vil der ikke være vingeoverslag i forhold til den eksisterende vej eller den tilhørende byggelinje, og vejen vil ikke skulle omlægges. Planlagt byudvikling Det nærmeste område, som er udlagt til fremtidig byvækst, er beliggende godt 3 km nordøst for 264 mølleområdet, hvor der i Faxe Kommuneplan 2013 er udlagt et område mellem golfbanen og de eksisterende boligområder i den vestlige del af Rønnede, og på større afstand er der udlagt et område nord for erhvervsområderne i den nordvestlige del af Rønnede til erhvervsparken Eco Valley. De nærmeste områder, som i Næstved Kommuneplan er udlagt til fremtidig byzone eller potentiel fremtidig byzone ligger ved Toksværd mere end 4,5 km nordvest for mølleområdet. Vindmøllerne vil kunne være synlige fra disse områder, men opstillingen af møllerne vurderes ikke at være i konflikt med byudviklingsinteresserne. Herudover vil der kun i begrænset omfang kunne ske byudvikling indenfor den eksisterende afgrænsning af de nærmeste byområder og afgrænsede landsbyer, herunder Dysted og Everdrup i Næstved Kommune, der ligger henholdsvis ca. 2,4 km mod sydvest og ca. 3,6 km mod syd, samt Vester Egede og Kongsted-Borup i Faxe Kommune, der ligger henholdsvis ca. 2,6 km mod nord og ca. 2,1 km mod nordøst Lufttrafik Der er ingen større flyvepladser i nærheden af mølleområdet. Kongsted Flyveplads mellem Rønnede og Faxe, der udelukkende anvendes til svæveflyvning (Øst-Sjællands Flyveklub), ligger godt 5 km øst for mølleområdet. Herudover ligger Aversi Flyveplads vest for Haslev og Stenbæksholms Flyveplads sydvest for Næstved henholdsvis ca. 13 km og ca. 15 km fra mølleområdet. På grund af møllernes højde på mere end 100 meter er der fremsendt forespørgsel til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om krav til afmærkning

52 af møllerne. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har oplyst, at vindmøllernes overflade skal være af farven hvid, f.eks. RAL 7035, og at alle vindmøller skal markeres med lavintensivt, fast, rødt lys. De lavintensive hindringslys skal opfylde specifikationerne til low-intensity Type A anført i bilag 1 til Bestemmelser om Civil Luftfart, BL Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet. Ved anvendelse af LED som hindringslys skal armaturtypen oplyses til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ved anmeldelsen af vindmøllerne. Lysmarkeringen skal placeres øverst på generatorhuset (nacellen), og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synlig 360 grader i et vandret plan. Dette kan kun opnås ved opsætning af to lamper på hver mølle. 'Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller', BL 3-11, er efterfølgende trådt i kraft. Kravene heri til afmærkning af vindmøller på 100 til 149,9 meter er uændrede. Det præciseres dog, at ved anvendelse af LED skal lyset være indenfor bølgelængdespektret 645 nm til 905 nm. Lyset skal have en effektiv intensitet på mindst 10 candela. 1 candela svarer til lyset fra et stearinlys, og 10 candela svarer til en 8,5 W glødepære. For at sikre at lyskilden altid kan opfylde minimumskravet, vil der i praksis blive monteret en lyskilde på candela. Dette vil på afstande op til 1,5 km opleves som en klar rød lampe, svarende til baglygterne på en bil. På afstande over 1,5 km vil den opleves som svag og ikke have nogen væsentlig synlighed [6c]. Lysafmærkningen vil være afskærmet, så lyspåvirkningen under navhøjden reduceres, og det vurderes at lysafmærkning af den omtalte type ikke vil give væsentlige gener for de omkringboende eller for mennesker og dyr, som færdes i området Radiokæder Radiokædeforbindelser er sårbare overfor objekter, som opstilles i eller tæt ved sigtelinjerne mellem sendemasterne. Der vil være forskellige krav til sikkerhedsafstand til sigtelinjen alt efter om punktet befinder sig midt imellem to master, eller det befinder sig tæt ved en af masterne. En sikkerhedsafstand til sigtelinjen på 200 meter vil i de flest tilfælde være tilstrækkelig, dog skal det understreges at de 200 meter kun er vejledende, og at afstandskravet kan være større for nogle radiokæder. Der er fremsendt forespørgsel til en række radiokædeoperatører, og der er ikke i denne forbindelse fremkommet oplysninger om radiokæder i området Ledningsoplysninger Naturgasledninger I henhold til retningslinjerne i kommuneplanerne for Næstved Kommune og Faxe Kommune skal afstanden fra vindmøller til naturgasledninger af stål (transmissions- og fordelingsledninger) være mindst 2 gange møllernes totalhøjde, hvilket svarer til henholdsvis 300 meter i hovedforslaget og 280 meter i alternativet. Der findes ikke eksisterende eller planlagte naturgasledninger i nærheden af mølleområdet, som kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko i forbindelse med vindmøllernes opstilling og drift. Der er mere end 2 km til den nærmeste eksisterende fordelingsledning mellem Fensmark og Rønnede, som er beliggende ved Vester Egede nord for mølleområdet. Herudover er der reserveret areal til en hovedtransmissionsledning mellem Køge og Rødbyhavn, der omfatter et bælte på meter, som er placeret langs Sydmotorvejen øst for mølleområdet ved Sparresholm Gods. Der vil være en afstand fra den sydøstligste af de planlagte møller i hovedforslaget og alternativet på mindst 750 meter. Højspændingsledninger I henhold til stærkstrømsbekendtgørelsen er der fastlagt en sikkerhedszone på 15 meter fra nærmeste strømførende ledning ved højspændingsanlæg med luftledninger på over 40 kv. Ved placering af særlig høje genstande, herunder vindmøller og kraner, kan der desuden være restriktioner, hvis afstanden er mindre end genstandens totalhøjde, så der er risiko for at komme for tæt på ledningen, hvis genstanden vælter. Det er dog muligt at opnå dispensation efter en konkret vurdering. Opstilling og drift af vindmøllerne ikke vil udgøre nogen risiko i forhold til højspændingsledninger, da der er stor afstand til de nærmeste anlæg med luftledninger. Det drejer sig om en 50 kv ledning ved Dysted ca. 3,5 km sydvest for mølleområdet og en 132 kv ledning længere mod sydvest ved Nørre Tvede i en afstand af ca. 5,6 km fra mølleområdet samt en 50 kv ledning ved Leestrup ca. 4,7 km sydøst for mølleområdet Militære anlæg Der er ikke registreret militære anlæg i nærheden af projektområdet. Næstved Øvelsesplads nord for Rønnebæk ligger ca. 8 km vest for mølleområdet. 265

53 6.6. Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger i forhold til omgivelserne vurderes ikke at have væsentlige negative socioøkonomiske effekter på eksempelvis turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det kan i forbindelse med vindmølleprojekter ikke udelukkes, at der vil kunne ske et vist fald i ejendomspriserne i nærområdet på grund af vindmøllernes påvirkning af omgivelserne. Opstilling og drift af vindmøller er reguleret gennem plan- og miljølovgivningen, der fastsætter faste grænseværdier for bl.a. støjpåvirkning af naboer. Der er endvidere vejledende grænseværdier for skyggekast. For yderligere at forebygge væsentlige visuelle gener for nabobeboelser er der fastsat en minimumsafstand mellem naboer og vindmøller. Kravene er udtryk for, at der fra lovgivers side er foretaget en afvejning mellem hensyn til en rationel udnyttelse af vindkraften på den ene side og hensynet til de omkringboende på den anden side. I forbindelse med hovedforslaget og alternativet kan de lov pligtige grænseværdier for støj og afstandskrav til nabobeboelser overholdes. Herudover vil møllerne blive udført med teknik og software, der gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, således at det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Opstilling af vindmøller ved Sparresholm Gods vil være omfattet af 'Lov om fremme af vedvarende energi' (VE-loven), der bl.a. fastsætter retningslinjer for anmeldelse af krav om betaling for værditab på beboelsesejendomme ved opstilling af vindmøller. Et eventuelt fald i ejendomsværdien afhænger i høj grad af den enkelte lokalitet og af de lokale forhold, hvorfor det konkrete værditab for de omkringliggende beboelsesejendomme vurderes af en lokalt nedsat taksationsmyndighed såfremt der anmeldes krav om betaling for værditab. I det aktuelle tilfælde vil der både i hovedforslaget og i alternativet kun være én nabobeboelse indenfor en afstand af 6 gange møllehøjden (dvs. henholdsvis 900 meter og 840 meter), som ikke er ejet af mølleopstilleren ved Sparresholm Gods. Loven fastsætter desuden retningslinjer for udbud af køberet til vindmølleandele for lokale borgere. Retningslinjerne i VE-loven er nærmere omtalt i afsnit 1.4. Værditab på beboelsesejendomme COWI har i samarbejde med Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, udarbejdet rapporten Analyse af vindmøllers påvirkning af priser på beboelsesejendomme for Energistyrelsen, marts 2016 [6d]. Rapporten omhandler blandt andet landbaserede vindmøllers effekt på nærliggende ejendommes priser, samt i hvilket omfang disse effekter afspejles i afgørelserne truffet af taksationsmyndighederne om erstatninger efter VE-loven. Rapporten er på nuværende tidspunkt den største analyse af sammenhængen mellem landvindmøller og huspriser på verdensplan. Rapporten konkluderer blandt andet, at landvindmøller kan have en negativ effekt på ejendomspriserne for helårshuse og sommerhuse i en afstand på op til tre km. Jo tættere beboelsen er på landvindmøllerne, jo større er værditabet, og jo flere landvindmøller, der findes indenfor en radius af 3 km, jo større værditab. Der er dog en aftagende effekt med antallet af landvindmøller, og den første landvindmølle har den klart største 266 effekt. Således kan det alt andet lige bedre betale sig at koncentrere opstillingen af landvindmøllerne end at sprede dem ud over landskabet. Rapporten har analyseret 75 afgørelser foretaget af taksationsmyndighederne. Det konkluderes, at taksationsmyndighederne i høj grad baserer størrelsen af værditabet på størrelsen og beliggenheden af de nye vindmøller i forhold til den påvirkning, som ejendommene vil opleve med hensyn til udsyn, skyggekast og støjniveau, mens antallet af vindmøller ikke ser ud til at have den store betydning. Værdien af ejendomme, der er dårligt vedligeholdt vurderes endvidere at være mindre påvirket af opsætning af vindmøller. Rapporten har desuden sammenholdt 91 af taksationsmyndighedernes erstatningsafgørelser med estimerede værditab på baggrund af en modelbaseret statistisk analyse. Taksationsmyndighedernes afgørelser om værditab ligger gennemsnitligt højere, end hvad den statistiske model forudsiger. Dette kan blandt andet skyldes, at typen af sager afgjort ved taksationsmyndighederne er forskellig fra den statistiske model, der er baseret på gennemsnitsbetragtninger Mangler ved oplysninger og vurderinger Der vurderes ikke at være væsentlige mangler ved de oplysninger, som ligger til grund for miljørapportens vurderinger.

54 7. SUNDHED OG OVER VÅGNING 7.1. Indledning Kravene til de emner, der skal behandles ved en miljøvurdering af planforslag i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr af 10. december 2015) er i vidt omfang sammenfaldende med de krav, der stilles til en VVM-redegørelse i henhold til bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning' (BEK nr af 15. december 2010). Ved en miljøvurdering er der dog bl.a. krav om en redegørelse for påvirkning af menneskers sundhed og en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning. Disse emner behandles i det efterfølgende Reduktion af emissioner fra kraftværker I miljørapportens afsnit 5.1 beskrives hvilke reduktioner af bl.a. CO 2, SO 2 og NO x, som opstillingen af vindmøllerne ved Sparresholm Gods vil medføre, hvis man sammenligner med henholdsvis den gennemsnitlige udledning ved el produceret til forbrug i Danmark (en blanding af fossile brændsler og vedvarende energikilder) og udledningen ved el udelukkende produceret på kulkraftværker, som i 2016 tegnede sig for ca. 24 % af den danske elproduktion. Det fremgår heraf, at vindmøllerne kan bidrage til en væsentlig reduktion i udledningen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer ved at reducere behovet for elproduktion på de eksisterende kraftværker. Dette vil bl.a. være til gavn for befolkningens sundhed. I forhold til sundheds- og miljøområdet har CO 2 - udledningen en global effekt gennem skader på ozonlaget og deraf følgende klimaforandringer pga. drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO x, partikler mv. har mere lokal og regional skadevirkning for mennesker, dyr, afgrøder og bygninger. Miljøstyrelsen vurderer, at luftforurening med partikler er et af de største problemer for vores sundhed i Danmark [7a]. Luftforurening kan bl.a. give åndedrætsbesvær, påvirke blodet, ændre kroppens celler og i værste fald føre til udvikling af kræft. Derfor er det en positiv påvirkning på menneskers sundhed, hvis luftforureningen mindskes ved miljøvenlig elproduktion fra vindmøller. Sundhedsskaderne på mennesker som følge af luftforurening vurderes at udgøre en stor økonomisk belastning, og disse afledte, eksterne omkostninger betaler den enkelte borger enten direkte som personlige udgifter eller indirekte over skatten til dækning af øgede udgifter til sundhedssektoren, hospitaler, invalidepension mv. Der er foretaget flere danske og internationale analyser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige former for energiproduktion, som ikke betales direkte via elregningen [7b]. En række videnskabelige og metodemæssige spørgsmål, herunder værdisætning af merdødelighed i samfundet, gør det vanskeligt at foretage en entydig og sikker vurdering af de samfundsmæssige omkostninger ved luftforurening. Ud fra et omfattende datamateriale giver disse analyser dog en kvalificeret vurdering af de skjulte, afledte omkostninger, herunder sundhedsomkostninger på grund af luftforurening fra kraftværker, og dermed en vurdering af merværdien af 1 kwh produceret uden luftforurening. Ud fra vejr- og klimamodeller beregnes, hvordan emissionerne spredes, og hvor meget befolkningen eksponeres for de forskellige sundhedsskadelige stoffer. Sundhedseffekterne opgøres ud fra kendte dosis-responssammenhænge og statistik over sygdoms- og dødsfrekvenser, og værdisætningen baseres på enhedsværdier for de enkelte sundhedseffekter, eksempelvis pr. mistet leveår eller pr. sygedag. En vurdering på baggrund af DMU's miljøøkonomiske beregningspriser og de udledninger, som et typisk kulkraftværk giver anledning til, har vist, at vindkraft i 2013 sparede det danske samfund og borgerne for sundhedsomkostninger på mellem 214 og 241 mio. kr. ved at erstatter kulkraft og reducere udledningen af SO 2, NO x og partikler jf. figur 7.1 [7b]. I det omfang indpasning af vindkraft øges, således at el til f.eks. elbiler erstatter benzin og diesel, og el til drift af varmepumper erstatter olie- og naturgasfyr, vil der kunne ske en yderligere fortrængning af miljøskadelige stoffer, Omkostning, kr./kg Årlig omkostning, mio. kr. I byen SO ,0 NO x ,7 Partikler ,2 I alt 241,0 På landet SO ,9 NO x ,7 Partikler 88 29,3 I alt 213,8 Figur 7.1. Sparede omkostninger (2013) ved udledning af svovldioxid, kvælstofoxid og partikler, hvis vindkraft erstatter kulkraft [7b]. 267

55 og dermed en forøgelse af vindkraftens værdi. I en analyse fra det europæiske miljøagentur (EEA) blev der i 2011 foretaget en beregning af de eksterne omkostninger ved luftforurening fra store kraftværker og industrier i EU-landene [7b]. I beregningerne indgik udover svovl, kvælstof og partikler også forurening med tungmetaller, PAH stoffer, flygtige organiske forbindelser (NMVOC) samt CO 2. Kraftværkerne udgjorde den største enkelt-udleder, og hvis der ses bort fra CO 2, hvormed opgørelsen er sammenlignelig med den ovennævnte danske opgørelse, var sundhedsomkostningerne ved luftforurening fra kraftværkerne i EU på i alt mia. kr. I et bilag til rapporten listes 622 specifikke anlæg, der udgjorde de mest forurenende kraftværker og enkeltindustrier, som tilsammen var ansvarlige for 75 % af de samlede luftforureningsomkostninger. Otte af disse anlæg var danske kraftværker, hvor luftforureningsomkostningerne sammenlagt udgjorde mio. kr, når der ses bort fra CO 2. En tværfaglig forskningsgruppe (CEEH) under Aarhus Universitet og DMU har i 2011 beregnet de helbredsrelaterede omkostninger forårsaget af danske og europæiske forureningskilder [7b]. De eksterne omkostninger indenfor Danmark fra danske kilder er beregnet til ca. 6 mia. kr. pr. år, hvoraf ca. 400 mio. kr er relateret til kraftværkerne. Det fremgår således af analysen, at det især er vejtransport og landbrug, der giver anledning til sundhedsomkostninger, men til en vis grad også kraftværkerne og den ikke-industrielle energiudvinding (særligt brændeovne). Herudover spredes en del af luftforureningen over store afstande, hvormed eksterne udgifter påføres udlandet. Beregningerne viser, at de helbredsrelaterede eksterne omkostninger i Europa fra danske kilder udgør ca. 37 mia. kr, og samlet set er Danmark netto-eksportør af luftforurening og påfører dermed resten af Europa flere helbredsrelaterede eksterne omkostninger, end de udenlandske kilder giver anledning til hos os. Antallet af for tidlige dødsfald i Danmark pga. luftforurening er estimeret til ca tilfælde i år 2000, faldende til ca tilfælde i 2007 og ca tilfælde i år Samlet set vurderes det, at produktion af el med vindkraft har en meget lille negativ påvirkning på menneskers sundhed sammenlignet med andre produktionsformer Støjpåvirkning og sundhed Støjgrænser Generende støj kan påvirke menneskers velvære og på længere sigt deres sundhed. Støj kan f.eks. føre til stress som følge af dårlig nattesøvn, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på påvirkningen fra støj. Forskellige typer af støj er ikke lige generende, og derfor varierer støjgrænserne for forskellige typer af støjkilder. Grænseværdierne for støj er fastlagt af Miljøstyrelsen på baggrund af en vurdering af, hvad der miljømæssigt og sundhedsmæssigt er acceptabelt, herunder en afvejning mellem de virkninger støjen har på mennesker og de samfunds økonomiske hensyn [7c]. I miljørapportens afsnit 4.2 samt bilag 2 til 5 er møllernes støjpåvirkning af nabobeboelserne beskrevet. Det fremgår heraf, at hovedforslagets møller såvel som alternativets møller kan overholde de gældende lovkrav i forhold til støjpåvirkning af udendørs opholdsarealer og lavfrekvent støj indendørs. De fastsatte støjgrænser for vindmøller er bindende, og der er således ikke mulighed for at 268 fravige kravene. I modsætning hertil er der kun fastsat vejledende støjgrænser for andre typer af støjkilder, herunder støj fra virksomheder, vejtra- Rekordhøjt barneskrig 1 m Høj hjemmestereo Håndmixer maks. hastighed 1 m Støjbarometer Lydtrykniveau db (A) Hårtørrer 0,3 m Støvsuger 1 m Emhætte 0,5 m Normal tale 1 m Opvaskemaskine 1 m Vaskemaskine vask 1 m Hvisken 0,3 m Laptop computer 1 m Køleskab 1 m Stille soveværelse Høretærskel Smertetærskel Luftværnssirene 30 m Høj musik diskotek Udendørs rockkoncert ved tilhørerne Symfoniorkester maks. ved tilhørerne Start af propelpassagerfly 30 m Støjgr. på arbejdspladser 85 db(a) 8 timer Lastbil forbikørsel 10 m (maks. niveau) Personbil forbikørsel 10 m (maks. niveau) Støj i personbil 80 km/t Vindstøj i træer vindhastighed 8 m/s Åben plan kontor tale og anden støj Baggrundsstøj i koncertsal med publikum Baggrundsstøj i villakvarter langt fra store veje Ventilationsstøj i kontor Stille enmandskontor med PC Stille skov vindhastighed 1 m/s Figur 7.2. Støjbarometer med sammenligning af forskellige typer af støj [7d].

56 fik, jernbaner og skydebaner mv. Dette indebærer eksempelvis, at den vejledende grænseværdi for trafikstøj ved boligområder, som er på 58 db, er overskredet ved ca boliger i Danmark, hvilket svarer til næsten hver tredje bolig, og ved ca boliger er støjniveauet mere end 10 db højere end grænseværdien [7c]. Trafik udgør således langt det største støjproblem i Danmark, og der vurderes at være alvorlige helbredseffekter forbundet med at være udsat for trafikstøj over grænseværdien. Lavfrekvent støj Lavfrekvent lydtrykniveau db(a)-lf Indendørs Inde i bil rock på anlægget Bil 80 km/t Holdende IC3-tog stillekupe Kørende IC3-tog stillekupe Bil tomgang Oliefyr 1 m Opvaskemaskine 0,6 m Grænse for støj i kontorer dag Trafikeret bygade dag Grænse for støj i boliger nat 3,6 MW vindmølle 600 m Køleskab 0,5 m Udendørs Trafikeret bygade dag Lastbil 50 m Gravemaskine 100 m Støj fra motorvej aften 250 m Støj fra motorvej aften 500 m 3,6 MW vindmølle 600 m 3,6 MW vindmølle 1800 m Figur 7.3. Støjbarometer med sammenligning af forskellige typer af lavfrekvent støj [7e]. Vindmøllestøj Støj fra vindmøller breder sig over et stort frekvensområde, men støjen indeholder ikke forholdsvis mere lavfrekvent støj end eksempelvis trafikstøj [7c]. Vindmøller i drift udsender en forholdsvis svag, men karakteristisk støj, som hovedsageligt kommer fra vingernes bevægelse gennem luften. Der opstår herved en susende lyd, som varierer i takt med vingernes rotation og passage af mølletårnet. Vingernes støj er kraftigst ved høje frekvenser, men vingerne udsender også infralyd, der dog er så svag, at den selv tæt ved møllen er svagere end høretærsklen [7c]. Møllernes maskinkomponenter giver også støj, som i visse tilfælde kan indeholde toner, der gør støjen særligt generende (herunder højfrekvente hyletoner eller lavfrekvente brummetoner). Støjkravene skærpes derfor med 5 db(a) i henhold til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, såfremt der forekommer rentoner (tydeligt hørbare toner). I moderne møller er nacellen (generatorhuset) lydisoleret, og den mekaniske støj fra gear og generator er dæmpet betydeligt i forhold til ældre mølletyper. Støj fra vindmøller adskiller sig endvidere fra de fleste andre støjkilder, ved at møllerne er i drift uafbrudt såfremt det blæser tilstrækkeligt, og der vil således ikke være den samme variation i støjniveauet i forhold til tidspunkt på døgnet, ugen eller året, som gør sig gældende ved støj fra flere andre støjende aktiviteter. Til gengæld vil støjen fra vindmøller variere afhængigt af vindhastigheden, hvilket er baggrunden for, at der er fastsat støjgrænser ved både forholdsvis svag vind, hvor støjen opleves mest generende, fordi der ikke er så meget baggrundsstøj i form af susen i træer og buske, og ved kraftigere vind. Støjgener og helbredseffekter Det, at støjgrænserne er overholdt, betyder ikke, at støjen ikke kan høres, men støjgrænserne er fastsat for at sikre, at der ikke opstår væsentlige gener fra støjen. Oplevelsen af støj er imidlertid subjektiv og individuel, og det er velkendt, at nogle mennesker er mere støjfølsomme end andre. DELTA har på vegne af Sundhedsstyrelsen gennemført et litteraturstudie for at belyse direkte og sandsynlige indirekte helbredseffekter som følge af bl.a. vindmøllestøj, herunder lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer [7f]. Rapporten om sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter konkluderer følgende: 'Vindmøllestøjens karakter adskiller sig ikke væsentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger vi normalt udsættes for, så det er derfor ikke sandsynligt, at lydens direkte fysiske virkning skulle kunne forårsage helbredseffekter. Hørbar infralyd forekommer ikke. Lavfrekvent støj kan forekomme, men ikke i nogen ekstrem form og er svagere end fra flere andre dagligdags kilder. (...) Vibrationer forekommer ikke i et omfang, som overskrider føletærsklen i nærliggende boliger. Støj i almindelighed har en række virkninger for og på individet. Disse virkninger afhænger af støjniveauet, men for vindmøller er sammenhængen kun indirekte, idet sammenhængen ikke findes mellem støj og effekter, men kun mellem støjgene og effekter. Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Støjgenen fra vindmøller er større end 269

57 for vejtrafikstøj ved samme niveau. Ved støjgrænsen for støjfølsom arealanvendelse, 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s, må man regne med, at 10 % er stærkt generede. Til sammenligning kan det nævnes, at den vejledende grænse for vejstøj ved boliger, Lden = 58 db, svarer i gennemsnit til 8 % stærkt generede. Vingesuset fra vindmøller høres periodevis tydeligt og er et af de karakteristika, der bemærkes, og som betyder, at møllestøjen skiller sig ud fra baggrundsstøjen. Dette kan også være en del af forklaringen på den øgede gene. Graden af støjgene påvirkes også af en række faktorer, som ikke har med støjens karakter at gøre. Ud fra den generelle viden om støjgener er det klart, at hvis en person synes, at møllerne skæmmer naturen, giver skuffede forventninger om støjfrie omgivelser (bortset fra naturens lyde), forringer både udsigten og ejendomsværdien, så vil denne person også reelt opleve en højere støjgene. Dette kan forstærkes af frygt for sundhedsrisici (uanset om de er reelle eller ej) pga. forskellige fænomener, som omtales i medierne. Søvnforstyrrelser (vækning, forstyrrelse af søvnstadier og ændret bevægelsesmønster i søvne) kan forekomme. Der er en markant stigning i procentdelen af søvnforstyrrelser ved db(a) udendørs. For vejtrafikstøj observeres noget lignende ved et niveau omkring 50 db uden for vinduerne. Det skal dog nævnes, at måleenheden for søvnforstyrrelser ikke er den samme i de to tilfælde. I svenske og hollandske undersøgelser med i alt respondenter, er der fundet signifikante sammenhænge mellem støjgene og stresssymptomer som hovedpine, træthed, irritation, stress og anspændthed. Derimod er der ikke fundet signifikante direkte sammenhænge mellem de nævnte symptomer og støjniveauet fra vindmøller. Der er ligeledes ikke vist signifikante sammenhænge imellem støjniveauet og diabetes, højt blodtryk og hjerte-kar sygdomme samt andre kroniske sygdomme. Der er i litteraturen rapporter om fænomener som kaldes Vibro-akustisk sygdom og vindmøllesyndromet. Der er her i den forbindelse givet eksempler på, at personer, der bor nær vindmøller, lider af disse sygdomme, uden at der dog er givet en kausal dosis-respons sammenhæng eller udført undersøgelser, hvor der er sammenlignet med kontrolgrupper. Nogen af de effekter, der omtales, kan forekomme ved eksponering med lyd, men det er i så tilfælde ved langt højere støjniveauer end de, der er aktuelle for vindmøller. Det er antydet i litteraturen, at personer, der oplever kraftige støjgener i kombination med nocebo effekt eller somatoforme lidelser, kan udvise symptomer, der kan minde om ovenstående påståede lidelser'. Igangværende undersøgelse I de senere år har undersøgelser vist sammenhæng mellem støj fra vejtrafik og fly og en øget risiko for hjerte-kar-lidelser, der menes at være stressrelateret, udløst af støj og muligvis af søvnforstyrrelser. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke tilsvarende undersøgelser af vindmøllestøj og hjerte-kar-lidelser, men undersøgelser har vist sammenhæng mellem vindmøllestøj og selvrapporteret støjgene blandt personer, der bor i nærheden af vindmøller. Der er påvist sammenhæng mellem selvrapporterede støjgener fra vindmøller og stresssymptomer som hovedpine, træthed og anspændthed. Sammenhæng med søvnforstyrrelser er vist i nogle undersøgelser, men ikke i andre. Ud over de selvoplevede gener 270 er der ikke vist sammenhæng mellem vindmøllestøj og negative helbredseffekter [7g]. På baggrund af bekymring for eventuelle helbredseffekter blandt naboer og kommende naboer til vindmøller har Miljøministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i 2013 igangsat en helbredsundersøgelse, der ud fra registeroplysninger kan belyse, om støj fra vindmøller kan forårsage hjerte-kar-lidelser, depression, højt blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes og påvirkning af fødselsvægt. Undersøgelsen udføres af Kræftens Bekæmpelse, der har forskningsmæssig erfaring med sammenhængen mellem støj og helbredseffekter fra både tidligere og igangværende undersøgelser om trafikstøj. Undersøgelsen består af to delundersøgelser, hvoraf første del forventedes afsluttet i 2016 og anden del i 2017 [7g]. Resultaterne vil blive offentliggjort som videnskabelige artikler, hvorefter de tre ministerier, der finansierer undersøgelsen, vil tage stilling til resultaterne. Der forventes i alt seks artikler, hvoraf de to første er offentliggjort i henholdsvis marts og april 2018, og de øvrige artikler forventes offentliggjort løbende inden for det næste års tid. I den første artikel konkluderer forskerne bag undersøgelsen, at der ikke er fundet afgørende bevis for en sammenhæng mellem udsættelse for vindmøllestøj i en kort periode og udløsning af blodprop i hjertet eller slagtilfælde. Dog tyder resultaterne på, at natlig indendørs lavfrekvent vindmøllestøj muligvis kan være en udløsende faktor for hjerte-kar-sygdom, mens der stort set ikke synes at være en påvirkning fra natlig udendørs vindmøllestøj. Forskerne understreger, at resultaterne er baseret på ganske få tilfælde og derfor kan skyldes tilfældigheder [7h].

58 I den anden artikel konkluderer forskerne bag undersøgelsen, at undersøgelsens resultater ikke støtter en sammenhæng mellem langtids natlig udsættelse for vindmøllestøj og en højere risiko for at få diabetes [7i]. Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet tilkendegav i 2013, at planlægningen for vindmøller, som følger af energiforliget fra marts 2012, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget, kan fortsætte, mens undersøgelsen pågår. Hermed menes, at både planlægningen og selve udbygningen kan fortsætte [7g] Skyggekastgener og sundhed Ligesom vedvarende støjpåvirkning kan også vedvarende skyggekastpåvirkning fra roterende møllevinger være medvirkende til, at beboere i nærheden af vindmøller føler sig generet eller utilpasse. Skyggekast fra roterende møllevinger, som falder ind gennem vinduer til beboelsesrum, skaber uro og kan stresse beboerne. På længere sigt kan det indirekte forårsage, at sygdomme opstår eller at de forværres. Modsat støjpåvirkning sker skyggekastpåvirkningen i meget begrænsede tidsrum, og det er muligt på forhånd at fastsætte de konkrete tidspunkter i form af datoer og klokkeslæt, hvor skyggekast potentielt vil kunne forekomme. Herved kan der om nødvendigt etableres afværgeforanstaltninger i form af såkaldt skyggestop, hvor én eller flere af vindmøllerne stoppes på de mest kritiske tidspunkter. Herudover har naboerne mulighed for hver især at tage deres egne forholdsregler for at afbøde eventuelle gener. Der kan eksempelvis etableres beplantninger, som især i sommerperioden vil virke afskærmende, men der kan også opsættes gardiner til brug i de mest generende perioder. Effekten af skyggerne indendørs kan desuden nedsættes ved at tænde kunstigt lys [7f]. I miljørapportens afsnit 4.3 samt bilag 6 til 9 er møllernes skyggekast i forhold til nabobeboelserne beskrevet. Det fremgår heraf, at Miljøministeriets anbefalinger på området kan overholdes for møllerne i hovedforslaget såvel som i alternativet, såfremt der installeres teknik og software til håndtering af såkaldt skyggestop, idet det beregnede skyggekast i enkelte tilfælde overskrider grænseværdien på 10 timer pr. år. Skyggekastgener og helbredseffekter Rapporten om sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter, som DELTA har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen, indeholder også en redegørelse for helbredseffekter af skyggekast. Rapporten konkluderer, at der ikke er direkte helbredseffekter pga. skyggekast, men at den varierende lysintensitet i skyggerne fra møllevingerne er generende i de afstande, retninger og perioder det måtte forekomme [7f]. Gener fra skyggekast kan desuden medvirke til at forøge oplevelsen af støjgener og omvendt. Skyggekast fra vindmøller vurderes ikke at kunne fremkalde epileptiske anfald hos mennesker med fotosensitiv epilepsi [7f]. De fleste mennesker med fotosensitiv epilepsi er følsomme overfor blinken ved en frekvens på Hz. Enkelte er dog følsomme allerede ved 3 Hz eller helt oppe ved 60 Hz. Rotoren på de planlagte vindmøller i hovedforslaget og alternativet har en omdrejningshastighed på henholdsvis 6,2-17,7 og 4-18 omdrejninger pr. minut, og da rotoren har tre vinger svarer dette til en maksimal vingefrekvens på lige under 1 Hz (dvs. mindre end 1 blink pr. sekund som følge af skyggekast). Dette er væsentligt under de 3 Hz, som i visse tilfælde ville kunne fremkalde epileptiske anfald, hos personer med fotosensitiv epilepsi Overvågningsprogram Anlægsfasen Overvågning af indvirkninger på omgivelserne i anlægsfasen vil ske igennem det almindelige kommunale tilsyn med større anlægsarbejder. Støj Efter opstilling af vindmøllerne vil overvågningen af vindmølleanlægget blive udført efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Dette indebærer, at byrådet kan stille krav om, at der foretages støjmålinger, når møllerne sættes i drift og op til én gang årligt i forbindelse med almindeligt tilsyn eller i forbindelse med behandling af eventuelle naboklager over støj, når byrådet anser dette for at være nødvendigt. Da den beregnede støj ligger relativt tæt på grænseværdierne, vil der blive stillet krav om, at der foretages en støjmåling og beregning, når vindmøllerne er sat i drift. Støjmålingen skal udføres i overensstemmelse med retningslinjerne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller ved først givne lejlighed, hvor kravene til vindforhold er opfyldt. Støjmålingen skal så vidt muligt foretages senest seks måneder efter idriftsættelse, og resultaterne skal indsendes til Næstved Kommune, så snart de foreligger. Om fornødent kan vindmølleejerne pålægges at dæmpe støjen eller stoppe én eller flere af møllerne, hvis kravene i VVM-tilladelsen og bekendtgørelsen om støj fra vindmøller ikke er overholdt. 271

59 Skyggekast I VVM-tilladelsen til projektet vil der blive stillet krav om, at vindmøllerne forsynes med teknik og software til at håndtere skyggestop for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver ramt af skyggekast fra møllevinger i mere end 10 timer i løbet af et år beregnet som reel skyggetid. Skyggekast vil derfor indgå i overvågningsprogrammet med henblik på fastsættelse af det konkrete behov for skyggestop. 272

60 REFERENCELISTE Generelt Kommuneplan for Næstved Kommune. Kommuneplan 2013 for Faxe Kommune. Miljø- og Fødevareministeriet, KL og Danske Regioner: Danmarks Arealinformation ( arealinformation.miljoeportal.dk/html5/index. html?viewer=distribution) Erhvervsstyrelsen: Plandata ( dk) Civilstyrelsen: Retsinformation ( Kapitel 2 [2a] Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land (2007), herunder Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. ( naturstyrelsen.dk/publikationer/2007/jan/storevindmoeller-i-det-aabne-land/) [2b] Danmarks Statistik: Statistikbanken, Befolkning og valg, Husstande ( [2c] Friis, P., Daub, P. & Conti, D. (2016): Årsrapport for Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for vindmøller Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Rapport DTU Wind Energy E-0117 (DK). ( delse.dk/media/1162/egv-årsrapport-2015-jr- nr-64036_0027.pdf) [2d] Friis, P. & Daub, P. (2015): Årsrapport for Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for vindmøller Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Rapport DTU Wind Energy E-0079 (DK). ( media/1097/egv-årsrapport-2014-jnr pdf) [2e] Vindmøllers afstande til overordnede veje og jernbaner (2011). Udvalgsrapport fra Transportministeriet (formand), Klima- og Energiministeriet samt Miljøministeriet ( Kapitel 3 [3a] Smed, P. ( ): Landskabskort. Håndtegnede kort over istidens landskabsdannelse. Geografforlaget. [3b] Slots- og Kulturstyrelsens database Fund og fortidsminder ( [3c] Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land (2007), herunder Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. ( naturstyrelsen.dk/publikationer/2007/jan/storevindmoeller-i-det-aabne-land/) Kapitel 5 [5a] Energistyrelsen (2009): Vindmøller i Danmark. ISBN [5b] Miljøstyrelsen (2003): Renere luft - den danske indsats ( [5c] Energinet (2017): Metode- og datagrundlag for Miljørapport 2016, herunder Miljødeklaration for el leveret til forbrug 2016 ( [5d] Energistyrelsen: Dansk klimapolitik ( ens.dk/ansvarsomraader/energi-klimapolitik/faktaom-dansk-energi-klimapolitik/dansk-klimapolitik) [5e] Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet: EU's grønne håndslag ( [5f] Regeringen (2016): Regeringsgrundlag, ienborgaftalen 2016, 'For et friere, rigere og mere trygt Danmark', november ( multimedia/regeringsgrundlag2016.pdf) [5g] Energistyrelsen (2014): Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050 ( ens.dk/files/basisfremskrivning/energiscenarier_-_analyse_2014_web.pdf) [5h] Energistyrelsen (2014): Analyse af elnettets funktionalitet ( EnergiKlimapolitik/elnettet_-_analyse_2014_web. pdf) [5i] Energinet.dk (2015): Energikoncept 2030 ( [5j] Energinet ( 273

61 [5k] Energinet ( [5l] Energinet ( [5m] Energinet ( [5n] Energinet ( Nyheder/2017/10/27/Elektrisk-bro-mellem-Storbritannien-og-Danmark-giver-store-gevinster) [5o] Danmarks Vindmølleforening. Fakta om vindenergi. Vindmøllers livscyklus. Faktablad T4, maj [5p] GEUS. Boringsdatabasen 'Jupiter' ( data.geus.dk/geusmap) [5q] Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen (2015): Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen ember [5r] Dansk Ornitologisk Forenings database ( Data er anvendt med tilladelse fra DOF. [5s] Baagøe H.J. & T.S. Jensen (ed.), 2007: Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. [5t] Danmarks Fugle og Natur ( [5u] Thomas W. Johansen, pers. Komm. [5v] Søgaard, B. & Asferg, T. (red), 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr s. ( dmu.dk/pub/fr635.pdf) [5w] De Lucas, M., ss, G.F.E. & Ferrer, M. 2004, The effects of a wind farm on birds in a migration point: the Strait of Gibraltar, Biodiversity Conservation 13: [5x] Therkildsen, O.R., Elmeros, M., Kahlert, J. & Desholm, M. (eds.) 2012, 'Baseline investigations of bats and birds at Wind Turbine Test Centre Østerild, Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy, Scientific Report No. 28, 128 pp., ( SR28.pdf) [5y] Desholm M. J. Kahlert, I. K. Petersen & I. Clausager Base-line investigations of birds in relation to an offshore wind farm at Rødsand: results and conclusions, NERI Report 2001 Commissioned by SEAS Distribution [5z] Durinck J. & H. Skov Undersøgelser af kollisionsrisiko for vandfugle ved Rønland Havvindmøllepark. (Study of collision risk for water birds at windmills placed in the sea, Danish with an English summary). Print DHI-Water and Environment, Denmark. 54 pp. [5æ] Pettersson, J The Impact of Offshore Wind Farms on Bird Life in Southern Kalmar Sound, Sweden. A final report based on studies Lunds Universitet. [5ø] Laursen, K Fugle reagerer fornuftigt på havvindmøller. ( [5å] Hötker, H., Thomsen, K.-M. & H. Jeromin 274 (2006): Impacts on biodiversity of exploitation of renewable energy sources: the example of birds and bats - facts, gabs in knowledge, demands for further research, and ornithological guidelines for the development of renewable energy exploitation. Michael-Otto-Institut im NABU, Bergenhusen. [5aa] Durinck J., E.Greimas & H. Skov, Study of bird movements at Engine Mistral Windmill Park. Rapport fra DHI. [5ab] Petersen I.K., T.K. Christensen, J. Kahlert, M. Desholm & A.D. Fox Final results of bird studies at the offshore wind farms at Nysted and Horns Rev, Denmark. DMU rapport. [5ac] Dahl Møller J., H.J. Baagøe & H.J. Degn, Forvaltningsplan for flagermus. Naturstyrelsen [5ad] Vejdirektoratet, marts 2016: VVM rute 54, Næstved - Rønnede, Miljøkortlægning. ( [5ae] Roemer C, Y. Bas & S. Devos Assessment of bat mortality risks around human activities using unattended recordings for flight path reconstruction, an affordable method for bat behavioural and conservation studies. European Bat Research Symposium, Sibenik. [5af] Baerwald EF. G. H. D'Amours, J. Klug Brandon & R.M.R. Barclay Barotrauma is a significant cause of bat fatalities at wind turbines. Current Biology. Vol: 18: [5ag] Rydell J., H. Engström, A. Hedenström, J.K. Larsen, J. Pettersson & M. Green Vindkraftens påverken på fåglar och fladder-

62 möss. Naturvårdsverket rapport [5ah] Rodrigues, L., L Bach, M,-J. Dubourg-Savage, J. Goodwin & C.Harbusch 2008: Guidelines for consideration of bats in Wind farm projects. EUROBATS Publication Series No. 3 (English version). UNEP/EUROBATS Secretariat, Bonn, Germany, 51 pp. [5ai] Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. - Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 2004 (opdateret april 2010). ( [5aj] Hasslinger Citeret i: Alpine Windharvest An Interreg III B Alpine Space Programme Work Package 9 - Impact on wildlife and plant life Summary ch Büro Trifolium Dominikanerplatz 35, Bozen, Italy. [5ak] Manuela de Lucas, Guyonne FE. ss and Miguel Ferrer A bird and small mammal BACI and IG design studies in a wind farm in Malpica (Spain). Biodiversity and Conservation, 14: [5al] Walter DW., Leslie DM., Jenks JA Response of Rocky Mountain Elk (Cervus elaphus) to Wind-power Development. The American midland naturalist. Vol: 156 (2): [5am] Olesen, CR Fauna- og friluftsliv. En litteraturudredning om menneskeskabte forstyrrelser af større pattedyr. Danmarks Miljøundersøgelser. 67 s. - Faglig rapport fra DMU, nr [5an] Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J Overvågning af arter NOVA- NA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 240 s. - Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 50. ( [5ao] Vilhelmsen, H.: Forvaltningsplan. Beskyttelse og forvaltning af hasselmusen, Muscardius avellanarius, og dens levesteder i Danmark. Naturstyrelsen, Miljøministeriet Kapitel 6 [6a] Vejdirektoratet, november Rute 54 Næstved-Rønnede. Forundersøgelse. Opgradering af vejforbindelse. Rapport ( [6b] Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (2017): Aftale om Linjeføring af motorvej mellem Næstved og Sydmotorvejen (Rønnede). ( [6c] Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land (2007), herunder Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. ( naturstyrelsen.dk/publikationer/2007/jan/storevindmoeller-i-det-aabne-land/) [6d] Analyse af vindmøllers påvirkning af priser på beboelsesejendomme, marts 2016, COWI, Energistyrelsen ( Vindenergi/vindmoeller_paavirkning_priser_beboelsesejendomme.pdf) Kapitel 7 [7a] Miljøstyrelsen ( hvad-er-luftforurening/sundhedskonsekvenser-afluftforurening/) [7b] Danmarks Vindmølleforening. Fakta om vindenergi. Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi. Faktablad Ø1, oktober [7c] Miljøstyrelsen ( 7d] DELTA / Akustik: Støjbarometer ( pdf) [7e] DELTA / Akustik: LF-støjbarometer ( assets.madebydelta.com/docs/acoustics/ onepagers/ _delta_lav_frekvent_stoej_220115_01.pdf) [7f] DELTA (2011): Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. Rapport udført for Sundhedsstyrelsen. ( [7g] Vindinfo (2015): Information om helbredsundersøgelsen ( [7h] Sundheds- og Ældreministeriet ( sum.dk/aktuelt/nyheder/forskning/2018/ts/ Ny-undersoegelse-Ingen-klar-sammenhaeng-mellem-vindmoellestoej-og-hjerte-kar-sygdom.aspx) [7i] Sundheds- og Ældreministeriet ( sum.dk/aktuelt/nyheder/forskning/2018/il/ Nyt-studie-vindmoellestoej-giver-ikke-diabetes. aspx) 275

63 Bilag 1 - Notat om støjberegninger Støjberegninger for vindmøller ved Sparresholm Gods Støjgrænserne, der er fastlagt i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, gælder for den samlede støj fra alle vindmøller i området. Det betyder, at støjen fra de nye møller sammenlagt med støjen fra de eksisterende møller ikke må overskride støjgrænserne. Afgrænsningen af hvilke eksisterende vindmøller og eventuelt naboer til disse, der skal indgå i støjberegningerne, kan overordnet afklares gennem tre forskellige faser: Først udarbejdes støjberegning for de nye vindmøller i forhold til de nærmeste beboelser i det åbne land samt de nærmeste støjfølsomme områder. I denne forbindelse optimeres projektet med hensyn til møllernes placering, og der foretages indstilling af de enkelte møllers mode - dvs. om de kan operere i ordinær drifts tilstand, eller om de skal dæmpes i større eller mindre omfang, så de opererer i støjreduceret driftstilstand. I anden fase beregnes støjen for de nye møller i den forudsatte mode sammen med de eksisterende møller indenfor en afstand af op til ca. 5 km. Hvis støjkravene stadig overholdes ved de før omtalte beboelser i det åbne land og støjfølsomme områder, fastholdes den valgte mode. Hvis kravene ikke kan overholdes, på grund af de eksisterende møllers bidrag, kan de mest problematiske af disse møller nedtages, eksisterende beboelser kan nedlægges eller de nye møller kan eventuelt sættes i et lavere mode. I tredje fase ses på de nye møllers støjbidrag i forhold til beboelser i det åbne land og de nærmeste støjfølsomme områder omkring de tidligere nævnte eksisterende møller. Hvis den beregnede støj ved disse beboelser og støjfølsomme områder overholdes, kan projekteringen fortsættes. Hvis støjen ikke overholdes, skal der foretages mere detaljerede beregninger for at afklare, om det vil være nødvendigt at nedtage flere af de mest problematiske eksisterende møller eller om det vil være tilstrækkeligt at sætte de nye møller i et lavere mode. For at afgrænse, hvilke eksisterende møller, der konkret skal indgå i beregningerne, er der i vejledningen til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller angivet, hvornår støjbidraget fra de nye møller kan anses for at være uden betydning. Hvis støjbidraget fra de nye møller er mindst 15 db lavere end støjen fra de eksisterende møller ved en beboelse i det åbne land eller i et støjfølsomt område, så anses støjen fra de nye møller ikke for at have nogen praktisk betydning for støjbelastningen, og de pågældende beboelser og støjfølsomme områder kan udelades af beregningerne. Tilsvarende kan støjbidraget fra eksisterende møller udelades i beregningerne af støjen ved de nærmeste beboelser og støjfølsomme områder omkring de nye møller, hvis de pågældende eksisterende møllers støjbidrag er mindst 15 db lavere end støjbidraget fra de nye møller. På denne baggrund er der lavet beregninger med aktuel "mode" for de fire Siemens-møller med 101 meter rotor i alternativet ved Sparresholm Gods, som samlet set medfører en lidt større støjpåvirkning end hovedforslagets tre vindmøller uanset om der opstilles Vestas-møller med 112 eller 117 meter rotor eller Siemens-møller med 113 meter rotor. Beregningerne fremgår af figur A og B, der viser i hvilken afstand støjen fra de nye møller ligger 15 db lavere end grænseværdierne. De røde støjlinjer på figur A, der angiver 27 og 29 db(a), ligger således 15 db under støjgrænserne på 42 og 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis og 8 m/s, som gælder for udendørs opholdsarealer ved beboelser i det åbne land, mens de blå støjlinjer på figur A, der angiver 22 og 24 db(a), ligger 15 db under støjgrænserne på 37 og 39 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s, som gælder for støjfølsomme områder. De røde støjlinjer på figur B, der angiver 5 db, ligger 15 db under støjgrænserne på 20 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s, som gælder for lavfrekvent støj indendørs. Disse er sammenholdt med beregninger af henholdsvis almindelig støj og lavfrekvent støj for den eksisterende møllegruppe ved Ravnsbjerg sydøst for Toksværd. Der er ikke øvrige eksisterende eller planlagte vindmøller i nærheden. Ved beboelser i det åbne land omkring de eksisterende og planlagte møller, som ligger udenfor de røde støjlinjer, der angiver 27 og 29 db(a), vil de nye møllers støjbidrag ved udendørs opholdsarealer være uden praktisk betydning, og tilsvarende gælder for støjfølsomme områder, der ligger udenfor de blå støjlinjer, der angiver 22 og 24 db(a). De nye møllers bidrag til lavfrekvent støj indendørs vil ligeledes være uden praktisk betydning ved beboelser i det åbne land og i støjfølsomme områder, som ligger udenfor de røde støjlinjer, der angiver 5 db. Eksisterende møllegruppe ved Ravnsbjerg De tre eksisterende vindmøller ved Ravnsbjerg står alle klart udenfor de røde støjlinjer på figur A, der angiver 27 og 29 db(a), hvilket også vil gøre sig gældende for øvrige eksisterende møller på større afstand. Støjbidraget fra de nye vindmøller ved Sparresholm Gods vil derfor ikke have praktisk betydning for den samlede støj ved udendørs opholdsarealer ved de nærmeste beboelser i det åbne land omkring disse møller. Tilsvarende er de eksisterende møller placeret klart uden for de

64 Bilag 1 - Notat om støjberegninger røde støjlinjer på figur B, der angiver 5 db, og de nye møllers støjbidrag vil derfor heller ikke have praktisk betydning for den lavfrekvente støj indendørs ved de nærmeste beboelser i det åbne land og støjfølsomme områder omkring de eksisterende møller. De fire vindmøller ved Ravnsbjerg er imidlertid placeret lige indenfor de blå støjlinjer på figur A, der angiver 22 og 24 db(a). Støjbidraget fra de nye vindmøller ved Sparresholm Gods kan derfor potentielt have betydning for den samlede støj ved udendørs opholdsarealer i støjfølsomme områder tæt på disse møller. Der er dog ikke støjfølsomme områder i nærheden, idet Ravnsbjerg, der ligger syd for de eksisterende møller, ikke er afgrænset som landsby i kommuneplanen, og bebyggelsen betragtes ikke som støjfølsomt område af Næstved Kommune. 22 / 24 db(a) ved 6 / 8 m/s 27 / 29 db(a) ved 6 / 8 m/s 37 / 39 db(a) ved 6 / 8 m/s 42 / 44 db(a) ved 6 / 8 m/s De eksisterende vindmøller vurderes ikke at have betydning for den samlede støj ved de nærmeste beboelser omkring mølleområdet ved Sparresholm Gods, hvor der desuden er relativt stor afstand til støjfølsomme områder. På denne baggrund er møllerne ved Ravnsbjerg udeladt af beregningerne i miljørapportens kapitel 4. Tilsvarende gælder for de øvrige eksisterende og planlagte møller, som er placeret på større afstand. Der er således ikke eksisterende eller planlagte møller, som skal indgå i de samlede støjberegninger. Figur A. Analyse af samlet støjpåvirkning (udendørs opholdsarealer) ved eksisterende større vindmøller i det omkringliggende område. 277

65 5 db ved 8 m/s 5 db ved 6 m/s 17 og 20 db ved 6 / 8 m/s Figur B. Analyse af samlet støjpåvirkning (indendørs lavfrekvent støj) ved eksisterende større vindmøller i det omkringliggende område. 278

66 Bilag 2 - Støjberegning for hovedforslag (3 x Siemens 3,2-113) - udendørs opholdsarealer Projekt: Sparresholm, Næstved DECIBEL - Hovedresultat Beregning: L3 rev samlet normal støj Støjberegningsmetode: Dansk 2011 og 2015 Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Beregning er baseret på "Bekendtgørelse nr 1736 af 21/12/2015" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Lavfrekvent støj fra vindmøller må ikke overstige 20 db indendørs ved vindhastigheder 6 og 8 m/s. Støjgrænserne gælder ikke for ejendom der bebos af vindmølle ejer(e). Alle koordinater er i ETRS 89 Område: 32 EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :24/ Projekt: Sparresholm, Næstved DECIBEL - Hovedresultat Beregning: L3 rev samlet normal støj...fortsat fra forudgående side Vindmølle SFO H I J K Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :24/ Vindmøller Ny vindmølle Målestok 1: Støjfølsomt område Vindmølletype Støjdata X(Øst) Y(Nord) Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner nominel af vindhastighed vindhastighed [m] [kw] [m] [m] [m/s] [db(a)] [m/s] [db(a)] 105, ,0 92,5 104,7 106, Siemens SWT , DD Ja Siemens SWT , DD Siemens DK PC0.0 S0.0_0dB 6,0 8,0 Nej ,0 Siemens SWT , DD Ja Siemens SWT , DD ,0 92,5 Siemens DK PC0.0 S0.0_0dB 6,0 104,7 8,0 106,0 Nej ,4 Siemens SWT , DD Ja Siemens SWT , DD ,0 92,5 Siemens DK PC0.0 S0.0_0dB 6,0 104,7 8,0 106,0 Nej Beregningsresultater Lydniveau Støjfølsomt område Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn X(Øst) Y(Nord) Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra Afstand Støj vindmøller til støjkrav [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] [m] A Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (1) ,0 1,5 6,0 42,0 38,3 284 Ja A 8,0 44,0 39,3 342 Ja B Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (2) ,0 1,5 6,0 42,0 40,2 116 Ja B 8,0 44,0 41,3 167 Ja C Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (3) ,0 1,5 6,0 42,0 36,7 388 Ja C 8,0 44,0 37,7 437 Ja D Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (4) ,5 1,5 6,0 42,0 37,4 349 Ja D 8,0 44,0 38,5 403 Ja E Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (5) ,5 1,5 6,0 42,0 37,6 337 Ja E 8,0 44,0 38,6 390 Ja F Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (6) ,9 1,5 6,0 42,0 38,7 227 Ja F 8,0 44,0 39,8 277 Ja G Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (7) ,0 1,5 6,0 42,0 38,1 266 Ja G 8,0 44,0 39,2 315 Ja H Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (8) ,6 1,5 6,0 42,0 39,9 135 Ja H 8,0 44,0 40,9 184 Ja I Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (9) ,0 1,5 6,0 42,0 36,0 428 Ja I 8,0 44,0 37,0 472 Ja J Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (10) ,0 1,5 6,0 42,0 35,4 489 Ja J 8,0 44,0 36,4 533 Ja K Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (11) ,0 1,5 6,0 42,0 35,2 506 Ja K 8,0 44,0 36,2 550 Ja Afstande (m) Vindmølle SFO A B C D E F G Fortsættes næste side... windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :54 / 1 windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :54 / 2 windpro 279

67 Bilag 2 - Støjberegning for hovedforslag (3 x Siemens 3,2-113) - udendørs opholdsarealer Projekt: Beskrivelse: Projekt: Beskrivelse: Sparresholm, Næstved EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Sparresholm, Næstved EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :24/ DECIBEL - Kort 6,0 m/s Beregnet: :24/ DECIBEL - Kort 8,0 m/s Beregning: L3 rev samlet normal støj Beregning: L3 rev samlet normal støj Støj [db(a)] Støj [db(a)] m 0 Kort: KMS - Topografisk rasterkort over Danmark i målestoksforholdet 1:25.000, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: Nord: Ny vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011 og Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :54 / m Kort: KMS - Topografisk rasterkort over Danmark i målestoksforholdet 1:25.000, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: Nord: Ny vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011 og Vindhastighed: 8,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :54 / 4 windpro

68 Bilag 3 - Støjberegning for alternativ (4 x Siemens 3,2-101) - udendørs opholdsarealer Projekt: Sparresholm, Næstved DECIBEL - Hovedresultat Beregning: L4 rev samlet normal støj Støjberegningsmetode: Dansk 2011 og 2015 Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Beregning er baseret på "Bekendtgørelse nr 1736 af 21/12/2015" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Lavfrekvent støj fra vindmøller må ikke overstige 20 db indendørs ved vindhastigheder 6 og 8 m/s. Støjgrænserne gælder ikke for ejendom der bebos af vindmølle ejer(e). Alle koordinater er i ETRS 89 Område: 32 EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :55/ Projekt: Sparresholm, Næstved DECIBEL - Hovedresultat Beregning: L4 rev samlet normal støj...fortsat fra forudgående side Vindmølle SFO G H I J K Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :55/ Vindmøller Ny vindmølle Målestok 1: Støjfølsomt område Vindmølletype Støjdata X(Øst) Y(Nord) Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner nominel af vindhastighed vindhastighed [m] [kw] [m] [m] [m/s] [db(a)] [m/s] [db(a)] 105, ,0 89,5 104,8 107, Siemens SWT DD Ja Siemens SWT DD Siemens DK PC0.0 S0.0_0dB 6,0 8,0 Nej ,0 Siemens SWT DD Ja Siemens SWT DD ,0 89,5 Siemens DK PC0.0 S0.0_0dB 6,0 104,8 8,0 107,0 Nej ,0 Siemens SWT DD Ja Siemens SWT DD ,0 89,5 Siemens DK PC0.0 S0.0_0dB 6,0 104,8 8,0 107,0 Nej ,1 Siemens SWT DD Ja Siemens SWT DD ,0 89,5 Siemens DK PC0.0 S0.0_0dB 6,0 104,8 8,0 107,0 Nej Beregningsresultater Lydniveau Støjfølsomt område Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn X(Øst) Y(Nord) Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra Afstand Støj vindmøller til støjkrav [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] [m] A Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (1) ,0 1,5 6,0 42,0 39,3 205 Ja A 8,0 44,0 41,5 190 Ja B Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (2) ,0 1,5 6,0 42,0 41,4 37 Ja B 8,0 44,0 43,6 23 Ja C Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (3) ,0 1,5 6,0 42,0 37,6 311 Ja C 8,0 44,0 39,9 298 Ja D Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (4) ,5 1,5 6,0 42,0 38,3 281 Ja D 8,0 44,0 40,5 266 Ja E Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (5) ,5 1,5 6,0 42,0 38,4 268 Ja E 8,0 44,0 40,7 253 Ja F Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (6) ,9 1,5 6,0 42,0 39,8 151 Ja F 8,0 44,0 42,0 136 Ja G Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (7) ,0 1,5 6,0 42,0 39,3 186 Ja G 8,0 44,0 41,5 172 Ja H Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (8) ,6 1,5 6,0 42,0 41,1 54 Ja H 8,0 44,0 43,4 41 Ja I Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (9) ,0 1,5 6,0 42,0 37,2 325 Ja I 8,0 44,0 39,5 313 Ja J Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (10) ,0 1,5 6,0 42,0 36,5 386 Ja J 8,0 44,0 38,8 374 Ja K Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (11) ,0 1,5 6,0 42,0 36,4 403 Ja K 8,0 44,0 38,6 391 Ja Afstande (m) Vindmølle SFO A B C D E F Fortsættes næste side... windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :56 / 1 windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :56 / 2 windpro 281

69 Bilag 3 - Støjberegning for alternativ (4 x Siemens 3,2-101) - udendørs opholdsarealer Projekt: Beskrivelse: Projekt: Beskrivelse: Sparresholm, Næstved EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Sparresholm, Næstved EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :55/ DECIBEL - Kort 6,0 m/s Beregnet: :55/ DECIBEL - Kort 8,0 m/s Beregning: L4 rev samlet normal støj Beregning: L4 rev samlet normal støj Støj [db(a)] Støj [db(a)] m 0 Kort: KMS - Topografisk rasterkort over Danmark i målestoksforholdet 1:25.000, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: Nord: Ny vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011 og Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :56 / m Kort: KMS - Topografisk rasterkort over Danmark i målestoksforholdet 1:25.000, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: Nord: Ny vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011 og Vindhastighed: 8,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :56 / 4 windpro

70 Bilag 4 - Støjberegning for hovedforslag (3 x Siemens 3,2-113) - lavfrekvent indendørs Projekt: Sparresholm, Næstved DECIBEL - Hovedresultat Beregning: L3 rev samlet LF støj Støjberegningsmetode: Dansk Lavfrekvent 2011 og 2015 Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Beregning er baseret på "Bekendtgørelse nr 1736 af 21/12/2015" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Lavfrekvent støj fra vindmøller må ikke overstige 20 db indendørs ved vindhastigheder 6 og 8 m/s. Støjgrænserne gælder ikke for ejendom der bebos af vindmølle ejer(e). Den lavfrekvente støj beregnes indendøre og må ikke overstige 20 db ved vindhastigheder på 6og8m/si10mhøjde Alle koordinater er i ETRS 89 Område: 32 EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :26/ Projekt: Sparresholm, Næstved DECIBEL - Hovedresultat Beregning: L3 rev samlet LF støj...fortsat fra forudgående side Vindmølle SFO I J K Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :26/ Målestok 1: Ny vindmølle Støjfølsomt område Vindmøller Vindmølletype Støjdata X(Øst) Y(Nord) Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef nominel af vindhastighed vindhastighed [m] [kw] [m] [m] [m/s] [db(a)] [m/s] [db(a)] 105, ,0 92,5 95,9 96, Siemens SWT , DD Ja Siemens SWT , DD Siemens DK PC0.0 S0.0_0dB 6,0 8, ,0 Siemens SWT , DD Ja Siemens SWT , DD ,0 92,5 Siemens DK PC0.0 S0.0_0dB 6,0 95,9 8,0 96, ,4 Siemens SWT , DD Ja Siemens SWT , DD ,0 92,5 Siemens DK PC0.0 S0.0_0dB 6,0 95,9 8,0 96,5 Beregningsresultater Lydniveau Støjfølsomt område Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn X(Øst) Y(Nord) Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra Afstand Støj vindmøller til støjkrav [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] [m] 90,0 20,0 14,5 454 A Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (12) ,5 6,0 Ja A 8,0 20,0 15,3 403 Ja B Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (13) ,0 1,5 6,0 20,0 16,0 269 Ja B 8,0 20,0 16,8 226 Ja C Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (14) ,0 1,5 6,0 20,0 13,1 537 Ja C 8,0 20,0 13,9 497 Ja D Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (15) ,8 1,5 6,0 20,0 13,8 505 Ja D 8,0 20,0 14,6 459 Ja E Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (16) ,1 1,5 6,0 20,0 13,8 495 Ja E 8,0 20,0 14,6 450 Ja F Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (17) ,1 1,5 6,0 20,0 14,9 366 Ja F 8,0 20,0 15,7 323 Ja G Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (18) ,0 1,5 6,0 20,0 14,3 414 Ja G 8,0 20,0 15,1 373 Ja H Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (19) ,6 1,5 6,0 20,0 15,8 277 Ja H 8,0 20,0 16,6 237 Ja I Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (20) ,0 1,5 6,0 20,0 12,5 568 Ja I 8,0 20,0 13,3 531 Ja J Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (21) ,0 1,5 6,0 20,0 12,0 628 Ja J 8,0 20,0 12,8 591 Ja K Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (22) ,0 1,5 6,0 20,0 11,9 646 Ja K 8,0 20,0 12,7 609 Ja Afstande (m) Vindmølle SFO A B C D E F G H Fortsættes næste side... windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :54 / 1 windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :54 / 2 windpro 283

71 Bilag 4 - Støjberegning for hovedforslag (3 x Siemens 3,2-113) - lavfrekvent indendørs Projekt: Beskrivelse: Projekt: Beskrivelse: Sparresholm, Næstved EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Sparresholm, Næstved EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :26/ DECIBEL - Kort 6,0 m/s Beregnet: :26/ DECIBEL - Kort 8,0 m/s Beregning: L3 rev samlet LF støj Beregning: L3 rev samlet LF støj Støj [db(a)] Støj [db(a)] m 0 Kort: KMS - Topografisk rasterkort over Danmark i målestoksforholdet 1:25.000, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: Nord: Ny vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk Lavfrekvent 2011 og Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :54 / m Kort: KMS - Topografisk rasterkort over Danmark i målestoksforholdet 1:25.000, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: Nord: Ny vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk Lavfrekvent 2011 og Vindhastighed: 8,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :54 / 4 windpro

72 Bilag 5 - Støjberegning for alternativ (4 x Siemens 3,2-101) - lavfrekvent indendørs Projekt: Sparresholm, Næstved DECIBEL - Hovedresultat Beregning: L4 rev samlet LF støj Støjberegningsmetode: Dansk Lavfrekvent 2011 og 2015 Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Beregning er baseret på "Bekendtgørelse nr 1736 af 21/12/2015" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Lavfrekvent støj fra vindmøller må ikke overstige 20 db indendørs ved vindhastigheder 6 og 8 m/s. Støjgrænserne gælder ikke for ejendom der bebos af vindmølle ejer(e). Den lavfrekvente støj beregnes indendøre og må ikke overstige 20 db ved vindhastigheder på 6og8m/si10mhøjde Alle koordinater er i ETRS 89 Område: 32 EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :57/ Projekt: Sparresholm, Næstved DECIBEL - Hovedresultat Beregning: L4 rev samlet LF støj...fortsat fra forudgående side Vindmølle SFO I J K Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :57/ Målestok 1: Ny vindmølle Støjfølsomt område Vindmøller Vindmølletype Støjdata X(Øst) Y(Nord) Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef nominel af vindhastighed vindhastighed [m] [kw] [m] [m] [m/s] [db(a)] [m/s] [db(a)] 105, ,0 89,5 92,0 94, Siemens SWT DD Ja Siemens SWT DD Siemens DK PC0.0 S0.0_0dB 6,0 8, ,0 Siemens SWT DD Ja Siemens SWT DD ,0 89,5 Siemens DK PC0.0 S0.0_0dB 6,0 92,0 8,0 94, ,0 Siemens SWT DD Ja Siemens SWT DD ,0 89,5 Siemens DK PC0.0 S0.0_0dB 6,0 92,0 8,0 94, ,1 Siemens SWT DD Ja Siemens SWT DD ,0 89,5 Siemens DK PC0.0 S0.0_0dB 6,0 92,0 8,0 94,8 Beregningsresultater Lydniveau Støjfølsomt område Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn X(Øst) Y(Nord) Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra Afstand Støj vindmøller til støjkrav [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] [m] 90,0 20,0 12,2 567 A Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (12) ,5 6,0 Ja A 8,0 20,0 14,8 424 Ja B Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (13) ,0 1,5 6,0 20,0 13,9 356 Ja B 8,0 20,0 16,5 236 Ja C Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (14) ,0 1,5 6,0 20,0 10,9 610 Ja C 8,0 20,0 13,5 503 Ja D Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (15) ,8 1,5 6,0 20,0 11,5 618 Ja D 8,0 20,0 14,1 484 Ja E Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (16) ,1 1,5 6,0 20,0 11,6 607 Ja E 8,0 20,0 14,2 474 Ja F Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (17) ,1 1,5 6,0 20,0 12,7 458 Ja F 8,0 20,0 15,3 337 Ja G Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (18) ,0 1,5 6,0 20,0 12,1 492 Ja G 8,0 20,0 14,8 379 Ja H Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (19) ,6 1,5 6,0 20,0 13,7 356 Ja H 8,0 20,0 16,3 243 Ja I Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (20) ,0 1,5 6,0 20,0 10,5 602 Ja I 8,0 20,0 13,1 503 Ja J Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (21) ,0 1,5 6,0 20,0 10,0 662 Ja J 8,0 20,0 12,6 564 Ja K Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (22) ,0 1,5 6,0 20,0 9,8 680 Ja K 8,0 20,0 12,5 581 Ja Afstande (m) Vindmølle SFO A B C D E F G H Fortsættes næste side... windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :56 / 1 windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :56 / 2 windpro 285

73 Bilag 5 - Støjberegning for alternativ (4 x Siemens 3,2-101) - lavfrekvent indendørs Projekt: Beskrivelse: Projekt: Beskrivelse: Sparresholm, Næstved EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Sparresholm, Næstved EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :57/ DECIBEL - Kort 6,0 m/s Beregnet: :57/ DECIBEL - Kort 8,0 m/s Beregning: L4 rev samlet LF støj Beregning: L4 rev samlet LF støj Støj [db(a)] Støj [db(a)] m 0 Kort: KMS - Topografisk rasterkort over Danmark i målestoksforholdet 1:25.000, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: Nord: Ny vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk Lavfrekvent 2011 og Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :56 / m Kort: KMS - Topografisk rasterkort over Danmark i målestoksforholdet 1:25.000, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: Nord: Ny vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk Lavfrekvent 2011 og Vindhastighed: 8,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :56 / 4 windpro

74 Bilag 6 - Skyggekastberegning hovedforslag (3 x Vestas 3,3-117) - udendørs opholdsareal Projekt: Sparresholm, Næstved SHADOW - Hovedresultat Beregning: L1 rev udendørs Forudsætninger for skyggeberegning Maksimal afstand for påvirkning Medtag kun hvis mere end 20 % af solen er dækket af vingen Se venligst vindmølletabellen Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Minimum solhøjde over horisont med indflydelse 3 Dagstep for beregning 1 dage sskridt til beregning 1 minutter Solskinssandsynlighed S (Gennemsnitligt antal solskinstimer om dagen) [] 1,50 2,50 4,70 6,60 7,60 8,00 7,50 6,30 5,40 3,60 1,90 1,50 Driftstimer beregnes fra de valgte vindmøller med følgende vindfordeling: Pladsdata: WAsP (27) EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :47/ Projekt: Sparresholm, Næstved SHADOW - Hovedresultat Beregning: L1 rev udendørs Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden....fortsat fra forudgående side Skygge, worst case Skygge, forventede værdier Nr. Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år pr. år timer pr dag [h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år] E 42: :35 13:00 F 42: :36 12:28 G 54: :38 16:06 H 57: :38 16:32 I 29: :35 7:04 J 25: :33 6:02 K 25: :32 6:07 EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :47/ Driftstid N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV I alt Tomgang start vindhastighed: Opstartsvindhastighed fra effektkurve For at undgå skyggekast fra ikke synlig vindmøller laves der en ZVI beregning før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende forudsætninger Højdelinier anvendt: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_2.wpo (2) Lægivere ikke anvendt i beregning Betragterhøjde: 1,5 m Netopløsning: 10,0 m Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt vindmølle Nr. Navn Værste scenarie Forventet [h/år] [h/år] 1 VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (76) 75:22 19:39 2 VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (77) 180:12 44:10 3 VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (78) 141:46 28:10 Alle koordinater er i ETRS 89 Område: 32 Vindmøller Ny vindmølle Målestok 1: Skyggemodtager Vindmølletype Skyggedata X(Øst) Y(Nord) Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Beregningsafstand Omdr nominel [m] [kw] [m] [m] [m] [Omdr] ,0 VESTAS V MW 3... Ja VESTAS V MW ,0 91, , ,0 VESTAS V MW 3... Ja VESTAS V MW ,0 91, , ,4 VESTAS V MW 3... Ja VESTAS V MW ,0 91, ,0 Skyggemodtager-Inddata Nr. X(Øst) Y(Nord) Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode over jord med uret hældning [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] A ,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" B ,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" C ,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" D ,5 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" E ,5 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" F ,9 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" G ,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" H ,6 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" I ,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" J ,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" K ,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" Beregningsresultater Skyggemodtager Skygge, worst case Skygge, forventede værdier Nr. Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år pr. år timer pr dag [h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år] A 75: :46 11:25 B 96: :53 18:44 C 39: :36 8:58 D 38: :34 11:32 Fortsættes næste side... windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :49 / 1 windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :49 / 2 windpro 287

75 Bilag 6 - Skyggekastberegning hovedforslag (3 x Vestas 3,3-117) - udendørs opholdsareal Projekt: Sparresholm, Næstved SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: L1 rev udendørs Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :47/ Projekt: Sparresholm, Næstved SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: L1 rev udendørs Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :47/ A: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (13) B: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (14) G: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (19) H: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (20) C: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (15) D: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (16) I: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (21) J: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (22) E: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (17) F: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (18) K: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (23) Vindmøller Vindmøller 1: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (76) 1: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (76) 2: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (77) 2: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (77) 3: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (78) 3: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (78) windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :49 / 3 windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :49 / 4 windpro 288

76 Bilag 6 - Skyggekastberegning hovedforslag (3 x Vestas 3,3-117) - udendørs opholdsareal Projekt: Sparresholm, Næstved SHADOW - Kalender pr. vindmølle, grafisk Beregning: L1 rev udendørs Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :47/ Projekt: Sparresholm, Næstved SHADOW - Kort Beregning: L1 rev udendørs Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :47/ : VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (76) 2: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (77) 21:00 19:00 17:00 15:00 13:00 11:00 09:00 07:00 05:00 21:00 19:00 17:00 15:00 13:00 11:00 09:00 07:00 05:00 3: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (78) 21:00 19:00 17:00 15:00 13:00 11:00 09:00 07:00 05:00 Skygge modtagere A: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (13) B: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (14) C: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (15) D: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (16) E: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (17) F: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (18) windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk G: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (19) H: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (20) I: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (21) J: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (22) K: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (23) :49 / 5 windpro m Kort: KMS - Topografisk rasterkort over Danmark i målestoksforholdet 1:25.000, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: Nord: Ny vindmølle Skyggemodtager Skygge kort niveau: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_2.wpo (2) windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :49 / 6 windpro 289

77 Bilag 7 - Skyggekastberegning alternativ (4 x Siemens 3,2-101) - udendørs opholdsareal Projekt: Sparresholm, Næstved SHADOW - Hovedresultat Beregning: L4 rev udendørs Forudsætninger for skyggeberegning Maksimal afstand for påvirkning Medtag kun hvis mere end 20 % af solen er dækket af vingen Se venligst vindmølletabellen Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Minimum solhøjde over horisont med indflydelse 3 Dagstep for beregning 1 dage sskridt til beregning 1 minutter Solskinssandsynlighed S (Gennemsnitligt antal solskinstimer om dagen) [] 1,50 2,50 4,70 6,60 7,60 8,00 7,50 6,30 5,40 3,60 1,90 1,50 Driftstimer beregnes fra de valgte vindmøller med følgende vindfordeling: Pladsdata: WAsP (27) Driftstid N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV I alt Tomgang start vindhastighed: Opstartsvindhastighed fra effektkurve For at undgå skyggekast fra ikke synlig vindmøller laves der en ZVI beregning før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende forudsætninger Højdelinier anvendt: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_2.wpo (2) Lægivere ikke anvendt i beregning Betragterhøjde: 1,5 m Netopløsning: 10,0 m EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :06/ Projekt: Sparresholm, Næstved SHADOW - Hovedresultat Beregning: L4 rev udendørs Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden....fortsat fra forudgående side Skygge, worst case Skygge, forventede værdier Nr. Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år pr. år timer pr dag [h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år] D 37: :28 11:31 E 35: :28 10:44 F 61: :37 18:35 G 47: :34 13:54 H 67: :40 19:44 I 28: :34 7:03 J 24: :32 5:58 K 24: :31 6:05 Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt vindmølle Nr. Navn Værste scenarie Forventet [h/år] [h/år] 1 Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (85) 40:22 9:47 2 Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (86) 134:03 36:33 3 Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (87) 149:03 34:47 4 Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (88) 108:44 21:02 EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :06/ Alle koordinater er i ETRS 89 Område: 32 Vindmøller Ny vindmølle Målestok 1: Skyggemodtager Vindmølletype Skyggedata X(Øst) Y(Nord) Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Beregningsafstand Omdr nominel [m] [kw] [m] [m] [m] [Omdr] ,0 Siemens SWT D... Ja Siemens SWT DD ,0 89, , ,0 Siemens SWT D... Ja Siemens SWT DD ,0 89, , ,0 Siemens SWT D... Ja Siemens SWT DD ,0 89, , ,1 Siemens SWT D... Ja Siemens SWT DD ,0 89, ,0 Skyggemodtager-Inddata Nr. X(Øst) Y(Nord) Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode over jord med uret hældning [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] A ,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" B ,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" C ,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" D ,5 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" E ,5 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" F ,9 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" G ,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" H ,6 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" I ,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" J ,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" K ,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" Beregningsresultater Skyggemodtager Skygge, worst case Skygge, forventede værdier Nr. Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år pr. år timer pr dag [h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år] A 74: :52 11:18 B 103: :50 19:49 C 41: :34 9:21 Fortsættes næste side... windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :57 / 1 windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :57 / 2 windpro 290

78 Bilag 7 - Skyggekastberegning alternativ (4 x Siemens 3,2-101) - udendørs opholdsareal Projekt: Sparresholm, Næstved SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: L4 rev udendørs Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :06/ Projekt: Sparresholm, Næstved SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: L4 rev udendørs Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :06/ A: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (13) B: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (14) G: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (19) H: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (20) C: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (15) D: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (16) I: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (21) J: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (22) E: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (17) F: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (18) K: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (23) Vindmøller Vindmøller 1: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (85) 1: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (85) 2: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (86) 2: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (86) 3: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (87) 3: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (87) 4: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (88) 4: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (88) windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :57 / 3 windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :57 / 4 windpro 291

79 Bilag 7 - Skyggekastberegning alternativ (4 x Siemens 3,2-101) - udendørs opholdsareal Projekt: Sparresholm, Næstved SHADOW - Kalender pr. vindmølle, grafisk Beregning: L4 rev udendørs Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :06/ Projekt: Sparresholm, Næstved SHADOW - Kort Beregning: L4 rev udendørs Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :06/ : Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (85) 2: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (86) 21:00 19:00 17:00 15:00 13:00 11:00 09:00 07:00 05:00 21:00 19:00 17:00 15:00 13:00 11:00 09:00 07:00 05:00 3: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (87) 4: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (88) 21:00 19:00 17:00 15:00 13:00 11:00 09:00 07:00 05:00 21:00 19:00 17:00 15:00 13:00 11:00 09:00 07:00 05:00 Skygge modtagere A: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (13) G: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (19) B: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (14) H: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (20) C: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (15) I: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (21) D: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (16) J: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (22) E: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (17) F: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (18) windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk K: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (23) :57 / 5 windpro m Kort: KMS - Topografisk rasterkort over Danmark i målestoksforholdet 1:25.000, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: Nord: Ny vindmølle Skyggemodtager Skygge kort niveau: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_2.wpo (2) windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :57 / 6 windpro 292

80 Bilag 8 - Skyggekastberegning hovedforslag (3 x Vestas 3,3-117) - vindue Projekt: Sparresholm, Næstved SHADOW - Hovedresultat Beregning: L1 rev vindue Forudsætninger for skyggeberegning Maksimal afstand for påvirkning Medtag kun hvis mere end 20 % af solen er dækket af vingen Se venligst vindmølletabellen Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Minimum solhøjde over horisont med indflydelse 3 Dagstep for beregning 1 dage sskridt til beregning 1 minutter Solskinssandsynlighed S (Gennemsnitligt antal solskinstimer om dagen) [] 1,50 2,50 4,70 6,60 7,60 8,00 7,50 6,30 5,40 3,60 1,90 1,50 Driftstimer beregnes fra de valgte vindmøller med følgende vindfordeling: Pladsdata: WAsP (27) EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :41/ Projekt: Sparresholm, Næstved SHADOW - Hovedresultat Beregning: L1 rev vindue Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden....fortsat fra forudgående side Skygge, worst case Skygge, forventede værdier Nr. Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år pr. år timer pr dag [h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år] E 37: :32 11:30 F 35: :33 10:20 G 45: :33 13:19 H 48: :34 I 25: :31 6:01 J 22: :29 5:11 K 21: :29 5:10 EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :41/ Driftstid N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV I alt Tomgang start vindhastighed: Opstartsvindhastighed fra effektkurve For at undgå skyggekast fra ikke synlig vindmøller laves der en ZVI beregning før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende forudsætninger Højdelinier anvendt: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_2.wpo (2) Lægivere ikke anvendt i beregning Betragterhøjde: 1,5 m Netopløsning: 10,0 m Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt vindmølle Nr. Navn Værste scenarie Forventet [h/år] [h/år] 1 VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (76) 63:02 16:21 2 VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (77) 156:28 38:27 3 VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (78) 116:23 23:13 Alle koordinater er i ETRS 89 Område: 32 Vindmøller Ny vindmølle Målestok 1: Skyggemodtager Vindmølletype Skyggedata X(Øst) Y(Nord) Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Beregningsafstand Omdr nominel [m] [kw] [m] [m] [m] [Omdr] ,0 VESTAS V MW 3... Ja VESTAS V MW ,0 91, , ,0 VESTAS V MW 3... Ja VESTAS V MW ,0 91, , ,4 VESTAS V MW 3... Ja VESTAS V MW ,0 91, ,0 Skyggemodtager-Inddata Nr. X(Øst) Y(Nord) Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode over jord med uret hældning [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] A ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" B ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" C ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" D ,8 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" E ,1 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" F ,1 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" G ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" H ,6 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" I ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" J ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" K ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" Beregningsresultater Skyggemodtager Skygge, worst case Skygge, forventede værdier Nr. Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år pr. år timer pr dag [h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år] A 61: :36 9:17 B 80: :47 15:21 C 32: :32 7:26 D 35: :31 10:37 Fortsættes næste side... windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :48 / 1 windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :48 / 2 windpro 293

81 Bilag 8 - Skyggekastberegning hovedforslag (3 x Vestas 3,3-117) - vindue Projekt: Sparresholm, Næstved SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: L1 rev vindue Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :41/ Projekt: Sparresholm, Næstved SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: L1 rev vindue Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :41/ A: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (1) B: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (2) G: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (7) H: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (8) C: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (3) D: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (4) I: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (9) J: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (10) E: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (5) F: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (6) K: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (11) Vindmøller Vindmøller 1: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (76) 1: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (76) 2: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (77) 2: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (77) 3: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (78) 3: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (78) windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :48 / 3 windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :48 / 4 windpro 294

82 Bilag 8 - Skyggekastberegning hovedforslag (3 x Vestas 3,3-117) - vindue Projekt: Sparresholm, Næstved SHADOW - Kalender pr. vindmølle, grafisk Beregning: L1 rev vindue Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :41/ Projekt: Sparresholm, Næstved SHADOW - Kort Beregning: L1 rev vindue Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :41/ : VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (76) 2: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (77) Timer per år, reelt tilfælde 21:00 19:00 17:00 15:00 13:00 11:00 21:00 19:00 17:00 15:00 13:00 11: :00 09:00 07:00 07:00 05:00 05:00 3: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (78) 21:00 19:00 17:00 15:00 13:00 11:00 09:00 07:00 05:00 Skygge modtagere A: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (1) B: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (2) C: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (3) D: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (4) E: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (5) F: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (6) G: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (7) H: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (8) I: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (9) J: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (10) K: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (11) m Kort: KMS - Topografisk rasterkort over Danmark i målestoksforholdet 1:25.000, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: Nord: Ny vindmølle Skyggemodtager Skygge kort niveau: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_2.wpo (2) windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :48 / 5 windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :48 / 6 windpro 295

83 Bilag 9 - Skyggekastberegning alternativ (4 x Siemens 3,2-101) - vindue Projekt: Sparresholm, Næstved SHADOW - Hovedresultat Beregning: L4 rev vindue Forudsætninger for skyggeberegning Maksimal afstand for påvirkning Medtag kun hvis mere end 20 % af solen er dækket af vingen Se venligst vindmølletabellen Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Minimum solhøjde over horisont med indflydelse 3 Dagstep for beregning 1 dage sskridt til beregning 1 minutter Solskinssandsynlighed S (Gennemsnitligt antal solskinstimer om dagen) [] 1,50 2,50 4,70 6,60 7,60 8,00 7,50 6,30 5,40 3,60 1,90 1,50 Driftstimer beregnes fra de valgte vindmøller med følgende vindfordeling: Pladsdata: WAsP (27) Driftstid N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV I alt Tomgang start vindhastighed: Opstartsvindhastighed fra effektkurve For at undgå skyggekast fra ikke synlig vindmøller laves der en ZVI beregning før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende forudsætninger Højdelinier anvendt: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_2.wpo (2) Lægivere ikke anvendt i beregning Betragterhøjde: 1,5 m Netopløsning: 10,0 m EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :02/ Projekt: Sparresholm, Næstved SHADOW - Hovedresultat Beregning: L4 rev vindue Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden....fortsat fra forudgående side Skygge, worst case Skygge, forventede værdier Nr. Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år pr. år timer pr dag [h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år] D 28: :25 8:46 E 26: :25 7:57 F 54: :33 16:15 G 38: :30 11:20 H 53: :35 15:33 I 24: :33 6:02 J 21: :31 5:08 K 21: :30 5:11 Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt vindmølle Nr. Navn Værste scenarie Forventet [h/år] [h/år] 1 Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (85) 33:07 7:59 2 Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (86) 114:40 31:19 3 Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (87) 121:27 28:08 4 Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (88) 86:23 16:51 EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :02/ Alle koordinater er i ETRS 89 Område: 32 Vindmøller Ny vindmølle Målestok 1: Skyggemodtager Vindmølletype Skyggedata X(Øst) Y(Nord) Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Beregningsafstand Omdr nominel [m] [kw] [m] [m] [m] [Omdr] ,0 Siemens SWT D... Ja Siemens SWT DD ,0 89, , ,0 Siemens SWT D... Ja Siemens SWT DD ,0 89, , ,0 Siemens SWT D... Ja Siemens SWT DD ,0 89, , ,1 Siemens SWT D... Ja Siemens SWT DD ,0 89, ,0 Skyggemodtager-Inddata Nr. X(Øst) Y(Nord) Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode over jord med uret hældning [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] A ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" B ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" C ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" D ,8 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" E ,1 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" F ,1 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" G ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" H ,6 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" I ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" J ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" K ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" Beregningsresultater Skyggemodtager Skygge, worst case Skygge, forventede værdier Nr. Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år pr. år timer pr dag [h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år] A 58: :39 8:58 B 83: :43 15:55 C 30: :29 6:47 Fortsættes næste side... windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :57 / 1 windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :57 / 2 windpro 296

84 Bilag 9 - Skyggekastberegning alternativ (4 x Siemens 3,2-101) - vindue Projekt: Sparresholm, Næstved SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: L4 rev vindue Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :02/ Projekt: Sparresholm, Næstved SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: L4 rev vindue Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :02/ A: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (1) B: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (2) G: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (7) H: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (8) C: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (3) D: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (4) I: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (9) J: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (10) E: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (5) F: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (6) K: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (11) Vindmøller Vindmøller 1: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (85) 1: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (85) 2: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (86) 2: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (86) 3: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (87) 3: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (87) 4: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (88) 4: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (88) windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :57 / 3 windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :57 / 4 windpro 297

85 Bilag 9 - Skyggekastberegning alternativ (4 x Siemens 3,2-101) - vindue Projekt: Sparresholm, Næstved SHADOW - Kalender pr. vindmølle, grafisk Beregning: L4 rev vindue Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :02/ Projekt: Sparresholm, Næstved SHADOW - Kort Beregning: L4 rev vindue Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :02/ : Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (85) 2: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (86) Timer per år, reelt tilfælde 21:00 19:00 17:00 15:00 13:00 11:00 21:00 19:00 17:00 15:00 13:00 11: :00 09:00 07:00 07:00 05:00 05:00 3: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (87) 4: Siemens SWT DD !O! nav: 89,5 m (TOT:140,0 m) (88) 21:00 19:00 17:00 15:00 13:00 11:00 09:00 07:00 05:00 21:00 19:00 17:00 15:00 13:00 11:00 09:00 07:00 05:00 Skygge modtagere A: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (1) B: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (2) C: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (3) D: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (4) E: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (5) F: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (6) G: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (7) H: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (8) I: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (9) J: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (10) K: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (11) m Kort: KMS - Topografisk rasterkort over Danmark i målestoksforholdet 1:25.000, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: Nord: Ny vindmølle Skyggemodtager Skygge kort niveau: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_2.wpo (2) windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :57 / 5 windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :57 / 6 windpro 298

86 Bilag 10 - Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområder Arter på bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1 Arter, jf. artikel 4, stk. 2 Ynglende iht. DMU s database Trækkende iht. DMU s database Kriterier 89 PRÆSTØ FJORD, ULVSHALE, NYORD OG JUNGSHOVED NOR Pibesvane T F2, F4 Sangsvane T F2, F4 Bramgås T F2, F4 Lille skallesluger Tn F2, F7 Havørn Y Tn F1, F2 Rørhøg Y F3 Vandrefalk Tn F2 Plettet rørvagtel Y F1 Klyde Y F1 Hjejle T F2, F5 Brushane Y F1 Splitterne Y F1 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F1 Skarv Y T F4 Knopsvane T F4 Grågås T F4 Pibeand T F4 Spidsand T F4 Skeand T F4 Troldand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T F4 Stor skallesluger T F4 Blishøne T F4 91 HOLMEGÅRDS MOSE OG PORSMOSE Rørdrum Y F1 Sangsvane T F2, F4 Havørn Tn F2 Rørhøg Y F1 Plettet rørvagtel Y F1 Engsnarre Y F1 Trane Y F3 Mosehornugle Y F1 Sædgås T F4 101 SØER VED BREGENTVED OG GISSELFELD Rørhøg Y F3 Grågås T F4 Troldand T F4 Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. 299

87 Bilag 11 - Udpegningsgrundlag for EF-habitatområder Arter Naturtyper 142 SØ TORUP SØ OG ULSE SØ Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 145 HOLMEGÅRDS MOSE Lys skivevandkalv Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Stor vandsalamander Brunvandede søer og vandhuller Mygblomst vis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn *Aktive højmoser Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand *Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe Rigkær *Skovbevoksede tørvemoser *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 147 HAVET OG KYSTEN MELLEM PRÆSTØ FJORD OG GRØNSUND Skæv vindelsnegl Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Sump vindelsnegl Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Stor kærguldsmed *Kystlaguner og strandsøer Stor vandsalamander Større lavvandede bugter og vige Bredøret flagermus Rev Spættet sæl Enårig vegetation på stenede strandvolde Mygblomst Flerårig vegetation på stenede strande Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand Strandenge Forstrand og begyndende klitdannelser Hvide klitter og vandremiler Arter Naturtyper 147 HAVET OG KYSTEN MELLEM PRÆSTØ FJORD OG GRØNSUND (fortsat) *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Kystklitter med havtorn Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter Fugtige klitlavninger *Kystklitter med enebær Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Brunvandede søer og vandhuller Våde dværgbusksamfund med klokkelyng Tørre dværgbusksamfund (heder) Enekrat på heder, overdrev eller skrænter * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund vis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand *Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Rigkær Bøgeskove på morbund uden kristtorn Bøgeskove på muldbund Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund Vinteregeskove i østlige (subkontinentale) egne Stilkegeskove og -krat på mager sur bund *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld * Prioriterede naturtyper 300

88 Bilag 11 - Udpegningsgrundlag for EF-habitatområder Arter Naturtyper 194 SUSÅ MED TYSTRUP-BAVELSE SØ OG SLAGMOSEN Skæv vindelsnegl *Indlandssaltenge Sump vindelsnegl Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Tykskallet malermusling Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Bæklampret Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Pigsmerling Brunvandede søer og vandhuller Stor vandsalamander Vandløb med vandplanter Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund vis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn *Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Rigkær Bøgeskove på morbund uden kristtorn Bøgeskov på muldbund Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund * Skovbevoksede tørvemoser * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld * Prioriterede naturtyper 301

89 Bilag 12 - Observationer af beskyttede fuglearter i DOF-basen inden for ca. 3 km fra projektområdet Lokalitet/Art Observationer Individer BLØDEMADE BRØDEBÆKKEN Hvepsevåge 4 4 Rød glente 2 3 Sortspætte 1 1 Vandstær 2 1 BRØDEBÆKKEN GRUSGRAV Rød glente 2 2 DENDERUP SØ Blishøne Blå kærhøg 1 1 Fiskeørn 3 3 Grågås Havørn 1 1 Hvepsevåge 6 7 Hvinand 5 6 Knopsvane Krikand 5 62 Lille skallesluger 2 4 Lærkefalk 8 12 Pibeand Rød glente 2 2 Rørhøg Sangsvane 1 2 Skarv 1 1 Sortspætte 1 1 Stor skallesluger Troldand DENDERUP VÆNGE / BOSERUP PLANTAGE Blishøne Blå kærhøg 2 2 Bramgås 1 85 Fiskeørn 3 3 Grågås Havørn Hvepsevåge 1 1 Knopsvane 1 1 Kongeørn 1 1 Lille fluesnapper Lærkefalk 1 1 Lokalitet/Art Observationer Individer DENDERUP VÆNGE / BOSERUP PLANTAGE (fortsat) Rød glente Rødrygget tornskade 1 1 Rødtoppet fuglekonge 1 1 Rørhøg 6 6 Sortspætte 2 2 Spurveugle 2 0 Stor tornskade 2 2 Trane 2 12 Troldand Vandstær 2 2 DYSTED Blå kærhøg 1 1 Engsnarre 1 1 Rød glente 1 1 Rørhøg 1 1 Sangsvane 1 2 Stor tornskade 2 2 Vandrefalk 1 1 DYSTED DYREHAVE Blå kærhøg 1 1 Kongeørn 2 2 GAVEVÆNGE Blishøne 4 15 Blå kærhøg Fiskeørn 7 8 Grågås 6 43 Havørn Hjejle 1 8 Hvepsevåge Hvid stork 1 1 Knopsvane 1 1 Krikand 1 20 Lærkefalk 3 3 Mosehornugle 1 1 Rød glente Rødrygget tornskade 1 1 Rørhøg Sangsvane 1 11 Steppehøg 1 1 Stor tornskade Lokalitet/Art Observationer Individer GAVEVÆNGE (fortsat) Trane Troldand 4 40 Vandrefalk 4 4 GRUNDERUP SKOV / STUDERUM Blishøne 1 2 Havørn 1 2 Rød glente 5 6 Rørhøg 1 1 Vandrefalk 1 1 KONGSTED BORUP Blå kærhøg 1 1 Bramgås Dværgfalk 1 1 Fiskeørn 1 1 Havørn 2 2 Knopsvane 1 14 Pibesvane 2 40 Rød glente Rørhøg 6 7 Sangsvane 2 30 Sort glente 3 3 Stor tornskade 2 2 Sædgås 1 7 Trane 1 58 RÅDEGÅRD Blå kærhøg 2 2 Havørn 4 8 Hvepsevåge 1 2 Rød glente 3 3 Rørhøg 1 1 Stor tornskade 5 5 Svaleklire 1 2 Vendehals 1 1 SPARRESHOLM Blishøne 2 3 Blå kærhøg 6 6 Bramgås Fiskeørn 1 3 Grågås Havørn 14 20

90 Bilag 12 - Observationer af beskyttede fuglearter i DOF-basen inden for ca. 3 km fra projektområdet Lokalitet/Art Observationer Individer SPARRESHOLM (fortsat) Hvepsevåge 1 19 Knopsvane 1 8 Krikand Pibeand Pibesvane 1 2 Rød glente 8 13 Rørhøg 2 14 Sangsvane Skarv 2 2 Skeand 2 4 Sortspætte 1 1 Spidsand 9 22 Stor skallesluger 3 6 Stor tornskade 8 8 Svaleklire 1 2 Trane 3 7 Troldand 1 4 Vandrefalk 2 2 STORSKOV VED SPARRESHOLM Blishøne 6 64 Blå kærhøg Bramgås Dværgfalk 2 2 Fiskeørn 4 4 Grågås Havørn Hjejle 1 12 Hvepsevåge Hvid stork 1 66 Hvinand 3 8 Knopsvane 1 1 Kongeørn Krikand Lærkefalk 1 1 Rød glente Rødrygget tornskade 1 1 Rødtoppet fuglekonge 5 6 Rørhøg Sangsvane 5 25 Skarv 1 1 Lokalitet/Art Observationer Individer STORSKOV VED SPARRESHOLM (fortsat) Sortspætte 3 3 Stor skallesluger 3 16 Stor tornskade Sædgås 7 58 Troldand Vandrefalk Vandstær 1 1 SVENNERUP SKOV Blå kærhøg 5 5 Bramgås Grågås 1 75 Havørn 9 12 Hvepsevåge Rød glente Rørhøg 2 2 Sort stork 1 1 Sortspætte 9 9 Stor tornskade 3 3 Trane SØRUP ØST FOR NÆSTVED Blishøne 1 15 Blå kærhøg 1 1 Grågås Havørn 1 1 Krikand 2 19 Troldand 2 3 TINGERUP TYKKE Havørn 2 2 Hvepsevåge 1 1 Rød glente 2 2 TÅGESKOV HESTEHAVE Blå kærhøg 2 2 Bramgås Grågås Havørn 6 7 Hvepsevåge 2 5 Knopsvane 1 8 Krikand 1 2 Rød glente Rørhøg 6 6 Lokalitet/Art Observationer Individer TÅGESKOV HESTEHAVE (fortsat) Sangsvane 1 7 Sort glente 1 1 Stor tornskade 1 1 Svaleklire 1 1 Sædgås 3 14 Troldand 1 25 Vandstær 1 1 VESTER EGEDE Blishøne 1 2 Blå kærhøg 1 1 Bramgås Fiskeørn 1 1 Grågås Havørn 4 7 Hjejle 1 60 Hvepsevåge 2 4 Hvid stork 1 1 Rød glente 6 8 Rødhalset gås 1 1 Rørhøg 5 5 Stor tornskade 1 1 Svaleklire 1 1 Tinksmed 1 1 Trane 1 3 Troldand 3 10 Registrerede observationer fra januar 2007 til november 2017 af arter på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1, den danske rødliste eller udpegningsgrundlag for F89, F91 eller F101. Udtræk fra DOF-basen 19. november

91