Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug"

Transkript

1 Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030, i næste omgang frem til Du hedder Marianne Storgaard, og du er selvstændig landmand med en middelstor gård. Klæd dig gerne på som Marianne, når du møder op til forhandlingerne eller medbring rekvisitter. Landmand Marianne Storgård Din baggrund Du er landmand, 42 år. Du driver et moderne landbrug med 500 hektar jord og 200 malkekøer i en ny, åben løsdriftsstald, hvor dyrene går frit omkring. Du har også en produktion af slagtesvin om året. Du er tredje generation på gården. I 1930 erne opdyrkede dine bedsteforældre selv hede med håndkraft og drænede engen. Både du og din far har tilkøbt jord og opbygget bedriften til det, den er i dag med store investeringer og hårdt arbejde. Du er gift med Hans Storgård. Din søn Christoffer, 19, uddanner sig til landmand. Din datter Emma, 16, går i gymnasiet. Din organisation: Du er medlem af den brede midtsøgende organisation Danmarks Landbrug, som favner alle typer og størrelser landbrug og mange holdninger. Men du har også en vis sympati for den mere aktivistiske organisation Grøn Fremtid, som bl.a. mener, at der er for mange love og regler for landbruget, og at det er landmændene selv, der bedst ved, hvordan erhvervet skal styres, og hvad en bæredygtig udvikling er. Forhandlingerne: Du skal gøre dit bedste for at fremme dine egne synspunkter og varetage din organisations interesser. Du forhandler med en miljøaktivist, en lokalpolitiker og en direktør fra agroindustrien. De vil også forsøge at komme igennem med deres synsynspunkter, så du skal forberede dig godt på dine argumenter. Det er vigtige beslutninger, I skal træffe. De kan få stor betydning for natur og miljø, men også for menneskers levevilkår og samfundets indretning. Gør dig umage med at få de andre til at bakke op om dine synspunkter, men du skal naturligvis også være lyttende over for deres argumenter. Det er ingen skam at bøje sig for et godt argument. Du kan læse mere om spillet og om dine modparter i forhandlingerne på 1

2 Mariannes mærkesager i forhandlingerne Det skal kunne betale sig at drive landbrug som virksomhed. Hvis landbruget bare bliver hobbyaktivitet eller naturforvaltning, taber vi arbejdspladser og eksportindtægter. Danmark skal fortsat have en stor landbrugseksport især af svinekød. Der skal produceres mange svin. Det er godt for samfundsøkonomien, og vi brødføder mange millioner mennesker ude i verden. Det er der brug for med en voksende verdensbefolkning. Landmændene skal have lov til at give mere gødning til afgrøderne. Det vil sikre fair konkurrence i forhold til de lande, hvor man må bruge mere gødning. Desuden kan kornet få højere proteinindhold med mere kvælstofgødning og dermed bruges om brødkorn. Den enkelte landmand skal have større frihed, og der skal være mindre detailregulering. Det er enkelte brodne kar, som forurener, og der skal ikke være unødig kontrol af dem, som ikke sviner. Landmænd skal forhindre udvaskning af næringsstoffer ved godt landmandsskab, men de ved bedst selv hvordan. Lovkravene er gået for vidt. F. eks. er der ikke nogen ide i at have dyrkningsfrie bræmmer langs alle vandløb. Det er kun nødvendigt, hvor marken skråner ned mod sø eller å. Naturen har det godt i Danmark, og det er ikke et samfundsanliggende at få mere af den. Man behøver ikke tage jord ud af drift af hensyn til naturen, og de, der vil have mere natur, bør selv betale for det med entre til de særlige naturområder, store som små. Det er vigtigt, at landbruget prioriterer dyrevelfærd højt inden for rammerne af det økonomisk rentable. Især den intensive svineproduktion er dog gået for vidt med industrialiseringen af produktionsforholdene. Det skader landbrugets image og gør det svært at få god arbejdskraft. Hvis forbrugerne vil have mere økologisk landbrug og miljøvenlig drift, må de betale mere for varerne. Der er mange sympatiske træk ved den økologiske produktion, men det er efterspørgslen og betalingsvilligheden på markedet, der skal bestemme, hvad der bliver dyrket. Landbrugsstøtten burde i princippet afskaffes og fri konkurrence råde, men så længe, der findes støtte, må danske landmænd ikke stilles dårlige end landmænd i andre lande. Klimahensyn bør ikke spille nogen særlig rolle i dansk landbrugspolitik, for det er slet ikke sikkert, at problemet med globale klimaforandringer er så alvorligt. Man hører jo, at forskerne er uenige. 2

3 Det forhandler I om: I forhandlingerne skal I blive enige om anbefalinger til politikerne på fem områder kaldet virkemidler. I skal tage stilling til, om man bør fremme eller begrænse hvert af dem: 1. Gødning er enten husdyrgødning eller kunstgødning. Gødning indeholder næringsstoffer, især kvælstof, fosfor og kalium, som planterne behøver. Jo mere gødning, jo højere udbytte. Men overskud af kvælstof og fosfor kan udvaskes og forurene vandmiljøet og grundvand, og kvælstof kan afdampe som ammoniak eller lattergas, der også belaster hhv. miljø og klima. 2. Pesticider er kemikalier, der kan udrydde uønskede planter (ukrudt), skadedyr (insekter) eller svampe i afgrøderne. Brug af pesticider giver højere udbytte, men de skader den biologiske mangfoldighed og vandmiljøet. Giften bliver optaget i små mængder af afgrøderne og kan udvaskes til søer, åer og grundvand. Pesticider kaldes også sprøjtegift eller plantebeskyttelsesmidler. 3. Energiafgrøder er afgrøder, som dyrkes til energiformål. Det kan f.eks. være piletræer, der kan bruges direkte som fast brændsel, vegetabilske olier, der kan erstatte dieselolie eller afgrøder, der kan indgå som råmateriale ved fremstilling af ethanol eller bruges i biogasanlæg som f.eks. majs eller græs. 4. Naturareal er arealer, som ikke dyrkes landbrugsmæssigt, men henligger med skov, hede, ekstensive enge, overdrev eller lignende. Naturarealet kan blive større ved, at landbrugsjord bliver taget ud af drift og f.eks. tilplantet med skov eller oversvømmet som vådområder. 5. Dyr i det fri er husdyr - køer, grise, får, geder og fjerkræ - som kan gå ud f.eks. på græs i modsætning til at blive på stald. Det er sundt og naturligt for dyrene at komme ud, men det kan være arbejdskrævende for landmanden og sværere at styre næringsstoffer fra gødningen og metan fra drøvtyggerne. 3

4 Virkningen af jeres anbefalinger Hver gang I fremmer eller begrænser et af jeres virkemidler, har det en effekt på en række faktorer, kaldet parametre. Jeres beslutninger kan påvirke fem parametre: 1. Klima er gennemsnitsvejret over en længere periode, for eksempel 30 år. Drivhusgasser fra bl.a. afbrænding af fossile brændsler - kul, gas og olie påvirker klimaet. Metan og lattergas fra landbrugets husdyr virker også som drivhusgasser. Resultatet er global opvarmning og klimaforandringer. 2. Vandmiljø er både tilstanden i vandløb, søer og kystnære farvande, og også tilstanden i grundvandet i jorden. Kvælstof, fosfor og pesticider fra landbruget kan forurene vandmiljøet. 3. Økonomi forstås her først og fremmest som landbrugets driftsøkonomi. For at landbrugsproduktionen kan være rentabel i længden, skal den give overskud. Det vil sige, indtægterne skal være højere end udgifterne. 4. Fødevareproduktion er landbrugets væsentligste funktion. Det globale behov for fødevarer vokser, når verdens befolkning øges fra 6 til 9 mia. i 2050, og samtidig vil fødevarer og energiafgrøder konkurrere om landbrugsjorden, fordi der også bliver brug for flere energiafgrøder. 5. Biodiversitet er mangfoldigheden af levende organismer og økosystemer. Biodiversiteten kan trues af bl.a. næringsstoffer fra landbrugets gødskning, ammoniak fra husdyrgødning, pesticider, regulering af vandløb og udbygning af byer, veje og anden infrastruktur. 4

5 Sammenhængen mellem virkemidler og parametre Gødning Gødning & økonomi: Hvis afgrøderne får mere gødning, giver de højere udbytter. Hvis man giver mere kvælstofgødning til hvede, kan man også hæve proteinindholdet i kernerne. Det gør hveden mere egnet som brødkorn, der har højere pris. Mere gødning betyder derfor til en vis grænse bedre driftsøkonomi for landmanden. Det gavner også samfundsøkonomien med højere produktion og større eksport. Gødning & vandmiljø: Gødning er næringsstoffer, som planterne har brug for. Det kan dog ikke tildeles fuldstændig præcist. Der bliver nemt overskud af næringsstoffer i jorden, som kan udvaskes til vandmiljøet. Fosfor og kvælstof i åer, søer og de indre farvande fungerer som næring for algerne. Kraftig algevækst øger risikoen for iltsvind og fiskedød. Kvælstof i form af nitrat er sundhedsskadeligt i drikkevandet. Gødning & klima: Når kvælstofholdigt materiale omsættes i jorden bliver der bl.a. dannet lattergas (N 2 O). Det en meget stærk drivhusgas ca. 300 gange så kraftig som CO₂. Jo mere kvælstof (N), der er i overskud på bedriften, jo større er den potentielle klimabelastning derfor. Kvælstofholdig kunstgødning er desuden energikrævende at producere, og forbruget af fossile brændstoffer fører til udledning af CO₂. Gødning & biodiversitet: Kvælstof afdamper i form af ammoniak (NH₃) fra stalde og gylleanlæg, og når husdyrgødning bliver bragt ud. Højt indhold af NH₃ fra luften fungerer som næring for vilde planter. Det påvirker artssammensætningen og den biologiske mangfoldighed negativt, fordi få meget kvælstofelskende planter får en konkurrencefordel fordel i forhold til kvælstoffølsomme plantearter. Gødning & fødevareproduktion: Jo mere gødning en afgrøde får, jo hurtigere vokser den, og jo højere bliver udbyttet, forudsat der er tilstrækkeligt med lys og vand. Stor tilførsel af næringsstoffer og hurtig vækst betyder dog også lavere tørstofindhold og lavere indhold af bl.a. C-vitamin. Pesticider Pesticider & økonomi: Sprøjtning med pesticider koster penge både til selve sprøjtemidlet og til udbringning, men udbyttet og dermed indtjeningen bliver større. For at det skal kunne betale sig at sprøjte, skal fortjenesten være større end omkostningerne. Pesticiderne kan dog koste samfundet dyrt, når forurenede drikkevandsboringer må lukkes, og pesticidrester i fødevarerne kan direkte eller indirekte belaste sundheden hos dyr og mennesker og dermed føre til udgifter. Pesticider & vandmiljø: Pesticider kan udvaskes fra markerne og ende i søer og vandløb, hvor de skader dyre- og planteliv. Nogle af stofferne kan også sive ned gennem jordlagene til grundvandet. Det er et problem, fordi grundvand er den vigtigste drikkevandskilde i Danmark, og loven kræver, det skal kunne bruges urenset. Hvert år bliver ca. 100 drikkevandsboringer lukket, fordi de er forurenet med sprøjtegifte. 5

6 Pesticider & klima: Sprøjtning med pesticider påvirker ikke i sig selv klimaet. De globale klimaforandringer påvirker imidlertid Danmark, så vi får varmere og voldsommere vejr med mere nedbør. Det øger risikoen for udvaskning af pesticider. Mere fugt og varme kan desuden forværre problemerne med svampeangreb i afgrøderne og derfor indirekte betyde, at forbruget af pesticider vokser som følge af klimaforandringer. Pesticider & biodiversitet Pesticider skader biodiversiteten. De slår ikke kun skadevoldere ihjel, men dræber eller påvirker i mange tilfælde også gavnlige organismer som for eksempel humlebier både på markerne og i de grøftekanter, markskel og hegn, som gør naturen artsrig og varieret. Dermed begrænser pesticiderne også fødegrundlaget for højerestående dyr især fugle. Pesticider & fødevareproduktion Pesticider mod ukrudt, skadedyr og svampesygdomme gør det nemmere for afgrøden at klare sig. Udbyttet og dermed fødevareproduktionen bliver derfor højere. Men selv lovlig brug af pesticider kan betyde giftrester i maden, og dermed forringe fødevarernes kvalitet. Energiafgrøder Energiafgrøder & økonomi: Landmandens fortjeneste på energiafgrøder afhænger af prisen, som igen bestemmes af efterspørgsel og støtteordninger. I fremtiden vil efterspørgslen formentlig stige. Indtjeningen vil dermed øges, men det vil jordpriserne og dermed renteudgifterne også. Det ser man i øjeblikket i Sønderjylland, hvor der er rift om jord, hvor der kan dyrkes energimajs til tyske biogasværker. Energiafgrøder & vandmiljø: Lige som andre afgrøder kan energiafgrøderne belaste vandmiljø og grundvand, hvis de bliver sprøjtet med pesticider, og hvis der er overskud af næringsstoffer i jorden i forbindelse med dyrkningen. Belastningen afhænger af, hvordan afgrøden bliver dyrket. Energiafgrøder & klima I princippet er energiafgrøder klimavenlige, når de fortrænger fossile brændsler som energikilde. Energiafgrøder anses i reglen for CO₂-neutrale, fordi de binder CO₂ fra luften, mens de vokser, men de afgiver det igen ved forbrænding. Selve dyrkningen af afgrøderne giver også et vist udslip af lattergas fra jorden. Klimaregnskabet varierer fra afgrøde til afgrøde. Energiafgrøder & biodiversitet Energiafgrøder påvirker biodiversiteten lige som alle andre landbrugsafgrøder. Påvirkningen afhænger af, hvilken afgrøde, der er tale om. Er det energipil, kan den skovagtige bevoksning have højere biodiversitet end en kornmark, men er det intensivt dyrket majs på store arealer med et højt forbrug af pesticider og gødning, kan det betyde ringere biodiversitet. Energiafgrøder & fødevareproduktion I mange tilfælde vil energiafgrøderne bliver dyrket på arealer, som i stedet kan anvendes til dyrefoder eller menneskeføde. Derfor fører øget produktion af energiafgrøder til mindre produktion af mad, med mindre der er tale om et restprodukt som halm eller afgrøder, der er dyrket på arealer, hvor man ikke kan producere foder eller fødevarer. 6

7 Naturareal Naturareal & økonomi Områder, som bliver oversvømmet eller tilplantet, kan ikke længere dyrkes med afgrøder, og derfor mister landmanden indtægt. Der er ofte tilskud til etablering eller genopretning af natur, men det opvejer sjældent indtægtstabet. Planter man ny skov, kan det dog give indtægter i form af jagtleje og salg af træ, og samfundet kan spare penge på nye drikkevandsboringer, hvis grundvandet bliver beskyttet mod forurening. Naturareal & vandmiljø Naturarealer er meget velegnede til at beskytte både overfladevandet - søer, åer, fjorde - og grundvand. Nye vådområder kan opfange og binde store mængder nitrat, der udvaskes fra landbrugsjorden. Skov, der plantes i områder med drikkevandsboringer, kan beskytte grundvandet mod nedsivende forurening med nitrat og pesticider. Naturareal & klima Ny natur med stor biomasseproduktion, som f.eks. skov, kan binde store mængder kulstof, og således optage CO₂ fra atmosfæren. Skovrejsning kan derfor bruges som klimapolitisk virkemiddel. Effekten er bedst, hvis man ikke fælder skoven igen for at brænde træet. Naturareal & biodiversitet Naturarealer er levesteder for mange flere dyre- og plantearter end det dyrkede land. Det gælder alle slags naturarealer som eng, overdrev, hede, skov. Vådområder giver føde og levesteder til et rigt fugleliv og fungerer som rasteplader for trækfugle. Naturareal & fødevareproduktion Jo mere landbrugsjord, man tager ud af drift for at skabe ny natur, jo mindre jord er der til fødevareproduktion. Fødevareproduktionen i landbruget falder, jo mere natur, man skaber med mindre produktionen bliver intensiveret på det areal, som er tilbage. Dyr i det fri Dyr i det fri & økonomi I mange tilfælde er det dyrere at have husdyr på græs end at holde dem på stald. Det kræver ekstra arbejde at få dem ind og ud, og græs bliver trampet ned og udnyttet mindre effektivt. Til gengæld kan landmanden i nogle tilfælde få en højere pris for kød fra frilandsdyr. Dyr i det fri & vandmiljø Når dyrene går ude, er det sværere at få styr på næringsstofferne fra gødningen, end når de altid er i stalden, hvor gødningen kan opsamles og opbevares i lukkede beholdere eller bruges på biogasanlæg. Det kan øge risikoen for udvaskning af næringsstofferne. Dyr i det fri & klima Når dyrene går ude, er det sværere at få styr på udledningen af metan fra drøvtyggerne. Metan er en drivhusgas som CO₂, men mere end 20 gange så virksom. Dyr i det fri & biodiversitet Det gavner biodiversiteten, at man tilgodeser dyrenes behov ved at lade dem komme ud på græs. Især køer og får er meget værdifulde for naturplejen. Det er afgørende for artsrigdommen i enge, moser og overdrev, at de ikke gror til og i sidste ende springer i skov, og det sikres bedst ved afgræsning. Dyr i det fri & fødevareproduktion Hvis dyrene skal have mere plads i form af større udeareal, bliver fødevareproduktionen pr. arealenhed mindre. Til gengæld kan kød fra dyr med bedre velfærd have en højere kvalitet. Stress påvirker f.eks. kødkvaliteten negativt. Motion kan påvirke kvaliteten positivt. 7

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Planteproduktion med omtanke

Planteproduktion med omtanke Planteproduktion med omtanke vfl.dk Foto: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Oktober 2011 Pjecen er gratis og kan bestilles i Netbutikken: www.vfl.dk/netbutikken 2 Handling bag ord Vi er rigtig stolte af

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Bilag 5 - Faktaark artikel 68 Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

En CAP for fremtidens landbrug

En CAP for fremtidens landbrug 39 ha 2011 FÆLLES GODER for FÆLLES PENGE 2020 En CAP for fremtidens landbrug Landbruget har overordnet to produkter Fødevarer, der kan omsættes Fælles goder, som ikke kan omsættes Landbrugsstøtten skal

Læs mere

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse TREFOR Vand Værdiskabende grundvandsbeskyttelse Baggrund Situationen i indvindingsoplandet og vejen frem Nogle indvindingsområder er udfordret af bl.a. intensivt landbrug Nogle jordejere er udfordret af

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Lad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017

Lad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Lad os samtænke Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Det handler om at finde balancen Uddrag af L&Fs biodiversitetspolitik: Landbrug

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Holdning og ansvar på din bedrift

Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift handler om samfundsansvar og om måden vi tjener penge på. Arbejdet med samfundsansvar har, som alt

Læs mere

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og

Læs mere

FAKTA ARK. Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger

FAKTA ARK. Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger Indhold Natur og Landbrug en ny start (et overblik)...2 Mere og bedre natur...3 Miljø og regulering...4 Klimatilpasning i det åbne land...5 Reduktion af landbrugets

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug

KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug VI KAN GØRE DET BEDRE Økologisk jordbrug har i dag markante fordele i

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Sorø den 29. juli 2013

Sorø den 29. juli 2013 ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 29. juli 2013 Høringssvar til kommuneplan for Lejre Kommune Landbrugsproduktionen skaber

Læs mere

Sammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd

Sammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd Sammenfatning Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd januar 2015 1 Indledning I dette skrift har vi sammenfattet en række af de vigtigste pointer og resultater fra scenariearbejdet

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere