Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK"

Transkript

1 s LANDBRUGSPOLITIK 1

2 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk... 7 III: Fra industrielt til økologisk landbrug... 8 Pressekontakt: Tlf Læs mere på IV: Landbrug, energi og klima V: Nye ejerformer VI: Adgang til det åbne land Masnedøgade København Ø Tlf

3 EN VISION FOR DANSK LANDBRUG Landbruget er det erhverv, som har størst betydning for naturens og miljøets tilstand i Danmark. har formuleret en ny landbrugspolitik, der skal sikre mere plads til naturen og samtidig forbedre vores miljø. Landbrug er mangfoldigt og broget. Der er forskel på konventionel og økologisk drift. Og der er forskel på, om landmanden har svin, kvæg eller planteavl. ønsker et landbrug i balance med sine omgivelser. VISIONEN ER: Et landbrug på naturens præmisser. Et landbrug, der giver plads til sammenhængende naturområder. Et landbrug med gode levebetingelser for dyr og planter. Et landbrug, der producerer kvalitetsfødevarer uden at forurene vores vandmiljø. Et landbrug, der bidrager til vores sundhed. Et landbrug, der behandler husdyrene værdigt. mener, at udvikling af økologisk landbrug er den åbenlyse vej frem for landbruget, naturen, forbrugerne og husdyrene. At udlægge og genoprette flere arealer til natur. Målet er, at en trejdedel af det danske areal skal være naturområder inden At fremme væksten i økologisk landbrug, både for dyrkede arealer og husdyrholdet. Målet er 100 procent økologisk landbrug om senest 30 år. 3

4 NATUR OG LANDBRUG ER I UBALANCE Landbruget har altid fyldt meget i Danmark og i den danske natur. Tidligere tiders balance mellem natur, miljø og landbrug er borte. I de seneste 60 år har naturen år for år måttet vige for landbruget, og Danmark er i dag det mest intensivt dyrkede land i verden. Landbrugsjorden udgør over 60 procent af landets areal. Heraf er lidt under 95 procent under plov. Rigtig meget natur ligger som små isolerede øer i et intensivt dyrket landskab, der ikke giver planter og dyr gode levevilkår eller mulighed for at sprede sig. PESTICIDER Brugen af pesticider truer biodiversiteten, det vil sige variationen af dyre- og plantearter, ligesom pesticiderne forurener vores drikkevand og fødevarer. På trods af talrige handlingsplaner om reduktion af brugen af sprøjtegifte køres der stadig hyppigere med giftsprøjten på markerne. Og på trods af blandt andet tre vandmiljøplaner er vores vandløb, søer og indre farvande fortsat overbelastede med næringsstoffer fra de dyrkede jorder. AMMONIAK Danmark producerer ca. 25 millioner svin om året. Langt de fleste sælges til andre lande. Det gør Danmark til den største svineeksportør i verden. Ammoniakfordampningen fra husdyrproduktionen er den væsentligste årsag til, at de fleste naturarealer er overbelastede med kvælstof. Den nuværende svineproduktion er en afgørende grund til, at natur og landbrug ikke er i balance. LANDSKABET De store svinefabrikker har negative konsekvenser for det åbne land, blandt andet på grund af de store silo- og staldanlæg i landskabet. KLIMA På klima-regnskabet har landbruget en tung post. 16 procent af udledning af klimagasser stammer fra landbruget. 4

5 I: FREMTIDENS NATUR HAR MERE PLADS Naturen uden for de dyrkede arealer skal have mere plads og bedre kvalitet. Det kræver, at arealer tages ud af landbrugsdrift. JORD UD AF DYRKNING Natur og skov udgør ca. 22 procent af det danske landareal. mener, at naturen inden 2030 skal fylde mindst 33 procent af det danske areal. Disse naturarealer skal hverken sprøjtes, gødes eller drænes, fordi: Dyr og planter får mulighed for at sprede sig og genvinde de naturlige levesteder. Grundvandet beskyttes. Naturen får bedre muligheder for at tilpasse sig klimaforandringerne. I stedet for at dyrke afgrøder skal arealerne bruges til høslæt, afgræsning, skov og lignende, der styrker naturen. Det vil allerede i dag gavne mange naturområder, da de er truet af tilgroning på grund af manglende pleje og alt for mange næringsstoffer i omløb. De nye sammenhængende naturområder skal især udlægges på lavbundsjorder, langs vandløb og søer, på grovsandede og stenede jorder, omkring kilder og øvre vandløb samt på højtliggende, skrånende arealer. Denne placering vil sikre den biologiske mangfoldighed, medvirke til at opfange næringsstoffer fra agerjorden, inden de havner i åer og søer, og modvirke CO2-udslippet fra landbruget. Desuden skal en del inddæmmede arealer, tørlagte søer og udrettede vandløb genoprettes til deres oprindelige naturtilstand. Det vil give de naturlige bestande bedre livsvilkår og bedre muligheder for at brede sig. Det vil også gøre naturen mere robust over for klimaforandringer. foreslår, at ca hektar lavbundsjord tages ud af omdrift. Desuden at et mindst lige så stort areal udlægges til natur på højere beliggende arealer, for eksempel ved naturgenopretning af overdrev og øget skovareal. Det giver bedre og mere sammenhængende natur i Danmark. At udarbejde en plan for bedre og mere sammenhængende natur. At skovarealet øges og naturnær skovdrift fremmes. At indføre en mærkningsordning for fødevarer, produceret på naturarealer. 5

6 DYRKNINGSFRI ZONER De nuværende bræmmer på to meter langs søer og vandløb er langt fra tilstrækkelige til at sikre naturen og vandmiljøet mod forurening med pesticider og næringsstoffer fra de omkringliggende landbrugsarealer. Der er behov for at udlægge langt større og flere dyrkningsfri zoner langs søer, vandløb og op til økologiske marker, natur- og skovområder samt private haver. Dette skal afbøde nogle af virkningerne fra det intensivt drevne landbrug på omkringliggende arealer. Målet er at forbedre kvaliteten af overfladevand og sikre levesteder i sammenhængende korridorer for dyreog plantelivet. De dyrkningsfri zoner må ikke jordbehandles, gødskes og sprøjtes. De skal plejes ved afgræsning eller årligt høslæt. Det vil sikre og øge artsrigdommen, ligesom græsbevoksningen vil give mulighed for en bedre og enklere kontrol, end hvis områderne får lov til at gro til. NATURAREALER Når en del af landbrugsarealet tages ud af omdrift, vil det automatisk udløse et plejebehov for disse arealer. Det kan ske ved afgræsning og høslæt, som kan bruges til foder eller som råvare til biogas. Derfor vil der være et stigende behov for kvæg til at afgræsse naturarealer, både eksisterende og nye. Naturpleje skal derfor i fremtiden være en væsentlig nicheproduktion i landbruget. og folketing til at opgive frivillige aftaler med landbruget og i stedet lovgive om følgende: Dyrkningsfri zoner på mindst 10 meter langs vandløb og søer. Dyrkningsfri zoner på mindst 10 meter på konventionelle landbrugsarealer, der grænser op til økologiske marker, natur- og skovområder og private haver. 6 meter brede zoner langs veje samt jord- og stendiger, hvor der ikke gødskes og sprøjtes. Bindende natur- og klimaplaner for alle landbrug. Lavbundsjorder skal tages ud af omdrift. Forbud mod at gøde, sprøjte og dræne udyrket natur (det vil sige 3-områder, andre naturområder og udyrkede arealer). LANDBRUGSSTØTTEN Midlerne til denne indsats kan blandt andet findes ved at omlægge mindst 20 procent af den direkte landbrugsstøtte til natur og miljøformål. Støtten har indtil nu båret det industrielle landbrug gennem årtier. Nu er tiden kommet til, at landbrugsstøtten i fremtiden bliver målrettet til direkte naturforvaltningsformål, det vil sige til naturpleje, genopretning af natur, mere skov og opkøb af arealer til naturformål. Danske landmænd modtager ca. syv milliarder kroner om året i direkte støtte millioner kroner går via landdistriktsprogrammet til blandt andet økologi, miljø- og naturordninger. foreslår, at landdistriktsprogrammet vokser til mindst 20 procent af den samlede landbrugsstøtte, og at pengene øremærkes til natur. 6

7 II: FREMTIDENS LANDBRUG ER ØKOLOGISK Landbrugets påvirkning af omgivelserne er i dag massiv. En god balance mellem produktion og hensynet til natur, miljø, klima og landskab kræver store ændringer i måden at drive landbrug på. 100 PROCENT ØKOLOGISK LANDBRUG mener, at den oplagte vej frem er udvikling af den økologiske del af dansk landbrug, hvor driften netop er kendetegnet ved hensyn til natur og miljø samt klimamæssige fordele. Målet er et 100 procent økologisk landbrug. Det kræver en omlægning af både planteavl og husdyrproduktion inden for maksimalt 30 år. Gevinsterne ved økologisk landbrug er betydelige: 30 procent mere biodiversitet på de økologisk drevne arealer. Ingen udvaskning af pesticider. Mindre udvaskning af kvælstof fra kvægbrug. Mindre CO2-udledning pr. hektar. Bedre klimatilpasning med større binding af kulstof i jorden. Mindre husdyrproduktion mindre udledning af metan. Et moderne økologisk landbrug vil give langt mere plads og langt bedre betingelser for naturen. Samtidig sikres drikkevandet langt bedre, og udledninger til klimaet formindskes. Selv om økologiske teknologier og metoder udvikler sig hurtigt, er der stadig uløste problemer. Derfor skal der stærkere fokus på forskning og udvikling af økologiske produktionsmetoder. Det økologiske areal i 2008 var på ca. seks procent af det totale landbrugsareal. For at nå det ambitiøse mål om 100 procent økologi skal det økologisk dyrkede landbrugsareal stige med 10 procent om året. Med denne stigningstakt vil målet være nået i løbet af 30 år. At udarbejde en strategi for økologisk landbrug. At afsætte midler til øget forskning i økologiens muligheder. Økologien kan yde mere til miljø og klima ved at udvikle og forbedre de økologiske produktionsmetoder. At afsætte tilstrækkelige midler til økologisk omlægnings- og produktionsstøtte. At indføre 100 % forbrug af økologiske varer i alle offentlige institutioner. At ændre afgiftsstrukturen, så det bliver billigst for forbrugeren at tage hensyn til miljø, natur og klima i sin hverdag ved at købe økologiske varer. KVÆGBRUG, MILJØ OG KLIMA Kvæg er en kontroversiel størrelse i klimadebatten. Det skyldes to forhold. Et er, at et kilogram oksekød koster ca. otte gange så mange kalorier at producere som det indeholder. Noget andet er, at koen er drøvtygger og dermed en storproducent af metan, som er en klimagas. Men køer gør også nytte: Koen er den bedste naturplejer. Vi har brug for køer til vores naturarealer. Køer kan udnytte græs (cellulose), som mennesker og enmavede dyr ikke kan. Dermed konkurrerer de ikke med os om mad. Køerne og deres foder fra kløvergræsmarkerne giver gødning til det økologisk landbrug. Med klimaforandringerne bliver græsudbytterne større og kornudbytterne mindre. Der er derfor god mening i at udnytte koens evne som græsæder til at producere fødevarer også i fremtiden. 7

8 III: FRA INDUSTRIELT TIL ØKOLOGISK LANDBRUG s mål om 100 procent økologi omfatter også den danske husdyrproduktion. Målet er, at husdyrproduktionen i løbet af de næste 30 år bliver selvforsynende i den forstand, at foder dyrkes økologisk i Danmark, og at husdyrgødningen går tilbage til jorden som næringsstoffer i den økologiske planteproduktion. HUSDYRINDUSTRIEN BELASTER En stor del af den danske husdyrproduktion, især svineproduktionen, foregår i dag under vilkår, der bedst kan beskrives som industri. De største svinebedrifter producerer nu mere end slagtesvin om året. Det kræver store mængder foder, hvoraf en del importeres. Af det producerede svinekød eksporteres ca. 85 procent. Det, der forbliver i dansk natur og miljø, er gylle, støj, lugt og fordampning af ammoniak. Slagtesvinene bliver behandlet som produkter, og søerne som fødemaskiner. Dyrevelfærden er derefter. Grænsen for husdyrproduktionernes størrelse på den enkelte bedrift er netop sat op til 950 dyreenheder, og der foreligger allerede planer om anlæg på over 1100 DE. En dyreenhed er på 35 slagtesvin. Hvis udviklingen fortsætter, vil fremtidens stalde være anlæg, som fylder adskillige hektar i det åbne land. Det skæmmer landskaberne og skader naturen, miljøet, naboerne og de øvrige brugere af det åbne land. Også de økologiske husdyrproduktioner, især for kvæg, bliver stadig større, men kravene om, at dyrene skal på græs, og kravene til areal pr. dyr mv. sætter grænser for den enkelte bedrifts størrelse til fordel for dyrevelfærden. FÆRRE SVIN På landsplan vil resultatet af en omlægning af svineproduktionen til økologisk produktion betyde, at grænsen for svineproduktionen i Danmark vil ligge på omkring mio. svin om året. Antallet af kvæg forventes at være uændret ved en omlægning til økologisk produktion. En omlægning af den eksisterende konventionelle husdyrproduktion til en økologisk produktion vil kræve tid, ca. 25 til 30 år, og det vil kræve, at kravene til den konventionelle produktion løbende bliver strammet, så de kommer til at svare til kravene for økologisk produktion. Samtidig skal omlægning til økologisk landbrug gøres mere attraktivt, og økologisk drift skal løbende udvikles. 8

9 TRIN PÅ VEJEN er opmærksom på, at der er mange trin på vejen mod et 100 procent økologisk landbrug. At fjerne økonomiske og holdningsmæssige barrierer for omlægning til økologisk jordbrug. At stille krav om, at de ikke-økologiske husdyrproduktioner skal have en plan for omlægning til økologisk drift over 30 år. Dette kan være en del af miljøgodkendelsen af husdyrbrug. Planteavl: At indføre krav om flere obligatoriske efterafgrøder, begrænset dyrkning af vintersæd og mere varierede sædskifter. At udfase pesticider og kunstgødning. Pesticidafgifterne bør forhøjes så meget, at forbruget halveres. Det vurderes, at afgiften skal forøges med mindst 100 procent. At indføre afgifter på kvælstof i kunstgødning. Husdyr: At stramme harmonikravene til 1,4 DE pr. hektar for kvæg (der går en malkeko pr. DE), og 1,0 DE pr. ha for andre husdyr. Harmonikravet vil dermed give en øvre grænse for svineproduktionen på millioner svin om året. Det svarer til den foderproduktion, der kan ske i Danmark. At stille krav om, at alle køer skal på græs. Det giver bedre dyrevelfærd, og bedre muligheder for at få plejet eksisterende og kommende naturarealer. At indføre et midlertidigt stop for etablering og udvidelser af store svine- og fjerkræproduktioner. Stoppet skal gælde for produktioner over 250 DE (IPPC grænsen), indtil der er udarbejdet et plangrundlag, som udpeger særlige områder, hvor disse anlæg i fremtiden skal lokaliseres. At lokalisere svine- og fjerkræproduktioner med over 250 DE i en landsplanlægning. Planlægningen skal beskytte sårbar natur og overflade- og drikkevand, og friholde sårbare landskaber for ødelæggende kæmpestalde. At indføre en skrotningsordning for de konventionelle produktionsanlæg. At stille krav til forureningsbekæmpelse på et niveau, der kan sammenlignes med den øvrige industri. At indføre regler, hvor standarden hæves for dyrevelfærd i husdyrproduktionen. OVERGANGSPERIODE I overgangsperioden på 30 år kan det være nødvendigt, at eksisterende ikke-økologiske husdyrproduktioner kan udvide produktionen. Det kræver, at husdyrproduktionen er hensigtsmæssigt placeret i overensstemmelse med en landsplanlægning. Udvidelserne skal give mening, både i forhold til investeringer, og målet om overgang til økologisk drift. Der kan være tale om både eksisterende industriområder og nyudpegede områder. I overgangsperioden vil de store husdyrproduktioner med tilslutning til biogasanlæg kunne opnå en lempelse af de nuværende harmonikrav på bedriftsniveau, således at det i stedet vil være biogasanlæggene, der skal være underlagt harmonikrav, det vil sige krav om, at den afgassede gylle skal afsættes til udspredning på landbrugsjord. Gennem miljølovgivningen vil der fortsat være grænser for, hvor meget gødning der kan spredes på markerne. Eksisterende konventionelle husdyrbrug udfases i takt med, at husdyrproduktionen bliver etableret i de nye områder, som er udpeget i en landsplanlægning. Loftet for, hvor meget det enkelte anlæg må forurene og lugte, skal sænkes. Der skal konsekvent stilles krav om BAT (best available technology). Det vil sige, at den tilgængelige teknologi udnyttes til at begrænse forureningen fra stalde. Kravet om anvendelse af forureningsbegrænsende teknologi skal så vidt muligt også gælde for eksisterende stalde. Dyrevelfærden bliver hverken værre eller bedre ved at flytte produktionen fra det åbne land til nyudpegede områder. Men det vil være en oplagt lejlighed at sætte fokus på, hvordan vi ønsker at forbedre dyrevelfærden i husdyrproduktionen. 9

10 IV: LANDBRUG, ENERGI OG KLIMA 16 procent af udledning af klimagasser stammer fra landbruget, der af samme grund skal bidrage til løsningen af klimaproblemerne. Det er derfor væsentligt, at landbruget udvikler og bruger helhedsorienterede løsninger. ENERGI FRA NATURAREALER ønsker, at natur- og skovareal øges fra ca. 22 procent til 33 procent i Det øgede areal til natur og skov skal komme fra arealer, der i dag dyrkes i omdrift. Mange af disse nye naturarealer indeholder store mængder næringsstoffer som følge af den hidtidige landbrugsdrift. Næringsoverskuddet fra arealerne kan fjernes ved høslæt og enten bruges til foder eller i biogasanlæg. Hermed kan overskuddet både bidrage med energi samt gødning til det økologiske landbrug. Man kan skabe værdifulde naturområder ved at lægge arealer ud med vedvarende græs. De nye naturarealer kan endvidere anvendes til græsning, hvorved der produceres kød efter økologiske principper. Landbrugets produktion af energi på naturarealer skal primært være en sidegevinst til plejen af arealerne, samt spille sammen med målet om et 100 procent økologisk landbrug i løbet af 30 år. Energiproduktion på basis af biomasse skal være en fordel for naturen. Den ekstensive brug af marginale jorder til energiformål passer ind i s vision om et 100 procent økologisk landbrug om 30 år. ENERGI FRA LANDBRUGSJORD En intensiv produktion af biobrændsler ud fra raps, korn og andre etårige afgrøder i Danmark er ikke til gavn for natur og klima. En sådan produktion vil blot videreføre den eksisterende intensive drift med brug af kunstgødning og pesticider og fortsat forarmelse af det danske landskab. At indføre følgende betingelser for en energiproduktion på basis af biomasse: Afgrøderne skal være flerårige. Afgrøderne skal dyrkes efter det økologiske regelsæt. Arealerne skal drives, så de giver grundlag for øget biodiversitet. Arealer skal udlægges på grundlag af en planlægning, som tager højde for biodiversitet og landskabelige hensyn for de konkrete lokaliteter. 10

11 GYLLE OG BIOGAS Et 100 procent økologisk landbrug vil have en udfordring i at sikre de nødvendige næringsstoffer i form af økologisk gødning. Dette behov skal ses i sammenhæng med mulighederne i biogas. Landbruget har i dag et problem med gyllen, som spredes i det åbne land til skade for naturen og til gene for befolkningen. Gyllen skal udnyttes mere hensigtsmæssigt via bioforgasning, som både forbedrer gyllen som gødning og producerer biogas til energiformål. Biogasanlæg kan løse problemet med gødning til økologisk planteavl. Biogasanlægget kan modtage input fra gylle, græs og andre flerårige afgrøder samt egnet affald. I dag anvendes kun en lille del af landbrugets husdyrgødning til biogas. opfordrer til, at al gylle fremover skal bioforgasses. Her er ikke tale om nogen væsentlig energiproduktion, men det forbedrer gyllens gødningsværdi og fjerner luftemissioner og lugtgener. Biogasanlæg kan modtage mange former for biomasse. Det sikrer, at biogasanlæggene også kan bruges på sigt, når et 100 procent økologisk landbrug står tilbage med en langt mindre mængde gylle end i dag. Lokale gårdanlæg til biogas skal være en del af det fremtidige energibidrag fra landbruget. At lovgive om følgende: Al gylle skal bioforgasses. Store biogasanlæg skal placeres på grundlag af en landsplanlægning og sammen med store husdyrbrug. BIOGAS OG BIORAFFINADERIER Der findes ca. 20 fælles biogasanlæg og ca. 60 gårdanlæg i Danmark. Tilsammen behandler de ca. fem procent af gyllen. Hvis al gylle blev bioforgasset, vil der kunne produceres 26 petajoule, svarende til ca. tre procent af energiforbrug. Ved en højere grad af samtænkning mellem biogasproduktion, naturgasnet og bio-raffinaderier kan der formentlig skabes et lukket kredsløb, så behovet for input af næringsstoffer og protein til kredsløbet stort set forsvinder. Det vil ikke kun være en fordel for natur og miljø, men også for landbruget, som bliver uafhængig af kemikalieproducenter, importeret gødning og proteinfoder. I bioraffinaderier bliver plantemateriale forarbejdet og opdelt kemisk i forskellige fraktioner, som alt efter processen kan anvendes til foder, brændstof, fiber og andre industrielle råvarer. 11

12 V: NYE EJERFORMER Selvejet er det bærende princip i ejerskabet af det danske landbrug, og er fastholdt gennem en stram landbrugslovgivning, der stort set har givet landmænd eneret på at eje landbrugsjord. Dette har ikke bremset en strukturudvikling, der går stadig stærkere. Hvem, der har ansvaret for og ret til brugen af jord og natur, skal derfor evalueres. Landbrugene i Danmark bliver stadig færre, men også stadig større. Det anslås, at størstedelen af landbrugsproduktionen om få år sker på blot bedrifter mod i dag omkring STRUKTURUDVIKLINGEN KAN TRUE NATUR OG ØKOLOGI Strukturudviklingen truer den nødvendige omlægning af landbruget til økologisk drift og de naturmæssige og landskabelige værdier. Faren er ikke mindst stor, hvis det bliver kortsigtede kapitalinteresser, der kommer til at bestemme i fremtidens landbrug. ønsker at give befolkningen større ejerskab over naturen og det åbne land. At iværksætte et udredningsarbejde, som skal kortlægge mulighederne for og krav til nye ejerformer i landbruget. At skabe større mulighed for medejerskab for naturen blandt befolkningen. 12

13 VI: ADGANG TIL DET ÅBNE LAND Strukturudviklingen har medført en ensretning af det åbne land, hvor der også sker nedlæggelse af stier og markveje. I nogle egne af landet er mere end halvdelen af adgangslinjerne i landskabet forsvundet. Udyrkede arealer er blevet indhegnet eller opdyrket. Samtidig er det stadig færre beboere i landdistrikterne, der gennem deres tilknytning til landbruget har en direkte adgang til naturen. At sikre og forbedre borgernes adgang til at færdes og opholde sig i naturen. 13

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

En CAP for fremtidens landbrug

En CAP for fremtidens landbrug 39 ha 2011 FÆLLES GODER for FÆLLES PENGE 2020 En CAP for fremtidens landbrug Landbruget har overordnet to produkter Fødevarer, der kan omsættes Fælles goder, som ikke kan omsættes Landbrugsstøtten skal

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Planteproduktion med omtanke

Planteproduktion med omtanke Planteproduktion med omtanke vfl.dk Foto: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Oktober 2011 Pjecen er gratis og kan bestilles i Netbutikken: www.vfl.dk/netbutikken 2 Handling bag ord Vi er rigtig stolte af

Læs mere

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug, Mål landbruget skal sikres mulighed for en bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturen, miljøet og omkringboende. Hvorfor skal vi planlægge for landbruget? Den kommunale planlægning skal være med

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843 Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Sammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd

Sammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd Sammenfatning Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd januar 2015 1 Indledning I dette skrift har vi sammenfattet en række af de vigtigste pointer og resultater fra scenariearbejdet

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

PESTICIDHANDLINGSPLAN II

PESTICIDHANDLINGSPLAN II PESTICIDHANDLINGSPLAN II MARTS 2000 MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI 3 1. Indledning Anvendelse af pesticider medfører en række uønskede effekter på miljøet og

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 150 meter væk, næste nabo er ca. 600 meter væk Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Dato: 28. december qweqwe

Dato: 28. december qweqwe Dato: 28. december 2016 qweqwe Det åbne land består af landbrugsarealer, skove, naturområder og bebyggelse i landbyer samt fritliggende gårde og huse. Landbrugsarealerne er ofte under pres for en anvendelse

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006 ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

FAKTA ARK. Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger

FAKTA ARK. Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger Indhold Natur og Landbrug en ny start (et overblik)...2 Mere og bedre natur...3 Miljø og regulering...4 Klimatilpasning i det åbne land...5 Reduktion af landbrugets

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet NOTAT Miljøstyrelsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning J.nr. MST-1249-00139 Den 27. januar 2017 Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Holdning og ansvar på din bedrift

Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift handler om samfundsansvar og om måden vi tjener penge på. Arbejdet med samfundsansvar har, som alt

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted Dato: 22. september 2017 Billund Kommune modtog den 12. juli 2017 en ansøgning

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 Husdyrreguleringsudvalget Dok. nr. 131716 Vejen til ny husdyrregulering 2010-2011: Regeringsnedsat Husdyrreguleringsudvalg 2013:

Læs mere

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret

Læs mere

Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk

Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk FØJO Indlæg den 30 november 2006 Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk Disposition Generelle udfordringer Udfordringer

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Landbrugsejendomme i Halsnæs Kommune 2-10 ha ha ha Over 70 ha I alt Antal landbrugsejendomme Landbrugsejendommenes

Landbrugsejendomme i Halsnæs Kommune 2-10 ha ha ha Over 70 ha I alt Antal landbrugsejendomme Landbrugsejendommenes Kapitel 5.7 Jordbrug Mål: Byrådet vil sikre landbrugets erhvervsøkonomiske interesser ved at udpege særligt værdifulde landbrugsområder og områder til store husdyrbrugunder hensyntagen til natur- og miljømæssige

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Sammenlægning af to svineproduktioner ved Hvidbjerg i Spøttrup Kommune

Sammenlægning af to svineproduktioner ved Hvidbjerg i Spøttrup Kommune Tillæg nr. 34 til Regionplan 2000-2012 Sammenlægning af to svineproduktioner ved Hvidbjerg i Spøttrup Kommune Viborg Amtsråd Maj 2001 VIBORG AMT. Miljø og Teknik Sammenlægning af to svineproduktioner ved

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Bilag 5 - Faktaark artikel 68 Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark

Læs mere

KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug

KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug VI KAN GØRE DET BEDRE Økologisk jordbrug har i dag markante fordele i

Læs mere